Fra solceller til skolepolitik – Strib fik skarp valgdebat i Brændeskovhallen

Af

-

16:23 - 14. november 2025

Fra solceller til skolepolitik – Strib fik skarp valgdebat i Brændeskovhallen

Et tæt pakket vælgermøde i Brændeskovhallen i Strib viste både uenighed og vilje til samarbejde, da ni lokale kandidater fra fem partier diskuterede solceller, trafik og skolepolitik foran et engageret publikum.

Solceller splitter – men alle vil have grøn energi

Det lokale vælgermøde i Brændeskovhallen i Strib torsdag aften blev en levende illustration af, hvordan grøn omstilling for alvor rammer den kommunale virkelighed. Solcelleanlæg, støj fra industrien og kystbeskyttelse delte kandidaterne – men bag uenighederne lå en fælles erkendelse af, at Middelfart Kommune står foran store beslutninger om natur, erhverv og borgerliv.

»Vi skal være bevidste om, at vi har et ansvar for at nedsætte vores klimaforurening i vores kommune. Den mulighed, der er lige nu, det er solcelleparker,« sagde Jes Rønn Hansen (A) og tilføjede: »Men hvad er alternativet? Vi kan sætte solceller på alle offentlige bygninger, men det dækker ikke 5 % af behovet.«

Venstres Marc Melgaard var enig i målet, men kritisk over for processen: »Vi har brugt rigtig mange timer i dialog med kommunen. Men jeg synes ikke, man har gjort sit arbejde. Vi har sagsbehandlet den her solcellepark i månedsvis uden reelt resultat.«

Alternativets Linda Frølund slog på, at grøn energi skal tænkes helhedsorienteret: »Jeg går ind for solceller. Men vi skal gøre det rigtigt og med respekt for naturen. Vi kan integrere anlæggene i landskabet, så det ikke ødelægger biodiversiteten.«

Venstres Karin Riishede pegede på: »Det at være med til at sætte solceller op er ikke rentabelt, og det er derfor, at projektet er er gået i stå. Der mangler udvikling, og vi må insistere på, at der bliver handlet.«

De grønne diskussioner handlede ikke kun om strøm, men også om støj og kystbeskyttelse. Flere borgere rejste problemer med industristøj og frygt for stigende vandstand. Her pegede Lars Boesen (B) på, at »kommunen skal tage ansvaret for at dokumentere problemerne, så vi kan påvirke Folketinget«. Linda Frølund tilføjede, at »vi kan ikke bare tage høreværn på og håbe, at det går over. Vi skal gøre noget ved det.«

Trafikken kvæler Strib

Et andet gennemgående tema var trafikken gennem Strib og Røjle. Flere kandidater mente, at en omfartsvej er nødvendig for både sikkerhed og udvikling.

»Omfartsvejen har ligget på tegnebrættet i 15-20 år uden at blive til noget,« sagde Marc Melgaard (V). »Til gengæld kan man godt finde 45 millioner kroner til et sejlskibsprojekt. Det er dyrt at lade være at handle.«

Jes Rønn Hansen (A) opfordrede til økonomisk realisme: »En omfartsvej til 40 millioner er det halve af kommunens anlægsbudget. Vi er nødt til at tage det i etaper og prioritere rigtigt.«

Søren Harders (V) pegede på, at »elbiler fylder mere end før – vi kører større biler på de samme små veje, og det kræver nye løsninger.«

Klassestørrelser og konsekvens

Debatten om klassestørrelser og trivsel viste, hvordan folkeskolen stadig er kommunalpolitikernes mest følsomme emne. Alle kandidater talte for mindre klasser og bedre trivsel – men fra forskellige vinkler.

»Den ideelle klassestørrelse er 22 elever,« sagde Lars Boesen (B). »Så har du både ro og mulighed for at finde en god ven.«

Linda Frølund (Å) trak på egne erfaringer som mor: »Jeg har siddet bagi klassen i to uger med min søn, fordi han ikke kunne klare at være der. Vi skal matche børnene bedre med de rette tilbud.«

Morten Weiss Pedersen (C) mente, at ressourcerne bruges forkert: »Børnetallet falder, lærerstillinger falder – men antallet af ledere og konsulenter stiger. Det dur ikke.«

Og Venstres Søren Harders supplerede: »Vi skal ikke bare tale om tal. Det handler også om, at bilerne, familierne og hverdagen har ændret sig. Vores skoler skal følge med.«

Borgerinddragelse og diversitet

En yngre vælger i salen spurgte til manglen på diversitet i byrådet – både når det gælder køn, alder og baggrund – og opfordrede kandidaterne til at arbejde for et byråd, der i højere grad afspejler befolkningen. Spørgsmålet udløste bred enighed om, at flere forskellige stemmer skal høres i kommunalpolitikken.

»Det er jo simpelt: I får dem, I stemmer på,« sagde Lars Boesen (B) med et smil. »Men vi skal inddrage borgerne meget tidligere i beslutningsprocessen – ikke bare præsentere planer, når alt er besluttet.«

Linda Frølund (Å) sagde det mere direkte: »Vi må have lidt ben i næsen på rådhuset. Der er brug for flere, der tør tage diskussionerne – også som kvinder.«

I Strib fungerer demokratiet stadig

Aftenen i Brændeskovhallen blev et øjebliksbillede af dansk lokalpolitik anno 2025: konkret, jordnær og fuld af dilemmaer.
Grøn omstilling, trafik og trivsel er ikke abstrakte temaer her – de er en del af hverdagen.

Når kandidater og borgere kan mødes på tværs af partier og holdninger, peger det mod noget sjældent i dansk politik: et lokalt demokrati, der stadig fungerer.

»Vi skal styrke den almene skole og skabe ordentlige rammer for industrien«

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

16:21 - 14. november 2025

0

»Vi skal styrke den almene skole og skabe ordentlige rammer for industrien«

Når Jakob Tønnesen stiller op til byrådet i Middelfart Kommune for Socialdemokratiet, er det med et klart fokus på folkeskolen, ungdommen og balancen mellem vækst og sammenhængskraft.

»Jeg går til valg på, at der skal være flere lærere i klasselokalet. Det er helt afgørende for, at vi kan styrke den almene skole,« siger Jakob Tønnesen.

