Det gik hedt for sig, da Esbjerg fredag aften gæstede AC Horsens i NordicBet Ligaen. Kampen var en neglebider for vestjyderne, der var presset til at sikre sig en plads i top-6 – men det var ikke kun på banen, at spændingen steg.
Sydøstjyllands Politi måtte træde til, da der opstod uroligheder blandt tilskuerne. Betjente blev sat ind, og peberspray kom i brug for at få ro på situationen. Ingen meldes tilskadekomne, og der blev ikke foretaget anholdelser, men der var et større politiopbud ved stadion.
– Der blev indsat politifolk, og der blev anvendt peberspray, men der er ingen meldinger om tilskadekomne, bekræfter vagtchef Søren Lysbjerg fra Sydøstjyllands Politi.
Tæt løb for EfB – tabte, men slap med skrækken
Esbjergs drøm om at spille med i oprykningsspillet var tæt på at briste. De blå-hvide tabte 1-2 til et veloplagt Horsens-mandskab, der fik bragt sig foran på et mål af Sanders Ngabo. Efter pausen udbyggede Sebastian Pingel til 2-0, og Esbjerg så ud til at være færdige i kampen om oprykning.
Men Lucas From gav håb med en reducering til 1-2, og herefter rettede vestjyderne blikket mod Kolding og Hillerøds resultater. Da Hillerød kun formåede at spille uafgjort mod B.93, kunne Esbjerg akkurat klemme sig med i top-6 – med en solid portion held.
AC Horsens ligger nu nummer tre i NordicBet Ligaen med 40 point, a point med FC Fredericia, der samtidig tog en smal 1-0-sejr over Vendsyssel. Øverst i ligaen er OB, der har hele ni point mere end Esbjerg.
Fredericia Kommune har i 2024 brugt store summer på juridisk bistand, og ifølge en aktindsigt er beløbene primært gået til store, udenbys advokatfirmaer. Samlet har kommunen brugt 5.747.828,02 kroner på advokatbistand. Det møder kritik fra løsgænger i Fredericia Byråd, Karsten Byrgesen, der tidligere har rejst spørgsmålet om kommunens brug af eksterne advokater.
Karsten Byrgesen har tidligere været en stor kritikker af Fredericia Kommunes forbrug af eksterne advokater, mens hans kritik har tilsyneladende ikke hjulpet på forbruget i 2024. Oversigten, som Fredericia AVISEN har forlagt for Byrgesen, er han ikke overrasket over.
– Det kommer ikke bag på mig. Det er noget, jeg har påpeget før, og det er ikke blevet bedre, kan jeg se, siger Byrgesen.
Af oversigten fremgår det, at Fredericia Kommune har betalt over fire millioner kroner til Bech-Bruun, 194.046,85 kroner til Stage Advokatfirma, mens Advokatfirmaet Strauss & Garlik har modtaget 102.697,50 kroner. Andre advokater, som kommunen har benyttet sig af, tæller Adv.virksomheden Tvangsfjernelse.dk med 160.302,55 kroner og Advokat Reinwald med 126.572,66 kroner. Listen inkluderer desuden Judan Advokater med 70.075,47 kroner.
For Byrgesen er det en fejl, at kommunen i høj grad trækker på advokatbistand fra større firmaer uden for byen, når der findes lokale alternativer.
– Jeg forstår ikke, at man ikke kan benytte sig af lokale firmaer, når det nu skal være. Bare fordi en advokat er fra et stort firma, betyder det ikke, at han er bedre end dem, vi har her i byen, siger han.
Fredericia Kommune har tidligere fået kritik for at benytte sig af store advokathuse som Bech-Bruun, der historisk har modtaget store beløb fra kommunen. Ifølge Byrgesen er det et område, der bør revurderes.
– Jeg synes, det er tåbeligt, konstaterer han.
Oversigt over udgifter til juridisk bistand i 2024:
Stage Advokatfirma: 194.046,85 kr.
