Så beruset, at hun ikke kunne puste

0
Så beruset, at hun ikke kunne puste

Sydøstjyllands Politi stoppede lørdag formiddag en kvindelig bilist i Kolding, der viste sig at være væsentligt påvirket af alkohol.

Klokken 11.21 standsede en patrulje rutinemæssigt en personbil på Vejlevej i Kolding. Da betjentene kontaktede føreren, en 69-årig kvinde fra Haderslev Kommune, viste det sig hurtigt, at noget ikke var, som det skulle være. Ifølge vagtchef Steffen Wolf var kvinden så påvirket af alkohol, at hun i første omgang ikke var fysisk i stand til at puste i alkometeret.

– Vi stopper rutinemæssigt en bil, men føreren viser tydelige tegn på beruselse. Til at starte med er hun ikke i stand til at puste i alkometeret, men det lykkes senere, fortæller Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi.

Da politiet endelig fik gennemført en alkoholtest, viste resultatet, at kvinden havde en promille, der var over den tilladte grænse. Derfor blev hun sigtet for spirituskørsel.

Den 69-årige kvinde skal nu have taget en blodprøve. Hun står over for en sigtelse for spirituskørsel, hvilket potentielt kan koste hende både kørekortet og en klækkelig bøde.

500.000 danskere lever med ubehandlet høretab

0
500.000 danskere lever med ubehandlet høretab

Trods kampagner og advarsler fra fagfolk går en halv million danskere rundt med ubehandlet høretab. Det kan have alvorlige konsekvenser for både livskvalitet og sundhed, advarer en af landets førende audiologer.

Høretab er en overset folkesygdom

Høretab rammer hver sjette dansker, men mange undlader at søge hjælp, selv når de oplever tydelige tegn på nedsat hørelse. På Verdens Høredag den 3. marts blev der sat fokus på problemet, men ifølge eksperter er det stadig en udfordring at få danskerne til at tage hørelsen alvorligt.

– Vi ser desværre alt for mange, der venter for længe med at få gjort noget ved deres hørelse. Det handler ikke kun om at høre bedre, men om at leve bedre. Hørelsen er en vigtig del af socialt samvær, sundhed og livskvalitet, siger Thomas Behrens, chefaudiolog hos Oticon.

Han opfordrer danskerne til at få tjekket deres hørelse langt tidligere, end de gør i dag.

– Hvis du er i det mindste i tvivl om din hørelse er, som den bør være, så gør dig selv den tjeneste at investere de 30 minutter det tager at få hørelsen tjekket på en offentlig eller privat høreklinik. På høredagen eller hvilken som helst anden dag, siger han.

Problemet vokser med alderen

Danmarks befolkning bliver ældre, og antallet af personer over 65 år forventes at stige med 380.000 frem mod 2040. Samtidig bliver flere i arbejde i længere tid, og et ubehandlet høretab kan gøre det svært at følge med i både sociale og professionelle sammenhænge.

– Jo tidligere et høretab opdages og behandles, jo mindre indvirkning vil det have på en persons liv. Evnen til at kommunikere godt og føle sig tryg i sociale miljøer er afgørende for at holde sig aktiv, hvilket har betydelige fordele for både sundhed og velvære, forklarer Behrens.

Forskning viser, at høretab ikke kun påvirker evnen til at høre, men også kan føre til social isolation, kognitiv tilbagegang og øget risiko for depression.

– At kunne høre godt handler ikke kun om at opfange lyd, men om at kunne leve livet fuldt ud. Når hørelsen svigter, kan en af følgevirkningerne være, at man trækker sig fra sociale situationer, fordi det bliver for anstrengende at følge med, siger han.

Myter forhindrer mange i at søge hjælp

En af udfordringerne er, at mange danskere undervurderer betydningen af et nedsat høretab og venter for længe med at gøre noget ved det. Der er stadig mange misforståelser om høreapparater – for eksempel at de er besværlige, eller at høretabet ikke er alvorligt nok til at kræve behandling.

– Vi skal gøre det naturligt at få tjekket hørelsen. Jo tidligere vi tager hånd om hørelsen, desto bedre livskvalitet kan vi opnå. Ved at øge forståelsen for høresundhed kan vi vise resten af verden, hvordan man lever et aktivt og meningsfuldt liv – uanset alder, siger Thomas Behrens.

