5.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025

Alle JYSK-butikker holder lukket på søndag: 2.500 medarbejdere fejres i Odense

0
Alle JYSK-butikker holder lukket på søndag: 2.500 medarbejdere fejres i Odense

På søndag den 16. november vil alle JYSK-butikker i hele Danmark holde lukket. Årsagen er, at kædens medarbejdere får en velfortjent fridag oven på årets store medarbejderfest, som finder sted lørdag aften i Odense Congress Center.

Festen samler 2.500 medarbejdere fra butikker, lager og kontorer – og partnerne er også inviteret, som traditionen foreskriver. Nogle butikker lukker derfor lidt tidligere lørdag den 15. november, mens alle butikker holder helt lukket om søndagen. Kunderne kan dog fortsat handle på JYSK.dk.

Country Director for JYSK Danmark, Bo Viktor Andersen, glæder sig til begivenheden:
»Traditionen med en årlig JYSK-fest startede hjemme ved Lars Larsen i 1979, og lige siden har det været en fast årlig tradition. Siden 2004 har vi holdt det i Odense, som er centralt i landet, så vi kan få så mange medarbejdere fra vores butikker, lager og kontorer med til fest. Jeg glæder mig rigtig meget til et brag af fest, hvor vi i år har rekord-mange deltagere – det kan kun blive fantastisk.«

Efter festen overnatter medarbejderne på hotel, og søndag bruges til at restituere – inden hverdagen igen kalder.

90’er-tema og stort awardshow

Sidste år var temaet Great Gatsby. I år står den på 90’er-fest, når JYSK hylder medarbejderne med mad, musik og et stort awardshow. Blandt andet kåres Danmarks bedste JYSK-butik, distrikt, sælger og elev.

»Til festen hylder vi de medarbejdere, der har opnået ekstraordinære resultater, og derfor er der altid stor spænding i forhold til hvem der vinder i de forskellige kategorier. Det er altid et brag af en fest. Vores medarbejdere fortjener at få en fridag for det store arbejde, de yder. Jeg er sikker på, at vi får den investering mange gange retur, og så håber jeg, de får den fedeste fest nogensinde,« siger Bo Viktor Andersen.

Tilbage på mandag

Fra mandag den 17. november er alle JYSKs 117 butikker igen åbne og klar til en travl periode med Black Week og julesalg.

Åbningstider kan som altid findes her: Find butik | JYSK


Fakta om JYSK-festen:
• Festen har været afholdt hvert år siden 1979
• Traditionen startede hjemme hos grundlæggeren Lars Larsen
• Siden 2004 har festen været afholdt i Odense Congress Center
• Medarbejdere + partnere deltager hvert år

Når politik begynder at blive farligt

0
Når politik begynder at blive farligt

OPINION. I Mellemøsten er det religion omdannet til politik, der skaber krig. I Amerika er det en anden form for religion/politik, der er blevet farligt for ikke blot befolkningen i de amerikanske områder, men faktisk for store dele af Verden.

Her i ”lille” Danmark har vi en lang tradition for en forholdsvis fredelig demokratisk debat, der holder sig på det verbale plan, men de senere år er der nogle ting, der ændrer sig. Tonen også blandt politikere er blevet mere grov og ufølsom, der ser ud til at kunne gå så langt, at andre skal afgøre kvaliteten af det udtalte.

I hele Europa er konfrontationen mellem det socialliberale og det nationalkonservative blevet skarpere og grovere, hvor det endda i vore sydlige allieredes områder har udartet sig til voldelige episoder, der desværre også har afspejlet sig i Danmark.

Der ser ud til at være en manglende forståelse hos nogle politikere for, at respektløs nedgørelse og marginalisering af menneskegrupper kan få fatale følger, eller det er måske endda en viden herom, der udnyttes for at kunne sige: ”Der kan I se, hvordan de er!”

På det seneste ser det ud til, at nogle nationalkonservative politiske grupperinger efterligner den amerikanske MAGA-bevægelse, der er kristenreligiøs orienteret, så man vil føre retssager mod andre politikere for udtalelser i stedet for at debattere på fredelig vis. Trist nok har disse religiøse nationalkonservative en del bevidstløse medløbere resulterende i splittelser i samfundet på lignende vi som i USA, hvor de to grupperinger ikke kan være i samme restaurant. Om nogle politiske ledere har været MAGA-land for bevidstløs at modtage inspiration skal være usagt, men noget kunne tyde på det.

Hermed en opfordring til Danmark og Fredericia om at være bevidste om, om man ønsker fredelig demokratisk sameksistens eller man ønsker splittelse og skænderier med naboen. Den nuværende regering med socialdemokratiet i spidsen mener at kunne løse alle kontroverser med lovgivning, men her skal vi overveje, at strammere lovgivning let kan føre til et mere konfliktfyldt og
voldeligt samfund.
Der er tegn på, at ovenstående absolut er ved at snige sig ind i det Fredericianske ad bagvejen.

