Omstruktureringen af Kobbelgården er en nødvendighed

Af

-

17 marts, 2025

Viceborgmester og medlem af Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen (O), understreger, at der er behov for en hurtig omstrukturering af Kobbelgården for at sikre bedre forhold for både medarbejdere og beboere.

Der er allerede truffet mange politiske beslutninger om Kobbelgården i Fredericia, herunder ansættelsen af ny ledelse. En hurtig omstrukturering er dog nødvendigt for at sikre en bæredygtig fremtid for institutionen, slår Susanne Eilersen fast. Det er ikke nyt, at Kobbelgården er i søgelyset. Bostedet har længe været et omdrejningspunkt for politisk debat og kritik i Fredericia Kommune, hvor både pårørende og medarbejdere har delt forfærdelig historier.

Tiden går, og der vil gå mere tid endnu, selvom flere fredericianske byrådspolitikere har sagt til citat, at har aldrig været godt på Kobbelgården, og det bliver det nok heller ikke med den nuværende beboersammensætning, hvor borgere med forskellige udfordringer, bor side om side. Men forvaltningsledelsen kæmper videre med opbakning fra politikerne, og derfor kører sagen måneder endnu.

Susanne Eilersen er dog en af de politikere, der har en anderledes tilgang til, hvordan kommunen bør håndtere situationen fremadrettet.

Kobbelgården har skabt en del problemer i Fredericia Kommune. Hvad har I politikere fået at vide, der skal gøres med Kobbelgården?

– Vi har ikke aftalt endnu, hvad der skal gøres. Vi har haft løse samtaler. Nu er den endelige afgørelse kommet. Den skal forvaltningen afgive et høringssvar på. Der er ikke konkrete tiltag, udover, at vi har ansat to nye ledere derude, fordi en tydelig og dygtig ledelse har været et af de allerstørste udfordringer, siger Susanne Eilersen.

Susanne Eilersen erkender, at Kobbelgården har haft sine problemer, men mener samtidig, at det er vigtigt at give processen tid til at udvikle sig og fokusere på de tiltag, der er blevet sat i gang.

Fredericia Kommunes forvandling skriver i høringssvaret, at de er utilfredse med, at man har lagt så stor vægt på medarbejdernes vurdering. Er du enig i den konklusion?

– Nej, jeg mener faktisk, at man skal høre medarbejdernes vurdering. Dansk Folkeparti blev kontaktet af både nuværende medarbejdere og tidligere medarbejdere allerede i november og december 2023. Det var meget, meget foruroligende, hvad vi hørte. Derfor tog vi det op. Vi gik også i medierne med det, og det var der, at sagen begyndte. Desværre har det vist sig, at det var fuldstændig korrekt, og måske også værre end det, hvad de fortalte os, siger Susanne Eilersen.

– Vi synes, at processen har været for lang. Vi kunne godt have ønsket, at man trak af noget før, både i forhold til ledelsen, og også i forhold til de initiativer, der skulle sættes ind. Men nu er vi i gang, der er kommet ny ledelse, og dermed også nogle initiativer i forhold til medarbejderne, men vi synes altid, at det er medarbejdernes udsagn, der er de allervigtigste. Deres problematikker skal tage meget, meget seriøst og alvorligt. Man skal virkelig lytte til, fordi det er dem, der står ude ved borgerne hver eneste dag, og derfor ved de også, hvor det halter, hvis det halter, fortsætter hun.

Susanne Eilersen understreger, at det er de ansatte, der bedst kan vurdere, hvor problemerne ligger, og at deres udsagn derfor bør tages meget alvorligt. Denne tilgang er i tråd med David Gulløvs synspunkt om, at medarbejderne spiller en central rolle i at afsløre problemerne på Kobbelgården. Dog peger Eilersen på, at der nu er tiltag i gang, som skal sikre, at situationen forbedres.