Fire gode råd til at beskytte hørelsen

Selvom høretab ofte skyldes aldring, kan man selv gøre meget for at beskytte sin hørelse i dagligdagen. Her er Thomas Behrens’ bedste råd:

1. Vær opmærksom på lydstyrken: Undgå at skrue for højt op for musik i høretelefoner eller i bilen. Høje lyde kan skade hørelsen.

2. Hold pauser fra støj: Øret har brug for hvile, især efter længere tids påvirkning af kraftig lyd.

3. Hold afstand til høj lyd: Stå ikke tæt på store højtalere ved koncerter eller i områder med meget støj.

4. Brug ørepropper: Hvis du skal til koncert eller festival, kan ørepropper beskytte dine ører og forebygge høreskader.

Ifølge Thomas Behrens er det afgørende, at flere danskere begynder at prioritere deres hørelse, så problemet ikke fortsætter med at vokse.

ATP når tvangssparing bliver tabsgivende

0
ATP når tvangssparing bliver tabsgivende

ATP har i årevis forvaltet danskernes tvungne pensionsopsparing, men med de seneste års elendige afkast må man spørge: Er det virkelig en statslig opgave at spille investeringsforvalter og især når resultaterne er så ringe ?

Danskerne har ikke noget valg. Alle skal betale ind til ATP, men når afkastet gang på gang skuffer, virker det mest af alt som en dårlig forretning. Hvis ATP var en privat pensionskasse, ville kunderne flygte. I stedet bliver vi pænt siddende, mens vores penge forvaltes med en succesrate, der får selv en lottokupon til at virke som en bedre pensionsstrategi.

Samtidig kører løn- og bonusfesten i direktionen videre. Man skulle tro, at de blev aflønnet efter resultater, men ATP ser ud til at følge en anden model: Jo værre afkast, desto større forklaringsproblem og desto højere løn.

Det er på tide at tage debatten om ATPs rolle. Skal vi virkelig fortsætte med at tvinge danskerne til at spare op i en pensionskasse, der ikke kan levere? Eller er det på tide at give folk friheden til selv at vælge, hvordan de vil investere deres penge?

Med venlig hilsen
Christian Jørgensen, Erritsø
Byråds- og Folketingskandidat
Liberal Alliance

Unge kvinder skal kæmpe for deres egne værdier – og for samfundets fremtid

0
Unge kvinder skal kæmpe for deres egne værdier – og for samfundets fremtid

Kære unge kvinder

Af Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem, Fredericia Byråd for Det Konservative Folkeparti

Lørdag den 8. marts 2025 markeres kvindernes internationale kampdag endnu en gang. Det kan både betragtes som en tradition eller en politisk dag, hvor vi minder alle kvinder i verden om, at der fortsat er noget at kæmpe for. Og det er der. Netop i 2025 er der god grund til at rette blikket mod de unge kvinder, som er fremtidens kæmpere. 

Det er vigtigt at føre traditioner videre til de yngre generationer. Det gælder også kvindernesinternationale kampdag, for det er vigtigt, at de ser alt det, der er værd at kæmpe for. Det kan være nye ting, der skal kæmpes for, eller det kan være en kamp for at opretholde alt det gode, som tidligere generationer har kæmpet for. 

Samtidig er det vigtigt, at de unge generationer af kvinder kæmper for det samfund og den sag, de tror på. For det forandrer sig undervejs, hvad der betyder noget. Så den sag, der var vigtig for mange år siden, er ikke nødvendigvis den vigtigste for de yngre generationer. 

Mange undersøgelser peger desværre på, at mange unge, og det er især kvinder, har udfordringer med trivslen. Det er en meget trist og ærgerlig udvikling, som vi i den grad bør kæmpe for at vende.For der er ikke noget mere ulykkeligt end de børn og unge, der ikke trives. Unge bør have lyst til at indgå i fællesskaber, hvor de får selvværd, lyst til fritidsjob, lyst til at lære i skolen og lyst til at snakke om, hvad de ønsker sig i fremtiden. Og heldigvis er der mange unge – også kvinder – som trives. 

