POLITIK. Socialdemokratiet i Fredericia har nu sammensat deres liste til byrådsvalget, som finder sted den 18. november 2025. Listen blev endeligt fastlagt efter en elektronisk urafstemning blandt medlemmerne, hvor omtrent halvdelen af partiets medlemmer deltog.
Borgmester Christian Bro var allerede valgt som partiets spidskandidat, og medlemmerne skulle derfor afgøre placeringen af de øvrige 17 kandidater på listen.
Resultatet af afstemningen er følgende:
Socialdemokratiets kandidatliste til byrådsvalget 2025:
Christian Bro, borgmester
Anette Hyre-Jensen, kontorassistent Fredericia Museum
John Nyborg, boligsocial koordinator ved Boligkontoret / Boli.nu
Vibe Dyhrberg, socialrådgiver
David Gulløv, folkeskolelærer
Dorthe Fallesen Frimann, caterelev på Ryes Kaserne
Allan Pertti Frandsen, Philatelic Manager i Tusass
Ole Steen Hansen, event- og arrangementskoordinator
Martin Ramsdal Pedersen, seniorsergent
Turan Savas, tolk
Martin Langemose, beredskabsassistent
Dan Ravn Larsen, konsulent i Fælleskommunalt Socialsekretariat
Bettina Niebuhr Jeppesen, pedel hos SBU Specialområde Børn & Unge i Hedensted
Lene Elsborg, pædagog
Berit Schilling, gruppeleder hos Energinet
Dennis Nielsen, stationsbetjent ved DSB
Kirsten Høj Nielsen, pædagog
Carsten Dyrby Høj, pædagog
Kredsformand Karsten Cordtz glæder sig over resultatet:
«Vi har i Socialdemokratiet en god og stolt tradition for, at det er medlemmerne, der afgør, hvem der skal repræsentere os ved det kommende byrådsvalg. Nu har medlemmerne talt, og så går arbejdet for kandidaterne for alvor i gang frem mod valget den 18. november 2025,» siger Karsten Cordtz og fortsætter:
«Selvom medlemmerne har lavet en prioriteret liste, er det i sidste ende kandidaternes individuelle stemmetal, der afgør, hvem der kommer i byrådet, for medlemmerne har samtidigt bestemt, at vi har en sideordnet opstilling på valglisten.»
Kandidatlisten er dog ikke endeligt lukket endnu. Der er stadig mulighed for, at flere medlemmer melder sig på banen som kandidater.
«Jeg vil ikke blive overrasket, hvis der er et par stykker mere, der melder sig,» fortæller kredsformanden, der ser frem til valgkampen:
«Kandidaterne glæder sig til at komme i gang og komme ud og møde vælgerne rundt omkring i byen og til forskellige møder i løbet af året.»
SKOLE. Mandag var en særlig dag for Fjelsted-Harndrup Skole og hele lokalområdet. Med det første spadestik markerede Middelfart Kommune starten på en omfattende renovering af skolen, som siden 1959 har dannet rammen om læring, fællesskab og udvikling for områdets børn og unge.
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen satte i sin tale ord på vigtigheden af netop denne renovering:
«Med denne renovering sikrer vi, at skolen også i fremtiden vil være et inspirerende og moderne læringsmiljø for både elever og medarbejdere. Vi ved, at de fysiske rammer spiller en afgørende rolle for elevernes motivation, trivsel og læring. Derfor er denne investering ikke blot en investering i mursten, men i vores børn og deres fremtid,» sagde borgmesteren i sin tale.
Renoveringen af Fjelsted-Harndrup Skole er en vigtig milepæl i kommunens omfattende skolerenoveringsplan, som har været i gang siden 2011. I alt investerer Middelfart Kommune 378 millioner kroner i at opdatere og forbedre kommunens skoler. Fjelsted-Harndrup Skole er den næstsidste skole i rækken, og snart følger også Østre Skole, som afslutter planen om få år.
Ifølge Johannes Lundsfryd Jensen understøtter renoveringen kommunens overordnede ambition om at give børnene de bedste betingelser i skolen:
«Med denne modernisering får Fjelsted-Harndrup Skole blandt andet et nyt ventilationsanlæg, opdaterede læringsmiljøer og et pædagogisk læringscenter, hvor bibliotek og fablab smelter sammen i et innovativt læringsrum. Vi ønsker, at skolen skal være et attraktivt valg for områdets børn og forældre – et sted, hvor både faglighed og trivsel går hånd i hånd,» fremhævede borgmesteren.