– Med den turbulens, der har været på Kobbelgården, er det svært at tiltrække medarbejdere til stillinger der. Vi har fået informationer om dette på udvalgsmøder. En sådan situation fremmer ikke interessen for at søge job et sted, hvor man ikke kan ytre sig frit. Jeg er bekymret for, at det vil blive endnu sværere at finde kvalificerede medarbejdere. Medarbejdere, der har indflydelse på deres arbejdsplads og daglige arbejde, trives ofte bedre, især når der er et godt samarbejde med lederen. Et bedre arbejdsmiljø skaber også en positiv effekt, hvor folk søger hen til steder med et godt arbejdsmiljø. Jeg advarer om, at en kultur, hvor medarbejdere ikke føler, de kan udtale sig frit, kan føre til yderligere problemer, både i rekrutteringen og i arbejdsforholdene, siger Susanne Eilersen.

Hvordan tænker du, at kritisable eller problematiske forhold skal kunne komme frem, hvis man ikke appellerer til, at medarbejderne af egen fri vilje og i åbenhed kommer og fortæller om noget, de er bekymrede for?

– Det kan føre til, at små problemer på kommunale steder, som for eksempel bosteder eller plejehjem, ikke bliver taget op i tide, fordi ingen tør at komme frem med dem. Det er altid lettere at løse et problem, mens det stadig er lille, end at håndtere det, som vi ser på Kobbelgården, hvor problemerne har hobet sig op over flere år og dermed er blevet større.

Susanne Eilersen mener, at det er vigtigt at tage små problemer i opløbet, før de vokser sig større. Hun ser det som en opgave for både politikere og medarbejdere at arbejde tættere sammen for at undgå sådanne situationer fremover.

– Jeg er også klar over, at vi har vidst, at Kobbelgården har sine udfordringer, både i forhold til bygningens struktur og det faktum, at vi ved opstarten satte for mange borgere sammen med meget forskellige og komplekse udfordringer. Det har skabt problemer, da de har svært ved at bo under samme tag, og det er noget, vi er nødt til at tage hånd om

Hvordan politikerne vil reagere på Kobbelgårdens nuværende situation er stadig uklart, men Susanne Eilersen har allerede en klar holdning til, hvordan institutionen skal udvikle sig fremover.

– Jeg mener, at vi som udvalg skal begynde at omdanne Kobbelgården til noget andet end det, vi har i dag. Vi skal kigge på, hvilke borgersammensætninger der vil skabe det bedste miljø, hvor borgerne trives bedst. De borgere, der ikke trives, skal vi finde bedre løsninger for sammen med deres pårørende. Om det skal være i Fredericia eller et andet sted, må vi vurdere, men det skal være så tæt på som muligt. Vi kan ikke sidde og vente på svar. Vi skal handle, og det skal ske nu.

Læs også

Kobbelgaarden skal ikke dømmes på gamle episoder, mener David Gulløv

Fredericia skærer drastisk i byggesagsbehandlingstiden – her er opskriften på succesen

Af

Thea Dyhrberg

-

17 marts, 2025

0

Fredericia skærer drastisk i byggesagsbehandlingstiden – her er opskriften på succesen

Byggesagsbehandlingstiden i Fredericia Kommune er reduceret betragteligt på bare et år. Ifølge nye tal fra DI Byggeri er den gennemsnitlige ventetid blevet reduceret fra 124 dage i 2023 til blot 22 dage i 2024. Det gør Fredericia til en af de hurtigste kommuner i landet på området.

Bag det bemærkelsesværdige fald ligger en målrettet indsats for at effektivisere arbejdsgange, ændre kulturen i sagsbehandlingen og styrke samarbejdet med bygherrer og erhvervslivet.

Systematiske ændringer har skabt resultater

Jes Bøgelund, leder af Byg og BBR i Fredericia Kommune, har stået i spidsen for den omfattende omlægning af byggesagsbehandlingen. Han understreger, at de markant kortere sagsbehandlingstider ikke er tilfældige, men resultatet af en målrettet indsats, der har vendt lange ventetider og utilstrækkelig service til en effektiv og velfungerende proces. En forandring, der heller ikke havde været mulig uden ‘dygtige og engagerede medarbejdere’.

