Valdemar Storm har spillet basketball i et par år. Siden sommeren 2024 har han gjort det i Fredericia Lions Basketball Klub, hvor han nyder at spille.
Fredag eftermiddag. For de fleste 14-årige betyder det afslapning, måske tid med vennerne. Men ikke for Valdemar Storm. Han er på vej i kamp for Fredericia Lions Basketball Klub.
I hallen summer det af energi. Midt under opvarmningen lyder et råb fra klubbens formand, René Lassen: “Valdemar, kom her!”
Valdemar er en del af noget specielt. Fredericia Lions blev stiftet i sommeren 2024, og allerede 7-8 måneder senere har klubben markeret sig i basketballmiljøet. Den adskiller sig ikke kun ved at samle en masse unge spillere med en passion for basketball, men også ved den måde, de afvikler deres hjemmekampe. De har sat en ny standard med indløb i mørke, røgkanoner og høj musik – en oplevelse, der sender tankerne mod de store NBA-arenaer. Når Valdemar og hans holdkammerater træder ind på banen, mærker de suset fra publikum, og det giver dem et ekstra boost.
– Det er super fedt. Alle tilskuere råber, klapper, og røgmaskinerne giver det hele en ekstra dimension. Det er noget helt andet end, hvad jeg har prøvet før, siger Valdemar med et smil.
Basketball blev hurtigt en passion for ham. Før forsøgte han sig med fodbold, men det fangede aldrig rigtigt.
– Fodbold sagde mig ikke noget. Så prøvede jeg basketball, og det ramte mig med det samme. Vinderne, man får igennem sporten, fællesskabet – det er noget helt særligt, fortæller han.
Han husker tydeligt den første træning med Lions. En ny klub, nye holdkammerater og en helt anden energi, end han var vant til.
– Det var specielt. Vi var nye i den her klub, men flere kendte hinanden. Her handler det ikke kun om at blive god, men også om at have det sjovt. Trænerne går op i, at vi lærer noget, men samtidig at vi nyder det, siger han.
Lions har fået en stærk start, men ambitionerne rækker længere.
– Lige nu spiller vi godt, men vi kan blive bedre. Bedre former, bedre skud, mere træning, forklarer Valdemar.
Inden snakken med Valdemar havde René Lassen peget på, at Skovbakken pt. er bedre end Valdemars hold, og forskellen på dem og Lions kan måles på særligt et parameter.
– De træner tre-fire gange om ugen, vi har to. Så hvis vi vil være nummer ét, skal vi have flere træninger og blive ved med at udvikle os, siger han.
Valdemar ser op til de store stjerner i NBA og lader sig inspirere af stemningen og intensiteten.
– Det ser bare super fedt ud. Stemningen, hvor mange der kommer og ser kampene. Det motiverer mig, når jeg ser dem spille, fortæller Valdemar.
For Fredericia Lions handler det dog ikke kun om at vinde. Klubben ønsker at skabe et miljø, hvor børn og unge føler sig hjemme.
– Jeg elsker hvert eneste øjeblik ved det. Vi bliver bare ved med at gøre vores ting, og så bliver det federe og federe. Vi har en fed klub, og vi vil gerne vise, at Fredericia kan spille basketball på et højt niveau, siger Valdemar.
Mens Valdemar fortæller om sin oplevelse, er René Lassen i fuld gang med at gøre rammerne klar til kampen. Han bevæger sig hurtigt rundt i hallen, tjekker at alt er, som det skal være. Bandereklamerne er sat op, som man kender det fra eliteniveau, og fra sin telefon styrer han opvarmningsmusikken. Intet er tilfældigt. Stemningen bygges op, så spillerne kan mærke, at noget er på spil.
Da snakken med Valdemar er færdig, vender René tilbage. Han tager sig tid til at tale med undertegnede i to-tre minutter, men skæver konstant til hallen og de mange detaljer, der stadig skal falde på plads.
– Jeg skal videre, jeg har mere at nå, siger han, inden han forsvinder tilbage i mylderet af spillere, trænere og frivillige. Fredericia Lions er mere end en klub. Det er en vision, et fællesskab – og et projekt, der kun lige er begyndt.
Gruppeformand for SF i Middelfart, Linda Johnsen, udtrykker sin skuffelse over, at byrådsmedlemmerne Jonas Jensen og Lasse Schmücker konsekvent undlader at stemme som en protest mod borgmesterens ledelse. Selvom hun ikke deler deres kritik, respekterer hun deres ret til at fremføre den, og hendes fokus er at få byrådsarbejdet til at fortsætte effektivt.
I Middelfart Byråd har konflikten om beslutningstagning skabt opmærksomhed, efter at byrådsmedlemmerne Jonas Jensen (Danmarksdemokraterne) og Lasse Schmücker (Enhedslisten) konsekvent har undladt at stemme på politiske sager som en protest mod borgmester Johannes Lundsfryd Jensen. De mener, at beslutningsprocesserne ikke håndteres korrekt, og kritiserer borgmesteren for at tage ansvar for svar, der burde komme fra forvaltningen. I stedet for at deltage aktivt i afstemningerne, har de valgt at stemme blankt som et markant signal om deres utilfredshed.
