Fremgang på grønsværen: 6000 flere jyske fodboldspillere

0
Fremgang på grønsværen: 6000 flere jyske fodboldspillere

SPORT. Fodbolden oplever stor medvind i disse år. Alene det seneste år er medlemstallet i de jyske fodboldklubber vokset med hele 6013 aktive spillere – og det mærkes også lokalt.

Det viser nye officielle medlemstal, som Danmarks Idrætsforbund har offentliggjort i dag.

I alt har de jyske klubber nu 185.391 aktive medlemmer, hvilket svarer til en vækst på 3,4 procent siden sidste år. Tallet er det næsthøjeste nogensinde under DBU Jylland, der organiserer den jyske breddefodbold.

Særligt i Region Øst, der blandt andet dækker Trekantområdet med Fredericia, Kolding og Vejle samt Aarhus-området, går det stærkt med medlemstilgangen. Her er antallet af fodboldspillere steget med hele 3378, svarende til en vækst på 4,3 procent. Det betyder, at regionen nu har 81.519 spillere og dermed klart er den største DBU-region i Jylland.

I Region Syd, der primært omfatter klubber i Sønderjylland, er udviklingen også positiv, men mere beskeden. Her er antallet af spillere steget med 442 – svarende til en stigning på 1,5 procent – så regionen nu har 29.204 fodboldspillere.

Fodbolden boomer i Jylland. Samlet set er medlemstallet steget med over 6000 spillere på ét år. Region Øst, som blandt andet dækker Trekantområdet og Aarhus-området, er med mere end 81.000 spillere Jyllands klart største fodboldregion. Grafik: DBU Jylland

Ros til de frivillige

De flotte tal vækker begejstring hos DBU Jyllands formand, Bent Clausen, som især fremhæver klubbernes mange frivillige:

– Det er jo bare helt utroligt og fantastisk, at så mange børn, unge og voksne ønsker at være en del af fodboldens fællesskaber. Og som formand for DBU Jylland bliver man da både stolt og ikke mindst ufatteligt glad, fordi fodbold udover at være sjovt giver så meget værdi i form af sundhed, trivsel og socialt samvær, siger Bent Clausen.

Han understreger samtidig, at klubbernes frivillige trænere og ledere fortjener æren for den store medlemsfremgang:

– Vi er som fodbold-organisationer sat i verden for at fremme fodbold og få flest muligt til at spille. Derfor er det selvfølgelig meget positive tal for os, og vi gør naturligvis alt, hvad vi kan for at udbrede fodbolden, men det er nu engang fodboldklubbernes frivillige ledere og trænere, der i dagligdagen gør den afgørende forskel, og det vil vi gerne udtrykke vores allerstørste respekt for, siger Bent Clausen.

Flere piger på banen

Fremgangen viser sig bredt blandt alle aldersgrupper, men især hos pigerne går udviklingen hurtigt. Antallet af piger mellem 0-6 år er steget med hele 9,1 procent, mens gruppen af piger mellem 7-12 år er vokset med 4,8 procent. Hos de lidt ældre piger på 13-18 år er der også en markant stigning på 9,3 procent.

På drengesiden er fremgangen ligeledes tydelig, især blandt teenagerne (13-18 år), hvor medlemstallet er steget med 4,2 procent.

Jyderne er vilde med fodbold

Medlemstallene viser desuden, at jyderne er mere fodboldinteresserede end resten af landet. I alt 6,9 procent af den jyske befolkning er medlem af en fodboldklub, hvilket er højere end landsgennemsnittet på 6,4 procent.

Udviklingen i medlemstallene i de jyske fodboldklubber (2020-2024). Grafik: DBU Jylland

Skanderborg Kommune topper listen som den mest fodboldglade kommune med hele 9,1 procent af kommunens indbyggere i en fodboldklub. Her følger Jammerbugt (9,0 procent) og Favrskov (8,9 procent) lige efter.

De største klubber

I alt 17 jyske fodboldklubber har nu mere end 1000 medlemmer. Blandt de største klubber finder man IF Lyseng med 2008 spillere, VSK med 1563 spillere og FC Skanderborg med 1554 spillere.

Gennemsnitligt har en jysk fodboldklub 227 medlemmer, og størstedelen af klubberne (575 klubber) har op til 249 spillere. Disse klubber tegner sig tilsammen for flere end 50.000 aktive spillere.

Med 185.391 aktive medlemmer udgør DBU Jylland nu 48,6 procent af samtlige fodboldspillere i hele Danmark.

Idrætsforeningerne sætter rekord igen: Næsten 2,5 millioner medlemmer

0
Idrætsforeningerne sætter rekord igen: Næsten 2,5 millioner medlemmer

SPORT. Danskerne strømmer fortsat til landets idrætsforeninger, som for tredje år i træk har sat medlemsrekord. Det viser helt nye tal fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI, der samlet set nu har 2.484.217 medlemmer.

Det betyder, at DIF og DGI tilsammen er vokset med yderligere 59.302 medlemmer i løbet af 2024, og dermed når det samlede medlemstal foreningernes højeste niveau nogensinde.

Medlemsfremgangen glæder DIF’s formand, Hans Natorp, der især fremhæver den store indsats fra frivillige kræfter i hele landet.

– Det er en super nyhed. Skærmene og de sociale mediers algoritmer lokker hele tiden, men DIF og DGI’s foreninger og deres mange fantastiske frivillige tilbyder et stærkt alternativ i form af sunde og sjove fysiske idrætsfællesskaber. Jeg glæder mig enormt over, at danskerne vælger disse fællesskaber til. Det er primært de frivillige kræfters fortjeneste, og de skal opfatte denne nye rekord som et stort skulderklap, siger Hans Natorp.