– Det er jo sådan en sum af mange ting. Vi har lavet omstruktureringer og ændret processer, men det, der har rykket mest, er, at vi har ændret hele kulturen i måden, vi behandler byggesager på. Det handler om at møde vores kunder, som jeg kalder dem, i øjenhøjde og gøre processerne mere effektive, forklarer han.

En af de centrale ændringer har været en ny organisering af arbejdet, hvor sagerne i højere grad behandles i teams frem for af enkelte sagsbehandlere.

– Vi har simpelthen lavet en omorganisering, hvor vi arbejder i teams frem for, at én person sidder med en sag alene. Det betyder, at vi kan fordele opgaverne bedre, arbejde hurtigere og samtidig sikre en høj kvalitet i sagsbehandlingen, siger Jes Bøgelund.

Varig forbedring – også for fremtiden

Selvom byggeaktiviteten i Danmark har været afdæmpet de seneste år, fastholder Bøgelund, at Fredericia Kommunes bemærkelsesværdige reduktion i sagsbehandlingstiden ikke alene kan tilskrives færre ansøgninger. Tværtimod har kommunen ekspederet flere sager i 2024 end i de foregående år, ikke mindst fordi der er blevet rettet et øget fokus på lovliggørelsessager – et område, der tidligere har været nedprioriteret.

– Noget, der ikke fremgår af statistikkerne, er, at vi i 2024 faktisk har behandlet flere sager end i de to foregående år. Det skyldes blandt andet, at vi har mange lovliggørelsessager, som ikke indgår i den her opgørelse. Tidligere blev de ikke prioriteret lige så højt, men i 2024 har vi løst mange af dem – og det arbejde fortsætter. Samlet set behandler vi altså flere sager, end vi gjorde tidligere, siger han.

For ham er der ingen tvivl: De forbedrede sagsbehandlingstider er kommet for at blive.

– Det er en varig ændring, fordi vi har fået de rette mennesker til at løse opgaven og har skabt en struktur, der fungerer. Selv hvis der skulle komme et stort opsving i byggeriet, er vi gearet til at håndtere det, fastslår han.

Tæt samarbejde med erhvervslivet har gjort en forskel

En væsentlig faktor bag succesen er også et tættere samarbejde med erhvervslivet og bygherrerne. Ifølge Jes Bøgelund har det været en prioritet at skabe en konstruktiv dialog, hvor både sagsbehandlere og ansøgere arbejder sammen om at sikre en smidig proces.

– Vi har gjort rigtig meget ud af at have en tæt dialog med både det private segment og erhvervslivet. Målet har været at finde fælles løsninger, der gør processen mere smidig. Vi har optimeret vores sagsbehandling, men det kræver også, at ansøgerne er præcise i det materiale, de sender ind. Hvis ansøgningerne ikke er gennemarbejdede, kan vi ikke behandle dem hurtigere. Det er et område, vi har haft stort fokus på at forbedre, og her har erhvervslivet været fantastisk gode til at spille med, forklarer han.

Han fremhæver samtidig, at politisk opbakning har været en vigtig faktor for at gennemføre de nødvendige ændringer.

– Og så har det været afgørende, at vi har haft en direktion og nogle politikere, der har givet os plads og rum til at lave de her forbedringer, påpeger han.

Hvad kan andre kommuner lære af Fredericia?

Fredericia er nu blandt landets hurtigste kommuner, når det kommer til byggesagsbehandling. Men samtidig er der stadig kommuner, hvor sagsbehandlingstiden er anseeligt længere. I Slagelse tager det i gennemsnit 250 dage at få en byggetilladelse – otte måneder mere end i Vallensbæk, der i gennemsnit behandler sager på blot tre dage.