Linda Johnsen er også kritisk over for den strategi, som Jensen og Schmücker har valgt at anvende. Hun udtrykker sin skuffelse over, at de vælger at undlade at stemme i stedet for at deltage aktivt i byrådsarbejdet.
– Som kollegaer synes jeg, det er ærgerligt, at de undlader at stemme. Jeg synes, det er en skuffelse, at de ikke deltager i byrådsarbejdet ved at stemme, siger hun.
Johnsen understreger dog, at det er helt op til Jensen og Schmücker, hvordan de vælger at handle i forhold til borgmesterens ledelse.
– De har deres holdninger, og de har en klage, som de har ret til at fremføre. Det er deres valg, og det er helt deres ret, forklarer hun og anerkender, at de har ret til at fremføre deres kritik gennem Ankestyrelsen.
I modsætning til kritikken fra nogle af hendes kollegaer, forsøger Linda Johnsen at tage en pragmatisk tilgang til situationen.
– Jeg forsøger bare at få det bedste ud af situationen. Jeg forstår ikke nødvendigvis deres kritik af borgmesteren. Jeg har ikke oplevet det selv, og derfor er jeg ikke enig ud fra hvad jeg selv har oplevet, siger hun og tilføjer, at hendes egen erfaring med borgmesteren har været positiv, da hun altid har fået de nødvendige svar på sine spørgsmål.
Johnsen understreger, at hendes fokus er at få byrådsarbejdet til at fortsætte effektivt og uden unødvendige konflikter.
– Det vigtigste for mig er, at byrådsarbejdet fortsætter, og at vi har de funktioner, der skal til for at behandle sagerne – og det føler jeg, vi har, siger hun.
Hun er klar til at fortsætte arbejdet og håber, at Jensen og Schmücker vil forholde sig til sagen på samme måde som de øvrige byrådsmedlemmer, indtil der kommer en afgørelse fra Ankestyrelsen.
Mens spørgsmålet om borgmesterens ledelse og beslutningsprocesserne i Middelfart Byråd er til debat, er Johnsen opmærksom på, at det er vigtigt at afvente Ankestyrelsens svar på klagen.
– Vi må vente og se, hvad der sker, når vi får svar tilbage. Indtil da håber jeg, at de forholder sig til sagen på samme måde, som vi andre gør, afslutter Johnsen.
De er sjældent i rampelyset, men uden dem ville hverdagen i en fodboldklub som FC Fredericia se markant anderledes ud. De pakker, de forbereder, de løser uforudsete problemer – og de gør det hele for, at spillerne og trænerne kan fokusere på det vigtigste: fodbolden.
Holdlederne i FC Fredericia udgør et uundværligt bindeled mellem logistik, planlægning og kampklarhed. Ole Nikolajsen er ansat i en fuldtidsstilling, mens Ugur Kocan ofte hjælper til, og Søren Schou er der primært frivilligt.
– Vi laver alt. Det er sådan, det er i en lille klub. Man kan ikke holde sig strengt til en jobbeskrivelse, siger Ugur.
Fredag skal FC Fredericia møde Vendsyssel på udebane, og for holdlederne betyder det en lang række forberedelser. Allerede i løbet af ugen har Ole Nikolajsen været i kontakt med Vendsyssel for at sikre, at der ikke opstår farveforvirring på kampdagen.
– Førsteprioriteten er altid, at vi spiller i rødt, og at vores målmænd står i gult,. Det kan vi heldigvis gøre mod Vendsyssel, så det er let nok denne gang, siger Ole.
Men arbejdet stopper ikke der. Hver spiller skal have sin egen kasse med tøj, hvilket betyder, at holdlederne skal pakke 20 sæt med alt fra kamptrøjer og shorts til opvarmningstøj og skiftetøj.
– Det er jo helt vildt, hvad der skal pakkes, siger Ole og uddyber:.
– To kamptrøjer, strømper, to par shorts, så de kan skifte i pausen, hvis de vil det. Der er lange og korte undertrøjer, inderbukser, opvarmningstrøje og T-shirt – alt det her skal med hver gang.
Når alt er klart, bliver tøjet stablet op på vogne, pakket i materialebilen og kørt til stadion. Tidligere kørte holdlederne med spillerbussen til udekampene, men i efteråret ændrede de proceduren. Nu kører de i stedet i materialebilen i forvejen, så de kan være på stadion en halv time før spillerne og gøre omklædningsrummet klar.
– Når spillerne kommer, er alt hængt op, og tavlen er klar. Det betyder meget, at de bare kan gå direkte ind og fokusere på kampen, fortæller Ole.
Det hele er pakket og klar til at komme i bilen, der kører til Hjørring, hvor Vendsyssel spiller.
Fredagens kamp i Vendsyssel er dog en undtagelse. Her spiser holdet undervejs på et hotel i Aalborg, og derfor følges spillerbussen og materialebilen ad.