Trivselsudfordringer kan skyldes mange ting, og det kan i den grad være reaktioner på den samfundsstruktur der er skabt gennem tid, med et stort fokus på præstationer og underskud af tid til hinanden. 

Noget af det, jeg ønsker for de yngre kvinder er, at vi får gjort op med den del af præstationssamfundet, som kan påvirke de unge kvinder i særlig negativ grad. Vi skal have vendt udviklingen med for stort skærmforbrug, og vi skal have langt større fokus på de kreative fag, som er en modvægt til de ”præstationstypiske fag”. Fag som musik, håndværk, idræt, sprog, hvor mange får mulighed for at udfolde sig på andre måder og ikke kun bliver målt på de boglige færdigheder. Det er ikke løsningen alene på trivselsudfordringer, men vi har brug for at trække samfundet i en ny retning, hvor flere unge trives. 

Når unge fortæller, at de keder sig (unaturligt meget) i skolen, når de rammes af skolevægring, når de rammes af lavt selvværd, når de bliver mobbet, når de i alt for høj grad er bekymrede for fremtiden eller ikke er en del af et fællesskab, så er det på tide, at vi tager os tid til dem. 

Så kære alle unge kvinder; jeg håber, at I sammen med mændene kæmper for den sag, der betyder noget for jer, og at I får mulighed for at udfolde jer indenfor alt dét, som gør, at I trives. 

Med ønske om rigtig god kampdag til alle.

Efterlysning af Fredericia Kommunes pålidelighed

0
Efterlysning af Fredericia Kommunes pålidelighed

Af Helene Lykke, Liberal Alliance

I mandags besluttede byrådet at nedklassificere 14 offentlige veje til private fællesveje.

Nøgternt set er det den rigtige beslutning, både ud fra de opstillede kriterier og et økonomisk perspektiv. Skattepengene skal naturligvis prioriteres til ældre, børn og socialt udsatte frem for mindre og ikke-gennemgående veje.

Men der er et men. Nemlig den manglende pålidelighed, ordentlighed og gennemsigtighed.

En kommune er en myndighed med juridiske ressourcer og en stor økonomi. Derfor har Fredericia Kommune også et ansvar for at have styr på tingene og vise respekt for borgerne. Man skal som borger kunne have tillid til, at kommunen har styr på juraen i de aftaler, den indgår, og ikke pludselig ændrer betingelserne og skubber ansvaret over på uforberedte borgere.

Det er desværre ikke første gang, kommunen har udvist upålidelighed. I 1980’erne blev der indgået vedligeholdelsesaftaler med borgere på private fællesveje – aftaler, som kommunen selv pressede på for at få i stand. I næsten 40 år har kommunen undladt at overholde disse aftaler, og i 2023 rev den dem itu, fordi der pludselig ikke var hjemmel til dem.

Fredericia Kommune har dermed udviklet en tendens til pludseligt og voldsomt at ændre grundejernes vilkår. Det er hverken ordentligt, pålideligt eller gennemsigtigt – og det er uacceptabelt. Dette har jeg tidligere påpeget, både som grundejer på en af de tidligere “overdragede” veje og i forbindelse med uroen omkring finansieringen af Lidl-krydset.

De 14 veje, der nu nedklassificeres, har ikke haft tid til at forberede sig på de økonomiske konsekvenser. Grundejerforeningerne har ikke haft mulighed for at spare op til de kommende udgifter, og for grundejere uden en forening er situationen endnu mere uoverskuelig.

Selvom beslutningen er rigtig både økonomisk og i forhold til kriterierne, har kommunen som den store aktør på banen også et ansvar for at handle ordentligt. Og den ordentlighed mener jeg bestemt, der mangler.

Træner roser FHK

0
Træner roser FHK

Cheftræner for Dinamo Bucuresti, David Davies, havde rosende ord til overs for Fredericia Håndboldklub efter rumænernes sejr på 37-32 i deres Champions League-opgør.

Den anerkendte træner, der tidligere har ført Vardar til Champions League-titlen, roste det spilFHK præsenterede på banen, og han udtrykte stor respekt for den danske klubs spillestil.