Når spørgsmålet falder på, hvad andre kommuner kan lære af Fredericias tilgang, tøver Bøgelund med at give et entydigt svar. Han påpeger, at en tilsvarende forandring kræver en omfattende intern omstrukturering, som ikke blot kan implementeres fra den ene dag til den anden.

– Altså det kræver benhård ledelse og vedholdenhed. Det er ikke noget, man bare ændrer fra den ene dag til den anden, for det handler om kultur og arbejdsgange. Man skal være villig til at tage fat, også når det bliver lidt træls, siger han.

Korte ventetider giver positive tilbagemeldinger

Imens er de betydelige forbedringer i byggesagsbehandlingstiden ikke gået ubemærket hen. Jes Bøgelund fortæller, at kommunen har modtaget positive tilbagemeldinger fra både borgere og erhvervsliv, som mærker en mere effektiv og smidig sagsbehandling – en udvikling, han ser som særdeles positiv.

– Vi har jævnligt fået tilbagemeldinger fra både private og erhvervslivet, der er godt tilfredse med både servicen og den kortere sagsbehandlingstid. Og vi håber selvfølgelig, at det også kommer til udtryk, når der senere på året bliver lavet nye undersøgelser af kommunernes sagsbehandling, afslutter han.

Med et gennemsnit på 22 dages behandlingstid placerer kommunen sig nu blandt landets hurtigste, og langt under landsgennemsnittet på de 58 dage.

Byggesagsbehandlingstiden i Fredericia falder markant – fra 124 til 22 dage

Ejendom steg 1,5 millioner efter ulovlig rydning – nu vil SF stramme reglerne

Af

Thea Dyhrberg

-

17 marts, 2025

0

Ejendom steg 1,5 millioner efter ulovlig rydning – nu vil SF stramme reglerne

Et ægtepar fra Dons ved Kolding er blevet idømt fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste for ulovligt at have ryddet 1.800 kvadratmeter mose med særlig beskyttet natur. Sagen er den første af sin slags, hvor retten har anvendt en skærpende bestemmelse i straffeloven i kombination med naturbeskyttelsesloven.

Men dommen er langt fra hård nok, mener SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

“Det skaber ingen respekt for naturen”

Ifølge Lorentzen sender dommen et farligt signal om, at det kan betale sig at ødelægge uerstattelig natur.

– Det er jo latterligt, at de ikke engang skal i fængsel. Det skaber ingen respekt for naturen, når det kun giver fire måneders betinget straf. Men næsten værst af alt, så skal man bare ødelægge natur, som ikke kan genoprettes, for så er den helt gratis at ødelægge. For som jeg forstår det, har de ikke modtaget et erstatningskrav, siger hun.

En del af kritikken handler om, at ægteparret ifølge vurderinger har øget værdien af deres ejendom med 1,5 millioner kroner – uden at skulle betale erstatning for de ødelæggelser, de har forvoldt.

– De må grine hele vejen til banken, for hvorfor skal man lade være med at smadre naturen, når man samtidig kan tjene 1,5 millioner kroner i en ejendomsværdistigning, siger retsordføreren.

Vil ændre loven

SF ønsker en stramning af lovgivningen på flere fronter. For det første vil partiet indføre en mulighed for, at kommuner kan kræve sagsbehandlingsomkostninger dækket af lovovertræderne. I sagen fra Dons har kommunen måttet bruge eksterne konsulenter for 100.000 kroner – en regning, der i dag betales af skatteyderne.

Derudover ønsker SF, at det bliver muligt at kræve erstatning for skader på uoprettelig natur. Ifølge gældende dansk erstatningsret kan der kun kræves kompensation, hvis en skade kan gøres op økonomisk – for eksempel som i en sag fra Skagen, hvor en klit blev fjernet. Men i tilfældet med mosen i Dons er det ikke muligt at genskabe den ødelagte natur, og derfor kan der ikke rejses erstatningskrav. Det skal ændres, mener Lorentzen.

