Ungdommens Hus har de seneste år gennemgået en enorm udvikling. Hvor det tidligere primært appellerede til en snæver gruppe af unge, har vi arbejdet målrettet på at skabe et sted, der er for ALLE unge – og det er godt på vej til at lykkes! Målet er, at det bliver et samlingspunkt, hvor alle unge føler sig velkomne, og hvor de kan deltage i meningsfulde aktiviteter i fællesskab.
Denne forandring er vigtig for hele Fredericias fritidsliv. Hvis vi skal have et godt samlingssted for de 15-25-årige, er det afgørende, at Ungdommens Hus er åbent, trygt og indbydende.
For at sikre dette har vi taget flere initiativer:
Et nyt og mere indbydende udtryk: Graffiti og tags er fjernet fra væggene både indendørs og udendørs, togvognen er fjernet og grafitti-væggen er flyttet ned bagved. Derudover har åbningen af den nye streetsportshal gjort området mere åbent og inviterende
Ferietilbud og aktiviteter: Mange af kommunens ferieaktiviteter og Ungdomskolens tilbud tager i dag udgangspunkt i Ungdommens Hus både ude og inde. Vi ser stor tilslutning til disse aktiviteter, og det glæder os at se, hvordan unge bruger stedet til at mødes og opleve fællesskab
Et hus for alle unge: Vi fortsætter med at gøre huset mere attraktivt for endnu flere unge. Vi ønsker, at både de unge selv og deres forældre skal se huset som et trygt og inspirerende sted
Vi er ikke i mål endnu, men vi har nået langt. Ungdommens Hus er i dag et helt andet sted, end det var for bare tre år siden. Vi arbejder målrettet på, at endnu flere unge – uanset baggrund – får lyst til at bruge huset.
Mandagens byrådsmøde i Fredericia er omgivet af stor opmærksomhed, da 1. viceborgmester Søren Larsen ønsker at træde tilbage fra byrådet. En beslutning, der kræver godkendelse, og som samtidig betyder, at Larsens poster skal genbesættes. Det har skabt debat både i pressen og i de politiske kulisser, da flere poster fordeles i kølvandet på hans beslutning og det faktum, at 2025 er et valgår. Nu er dagsordenen til mødet offentliggjort.
Som følge af Larsens udtræden af byrådet vil Dorthe Fallesen Frimann overtage hans plads i byrådet, hvis det byrådet følger indstillingen til den sag. Det betyder dog ikke, at Fallesen ikke skal overtage Larsens poster. I stedet er der lagt op til, at Vibe Dyhrberg bliver den nye 1. viceborgmester, Bente Ankersen skal ind i Økonomi- og Erhvervsudvalget, og David Gulløv udnævnes til medlem af Senior- og Socialudvalget. Det har især været formandsposten i Senior- og Socialudvalget, der har skabt debat.
I kulissen spørger Enhedslistens Cecilie Roed Schultz, som flere politikere har peget på som en værdig formand for Senior- og Socialudvalget. Men det ser ikke ud til at blive resultatet af de politiske forhandlinger.
Socialdemokratiets top har valgt at indstille David Gulløv, som er i gang med sin første byrådsperiode. Han har ikke tidligere erfaring med Senior- og Socialområdet, og det har fået flere til at stille spørgsmålstegn ved hans kompetencer til at påtage sig en så tung post, hvor heller ikke Søren Larsen lykkes med at vende økonomien. Det er en post, der rummer store udfordringer, især da det har været i pressens søgelys det seneste år med blandt andet skærpet tilsyn på bostedet Kobbelgården og en dårlig rapport fra plejecentret Hybyhus.
Borgmester Christian Bro ser dog ikke noget problem i Gulløvs manglende erfaring.
– Da jeg var i gang med min første byrådsperiode, blev jeg også udvalgsformand, da Søren Larsen trak sig et år inde i perioden. Jeg ser derfor ikke noget problem i det, siger Christian Bro.
I forvaltningsteksten fremgår det, at såfremt en 1. viceborgmester udtræder i valgperioden, skal genbesættelsen ske ved et flertalsvalg af den samme gruppe, der har indvalgt medlemmet, der udtræder. Det samme gælder for ledige pladser i stående udvalg. Socialdemokratiet har derfor ifølge den kommunale styrelseslov ret til at udpege nye medlemmer til de ledige poster, men et flertal i byrådet skal stemme for.