Malene Søgaard-Andersen: Ældre skal ikke blive dobbelt ramt

0
Malene Søgaard-Andersen: Ældre skal ikke blive dobbelt ramt

SF’s Malene Søgaard-Andersen vil hæve ældrechecken og undersøge, hvordan huslejen på plejehjem kan gøres mere rimelig. De ældre må ikke ende i fattigdom, når de bliver mest sårbare.

En borgers mor flyttede på plejehjem i Fredericia, faldt kvadratmeterne drastisk – men huslejen steg med 2.800 kroner. Med baggrund i borgerens offentlige opslag kræver politikere en afklaring af, hvorfor demente borgere skal betale for fællesarealer som om de boede i et privat lejeboligbyggeri. Det kan virke som et paradoks: En ældre borger flytter fra sin egen bolig til en plejebolig på et kommunalt plejehjem – og oplever alligevel en kraftig stigning i huslejen.

I opslaget på Facebook, der i weekenden blev delt vidt og bredt, beskriver borgeren, som AVISEN også talt med, hvordan borgerens mor efter flytningen til det kommunale plejehjem Hybyhus nu betaler 5.261 kroner i husleje for 39 kvadratmeter – næsten 3.000 kroner mere end i hendes tidligere almene bolig på 65 kvadratmeter.

Samtidig går 4.411 kroner til kost, hvilket betyder, at hun efter regningerne har 1.578 kroner tilbage af sin pension på 11.250 kroner. Når forsikring, TV og øvrige faste udgifter er betalt, resterer der 1.212 kroner om måneden til personlige fornøjelser, medicin og pleje.

Når ældre flytter fra deres egen bolig til en plejebolig, oplever mange, at huslejen stiger markant – selvom boligen bliver mindre. For Malene Søgaard-Andersen (SF) er problemet velkendt og uacceptabelt.

»Umiddelbart nej, det giver ikke mening,« siger hun. »Jeg ved godt, at det er et rigtig stort problem for mange ældre, der har en forholdsvis lav indkomst med deres pension.«

SF vil hæve ældrechecken

Hun peger på, at SF allerede har foreslået konkrete tiltag for at lette presset på de ældre.

»Det er også derfor, vi i SF har foreslået, at vi skal have hævet ældrechecken. Det er selvfølgelig landspolitik, men det vil hjælpe nogle af de ældre, der har allerfærrest ressourcer,« siger hun.

Ifølge Malene Søgaard-Andersen handler det ikke om luksus – men om værdighed.

»Når man skal på plejehjem, så er det jo ikke fordi, man har helt vildt meget overskud. Det kan være en hård tid både for den ældre og for familien. Og hvis det så samtidig også bliver en økonomisk udfordring, så bliver man jo dobbelt ramt – og det synes vi ikke, vi kan være bekendt,« siger hun.

Fællesarealer bør være kommunalt ansvar

Et af de spørgsmål, der har skabt debat, er, at ældre på kommunale plejehjem betaler husleje, der også dækker fællesarealer.

»Hvis der er noget lovgivning, der siger, at det skal man, så bliver vi jo nødt til at følge loven. Men hvis der ikke er det, så virker det helt pludseligt,« siger hun.

Hun sammenligner det med den måde, vi finansierer andre offentlige tilbud på.

»Når vores børn går i skole, så betaler vi jo gennem skatten. Vi betaler ikke særskilt for, at de kan bruge legepladsen eller deltage i aktiviteter. Så medmindre lovgivningen direkte siger, at de ældre skal betale for fællesarealer, så synes jeg bestemt, at det er noget, vi skal kigge på,« siger hun.

Hun mener, at fællesarealerne på plejehjem bør være en del af den kommunale drift.

»Det synes jeg bestemt, det burde,« siger hun.

Et fælles politisk ansvar

Spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for at sikre rimeligheden i ældres økonomi, er ifølge Søgaard-Andersen ikke alene et udvalgsanliggende.

»Det har selvfølgelig Senior- og Socialudvalget, men jeg tænker også, at det er et fælles ansvar i byrådet. Vi har jo ansvaret for alle borgere, der bor i kommunen,« siger hun.

Hun mener, at der er behov for både politisk vilje og lokal prioritering for at sikre, at de ældre får råd til en værdig tilværelse.

»Det er et kæmpestort problem«

For de borgere, der sidder tilbage med kun få hundrede kroner, når husleje og faste udgifter er betalt, er situationen ifølge Malene Søgaard-Andersen ikke bare vanskelig – men uholdbar.

»Det er jo et kæmpestort problem,« siger hun. »Og det er derfor, vi i SF har foreslået, at vi skal hæve ældrechecken, så de borgere, der har allermindst, får lidt mere at leve for.«

Hun tilføjer, at forslaget bør finansieres ved at droppe skattelettelser til de mest velhavende.

»Vi har foreslået, at det skal ske i stedet for at give skattelettelser til de allerrigeste i samfundet,« siger hun.

Grænsen for, hvad ældre skal betale

Malene Søgaard-Andersen mener, at ældre selvfølgelig skal betale for det, man også betaler for i et almindeligt hjem – men ikke mere.