– Naturhærværk er ikke bare en forbrydelse mod vores miljø, men en forbrydelse mod kommende generationer. Vi kan ikke tillade, at folk slipper afsted med at ødelægge vores fælles arv, og derfor foreslår vi en række ændringer af lovgivningen, påpeger hun.

Naturen som taber i retspraksis?

Sagen fra Dons rejser en bredere diskussion om, hvordan dansk lovgivning beskytter naturen. Mens nogen ser dommen som en skærpelse af tidligere praksis, mener SF, at der stadig er langt til reelle konsekvenser for naturødelæggelse.

– Det er jo helt åndssvagt, at man kan tjene penge på at ødelægge naturen, fordi det hus, man ejer, stiger i værdi. Lovgivningen er for slap og skal laves om, afslutter Karina Lorentzen.

Læs også

47-årig mand og 44-årig kvinde dømt for ødelæggelse af beskyttet moseområde

Middelfart Nærhospital: Et skridt mod fremtidens ældrevelfærd og sundhedsreform

Af

Irene Tørnæs

-

17 marts, 2025

0

Middelfart Nærhospital: Et skridt mod fremtidens ældrevelfærd og sundhedsreform

Torsdag den 13.marts var Social og Sundhedsforvaltningen, Teknisk udvalg og Ældrerådet i Middelfart på rundvisning på det næsten færdige Nærhospital. Nærhospitalet er planlagt til indvielse sommer, måske september.

De første borgere fra rehabiliteringsafsnittet i Kongshøj i Nørre Aaby er netop flyttet ind i det nye sengeafsnit med 13 pladser. Her så vi de nyindrettede sengestuer med eget bad og med rigelig plads til personalets pleje og behandling af de ældre. Vel at mærke indrettet efter sidste nye standard i plejesektoren.

I Nærhospitalet er også den sidste nye teknologi indenfor kommunikation og teleaktivitet installeret. Fremtidssikret i hele huset, så der i langt højere grad kan udføres telekonsultation. Ved beboerens seng er installeret en skærm, hvor kaldesystem lys, lyd og TV kan aktiveres.

Omgivelserne ses i lyse og klare farver, og giver et dejligt og imødekommende indemiljø. En særlig træningssal er i nærheden af sengeafsnittet hvor fys og ergoterapeuter kan træne med borgerne. Det ligner uden afvigelse et helt almindeligt fitnesscenter, og vil give borgerne mulighed for at træne i tæt nærhed af deres omgivelser.

Det viser sig, at netop træning er den vigtigste faktor i den ældre borgers liv til at opnå velvære og forbedre færdigheder. Træningscenteret kan anvendes af alle i nærhospitalet samt bruges af borgere i hele kommunen, som er visiteret til træning. I det store hus er også en del administrativt personale flyttet ind i nyrenoverede lokaler. Bl.a. hele uddannelsesafdelingen.

Og da den nye SOSU-skole er placeret ved gymnasiet, og dermed har tæt adgang til Nærhospitalet, hvor den nyeste teknologi er installeret, kan man håbe på, det vil bidrage til at fastholde nogle af de nyuddannede SOSU-hjælpere og- assistenter.

Bl.a. de assistenter med den nye DigiTech uddannelse, som tilgår læring via mange teknologiske nye tiltag.
Resten af det store hus er ved at blive gjort klar til de funktioner, der skal varetages af regionen.

Og med Nærhospitalet i særdeleshed er vi i Middelfart nu klar til at imødekomme den nye Ældrelov og Sundhedsreform med de opgaver, der følger med disse.

Vi besøgte også de nye lokaler til Frivillighedscenteret på P.W. Tuxensvej, og kunne se og mærke, hvor gode omgivelser, der er skabt der. Det bliver en stor dag for Middelfart, når Danmarks første nærhospital af den slags bliver indviet sidst på sommeren.