Socialdemokratiet har til forvaltningen oplyst, at følgende personer ønskes udpeget til de ledige poster, med virkning fra 1. januar 2025:
Økonomi- og Erhvervsudvalget: Søren Larsen udtræder, Bente Ankersen indtræder, og der skal vælges en ny næstformand.
Senior- og Socialudvalget: Søren Larsen udtræder, David Gulløv indtræder, og der skal vælges en ny formand.
Bevillingsnævnet: Søren Larsen udtræder, John Nyborg indtræder.
Den Selvejende Institution Ulleruphus: Søren Larsen udtræder, David Gulløv indtræder.
Frivilligcenteret: Søren Larsen udtræder, David Gulløv indtræder.
Handicaprådet: Søren Larsen udtræder, David Gulløv indtræder.
Social- og Sundhedsskolen (bestyrelsesmedlem): Søren Larsen udtræder, Ole Steen Hansen indtræder.
Trekantområdets Brandvæsen (beredskabskommissionen): Søren Larsen udtræder, John Nyborg indtræder.
Valgstyreformand, Fredericia Gymnasium: Søren Larsen udtræder, David Gulløv indtræder.
Suppleant for borgmesteren til KL’s delegeretmøder og repræsentantskab: Søren Larsen udtræder, Bente Ankersen indtræder.
Nu er det op til byrådet på mandag at beslutte, om de følger indstillingen til sagen, og om Socialdemokratiet har et flertal til at gennemføre ovenstående rokade.
Fredericia AVISEN har forsøgt at få kommentarer fra flere af de borgerlige partier, men ingen har ønsket at stille op til interview.
Salling Group, der ejer supermarkedskæderne Bilka, Føtex og Netto, står nu over for en politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden. Anmeldelsen sker efter flere konstaterede overtrædelser af tobaksreklameloven, hvor tobaksvarer og nikotinposer har været synlige for kunderne i flere af koncernens butikker.
Forbrugerombudsmanden: Et klart signal fra lovgiver
Ifølge tobaksreklameloven må tobaksprodukter og tobakssurrogater ikke være synlige i supermarkeder og andre salgssteder, medmindre der er tale om specialbutikker. Butikker skal derfor skjule varerne, for eksempel bag låger eller forhæng. Forbrugerombudsmand Torben Jensen forklarer i en pressemeddelelse, hvorfor loven er vigtig:
– Tobaksreklamelovens totale forbud mod at vise tobaksprodukter er vedtaget for ikke at friste særligt børn og unge. Lovgiver har dermed ønsket at sende et klart signal om, at brug af tobak og tobakssurrogater er stærkt sundhedsskadeligt, udtaler Torben Jensen.
15 ulovlige tilfælde
Forbrugerombudsmandens anmeldelse bygger på 15 konkrete tilfælde, hvor tobaksvarerne ikke var skjulte. I flere af Salling Groups butikker var plastikforhæng, der skulle dække varerne, trukket fra i længere tid, hvilket ifølge Forbrugerombudsmanden er i strid med loven.
Sagen begyndte i januar 2024, da Sikkerhedsstyrelsen modtog en klage over synlige tobaksvarer i en af Salling Groups butikker. Klagen blev videresendt til Forbrugerombudsmanden, som herefter gennemførte egne undersøgelser. Det førte til dokumentation af 12 tilfælde i fem byer. Derudover blev yderligere tre tilfælde indberettet af en klager fra en sjette by.
Hvad siger loven?
Ifølge tobaksreklamelovens § 5 a og en tilhørende bekendtgørelse fra 2021 skal tobaksvarer gemmes væk og kun fremvises efter forespørgsel fra kunder. Lovens formål er at begrænse eksponering for tobak og dermed reducere risikoen for, at særligt unge bliver fristet til at begynde at ryge.
For supermarkedskæder som Bilka, Føtex og Netto betyder det, at alle tobaksvarer skal være skjulte – for eksempel under disken, bag låger eller dækket af forhæng.