På pressemødet efter kampen var Davies fuld af beundring for den håndbold, FHK spillede:

– Vi scoutede vores første opgør mod Fredericia, og de spiller håndbold, som jeg virkelig elsker. De spillede fantastiske kombinationer med perfekt timing. Det er sådan jeg ser sporten, sagde han.

For Dinamo var kampen også en vigtig milepæl. De havde ikke haft den bedste start på gruppespillet og havde kæmpet med at få resultaterne til at gå deres vej.

– Det var en kompliceret kamp for os, da vi virkelig havde brug for at vinde. Vi kunne ikke gøre det mod Wisla Plock, så vi vidste, at vi måtte vinde her for at sikre os femtepladsen i gruppen, og det var vi glade for at få. Men det var et svært opgør, sagde David Davies.

Davies roste sin egen spillers indsats og fremhævede især målvogteren, som i de afgørende momenter havde givet holdet et øget niveau af sikkerhed.

– Jeg tror, at vores målmand gav os lidt ro. Det var nødvendigt at spille 60 minutter, og vi måtte virkelig holde fokus til det sidste. Forsvaret var godt, og holdets indstilling var fantastisk. Jeg er virkelig tilfreds med holdet, sagde Davies.

Selv om Dinamo endte med at vinde kampen, erkendte Davies, at han havde stor respekt for FHK’s præstation.

– Det var en kompliceret kamp, og jeg synes, FHK spillede fantastisk håndbold. De gav os virkelig kamp til stregen, og selv om de ikke fik de resultater, de måske havde håbet på, synes jeg, de har gjort et godt stykke arbejde, sagde David Davies.

I sin afslutning på pressemødet sagde Davies, at hans hold nu ser frem mod næste udfordring i Champions League, hvor de møder Magdeburg.

– Vi håber på held i sæsonen og ser frem til de kommende kampe. Vi er tilfredse med de fremskridt, vi har gjort, og jeg er glad for, hvordan holdet har udviklet sig, sagde Dinamo Bucurestis træner.

Bilist kørte ind i træ efter overset sving

0
Bilist kørte ind i træ efter overset sving

Sydøstjyllands Politi blev lørdag morgen kaldt ud til et færdselsuheld ved Andkær Vig syd for Vejle, hvor en personbil var forulykket. Uheldet skete klokken 09.16 i krydset ved Kirstinesvej, da en 59-årig mand kørte ind i et træ efter at have mistet kontrollen over sit køretøj.

Ifølge vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi var føreren af bilen sluppet heldigt fra uheldet.

– Ved vores ankomst til stedet fandt vi, at føreren var okay efter omstændighederne. Han var kommet op over en bakke og havde overset et sving, hvilket resulterede i, at han kørte ind i træet. Han blev kørt til tjek på sygehuset, men vi regner ikke med, at der kommer nogen personskade ud af det, siger Morten Jessen.

Der var tale om et solouheld uden andre implicerede parter, og hændelsen medførte heller ikke væsentlige trafikale problemer såsom en spærret vej eller lignende.

Vagtchefen havde ellers ikke mange hændelser at rapportere fra det seneste døgn.

Ikke den start FC Fredericia havde drømt

0
Ikke den start FC Fredericia havde drømt

Krumtappen i FC Fredericias forsvar, Frederik Rieper, erkender efter holdets nederlag til Hillerød, at det ikke er den start på foråret, som holdet havde drømt om.

FC Fredericia er kommet skidt fra start i forårssæsonen. Tre kampe og tre nederlag har gjort, at FC Fredericia nu pustes i nakken i kampen om oprykning til Superligaen.

Forsvarsspiller Frederik Rieper erkender, at det er en tung periode, men peger samtidig på holdets kvaliteter og muligheden for at vende skuden.

– Det er klart, at det ikke er en start, som vi havde drømt om. Vi havde drømt om at komme flyvende fra start og fortsætte med nogle af de takter, som vi havde i efteråret. Selvom jeg ikke føler, at kampudviklingen har været sådan. Jeg synes ikke, at vi har været klart de dårligste hold i de tre kampe, men vi laver lidt fejl nede bagved. Vi har simpelthen ikke kynismen eller kreativiteten til at skabe de chancer, vi kunne i efteråret. Så står vi med tre nederlag nu. Det er klart, at det er sindssygt tungt lige nu, men vi må rejse os og stå sammen hele truppen og bakke hinanden op. Det er den eneste måde. Det er kun os, der kan lave om på den her udvikling, der er gået i foråret, siger han.