Han trækker på sin baggrund med syv års erfaring i skolebestyrelsesarbejde og ser flere lærere som en forudsætning for at løfte folkeskolens kvalitet:

»Hvis vi fortsætter som nu, risikerer vi, at flere og flere børn får behov for specialtilbud. Det presser både skolerne fagligt og økonomisk. Vi skal tilbage til kernen – det, der sker i klasselokalet, når eleverne møder ind.«

For Tønnesen er det ikke kun et spørgsmål om flere ressourcer, men også om at turde prioritere.
»Velfærd handler i bund og grund om prioritering. Jeg vil hellere styrke ungdommen og vores skoler end udvide ældreområdet,« siger han.

Han peger på, at det lokale skoleinitiativ “Sankt Hans-forliget” – hvor der blev tilført 27 millioner kroner over tre år – har været et vigtigt skridt, men at indsatsen skal fortsætte.
»Det var et rigtig godt initiativ, men vi må ikke glemme det. Vi skal løfte skolen yderligere. Det kræver investeringer og en ny prioritering,« siger han.

Jakob Tønnesen stiller op som ny kandidat og lægger vægt på at bringe ordentlighed ind i det politiske arbejde.
»Jeg har aldrig siddet i byrådet før, men jeg tror på, at man kommer langt med ordentlighed. For mig handler det om at respektere andre og spille efter bolden – ikke efter manden. Vi skal kunne udfordre hinanden uden at blive personlige,« siger han.

Han mener, at samarbejde og respekt er en forudsætning for, at byrådet kan løse de store opgaver.
»Når vi mødes og diskuterer politik, skal vi huske, at det handler om idéer og holdninger – ikke om personer. Det er sådan, vi skaber resultater,« siger han.

Ud over skoleområdet har Tønnesen et klart blik for trafik og lokaludvikling. Som daglig pendler ser han muligheder i at styrke den kollektive transport og forbinde byerne bedre.
»Når højhastighedsbanen kommer, må vi ikke glemme den gamle bane mellem Middelfart og Odense. Den bør udvikles til en nærbane med hyppige afgange, så den fortsat binder vores byer sammen,« siger han.

Han peger på, at netop byer som Nørre Aaby, Ejby og Gelsted risikerer at tabe pusten, hvis infrastrukturen ikke prioriteres.
»Vi skal sikre, at de mindre byer fortsat er attraktive. Jeg tror på fleksible løsninger – for eksempel busser, man kan tilkalde via en app i yderområderne. Vi skal bruge teknologien til at skabe sammenhæng,« siger han.

Ordentlige rammer for industrien og grønne mellemrum

For Jakob Tønnesen hænger vækst og grøn udvikling tæt sammen. Han ser industrien som en central drivkraft i Middelfarts økonomi – men understreger, at væksten skal ske med omtanke.
»Vi skal fortsætte med at skabe ordentlige rammevilkår for industrien. Det er her, arbejdspladserne skabes. Samtidig skal vi udvikle vores byer, men uden at de vokser sammen. Vi skal bevare de grønne områder mellem byerne – det er en del af vores identitet som kommune,« siger han.

Jakob Tønnesens vision for de kommende fire år er klar: Middelfart skal fortsætte sin udvikling som en attraktiv, ansvarlig og sammenhængende kommune, hvor der både er plads til vækst, grønne løsninger og stærke velfærdsinstitutioner.
»Vi skal styrke den almene skole, skabe gode vilkår for vores industri og passe på vores grønne områder. Det handler om at skabe balance – mellem unge og ældre, mellem by og land, mellem udvikling og ansvar,« siger Jakob Tønnesen.

Fem dage før valget holder Ulrik Soll, Liberal Alliance fast i mærkesagerne

Af

Erik Schwensen

-

16:21 - 14. november 2025

0

Ulrik Soll under Tv-interviewet d. 13. november 2025 om KV25

Fredericia AVISEN havde onsdag d. 13. november 2025 – fem dage før kommunalvalget – besøg af Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Ulrik Soll. Det blev til en samtale om den politiske situation netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtige temaer og valgkampens sidste dage fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

Liberal Alliances Ulrik Soll gør status fem dage før kommunalvalget i Fredericia. Efter fem måneder med intens valgkamp er mærkesagerne kun blevet vigtigere, og kandidaten lover fuld energi helt frem til den 18. november.

Ulrik Soll ser frem mod valgdagen i intens slutspurt

Fem måneder efter sidst at have gæstet studiet gør Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Ulrik Soll, status på en valgkamp, der både har udfordret, udviklet og styrket ham frem mod kommunalvalget den 18. november. Og meget tyder på, at intensiteten kun stiger i de sidste dage. »Først vil jeg sige, at det er fedt at være tilbage her i studiet. Og ja, det er faktisk allerede gået fem måneder. Og det bevidner bare, at tiden flyver et sted her inden kommunalvalget,« siger Ulrik Soll.

Mere indblik og skarpere prioriteringer

Siden sidste interview den 7. maj har han både været på kurser på Christiansborg, ført en lokal valgkamp parallelt med fuldtidsarbejde og fået et markant større indblik i kommunens udfordringer. »Det jeg lægger vægt på, når jeg kigger tilbage, det er, at jeg har fået meget mere indblik i, hvad der foregår og hvad der er vigtigt i Fredericia. Og de mærkesager, jeg nævnte tidligere … jeg synes faktisk, at de er blevet endnu mere vigtige nu her.«

Hans tre centrale mærkesager er fortsat: børn og undervisning, erhverv, og integration.

Her er særligt folkeskolen en bekymring: »Jeg tror, mange af jer ved, at vi har desværre en kedelig dumpeprocent i folkeskolerne på matematik og dansk. Og det skal vi gøre noget ved, og det skal helst være i går end i dag.«

Han peger samtidig på behovet for at rumme både fagligt stærke elever og dem, der har brug for ekstra støtte – præcis som han selv oplevede det i sin skoletid.

Erhverv og integration hænger sammen

For erhvervslivet handler det om at skabe rammer, der gør Fredericia attraktiv for både virksomheder og arbejdskraft.»Hvis man har et godt erhvervsliv, så bringer det mere værdi på andre områder.«

På integrationsområdet mener Soll, at Fredericia halter. »Det faktisk viser, at omkring 61 procent af indvandrere med anden etnisk baggrund er i arbejde i Fredericia. Og jeg siger så, at det er jo kun 61 procent. Hvad med de resterende? Gør vi nok for dem?«

Han efterlyser hurtigere danskundervisning, bedre anerkendelse af udenlandske uddannelser og et kommunalt fokus på at matche talenter med relevante job.