Også Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, er begejstret for de nye rekorder:

– Den nye medlemsrekord er en fantastisk nyhed, der understreger, at lokale foreninger på landet og i byen gør en stor og positiv forskel for både det enkelte medlem og for fællesskabet. Samtidig bliver vi flere frivillige, der sikrer udvikling til glæde for børn, unge og voksne. Vi står desuden på skuldrene af 10 år med Bevæg dig for livet, hvor vi har sat gang i et væld af nye tiltag og aktiviteter, der bl.a. har givet mulighed for at udvikle idrætsforeningerne, der klarer sig rigtig godt, siger Charlotte Bach Thomassen.

Kulturminister roser indsatsen

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) glæder sig også over medlemsfremgangen og sender en klar ros til idrætsforeningerne og deres frivillige ildsjæle.

– Det er imponerende, at idrætsforeningerne og de mange dedikerede frivillige igen og igen formår at få danskerne ud og dyrke idræt. Det er gode nyheder, for det er sundt for krop og sjæl at dyrke idræt og blive en del af et fællesskab i den lokale forening. Men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at fjerne unødigt bureaukrati og gøre det lettere at være forening. Derfor ser jeg meget frem til at modtage anbefalingerne fra det partnerskab, regeringen nedsatte i august, siger Jakob Engel-Schmidt.

250.000 flere medlemmer på 10 år

De nye tal kommer i jubilæumsåret for DIF og DGI’s fælles vision “Bevæg dig for livet”, som blev igangsat i 2015. Målet med initiativet er at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation, og initiativet er indskrevet i regeringsgrundlaget.

Siden projektet startede, er det samlede medlemstal hos DIF og DGI vokset med hele 250.364 medlemmer. Selvom det ikke kan fastslås præcist, hvor mange nye medlemmer der direkte skyldes projektet, glæder begge organisationer sig over succesen.

Charlotte Bach Thomassen sender en særlig tak til Nordea-fonden og TrygFonden, der har støttet projektet:

– På begge organisationers vegne vil jeg gerne i forbindelse med offentliggørelsen af de gode medlemstal takke Nordea-fonden og TrygFonden mange gange for samarbejdet om vores fælles vision og udviklingen af idrætsforeningerne, siger hun.

Efter ti år med fondsstøtte lever Bevæg dig for livet nu videre i forbund, landsdelsforeninger, kommuner og foreninger, hvor flere af de igangsatte tiltag fortsætter.

Evalueringen af Bevæg dig for livet-projektet bliver præsenteret på Idrætsmødet i Aalborg fra den 28.-30. april.

Fakta om medlemstallene

Det samlede medlemstal på 2.484.217 er renset for, at flere idrætsforeninger er medlem af både DIF og DGI. Tallet dækker kalenderåret 2024, og et medlem tælles med i statistikken, hvis medlemskabet har varet mindst tre måneder i året. Det betyder, at samme person kan tælles med to gange, hvis vedkommende f.eks. betaler kontingent i to forskellige idrætsforeninger.

Vivi Lund Jacobsen nuancerer SOSU-fagets varme-hænder-image

0
Vivi Lund Jacobsen nuancerer SOSU-fagets varme-hænder-image

UDDANNELSE. Vivi Lund Jacobsen er træt af misforståelserne og de mange fordomme, der stadig klæber til SOSU-faget. Som rekrutteringskonsulent på SOSU Fredericia Vejle Horsens (SOSU FVH) arbejder hun hver eneste dag målrettet på at vise, at social- og sundhedssektoren handler om langt mere end de så ofte omtalte ”varme hænder”.

– Der bliver tit snakket om varme hænder, og mange oponerer lidt imod det udtryk, fordi det altså ikke kun handler om hænder, men også om hjerne og hjerte, siger Vivi Lund Jacobsen eftertænksomt, da vi møder hende på SOSU-skolen.

Netop denne pointe er omdrejningspunktet i hendes møder med potentielle elever – uanset om det er unge, voksne, brancheskiftere, flersprogede eller forældre, hun taler med. Hver gang forsøger hun at nuancere billedet af SOSU-faget, som alt for ofte opfattes som enkle, rutineprægede omsorgsopgaver.

For Vivi handler SOSU-faget nemlig om en kompleks balance mellem faglig viden, menneskelig intuition og personlige kompetencer. Det kræver solid faglighed og evnen til at skabe ægte, nærværende relationer. Netop dén kombination ser hun som selve kernen i faget.

– Det kræver noget af dig. Det kræver rigtig meget fagligt, men faktisk også personligt. Det er ikke sådan noget, man bare lige gør, forklarer hun med vægt bag ordene.

Derfor ser hun det også som en vigtig opgave at formidle netop denne helhed klart og tydeligt. Hun vil gøre op med forestillingen om, at SOSU-faget kun handler om basal pleje. For det handler i lige så høj grad om refleksion, empati og evnen til at gøre en reel forskel gennem stærke relationer.

Hun insisterer derfor på, at vi som samfund ikke blot skal tale om varme hænder – men om hele mennesker, der hver dag tager både hjerte og hjerne med på arbejde.

Fra logopæd til SOSU-ambassadør

Når Vivi i dag arbejder passioneret med at få flere mennesker til at vælge social- og sundhedsområdet, er det ikke tilfældigt. Hun har gennem mange år haft tæt kontakt med SOSU-faget – længe før hun satte sig i stolen som rekrutteringskonsulent.