Mulige konsekvenser for Salling Group
Politianmeldelsen kan føre til bødestraf for Salling Group, hvis anklagen fører til en dom. Størrelsen af en eventuel bøde afhænger af sagens vurdering, men Forbrugerombudsmandens beslutning sender ifølge Torben Jensen et signal om, at lovens regler skal overholdes konsekvent.
Salling Group har endnu ikke kommenteret politianmeldelsen offentligt.
Silvan A/S risikerer nu en politisag, efter at Konkurrencerådet har besluttet at anmelde byggemarkedskæden for gentagne overtrædelser af betalingsloven. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har Silvan tre gange siden 2018 opkrævet ulovlige gebyrer fra kunder, der har betalt med betalingskort som Mastercard.
Gentagne overtrædelser trods påbud
Sagen begyndte i sommeren 2018, hvor Silvan første gang fik et påbud om at stoppe med at opkræve gebyrer for kortbetalinger. Problemerne gentog sig dog i 2019, og igen i november 2023 opkrævede Silvan et gebyr for en betaling med Mastercard i en af kædens butikker. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet, at også dette gebyr var i strid med betalingsloven.
– Det er vigtigt, at forbrugerne kan betale sikkert og trygt, og at de kan gennemskue, hvad varen koster. Det indebærer blandt andet, at erhvervsdrivende ikke må opkræve et gebyr af forbrugere, som betaler med de mest almindelige betalingskort som eksempelvis Visa, Dankort eller Mastercard, udtaler kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Michael Høg Riis, i en pressemeddelelse.
Fejl på terminaler eller systematisk problem?
Silvan har forklaret, at gebyrerne skyldes tekniske fejl på virksomhedens betalingsterminaler. Kæden oplyser, at man har iværksat en række tiltag for at sikre, at det ikke sker igen. Alligevel har de gentagne tilfælde nu fået Konkurrencerådet til at skride til politianmeldelse med henblik på at få pålagt en bøde.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen understreger, at de som uafhængig myndighed har ansvaret for at sikre overholdelse af betalingsloven. Ifølge styrelsen er det en alvorlig sag, når erhvervsdrivende overtræder lovgivningen gentagne gange, selv efter at have fået påbud om at stoppe ulovlig praksis.
Silvan har endnu ikke kommenteret sagen yderligere offentligt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afsluttede deres afgørelse den 29. november 2024.
Den kommende kontanthjælpsreform, som træder i kraft den 1. juli 2025, forventes at få stor betydning for mange tusinde personer i Danmark – herunder også borgere i Middelfart Kommune. På et møde i Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den 4. december blev udvalget orienteret om reformens hovedpunkter, og formanden, Morten Weiss-Pedersen (C), deler nu sine tanker om udfordringer og konsekvenser, den kan medføre for kommunen.
Morten Weiss-Pedersen er byrådsmedlem i Middelfart Kommune for Det Konservative Folkeparti. Han er formand for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget og medlem af Økonomiudvalget.
Reformen, der er vedtaget af et bredt politisk flertal i Folketinget, indfører blandt andet en ny ydelsesstruktur med fire grundlæggende satser, afskaffer 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet og indfører en arbejdspligt for visse grupper. Den skal ifølge regeringen gøre systemet mere gennemskueligt og øge incitamentet til at tage lavtlønsarbejde.
– Man kan sige det på den måde, at Folketinget virkelig har vedtaget en reform her, som i høj grad forsøger at lægge pres på folk for at komme i beskæftigelse. Men det er jo noget, vi, uanset hvad vi måtte mene om det, skal administrere i henhold til loven. Det er jo vedtaget af et bredt politisk flertal på Christiansborg, indleder Morten Weiss-Pedersen.
Drastiske ændringer for borgere
Reformen vil berøre omkring 451 borgere i Middelfart Kommune, der enten modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller tilsvarende ydelser. En stor del af borgerne vil mærkbart kunne mærke konsekvenserne i deres økonomi.
– Jeg vil sige, at der bliver stillet flere krav til borgerne i Middelfart Kommune. Politisk set er det jo et udtryk for, at man har tillid til, at folk gerne vil arbejde. Men der vil selvfølgelig være nogen, som oplever det som ubehageligt. Jeg tror, at ydelserne fra sommeren 2025 for mange borgere vil blive drastisk reduceret – og det er faktisk ret drastisk, forklarer Morten Weiss-Pedersen.
