Rygterne har svirret længe, men nu er det officielt. Fredericia Håndboldklub mister til sommer den islandske forsvarsspecialist Einar Olafsson til Bundesliga-klubben HSV, som bekræfter skiftet på deres hjemmeside.
HSV fremhæver på deres hjemmeside 201 cm høje Olafssons evner i forsvaret, hvor de primært vil komme til at benytte ham i midterblokken.
– Mine største styrker på banen er nok mit forsvarsspil, min energi og min evne til hurtigt at gå til modangreb efter at have erobret bolden. Hamburg er min første klub i Bundesligaen, og jeg glæder mig meget, fordi Bundesligaen naturligvis er den største og bedste liga i verden, siger Olafsson til klubbens hjemmeside.
Det er dog ikke første gang, at Einar Olafsson kommer til at bo i Tyskland. Olafsson er nemlig søn af Olafur Stefansson, som har spillet i blandt andet Magdeburg og Rhein-Neckar Löwen, og i den forbindelse har en ung Einar Olafsson tilbragt dele af barndommen i Magdeburg, hvor han blev født, og siden Mannheim.
Det forventes ikke, at FHK kommer til at gå ud og hente en direkte erstatning for Einar Olafsson, da klubben allerede har sikret sig de to stregspillere Kristian Larsen og Rolando Urios González, som kommer til at udgøre en trio med Evgeni Pevnov på stregen. Fælles for de tre er, at de alle kan dække op, og da man også råder over Mads Kjeldgaard, som kan dække op i midten, ser FHK sig ikke presset til at hente en decideret forsvarsspecialist.
På strækningerne mellem Fredericia og Kolding/Esbjerg samt Fredericia og Sønderborg/Flensborg er der i øjeblikket længere rejsetider og færre togafgange. Årsagen er en nedrevet køreledning mellem Lunderskov og Kolding, som har påvirket togdriften.
Banedanmark arbejder på at få rettet fejlen, og en foreløbig prognose viser, at det tidligst er muligt at køre alle tog igen fra klokken 18.00.
For Intercitytogene, der normalt kører mellem Østerport og Esbjerg, er ruten midlertidigt ændret, så togene kun kører mellem Østerport og Fredericia. Fra Fredericia er der videre forbindelser mod Kolding og Esbjerg.
En brand er tirsdag eftermiddag brudt ud i en villa på hjørnet af Randalsvej i Fredericia. TrekantBrand er til stede med tre brandbiler og en indsatsleder, mens politiet har afspærret en del af vejen.
Opdateret 16.04
Ifølge Fredericia AVISENs reporter, som er på stedet, er der en kraftig røgudvikling, hvilket også skaber en kraftig lugt i området. Brandfolk arbejder intensivt på stedet, og forbipasserende, både fodgængere og cyklister, må tage en omvej for at komme forbi.
Politiet har spærret en del af Randalsvej af, mens brandvæsnet arbejder på at få kontrol over røgen. Indsatslederen fra TrekantBrand leder indsatsen, og vi ved nu, at der ikke er folk i huset.
Branden blev anmeldt klokken 14:49, og beredskabet arbejder fortsat på stedet.
EU har givet grønt lys til at åbne op for nye teknologier i planteforædling, hvilket markerer et væsentligt fremskridt for landbruget og fødevareproduktionen. Beslutningen betyder, at de afsluttende forhandlinger nu kan gå i gang, og ifølge DLG Group, der har hovedsæde i Fredericia, vil det få stor betydning for den grønne omstilling i sektoren.
Hurtigere og mere bæredygtig planteavl
Den nye teknologi, kendt som NGT-forædling (New Genomic Techniques), gør det muligt at udvikle mere robuste afgrøder på kortere tid. Ifølge DLG’s direktør for Planteavl, Christoffer Hage, er det en længe ventet udvikling:
– Grundlæggende gør NGT det muligt at producere mere med mindre, hvilket er helt afgørende for, at vi kan indfri vores ambitioner i den grønne omstilling og samtidig levere de fødevarer, verden har brug for. På Sejet Planteforædling, som DLG ejer sammen med Novo Holdings, ser vi frem til at kunne arbejde med de nye muligheder, som NGT giver, siger han i en pressemeddelelse.