»Det, man betaler for derhjemme – helt almindelige hverdagsudgifter for at få en hverdag til at hænge sammen – det kan man også forvente, man betaler for på et plejehjem. Men det skal jo ikke være sådan, at man bliver økonomisk presset, fordi man har brug for pleje,« siger hun.

Hun understreger, at det netop er det, der sker i dag.

»Når man havner i en situation, hvor man har brug for så meget hjælp og støtte, at man skal på plejehjem, så må det ikke være det, der vælter økonomien. Det kan vi ikke være bekendt,« siger hun.

»Der er ingen god forklaring«

Ifølge Søgaard-Andersen er det svært at forklare de ældre, hvorfor huslejen pludselig stiger med flere tusinde kroner, når de flytter i plejebolig.

»Der er jo ikke nogen god forklaring, for det giver ikke mening,« siger hun.

Hun mener, at det ikke kun er borgerne, men også de pårørende, der rammes.

»Vi skal kunne have en dialog med de pårørende. For det påvirker jo også familierne, når de ser, at deres forældre eller bedsteforældre ender i en økonomisk situation, der gør hverdagen urimeligt hård,« siger hun.

Hun efterlyser en grundig gennemgang af, hvad huslejen dækker, og hvordan den beregnes.

»Vi skal helt bestemt have fundet ud af, om der er nogle muligheder for at regulere, hvor meget man skal betale i husleje – og for hvad,« siger hun.

»Vi bliver ved med at kæmpe«

SF vil fortsætte arbejdet for at forbedre vilkårene for de ældre, lover Søgaard-Andersen.

»Vi bliver ved med at kæmpe for, at vi hæver ældrechecken for dem, der har allermindst,« siger hun.

»Det handler om værdighed. De ældre må ikke blive dobbelt ramt – først af sygdom, og så af økonomi.«

Palle Dahl: Det kan ikke være rigtigt, at ældre kun har få hundrede kroner tilbage

0
Palle Dahl: Det kan ikke være rigtigt, at ældre kun har få hundrede kroner tilbage

Ældre i plejebolig skal have et større rådighedsbeløb, og kommunen må tage ansvar for fællesarealer og basale udgifter. Det mener Palle Dahl (Æ) fra Danmarksdemokraterne.

En borgers mor flyttede på plejehjem i Fredericia, faldt kvadratmeterne drastisk – men huslejen steg med 2.800 kroner. Med baggrund i borgerens offentlige opslag kræver politikere en afklaring af, hvorfor demente borgere skal betale for fællesarealer som om de boede i et privat lejeboligbyggeri. Det kan virke som et paradoks: En ældre borger flytter fra sin egen bolig til en plejebolig på et kommunalt plejehjem – og oplever alligevel en kraftig stigning i huslejen.

I opslaget på Facebook, der i weekenden blev delt vidt og bredt, beskriver borgeren, som AVISEN også talt med, hvordan borgerens mor efter flytningen til det kommunale plejehjem Hybyhus nu betaler 5.261 kroner i husleje for 39 kvadratmeter – næsten 3.000 kroner mere end i hendes tidligere almene bolig på 65 kvadratmeter.

Samtidig går 4.411 kroner til kost, hvilket betyder, at hun efter regningerne har 1.578 kroner tilbage af sin pension på 11.250 kroner. Når forsikring, TV og øvrige faste udgifter er betalt, resterer der 1.212 kroner om måneden til personlige fornøjelser, medicin og pleje.

Når ældre flytter fra deres egen bolig til en plejebolig, oplever mange, at huslejen stiger markant, selvom boligen bliver mindre. For Palle Dahl (Æ) er det et tydeligt tegn på, at noget er galt.

»Det er måske bare et tegn på, at huslejen er for høj,« siger han.

Han mener, at det grundlæggende problem handler om, at mange ældre har for lidt tilbage, når de faste udgifter er betalt.

»Rådighedsbeløbet skal være noget højere. Det skal vi have gransket. For det kan ikke være rigtigt, at de ældre sidder tilbage med så lidt, at de knap nok kan leve,« siger han.

»Du kan ikke leve for 500 kroner«

Flere borgere i Fredericia har fortalt, at de efter husleje, kost og faste regninger kun har få hundrede kroner tilbage sidst på måneden. Det gør stort indtryk på Palle Dahl.

»Det er skræmmende at høre. Det må jeg blankt erkende. Det er skræmmende at høre, at de ikke har mere rådighedsbeløb. Det kan vi ikke være bekendt,« siger han.

Han tøver ikke med at kalde situationen uacceptabel.

»500 kroner til rådighed, når alle udgifter er betalt – det kan du ikke leve for. Du kan ikke engang købe en gave med det,« siger han.

Vil undersøge sagen nærmere

Palle Dahl lover at dykke dybere ned i sagen for at få et reelt billede af, hvor alvorlig situationen er.

»Jeg vil gerne dykke ned og se, om der er nogle konkrete tilfælde, hvor det står så slemt til. Hvis du siger, at det er sådan, så skal vi kigge intenst på det – helt sikkert. Og det bliver nok noget, det kommende byråd skal ændre,« siger han.

Han mener, at kommunen skal tage et langt større ansvar for de økonomiske rammer på plejehjemmene.