Reformens formål er blandt andet at skabe en tydelig økonomisk gevinst ved lavtlønsarbejde. Dette sker gennem en ny ydelsesstruktur med en mindstesats, grundsats, forhøjet sats og en hjemmeboendesats samt tillæg til enlige forældre og familier med børn.
Besparelser og udfordringer
Selvom reformen vil medføre nogle besparelser for kommunen, er det endnu uklart, hvor store disse bliver.
– Alt andet lige, når ydelserne for en hel del borgere bliver sat ned, så vil man selvfølgelig spare nogle penge. Det er ikke muligt at lave en helt præcis beregning over, hvor meget det giver i samlet besparelse, men der bliver en besparelse, siger Weiss-Pedersen.
Samtidig påpeger han, at implementeringen af reformen vil stille store krav til kommunens medarbejdere.
– Det bliver jo også en udfordring for vores medarbejdere. Hvis du skal til at fortælle borgere, der har været vant til et bestemt ydelsesniveau, at det pludselig bliver drastisk reduceret, så kan der opstå mange frustrationer. Det bliver ikke nemmere at være en del af vores forvaltning, det gør det ikke. Men som sagt, så er det jo ikke noget, der er groet i vores baghave. Det her er et bredt politisk forlig på Christiansborg, og som de yderste led bliver vi altid sat til at administrere det. Og det gør vi så, siger han.
Udvalgets rolle og fokus
For at sikre en vellykket implementering forklarer Morten Weiss-Pedersen, at Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget vil følge udviklingen tæt og løbende holde sig orienteret.
– Vi vil bede forvaltningen om på hvert møde at give os en lille status på, hvordan det forløber. Det er selvfølgelig noget, vi vil følge meget tæt, fordi der er en hel masse mennesker, hvis hverdag i den grad bliver påvirket af det her, siger Weiss-Pedersen.
Reformen kommer også med et nyt fokus på arbejdspligt for visse borgere, hvilket ventes at øge arbejdsudbuddet lokalt.
– Alt andet lige vil det her være med til at øge arbejdsudbuddet i Middelfart. Vi er jo heldigvis stadigvæk i en unik situation i Danmark, hvor der aldrig har været så mange i beskæftigelse, siger han.
En udfordring for kommunen
Morten Weiss-Pedersen afslutter med at understrege, at reformen er en af de største udfordringer, kommunen nogensinde har stået over for på beskæftigelsesområdet.
– Jeg vil sige, at det her nok er en af de største udfordringer, vi nogensinde har haft. Man strammer kravene i den grad. Heldigvis har vi nogle dygtige medarbejdere, og vi støtter dem selvfølgelig i udvalget i det omfang, det er nødvendigt, siger han.
Kommunen har frem til marts 2025 til at forberede sig på at implementere de nye regler.
Der findes forskellige steder rundt omkring i Fredericias villakvarterer 33 træhuse, som har en særlig historie bag sig. Det er de såkaldte Finnehuse, og de stammer fra slutningen af 1940’erne og starten af 1950’erne. På denne tid var der en stor mangel på boliger, både i Fredericia og i Danmark generelt. Anden Verdenskrig var overstået, men det tog flere år før samfundet var klar til en almindelig hverdag igen. Under verdenskrigen var det nærmest umuligt at skaffe byggematerialer, og derfor var næsten alt byggeri stoppet i de år. Det skabte en kæmpe udfordring med boligmangel, som man måtte håndtere i efterkrigstiden.
Fredericia Kommune blev stormet af ansøgninger fra boligsøgende familier, og for at imødekomme bare en smule af disse ansøgninger, besluttede man sig i 1946 for at købe finske træhuse, der hurtigt kunne opsættes. I første omgang indkøbte man ti huse. De blev opført ved Ernavej og Grethevej. Allerede inden de var færdige, blev der dog indkøbt yderligere 11 huse og siden flere endnu. De blev efterhånden opført ved Annavej, Bodilsvej og Indlodsvej samt Holbergsvej, 6. Julivej, Carit Etlarsvej, Egernvej, Elsesvej, Grønlandsvej, Indre Ringvej, Jagtvej, Jeppe Aakærsvej, Johannevej og Nymarksvej. Ved 6. Julivej blev finnehuset opført som en vuggestue, der fik navnet Voldly.