Oprindeligt er Vivi uddannet logopæd, eller talepædagog, som det populært kaldes. En uddannelse hun tog af interesse for kommunikation, sprog og den menneskelige kontakt. I 10 år arbejdede hun med neurorehabilitering, hvor mennesker genoptrænes efter hjerneskader eller neurologiske sygdomme. Her lærte hun hurtigt, hvor vigtig en rolle SOSU-medarbejdere spiller i patienternes hverdag.

Som logopæd underviste hun SOSU-personale i at kommunikere med patienter med sproglige eller kognitive udfordringer. Her fik hun ikke alene indsigt i medarbejdernes opgaver, men frem for alt en dyb respekt for deres faglighed.

– Jeg fik virkelig øjnene op for, hvad SOSU-medarbejderne kan, og hvad de står med i hverdagen. Det gav mig stor respekt for deres faglige og menneskelige kompetencer, fortæller hun.

Jo tættere hun kom på SOSU-medarbejderne, desto mere fascineret blev hun af deres evne til at balancere faglig dygtighed med en krævende menneskelig indsigt. De imponerede hende, også fordi hun oplevede, at de ofte arbejdede under vanskelige vilkår.

Denne fascination blev drivkraften bag hendes videre karriere. Mens hun arbejdede som logopæd, tog hun sideløbende en master i sundhedsfremme. Her gik hun dybere ned i SOSU-medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø, og skrev speciale om SOSU-assistenters vilkår i hjemmeplejen. Et felt hun selv kalder »helt niche«, men som gav hende en dybere forståelse for medarbejdernes hverdag.

Med den baggrund og en voksende passion for faget tog hun skridtet videre og blev rekrutteringskonsulent på SOSU FVH. Her bruger hun sine erfaringer aktivt til at synliggøre faget, tiltrække nye talenter og styrke medarbejdernes faglige stolthed.

Eleverne gør forskellen

Snakken falder hurtigt på skolens elever, hver gang Vivi fortæller om sit arbejde med at vise SOSU-faget frem. De er ikke bare elever – de er rollemodeller og skolens vigtigste ambassadører.

SOSU FVH har skabt et korps af elever, der frivilligt stiller op på uddannelsesmesser og informationsaftener for at dele deres personlige oplevelser. De fortæller autentisk og passioneret om deres hverdag og om det fag, de lever med hver dag.

– Det er noget af det mest livsbekræftende i mit arbejde. Når jeg ser de unge mennesker stå med lys i øjnene og oprigtigt fortælle om deres begejstring for faget, gør det stort indtryk, fortæller Vivi med varme i stemmen.

Elevernes ægte begejstring og stolthed er ifølge Vivi den mest effektive måde at nedbryde fordomme om SOSU-faget. Når eleverne står frem, oplever hun ofte, at unge overraskes:

– Så hører vi ting som: »Gud, jeg vidste slet ikke, det var sådan at tage en SOSU-uddannelse«, eller »Jeg vidste ikke, det var den slags opgaver, man arbejder med«. Elevernes fortællinger åbner øjnene hos mange, fortæller hun med et smil.

Elevernes fortællinger påvirker ikke kun jævnaldrende, men også forældre og netværk, som har stor indflydelse på unges valg af uddannelse. Derfor handler det også om at nå ud og nedbryde fordommene i de familier og miljøer, de unge kommer fra.

Fremtidens store udfordring

Spørger man Vivi Lund Jacobsen, hvordan hun ser på fremtiden for SOSU-faget, bliver hun stille et øjeblik. Hun ved godt, at hun og kollegerne står overfor én af de største udfordringer, velfærdssektoren nogensinde har mødt: en aldrende befolkning kombineret med en akut mangel på kvalificeret personale.

– Behovet for dygtige medarbejdere bliver kun større i de kommende år. Vi står allerede nu midt i en kæmpe rekrutteringsudfordring, siger hun med alvor i stemmen.

Men for Vivi er fremtidens store udfordring også en mulighed. Hun mærker tydeligt, hvordan kolleger og samarbejdspartnere er ved at samle sig i et stærkt fællesskab, hvor målet er at sikre fremtidens velfærd ved at tiltrække flere mennesker til SOSU-faget.

– Hvis vi om nogle år kan stå og sige, at vi faktisk var med til at løfte denne opgave, ville det være enormt meningsfuldt. Det handler jo ikke kun om at rekruttere flere elever, men lige så meget om at skabe gode arbejdsforhold, der gør, at medarbejderne har lyst til at blive i jobbet, forklarer hun.

Hun understreger, at fremtidens løsning kræver, at samfundet som helhed tager ansvar. For selvom øjnene for uddannelsen nok skal åbne sig, kræver det også ordentlige rammer, respekt for faget og bedre vilkår for medarbejderne, hvis man skal fastholde dem.

– Vi skylder hinanden at tage denne udfordring alvorligt. Ikke kun for medarbejdernes skyld, men også for vores egen, slår hun fast.

Fejr hverdagens små sejre

Når Vivi Lund Jacobsen beskriver sin hverdag, tegner hun et billede af en arbejdsdag med mange forskellige opgaver, bolde i luften og uforudsigelighed. Den ene dag står hun sammen med eleverne på uddannelsesmesser, og dagen efter sidder hun i møder med samarbejdspartnere. Netop denne variation i opgaverne gør hendes arbejde både levende og meningsfuldt.

– Jeg går sjældent på arbejde og tænker, at i dag skal jeg kun lave én ting. Tværtimod jonglerer jeg mellem mange opgaver. Det passer mig perfekt, fortæller hun med smil i stemmen.

Vivi understreger dog, at det midt i en travl hverdag også er vigtigt at stoppe op og anerkende, når noget lykkes. For hende handler arbejdsglæde i høj grad om evnen til at finde glæden i de små ting.