»Ældre skal ikke betale for fællesarealer«

For Palle Dahl er det helt forkert, at ældre beboere på plejehjem betaler husleje, der også dækker fællesarealerne.

»Nej, det skal de ikke. Det er en kommunal bygning, og der skal de ikke betale for fællesarealer. Det er kommunens opgave, helt sikkert,« siger han.

Han nævner et konkret eksempel fra plejehjemmet Othello, hvor beboerne ifølge ham uretmæssigt belastes økonomisk af udgifter, der burde ligge hos kommunen.

»Jeg har snakket med en borger og med forvaltningen. Vejen ned til Otello på Jernbanegade er i en miserabel tilstand, og det skal deles ud over beboerne. Det synes jeg er skræmmende,« siger han.

»Det skal ikke komme borgerne til skade, at vejen ikke er i orden. Det skal det ikke,« tilføjer han.

Ifølge Palle Dahl er sagen et udtryk for, at grænsen for, hvad man kan forvente, ældre skal betale for, er overskredet.

»Det samme gælder tilkørselsforhold og drift. Det skal ikke pålægges beboerne på et kommunalt plejehjem. Det skal det ikke. Det må vi have kigget på – og det skal til byrådet, helt sikkert,« siger han.

Et spørgsmål om værdighed

Palle Dahl understreger, at spørgsmålet om økonomi på plejehjem i sidste ende handler om værdighed og livskvalitet.

»De ældre skal have råd til at leve – ikke bare overleve. Når de har levet et langt liv, skal de ikke sidde tilbage uden penge. De skal have mulighed for at købe en gave til barnebarnet, gå til frisør, eller bare leve et liv med lidt overskud,« siger han.

Han mener, at ældre medborgere i forvejen har ydet deres del til samfundet, og derfor fortjener en basal økonomisk tryghed.

»Det skal ikke være sådan, at du efter et langt arbejdsliv skal sidde med et rådighedsbeløb, du ikke kan leve for. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt,« siger Palle Dahl.

Vil rejse sagen politisk

Han lover, at Danmarksdemokraterne vil tage sagen op i Fredericia Byråd.

»Vi skal have kigget på, om der er steder, hvor kommunen kan tage en større del af ansvaret. Indtægter og udgifter skal stå mål med hinanden,« siger han.

Selvom han ikke ønsker at placere skyld hos bestemte aktører, understreger han, at der er behov for handling.

»Jeg vil ikke pege fingre, men vi skal sikre, at borgerne ikke sidder i armod, bare fordi de bliver gamle. Det er ikke værdigt,« siger han.

17-årig død i trafikulykke

0

En 17-årig dreng mistede fredag livet i en trafikulykke på Skamlingvejen ved Kolding

Vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi udtaler til Ekstra Bladet, at to personbiler var involveret i sammenstødet, som skete på den trafikerede strækning syd for byen.

Den 17-årige sad i den ene bil og overlevede ikke sine kvæstelser. I den anden bil befandt der sig blandt andre en toårig pige, der blev kvæstet og nu modtager behandling.

Politiet arbejder fortsat på at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Socialdemokratiet møder byen: Gratis pølser og åbne samtaler

0

Fredericia går ind i de afgørende dage frem mod kommunalvalget den 18. november, og på Axeltorv mærkes valgrytmen allerede i luften.

Fredag eftermiddag havde Socialdemokratiet lejet Grill Pavilionen – den private pølsevogn, der til daglig står fast på torvet – og gjort dagens servering gratis som en gestus til de fredericianere, der lagde vejen forbi. Et telt med kaffe og læ var slået op ved siden af, og duften af pølser blandede sig med snakken fra vælgere, der ville høre mere om både politik og menneskerne bag.

På billedet ses blandt andet byrådsmedlemmerne Ole Steen Hansen og borgmester Christian Bro i samtale.

Blandt dem stod en af valgets nye kandidater, Allan Pertti Frandsen, midt i den uformelle valgdagsnærhed. Han hilste på borgere, partifæller og nysgerrige forbipasserende, mens både gruppeformand John Erik Nyborg og borgmester Christian Bro var til stede og tog del i snakken. For Frandsen, der for første gang stiller op til kommunalvalget i Fredericia, var dagen både intens og opløftende.

»Det er helt fantastisk. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi kan kombinere det praktiske i valgkampen med det hyggelige. De forbipasserende her på Axeltorv er faktisk glade for, at vi har gjort os den umage at stille teltet op og give en gratis pølse med brød,« siger han og smiler, mens endnu en borger stopper ved pølsevognen.

Det uformelle møde med vælgerne ligger ham tydeligvis på sinde. Han vender sig jævnligt mod de mennesker, der søger kontakt – ofte uden en bestemt dagsorden, men med et behov for at blive hørt.

»Folk vil gerne snakke om deres hverdag. Det, de står i. Og så er det vores opgave som Socialdemokratiet i Fredericia først og fremmest at lytte,« siger han.

Allan Pertti Frandsen og Aase.