– Men ellers kører vi typisk tidligere, så vi kan gøre tingene klar, siger han.
Holdlederne står ikke kun for at pakke tøj. De sørger for, at spillerne har alt, hvad de behøver, og løser de problemer, der opstår undervejs.
– Hvis en spiller skal aflevere en trøje til en familie, kan vi hurtigt lave en ny. Det er blevet nemmere, fordi vi har fået bedre systemer, siger Ole og peger på trykmaskinen, hvor han systematisk har lagt sponsortrykkene klar.
For FC Fredericia handler det ikke kun om at spille kampe – det handler om at blive bedre.
– Man kan mærke, at klubben gerne vil videre. Der bliver oprustet på flere områder. Før i tiden var der en cheftræner, en assistenttræner og en holdleder. Nu har vi fys’er, analytikere og en stærkere organisation, siger Ole og kommer med en sammenligning med FC Nordsjælland:
– I FC Nordsjælland er der 21 mand i trænerstaben. 21! Fire analytikere alene. Det er et kæmpe apparat, siger han.
For FC Fredericia er ambitionen at rykke op i Superligaen, og det kræver professionalisering – også uden for banen.
– Det er nødvendigt. Derfor har vi også optimeret holdlederrollen. Jeg er ansat på fuldtid, og Ugur og Søren hjælper til. Det gør en forskel, siger Ole.
Når dommeren fløjter for sidste gang, og spillerne forlader banen, er holdledernes arbejde langt fra ovre. Mens publikum bevæger sig mod udgangen, og trænerteamet analyserer kampens forløb, går holdlederne i gang med den næste fase: de samler spillernes tøj sammen, pakker udstyr ned, sørger for, at intet bliver glemt i omklædningsrummet, og organiserer den sidste logistik, inden turen går hjemad.
– Efter kampen finder vi mad til spillerne, inden vi kører hjem. Det er typisk pasta eller pizza. Ugur har en “fætter” i hver by, så han kender altid et godt sted, siger han grinende.
Ole Nikolajsen med en af Oscar Buchs to trøjer.
Holdlederne er måske ikke dem, der scorer målene eller lægger de afgørende afleveringer. Men uden dem ville FC Fredericia ikke kunne fungere på det niveau, de gør i dag. De sørger for, at spillerne kan fokusere på fodbolden – og det gør dem uundværlige.
– Setup’et er det samme, uanset om vi spiller i Kolding eller Hvidovre. Det er os, der sørger for, at alt er, som det skal være, siger Søren.
Og de er stolte af deres arbejde, fordi de ved, at deres indsats bag kulisserne er med til at skabe de bedste forudsætninger for spillerne og trænerstaben – både før, under og efter kampen.
– Jeg synes, det er hyggeligt. Der er en god stemning, både på vej ud og på vej hjem – også selvom vi taber, siger Ole.
Holdlederne er de første, der møder ind på kampdagen, og de sidste, der forlader stadion. Men for dem handler det ikke om anerkendelse – det handler om at gøre deres job. Og de gør det til perfektion.
I en tid, hvor velfærdssektoren står over for store udfordringer, og hvor behovet for kvalificerede medarbejdere kun vokser, er der brug for undervisere som Lisbeth Olesen. Med en baggrund i sygeplejen og over et årti i praksis har hun set faget fra alle vinkler – fra hospitalssenge og en intensiv afdeling til plejecentre, hvor tiden sjældent rækker, men hvor omsorg er altafgørende. I dag har hun skiftet de kliniske omgivelser ud med et klasselokale.
Her møder hun kursister, der på hver deres måde forsøger at finde en vej ind i social- og sundhedssektoren. Nogle kommer med års erfaring i branchen og skal opkvalificeres. Andre har aldrig før arbejdet med mennesker og er i gang med at afklare, om de overhovedet hører til i faget. Men fælles for dem alle er, at de står over for en opgave, der kræver mere end blot hænder – det kræver faglighed, ansvar og en forståelse for kompleksiteten i det arbejde, der venter dem.
– Kompleksiteten i opgaverne bliver større og større, især på vores plejecentre, så kompetencerne skal være i orden. Vi har brug for kvalificerede, veluddannede mennesker i praksis til at tage sig af de borgere og patienter, der har brug for hjælp, siger Lisbeth Olesen, der underviser i arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) på Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens (SOSU FVH), herunder også på skolens afdeling i Kolding.
For hende handler undervisning ikke bare om at klæde kursisterne fagligt på, men om at sikre, at de er rustede til den virkelighed, der venter dem.
At uddanne dem, der skal tage sig af andre
Lisbeth har været derude. Hun har set patienter trække vejret tungt i en sygehusseng, hun har stået på en travl intensivafdeling, hvor hver beslutning kan have store konsekvenser, og hun har arbejdet i den daglige drift på plejecentre, hvor medarbejderne ofte har alt for lidt tid og alt for mange opgaver.
Men undervejs begyndte noget at røre på sig.
