UDDANNELSE. Vivi Lund Jacobsen er træt af misforståelserne og de mange fordomme, der stadig klæber til SOSU-faget. Som rekrutteringskonsulent på SOSU Fredericia Vejle Horsens (SOSU FVH) arbejder hun hver eneste dag målrettet på at vise, at social- og sundhedssektoren handler om langt mere end de så ofte omtalte ”varme hænder”.
– Der bliver tit snakket om varme hænder, og mange oponerer lidt imod det udtryk, fordi det altså ikke kun handler om hænder, men også om hjerne og hjerte, siger Vivi Lund Jacobsen eftertænksomt, da vi møder hende på SOSU-skolen.
Netop denne pointe er omdrejningspunktet i hendes møder med potentielle elever – uanset om det er unge, voksne, brancheskiftere, flersprogede eller forældre, hun taler med. Hver gang forsøger hun at nuancere billedet af SOSU-faget, som alt for ofte opfattes som enkle, rutineprægede omsorgsopgaver.
For Vivi handler SOSU-faget nemlig om en kompleks balance mellem faglig viden, menneskelig intuition og personlige kompetencer. Det kræver solid faglighed og evnen til at skabe ægte, nærværende relationer. Netop dén kombination ser hun som selve kernen i faget.
– Det kræver noget af dig. Det kræver rigtig meget fagligt, men faktisk også personligt. Det er ikke sådan noget, man bare lige gør, forklarer hun med vægt bag ordene.
Derfor ser hun det også som en vigtig opgave at formidle netop denne helhed klart og tydeligt. Hun vil gøre op med forestillingen om, at SOSU-faget kun handler om basal pleje. For det handler i lige så høj grad om refleksion, empati og evnen til at gøre en reel forskel gennem stærke relationer.
Hun insisterer derfor på, at vi som samfund ikke blot skal tale om varme hænder – men om hele mennesker, der hver dag tager både hjerte og hjerne med på arbejde.
Fra logopæd til SOSU-ambassadør
Når Vivi i dag arbejder passioneret med at få flere mennesker til at vælge social- og sundhedsområdet, er det ikke tilfældigt. Hun har gennem mange år haft tæt kontakt med SOSU-faget – længe før hun satte sig i stolen som rekrutteringskonsulent.
Oprindeligt er Vivi uddannet logopæd, eller talepædagog, som det populært kaldes. En uddannelse hun tog af interesse for kommunikation, sprog og den menneskelige kontakt. I 10 år arbejdede hun med neurorehabilitering, hvor mennesker genoptrænes efter hjerneskader eller neurologiske sygdomme. Her lærte hun hurtigt, hvor vigtig en rolle SOSU-medarbejdere spiller i patienternes hverdag.
Som logopæd underviste hun SOSU-personale i at kommunikere med patienter med sproglige eller kognitive udfordringer. Her fik hun ikke alene indsigt i medarbejdernes opgaver, men frem for alt en dyb respekt for deres faglighed.
– Jeg fik virkelig øjnene op for, hvad SOSU-medarbejderne kan, og hvad de står med i hverdagen. Det gav mig stor respekt for deres faglige og menneskelige kompetencer, fortæller hun.
Jo tættere hun kom på SOSU-medarbejderne, desto mere fascineret blev hun af deres evne til at balancere faglig dygtighed med en krævende menneskelig indsigt. De imponerede hende, også fordi hun oplevede, at de ofte arbejdede under vanskelige vilkår.
Denne fascination blev drivkraften bag hendes videre karriere. Mens hun arbejdede som logopæd, tog hun sideløbende en master i sundhedsfremme. Her gik hun dybere ned i SOSU-medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø, og skrev speciale om SOSU-assistenters vilkår i hjemmeplejen. Et felt hun selv kalder »helt niche«, men som gav hende en dybere forståelse for medarbejdernes hverdag.
Med den baggrund og en voksende passion for faget tog hun skridtet videre og blev rekrutteringskonsulent på SOSU FVH. Her bruger hun sine erfaringer aktivt til at synliggøre faget, tiltrække nye talenter og styrke medarbejdernes faglige stolthed.
Eleverne gør forskellen
Snakken falder hurtigt på skolens elever, hver gang Vivi fortæller om sit arbejde med at vise SOSU-faget frem. De er ikke bare elever – de er rollemodeller og skolens vigtigste ambassadører.
SOSU FVH har skabt et korps af elever, der frivilligt stiller op på uddannelsesmesser og informationsaftener for at dele deres personlige oplevelser. De fortæller autentisk og passioneret om deres hverdag og om det fag, de lever med hver dag.