For Frandsen har valgkampen også åbnet døren til gamle forbindelser. Fredagens arrangement blev endnu et eksempel på, hvor tæt Fredericia er som by. Midt i samtalerne løb han ind i Aase, som han på det seneste har mødt flere gange i Jyllandsgade ved partiets valgcafé.

»Det er jo helt fantastisk. Jeg har mødt flere, jeg ikke har set i mange år. Blandt andet Aase, som jeg har hilst på flere gange oppe i Jyllandsgade. Under vores snak fandt vi ud af, at hun er mor til en af mine tidligere klassekammerater. Det siger noget om, hvor tæt Fredericia hænger sammen,« siger han.

Lokalformand Karsten Cordtz havde det store smil fundet frem.

Uanset om samtalerne drejer sig om gamle dage, om hverdagens udfordringer eller om byens fremtid, vender Frandsen igen og igen tilbage til det, der fylder i hans kampagne: tryghed og velfærd.

»En hverdag, der fungerer, har altid været en socialdemokratisk værdi. Denne gang siger vi tryghed og velfærd, fordi det er dét, vi gerne vil levere til fredericianerne,« siger han.

Der var rigeligt med roser at finde på Axeltorvet fra de forskellige kandidater.

På torvet står solen lavt, og valskiltene indrammer pladsen som en påmindelse om, at beslutningen nærmer sig. Den 18. november går fredericianerne til stemmeurnerne. For Allan Pertti Frandsen handler de sidste dage om præcis det, fredagens møde viste: at stå til rådighed, være tilgængelig – og lytte.

Susanne Eilersen ønsker nyt botilbud til unge udviklingshæmmede

0
Susanne Eilersen ønsker nyt botilbud til unge udviklingshæmmede

Flere unge udviklingshæmmede i Fredericia bor stadig hjemme hos deres forældre, fordi der mangler botilbud. Dansk Folkeparti vil nu tage initiativ til at få bygget et nyt tilbud for at nedbringe ventelisterne.

Der er venteliste på 8-10 unge mennesker, der arbejder på Proaktiv i Fredericia, men som fortsat bor hjemme, fordi kommunen ikke kan tilbyde dem en bolig. Det har overrasket Susanne Eilersen (DF), medlem af Senior- og Socialudvalget, der nu vil tage sagen op politisk.

»Jeg har talt med nogle forældre. Det er nogle unge mennesker, som arbejder ude på ProAktiv, og som skal ud at bo i botilbud, fordi de ikke kan klare sig selv. Der er i hvert fald 8-10 stykker derude, som har stået på venteliste til en bolig rigtig længe,« siger hun.

Unge i slut-20’erne bor stadig hjemme

Ifølge Eilersen er flere af de unge på ventelisten sidst i 20’erne. Mange af dem har arbejdet på Proaktiv i årevis, men bor stadig hjemme hos deres forældre – en situation, hun kalder både urimelig og uholdbar.

»De er jo sidst i 20’erne, nogle af dem her, og bor jo så stadigvæk hjemme hos forældrene. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, hverken for de unge mennesker eller for forældrene,« siger hun.

Proaktiv er en kommunal arbejdsplads for borgere med særlige behov. Her deltager unge med udviklingshandicap i beskæftigelse og social træning, men ifølge Eilersen er det paradoksalt, at de ikke samtidig får mulighed for at flytte i egen bolig.

»Jeg var ikke bekendt med, at der var sådan en faktisk stor venteliste for unge mennesker, som har arbejdet på Proaktiv. Det har jeg ikke rigtig hørt noget om før, og det kom faktisk bag på mig,« siger hun.

Dansk Folkeparti vil tage sagen op

Eilersen mener, at Fredericia Kommune skal tage ansvar og se på, om der kan etableres et nyt botilbud målrettet denne gruppe unge.

»Dansk Folkeparti vil i næste valgperiode arbejde for at kigge på, om man kunne etablere et nyt botilbud for de her unge mennesker ude på Proaktiv, så vi kan få ventelisterne ned,« siger hun.

For Dansk Folkeparti handler det ifølge Eilersen om både tryghed og værdighed – for både de unge og deres familier.

»Når man er over 26 år, skal man kunne leve et liv som voksen. Det er ikke rimeligt, at man som udviklingshæmmet skal blive boende hjemme, fordi der ikke findes et sted at flytte hen. Det slider også på forældrene,« siger hun.

Et voksende problem

Flere kommuner landet over oplever stigende pres på botilbuddene til borgere med udviklingshandicap. Efterspørgslen vokser, men kapaciteten følger ikke med.
Fredericia har de seneste år haft fokus på området gennem blandt andet Proaktiv og andre socialpædagogiske indsatser, men ifølge Eilersen er der stadig et efterslæb.

»Det er et område, vi skal turde tage fat i. De her unge mennesker fortjener at have deres eget liv, ligesom alle andre. Og det kan vi kun sikre ved at skabe nye muligheder,« siger hun.

Hun tilføjer, at Dansk Folkeparti vil rejse sagen i Senior- og Socialudvalget umiddelbart efter valget.