Adv.virksomheden Tvangsfjernelse.dk: 160.302,55 kr.
Advokat Reinwald: 126.572,66 kr.
Advokatfirmaet Strauss & Garlik I/S: 102.697,50 kr.
Judan Advokater I/S: 70.075,47 kr.
Nikolajsen Advokatfirma: 57.174,65 kr.
Kirsten Skodborg v/Kirsten Skodborg: 55.192,48 kr.
Advokaterne Algade 43 A/S: 49.485,50 kr.
Trolle Advokatfirma, Advokatpartnerselskab: 45.183,48 kr.
Advokatfirmaet Knaack, Brock & Vals: 40.925,00 kr.
Kjærsgaard Advokater: 31.084,38 kr.
Advokatfirmaet Kryger: 30.457,50 kr.
Advokatfirmaet Fryd & Nielsen ApS: 30.154,30 kr.
Ekholm Scheffmann Advokater: 23.580,00 kr.
Bundgaard & Dejgaard Advokatanpartselskab: 22.713,57 kr.
Forældreadvokaten / Advokat Bolette: 19.821,64 kr.
Advokatfirmaet Louise Tschernja: 17.685,00 kr.
Advokat Anders Brøndtved: 15.720,00 kr.
Mads Kjær Advokater: 13.755,00 kr.
Advokaterne Strandvejen: 11.790,00 kr.
Advokatfirmaet Viuff & Bilde Jørgen: 8.842,50 kr.
Jensen Advokatfirma Advokatanpartsselskab: 7.860,00 kr.
Szocska Advokataktieselskab: 7.860,00 kr.
Advokatgruppen I/S: 6.165,16 kr.
Norden Advokatfirma Advokatanpartsselskab: 5.500,00 kr.
Diverse indkøb af juridiske ydelser:
Bech-Bruun Advokatpartnerselskab: 4.030.583,42 kr.
Kromann Advokatfirma: 7.860,00 kr.
Codex Advokater Advokatpartnerselskab: 124.450,00 kr.
Horten Advokatpartnerselskab: 48.708,50 kr.
Plesner & PWC: 310.278,48 kr.
ARK Advokatpartnerselskab: 62.479,00 kr.
Mortang Advokater: 8.823,43 kr.
Det samlede beløb beløber sig til 5.747.828,02 kroner.
Middelfart Sparekasses garantmøde er en fast tradition, hvor garanterne samles til en aften med indsigt i sparekassens økonomi, hyggeligt samvær og musikalsk underholdning. I denne uge var turen kommet til Middelfart Sparekasse Hallerne, hvor omkring 900 deltagere mødte op tirsdag aften, mens cirka 600 deltog onsdag aften.
Mere end bare tal og regnskaber
Hvert andet år inviterer Middelfart Sparekasse sine garanter til en aften, der kombinerer økonomiske indblik med en festlig oplevelse. Ledelsen giver en status på sparekassens økonomi, strategiske mål og fremtidsplaner, men garantmødet er også en anledning til at nyde en god aften med mad, drikkevarer og et nøje sammensat program.
For Lillebælt Sport & Kultur, der driver Middelfart Sparekasse Hallerne, er det samtidig en mulighed for at vise faciliteterne frem i en opsætning, hvor der er kælet for detaljerne.
– Det betyder, at vi får lov at vise vores haller frem, hvor de er flot pyntet med veldækkede borde, en flot scene og smukke blomster. Så det er også en mulighed for at vise, hvad vi kan, fortæller Claus Hansen, direktør for Lillebælt Sport & Kultur, der står for driften af hallerne.
Bordene i Middelfart Sparekasse Hallerne var smukt dækket med hvide duge, stilfulde blomster og service, mens scenen i baggrunden blev klargjort til aftenens program.