– Jeg har altid brændt for kvalitet og udvikling. Især mens jeg arbejdede på plejecenter, kunne jeg mærke, hvor vigtigt det er at sikre fagligheden hos medarbejderne. Det gør en kæmpe forskel for borgerne, men også for personalet selv, siger hun.
Det startede i det små. Først korte instruktioner til nye kolleger. Så begyndte hun at undervise på arbejdspladsen, lave små læringsforløb og vejlede elever.
Til sidst stod det klart: Hun skulle undervise på fuld tid.
Lisbeth elsker at stå ved tavlen, og hun er god til det.
For otte år siden skiftede hun praksis ud med et undervisningslokale. Først på grundforløb 2, hvor hun underviste kommende social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Senere blev hun en del af SOSU FVH’s kursusafdeling, hvor hun i dag arbejder med AMU-forløb.
– Vi er tre faste undervisere i afdelingen, og vi arbejder tæt sammen med kommuner og arbejdspladser for at skræddersy kurser, der matcher behovene derude. Det kan være alt fra medicinhåndtering til forflytningsteknikker eller demenskurser, forklarer hun.
Nogle dage planlægger hun eksempelvis medicinhåndteringskurser for kommunale medarbejdere. Andre dage underviser hun personalegrupper fra sygehusafdelinger i brugen af simulation som pædagogisk metode eller tilrettelægger læringsforløb for kommende medarbejdere i velfærdssektoren. Det kan også være planlægning og afvikling af forløb for personer, der overvejer en karriere i faget.
– Lige nu har jeg blandt andet et medicinhåndteringskursus for vikarer og ufaglærte. De kommer med vidt forskellige baggrunde, og det kræver noget at samle dem i en undervisningssituation, hvor alle får noget ud af det. Samtidig har vi længere forløb for dem, der er i afklaring, fortæller hun.
For Lisbeth Olesen er en af de største glæder ved jobbet at se kursister udvikle sig, opdage deres eget potentiale og vokse med opgaven.
– At følge deres personlige udvikling, se dem vokse, blive mere selvstændige og begynde at tro på sig selv – det er det, der gør det her arbejde så givende. Og når de så står i en praktik og kan bruge det, de har lært, giver det hele mening, siger hun.
Vejen ind i faget er ikke ens for alle
Lisbeth har set mange kursister komme og gå. Nogle med en klar retning fra starten, andre mere famlende, usikre på, om social- og sundhedsfaget overhovedet var noget for dem. Men én ting ved hun: Hvis de bliver grebet rigtigt, kan de udvikle sig.
– Jeg synes faktisk, at hvis man får dem fanget som underviser, så viser de en ret stor motivation. Jeg kan også mærke, at vi de senere år har fået nogle andre typer elever ind, blandt andet fordi økonomien har ændret sig. For eksempel er der kommet voksenelevløn, og det gør, at vi tiltrækker en mere blandet elevgruppe, forklarer hun.
For nogle handler det om at finde mening i et nyt fag. For andre om at få en chance mere efter tidligere dårlige skoleoplevelser. Der er elever, der kommer fra andre brancher, hvor de er blevet slidt ned, og som nu overvejer en ny vej.
– Nogle har haft dårlige skoleoplevelser og er usikre, når de starter. At kunne være med til at ændre deres syn på uddannelse er også vildt givende, siger hun.
Motivation opstår dog ikke af sig selv. Det kræver en underviser, der skaber et rum, hvor kursisterne tør stille spørgsmål, prøve sig frem og engagere sig.
– Det handler om at skabe et læringsmiljø, hvor de tør være med. Hvis de føler sig set og hørt, får man dem mere med i undervisningen, forklarer hun.
Velfærdssektoren mangler hænder – men hvilke?
Når Lisbeth kigger ud over fremtidens velfærdssektor, ser hun både muligheder og udfordringer.
– Vi har en mindre ungdomsårgang og flere ældre. Det betyder, at vi har en stor rekrutteringsudfordring, fordi vi har færre unge og samtidig et stigende behov for medarbejdere, siger hun.
SOSU-arbejde kræver høj faglighed. Borgerne har ofte komplekse behov, og det er ikke nok at skaffe flere medarbejdere – de skal også være dygtige.
– De borgere, der kommer til at være derude, fejler ofte mange ting. Det kræver høj faglighed at kunne tage sig af dem. Vi har ikke bare brug for flere medarbejdere, vi har brug for dygtige medarbejdere, forklarer hun.
En del af løsningen ligger i at gøre faget mere attraktivt.
– Vi gør meget for at brande faget som et sted, hvor man skal have høj faglighed. Det er ikke bare et job, hvor man kan tage den med ro. Man skal kunne tage ansvar og være fagligt stærk, siger hun.
I samarbejde med kommuner og jobcentre tilbyder hun sprogforløb for flersprogede elever.