Fredagen nederlag til Hillerød var symptomatisk for den svære start. En tidlig fejl i opspillet kostede et mål efter bare to minutter, og senere blev endnu en fejl straffet til slutresultatet 0-2. FC Fredericia havde bolden meget, men manglede den afgørende skarphed foran mål.

– Jeg synes, at vi skaber de få chancer, som der er. Vi har lidt skud for mål. Jeg synes egentlig, at vi kommer i mange farlige situationer, hvor vi mangler det sidste, hvor vi i efteråret kom igennem eller fik en afslutning på. Det er klart, at jeg synes, at vi kom måske lidt flere gange igennem hen mod slutningen af efteråret. Men jeg synes, at vi kommer til nogle situationer, hvor vi kunne lave mål. Det er måske det, der ærgrer mig, og så er det klart, at vi ikke skal lave de fejl, som vi gør nede bagved. Vi skal kigge på, hvornår det er rigtigt at spille med risikoer. Hvornår det er mere fornuftigt at spille mere sikkert, forklarer Rieper.

FC Fredericia har gennem de seneste sæsoner været kendt for deres spilopbygning og evnen til at dominere på bolden, men fejlene har kostet dyrt i forårets kampe. Rieper mener, at holdet skal finde en bedre balance mellem at tage chancer og spille mere sikkert, særligt under de nuværende bane-forhold.

– Lige nu i momentet vil de fleste nok mene, at vi burde spille noget mere. Måske noget længere og med noget mere sikkerhed. Når banerne måske heller ikke er, som de var i sommeren. Men vi skal finde den der balancegang, for det er også der, vi er gode. Det er der, vi kan lave forskellen mod mange af de andre hold, det er på bolden. Hvis vi bare laver det til en slåskamp, så tror jeg også, at vi vil tabe. Så vi skal finde den gyldne mellemvej mellem at spille og så måske gøre det lidt mere simpelt nede i forsvaret, siger Rieper.

Næste kamp mod Vendsyssel bliver en vigtig test. Med en sejr kan FC Fredericia genfinde selvtilliden og holde sig til i topstriden, men endnu et nederlag kan for alvor bringe presset på holdet. Ifølge Rieper handler det nu om at genfinde energien og troen på egne evner.

– Det er klart, at nogle af de andre hold har større økonomier end os, men jeg synes, at vi har kvaliteterne. Så det er mere at ramme selvtilliden, og vi skal hanke op i os selv og få noget humør på og noget smil på. Fordi det er den måde, vi kommer op og forhåbentlig får tre point igen. Og det er den måde, vi kommer ud af de her problemer. Det er at få tre point, og så er jeg sikker på, at du begynder at se nogle af de takter, der var i efteråret, siger Frederik Rieper.

FC Fredericia har nu seks dage til at forberede sig på fredagens kamp mod Vendsyssel, der er den sidste i grundspillet.

Mette Frederiksen mødte Oliver og de unge cybersoldater i Fredericia

0
Mette Frederiksen mødte Oliver og de unge cybersoldater i Fredericia

I takt med den øgede digitale trussel mod samfundet er cybersikkerheden blevet en væsentlig del af Danmarks forsvar. På Ryes Kaserne i Fredericia er unge cyberværnepligtige i fuld gang med at beskytte Danmark mod de voksende trusler fra både statslige og ikke-statslige aktører. Under statsminister Mette Frederiksens besøg i dag fik vi et indblik i den rolle, de unge soldater spiller i at sikre både militære og civile infrastrukturer. Blandt de værnepligtige var Oliver, som fortalte om livet som cyberværnepligtig.

Oliver, som en af de cyberværnepligtige, der deltog i besøget, fortæller, at han valgte at melde sig til cyberværnepligten, fordi han så potentialet i at beskytte samfundet på et område, der bliver stadig vigtigere.

– Jeg så potentialet i det for fremtiden. Det var noget, der var mangel på, og som ville blive rigtig nyttigt i fremtiden, siger han og forklarer, at det ikke kun handler om at være en ekspert i cybersikkerhed, men om at kunne være med til at beskytte Danmark på et punkt, hvor få andre kan hjælpe.