– Hver dag tænker jeg på, hvad der har været fedt. Måske gik en præsentation rigtig godt, eller måske nåede vi en vigtig milepæl med de unge rollemodeller. Det behøver ikke være store ting. De små succeser gør faktisk den helt store forskel, forklarer hun med varme.

Især eleverne får hendes øjne til at lyse op. De unge rollemodeller, der med stolthed og engagement fortæller om deres fag, minder hende gang på gang om, hvorfor hun laver netop dette arbejde.

– Når jeg ser eleverne stå med passion og stolthed i øjnene, bliver jeg mindet om, hvorfor vi gør alt det her. Dét er de øjeblikke, vi skal huske at fejre, siger hun varmt.

For Vivi Lund Jacobsen handler det således ikke kun om de store mål – men i lige så høj grad om at værdsætte vejen dertil. Hver eneste lille sejr tæller, for i sidste ende er det summen af alle de små skridt, der bringer SOSU-skolen, eleverne og hende selv fremad.

– Vi skal huske at fejre, at vi bevæger os fremad, også selvom det kun er små skridt. Hver dag gør vi noget lidt bedre end dagen før – dét er værd at markere, afslutter hun med et smil, der viser, at hun mener hvert et ord.

Cirkelbaderne får varmt fællesskab til at spire på Østerstrand

Cirkelbaderne får varmt fællesskab til at spire på Østerstrand

LOKALT. Når man en tidlig forårsaften bevæger sig ned til Fredericias populære Østerstrand, kan man støde på mange forskellige fællesskaber. Denne torsdag er ingen undtagelse. Nede ved Urbania Beach Bar, hvor vinden fra Lillebælt rusker let i de fremmødtes overtøj, har en ganske særlig flok samlet sig.

Her er Cirkelbaderne, en nystiftet forening med en klar og varm ambition: De vil etablere en sauna med panoramaudsigt over Lillebælt. Indtil den står klar, samler de sig til sociale events med midlertidige saunaer og vildmarksbad, som denne aften.

I barens hyggelige ly fortæller foreningens formand, Thilde Bo Schmidt, med tydelig glæde i stemmen om dagens store begivenhed.

– Vi har lige holdt vores generalforsamling her i dag, og det var den allerførste. Vi var ret glade for, at der var 60 personer, der kom, siger Thilde.

Hun fortæller, at Cirkelbaderne i løbet af blot et halvt år har oplevet en stor opbakning fra lokalsamfundet. Allerede ét døgn efter foreningens opstart var 200 medlemmer indmeldt, og siden er tallet steget støt.

– Så i dag, et halvt år efter vi blev stiftet, har vi 350 betalende medlemmer. Der er en rigtig stor interesse for, at vi får en sauna her på Østerstrand, uddyber hun med et varmt smil.

En varm drøm ved koldt vand

Det handler dog om mere end blot varme og velvære. Det handler om at skabe et nyt samlingspunkt for fredericianerne, uanset om man er vinterbader eller ej. Og netop fællesskabet omkring saunaen er helt centralt for foreningen, fortæller Jacob Melchior, Cirkelbadernes kasserer.

– Vi er ovenud lykkelige over den opbakning, vi har kunnet mærke. Langt de fleste fra generalforsamlingen er kommet med herned til sauna-eventet bagefter. Det er fantastisk. Man kan mærke, at alle virkelig er klar på at få lavet den her sauna, lyder det med en optimisme, der mærkes helt ud til sandkanten.

Ifølge Jacob er projektet også godt på vej. Et samarbejde med Fredericia Kommune er allerede etableret, og planen er klar. Om alt går vel, kan foreningen allerede vinteren 2026 åbne dørene til deres nye sauna, placeret i de eksisterende bygninger ved Østerstrand.

– Processen er jo i gang nu. Der skal slås streger, og vi samarbejder tæt med kommunen om, hvordan det helt konkret skal se ud. Indtil da har vi rig mulighed for at benytte området og lave midlertidige løsninger som i dag, fortæller Jacob.

Udsigt til Lillebælt og endnu mere fællesskab

Det færdige resultat skal give en enestående panoramaudsigt til Lillebælt og Cirkelbroen. Netop det, mener Thilde, kan gøre oplevelsen helt unik.

– Vi ønsker, at saunaen ligger modsat ende af caféen med panoramaudsigt ud over Cirkelbroen og Lillebælt. Så vi kan sidde inde i saunaen og nyde udsigten, når den står klar, siger hun med forventning i stemmen.

Drømmen om saunaen er dog ikke det eneste, der fylder hos Cirkelbaderne. Sammenholdet og fællesskabet omkring arrangementerne mærkes allerede tydeligt, og medlemmerne har idéer til endnu flere aktiviteter.

– Det er fedt at mærke det her sammenhold, som egentlig allerede er opstået, uden at vi har saunaen endnu. Vi snakkede faktisk også om ønsket om at få sådan nogle saunagus-events, så folk er meget klar på at lave særlige ting sammen hernede, fortæller formanden.

Nye kræfter i foreningen

Dagens generalforsamling bød desuden på en positiv overraskelse for bestyrelsen. To nye medlemmer meldte sig hurtigt frivilligt til at hjælpe med arbejdet.

– Vi var faktisk meget overraskede over, at der var to, der meldte sig så hurtigt. Det var endda nogle med erfaring inden for saunabyggeri og lignende projekter. Det var vi rigtig glade for, fortæller Thilde med en glæde, som Jacob hurtigt supplerer:

– Vi har stor optimisme omkring det her projekt. Ikke kun med at få lavet saunaen, men også bagefter at se det leve hernede. At få en masse folk ned at gå i sauna i vinterperioden.