Middelfart Sparekasse Hallerne viste sig fra sin bedste side
Den festlige stemning blev yderligere løftet af aftenens musikalske indslag, hvor Christoffer Brodersen, Bobo Moreno og en gruppe unge musikere leverede en række sange, som publikum enten kunne lytte til eller synge med på.
– Publikum kunne nyde musikken eller synge med, og der var en rigtig god stemning i hallen, siger Claus Hansen.
Bag et arrangement af denne størrelse ligger der måneders planlægning. Allerede et halvt år i forvejen begyndte forberedelserne i samarbejde med Middelfart Sparekasse, hvor alt fra menuen til bordopstillinger og drikkevarer skulle fastlægges.
– Der er meget forberedelse og mange detaljer, der skal koordineres. Vi starter processen sammen med sparekassen, hvor vi finder ud af, hvad der skal serveres, hvilken vin der skal vælges, og hvordan vi bedst organiserer det hele, fortæller han.
Scenen var sat til en stemningsfuld aften i Middelfart Sparekasse Hallerne, hvor publikum blev underholdt af en masse indslag i flotte visuelle rammer.
Et af årets store arrangementer
For Middelfart Sparekasse Hallerne er garantmødet et af årets største arrangementer, og ifølge direktøren var det tydeligt, at gæsterne havde en god oplevelse.
– Jeg synes, det var en virkelig dejlig aften, hvor folk blev godt informeret om, hvordan Middelfart Sparekasse har det. De gør en stor indsats for at fortælle, hvordan det står til, og hvordan de arbejder. Og så var det en glad aften. Folk var glade og havde lyst til at være her. Jeg oplevede også, at de rosede arrangementet, da de gik hjem. Det var bare en fantastisk aften, siger Claus Hansen.
Arrangementet viste samtidig, at Middelfart Sparekasse Hallerne kan håndtere store events med professionelle rammer og en velfungerende logistik. Claus Hansen fremhæver, at aftenen ikke blot var en succes, men også et eksempel på, hvordan faciliteterne kan danne rammen om alt fra erhvervsarrangementer til større forenings- og virksomhedssammenkomster.
– Vi har bevist, at vi kan afvikle sådan et arrangement, og at vi faktisk er forholdsvis gode til det, afslutter en Claus Hansen, der håber, at endnu flere får øjnene op for mulighederne hos Lillebælt Sport & Kultur.
Hos Gelato di Natura gør man en dyd ud af oplevelsen. De vil trække kunder til caféen, og det gør de blandt andet ved at pynte op ude foran for at skabe opmærksomhed og god stemning.
I Vendersgade i Fredericia, hvor byens puls langsomt flyder forbi, ligger Gelato di Natura. Siden åbningen har de formået at gøre sig bemærket på en helt særlig måde. Udover deres is specialiteter og den hyggelige atmosfære, har caféen skabt en unik tradition med sine udstillinger udenfor butikken. Hver højtid bringer noget nyt og inspirerende, og efter halloween-dekorationer og julepynt har turen nu været inde på at skabe et farverigt og livligt påskesetup.
– For det første, så er det jo fordi, vi godt kan lide det. Vi synes, det er pænt, og det gør noget godt. Vi bliver selv glade af det, når det ser flot ud udenfor. Og det er jo det samme, vi prøver at gøre med alt, vi serverer. Vi forsøger at få opmærksomhed og få folk til at kigge på, hvad der sker, fortæller Winni Drøhs, der driver caféen sammen med sin søster, Heidi.
Udstillingen, der er fyldt med farver og påskedekorationer, er en del af caféens tradition for at skabe ekstra stemning til højtiderne.
‘- Vi har allerede tænkt på, hvad vi skal gøre næste gang, vi ser Halloween komme. Hvad kan vi så lave af et nyt element? Vi kan jo ikke lade være med at blive glade, når vi går forbi og ser noget flot. Det giver os et godt humør, siger Winni med et smil.