Valgkampens sidste dage er afgørende

Når talen falder på valgkampens metoder, står budskabet klart: »Valgplakater, om man kan lide det eller ej, det virker.«

Men endnu vigtigere er mødet med borgerne: »Det, jeg tror, er det allervigtigste, Erik, det er simpelthen den der engagement med borgerne, hvor man lige får en lille snak med dem.«

De sidste dage bliver intense. »Jeg forventer, at jeg får endnu mindre søvn … og det er måske lidt alle mod alle, fordi folk vil jo gerne vise deres respektive flag.«

Et budskab om økonomisk ansvarlighed

Afslutningsvis sender han en klar opfordring til borgerne om at tænke økonomi ind i deres kryds. »Kommunens opgave er at forvalte borgernes penge og give dem en god service … Man skal bare bruge sund fornuft.«

Og skulle man møde ham i weekenden, er han nem at kende: »Hvis I har nogle spørgsmål inden valg, så kan I nok finde mig i byen herovre weekend, hvor jeg render rundt og deler flyers ud.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-interview med Ulrik Soll d. 13. november 2025 om KV25

Cecilie Roed Schultz før valget »Fredericia fortjener mere stabilitet og større tillid«

Af

Erik Schwensen

-

16:14 - 14. november 2025

0

Fredericia AVISEN havde onsdag d. 12. november 2025 besøg af Enhedslistens Borgmesterkandidat i Fredericia, Cecilie Roed Schultz. Det blev til en længere samtale om mennesket og personen bag politikeren, den politiske status for hende og enhedslisten netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtigste temaer og enhedslistens 25 prioriteter i konstitueringsforhandlingerne fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et fyldigt resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

Enhedslistens borgmesterkandidat, Cecilie Roed Schultz, ser tilbage på en ungdom præget af uretfærdighed, politisk kamp og stærke fællesskaber. Nu går hun ind i valgkampens slutspurt med et mål om at skabe stabilitet, retfærdighed og et bredt samarbejde i Fredericia.

»Uretfærdighed driver mig« Cecilie Roed Schultz vil samle Fredericia med nye værdier

Når Cecilie Roed Schultz går ind i de sidste dage af kommunalvalgkampen i Fredericia, bærer hun en livshistorie med sig, der i høj grad forklarer hendes stærke politiske engagement. Det begyndte, fortæller hun, allerede som ung i en landsby mellem Fredericia og Vejle, hvor et skoleskift vækkede noget i hende.

»Jeg begyndte at synes, at noget var enormt uretfærdigt. Og jeg oplevede også for første gang en masse modstand fra de voksne omkring mig,« siger hun og beskriver episoder, hvor hun blandt andet blev sendt udenfor døren, fordi skolen ikke tillod politiske budskaber på tøjet.

Det blev et vendepunkt. »Derfra så tror jeg, at jeg begyndte at sætte rigtig meget spørgsmålstegn ved autoriteter i det hele taget.«

En tidlig politisk ild

På efterskolen blev den politiske ild for alvor tændt, især i forbindelse med krigen i Afghanistan og Irak. »Den største uretfærdighed i verden, tror jeg, det var jo virkelig krig. Det var så voldsomt og overvældende, at det blev jeg nødt til at involvere mig i.«

Herfra gik vejen videre til Socialistisk Ungdomsfront og senere Enhedslisten, hvor ungdomsorganisationer, møder og politisk aktivisme fyldte det meste af hendes teenagetid og ungdom.

»Jeg havde politisk møde tre aftener om ugen, og vi sluttede som regel møderne af med at gå ud og lave noget politisk aktivitet.«

Fra ungdomsaktivist til folkevalgt

Det var dog ikke planlagt, at hun skulle ende i byrådet.

»Jeg havde slet ikke set mig som sådan en politiker-type. Jeg ville bare kæmpe imod uretfærdigheden,« siger hun om sit første panelmøde, hvor hun stod over for ingen ringere end Thomas Banke. »Det var noget af en ilddåb.«

Siden blev hun valgt ind og har nu siddet i byrådet i 12 år – et arbejde, hun mærker effekten af i dag.

»Jeg kan godt se, at det arbejde, vi har gjort i 12 år i byrådet, det har gjort det, der kommer til at ske nu, muligt.«

Et stærkere Enhedslisten

Ifølge Cecilie står Enhedslisten i dag stærkere end nogensinde.

»Det er megafedt, fordi rigtig, rigtig mange bruger helt ekstremt meget tid på det her. Vi er mange, der er ved at være trætte. Men vi er også mange, der kan se, hvor meget bevægelsen har vokset sig.«

Hun er overbevist om, at partiet får en central rolle i konstitueringen efter valget. »Vi er aldrig blevet taget så alvorligt, som vi bliver nu.«

25 pejlemærker og røde linjer

Tirsdag aften – dagen før dette Tv-interview – vedtog Enhedslisten 25 pejlemærker for konstitueringsforhandlingerne. Punkterne spænder fra børneområdet til klima, sundhed, lighed og ældreområdet.

En af grænserne er dog helt tydelig:

»Det er, at vi skal have fjernet den besparelse, der er lagt ind på konkurrenceudsættelse og hjemtagelse. Vi vil ikke stå model til at skabe al den utryghed i byen.«

Finansieringen af ønskerne bliver et centralt tema, men her ser Cecilie muligheder – også selvom det ikke bliver nemt.

»Der er kun én af de 25 punkter, som er et finansieringspunkt. Det er ved at genindføre dækningsafgiften. Hvis jeg skal være ærlig, så er det der, vi tænker, at man mindst smertefuldt kan finde et meget stort beløb.«

Hun understreger samtidig, at flere forslag ikke koster andet end politisk vilje. »Mange af dem er netop et spørgsmål om, hvordan man gerne vil lave politik.«

Hvorfor borgmester?

På spørgsmålet om, hvorfor hun ønsker borgmesterposten, er svaret klart.

»Vi har aldrig set Socialdemokratiet være så svære at have samarbejde med, og samtidig også løfte borgmesteropgaven på så lavt et niveau. Vi synes simpelthen, at byen fortjener noget andet. «

Men Cecilie er ikke interesseret i magt for enhver pris. »Hvis jeg skal sidde som borgmester, så bliver det på en 14-15 mandater mindst bag mig. Ellers får vi bare endnu en skandale i Fredericia.«

Ledelsesstil og værdier

Skulle hun ende i borgmesterkontoret, vil hun tage sin flade ledelsesfilosofi med sig.