Mulighed for flere medlemmer

Foreningen har sat et loft på 350 medlemmer, som får fortrinsret til en nøglebrik til saunaen, når den står klar. Alligevel opfordrer bestyrelsen interesserede til fortsat at melde sig ind og blive en del af projektet.

– Hvis man godt vil vide mere om Cirkelbaderne, så har vi en Facebook-gruppe. Den hedder Cirkelbaderne. Vi har også en hjemmeside, som hedder cirkelbaderne.memberlink.dk. Der kan man både melde sig ind og få mere information om foreningen, siger Jacob.

Han smiler, inden han sammen med Thilde og resten af holdet bevæger sig mod det iskolde vand og de varme saunaer:

– Nu skal vi i vandet og så i sauna. Det synes jeg altså, vi skal.

Dramatisk afslutning: FHK og Bjerringbro-Silkeborg deler i intenst opgør

0
Dramatisk afslutning: FHK og Bjerringbro-Silkeborg deler i intenst opgør

SPORT. Det blev en sand gyser, da Fredericia Håndboldklub onsdag aften gæstede Bjerringbro-Silkeborg i Jysk Arena. Kampen endte uafgjort 33-33 efter en dramatisk afslutning, hvor Fredericia Håndboldklub (FHK) havde chancen for at afgøre kampen i de sidste sekunder, men Reinier Taboada fik sit skud reddet af BSH’s Kasper Larsen.

Kampen havde stor betydning for begge hold, da de kæmper for en bedre placering i ligaens grundspil, og især FHK jagtede muligheden for at kravle op på tredjepladsen med en sejr.

Hæsblæsende start og FHK-overvægt før pausen

Opgøret startede intenst, og især i første halvleg var Fredericia-holdet bedst fra land. BSH satsede meget på 7-mod-6 spillet, men FHK formåede at straffe dette med hurtige kontraer og flere scoringer i tomt mål. BSH fik dog gradvist justeret deres spil, og med især Morten Olsen i hopla fik hjemmeholdet vendt opgøret kortvarigt til egen fordel.

Men Fredericia fandt igen rytmen i slutningen af første halvleg, hvor især Mads Kjeldgaard, Anders Kragh Martinusen og Martin Bisgaard var fremtrædende med vigtige scoringer. Dermed kunne FHK gå til pause med en smal føring på 18-17.

Dramatik til sidste sekund

Anden halvleg fortsatte med intensitet og skiftende momentum. FHK startede godt, anført af målmand Thorsten Fries, som diskede op med flere afgørende redninger. Men BSH’s rutinerede playmaker Morten Olsen og bagspiller Nikolaj Læsø satte sig efterhånden mere igennem og pressede FHK-defensiven.

Kampen bølgede frem og tilbage i en sand målfest, hvor begge hold havde mulighederne for at lukke kampen. Fredericia fik i slutfasen en stor mulighed for sejren, da Morten Olsen lavede en afgørende fejlaflevering, og Reinier Taboada fik en kæmpe kontrachance få sekunder før tid. Men Kasper Larsen reddede flot og sikrede dermed hjemmeholdet det ene point.

Dermed sluttede en intens kamp med cifrene 33-33.

Statistik fra kampen:

  • Pause: 17-18 (FHK førte)
  • Slutresultat: 33-33

Næste kamp:

Fredericia Håndboldklub spiller næste gang onsdag d. 9. april på hjemmebane i Middelfart Sparekasse ARENA mod GOG. En kamp, hvor der igen vil være vigtige point på spil i kampen om en god placering før slutspillet.

Kan FHK vinde igen?

0

LIVESPORT. Fredericia Håndboldklub skal rejse sig efter hjemmebanenederlaget til Mors/Thy. Det gælder de vigtige point nu. Følg kampen her. Kampen præsenteres af ADP

Middelfart Kommune justerer VE-aftale for at sikre balance mellem grøn energi og natur

0

POLITIK. En solrig aprildag foran Middelfart Rådhus forklarer borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) nu om kommunens justerede aftale for vedvarende energi, efter krav og dialog med Grøn Trepart-aftalen, som også Middelfart Kommune selv har bidraget til.

Helt konkret betyder justeringen, at kommunen fremover vil udnytte arealerne mere fleksibelt, hvor multifunktionalitet bliver et nøgleord.

»Vi har aftalt, at vi skal tage mindre areal ud til VE-produktion. Det handler primært om solceller, hvor vi nu siger, at hvis en solcellepark kun har ét formål – nemlig at producere energi – så kan vi desværre ikke længere fremme sagen. Projekterne skal have flere funktioner, for eksempel beskyttelse af grundvandet under anlæggene,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Et konkret eksempel på denne justering er projektet ved Kærbyholm, som nu ændres fra både vind- og solenergi til kun vindenergi.

»Med Grøn Trepart får vi et øget behov for land. 15 procent af vores marker skal omlægges til natur. Det lægger pres på landbruget, så vi må tænke multifunktionelt. Vindenergi kan eksempelvis kombineres med almindelig landbrugsproduktion på samme areal, hvilket gør, at vi fastholder produktionen samtidig med energiproduktionen,« siger borgmesteren.

Øget fokus på solceller på tagflader

Samtidig intensiverer kommunen arbejdet med at etablere solceller på egne bygningers tage.

»Vi har fået Aalborg Universitet til at analysere potentialet, og samlet set kan vi på en god dag udnytte op til fire hektar tagflader. Det er ikke nok alene, men det bringer os et vigtigt stykke af vejen,« forklarer Johannes Lundsfryd Jensen.

Kommunens mål er at være selvforsynende med grøn strøm inden 2030, men lige nu producerer Middelfart kun omkring 20 procent af sit eget forbrug. Ifølge borgmesteren er ambitionen dog fortsat realistisk.