DLG, der er en af Europas største landbrugsselskaber, har længe arbejdet med planteforædling og bæredygtige løsninger til landbruget. Beslutningen i EU kommer derfor på et vigtigt tidspunkt, hvor landbruget både skal leve op til bæredygtighedskrav og sikre en stabil fødevareforsyning.
Et gearskifte for DLG og dansk landbrug
Den traditionelle planteforædling tager op mod ni år fra start til en ny plantesort er klar til dyrkning. Den langsommelige proces betyder tab af værdifuld udviklingstid, men med NGT kan man fremskynde forædlingsprocessen markant.
– NGT-forædling vil være et gearskifte for DLG og vores ejere i arbejdet med at skabe en grønnere landbrugssektor. Først og fremmest vil det give mulighed for at skabe afgrøder, der er mere robuste over for tørke og klimaforandringer. Det vil samtidig sikre en mere optimal planteværns- og kvælstofudnyttelse uden at gå på kompromis med udbytterne, forklarer Hage.
Planteforædling har historisk været en afgørende del af landbrugets udvikling, men processen har været langsommelig. NGT adskiller sig fra GMO-forædling ved, at teknologien ikke tilfører fremmed genetisk materiale fra arter, der ikke kunne krydses naturligt. I stedet muliggør den små, specifikke ændringer i plantens eget arvemateriale.
Den 1. juli 2025 træder et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler i kraft i Danmark. EU-Kommissionens frist for at gøre indsigelser mod det danske forbud er udløbet, og dermed kan miljøminister Magnus Heunicke (S) nu udstede bekendtgørelsen.
– Det er en klar prioritet for regeringen at bremse brugen af PFAS og bekæmpe forureningen. Det er en svær opgave, der kræver benhårdt arbejde, og der er nu banet vej for et forbud mod PFAS i beklædning, sko og imprægneringsmidler på nationalt plan, udtaler miljøministeren i en pressemeddelelse.
PFAS-stofferne, der ofte kaldes “evighedskemikalier”, er kendt for at være svært nedbrydelige i naturen og mistænkes for at have skadelige effekter på både miljø og sundhed.
Overgangsperiode for erhvervslivet
Forbuddet træder i kraft den 1. juli 2025, men erhvervslivet får en overgangsperiode på et år. Det betyder, at forbuddet mod salg og import først gælder fra 1. juli 2026. Derudover gives virksomhederne mulighed for at sælge ud af eksisterende lager frem til januar 2027.
For at sikre en smidig overgang til de nye regler vil miljøministeren invitere branchen til et dialogmøde om det kommende forbud.
Importforbud rammer også onlinehandel
Forbuddet gælder ikke kun produkter, der sælges i Danmark, men også import fra udlandet. Det betyder, at private ikke vil kunne købe PFAS-holdigt tøj og sko fra internationale onlinemarkedspladser som eksempelvis TEMU og få det leveret til Danmark.
Danmark presser på for EU-forbud
Mens Danmark nu forbyder PFAS i tøj og sko på nationalt plan, arbejder regeringen fortsat for en fælles EU-lovgivning.
Danmark har sammen med Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige sendt et forslag til EU’s Kemikalieagentur om et fælles EU-forbud mod alle PFAS-stoffer. Ifølge miljøministeren er der brug for et bredt europæisk forbud for at begrænse de skadelige stoffer ved kilden.
– Der er brug for, at nogen går forrest for at begrænse PFAS ved kilden, og derfor fortsætter vi arbejdet med at få fluorstofferne forbudt i hele EU. Der findes allerede en lang række effektive, miljørigtige alternativer til de problematiske PFAS-stoffer, og hvor der ikke er alternativer, skal vi med forbud skabe et incitament for, at de udvikles, siger Magnus Heunicke.