Det er ikke første gang, Gelato di Natura sætter fokus på at gøre noget ekstra for byen og kunderne.
– Vi synes, det handler om at give en oplevelse. Vi gør det ikke kun for os selv, men også for Fredericia. Det er vores pligt at bidrage til det levende byrum. Hvis vi gør lidt ekstra foran vores butik, bliver det en oplevelse at kigge forbi. Det er ikke nødvendigt at have karruseller for at få folk til at komme ind i byen, men små tiltag som disse kan hjælpe, siger Winni.
På spørgsmålet om fremtidige arrangementer fortæller Winni, at de ikke har de store planer foreløbigt, udover påske.
– Jeg ved ikke, om vi har noget i den nærmeste fremtid, udover påske. Der er ikke så mange officielle arrangementer lige nu, så det bliver nok først senere på året, slutter Winni.
Gelato di Natura fortsætter med at skabe liv og farve i Fredericia – og næste gang du går forbi, kan du glæde dig over en lille påskeudstilling, der giver byen et ekstra pift.
Rådgiver hos Middelfart Sparekasse i Vejle, Malene Herløv Aagaard, fylder 40 år den 24. marts, men det giver hende ikke søvnløse nætter.
Engang lovede Malene Herløv Aagaard sig selv én ting.
Hun skulle aldrig giftes med en bankmand.
I dag er hun lykkelig gift med en bankmand, og sammen har parret to børn.
Mandag den 24. marts fylder rådgiveren fra Middelfart Sparekasse i Vejle 40 år, men det betyder ikke, at hun græder sig selv i søvn hver aften.
Nåede akkurat sommerfesten
– Jeg ser mere min runde fødselsdag som anledning til at holde en god fest, konstaterer hun smilende.
Hun blev uddannet i Danske Bank og arbejdede i alt 18 år i banken, inden hun i sommeren 2024 skiftede til Middelfart Sparekasse i Vejle – en by hun også bor i sammen med sin familie.
– Jeg nåede lige akkurat med til den store sommerfest, hvilket var en perfekt måde at møde mine nye kollegaer på. I det hele taget fik jeg en fin og god modtagelse, og der var og er tid til at falde til, siger rådgiveren fra Vejle.
Vil være tæt på kunder
Ikke mindst glæder Malene Herløv Aagaard sig over, at hun er tæt på kunderne, for det er en af hendes yndlingsdiscipliner i det daglige arbejde.
– Jeg holder virkelig af nærhed og nærvær i forhold til mine kunder, og ikke mindst have tiden til at være det, hvilket, blandt meget andet, er det, Middelfart Sparekasse er kendt for, forklarer hun.
I fritiden fylder familie og venner meget, det samme gør veninderne, og så er fødselaren netop begyndt at spille floorball.
– Det skyldes mere det sociale end sportslige ambitioner, siger Malene Herløv Aagaard, der er glad for at være landet et sted arbejdsmæssigt, hvor kundefokus er centralt, og hvor støtten til det lokale kultur- og fritidsliv er noget naturligt.
Det var Patrick Egelund, der blev helten for FC Fredericia, men det var anføreren, der var bedst kampen igennem, da fredericianerne vandt den første kamp i foråret og bevarede andenpladsen.
FC Fredericia kæmpede sig til en vigtig sejr mod Vendsyssel i en tæt kamp, som først blev afgjort i overtiden, hvor Patrick Egelund netop satte det forløsende mål. Her er karaktererne på spillernes præstationer i kampen:
Valdemar Birksø (7): Birksø viste stor sikkerhed og autoritet, hver gang han blev testet. Der var ikke mange episoder, hvor han blev for alvor udfordret, men når han skulle træde til, gjorde han det med ro og stabilitet. En solid kamp af målvogteren.
Anders Dahl (7): Dahl leverede sin bedste forårspræstation. Han var solid defensivt og kom også med offensivt, hvor hans lange indkast var tæt på at skabe målchancer. Han lukkede effektivt af på sin side af banen og var en god bidragende spiller i holdets opstilling.