– Jeg har været med til at køre forforløb med flersprogede elever, og der ligger en kæmpe kapacitet hos dem. De har et enormt omsorgsgen, de er virkelig motiverede og vil rigtig gerne. De skal hjælpes lidt i gang, både sprogligt og fagligt, men når de kommer i gang, bliver de virkelig dygtige, fortæller hun.
Når det betyder noget, hvem der tager sig af dig
At arbejde i social- og sundhedssektoren kræver mere end bare et ønske om at hjælpe andre.
– Det her er ikke et fag for hvem som helst. Man skal kunne tage ansvar, tænke selvstændigt og være fagligt stærk, bemærker Lisbeth.
For hende handler undervisning ikke kun om at give kursisterne viden. Det handler også om at ruste dem mentalt til en virkelighed, hvor de hver dag skal træffe beslutninger, der har betydning for andre menneskers liv.
– Vi har et ansvar for at sikre, at de, der går herfra, er klædt ordentligt på. De skal ikke bare kunne give en håndsrækning – de skal kunne tage en professionel beslutning, siger hun.
For dem, der finder glæden i faget, kan det dog være en af de mest givende karriereveje.
– Når man først ser, hvor meget man kan gøre for et andet menneske, forstår man, hvorfor det her arbejde er så vigtigt, siger hun.
Når Lisbeth Olesen ser tilbage på sit arbejde, står ét budskab særligt klart:
– Det her er ikke et fag for hvem som helst – men for dem, der vælger det til, kan det være en af de mest meningsfulde veje, man kan gå.
Direktør Ib Bertelsen går på pension den 1. april – efter 21½ år hos DBI og i alt 45 års arbejde inden for brandsikkerhed og forebyggelse. Dermed slutter en lang, glorværdig karriere, som efterlader et meget flot aftryk.
Det er helt i orden og ved gud velfortjent at træde tilbage, når man er 71 år gammel og har brugt to tredjedele af sit liv på at redde liv og værdier. Både indirekte og helt bogstaveligt.
For før Ib Bertelsen kom til DBI, har han nemlig både været vicebrandinspektør ved Vejle Brandvæsen, viceberedskabschef ved Fredericia Brandvæsen og indsatsleder på omkring 2.000 udrykninger. Desuden har han arbejdet med myndighedsbehandling og brandteknisk byggesagsbehandling i en årrække. Med uddannelser som bygningskonstruktør og Master i Brand har han således haft et både teoretisk og praktisk fundament at stå på i sit arbejde hos DBI.
Her blev han ansat i 2003 som brandrådgiver, men avancerede hurtigt til leder af brandrådgivningsafdelingen og siden til direktør for Kunder & Relationer, hvor han også blev en del af DBI’s ledergruppe.
– Ib har været et meget stærkt fagligt kort for DBI. Han har en kolossal bred og dyb viden om brand og en meget alsidig faglig baggrund. Samtidig har han en eminent evne til at skabe relationer, så at gøre ham til direktør for Kunder & Relationer var det helt rigtige for både ham og DBI, siger Jesper Ditlev, adm. direktør i DBI, og uddyber:
– Ib har hen over mange år opbygget et kæmpestort netværk inden for såvel beredskabet som byggeriets forskellige aktører. Desuden har han været repræsenteret i en lang række styrelsesudvalg og private og offentlige institutioner. Han har simpelthen været her, der og alle vegne, og alle i branchen kender Ib Bertelsen.
Relationsstærk og medievant
Brian V. Jensen, DBI’s markedschef for byggeri, stemmer i, når talen falder på Ib Bertelsens meget store netværk og evne til at skabe relationer:
– Ib kan man sende i byen til hvad som helst. Han er både fagnørd og generalist med et stort udsyn, og han kender hvert et hjørne af det beredskabstekniske og forebyggende arbejde. Derudover kan han agere på alle scener og navigere i meget forskellige farvande, både teknisk og politisk, siger Brian V. Jensen og fortsætter:
– Ib har været min chef og har i mange år været en fortrolig og tæt kollega og en god sparringspartner. Vi har rejst sammen, repræsenteret DBI sammen og flankeret hinanden i forskellige sammenhænge, og man kan godt sige, at jeg i dag varetager det forarbejde, som Ib har gjort.
De seneste mange år har Ib Bertelsen også ofte været DBI’s ansigt udadtil. For da først de danske medier fandt ud af, at de altid kunne ringe til ham og få særdeles kyndige og klare svar på alle deres spørgsmål om brandsikkerhed, begyndte DBI for alvor at komme i både de skrevne medier, radio og TV. Med sine mange professionelle medieoptrædener har Ib Bertelsen således lagt grundstenen for DBI’s solide medieplatform i dag.
– Ud over at være en stærk formidler, som kan forklare tingene, så de er til at forstå, har han også en meget høj troværdighed med sin faglige baggrund. Samtidig er han jo tilgængelig 24/7 og stiller også op til interview, selvom han står på en skibakke i Italien, siger Marcello Francati, der er brandrådgiver hos DBI.
Foregangsmand for forebyggelse
Marcello Francatis samarbejde med Ib Bertelsen går helt tilbage til tiden, hvor Marcello Francati var ansat ved Hovedstadens Beredskab, og de begge var involveret i forebyggelsesarbejde.