Frankrig har for nylig også besluttet at forbyde PFAS i beklædning samt i kosmetik og skivoks.
Udvikling af alternativer til PFAS
Som en del af den danske PFAS-handlingsplan er der afsat midler til partnerskaber med erhvervslivet for at fremme udviklingen af alternativer til PFAS. Flere effektive løsninger findes allerede – eksempelvis PFAS-fri regntøj.
Samtidig har en ekspertgruppe, Videnstaskforcen for PFAS, afsluttet arbejdet med et katalog over handlemuligheder for at bekæmpe PFAS-forurening. Kataloget peger på konkrete indsatsområder, herunder alternativer til PFAS og kortlægning af forureningskilder i havmiljøet, landbrugsjord, spildevand og luft.
Fakta om forbuddet mod PFAS i tøj og sko
• Forbuddet omfatter tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere.
• Professionel beklædning og sikkerhedstøj er undtaget.
• Private må ikke importere PFAS-holdige produkter fra udenlandske onlinemarkeder.
• Grænseværdier fastsættes for at sikre, at PFAS ikke bevidst kan bruges i produkter.
• Det vil fortsat være lovligt at bruge tøj og sko købt før forbuddet. Genbrug og genanvendelse omfattes ikke.
• Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2025.
• Salgs- og importforbud træder i kraft 1. juli 2026 med mulighed for at sælge ud af eksisterende lager indtil januar 2027.
I 2024 har Fredericia Kommune brugt 5,75 millioner kroner på eksterne advokater. Et beløb, der har mødt kritik fra flere sider, især med henblik på, hvordan pengene kunne være brugt bedre, for eksempel på pædagoger eller lærere. Løsgænger Karsten Byrgesen har gentagne gange påpeget, at kommunen bør benytte sig af lokale advokater frem for store firmaer uden for byen. I et interview med Fredericia AVISEN giver Kirsten Hassing Nielsen (C), jurist og byrådsmedlem, sit syn på situationen, som hun mener bør nuanceres.
Advokatregningerne har været to-cifret i Fredericia Kommune, da borgmestersagen rullede, men nu er de tilbage på “normalen”, men det er også mange skattekroner, men det er nødvendigt at se på brugen af eksterne advokater med andre briller, mener Kirsten Hassing Nielsen
– Det er klart, at der kan være mange holdninger til udgifterne, men det, man skal interessere sig for, er, hvad pengene er blevet brugt til, siger Kirsten Hassing Nielsen. – Nogle advokatomkostninger er nødvendige, især når vi ser på sager som dem i Børne- og Ungeudvalget, hvor borgerne har ret til advokatbistand. Her kan advokaterne være med til at sikre borgernes retssikkerhed.
Hun understreger, at der er sager, hvor advokater er nødvendige, fordi kommunen ikke har de nødvendige ressourcer internt. – Der er sager, som kommunen skal føre, og som er politisk besluttet. Det betyder, at vi ikke kan undgå at hyre eksterne advokater til at håndtere dem, siger hun.
Men selvom de høje udgifter er nødvendige i visse sager, erkender Kirsten Hassing Nielsen, at det er vigtigt at følge med i udviklingen. – Vi skal løbende holde øje med advokatomkostningerne, for hvis de pludselig stiger, skal vi forstå, hvorfor det sker, og hvad pengene går til.
Lokale advokater eller store firmaer?
Kritikken fra Karsten Byrgesen om, at kommunen ikke benytter sig mere af lokale advokater, er noget, Kirsten Hassing Nielsen forstår. – Jo mere vi kan bruge lokale advokater, jo bedre. Men når vi har med store retssager at gøre, er det nødvendigt at vælge firmaer med den nødvendige ekspertise. Kompetencerne skal matche sagen, og derfor er det ikke altid muligt at vælge et mindre firma.