»Jeg tænker borgmester- og viseborgmesterposterne som en slags fælles ledelse. Og så vil jeg tænke alle gruppeformændene ind som næste ring i den her fælles ledelse.«

Hun gør op med kammerateri: »Jeg vil lave en konstituering, som er fordelt efter kompetencer. Vi har simpelthen ikke brug for mere kammerateri.«

En opfordring til vælgerne

Til sidst sender hun en klar opfordring til borgerne.

»Jeg synes, at det er vigtigt, at folk stemmer på en, de har tillid til. Ikke bare en, de har fået øje på her i valgkampen.«
Hun peger på behovet for gensidig tillid mellem borgere og byråd. »Tilliden skal genetableres begge veje.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-interview m. Cecilie Roed Schultz d. 12. november 2025 om sig selv og KV25

Pia Olsen Dyhr strikker politik sammen i Fredericia

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

14:35 - 14. november 2025

0

Pia Olsen Dyhr strikker politik sammen i Fredericia

SF’s formand Pia Olsen Dyhr kombinerede politik og strik, da hun gæstede Fredericia Bibliotek til arrangementet »Strik og politik«. Med kaffekopper, garnnøgler og debat om velfærd og folkeskole blev snakken både nærværende og politisk.

Det duftede af kaffe og nystrikket uld i mødelokalet på Fredericia Bibliotek, da SF’s formand Pia Olsen Dyhr torsdag eftermiddag satte sig til rette med strikketøjet. Omkring hende sad lokale borgere med pinde og masker i hænderne – klar til at tale om politik, velfærd og hverdagsliv.

Arrangementet, som bar titlen »Strik og politik«, blev arrangeret af SF Fredericia og partiets borgmesterkandidat Malene Søgaard-Andersen, der selv er en passioneret strikker.

»Pia er jo en ivrig strikker – ligesom jeg selv. Godt nok er det lidt på pause under valgkampen, for der er ikke så meget tid til det,« siger Malene Søgaard-Andersen med et smil.

Men ifølge hende handler det ikke kun om håndarbejde. Kombinationen af garn og debat giver ro og plads til fordybelse – og dermed til samtale.
»Når man strikker, så falder tempoet lidt. Der bliver tid til at tale sammen. Man kan faktisk både strikke, lytte og tale samtidig,« fortæller hun.

Når politik bliver håndgribelig

Pia Olsen Dyhr havde taget garn med – og et politisk budskab. For SF handler velfærd, trivsel og klima om at skabe konkrete resultater, som mærkes i hverdagen.

»I SF har vi en fantastisk formand, som virkelig kæmper for velfærden, klimaet og miljøet. Alle tre ting er også noget, vi i SF Fredericia har meget fokus på,« siger Malene Søgaard-Andersen.

Samtalen blandt deltagerne kom hurtigt ind på folkeskole og trivsel – et tema, som SF i Fredericia allerede har markeret sig på.
»Vi talte om prioritering af de mindste børn og om, hvordan vi kan få brudt den trivselskrise, vi ser. Her i kommunen har vi jo allerede sat ind med at sænke klasseloftet til 24 elever, og det er et skridt i den rigtige retning,« fortæller hun.

Der blev også talt om, hvordan lokale initiativer kan bære nationale værdier. SF’s model for velfærdspolitik handler om at bygge nedefra – gennem dialog, tillid og samarbejde. Og for Malene Søgaard-Andersen giver strikketøjet netop den form for nærvær, som politiske møder ofte savner.

»Når man sidder og strikker sammen, så bliver det hele lidt mere jordnært. Man snakker politik, men man gør det i øjenhøjde,« siger hun.

Både debat og broderi

Selvom titlen sagde »Strik og politik«, var der også plads til variation.
»Der var faktisk en enkelt deltager, der broderede i stedet for at strikke,« fortæller Malene Søgaard-Andersen grinende.

På bordene lå farvestrålende projekter, mens debatten bevægede sig fra velfærdspolitik til klima og daginstitutioner. De fleste af deltagerne var lokale borgere, som ikke nødvendigvis var medlemmer af SF.

»Det er vigtigt for os, at alle kan være med. Man behøver ikke at have sort bælte i strik for at deltage – og man behøver heller ikke at være medlem af SF. Det handler om samtalen,« siger hun.

Der blev serveret kaffe, te og lidt sødt, og stemningen var uformel. Alligevel blev der diskuteret med alvor, især når samtalen faldt på de udfordringer, som mange folkeskoler står over for.

Når politik folder sig ud i hverdagen

»Det, der gør SF stærk, er, at vi insisterer på, at politik skal kunne mærkes i hverdagen – også i kommunerne. Pia taler jo både om det store og det nære. Det gør en forskel,« siger Malene Søgaard-Andersen.

For hende handler mødet også om at vise, at politik ikke kun er noget, der foregår på rådhuse og i byrådssale.
»Vi skal turde tænke politik som noget, man kan tage med ind i de fællesskaber, folk allerede er en del af. Det er der, vi virkelig rykker noget,« siger hun.

Politik bliver nærværende

SF’s »Strik og politik«-koncept har tidligere været brugt flere steder i landet – som en måde at skabe uformelle møder mellem borgere og politikere. I Fredericia ser det ud til at have ramt en nerve: lokalt engagement koblet med nationale værdier.

I en tid, hvor vælgere ofte oplever politik som fjern og kompleks, søger SF at gøre samtalen håndgribelig.
Som Pia Olsen Dyhr selv udtrykker det: »Hvad er bedre end strik og politik? Næsten ingenting.«

Nangiyalay Azizullah vil skabe gode rammer for Fredericias børn

Af

Janus Bang

-

12:00 - 14. november 2025

0

Nangiyalay Azizullah vil skabe gode rammer for Fredericias børn

Når vælgerne i Fredericia går til stemmeurnerne den 18. november 2025, står et nyt navn på stemmesedlen: Nangiyalay Azizullah. Den 38-årige kandidat, som de fleste kalder Nanki, har boet i Fredericia siden 2007 og melder sig nu klar til at tage del i byens politiske liv.

