Regeringens kontanthjælpsreform rammer nu Fredericia. I en netop modtaget opgørelse fra kommunen fremgår det, at cirka halvdelen af borgerne på kontanthjælp vil opleve et fald i ydelsen fra 1. juli. Det er alvorligt. Bag tallene gemmer sig mennesker – eksempelvis børnefamilier og borgere med handicap – som risikerer at miste deres boliger eller blive tvunget til at flytte.

Reformen stiller nu krav om 2,5 års fuldtidsarbejde for at opnå fuld ydelse. Det lyder måske rimeligt, men i praksis rammer det mange, som har været ude af arbejdsmarkedet i årevis – ikke af dovenskab, men fordi de er syge, psykisk sårbare eller har komplekse livsvilkår. Reformen er skruet sådan sammen, at den med ét slag annullerer undtagelser, der før har sikret en vis beskyttelse af disse grupper.

Samtidig bliver systemet mere uigennemskueligt. Vi ser ind i et kludetæppe af midlertidige tillæg, fritidstillæg, særlige regler for medicintilskud og nye satser, som gør det næsten umuligt for borgerne at gennemskue, hvad de har ret til. Det bliver ikke bedre af, at reformen administrativt er så omfattende, at kommunen må bruge halvandet årsværk bare på at implementere den.

Vi anerkender, at nogle vil opleve højere ydelser – det er selvfølgelig positivt. Men når reformen samtidig medfører usikkerhed, utryghed og risiko for boligtab for andre, er det ikke en succes.

Det er Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale og Moderaterne, der står bag aftalen – og dermed også konsekvenserne.

Enhedslisten ønsker et reelt sikkerhedsnet, der bygger på tillid, ikke mistillid. Vi kæmper for en kontanthjælp, man kan leve af – uanset hvornår man kom til landet, og uanset hvor mange år man har arbejdet. Reformen burde have løftet alle ud af fattigdom – ikke efterladt halvdelen på bunden.

Cecilie Roed Schultz
Byrådsmedlem og spidskandidat for Enhedslisten

Henning Hartmeyer
Byrådskandidat for Enhedsliste

Debatten om ledelseslønninger i Fredericia Kommune kører højt, oforståeligt. Det lyder dramatisk, når man hører, at 19 ansatte i en mindre kommune får over én million kroner om året. Men før vi begynder at tale om “frås” og “magtarrogance”, skal vi lige finde fodfæste i virkeligheden.

Løn skal stå mål med ansvar. Kommunal topledelse er ansvar. Det handler ikke om prestige og kaffeautomater, det handler om at sikre, at budgetter overholdes, at personale har støtte, at borgerne får den service, de har krav på. Uden stærk ledelse risikerer vi, at frontmedarbejdere overlades til kaos, og at skattekronerne bruges ineffektivt.

Problemet er ikke, at nogle tjener en høj løn, det gør topleder i det private, de får som fortjent, lever de ikke optil forventningerne så? Problemet i det offentlige opstår, hvis der ikke følger ansvar, effektivitet og resultater med den løn. Det er dér, vi som politikere skal være skarpe og stille krav. Med fokus på værdi for pengene.

Vi skal kunne tale om balancen mellem ledelse og medarbejdere, det er sundt. At færre ledere automatisk giver bedre velfærd, er politisk lydtapet, ikke en realistisk løsning. Dårlig organisering og uklare ansvarsforhold koster langt mere både menneskeligt og økonomisk.

I stedet for at bruge symbolpolitik og løn-shaming, bør vi bruge kræfterne på at få hele organisationen til at fungere bedre, fra top til bund. Det betyder mindre bureaukrati, mere frihed til frontpersonale og ledere, der har både kompetencer og mod til at tage ansvar.

DF’s Sune Nørregaard vil vende pyramiden på hovedet. En forfejlet teknik. Det handler om at sikre, at den står solidt, så den ikke vælter i blæsevejr.

Fredericia fortjener ledelse med kvalitet, medarbejdere med frihed og politikere, der tør prioritere effektivitet over populisme, med frihed, fakta og fornuft.

Poul Rand
Byrådskandidat KV25, Liberal Alliance Fredericia