Når det gælder brugen af store advokathuse som Bech-Bruun, der modtog over 4 millioner kroner alene i 2024, påpeger Kirsten Hassing Nielsen, at det ofte handler om politiske beslutninger. – Nogle sager kræver simpelthen ekspertisen fra de større advokatfirmaer. For eksempel er whistleblower-ordningen en politisk beslutning, som krævede ekstern rådgivning, siger hun.
Kirsten Hassing Nielsen understreger, at politikerne også har et ansvar, når advokatomkostningerne stiger.
– Når vi som politikere beslutter at forfølge en sag, kan det medføre ekstra omkostninger. Derfor skal vi være opmærksomme på, hvordan vi forvalter disse beslutninger. Det er et ansvar, vi skal tage, siger hun.
Hun henviser samtidig til, at politikerne ofte ønsker at få undersøgelse af bestemte sager, hvilket kan føre til, at advokatomkostningerne stiger.
– Det er noget, vi bør tage ansvar for. Hvis vi ønsker at nedbringe udgifterne, skal vi også tænke over, hvad vi selv ønsker at få undersøgt eller forfulgt.
Er der behov for mere kontrol?
Når det kommer til de store beløb, der er blevet brugt på advokater, mener Kirsten Hassing Nielsen, at det er vigtigt at holde øje med udviklingen. Hun understreger, at det er forvaltningens ansvar at administrere advokatomkostningerne og vurdere, om der er behov for ekstern hjælp.
– Men vi som politikere skal også være opmærksomme på, om udgifterne stiger uforholdsmæssigt. Hvis det sker, skal vi spørge ind til, hvad der er årsagen.
Som politiker i Fredericia Kommune vil Kirsten Hassing Nielsen ikke gå videre med at kritisere advokatomkostningerne på nuværende tidspunkt.
– Men det er vigtigt, at vi har en løbende opmærksomhed på, hvad pengene går til, og om vi får den nødvendige rådgivning til en rimelig pris, slutter hun.
Danske elkunder vil i dag opleve usædvanligt lave elpriser, når den rå elpris mellem kl. 12 og 14 falder til under 0 kroner. Ifølge Andel Energi skyldes prisfaldet en kombination af høj produktion af sol- og vindenergi.
– Vi er lige nu inde i en periode, hvor blandt andet vejrforholdene med både meget vind og meget sol er gunstige for elpriserne, der ligger ganske lavt, siger Josefine Walter, kommerciel direktør i Andel Energi, i en pressemeddelelse.
Elprisen i minus midt på dagen
Den laveste elpris ses mellem kl. 13 og 14, hvor prisen rammer minus 0,209 øre per kilowatt-time uden skatter, afgifter og tariffer. Det betyder dog ikke, at strømmen er gratis for forbrugerne, da slutprisen stadig inkluderer skatter og afgifter.
Samlet set vil en kilowatt-time koste forbrugerne omkring 1,57 kr., når alle omkostninger er inkluderet. Til sammenligning var årets hidtil dyreste time den 20. januar mellem kl. 18 og 19, hvor elprisen nåede 7,77 kr. per kilowatt-time.
Aftenens højeste elpris bliver mellem kl. 18 og 19, hvor den dog ligger væsentligt lavere end i januar – omkring 3,90 kr.per kilowatt-time, inklusive skatter og afgifter.
Set over hele døgnet vil den gennemsnitlige rå elpris ligge på cirka 65 øre per kilowatt-time. For forbrugerne betyder det en samlet pris på omkring 2,44 kr. per kilowatt-time, når alle skatter og afgifter er medregnet.
Sol og vind skubber elprisen i bund
Ifølge Andel Energi skyldes de lave priser primært en høj produktion af sol- og vindenergi. Når udbuddet af vedvarende energi stiger, falder elpriserne.