Finnehusene var gode bygninger at købe. Der var flere forskellige modeller og typer. Husene var over gulvniveauet opført fuldstændigt i træ, og bestod af en række forskellige elementer. Elementerne i husene bestod af trærammer, hvor der skulle monteres en udvendig træbeklædning samt adskillige lag isolering. Det gav nogle rigtig godt isolerede huse, og dermed også ret populære huse. Det var dog også nogle ret små huse, hvis vi sammenligner med nutidens forhold. De største finnehuse var på 77 m2, mens de mindste kun var på 56 m2.
Finnehusene opstod i Fredericia, og i en del andre danske byer. Der var nemlig tale om en regeringsaftale mellem Danmark og Finland, hvor Finland skulle sælge træ til bygning af huse i Danmark, mens Danmark skulle sælge fødevarer til Finland, der var meget trængte efter Vinterkrigen med Rusland og afslutningen af Anden Verdenskrig, hvor Finland blev dømt til at betale en stor krigsskadeserstatning til Rusland.
Langt de fleste finnehuse i Fredericia står stadig. Der er kun nedrevet et af de 33 huse, og de har derfor fungeret som hjem for mange fredericianere de sidste godt 80 år. Oprindeligt var det ofte ansatte ved DSB, håndværkere eller andre med fast arbejde og dermed også fast indkomst, der kunne købe finnehusene. Siden er de handlet mange gange, og af og til ombygget eller renoveret.
Husene findes dog stadig på deres pladser, og adskiller sig jo klart fra de almindelige villaer, der ligger som naboer til dem, for de har stadig deres udseende som træhuse. Hvis I vil læse mere om dette særlige hjørne af Fredericias bolighistorie, kan man dykke ned i det i en artikel i Fredericiabogen fra 2015, hvor Kirsten Berntsen og Per Skovsen har skrevet artiklen: ”Finnehusene i Fredericia”
Kobbelgården kom i negativt fokus i slutningen af 2023 med et skærpet tilsyn. Siden er der kommet flere sager frem om stedet, men bøtten er vendt nu, er den politiske melding.
Senior- og Socialudvalgets næstformand, Kirsten Hassing (C), er optimistisk efter det seneste udvalgsmøde, hvor Kobbelgården blev drøftet. Det er et sted, der er under skærpet tilsyn, og Hassing ser nu klare tegn på fremgang.
– Vi fik en rigtig god tilbagemelding. Der er selvfølgelig lang vej på nogle områder, men den nye leder har fået rigtig godt fat i flere af de udfordringer, der har været, siger Kirsten Hassing og peger på, hvordan den nye leder, Mette Guldbrand, har formået at håndtere flere af de eksisterende problemer. Et af de centrale tiltag har været arbejdet med at skabe en nærværende og synlig ledelse.
Den nye ledelse har ikke kun fokus på synlighed, men også på at skabe stabilitet blandt personalet. Kirsten Hassing fremhæver, at det har været et skridt i den rigtige retning.
– Hun har lavet et team af faste medarbejdere, og nogle af dem har været der meget. Så der bliver mere stabilitet blandt personalet, forklarer hun og understreger, at stabiliteten blandt medarbejderne er essentiel for at sikre kontinuitet og tryghed på stedet.
Der er dog fortsat udfordringer, især i forhold til rekruttering. Hassing forklarer, at dette kan skyldes flere faktorer, herunder et tidligere dårligt omdømme og problemer med personaleudskiftning.
– Der er stadig et vikarforbrug, men det er noget, der bliver arbejdet meget målrettet på at få nedbragt, siger Kirsten Hassing og understreger, at et reduceret vikarforbrug er en prioritet i det videre arbejde.
Der er også et stort fokus på de borgere, der er på Kobbelgården i øjeblikket, og på hvordan de får den nødvendige støtte og hjælp. Hassing ser dette som en af de vigtigste dele af det fremadrettede arbejde.
– Der er selvfølgelig også et fokus på de borgere, der er der nu, og om de får den nødvendige hjælp og støtte. Det er et rigtig vigtigt fokus – hvordan vi sikrer, at de borgere får de ydelser, de har brug for, siger Kirsten Hassing og understreger, at borgernes behov skal være i centrum for alle beslutninger fremadrettet.