Hans valg om at blive cyberværnepligtig blev også drevet af den aktuelle situation i verden, hvor digitale trusler fra stater som Rusland udgør en alvorlig risiko.

– For mig handler det også om at være mest nyttig som muligt, så jeg kan hjælpe på nogle punkter, hvor ikke så mange andre mennesker kan hjælpe, forklarer han og peger på den øgede cybertrussel som en væsentlig grund til, at han valgte denne vej.

Mette Frederiksen, der også mødte Oliver og de andre cyberværnepligtige under sit besøg, understregede vigtigheden af cyberværnepligten i den nuværende geopolitiske situation.

-Hver eneste dag forsøger Rusland jo at påvirke vores samfund dårligt med cyberangreb eller med hybridangreb,” sagde Frederiksen og fremhævede, at modstandskraften mod sådanne angreb er afgørende. Hun anerkendte de unge værnepligtiges rolle i at styrke denne modstandskraft, som Oliver er en del af.

En uddannelse for alle – også for dem, der ikke er ‘nørder’

En almindelig opfattelse kunne være, at man skal være en ‘nørd’ for at kunne deltage i cyberværnepligten, men Oliver forklarer, at det ikke er tilfældet. “Jeg vil indrømme, at jeg måske ikke er den største, der er derinde og starter med. Men hvis du er villig til at arbejde, så kan du godt komme med,” siger han og understreger, at det ikke er nødvendigt at være ekspert for at blive en del af holdet. Alle, der har grundlæggende viden og en vilje til at lære, kan blive en del af det.

– Man skal tage en optagelsesprøve, så du skal jo have noget grundviden, inden du kommer ind. Så lidt skal du i hvert fald, forklarer han og understreger, at det ikke kun handler om teknisk viden, men også om at have den rette indstilling.

Oliver ser på sin tid som cyberværnepligtig som en mulighed for både personlig og faglig udvikling.

– Jeg synes, det er mega spændende at sidde med. At finde ud af, at man kan de her ting, og sidde nørdeligt med det, siger han. For ham er det en udfordring, der kombinerer praktisk anvendelse med intellektuel nysgerrighed.

Selv om Oliver og de andre cyberværnepligtige arbejder med digitalt forsvar, er det ikke en bekymringsfri opgave. De skal stadig kunne bestå den grundlæggende militære fysiske prøve.

– Ja, vi skal faktisk stadig kunne bestå den grundlæggende militære fysiske prøve,” siger han og understreger, at der stadig er krav til den fysiske formåen, selvom arbejdsopgaverne primært foregår foran en skærm.

Oliver er ikke alene om at se den vigtige funktion, som cyberværnepligtige spiller. Mette Frederiksen anerkendte i sin tale under besøget, at de unge, der trænes i at beskytte både Forsvaret og samfundets kritiske infrastrukturer, er eftertragtede på arbejdsmarkedet.

– Der er rigtig mange, der spørger mig fra tiden, kommer der krig til Danmark? Vi arbejder ikke med et scenarie, hvor der er et militært angreb ind mod Danmark, sagde Frederiksen, men hun understregede samtidig, at der vil komme flere og flere angreb på kritisk infrastruktur, og at cyberværnepligtige vil spille en vigtig rolle i at forhindre disse angreb.

Oliver ser de muligheder, der åbner sig for ham, både i det militære og i det civile erhvervsliv.

– Vi bliver trukket ud i det civile. Typisk i virksomheder med infrastruktur, hvor de gerne vil have højere beskyttelse, siger han og pointerer, at hans erfaring som cyberværnepligtig vil give ham en solid platform for fremtidige jobmuligheder, uanset om det er i Forsvaret eller i den private sektor.

Religiøse kulturforeninger i Fredericia kom under lup

0
Religiøse kulturforeninger i Fredericia kom under lup

Efter en række tilsynsbesøg hos foreninger med religiøs og etnisk tilknytning, har Folkeoplysningsrådet afsluttet sin gennemgang af disse foreninger i Fredericia. Tilsynene blev gennemført som en opfølgning på sagen omkring Fredericia Tyrkisk Kulturforening, der modtog offentlige midler, men blev kritiseret for ikke at have adskilt regnskaberne for deres moské og kulturforening. Selvom de fleste foreninger ikke har begået ulovligheder, afslører tilsynene alligevel problemstillinger, som nu skal tages op til evaluering.