– Vi har også her i marts flere gange oplevet, at elpriserne har været lavere i dagtimerne end i nattetimerne, hvilket ellers er usædvanligt, forklarer Josefine Walter.
Normalt er elprisen lavest om natten, når efterspørgslen er lav. Men i takt med at vedvarende energi fylder mere i det danske energimix, kan elprisen også falde i dagtimerne, når sol og vind bidrager markant til produktionen.
Flere flytter elforbruget til de billige timer
Andel Energi oplever, at flere danskere aktivt tilpasser deres elforbrug for at spare penge.
– Danskerne har generelt vænnet sig til, at elpriserne svinger hen over døgnet. Og vi kan se, at mange Andel Energi-kunder er fleksible og flytter deres forbrug til de billige timer. Det er smart, for selvom elprisen nogle gange kan være meget høj, så er det typisk kun i få timer ad gangen, siger Josefine Walter.
Det er ikke første gang, at elprisen i Danmark bliver negativ, men det sker sjældent.
Mandag eftermiddag blev politiet kaldt ud til Rema 1000 på Assensvej i Middelfart, hvor en ung mand skabte uro i butikken. Ifølge Fyns Politi var den 20-årige mand fra Middelfart Kommune både højtråbende og påvirket, og trods flere opfordringer ville han ikke forlade stedet.
Butikkens personale så sig derfor nødsaget til at tilkalde politiet klokken 15.34, og en patrulje blev hurtigt sendt til stedet.
Da betjentene ankom, vurderede de, at mandens adfærd var så forstyrrende, at han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det fremgår dog ikke af døgnrapporten, om han frivilligt forlod stedet efter sigtelsen, eller om politiet måtte tage yderligere skridt for at få ham væk.
Politiet har ikke yderligere oplysninger om, hvad der førte til episoden, men hændelsen skabte uro i butikken, hvor kunder og ansatte blev vidner til optrinnet.
Jan Riisager (V), tidligere ejer af Randal Beton og nuværende kandidat til Fredericia Byråd for Venstre sætter nu spørgsmålstegn ved den gigantiske støjmur, der er blevet bygget i et forsøg på at dæmpe støjen fra havneaktiviteterne.
20 meter høj og 90 meter lang. Det er størrelsen på Fredericia Havns nye store støjmur, men virker den? Det sætter betonspecialist og politisk kandidat, Jan Riisager, spørgsmålstegn ved.
Jan Riisager har arbejdet med beton i mange år, både som erhvervsdrivende. Som nyvalgt kandidat for Venstre vil han nu bruge sin viden og ideer i bestræbelserne for at blive valgt til byrådet senere på året, og der spiller et spørgsmål en stor rolle for ham: støj og støjgener.
Støj er ikke et nyt emne for Jan Riisager. Han er har gennem flere år kæmpet massivt på at løse de støjudfordringer, der var omkring hans virksomhed, Randal Beton, i takt med, at regler ændrede sig og byen kom tættere på. Men støjmuren ved Fredericia Havn forstår han ikke meget af. Den hjælper ikke, mener han.
– Jeg synes, det er fint at gøre noget for at forsøge at forhindre støj i at vandre eller at dække af for noget, der måske ikke er så pænt at kigge på, når en masse containere flyttes til og fra havnen. Men hvis muren skal hjælpe på støjen generelt, så skulle man have tænkt sig lidt bedre om, siger Jan Riisager.
Han fremhæver, at de nuværende løsninger, som blandt andet omfatter de bølgeformede støjpaneler, ikke er tilstrækkelige. Ifølge Jan Riisager flytter disse paneler simpelthen støjen til andre områder, men dæmper den ikke reelt. Han påpeger, at støjen i stedet for at blive reduceret blot bliver reflekteret og dermed forflyttet.