Kirsten Hassing
Hun er positiv over de skridt, der allerede er taget, og ser frem til de næste faser af arbejdet med at stabilisere både ledelsen og medarbejdergruppen.
– Jeg synes, det ser godt ud, at der er blevet sat et solidt ledelsesmæssigt fokus, også på de anbefalinger, der er kommet. Det arbejde, der blev gjort tidligere med den interimistiske ledelse, bliver nu samlet op af den nuværende leder, forklarer Kirsten Hassing og pointerer, at det er vigtigt, at den nuværende ledelse samler op på det arbejde, der er blevet påbegyndt.
Kirsten Hassing understreger, at arbejdet med at skabe stabilitet ikke kun er et kortsigtet mål. Der er et langt sejt træk, når det kommer til at sikre ledelsesmæssig stabilitet og kompetenceudvikling blandt medarbejderne.
– Det handler også om at sikre en god kultur, høj faglighed, et godt samarbejde blandt medarbejderne og en god tone, som tidligere har været en udfordring. Der har været medarbejdere, der ikke følte sig trygge ved at arbejde med bestemte borgere, og det har påvirket arbejdet med borgerne negativt. Det er noget, vi skal rette op på, og det er der allerede fokus på, siger Hassing og tilføjer, at det vil kræve et vedholdende arbejde efter tilsynet i januar.
Et andet vigtigt fokusområde er samarbejdet med de pårørende, som tidligere har været kritiske overfor indsatsen. Hassing understreger, at det er nødvendigt at rette op på samarbejdet, så alle parter føler sig hørt og inddraget.
– Det er utrolig vigtigt, at vi får rettet op på samarbejdet med de pårørende. Der har været problemer med tonen overfor dem tidligere, og det er noget, vi skal arbejde med særskilt, afslutter Kirsten Hassing.
Med et målrettet fokus på stabilitet, kompetenceudvikling og samarbejde med pårørende er der grund til optimisme i forhold til de fremtidige resultater på Kobbelgården. Arbejdet med at skabe et trygt og stabilt miljø for både medarbejdere og beboere vil fortsætte, og det er et langsigtet mål, der stadig kræver vedholdenhed.
Klokken 10:00 i dag åbnede Fredericia Håndboldklub billetsalget til den historiske Champions League-kamp mod Paris Saint-Germain, der finder sted den 19. februar 2025 kl. 18:45. Det er første gang, at en Champions League-kamp spilles på fredericiansk grund, da klubben har fået dispensation for at afholde kampen i Middelfart Sparekasse Arena.
Normalt ville arenaen ikke leve op til EHF’s krav om antallet af siddepladser, men da Jyske Bank Arena i Odense er lejet ud til en anden event, har FHK fået dispensation, hvilket gør det muligt at afvikle den prestigefyldte kamp i Fredericia.
Interessen har været enorm, og billetsalget har hurtigt bevist, at fansene er klar til at tage del i denne historiske aften. Der er dog ingen siddepladser til salg, da disse allerede er reserveret til sæsonkortholdere, sponsorer, EHF og Paris Saint-Germain, som har krav på billetter til deres tilhængere.
Der er dog stadig 600 ståpladser til salg, og interessen har været stor allerede fra åbningen af billetsalget. Ifølge FHK er der allerede solgt 100 ståpladser inden for de første 20 minutter af salget, hvilket vidner om den store opbakning fra både lokale fans og håndboldentusiaster i hele regionen.
Med denne store interesse er det tydeligt, at Fredericia Håndboldklub har skabt en uforglemmelig mulighed for både at afholde europæisk håndbold på hjemmebane og at samle fansene til en spændende kamp mod et af de største hold i verden.
I et læserbrev på Kolding Netavis fremhæver Karina Lorentzen (SF) de alvorlige svigt på private bosteder og argumenterer for et forbud mod profitudtræk, samt indførelse af en autorisationsordning.