– Jeg lærte Ib at kende for mange år siden, da vi begge var i Brandbevægelsen, som er en sammenslutning af producenter, kommuner, myndigheder m.fl. Her udarbejdede vi bl.a. en national forebyggelsesstrategi, som var et venligt skub til Beredskabsstyrelsen om at få lavet en officiel forebyggelsesstrategi. Det var et arbejde, som Ib lagde mange kræfter i, men det lykkedes, for et år senere lå der omsider en strategi fra styrelsen, fortæller Marcello Francati og nævner også de mange oplysningskampagner om forebyggelse, som Ib Bertelsen har medvirket til sammen med Brandbevægelsen.
– For år tilbage var forebyggelse nok noget af det mest usexede, man kunne beskæftige sig med som beredskabsmand. Men Ib så virkelig lyset i forebyggelse frem for bare at fokusere på slukningsarbejdet, når skaden var sket. I dag er der et langt større fokus på forebyggelse – bl.a. bliver der afholdt store forebyggelseskonferencer. Så man kan virkelig sige, at Ib har været foregangsmand og first-mover på forebyggelse i Danmark. Og han ved, hvad han taler om, så man skal stå tidligt op, hvis man vil diskutere forebyggelse og beredskab med ham, siger Marcello Francati.
Hjerteblod og en høj moral
Men Ib Bertelsen er ikke kun viden, høj faglighed og stærke relationer. Han er også et meget engageret menneske med stærke holdninger til brandsikkerhed og en høj moral omkring emnet.
– Der er en meget høj grad af ordentlighed, moral og etik i Ib. Han arbejder ikke med en personlig vinkel, men i samfundets tjeneste og med hjertet på rette sted. Dét at gøre det rigtige er en del af hans DNA. Han er om nogen tro mod missionen om at sikre liv og værdier og er altid på jagt efter at finde bedre og mere effektive måder at gøre tingene på, siger Brian V. Jensen og tilføjer:
– Samtidig har han aldrig været bange for at stille sig op på ølkassen og kalde en spade for en spade. Han har ingen spidse albuer, men han har klare holdninger og er altid stået op for sin sag og har stået på mål for DBI. Ib er virkelig en firmaets mand.
Også Jesper Ditlev udtrykker Ib Bertelsens store betydning for DBI:
– Ib har altid stået vagt om det rigtige, han har været 100% loyal og har haft øje for DBI’s værdier og mission. Han har været en absolut nøglemedarbejder og en kæmpe kapacitet på brandområdet. Jeg vil derfor gerne sige Ib en meget stor TAK for hans fantastiske indsats og meget store betydning for DBI igennem rigtigt mange år. Vi har været usædvanligt heldige at have en så fagligt komplet og relationsstærk medarbejder som Ib hos DBI, siger Jesper Ditlev.
Udviklingstrupperne er blevet revideret, og der er kommet nye og spændende navne på både herre- og kvindesiden.
Nye og spændende navne har fundet vej til dette års udgave af udviklingstrupperne på både herre- og kvindesiden.
Udviklingstrupperne er resultatet af DanskHåndbold og Team Danmarks udviklingsstrategi, som siden 2018 har fokuseret på at identificere fremtidens A-landsholdsspillere ved at koncentrere udviklingsmidlerne til en begrænset gruppe spillere.
På kvindesiden er Clara Skyum og Julie Scaglione røget op i A-truppen, mens Alberte Ebler, Emma Ernst Gandrup og Clara Skøtt glider ud af udviklingstruppen.
I stedet er Cecilie Bjerre, Nanna Hinnerfeldt, Karen Klokker og Boline Laursen nu blevet tildelt en fast plads i udviklingstruppen.
– Tak til de spillere, som nu, af den ene eller anden årsag, ikke længere er en del af udviklingstruppen. Det har været en fornøjelse at arbejde med dem. Nu kigger vi ind i et nyt kuld af spændende spillere, som vi ser frem til at hjælpe videre i karrieren, siger Lars Jørgensen.
– Vi har valgt at tage stregspillerne Karen Klokker, Nanna Hinnerfeldt og Boline Laursen med denne gang. De er tre enormt spændende spillere, der allerede kan meget, men som vi ser et stort udviklingspotentiale i. Det er spillere, som kan bidrage i begge ender af banen på en position, som kræver store ressourcer at spille på, og som vi derfor skal være godt dækket ind på.
– Derudover er venstrebacken Cecilie Bjerre også med i truppen. Hun har et interessant skudpotentiale og kan lukke et forsvar op langt udefra. Hun er en sjælden type i Danmark med en meget tydelig spidskompetence, som vi glæder os til at videreudvikle, siger Lars Jørgensen.
To nye med hos mændene Hos mændene er det M21-landstræner Ulrik Kirkely, som har ansvaret for udviklingstruppen. Her bliver der sagt farvel til Mads Lenbroch, Mads Hoxer, Emil Madsen og Oskar Vind. De tre sidstnævnte er rykket op i A-truppen.