Jeppe Kudsk (7): Kudsk blev ikke alvorligt udfordret og kunne derfor koncentrere sig om sine opgaver. Han gjorde det, han skulle, og havde kontrol over sin direkte modstander. En stabil præstation, selvom han ikke blev presset.
Frederik Rieper (10 – Man of the Match): Rieper var uden tvivl kampens bedste spiller. Han var stærk i luftspillet og matchede Vendsyssels store spillere i både luft og dueller. Han var også tæt på at score og spillede med en god pasningsfod i opbygningsspillet. En komplet præstation fra anføreren.
Daniel Thøgersen (7): Thøgersen leverede en god præstation i sin startposition. Han blev ikke testet meget defensivt, men var solid og gik godt med fremad. Hans arbejdsrate og positioning var gode i hele kampen.
William Madsen (7): Madsen skal forbedre sine dødbolde, men ellers spillede han en god kamp. Han var god i sin rolle som 6’er, hvor han både forsvarede og deltog i opbygningsspillet. En stabil og pålidelig præstation.
Felix Winther (4): Winther spillede ellers en fin kamp, men han lavede en opspilsfejl, som næsten kostede et mål. Disse fejl skal væk, hvis han skal spille på højeste niveau. Han var generelt god i sin position, men fejlen er svær at overse.
Moses Opondo (4): Opondo var aktiv i første halvleg og tog flere initiativer, men hans afslutninger og det sidste touch manglede. Han var involveret i flere opbyggende angreb, men havde ikke skarpheden til at omsætte det til mål eller assists.
Jakob Jessen (2): Jessen virkede helt fejlplaceret på fløjen og havde svært ved at finde rytmen. Han burde holde sig til den centrale midtbane, hvor han tidligere har været stærkere. Denne fløjposition var ikke hans styrke i denne kamp.
Gustav Marcussen (2): Marcussen spillede langt under sit efterårsniveau, og det var tydeligt, at han ikke havde samme skarphed som i den tidligere sæson. Der var ikke meget af den samme energi og aggressivitet, som gjorde ham til en af rækkens bedste spillere i efteråret.
Agon Mucolli (2): Mucolli var anonym i kampen og træf mange forkerte beslutninger, når han blev sat op. Det var svært at få øje på hans indflydelse på spillet, og han havde svært ved at finde den rette position.
Indskiftere:
Patrick Egelund (7): Egelund gjorde sig bemærket med et mål i overtiden, som gav FC Fredericia den forløsende sejr. Før scoringen havde han et anonymt indhop, men målet ændrede alt, og det kan give ham chancen for at spille fra start i de kommende kampe.
Oscar Buch (7): Buch viste sig frem efter sin indskiftning og var tæt på at score. Han var aktiv i offensiven og havde et par vigtige løb og indlæg, som kunne have givet mål.
Martin Huldahl (UB): Huldahl spillede ikke nok til at blive vurderet.
Daniel Kristjansson (UB): Kristjansson spillede ikke nok til at blive vurderet.
Eskild Dall (UB): Dall spillede ikke nok til at blive vurderet.
Cheftræner Michael Hansen (7): Hansen viste mod til at ændre sine taktiske kort undervejs, da han gik offensivt til værks med indskiftninger. Selvom de oprindelige valg ikke var de rigtige, viste han mod til at satse og søgte hele kampen igennem sejren.
I disse uger er en masse forventningsfulde og ja, lad os kalde dem, hvad de er – små børn startet i førskole landet over. Det er en stor dag, som vel kun overgås af den første rigtige skoledag, når man begynder i børnehaveklasse.
I Venstre mener vi, det er tiden at lytte til den række af fagpersoner – herunder pædagoger, forældrebevægelser og fagforeninger og stoppe med førskole. Andre kommuner er gået tilbage til den gamle ordning, hvor man først træder ind i skolen, når det er første skoledag.