»Vi har allerede vedtaget lokalplaner for solceller i både Kingstrup og Fyllested, og vi arbejder aktivt på flere projekter, der forventes at lukke en del af det resterende gab,« siger han.

Ingen grøn energi på bekostning af naturen

En vigtig del af kommunens strategi er, at VE-projekterne ikke må gå ud over naturområderne – tværtimod:

»Vi rejser energianlæg på landbrugsjord, ikke i naturområderne. Når vi etablerer solcelleanlæg, betyder det samtidig stop for pesticider, hvilket gavner både grundvandet og naturen. Vi kræver også, at investorer etablerer ekstra natur på en del af arealerne,« understreger Johannes Lundsfryd Jensen.

Multifunktionaliteten sikres ved, at VE-projekter skal kombinere flere formål på samme areal. Det gælder særligt solcelleanlæg, hvor der også beskyttes grundvand.

Solid opbakning i byrådet, men legitime bekymringer hos borgerne

Johannes Lundsfryd Jensen oplever stærk opbakning fra byrådet til de grønne ambitioner, hvor både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og SF bakker op.

»Vi står last og brast om VE-aftalen, fordi vi mener, vi har en moralsk forpligtelse til at tage ansvar for klimaet.«

Han anerkender samtidig bekymringen fra borgere, der frygter gener fra vindmøller, og understreger behovet for at finde balancer:

»Jeg har stor forståelse for borgernes bekymring for støj og gener. Derfor findes der også kompensationsordninger. Det handler om at finde en balance mellem legitime hensyn – både borgernes trivsel og samfundets grønne mål.«

Middelfart klarer sig godt, men har stadig noget at indhente

Samlet set vurderer Johannes Lundsfryd Jensen, at Middelfart Kommune står stærkt på den grønne dagsorden:

»Generelt klarer vi os rigtig godt med mange ambitiøse projekter. Men lige netop når det gælder etablering af sol- og vindenergi, så halter vi faktisk bagefter. Her ligger vi næsten i bunden på Fyn. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi fortsætter arbejdet målrettet.«

Kommunen ser dog positivt på fremtiden og fastholder ambitionen om at nå selvforsyning i 2030.

Sol, glæde og højt humør ved rejsegilde ved Middelfarts nye seniorbofællesskab

0

SENIORBOLIG. Der var brede smil, godt humør og stor tilfredshed blandt håndværkere, gæster og kommende beboere, da boligorganisationen Civica afholdt rejsegilde for det nye seniorbofællesskab på Adlerhusvej i Middelfart.

Formanden for Civicas organisationsbestyrelse, Søren Damgaard, bød velkommen på en solrig dag og glædede sig over, at byggeriet på blot et halvt år allerede har taget imponerende form.

»Det er utroligt, hvad man kan nå på et halvt år. Nye hjem tager form, og visioner og tegninger bliver til virkelighed. Det ser rigtig godt ud. I Civica er vi glade for at kunne øge antallet af almene boliger i Middelfart,« sagde Søren Damgaard.

Han understregede især betydningen af netop seniorbofællesskaber, som Middelfart Kommune oplever en stigende interesse for.

»Hele 380 interesserede mødte op til vores informationsmøde i Lillebæltshallerne i januar, og få dage efter var 180 personer skrevet op på ventelisten. Det bekræfter os i, at ønsket om at bo tæt på andre seniorer i et aktivt fællesskab er meget stort,« sagde Søren Damgaard.

Boliger med fokus på fællesskab og bæredygtighed

Adlerhusvej er målrettet personer over 55 år uden hjemmeboende børn, som ønsker en hverdag i et aktivt og socialt fællesskab. Placeringen tæt på naturen omkring Hindsgavl og Lillebælt, samt Middelfarts levende handels- og kulturliv gør boligerne særligt attraktive.

»Byggeriet omfatter 25 boliger på mellem 70 og 90 kvadratmeter, og beboerne får desuden et fælleshus med gæstebolig. Det gamle klubhus på grunden bliver også en del af fællesskabet, hvor beboerne selv skal bestemme, hvilke aktiviteter der skal foregå,« fortalte Søren Damgaard.

Civica satser desuden på bæredygtighed og høj kvalitet. Derfor bliver boligafdelingen DGNB-certificeret, hvilket sikrer fokus på miljø, klima, indeklima og sociale forhold.

»Vi ønsker ikke bare at skabe gode boliger, men også rammer, der understøtter trivsel og fællesskab,« tilføjede Søren Damgaard.

God dialog med naboerne og kommunen

Søren Damgaard rettede en særlig tak til naboerne og Middelfart Kommune for den gode dialog undervejs i processen.

»Vi har haft flere kaffemøder med naboerne og fået en meget konstruktiv dialog. Vi vil også sige tak til Middelfart Kommune for et godt og løsningsorienteret samarbejde og for støtten til projektet,« sagde Søren Damgaard.

Han roste også projektets samarbejdspartnere: TK Arkitekter, Fjord Rådgivende Ingeniører, UP Rådgivende Ingeniører og Management & Build, der alle blev fremhævet for deres indsats og professionelle håndtering af udfordringer som regn og uventet jordforurening på grunden.

Afslutningsvis gik en særlig tak til håndværkerne på byggepladsen, som blev hyldet for det veludførte arbejde:

»Rejsegildet er særligt jeres fest, og vi takker jer for jeres indsats. Vi er overbeviste om, at I fortsætter det gode arbejde, så vi kan overdrage boligerne i god kvalitet til efteråret.«

En festdag med traditioner og varme pølser

Efter Civicas tale overtog Jan Lausen fra Management & Build mikrofonen. Han understregede også betydningen af samarbejdet med kommunen og Civica og takkede særligt håndværkerne.