– Vi er fra gruppen omkring udviklingstruppen altid glade for at se den udvikling, de unge spillere går igennem. Det gælder både i deres klubber, men også via hjælpen fra vores system i DanskHåndbold. Denne gang er det Mads Hoxer, Emil Madsen og Oskar Vind, der har taget nogle store skridt i deres unge karrierer de seneste sæsoner og derfor nu er en fast del af A-landsholdets bruttotrup, siger Ulrik Kirkely og tilføjer:
– Fløjspilleren Tobias Nielsen og stregspilleren Morten Kaalund bliver de nye ansigter, som vi glæder os til at hjælpe og rådgive sammen med de eksterne eksperter fra Team Danmark. Begge er spillere, vi har holdt godt øje med de seneste sæsoner, hvor de har vist, at de besidder en spændende fremtid, forklarer Ulrik Kirkely.
Udviklingstruppen, kvinder Louise Bak Jensen, Viborg HK Clara Bang, Skanderborg Håndbold Cecilie Bjerre, Ringkøbing Håndbold Nanna Hinnerfeldt, Ringkøbing Håndbold Karen Klokker, Silkeborg Voel Boline Laursen, Skanderborg Håndbold
Sydøstjyllands Politi har en indsats i gang ved søndagens Superliga-opgør mellem Vejle Boldklub og AGF, men indtil videre er der ingen meldinger om uro.
– Man har en politiindsats derude, men der har intet været, oplyser vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi.
Med Vejle på sidstepladsen og AGF i kamp om medaljer er der meget på spil i den sidste runde af grundspillet, og kampene mellem de to klubber har tidligere budt på intens stemning.
Politiet holder dog fortsat øje med situationen, mens Vejle Stadion lægger græs til den østjyske duel, hvor AGF jagter en stærk afslutning på grundspillet, og Vejle kæmper for at samle selvtillid inden kvalifikationsspillet.
Kampen er blevet fløjtet i gang på Vejle Stadion, og politiet er fortsat til stede for at sikre ro og orden.
En ukendt gerningsperson har været på spil på Vejle Lystbådehavn ved Dyrskuevej, hvor en båd på land er blevet udsat for indbrud.
Tyveriet er sket i perioden fra den 6. marts til i dag, søndag den 16. marts, klokken 10.30, og gerningsmanden slap afsted med håndværktøj fra båden.
Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen og opfordrer borgere til at henvende sig, hvis de har bemærket noget mistænkeligt i området.
– Vi hører gerne fra folk, der har set eller hørt noget usædvanligt i perioden, siger vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet har endnu ikke oplysninger om gerningspersonen eller det stjålne værktøjs præcise værdi, men de opfordrer bådejere og andre i området til at være opmærksomme.
Har du set noget mistænkeligt i Vejle Lystbådehavn på Dyreskuevej i den pågældende periode, kan du kontakte politiet på 1-1-4.
Business Fredericia fyldte 10 år og kunne fejre sig selv blandt venner i MesseC. Formanden Bent Jensen mindede i den anledning om, at man burde erindre fortidens helte. Han nævnte specifikt forhenværende borgmester Jacob Bjerregaard.
Det tjener til Bent Jensens ære, at han minder en forsamling om, hvorledes der engang var visionære og modige mennesker, der gik i spidsen for at forandre og reformere Fredericia.
Forleden havde Ulrich Nicolaisen også 15 års markering af sin tid som eventmand med EventC. Både han og Bjerregaard, og undertegnede, har været rullet i tjære og fjer af kommunen og en række politikere, som tak for indsatsen. Man kan undre sig over, hvor kort en afstand der er mellem beundring og misundelse eller hæder og had. I begyndelsen af 2010’erne stod Fredericia meget stille. En hensunket by, der var præget af et gråt og nedtrykkende miljø, hvor man primært måtte søge andre steder hen, hvis man ville have noget mere farverigt.
Venstre havde dengang Thomas Banke. Han vandt et valg, blev ung borgmester, havde bunker af visioner og planer, troede på Fredericia, sig selv og muligheden for at skabe forandring. Også han kom en gevaldig tur gennem kommunens formiddable evne til at hænge sine egne ud til skue i hele landet. Han havde et problem. Det er rigtigt, men måden det hele endte på var modbydelig. Hængt af sine egne og ødelagt. Sendevognene holdt i kø, mens de kunne berette om Bankes personlige problemer og et ivrigt og giftigt optog af dødsbringende, tidligere venner, nu fjender. Konklusionen var jo simpel nok; manden skulle dø.
Der er ikke meget plads til menneskelighed. Det hele farves sort eller hvid. Pøblen får, hvad pøblen vil have. Og det er blod.
Dengang var socialdemokraterne særdeles bitre over, at Venstre havde formået at smide dem af pinden. Euforien var stor, da Venstres skandale fyldte alle plakater. Så skide være med Fredericias omdømme. Hvad kan vi også bruge det til?