– Det er noget af det mest livsbekræftende i mit arbejde. Når jeg ser de unge mennesker stå med lys i øjnene og oprigtigt fortælle om deres begejstring for faget, gør det stort indtryk, fortæller Vivi med varme i stemmen.
Elevernes ægte begejstring og stolthed er ifølge Vivi den mest effektive måde at nedbryde fordomme om SOSU-faget. Når eleverne står frem, oplever hun ofte, at unge overraskes:
– Så hører vi ting som: »Gud, jeg vidste slet ikke, det var sådan at tage en SOSU-uddannelse«, eller »Jeg vidste ikke, det var den slags opgaver, man arbejder med«. Elevernes fortællinger åbner øjnene hos mange, fortæller hun med et smil.
Elevernes fortællinger påvirker ikke kun jævnaldrende, men også forældre og netværk, som har stor indflydelse på unges valg af uddannelse. Derfor handler det også om at nå ud og nedbryde fordommene i de familier og miljøer, de unge kommer fra.
Fremtidens store udfordring
Spørger man Vivi Lund Jacobsen, hvordan hun ser på fremtiden for SOSU-faget, bliver hun stille et øjeblik. Hun ved godt, at hun og kollegerne står overfor én af de største udfordringer, velfærdssektoren nogensinde har mødt: en aldrende befolkning kombineret med en akut mangel på kvalificeret personale.
– Behovet for dygtige medarbejdere bliver kun større i de kommende år. Vi står allerede nu midt i en kæmpe rekrutteringsudfordring, siger hun med alvor i stemmen.
Men for Vivi er fremtidens store udfordring også en mulighed. Hun mærker tydeligt, hvordan kolleger og samarbejdspartnere er ved at samle sig i et stærkt fællesskab, hvor målet er at sikre fremtidens velfærd ved at tiltrække flere mennesker til SOSU-faget.
– Hvis vi om nogle år kan stå og sige, at vi faktisk var med til at løfte denne opgave, ville det være enormt meningsfuldt. Det handler jo ikke kun om at rekruttere flere elever, men lige så meget om at skabe gode arbejdsforhold, der gør, at medarbejderne har lyst til at blive i jobbet, forklarer hun.
Hun understreger, at fremtidens løsning kræver, at samfundet som helhed tager ansvar. For selvom øjnene for uddannelsen nok skal åbne sig, kræver det også ordentlige rammer, respekt for faget og bedre vilkår for medarbejderne, hvis man skal fastholde dem.
– Vi skylder hinanden at tage denne udfordring alvorligt. Ikke kun for medarbejdernes skyld, men også for vores egen, slår hun fast.
Fejr hverdagens små sejre
Når Vivi Lund Jacobsen beskriver sin hverdag, tegner hun et billede af en arbejdsdag med mange forskellige opgaver, bolde i luften og uforudsigelighed. Den ene dag står hun sammen med eleverne på uddannelsesmesser, og dagen efter sidder hun i møder med samarbejdspartnere. Netop denne variation i opgaverne gør hendes arbejde både levende og meningsfuldt.
– Jeg går sjældent på arbejde og tænker, at i dag skal jeg kun lave én ting. Tværtimod jonglerer jeg mellem mange opgaver. Det passer mig perfekt, fortæller hun med smil i stemmen.
Vivi understreger dog, at det midt i en travl hverdag også er vigtigt at stoppe op og anerkende, når noget lykkes. For hende handler arbejdsglæde i høj grad om evnen til at finde glæden i de små ting.
– Hver dag tænker jeg på, hvad der har været fedt. Måske gik en præsentation rigtig godt, eller måske nåede vi en vigtig milepæl med de unge rollemodeller. Det behøver ikke være store ting. De små succeser gør faktisk den helt store forskel, forklarer hun med varme.
Især eleverne får hendes øjne til at lyse op. De unge rollemodeller, der med stolthed og engagement fortæller om deres fag, minder hende gang på gang om, hvorfor hun laver netop dette arbejde.
– Når jeg ser eleverne stå med passion og stolthed i øjnene, bliver jeg mindet om, hvorfor vi gør alt det her. Dét er de øjeblikke, vi skal huske at fejre, siger hun varmt.
For Vivi Lund Jacobsen handler det således ikke kun om de store mål – men i lige så høj grad om at værdsætte vejen dertil. Hver eneste lille sejr tæller, for i sidste ende er det summen af alle de små skridt, der bringer SOSU-skolen, eleverne og hende selv fremad.
– Vi skal huske at fejre, at vi bevæger os fremad, også selvom det kun er små skridt. Hver dag gør vi noget lidt bedre end dagen før – dét er værd at markere, afslutter hun med et smil, der viser, at hun mener hvert et ord.