Irene Tørnæs (V) er byrådsmedlem og medlem af social og sundhedsforvaltningen

47-årig mand og 44-årig kvinde dømt for ødelæggelse af beskyttet moseområde

Af

Andreas Andreassen

-

17 marts, 2025

0

47-årig mand og 44-årig kvinde dømt for ødelæggelse af beskyttet moseområde

En 47-årig mand og en 44-årig kvinde er i dag blevet dømt af Retten i Kolding for at have ødelagt et beskyttet moseområde i Kolding Kommune. De tiltalte blev idømt fængselsstraffe for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven og straffeloven, efter at de fjernede og omlagde et omkring 1.800 m² stort moseområde i Vester Nebel.

Moseområdet, der var beskyttet som hængesæk, havde både Top-Star-tuer samt tilhørende træer og buske. Den ulovlige ændring af området medførte alvorlig skade på både området og dets vilde plantebestand. De dømte fjernede eller lod fjerne det beskyttede moseområde, og omdannede det til en sø og en græsplæne.

Ændringen af området berørte både de tiltaltes egen matrikel og en del af Kolding Kommunes matrikel. Derfor blev de sigtet og tiltalt for både overtrædelse af naturbeskyttelsesloven og for hærværk af betydeligt omfang mod den del af moseområdet, der tilhører Kolding Kommune.

Retten idømte de tiltalte 4 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.

– Vi er meget tilfredse med dommen, som sender et klart signal om, at alvorlige overtrædelser af naturbeskyttelsesloven og straffelovens hærværksbestemmelser ikke accepteres. Det er afgørende, at vi beskytter vores naturområder, og denne sag viser, at det har konsekvenser, når man tilsidesætter loven for egen vindings skyld. Retten har med dommen cementeret, at der er tale om en alvorlig sag med en straf, der afspejler, at der er sket betydelig skade på naturen, siger Søs Bløcher, specialanklager ved anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.

De dømte har udbedt sig betænkningstid, og en eventuel anke vil blive behandlet.

Sådan får vi bugt med de farligste stoffer

Af

Karina Lorentzen Dehnhardt

-

17 marts, 2025

0

Sådan får vi bugt med de farligste stoffer

Af SF’s retsordfører Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding

I Danmark har vi længe kunnet følge den opioidkrise, der i USA har kastet millioner af mennesker ud i afhængighed med ødelæggende konsekvenser.

Desværre ser vi nu, at de bekymrende tendenser ikke længere kun er noget, vi kan læse om i avisernes udenrigssektioner.

Fra 2018 til 2023 steg antallet af unge, der blev indlagt med opioidforgiftning med 200 procent. Og stadig flere – særligt unge – søger hjælp til afvænning fra stofferne.

Der kan være mange grunde til, at flere unge falder i opioidfælden. Men den øgede tilgængelighed af stofferne spiller afgjort en hovedrolle.

Pillerne bliver promoveret på sociale medier, og unge, der ser, at pillerne uden problemer kan købes under bordet i den lokale kiosk, kan nemt konkludere, at de så heller ikke kan være så farlige endda.

Da jeg forleden besøgte DAO’s pakkecentral i Fredericia, fik jeg fortalt, at deres pakkescannere kan opfange de små pilleposer, som opioiderne ofte bliver sendt i. Men at de ikke gør det, fordi der ikke er et lovkrav om det.

Det er derfor på tide, at vi tager den bedste teknologi i brug, så stofferne kan stoppes, før de når ud til gaderne og kioskerne. Kravet skal gælde alle pakkecentraler, så pakkerne ikke ryger hen til dem, der ikke scanner efter stoffer.

USA har vist, hvor galt det kan gå.

Vi skylder vores unge at lære af amerikanernes fejl, før det er for sent.