Der er mange gode ting at sige om førskole. Børnene vænnes til de nye omgivelser og det sker i et trygt og roligt tempo. De vænner sig til de nye børn og de voksne, som oftest følger dem med op i skoledelen. Men hvorfor vil Venstre i Middelfart så af med modellen med de gode ting, vi lige har remset op? Jamen, det vil vi, fordi vi tror på, børn har bedst af at blive i børnehaverne, hvor der er uddannede pædagoger og en højere normering, men også fordi børn vokser af at være de store, selvom de jo er små. Vi siger ikke, at SFO-personale ikke er uddannet og ikke gør det fantastisk, men de er tilknyttet skole og ikke børnehave, som er to forskellige ting og love.
Nogle børn er robuste og klar til overgangen, men mange er stadig i en tidlig udviklingsfase med hensyn til sociale og kognitive færdigheder og de har fortsat brug for trygheden i børnehaven det sidste stykke tid. Og vi skal ikke have travlt med at gøre børn ældre, end de er. Det kan senere hen få konsekvenser for deres trivsel og naturlige udviklingstrin. De har altså godt af den ekstra tid, hvor de er de store i børnehaven og får nogle ekstra måneder at modnes i.
Tallene er med os. Efter en lang årrække med meget få skoleudsættelser, er der i år 16 børn i Middelfart Kommune, som er blevet skoleudsat. Det er dejligt, at de er blevet det, men det kan måske også være et pejlemærke til os politikere om, at børn generelt har brug for tiden i børnehaven. Så lad os gå forrest og lad børnene blive i børnehaven indtil første skoledag i august!
Inden kampen var FC Fredericia på andenpladsen, men det var en meget presset Fredericia-trup, der skulle i kamp mod et hårdt kæmpende Vendsyssel-hold. For Fredericia kunne en uafgjort betyde, at de ville blive overhalet, og derfor var der ikke plads til fejltagelser efter et nederlag i forårets første tre kampe, hvor spillet heller ikke havde været prangende.
Derfor var der ikke overraskende flere ændringer i FC Fredericias startopstilling. På banen startede blandt andet Daniel Thøgersen og Jakob Jessen, mens det blev en bænkplads til normale startere som Daniel Kristjansson og Oscar Buch, men det gav ikke pote fra start for Hansen.
Hjemmeholdet dirigerede kampen fra start. Vendsyssel kom ud med et voldsomt højt pres, og det var tydeligt, at de ønskede at presse FC Fredericia tilbage. Det kunne have givet bonus efter bare 12 minutter, da Mikkel Kaastrup tryllede på venstrekanten og afsluttede med en farlig kanon, men Fredericias målmand, Valdemar Birksø, var på plads og reddede flot.
I takt med at kampen skred frem, fik Fredericia dog langsomt bedre kontrol, selvom chancerne ikke stod i kø. Moses Opondo var involveret i flere farlige angreb, men det manglede det sidste præcise touch, og derfor var der ikke nok skarphed i de afgørende situationer. I det 34. minut kom den bedste mulighed i første halvleg, da Daniel Thøgersen spillede Opondo fri til et hovedstød, men der manglede opbakning fra medspillere, og chancen blev derfor ikke til noget
Ved pausen var stillingen derfor 0-0, som klart afspejlede den manglende skarphed og kvalitet i afslutningerne, selvom Fredericia stadig havde kontrol over spillet i det meste af tiden, og ud fra optakten til chancerne, sagtens kunne have scoret.
I anden halvleg kom Fredericia bedre med, og efterhånden som minutterne gik, begyndte kampen at tilspidse sig. Der blev satset offensivt fra bænken, men det var først og fremmest anfører Frederik Rieper, der skabte den næste store chance for Fredericia. Med 17 minutter tilbage på stadionuret var han tæt på at bringe gæsterne foran, da et langt indkast fra Anders Dahl fandt vej til Riepers fødder, men hans afslutning gik lige forbi målet, og i situationen var det til at se, at Rieper ikke er angriber.