Formand for Folkeoplysningsrådet, Jan Møller Jørgensen, kunne konstatere, at ingen af de undersøgte foreninger havde begået ulovligheder på samme måde som Fredericia Tyrkisk Kulturforening, der blev pålagt at tilbagebetale offentlige tilskud i 2024. I den sag blev det afsløret, at foreningen ikke havde adskilt regnskaberne for moskéens aktiviteter og kulturforeningen, hvilket var en væsentlig overtrædelse. I de nylige tilsynsbesøg blev der derimod lagt vægt på, om de religiøse foreninger kunne dokumentere adskillelse af midlerne til deres religiøse aktiviteter og folkeoplysende aktiviteter.

– Vi har kigget på, om der er en moské tilknyttet foreningerne, og vi har været opmærksomme på, at de skulle have separate regnskaber, så midlerne til religiøse aktiviteter er adskilt fra de midler, der bruges til folkeoplysende formål, forklarer Jan Møller Jørgensen.

Problemer med brugen af offentlige midler

Selvom der ikke blev fundet ulovlige handlinger, blev det dog klart under tilsynene, at flere af foreningerne anvender en stor del af deres tilskud på aktiviteter, der ikke nødvendigvis falder indenfor de folkeoplysende formål. Flere af foreningerne har brugt midlerne til aktiviteter som ture til Legeland og Dinos Legeland, som måske ikke kan klassificeres som folkeoplysende aktiviteter.

– Det er klart, at når man bruger en væsentlig del af sine midler på aktiviteter som Legeland eller Dinos Legeland, så er det noget, vi skal evaluere på. Det er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med formålet, siger Jan Møller Jørgensen.

Det står derfor klart, at der nu er behov for en evaluering af, hvordan midlerne anvendes i disse foreninger. Folkeoplysningsrådet har derfor besluttet at kigge nærmere på, hvordan offentlige midler bedst anvendes til folkeoplysende formål i fremtiden og sikre, at foreningerne opfylder kravene for at modtage støtte.

I kølvandet på tilsynene vil Folkeoplysningsrådet nu arbejde videre med at justere retningslinjerne for foreninger med religiøs eller etnisk tilknytning, der modtager offentlige tilskud. En vigtig del af dette arbejde vil være at finde en klar balance mellem religiøse og folkeoplysende aktiviteter, og hvordan midlerne til disse aktiviteter bedst kan adskilles. Rådet har allerede indledt dialog med flere af de foreninger, der blev underlagt tilsynene, for at sikre, at reglerne bliver overholdt, og at midlerne anvendes korrekt.

– Vi skal sikre, at folkeoplysningsformålene ikke forvanskes, og at midlerne bruges på en måde, der understøtter de værdier, som folkeoplysning står for, understreger Jørgensen.

Selvom de første tilsynsbesøg nu er afsluttet, vil Folkeoplysningsrådet fortsætte med at holde et vågent øje med foreningernes brug af midler. Tilsynene vil blive gentaget over de næste par år for at sikre, at foreningerne fortsat følger de gældende regler for modtagelse af offentlige tilskud. For Jørgensen er det vigtigt, at der opretholdes gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen af offentlige midler og sagen give anledning til en drøftelse af Folkeoplysningsrådets tilskud.

Her følger listen over de foreninger, som der blev ført tilsyn hos i denne omgang:

  • Apostolsk Kirkes Børne- og Ungdomsforening i Fredericia
  • BIH-SAN
  • Break Club Zoom
  • Dansk-Somalisk Kulturforening
  • Indre Missions Ungdom Fredericia
  • Dansk Tamilsk Venskabsforening Fredericia
  • Den Afghanske Kulturforening
Tre nye børnehuse skyder op i tidligere skolebygning

Tre nye børnehuse skyder op i tidligere skolebygning

0
BØRN. En tidligere skole er blevet forvandlet til tre moderne børnehuse i Odense, hvor børn allerede har taget de nye rammer i brug. Det er...
Vejle rykker ned

Vejle rykker ned