»Jeg vil gerne være en del af lokalsamfundet og bidrage så meget som jeg kan. Jeg synes, det er godt at have indflydelse der, hvor man bor. Og jeg vil gerne være med i et parti, hvor hjertet sidder det rigtige sted. Et parti, hvor man mener, hvad man siger,« fortæller han.

Azizullah, der beskriver sig selv som familiefar og samfundsengageret, peger især på børneområdet som sit vigtigste mærkesag.

»Efter jeg fik små børn, er jeg begyndt at gå meget op i børnehaver og skoler. Børnene skal have det godt, for det er der, livet og udviklingen begynder,« siger han.

Han mener, at Fredericia skal være en by, hvor børn og familier trives — og hvor der samtidig er liv i gaderne.

»Jeg kan godt lide Fredericia, som det er – en stille og rolig familieby. Men jeg kunne godt tænke mig lidt mere liv i Gågaden, flere sommerfester og koncerter. Det giver et bedre sammenhold,« siger han med et smil.

Når samtalen falder på kommunens børne- og ungepolitik, bliver han alvorlig.

»Flere bør gå ind og hjælpe de børn, der har brug for hjælp, så ingen bliver glemt. Hvis livet starter godt, går det også godt videre,« siger han.

For Azizullah handler det ikke kun om børnene, men også om de voksne omkring dem.

»Der skal ikke være nedskæringer i børnehaverne. Pædagogerne skal have et godt arbejdsmiljø og gode lokaler. Hvis pædagogerne har det godt, har børnene det godt – og så har forældrene det også godt derhjemme,« siger han.

Nangiyalay Azizullah stiller op for et parti, der – som han siger – »har hjertet på rette sted«. Med sit kandidatur håber han at kunne give noget tilbage til den by, han har kaldt hjem i snart to årtier.

»Vi skal have en stærk folkeskole, hvor alle børn trives«

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

11:29 - 14. november 2025

0

»Vi skal have en stærk folkeskole, hvor alle børn trives«

Når Grete Berggren stiller op for Socialdemokratiet i Middelfart, er det med et klart fokus på børn, trivsel og fællesskab. Hun vil bruge sin mangeårige erfaring som skoleleder og skoleschef til at skabe en stærkere folkeskole og et Middelfart, hvor både børn, unge og ældre trives.

»Jeg går til valg på en stærk folkeskole – en skole, hvor læring, fællesskab og faglighed er i fokus, og hvor alle børn og unge trives,« siger Grete Berggren.

Hun fortæller, at hun gennem sit arbejde som skoleleder på Lillebæltskolen oplevede, hvordan målrettet fokus på trivsel kan gøre en forskel.
»På Lillebæltskolen fik vi Fyns bedste trivselsmåling og den 12. bedste i hele landet. Det kræver et tæt samarbejde mellem lærere, elever og forældre – og det viser, at når man kan skabe det ét sted, kan man gøre det i hele kommunen,« siger hun.

Ifølge Grete Berggren starter god kvalitet i daginstitutioner og skoler hos de ansatte.
»Hvis lærere og pædagoger ikke trives og har gode arbejdsforhold, kan vi heller ikke skabe gode institutioner og skoler. Derfor skal vi passe på vores personale og give dem de rammer, der gør, at de kan lykkes i deres arbejde,« siger hun.

Hun mener, at det er en investering, som kommer hele samfundet til gode:
»Hvis vi ikke lykkes med vores børn, lykkes vi ikke som samfund. Derfor er skoleområdet det vigtigste sted at lægge kræfterne.«

Selv om børnene er førsteprioritet, har Grete Berggren også et tydeligt blik for de ældre borgere.
»Vi skal sørge for, at Middelfart Kommune er et godt sted at bo – både når man er barn, midt i livet og som ældre. Vi skal have flere gode seniorboliger og aktiviteter, der giver mulighed for at blive boende i mange år, uden at man nødvendigvis skal på plejehjem. De fleste ønsker at kunne klare sig selv, og det skal vi understøtte,« siger hun.

Samarbejde og helhedstænkning

Grete Berggren fremhæver samarbejde på tværs som afgørende for at udvikle Middelfart i den rigtige retning.
»Jeg tror på, at vi når længst, når vi arbejder sammen. Vi skal kunne lytte til hinanden, også selvom vi ser forskelligt på tingene. Det er vigtigt, at vi indgår brede samarbejder og aftaler, som gør, at vi kan nå i mål med de store opgaver,« siger hun.

Hun peger samtidig på, at økonomien kræver, at man tænker helhedsorienteret.
»Vi skal se på hele kommunens økonomi og finde ud af, hvor vi kan blive mere effektive, og hvor vi kan gøre tingene smartere. Jeg mener ikke, vi skal skære i velfærden – men vi skal turde se på, hvordan vi kan organisere os bedre for at frigøre midler til de områder, der trænger,« siger hun.

Grete Berggrens vision for de næste fire år er ambitiøs: Hun vil gøre Middelfart til den kommune i Danmark, hvor børnene har de højeste trivselsmålinger.
»Jeg drømmer om, at Middelfart bliver kendt som en kommune, hvor børnene trives bedst i landet. For når vi starter med børnene, lykkes resten også. Og samtidig skal Middelfart fortsætte med at være et attraktivt sted at bo – i hele kommunen, ikke kun i byen,« siger hun.

For Grete Berggren handler politik først og fremmest om at skabe sammenhæng: mellem lærere og elever, mellem generationer og mellem by og land.
»Vi skal være en kommune, hvor alle føler, de hører til – fra børnehave til seniorliv,« siger hun.

Tryg alderdom kræver handling – ikke hensigtserklæringer

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

11:24 - 14. november 2025

0

Tryg alderdom kræver handling – ikke hensigtserklæringer

Da ældreminister Mette Kierkegaard onsdag den 12. november besøgte Vejle Kommune, blev det mere end blot et formelt stop på ministerens rundtur i landet. På plejecentret Kong Gauers Gård mødtes landspolitik og lokal virkelighed, og i stedet for snak om strategier og strukturer handlede dagen om mennesker – om tryghed, værdighed og retten til at bestemme over sin egen hverdag.

Besøget blev et konkret eksempel på, hvordan ældrepolitikken kan få nyt liv – ikke gennem flere hensigtserklæringer, men gennem lokal handling og samarbejde. For i Vejle stod to borgmesterkandidater side om side, Martin Sikær (S) og Bent Olsen (M), der – på trods af forskellige partifarver – talte med én stemme om behovet for at skabe en mere menneskelig ældrepleje.