Som kampen skred frem, virkede det, som om Fredericia var ved at miste momentum. Forløbet tegnede sig til at blive en nullert mellem de to hold, men heldigvis for Fredericia havde de den afgørende spiller på banen i form af Patrick Egelund.
Det var dybt inde i dommerens tillægstid, at den ventede forløsning kom. Patrick Egelund, der blev sendt på banen som indskifter, viste sin målnæse, da han fik bolden og resolut sparkede den op i nettaget til 1-0. Det var et mål, der sendte Fredericia-lejren i ekstase, og dermed kunne de forsvare deres plads på andenpladsen i ligaen. Egelund spurtede ud til fansene, som tiljublede angriberen, der scorede sæsonens første mål i NordicBet Ligaen.
Sejren, der var FC Fredericias første i forårssæsonen, betyder, at de fastholder andenpladsen, som giver oprykning, Samtidig er det en forløsning efter en forårssæson, der på flere måder har været en skuffelse indtil nu med tre nederlag i træk inden fredagens kamp. AC Horsens vandt også deres kamp mod Esbjerg, og dermed er de to hold fortsat á point, men FC Fredericia har andenpladsen qua en bedre målscorer.
Når NordicBet Ligaen vender tilbage efter landsholdspausen, venter oprykningsspillet, hvor de seks øverste hold mødes ude og hjemme, og ligeledes mødes bund seks, der spiller mod hinanden i et nedrykningsspil. Kampprogrammet til begge dele forventes offentliggjort i starten af næste uge.
FC Fredericia skal vinde. Ellers kan de blive overhalet bagfra i tabellen af AC Horsens. Men lykkes det at vinde mod Vendsyssel på udebane? Følg med og få svaret.
Fra 14. marts bliver Middelfart håndboldcentrum for både bredde og elite, når administrationerne for DanskHåndbold Syd og Tophåndbold samles i helt nye lokaler i Middelfart Sparekasse Arena/Lillebæltshallerne.
Direktør i Tophåndbold, Thomas Christensen og regionschef i DanskHåndbold Syd, Brian Nielsen ser frem til det nye fynske håndboldfællesskab.
-Vi er glade for den mulighed, der bød sig her i Middelfart, og ikke mindst for den opbakning, fleksibilitet og imødekommenhed vi har mærket fra Middelfart kommune og hallerne, fortæller Brian Nielsen, regionschef i DanskHåndbold Syd.
-Vi får nogle rigtig gode rammer med adgang til tre haller, mødefaciliteter og gode overnatningsmuligheder. En række unikke faciliteter der giver gode synergier og mange muligheder i fremtiden. Det bliver et “håndboldens hus”, supplerer Thomas Christensen, direktør i Tophåndbold.
Det fælles kontorlandskab er også noget, både Tophåndbold og DanskHåndbold Syd glæder sig til.
-Vi ser frem til at tilbyde vores medarbejdere flotte rammer i den gamle keglebane og få skabt et kontor, der dels har liv i dagligdagen, men som også med tiden drager nytte af, at vi nu sidder sammen og laver håndbold for både de alleryngste Trille og Trolle foreningsmedlemmer og op til de hold, som er toppen af dansk og international håndbold, afslutter Brian Nielsen, regionschef i DanskHåndbold Syd.
Håndbolden flytter ind i de nye lokaler i Middelfart fredag den 14. marts. Til august vil kontorfællesskabet og hallerne denne ramme om både festlige håndboldaktiviteter og en officiel reception.
Dansk Industri opfordrer Venstre og Konservative til at deltage aktivt i forhandlingerne om en ny regering efter folketingsvalget.
Mere end to uger efter valget er...