– Det kan også være lidt godt, fordi så bliver lyden slået lidt mere i stykker, men den forsvinder ikke på nogen måde, og den bliver ikke mindre i styrke. Den bliver bare afleveret nogle andre steder. Og stederne er ud mod Erritsø, over mod Middelfart, Strib og også i den nordlige del af Fredericia heroppe, forklarer Jan Riisager, som mener, at de eksisterende løsninger ikke har taget hensyn til, hvordan de berører andre områder.
Jan Riisager understreger dog, at Fredericia som havneby skal finde en balance mellem udvikling og trivsel for borgerne.
– En havn er et aktivt gode for en kommune, hvor der er indtægter og arbejdspladser. Det sender også et signal om, at Fredericia stadig er en attraktiv by, hvor der er stor udvikling. Men man må betale en pris for, at det kommer til at støje lidt mere, siger han.
Samtidig mener Jan Riisager, at der kunne have været investeret mere tid i at finde bedre løsninger.
– Man kunne godt have brugt et kvarter længere på at tænke sig om, inden man satte noget i værk, siger Jan Riisager og pointerer, at han selv har erfaring med støjproblematik i forbindelse med sin tidligere virksomhed. Han har arbejdet med at finde løsninger på at stoppe støj, og han foreslår blandt andet brug af isoleringsmateriale som Rockwool og forskellige lameller for at mindske støjens effekt.
– Der findes forskellige modeller og materialer, som kan absorbere støjen i stedet for at reflektere den. Det gør de nuværende støjpaneler ikke. De er blevet sat op som en hård facade, som kun sender støjen videre, siger Riisager.
Betonmæssigt er arbejdet pænt udført siger Jan Riisager, der har stor respekt for arbejdet bag. Men effekten af tiltaget er han skeptisk overfor.
– Betonmæssigt er det en pæn mur. Det er rigtig pænt lavet. Der er kæmpe respekt for det. Men effekten er jeg meget i tvivl om, slutter Jan Riisager.
ADP: Vi ønsker ikke at kommentere på historien
Public affairs- og kommunikationschef hos ADP A/S Mads Bisp Agersnap er blevet forelagt artiklen. Han oplyser pr. sms, at “vi har ingen kommentar til hans holdning”.
En person troede mandag formiddag, at det var en smart idé at dække nummerpladen til for at snyde politiets automatiske nummerpladegenkendelsessystem (ANPG). Det gik dog langt fra som planlagt. I stedet for at slippe uden om systemet, skabte det mistanke – og nu er personen sigtet for dokumentfalsk.
Smart trick? Ikke ligefrem
Hændelsen fandt sted på Strandvejen i Kolding, hvor en patruljevogn kørte forbi en bil, hvor nummerpladen var delvist skjult. Ifølge politikommissær Michael Schuh fra Patruljecenter Syd var formålet formentlig at undgå at blive fanget af ANPG, hvis bilen var eftersøgt.
– Føreren og ejeren af personbilen havde sat et mærke hen over nummerpladen, så den ikke kunne blive opfanget af vores ANPG-system. Det blev dog opdaget, og patruljen rettede henvendelse til føreren, siger han.
Men planen var langt fra gennemtænkt. Systemet registrerede netop, at noget var galt, og det endte med at få politiets fulde opmærksomhed.
Forsøget slog fejl – endte med sigtelse
Ifølge Michael Schuh er det langt fra første gang, nogen forsøger at snyde systemet, men denne gang gik det helt galt.
– Selvom det måske var ret smart tænkt, så kan man her bagefter sige, at det var en lille smule kontraproduktivt. For i stedet for at undgå en bøde eller andre konsekvenser, blev der i stedet skabt mistanke, hvilket førte til en sigtelse for dokumentfalsk, forklarer han.
Bilen blev stoppet, føreren blev afhørt, og herefter blev sigtelsen rejst.
Den sigtede, en 33-årig ifølge politiet, kan nu se frem til at stå til ansvar for at have manipuleret med nummerpladen – en handling, der falder ind under dokumentfalsk og dermed straffeloven.