»Ældrepleje handler om menneskers tryghed, værdighed og retten til indflydelse på ens egen hverdag. Mit ansvar som minister er at give kommunerne friheden til at finde lokale løsninger. Derfor er jeg glad for at se en kommune som Vejle tænke nyt og modigt – jeg håber flere vil følge i kommunens fodspor,« sagde ældreminister Mette Kierkegaard efter besøget.

Og netop den frihed til at handle lokalt var omdrejningspunktet for dagen: et samarbejde, der skal give de ældre større indflydelse – og medarbejderne mere tid til at udøve faglighed med hjertet.

Lokale løsninger – fælles ansvar

Når Martin Sikær (S) og Bent Olsen (M) taler om ældrepolitik, gør de det uden de store armbevægelser. De taler roligt, men med en tydelig fælles overbevisning: at fremtidens ældrepleje skal formes lokalt – og i øjenhøjde med dem, det handler om.

»Ældreområdet kalder på handling – ikke positionering,« som de begge formulerer det. Og netop den tilgang har bragt dem sammen på tværs af partier.

Deres fælles plan tager afsæt i hverdagens udfordringer, ikke ideologiske skillelinjer. De vil gøre det muligt for flere ældre at blive boende i deres lokalområde – tæt på familie, venner og foreningsliv – ved at etablere nye lokalplejehjem i kommunens mindre byer. Samtidig skal hjemmeplejen styrkes gennem faste teams, så borgerne møder de samme kendte ansigter og oplever kontinuitet i plejen.

De to politikere ønsker også at tænke nyt i forhold til selve måden at bo og leve som ældre på. Derfor vil de fremme nye boformer som seniorbofællesskaber og demensvenlige landsbyer, hvor tryghed og fællesskab går hånd i hånd. Valgfriheden skal styrkes, så den enkelte ældre ikke presses ind i én løsning, men får reelle muligheder for at vælge det, der giver mening – hvad enten det er hjælp i eget hjem eller en plejebolig.

Og så foreslår de et lille, men symbolsk vigtigt løfte: at plejekrævende borgere får krav på rengøring mindst én gang om ugen – en ydelse, der frit kan konverteres til et hjemmebesøg, en tur ud i naturen eller en kop kaffe med en medarbejder. For som Bent Olsen siger, handler det om at skabe livsglæde, ikke bare levere service.

»Ældre i Vejle skal møde kendte ansigter og have reelle valg. Derfor udbygger vi faste teams i hjemmeplejen, fremmer nye boformer som seniorbofællesskaber – og giver ret til ugentlig rengøring, som frit kan byttes til det, der giver mest mening for den enkelte. Det er pragmatiske løsninger, der skaber livsglæde, livskvalitet og værdighed,« siger han.

»Jeg bakker helhjertet op om Moderaternes idé om lokalplejehjem. Det handler i bund og grund om mere frihed, tryghed og kvalitet i ældreplejen. Samtidig er det vigtigt for mig, at friheden går hånd i hånd med fælles ansvar, høj faglighed og ordentlige forhold for både borgere og medarbejdere,« supplerer Martin Sikær.

For begge handler samarbejdet ikke kun om at rette op på et presset ældreområde, men om at genskabe noget mere grundlæggende: borgernes tillid til, at politik faktisk kan gøre en forskel.

En fælles retning i Vejle

For Bent Olsen (M) er samarbejdet et symbol på, at politik kan handle om mennesker frem for mærkesager.

»Som Moderat arbejder jeg for brede løsninger hen over midten. Derfor er det også naturligt for mig at arbejde sammen med Socialdemokratiet på ældreområdet her i Vejle. Vi vil finde konkrete forbedringer tæt på hverdagen – ikke tomme overskrifter. Det skal handle om noget, ikke om nogen,« sagde han.

Han fremhævede især lokalplejehjem som »nøglen til tryghed og nærhed«:
»Når man kan blive i sit lokalområde – tæt på familien, foreningslivet og kendte omgivelser – stiger livskvaliteten. Det er den moderate vej: pragmatiske beslutninger, der virker for mennesker.«

Og netop pragmatismen går igen i hans syn på ældreplejen.
»Ældre i Vejle skal møde kendte ansigter og have reelle valg. Derfor udbygger vi faste teams i hjemmeplejen, fremmer nye boformer som seniorbofællesskaber – og giver ret til ugentlig rengøring, som frit kan byttes til det, der giver mest mening for den enkelte. Det er pragmatiske løsninger, der skaber livsglæde, livskvalitet og værdighed.«

Mellem velfærd og virkelighed

Samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Moderaterne i Vejle er mere end en lokal aftale om ældrepleje – det er et spejl af en bevægelse, der langsomt vinder frem i hele landet. Efter år med centralisering, detailstyring og nationale reformer vokser ønsket om at give kommunerne mere frihed – og medarbejderne mere tillid.

I takt med, at ældreplejen mange steder er blevet et regneark snarere end en relation, er behovet for nærhed og menneskelighed blevet tydeligere. Det mærkes i Vejle, hvor de to borgmesterkandidater – på trods af politiske forskelle – har fundet fælles fodslag i noget så grundlæggende som respekt for dem, der hver dag får velfærd til at fungere: de ansatte, de ældre og de pårørende.

For både Martin Sikær og Bent Olsen handler samarbejdet om at genskabe forbindelsen mellem velfærd og virkelighed. De vil have, at ord som »tryghed«, »valgfrihed« og »værdighed« ikke længere står i kommunale strategipapirer, men kan mærkes i mødet mellem borger og medarbejder.

»Når vi står sammen om disse initiativer, er det fordi, vi ser en stigende konsensus i ældrepolitikken – ikke bare på Christiansborg, men også lokalt,« siger de i fællesskab.

Det handler, som de understreger, ikke om at afskaffe nationale rammer, men om at skabe plads inden for dem. At give kommunerne friheden til at tænke nyt – og borgerne friheden til at leve, som de ønsker.

I den forstand bliver Vejle et laboratorium for den ældrepolitik, som mange andre kommuner taler om, men få endnu har formået at føre ud i livet: en politik, hvor hverdagen er målet, ikke systemet.

Perspektivet: Når politik bliver praktisk

Ministerens besøg viste, at konkrete løsninger kan vokse ud af lokalt samarbejde.
Hvis Vejles model lykkes, kan den blive et pejlemærke for resten af landet – en påmindelse om, at ældrepleje ikke udvikles i ministerier, men i mødet mellem borgere, medarbejdere og kommuner.