Bjerregaard valgte at forlade Folketinget for at stille op som borgmester i Fredericia. Jeg havde selv samtaler med ham i den forbindelse. Bjerregaard var på linje med Banke ung. Og så havde han også visioner for byen. Han vandt kommunalvalget og satte sig som borgmester. Hans allierede i partiet profiterede hele vejen gennem årtiet af hans evne til at bringe folk sammen. Der blev nu skabt konsensuspolitik i Fredericia. Herunder fik man fjernet erhvervsporteføljen fra kommunens gemakker og oprettet en ny organisation, Business Fredericia, der skulle kunne inddrage erhvervsfolk på en ny og spændende måde uden for de kommunale rammer.
Ved siden af dette var man i fuld gang med at opbygge håndboldklubben, og Bent Jensen blev en central aktør i udviklingen af sammenholdet blandt erhvervsfolkene, der følte, at de nu havde deres eget talerør. Ulrich Nicolaisen stod i spidsen for at danne arrangementer, der fik skabt ægte progression og kultur, samtidig med at Fredericia blev mere og mere attraktiv at besøge og være i.
Men det blev Bjerregaards tur til at få en tur i tjærespanden. Kort tid efter angreb kommunen også Nicolaisen, Jensen og undertegnede. Metoden var sådan set simpel nok: Man antydede, at vi var svindlere, leverede ingen beviser men massevis af “uha uha”-reaktioner. Og ja, Bjerregaard er ikke blevet dømt for noget som helst. Der var massevis af røg, men ingen brand. Hans ry og rygte er dog ødelagt, og han forlod byen uden så meget som et eneste ord som tak. Svindlere, svin og narkomaner. Det er nogenlunde den den måde, man taler om dem, der stod bag visionerne og udviklede Fredericia i 2010’erne. Forresten, i kølvandet på Bjerregaards exit, dolkede man utallige medarbejdere i ryggen på rådhuset. Og, igen, så var man skide ligeglad med Fredericias omdømme, bare man kunne stave til “ordentlighed”, imens dobbeltmoralen står i kø, når flertallet ved, hvad Bjerregaards tidligere loyale folk, selv gjorde og stod bag.
Man kan spekulere over, hvem “man” er.
Hvorom alting er, så står den indre by stille og Kanalbyen sover. Udviklingen gik i stå nogenlunde samtidig med, at Bjerregaard forsvandt og coronapandemien ulmede. Nogen vil ikke høre tale om det. Vi skal bare tale det hele op. Men sagen er den, at hele Fredericia har brug for en ny plan. En samlet plan. En samlet retning. Business Fredericia er fortsat en central aktør for dette arbejde. Ligesom der er masser af ildsjæle, der forsøger at skabe nye initiativer. Men vi bør lære noget af de sidste 15 år:
At nogle har et behov for at ødelægge, mens andre har lyst til at bygge op. Vi står overfor en potentiel krise i vesten, hvor økonomien kan blive hårdt ramt. Også i Fredericia er der behov for kapaciteter, der kan skabe resultater. Vi bør satse på dygtighed. Ikke misundelse. Vi bør fastholde sammenhold og fremdrift, frihed og fornuft.
Endeligt, så bør vi se ud. Det betyder også, at vi skal indse, hvor markant konkurrencen er omkring os. Alene fra vores nabobyer, Middelfart, Kolding og Vejle. Ellers vil hele formålet med Business Fredericia ende med at være et minde fra fortiden. Det er lykkedes for erhvervslivet i Fredericia at skabe fremdrift gennem en lang periode. Erhvervsdirektøren kunne præsentere en længere række af forbedringer, der har gjort byen mere attraktiv for virksomheder og borgere. Ikke desto mindre, så vil der komme mere konkurrence, flere udfordringer og et behov for en endnu stærkere profilering af Fredericia. Af samme grund bør jubilæet også være et startskud til nye initiativer, ny energi og en ny måde at se historien på.
Alle lynladestandere i Middelfart by er blevet saboteret. Det var noget af et syn, der mødte borgere søndag morgen. Elladestandernes kabler er klippet over. Fyns Politi har nu sat afspærringsbånd rundt om ladestationerne, som ikke kan benyttes, før de er blevet repareret.
Politiet er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvad der er sket, og hvem der står bag ødelæggelserne.
Lynladestationerne er en vigtig del af infrastrukturen i Middelfart Kommune, da de giver elbilsejere mulighed for hurtigt at lade deres køretøjer op. Den ulovlige handling betyder, at både borgere og besøgende nu står uden mulighed for at bruge de lynladestandere, som tidligere var tilgængelige på flere steder i kommunen.
Fyns Politi opfordrer eventuelle vidner, der måtte have informationer om hændelsen, til at kontakte dem. Det er endnu ikke bekræftet, hvornår ladestationerne kan tages i brug igen.
Politiet arbejder på at få afklaret, hvad der er sket, og vil informere offentligheden, når der er nyt i sagen. Der er sat politibånd på alle ladestandere.