»Det er jer håndværkere, der gør dette byggeri værdifuldt. I fortjener en stor tak og fortsat god arbejdslyst,« sagde Jan Lausen.

Efter talerne udbragte deltagerne et trefoldigt hurra, hvorefter pølsevognen blev åbnet, og det var tid til en velfortjent pause med grillede pølser og sodavand under solen. Projektet forventes færdigt til november, og allerede i juni vil en prøvebolig stå klar til fremvisning.

Stor interesse for seniorboliger i Middelfart: »Vi skal have flere fællesskaber«

Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (S), deltog med stor begejstring i fejringen af byggeriet, som ifølge ham er både tiltrængt og efterspurgt i kommunen.

»Det er bare en utrolig god dag. Vi har arbejdet med det her overraskende længe, vil jeg sige, før vi er nået hertil. Men nu er vi her, og boligerne er ved at tage form,« lød det fra en tilfreds borgmester.

Han fremhævede, at interessen for seniorboligerne er markant, ja nærmest overvældende:

»Vi kunne høre på talerne i dag, at der er kæmpestor interesse for det her. 180 mennesker står allerede på venteliste. Det siger jo alt om, at vi ikke har nok seniorbofællesskaber i Middelfart Kommune. Og det må vi lægge os i selen for at få gjort noget ved.«

Mere end bare en bolig

For Johannes Lundsfryd handler det ikke alene om at bygge flere seniorboliger, men også om at skabe rammerne for stærke fællesskaber:

»Der er en søgen i tiden efter noget mere end bare sig selv. Man vil gerne indgå i fællesskaber med andre. Måske især, når der bliver lidt for stille derhjemme, og børnene er flyttet hjemmefra. Så er der mange, der gerne vil mødes, spise sammen en gang om ugen, spille bridge eller noget helt tredje. Vi har brug for fællesskaber omkring os, og det her er et virkelig godt eksempel på, at interessen er stor.«

Plads til flere seniorfællesskaber

Med 25 nye boliger på Adlerhus og en venteliste, der allerede er lang, erkender borgmesteren, at der er behov for at tænke kreativt og ambitiøst fremadrettet:

»Det er faktisk det andet seniorbofællesskab, vi åbner inden for ret kort tid. Og det er selvfølgelig nogle skridt på vejen. Men vi skal være mere kreative. Når vi nu går i gang med de kommende boligprojekter både på den gamle trafikhavn og ude i Fænøsund-området her i Middelfart, så er det oplagt at undersøge, om der ikke også dér kan blive plads til et seniorbofællesskab eller to,« understregede Johannes Lundsfryd Jensen.

Klar besked: Der skal handles

Rejsegildet markerede ikke kun afslutningen på den første del af byggeriet, men blev også en anledning til at sætte fokus på fremtidens boligudvikling i Middelfart Kommune. En udvikling, hvor der ifølge borgmesteren er rig mulighed for at tænke seniorlivet og fællesskaber endnu mere ind.

Seniorboligerne på Adlerhus forventes klar til indflytning senere på året, hvor ventelisterne allerede fortæller en tydelig historie om, at det nok ikke bliver de sidste af slagsen i Middelfart.

Boldklubben baner vejen for unge ind i job

0
Boldklubben baner vejen for unge ind i job

UNGE. Når Vejle Boldklubs førstehold søndag møder AaB hjemme på stadion i kvalifikationsspillet, sker det ikke kun med ambitioner om point og sejr på grønsværen. På tribunen bag kulisserne hjælper en gruppe unge fra FGU Trekanten til med rengøring, borddækning og servering. De er nemlig ansat i Amstrup Skilte Loungen i klubben som led i indsatsen Sportucation.

Sportucation er et samarbejde mellem Vejle Boldklub, FGU Trekanten og Danmarks Idrætsforbund (DIF). Projektets mål er at hjælpe unge, der har udfordringer med at finde vej til uddannelse og beskæftigelse, ind på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i sportens fællesskaber.

Ifølge administrationschef Helle Thychosen fra Vejle Boldklub har de unge FGU-elever allerede bevist, at de kan varetage vigtige opgaver på stadion:

– De unge er med til at drive loungen på søndag – og til alle hjemmekampe fremover. De har gennem Sportucation vist, at de kan klare opgaven og klare den godt, så derfor har vi valgt at ansætte de unge, siger hun til DIF.

Alex fandt roen og et fællesskab gennem arbejdet i loungen

Hver torsdag møder 18 elever fra FGU Trekanten op i Vejle Boldklub, hvor de blandt andet arbejder med opgaver i Amstrup Skilte Loungen. Her afprøver de forskellige kompetencer og lærer samtidig at begå sig i en professionel arbejdssituation. Fem af eleverne har nu fået lønnet arbejde under kampafviklingen.

En af dem er Alex på 18 år, som fortæller, at arbejdet i loungen har betydet langt mere for hende end blot en lønseddel og erfaring på cv’et. Hun oplever nemlig, at hun på grund af sin angst kan have det svært i sociale sammenhænge, men at miljøet i klubben giver hende tryghed til at udvikle sig personligt. 

– Jeg har angst, og det kan godt udfordre mig i sociale situationer – men jeg mærker faktisk ikke til det, når jeg er i Vejle Boldklub. Der er god stemning og et rigtig godt fællesskab, og jeg kan udvikle mig selv i et fornuftigt tempo. Jeg er meget glad for det, og det åbner også døre til muligheder og praktikker andre steder, fortæller Alex.