For Danmark står over for et demografisk skifte, hvor antallet af +80-årige vokser markant, mens rekruttering af plejepersonale bliver stadig sværere.
Det kræver nytænkning – og politisk mod.

Som Bent Olsen sagde: »Det skal handle om noget, ikke om nogen.«
Og som Martin Sikær tilføjede: »Det handler i bund og grund om mere frihed, tryghed og kvalitet i ældreplejen.«

Når tryghed skal mærkes – ikke måles – begynder politikken netop dér, hvor Vejle har taget fat: hos de mennesker, det hele handler om.

Poul Rand: »Vi skal have friheden og fornuften tilbage i Fredericia«

Af

Erik Schwensen

-

11:20 - 14. november 2025

0

Poul Rand: »Vi skal have friheden og fornuften tilbage i Fredericia«

Fredericia AVISEN havde onsdag d. 13. november 2025 besøg af Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Poul Rand. Det blev til en samtale om den politiske status netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtige temaer og valgkampsaktiviteterne frem til d. 18. november 2025 fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

Fem dage før kommunalvalget gør Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Poul Rand, status over en intens valgkamp, udviklingen siden september – og hvad han vil bruge de sidste dage til, før vælgerne går til stemmeurnerne.

Slutspurten presser Rand »Det er fra tidlig morgen og så til ofte sen aften«

Når Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Poul Rand, træder ind i studiet denne novemberdag, er der ingen tvivl om tempoet i sluttidens valgkamp.

»Det er fra tidlig morgen og så til ofte sen aften. Det er lidt name of the game,« siger han og beskriver en hverdag, hvor planlægning er altafgørende. Som selvstændig er han vant til arbejdstider, der starter »sammen til klokken fire« og slutter sent.

Han understreger, at LA som mindre parti dækker et stort område: »Vi er så ikke så mange kandidater, som mange af de større partier har, så derfor skal vi dække flere områder. Men det gør det kun mere spændende.«

Uenighed blandt partierne: »De slås indbyrdes om, hvem der er den største synder«

Meget har ændret sig siden interviewet i september, fortæller Rand – især blandt de etablerede partier.

»Der er sket mange ting, men det er mere på grund af, at de andre partier i byrådet er blevet rimelig uenige. Og der er kommet mange borgmesterkandidater på banen.«

LA selv har ingen borgmesterkandidat, men lader vælgerne afgøre det interne hierarki: »Jeg forventer selvfølgelig, at den, der får flest stemmer, stiller sig til rådighed for, hvad end muligheder der bliver.«

Rand ser især ét problem vokse i Fredericia: »Jeg hæfter mig især ved, hvordan tilliden til kommunen er svundet på det sidste. Og det er faktisk ikke vi i Liberal Alliance, der skælder ud på det. Det er alle de andre, der ser ind ved magten. PT. Det slås indbyrdes om, hvem der er den største synder for alt det, der er sket.«

Han mener, at partierne selv »er med til at skabe det tomrum, og det vakuum«, byen står i.

Målet: en langsigtet kurs for Fredericia

Rand efterlyser et langsigtet perspektiv: »Hvor skal Fredericia være om fem år, og hvor skal den være om ti år, og hvordan kommer vi derhen forsvarligt?«

Han peger på ønsket om en kommune, der på sigt kan bidrage til fællesskabet i stedet for at modtage bloktilskud. Men det kræver økonomisk ansvarlighed: »Det gør vi altså ikke ved at ødsle med pengene. Jeg vil tillade mig at sige, at det er der sket meget i dag.«

Samtidig ønsker han stærkere lokalpolitisk ledelse: »Den nuværende situation er, at vi har stærke embedsmænd og svage politikere.«

Mødet med borgerne – og en fadøl på Rådhuskroen

Spurgt til borgernes modtagelse af LA’s budskaber, siger han: »Det er faktisk svært at svare på… Om de forstår det, jeg skriver i de mange læserbreve, det håber jeg også.«

Han fortæller om en uventet positiv oplevelse: »Sidste lørdag… gik vi ind på Rådhuskroen og drak en fadøl, og så blev det lige pludselig ”overfaldet” af folk, der havde en hel masse at vide… det var faktisk rigtig hyggeligt.«

Slutspurtens strategi: ude blandt borgerne

De sidste fem dage ændrer ikke kursen: »Det eneste, vi kan gøre, det er at komme på gaden og forklare de borgere, der har lyst til at tale med os.«

På selve valgdagen skal han være valgtilforordnet: »Jeg tager altså kun en halv dag… og så skal jeg nok lige have en time på øjet, fordi jeg ved, det bliver en lang nat.«

En idé fra de sociale debatter: en voksen-telefon i Fredericia

Rand slutter med et nyt forslag: »Jeg mener, at man skal have en børnetelefon i Fredericia til de voksne… fordi de ved det ikke, og det er det første skridt, der altid er det værste.«

Og han runder af med sin centrale pointe: »Frihed under ansvar, det er det, der tæller for frihed også.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-interview m. Poul Rand d. 13. november 2025 om KV25

Det glemte valg får ny stemme i Syddanmark

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

11:14 - 14. november 2025

0

Det glemte valg får ny stemme i Syddanmark

Venstres Kent Mosgård: »Borgerne skal have sundhed tættere på sig – ikke længere væk«

Når danskerne på tirsdag går til stemmeurnerne, er der ét valg, som alt for ofte forsvinder i skyggen af de kommunale opgør: regionsrådsvalget.
For Venstres Kent Mosgård, der er kandidat til Regionsrådet i Syddanmark, er det ikke bare et demokratisk problem – det er et velfærdspolitisk.

»Jeg oplever ofte, at mange borgere ikke helt ved, hvad regionerne egentlig laver. Men regionerne har ansvaret for vores sygehuse, for den regionale psykiatri og for den kollektive trafik og dermed for noget af det mest grundlæggende i vores velfærdssamfund. Derfor fortjener regionsvalget langt større opmærksomhed,« siger han.

Mosgård kalder det selv »det glemte valg«. Et valg, hvor der reelt træffes beslutninger om en økonomi på omkring 140 milliarder kroner – men som sjældent får overskrifterne.