»Det er i hvert fald noget af det, som Dansk Folkeparti vil tage op her lige efter et valg og kigge på. For vi kan ikke blive ved med at lade som om, det her problem ikke findes,« siger hun.

Et spørgsmål om ansvar og værdighed

Ifølge Eilersen handler debatten om mere end blot byggeri og budgetter. Den handler om at skabe et samfund, hvor der er plads til alle – også dem, der ikke kan klare sig selv.

»Vi har et ansvar som samfund for at sikre, at de unge med særlige behov ikke bliver glemt i systemet. De skal have et hjem, hvor de føler sig trygge og kan udvikle sig – og forældrene skal have ro i maven,« siger hun.

Hun understreger, at sagen ikke handler om partipolitik, men om menneskelig anstændighed.

»Det er ikke rimeligt, at voksne mennesker skal bo hjemme, fordi systemet ikke har løsninger til dem. Det skal vi lave om på,« siger Susanne Eilersen.

Fra solceller til skolepolitik – Strib fik skarp valgdebat i Brændeskovhallen

0
Fra solceller til skolepolitik – Strib fik skarp valgdebat i Brændeskovhallen

Et tæt pakket vælgermøde i Brændeskovhallen i Strib viste både uenighed og vilje til samarbejde, da ni lokale kandidater fra fem partier diskuterede solceller, trafik og skolepolitik foran et engageret publikum.

Solceller splitter – men alle vil have grøn energi

Det lokale vælgermøde i Brændeskovhallen i Strib torsdag aften blev en levende illustration af, hvordan grøn omstilling for alvor rammer den kommunale virkelighed. Solcelleanlæg, støj fra industrien og kystbeskyttelse delte kandidaterne – men bag uenighederne lå en fælles erkendelse af, at Middelfart Kommune står foran store beslutninger om natur, erhverv og borgerliv.

»Vi skal være bevidste om, at vi har et ansvar for at nedsætte vores klimaforurening i vores kommune. Den mulighed, der er lige nu, det er solcelleparker,« sagde Jes Rønn Hansen (A) og tilføjede: »Men hvad er alternativet? Vi kan sætte solceller på alle offentlige bygninger, men det dækker ikke 5 % af behovet.«

Venstres Marc Melgaard var enig i målet, men kritisk over for processen: »Vi har brugt rigtig mange timer i dialog med kommunen. Men jeg synes ikke, man har gjort sit arbejde. Vi har sagsbehandlet den her solcellepark i månedsvis uden reelt resultat.«

Alternativets Linda Frølund slog på, at grøn energi skal tænkes helhedsorienteret: »Jeg går ind for solceller. Men vi skal gøre det rigtigt og med respekt for naturen. Vi kan integrere anlæggene i landskabet, så det ikke ødelægger biodiversiteten.«

Venstres Karin Riishede pegede på: »Det at være med til at sætte solceller op er ikke rentabelt, og det er derfor, at projektet er er gået i stå. Der mangler udvikling, og vi må insistere på, at der bliver handlet.«

De grønne diskussioner handlede ikke kun om strøm, men også om støj og kystbeskyttelse. Flere borgere rejste problemer med industristøj og frygt for stigende vandstand. Her pegede Lars Boesen (B) på, at »kommunen skal tage ansvaret for at dokumentere problemerne, så vi kan påvirke Folketinget«. Linda Frølund tilføjede, at »vi kan ikke bare tage høreværn på og håbe, at det går over. Vi skal gøre noget ved det.«

Trafikken kvæler Strib

Et andet gennemgående tema var trafikken gennem Strib og Røjle. Flere kandidater mente, at en omfartsvej er nødvendig for både sikkerhed og udvikling.

»Omfartsvejen har ligget på tegnebrættet i 15-20 år uden at blive til noget,« sagde Marc Melgaard (V). »Til gengæld kan man godt finde 45 millioner kroner til et sejlskibsprojekt. Det er dyrt at lade være at handle.«

Jes Rønn Hansen (A) opfordrede til økonomisk realisme: »En omfartsvej til 40 millioner er det halve af kommunens anlægsbudget. Vi er nødt til at tage det i etaper og prioritere rigtigt.«

Søren Harders (V) pegede på, at »elbiler fylder mere end før – vi kører større biler på de samme små veje, og det kræver nye løsninger.«

Klassestørrelser og konsekvens

Debatten om klassestørrelser og trivsel viste, hvordan folkeskolen stadig er kommunalpolitikernes mest følsomme emne. Alle kandidater talte for mindre klasser og bedre trivsel – men fra forskellige vinkler.

»Den ideelle klassestørrelse er 22 elever,« sagde Lars Boesen (B). »Så har du både ro og mulighed for at finde en god ven.«

Linda Frølund (Å) trak på egne erfaringer som mor: »Jeg har siddet bagi klassen i to uger med min søn, fordi han ikke kunne klare at være der. Vi skal matche børnene bedre med de rette tilbud.«

Morten Weiss Pedersen (C) mente, at ressourcerne bruges forkert: »Børnetallet falder, lærerstillinger falder – men antallet af ledere og konsulenter stiger. Det dur ikke.«

Og Venstres Søren Harders supplerede: »Vi skal ikke bare tale om tal. Det handler også om, at bilerne, familierne og hverdagen har ændret sig. Vores skoler skal følge med.«

Borgerinddragelse og diversitet

En yngre vælger i salen spurgte til manglen på diversitet i byrådet – både når det gælder køn, alder og baggrund – og opfordrede kandidaterne til at arbejde for et byråd, der i højere grad afspejler befolkningen. Spørgsmålet udløste bred enighed om, at flere forskellige stemmer skal høres i kommunalpolitikken.