Amstrup Skilte, som er sponsor af loungen på Vejle Stadion, ser det som en del af virksomhedens ansvar at give unge som Alex en chance på arbejdsmarkedet. Virksomhedens direktør Vibeke Amstrup er imponeret over den indsats, eleverne fra FGU Trekanten har leveret, og peger samtidig på, at projektet også er med til at åbne unge menneskers øjne for mulighederne i håndværksbranchen.

– De unge gør sig virkeligt umage i loungen, og deres møde med gæsterne har været helt igennem positivt, fortæller hun og understreger samtidig, at samarbejdet også har betydning for virksomheden selv.

– Der er en stor tilfredsstillelse i at være med til at gøre en forskel for andre, og som virksomhed vil vi gerne påtage os et ansvar og bidrage til lokalsamfundet. Samarbejdet i Sportucation er også en måde, hvor vi som håndværksvirksomhed kan åbne unges øjne for mulighederne i virksomheder som vores. Og det er vigtigt, for det er ikke nemt at rekruttere arbejdskraft. 

Fra klasseværelset til virkeligheden i Vejle Boldklub

På FGU Trekanten fremhæver vicedirektør Per Jensen styrken ved, at eleverne får lov at prøve kræfter med opgaverne i virkeligheden frem for kun at blive undervist i skolens klasselokaler. Den direkte kontakt med klubben og virksomhederne omkring den betyder, at elevernes selvtillid og motivation styrkes betydeligt, fortæller han.

– Vores elever kan have nogle udfordringer, men de er talentfulde alle sammen – nogle gange skal der bare noget lidt andet til for at få deres talenter sat i spil. Styrken ved Sportucation er, at det foregår ude i virkeligheden og ikke i skolens lokaler. Det er ret unikt, siger Per Jensen.

For Vejle Boldklub er samarbejdet med FGU Trekanten og det lokale erhvervsliv mere end bare en social indsats. Klubbens administrerende direktør Henrik Tønder understreger, at det også handler om at tage ansvar og gøre en forskel lokalt i byen. De unge er således med til at give klubbens gæster en god oplevelse på kampdage, og deres indsats har allerede ført til yderligere jobmuligheder i klubben.

– Driften af vores lounges er vigtigt arbejde. Det er her, vi møder vores sponsorer og erhvervskontakter. Det er et stort ansvar at bære, og de unge gør det godt. Som klub vil vi gerne give tilbage til lokalsamfundet og påtage os vores del af ansvaret for, at Vejles unge klarer sig godt. Derfor er vi meget begejstrede for samarbejdet omkring Sportucation, siger Henrik Tønder.

De unge har klaret sig så godt, at Vejle Boldklub allerede til kampen på søndag har valgt at ansætte yderligere fem elever. De skal blandt andet stå for at drive en VIP-kiosk, hjælpe til i billetlugen og støtte arrangementerne i klubbens kids-zone i fanzonen.

Glem drømmehuset, her er drømmeparkeringen – slip for p-bøvl med din helt egen halve million kroners p-plads

0
Glem drømmehuset, her er drømmeparkeringen – slip for p-bøvl med din helt egen halve million kroners p-plads

TRAFIK. Er du træt af at køre rundt i Odense C og lede efter en ledig parkeringsplads, kan problemet nu løses permanent. Men det kræver, at du er klar med pengepungen. En privat parkeringsplads i p-kælderen under TBT Tower er netop blevet udbudt til salg for en mindstepris på 450.000 kroner.

Det er Home-ejendomsmægler Henrik Christoffersen, indehaver af Home Ejerlejlighedsbutikken på Albani Torv samt tre andre Home-butikker i Odense-området, der har fået pladsen til salg. Trods mere end 25 års erfaring som ejendomsmægler er det første gang, han oplever at udbyde en enkelt p-plads til en så høj pris.

– Det er premiere – det har vi ikke prøvet før, siger Henrik Christoffersen.

Han fortæller samtidig, at prisen meget vel kan blive endnu højere end den allerede opsigtsvækkende mindstepris på knap en halv million kroner.

– Kommunen vil have al overfladeparkering væk fra gaderne i centrum, og det skaber jo et stort pres på de private p-pladser under TBT Tower og de omkringliggende bygninger, fortæller Henrik Christoffersen og tilføjer:

– Det er jo alene udbud og efterspørgsel, der styrer det.

Vil du give 450.000 kr. eller mere for feltet her? Modelfoto: Home Odense Ejerlejlighedsbutikken Albani Torv

I alt er der godt 1.000 p-pladser i området omkring TBT Tower, men med stigende efterspørgsel forudser ejendomsmægleren, at priserne på parkeringspladserne vil fortsætte med at stige.

– Flere vil jo nok begynde at synes, deres liv er for kort til hver dag at køre rundt og lede efter en ledig p-plads, uddyber Henrik Christoffersen.

P-pladsen udbydes af en af beboerne i TBT Tower, som i øjeblikket råder over to pladser og nu ønsker at sælge den ene. Henrik Christoffersen forklarer, at der gælder særlige regler for salg af parkeringspladserne i ejendommen.

– Dem, der har en ejerlejlighed i TBT Tower, har forkøbsret til p-pladserne. Sådan er reglerne. Så hvis der fx kommer et bud på 500.000 kr. på pladsen, så bliver den i første omgang tilbudt til beboerne. Hvis ingen af dem ønsker at købe til den pris, så går p-pladsen til den, der har budt, forklarer han.

Den udbudte parkeringsplads måler 2,5 x 5,0 meter.

En boligsocial ildsjæl har forladt Fredericia

En boligsocial ildsjæl har forladt Fredericia

0
Han nåede lige akkurat at se frem til det. Pensionen. Eftertiden. Campingvognen et sted i Europa med hustruen ved siden af og en roman...