Maria kender saksen og sine kunder – og nu er hun tilbage i Fredericia hos Park by Pili

Af

Thea Dyhrberg

-

17 marts, 2025

0

Maria kender saksen og sine kunder – og nu er hun tilbage i Fredericia hos Park by Pili

Der er en særlig rytme i en frisørsalon. En summen af stemmer, duften af varme stylingjern, en snurrende klipper i baggrunden. Midt i det hele står Maria Thomsen. Den nyeste frisør hos Park by Pili i Fredericia. Saksen i hånden, blikket åbent – klar til at tage imod de kunder, hun kender så godt, og dem, hun endnu ikke har mødt.

– Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med mennesker, siger hun først med et smil.

– Og frisørfaget er jo også kreativt. Det handler ikke kun om at klippe eller farve – jeg går meget op i, at det er en god oplevelse, lige så meget som det er at få en god behandling.

Et kendt ansigt i nye omgivelser

Maria bor i Skærbæk med sin mand og deres to børn. Livet er en blanding af hverdagsrytmer og små spontane afstikkere – de uplanlagte ture, de hyggelige aftener med vennerne, de øjeblikke, hvor tiden bare får lov at gå.

Imens har forandringen i hendes arbejdsliv taget form, men når man lytter til Maria, fornemmer man, at det ikke bare er en frisk start. Det føles snarere som en tilbagevenden til noget velkendt, hun har savnet, bare pakket ind i nye rammer.

– Jeg har savnet byen, indrømmer hun og fortsætter:

– Nu kommer jeg jo selv fra Skærbæk, og turen herind er en, jeg har kørt i 10 år – den er blevet noget særligt. Det sidste halve år uden for postnummeret har været anderledes, og jeg mærker virkelig forskellen, når jeg kører ind til byen.

Hun startede sin læretid i en stor salon i Fredericia, hvor hun for første gang lærte de fredericianske kunder at kende. Her fandt hun sig til rette i faget og opbyggede de relationer, der nu får hende til at søge mod byen igen. Efter sin anden barsel prøvede hun nemlig kræfter med en salon i Børkop, men nu er hun tilbage i det postnummer, der føles som hjemme.

– Jeg glæder mig til at se mine gamle kunder igen. Det betyder noget, når folk vælger at følge med én fra salon til salon. Det er en kæmpe anerkendelse. Og så håber jeg selvfølgelig også, at der kommer nye til, siger hun.

Flere af hendes faste kunder fulgte hende til Børkop, og nu krydser hun fingre for, at de tager turen tilbage til Fredericia. Samtidig håber hun på et gensyn med nogle af dem, hvis hår hun tidligere har haft hænderne i – dem, hun gennem frisørstolen har lært at kende både personligt og professionelt.

Maria er mere klar end nogensinde til at byde kunderne indenfor hos Park by Pili.

En frisør, der lytter

Maria ved godt af erfaring, at en frisør er mere end en, der klipper hår. Det er også en samtalepartner, en fortrolig.

– Man bliver overrasket over, hvor meget folk fortæller én, siger hun med et lille grin.

– Jeg tror, det handler om, at de føler sig trygge. De sætter deres hår – og lidt af sig selv – i vores hænder, bemærker hun og tilføjer, at det er en stor gave at få den tillid.

Nogle kunder vil bare sidde i stilhed, mens andre deler tanker om alt fra hverdagsproblemer til livsvalg.

– Det er en stor del af glæden ved jobbet. At kunne lytte, følge med i deres liv og se dem gå herfra med en god følelse.

Teknik, tryghed og tillid

Fagligt set elsker hun store farvebehandlinger, men lige så meget sætter hun pris på de faste, tilbagevendende klip.

– Jeg elsker en stor udfordring, men jeg sætter også pris på de kunder, der kommer igen hver fjerde uge. Der er noget fint ved at kende personen bag håret.

Park by Pili var et naturligt valg for hende. Hun kendte byen, kendte salonens gode rygte, og da hun hørte, at der måske var plads til en ny frisør, tog hun chancen.

– Jeg hørte, at der måske kunne være plads til mig, så jeg tog chancen og skrev til dem. De syntes, det var en god idé, at jeg skulle herind. Nu er jeg her, og i Fredericia, og jeg er så glad for det.