»Det er jo simpelt: I får dem, I stemmer på,« sagde Lars Boesen (B) med et smil. »Men vi skal inddrage borgerne meget tidligere i beslutningsprocessen – ikke bare præsentere planer, når alt er besluttet.«

Linda Frølund (Å) sagde det mere direkte: »Vi må have lidt ben i næsen på rådhuset. Der er brug for flere, der tør tage diskussionerne – også som kvinder.«

I Strib fungerer demokratiet stadig

Aftenen i Brændeskovhallen blev et øjebliksbillede af dansk lokalpolitik anno 2025: konkret, jordnær og fuld af dilemmaer.
Grøn omstilling, trafik og trivsel er ikke abstrakte temaer her – de er en del af hverdagen.

Når kandidater og borgere kan mødes på tværs af partier og holdninger, peger det mod noget sjældent i dansk politik: et lokalt demokrati, der stadig fungerer.

»Vi skal styrke den almene skole og skabe ordentlige rammer for industrien«

0
»Vi skal styrke den almene skole og skabe ordentlige rammer for industrien«

Når Jakob Tønnesen stiller op til byrådet i Middelfart Kommune for Socialdemokratiet, er det med et klart fokus på folkeskolen, ungdommen og balancen mellem vækst og sammenhængskraft.

»Jeg går til valg på, at der skal være flere lærere i klasselokalet. Det er helt afgørende for, at vi kan styrke den almene skole,« siger Jakob Tønnesen.

Han trækker på sin baggrund med syv års erfaring i skolebestyrelsesarbejde og ser flere lærere som en forudsætning for at løfte folkeskolens kvalitet:

»Hvis vi fortsætter som nu, risikerer vi, at flere og flere børn får behov for specialtilbud. Det presser både skolerne fagligt og økonomisk. Vi skal tilbage til kernen – det, der sker i klasselokalet, når eleverne møder ind.«

For Tønnesen er det ikke kun et spørgsmål om flere ressourcer, men også om at turde prioritere.
»Velfærd handler i bund og grund om prioritering. Jeg vil hellere styrke ungdommen og vores skoler end udvide ældreområdet,« siger han.

Han peger på, at det lokale skoleinitiativ “Sankt Hans-forliget” – hvor der blev tilført 27 millioner kroner over tre år – har været et vigtigt skridt, men at indsatsen skal fortsætte.
»Det var et rigtig godt initiativ, men vi må ikke glemme det. Vi skal løfte skolen yderligere. Det kræver investeringer og en ny prioritering,« siger han.

Jakob Tønnesen stiller op som ny kandidat og lægger vægt på at bringe ordentlighed ind i det politiske arbejde.
»Jeg har aldrig siddet i byrådet før, men jeg tror på, at man kommer langt med ordentlighed. For mig handler det om at respektere andre og spille efter bolden – ikke efter manden. Vi skal kunne udfordre hinanden uden at blive personlige,« siger han.

Han mener, at samarbejde og respekt er en forudsætning for, at byrådet kan løse de store opgaver.
»Når vi mødes og diskuterer politik, skal vi huske, at det handler om idéer og holdninger – ikke om personer. Det er sådan, vi skaber resultater,« siger han.

Ud over skoleområdet har Tønnesen et klart blik for trafik og lokaludvikling. Som daglig pendler ser han muligheder i at styrke den kollektive transport og forbinde byerne bedre.
»Når højhastighedsbanen kommer, må vi ikke glemme den gamle bane mellem Middelfart og Odense. Den bør udvikles til en nærbane med hyppige afgange, så den fortsat binder vores byer sammen,« siger han.

Han peger på, at netop byer som Nørre Aaby, Ejby og Gelsted risikerer at tabe pusten, hvis infrastrukturen ikke prioriteres.
»Vi skal sikre, at de mindre byer fortsat er attraktive. Jeg tror på fleksible løsninger – for eksempel busser, man kan tilkalde via en app i yderområderne. Vi skal bruge teknologien til at skabe sammenhæng,« siger han.

Ordentlige rammer for industrien og grønne mellemrum

For Jakob Tønnesen hænger vækst og grøn udvikling tæt sammen. Han ser industrien som en central drivkraft i Middelfarts økonomi – men understreger, at væksten skal ske med omtanke.
»Vi skal fortsætte med at skabe ordentlige rammevilkår for industrien. Det er her, arbejdspladserne skabes. Samtidig skal vi udvikle vores byer, men uden at de vokser sammen. Vi skal bevare de grønne områder mellem byerne – det er en del af vores identitet som kommune,« siger han.