»Dem, som har henvendt sig til mig, synes jo, at det er et overordentligt vigtigt emne. Altså vores alles sundhed, som jo er 70 procent af pengene i regionen. Men der bliver ikke skrevet ret meget om det. Jeg tror måske, at der er for meget fokus på kommunalvalg fra jeres journalisters side,« siger han med et skævt smil.

Nærhed som nøgleord

For Kent Mosgård handler politik om nærhed, tryghed og samarbejde – og særligt om, at sundhedsvæsenet skal rykke tættere på borgerne.
»Jeg vil blandt andet gå ind på det her nærhedsprincip, hvor man skal have sundhedstilbuddene så tæt på borgerne som muligt,« siger han.

Som beboer i Middelfart oplever han selv, hvordan det nye nærhospital har gjort en forskel:
»Der er jo masser af ting, som lige så godt kan klares i nærområdet. Så det er jo noget, jeg vil arbejde for, at resten af Syddanmark også får mulighed for – nogle sundhedshuse eller nærhospitaler lidt tættere på borgerne end de store sygehuse.«

Det er ifølge Mosgård et spørgsmål om både effektivitet og tillid. Mange patienter mister overblikket, når sundhedssystemet bliver for fjernt. Med lokale sundhedshuse og samarbejde på tværs af kommuner kan regionen, mener han, skabe mere sammenhæng og mindre bureaukrati.

Psykiatrien og politiet – et fælles ansvar

Mosgård bringer også sin erfaring som politimand ind i politikken. Han har i årevis set, hvordan borgere med psykiske lidelser alt for ofte ender i systemets gråzone.

»Jeg har jo set, hvordan vi vokser meget med opgaver i psykiatrien. Det har man så forsøgt at løse på Fyn med noget, der hedder en footpatrulje,« siger han.

Den såkaldte FUT-patrulje (Fyns Udryknings Team) består af politifolk og en psykiatrisk sygeplejerske fra regionen, som rykker ud, når der opstår situationer med psykisk sårbare personer.
»Når der kommer en anmeldelse til Fyns Politi, hvor man vurderer, at her er der en person involveret, som måske er bragt ud af det psykiske system, jamen så er det footpatruljen, der fanger denne her person op, hvis han laver støj i det offentlige rum,« fortæller Mosgård.

Ordningen fungerer i dag som et forsøg, men Mosgård ser et større potentiale:
»Ligesom med nærhospitalet, så synes jeg, at det også er så godt, at det burde implementeres i resten af Region Syddanmark. Et samarbejde mellem politikredsene og regionen – så ingen falder ned mellem to stole.«

Region Syddanmark skal hænge sammen

Et tredje mærkesag for Mosgård handler om den kollektive trafik. For uden ordentlige forbindelser, siger han, smuldrer sammenhængskraften.

»Vi får jo frigivet noget plads på tognettet inden længe, når højhastighedsbanen kommer. Og der bliver der snakket om en S-togs-lignende letbane med afgang hver 20. minut. Det ville da være dumt ikke at implementere den i hele Region Syddanmark,« siger han.

Han foreslår, at lokale busruter kobles direkte til denne linje:
»Med nogle busser, der kører til den nærmeste station på den her S2-strækning, hvis man kan kalde den det. Sådan kan vi skabe en større sammenhæng i regionen og gøre det nemmere at komme til arbejde, uddannelse og sygehus – også uden bil.«

Et valg med store beslutninger

Med en ny budgetreform og en reduktion i antallet af regionsrådsmedlemmer – fra 41 til 31 – bliver valget i Region Syddanmark ifølge Mosgård mere afgørende end nogensinde.

»Det bliver et ægte kampvalg,« siger han. »Der bliver jo færre pladser, og så må kandidaterne skabe opmærksomhed både om valget og om deres kandidatur. Det har jeg også måttet lære – at forklare folk, hvad jeg egentlig vil.«

Hans budskab er enkelt: beslutningerne i regionen er for vigtige til at blive ignoreret.
»Regionsrådsvalget handler ikke om symbolpolitik. Det handler om vores sundhed, psykiatri og transport – og dermed om vores hverdag. Vi skal bringe beslutningerne tættere på borgerne og sørge for, at ingen bliver glemt.«

Fra det glemte valg til den glemte borger

Kent Mosgård peger på, at regionerne i stigende grad står som bro mellem staten og kommunerne – og at det gør valget til en nøglefaktor i velfærdens fremtid.

»Det er jo et massivt beløb, vi forvalter – og det kræver, at man tager ansvar tæt på virkeligheden,« siger han.

Hvis Venstres kandidat får sin vilje, skal Region Syddanmark ikke bare være et administrationslag, men en motor for nærhed og sammenhængskraft.
For i sidste ende, siger han, er det ikke systemet, der skal være i centrum – men mennesket.

DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

Solceller splitter – men alle vil have grøn energi

Trafikken kvæler Strib

Klassestørrelser og konsekvens

Borgerinddragelse og diversitet

I Strib fungerer demokratiet stadig

Ulrik Soll ser frem mod valgdagen i intens slutspurt

Mere indblik og skarpere prioriteringer

Erhverv og integration hænger sammen

Valgkampens sidste dage er afgørende

Et budskab om økonomisk ansvarlighed

»Uretfærdighed driver mig« Cecilie Roed Schultz vil samle Fredericia med nye værdier

En tidlig politisk ild

Fra ungdomsaktivist til folkevalgt

Et stærkere Enhedslisten

25 pejlemærker og røde linjer

Hvorfor borgmester?

Ledelsesstil og værdier

En opfordring til vælgerne

Når politik bliver håndgribelig

Både debat og broderi

Når politik folder sig ud i hverdagen

Politik bliver nærværende

Lokale løsninger – fælles ansvar

En fælles retning i Vejle

Mellem velfærd og virkelighed

Perspektivet: Når politik bliver praktisk

Slutspurten presser Rand »Det er fra tidlig morgen og så til ofte sen aften«

Uenighed blandt partierne: »De slås indbyrdes om, hvem der er den største synder«

Målet: en langsigtet kurs for Fredericia

Mødet med borgerne – og en fadøl på Rådhuskroen

Slutspurtens strategi: ude blandt borgerne

En idé fra de sociale debatter: en voksen-telefon i Fredericia

Nærhed som nøgleord

Psykiatrien og politiet – et fælles ansvar

Region Syddanmark skal hænge sammen

Et valg med store beslutninger

Fra det glemte valg til den glemte borger