Hun kalder sig selv alsidig, åben og sikker i sit fag, men hun ved også, at hun er den nye i salonen.

– Jeg glæder mig til at lære pigerne her at kende. De er virkelig søde og imødekommende. Og så håber jeg bare, at kunderne finder mig – jeg er i hvert fald klar til dem.

Saksen klapper sammen med en præcision, der er ti år undervejs. Stemmerne summer stadig i baggrunden, spejlene reflekterer fortsat de mange små forvandlinger, der sker i en frisørsalon. Maria står midt i det hele – i nye rammer, men omgivet af en by og et fag, der føles som hjemme.

Hun smiler.

– Jeg er klar, siger hun.

Sundhedsstyrelsen opdaterer solrådene – mindst faktor 30 og ingen solariebrug

Af

Thea Dyhrberg

-

17 marts, 2025

0

Sundhedsstyrelsen opdaterer solrådene – mindst faktor 30 og ingen solariebrug

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Solgruppen, der blandt andet består af Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Meteorologiske Institut, udsendt nye retningslinjer for solbeskyttelse. Ifølge den opdaterede anbefaling bør alle bruge solcreme med mindst faktor 30 for at beskytte sig bedst muligt mod solens skadelige stråler.

Hudkræft i stigning – bedre solbeskyttelse er nødvendig

Over 20.000 danskere rammes hvert år af hud- og modermærkekræft, og tallet er stigende. Ni ud af ti tilfælde kunne ifølge Sundhedsstyrelsen være forebygget med bedre solvaner.

– Vi anbefaler nu, som de fleste andre lande i Europa, at du bruger solcreme med mindst faktor 30, uanset om du er i Danmark eller sydpå. Og brug solcreme som et supplement, og mere end du tror. Samtidig fastholder vi vores klare opfordring til at huske de andre solråd: Søg skygge, især mellem kl. 12 og 15. Brug solhat, solbriller og løstsiddende tøj, når du er i solen, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Kresten Breddam i en pressemeddelelse.

Faktor 30 i stedet for 15

Den nye anbefaling om faktor 30 kommer, fordi mange ikke smører nok solcreme på, hvilket gør den faktiske beskyttelse lavere end forventet. Med den højere faktor sikres en mere effektiv beskyttelse, bemærker Sundhedsstyrelsen.

Solarier frarådes fortsat – unge er i særlig risiko

Solgruppen gentager sin skarpe advarsel mod brug af solarier, især for unge. En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 14 procent af de 15-25-årige har været i solarium inden for det seneste år.

– Selvom vi kan se, at solariet igen er blevet mere populært blandt de unge, vil vi have færre til at gå i solarium. Risikoen for at få hud- og modermærkekræft senere i livet er højere, jo yngre man er, når man begynder at gå i solarie. Med mere oplysning håber vi, at færre – og særligt færre unge – vil gå i solarium, siger Kresten Breddam.

Danmark har i dag verdens næsthøjeste forekomst af modermærkekræft, kun overgået af Australien, hvor der er markant flere solskinstimer.

Kræftens Bekæmpelse: Indfør aldersgrænse for solariebrug

I modsætning til de fleste andre europæiske lande har Danmark ingen aldersgrænse for solariebrug. En ny rapport om unges solarievaner fra Kræftens Bekæmpelse viser, at næsten syv ud af ti solariebrugere i alderen 15-25 år var under 18 år, første gang de lagde sig i et solarium. Næsten hver tiende var blot mellem 9 og 13 år.

– Det er skræmmende, at debutalderen er så lav, for solariebrug øger risikoen for modermærkekræft markant. Jo yngre man er, jo farligere er det, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Han opfordrer til at indføre en 18-års aldersgrænse for solariebrug i Danmark.

– En aldersgrænse vil sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og medføre færre tilfælde af modermærkekræft i fremtiden, fastslår Peter Dalum.