Jakob Tønnesens vision for de kommende fire år er klar: Middelfart skal fortsætte sin udvikling som en attraktiv, ansvarlig og sammenhængende kommune, hvor der både er plads til vækst, grønne løsninger og stærke velfærdsinstitutioner.
»Vi skal styrke den almene skole, skabe gode vilkår for vores industri og passe på vores grønne områder. Det handler om at skabe balance – mellem unge og ældre, mellem by og land, mellem udvikling og ansvar,« siger Jakob Tønnesen.

Fem dage før valget holder Ulrik Soll, Liberal Alliance fast i mærkesagerne

0
Ulrik Soll under Tv-interviewet d. 13. november 2025 om KV25
Ulrik Soll under Tv-interviewet d. 13. november 2025 om KV25

Fredericia AVISEN havde onsdag d. 13. november 2025 – fem dage før kommunalvalget – besøg af Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Ulrik Soll. Det blev til en samtale om den politiske situation netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtige temaer og valgkampens sidste dage fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

Liberal Alliances Ulrik Soll gør status fem dage før kommunalvalget i Fredericia. Efter fem måneder med intens valgkamp er mærkesagerne kun blevet vigtigere, og kandidaten lover fuld energi helt frem til den 18. november.

Ulrik Soll ser frem mod valgdagen i intens slutspurt

Fem måneder efter sidst at have gæstet studiet gør Liberal Alliances kandidat i Fredericia, Ulrik Soll, status på en valgkamp, der både har udfordret, udviklet og styrket ham frem mod kommunalvalget den 18. november. Og meget tyder på, at intensiteten kun stiger i de sidste dage. »Først vil jeg sige, at det er fedt at være tilbage her i studiet. Og ja, det er faktisk allerede gået fem måneder. Og det bevidner bare, at tiden flyver et sted her inden kommunalvalget,« siger Ulrik Soll.

Mere indblik og skarpere prioriteringer

Siden sidste interview den 7. maj har han både været på kurser på Christiansborg, ført en lokal valgkamp parallelt med fuldtidsarbejde og fået et markant større indblik i kommunens udfordringer. »Det jeg lægger vægt på, når jeg kigger tilbage, det er, at jeg har fået meget mere indblik i, hvad der foregår og hvad der er vigtigt i Fredericia. Og de mærkesager, jeg nævnte tidligere … jeg synes faktisk, at de er blevet endnu mere vigtige nu her.«

Hans tre centrale mærkesager er fortsat: børn og undervisning, erhverv, og integration.

Her er særligt folkeskolen en bekymring: »Jeg tror, mange af jer ved, at vi har desværre en kedelig dumpeprocent i folkeskolerne på matematik og dansk. Og det skal vi gøre noget ved, og det skal helst være i går end i dag.«

Han peger samtidig på behovet for at rumme både fagligt stærke elever og dem, der har brug for ekstra støtte – præcis som han selv oplevede det i sin skoletid.

Erhverv og integration hænger sammen

For erhvervslivet handler det om at skabe rammer, der gør Fredericia attraktiv for både virksomheder og arbejdskraft.»Hvis man har et godt erhvervsliv, så bringer det mere værdi på andre områder.«

På integrationsområdet mener Soll, at Fredericia halter. »Det faktisk viser, at omkring 61 procent af indvandrere med anden etnisk baggrund er i arbejde i Fredericia. Og jeg siger så, at det er jo kun 61 procent. Hvad med de resterende? Gør vi nok for dem?«

Han efterlyser hurtigere danskundervisning, bedre anerkendelse af udenlandske uddannelser og et kommunalt fokus på at matche talenter med relevante job.

Valgkampens sidste dage er afgørende

Når talen falder på valgkampens metoder, står budskabet klart: »Valgplakater, om man kan lide det eller ej, det virker.«

Men endnu vigtigere er mødet med borgerne: »Det, jeg tror, er det allervigtigste, Erik, det er simpelthen den der engagement med borgerne, hvor man lige får en lille snak med dem.«

De sidste dage bliver intense. »Jeg forventer, at jeg får endnu mindre søvn … og det er måske lidt alle mod alle, fordi folk vil jo gerne vise deres respektive flag.«

Et budskab om økonomisk ansvarlighed

Afslutningsvis sender han en klar opfordring til borgerne om at tænke økonomi ind i deres kryds. »Kommunens opgave er at forvalte borgernes penge og give dem en god service … Man skal bare bruge sund fornuft.«

Og skulle man møde ham i weekenden, er han nem at kende: »Hvis I har nogle spørgsmål inden valg, så kan I nok finde mig i byen herovre weekend, hvor jeg render rundt og deler flyers ud.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-interview med Ulrik Soll d. 13. november 2025 om KV25
Fredericia skriver energihistorie: Everfuel-anlæg bliver verdens første, der stabiliserer elnettet og producerer grøn brint

Fredericia skriver energihistorie: Everfuel-anlæg bliver verdens første, der stabiliserer elnettet og...

0
Fredericia er nu centrum for en global energimilepæl. Everfuels HySynergy-anlæg er som det første i verden blevet godkendt til samtidig at stabilisere elnettet og...