Det er essentielt at sikre sårbare individers velfærd, men samtidig skal vi anerkende, at private aktører spiller en afgørende rolle i at supplere offentlige tilbud. De bidrager til innovation, effektivitet og valgfrihed for borgerne. Derfor er det vigtigt at bevare et mangfoldigt udbud af plejetilbud, som giver borgerne muligheder og fremmer bedre service.
Et forbud mod profitudtræk kan mindske incitamentet for private virksomheder til at investere i sektoren. Det kan føre til færre og mindre varierede tilbud, hvilket i sidste ende går ud over de sårbare grupper.
Fokus bør derfor være på at styrke tilsyn og kvalitetskontrol for at sikre at alle bosteder, uanset ejerskab, lever op til høje standarder. Det skal ske uden at fratage borgerne deres frie valg eller stemple private aktører som årsagen til de svigt, der har fundet sted.
En autorisationsordning kan være en løsning for at sikre høj kvalitet, men det er vigtigt, at den ikke bliver så bureaukratisk, at den hæmmer private initiativer eller skaber skævvridning til fordel for offentlige løsninger.
Vi må finde en balance, hvor sårbare menneskers trivsel og sikkerhed prioriteres, samtidig med at vi sikrer et dynamisk udbud af både private og offentlige plejetilbud. Hellere et privat kvalitetstilbud med profit end et offentligt, der potentielt bliver dyrere og mindre effektivt grundet manglende konkurrence. Det mangfoldige udbud er en styrke – også for de mest sårbare.
Den reelle CO₂-omkostning samt en fuldstændig livscyklusanalyse (LCA) inkluderes ikke her. Fredericia Kommune skal dog prioritere det i vurderingerne.
Solcelleparker, sjældne materialer: Solpaneler indeholder silicium, sølv og kobber, som alle kræver energitunge udvindings- og fremstillingsprocesser. Visse solcelletyper anvender metaller som cadmium og tellur, medforsyningsproblemer og affaldsudfordringer.
Fossil energi i produktionen: Produktion af solcellepaneler kræver energi, fra fossile brændstoffer i de lande, hvor de fremstilles.
Affald og genanvendelse: Solcellepaneler har en levetid på 25-30 år. Genanvendelse en udfordring, teknologierne til at genbruge panelerne ikke ses fuldt udviklede. Mange paneler ender derfor som affald.
Drift af solcelleparker, arealforbrug: Solcelleparker optager store landområder og truer biodiversiteten, i naturområder eller på landbrugsjord.
Vedligeholdelse: Rengøring for at opretholde virkningsgraden kræver store mængder vand, der presser vandressourcer i tørre områder.
Energitab og effektivitet: I Danmark ligger den reelle udnyttelsesgrad af solceller på 10-15 % årligt. Med etkonverteringstab (2-5 %) i ledningstab.
Vindmøller, en ressourceudfordring:
Danmark planlægger at opføre 10.000 vindmøller de kommende år. Ressourcer:
• Beton: Hver møllefundament bruger ca. 2.400 tons beton. Samlet: 24 millioner tons beton.
• Stål: Hver mølle kræver 250 tons stål. Samlet: 2,5 millioner tons stål.
• Kobber: En mølle bruger 4 tons kobber. Samlet: 40.000 tons kobber.
• Sjældne jordarter: Generatorer indeholder omkring 150 kg sjældne jordarter per mølle. Samlet: 1.500 tons.
• SF₆-gas: Til isolering og har en klimabelastning, der er 23.500 gange højere end CO₂. Ca 10 kg pr mølle.
Levetid og affald: Vindmøller har en levetid på 20-25 år. Det betyder, at 10-11 møller skal udskiftes hver uge, når flåden er fuldt opført. Glasfiber affald er svært at genanvende, øvrigt affald?
Backup og stabilitet: Der produceres energi, når vinden blæser. Elnettet stabiliseres af fossile brændstoffer.
Er det bæredygtigt? I Liberal Alliance mener vi, at kernekraft er et stabilt og CO₂-frit alternativ, der ikke kræver millioner af tons materialer eller forstyrrer biodiversiteten og udsigten.
Skal Fredericia gå foran i den grønne omstilling, skal de reelle konsekvenser konfronteres inkl. vedligeholdelses omkostninger, klimaambitionerne drukner i overdreven symbolpolitik.
En 22-årig mand fra Kolding er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Manden blev tidligere...