Stor betydning for elever og lærere
Skolen får med renoveringen også en helt ny administrationsbygning og en ny indgangsportal, der byder velkommen og skaber sammenhæng på skolen. Renoveringen følger op på sidste års store investering, hvor en ny multisal blev indviet, hvilket samlet set giver et stort løft til skolen.
Johannes Lundsfryd Jensen understregede desuden vigtigheden af bedre indeklima:
«Vi udskifter også til mekanisk ventilation samtidig med, at vi renoverer skolerne. Det betyder meget for indeklimaet, både for eleverne, men selvfølgelig også for medarbejderne.»
Han roste desuden skolens elever og personale for den fleksibilitet og omstillingsparathed, de allerede har vist. Et eksempel er biblioteket, der midlertidigt er pakket ned, mens bøgerne fortsat er tilgængelige i klasseværelserne gennem særlige læsekasser. Det, pointerede borgmesteren, vidner om en stor vilje til at finde gode løsninger i en udfordrende renoveringsperiode.
En del af et større løft for Middelfart Kommune
Siden 2011 har Middelfart Kommune gennemført store investeringer på skoleområdet. Ifølge Johannes Lundsfryd Jensen handler det ikke blot om fysiske rammer, men også om at styrke børnenes faglige udvikling:
«At vi har investeret over 370 millioner kroner i kommunens 11 skoler, betyder, at vi nu kan tilbyde bedre faciliteter og et bedre læringsmiljø til børnene. De bruger mange timer i skolen, så selvfølgelig skal de føle sig godt tilpas og have optimale vilkener for læring.»
Renoveringsplanerne slutter dog ikke her. Når kommunens skoler er færdigrenoverede, er næste fokusområde allerede i sigte, forklarer borgmesteren:
«Når vi er igennem med alle skolerne, skal vi kigge videre på vores børnehaver og daginstitutioner. Derudover skal vi også i gang med at bygge nye plejehjemspladser. Kommunens investeringer stopper derfor ikke her, men fortsætter med nye prioriteter i de kommende år.»
Lokalområdet ser frem til resultatet
Efter talen satte borgmester Johannes Lundsfryd Jensen spaden i jorden som symbol på, at renoveringsarbejdet nu for alvor går i gang. Både elever, lærere og lokale beboere glæder sig til resultatet – et moderne læringsmiljø, som kan imødekomme fremtidens behov.
Med renoveringen af Fjelsted-Harndrup Skole tager Middelfart Kommune endnu et afgørende skridt mod visionen om at give kommunens børn de bedste forudsætninger for fremtiden.
«Lad os sammen tage det første spadestik og markere renoveringen af Fjelsted-Harndrup Skole. Stort tillykke til skolen, til eleverne, lærerne og hele lokalområdet!» sluttede Johannes Lundsfryd Jensen sin tale, inden spadestikket blev taget under klapsalver og smil.
BYGNING. En af Fredericias ikoniske bygninger på hjørnet af Gothersgade og Jyllandsgade får nyt liv, når Tøjeksperten flytter ind senere i 2025. Bygningen, der oprindeligt blev opført til Den Danske Landmandsbank i 1921, gennemgår lige nu en omfattende renovering både indvendigt og udvendigt, hvor fortiden igen skal skinne tydeligt igennem.
Det er Lillebælt Gruppen A/S fra Middelfart, der ejer bygningen og står for renoveringsprojektet, hvor især bygningens oprindelige arkitektoniske detaljer bliver prioriteret. Udvendigt genindføres blandt andet de oprindelige vinduespartier, der i sin tid prægede bankbygningens stueplan, og som tidligere blev fjernet ved en ombygning i perioden 1955–58.
De større vinduer bliver omkranset af elegante granitrammer, præcis som da bygningen blev opført i 1921. På den måde genskabes bygningens oprindelige udtryk, der giver en historisk stemning til det centrale hjørne af Fredericia. Renoveringen skal sikre, at både historiske værdier og funktionalitet går op i en højere enhed, så det passer til en moderne detailforretning.
Indvendigt sker der også en omfattende modernisering, så lokalerne bliver tidssvarende og attraktive for detailhandlen. Det er planen, at Tøjeksperten kan slå dørene op i sensommeren 2025.
Historisk baggrund giver udfordringer – og muligheder
Den markante ejendom blev tegnet af arkitekt J. Jespersen og opført som Fredericia-afdelingen af Den Danske Landmandsbank. Ejendommen er i dag klassificeret som bevaringsværdig, hvilket naturligt stiller krav til renovering og ombygning. Fredericia Kommune og Lillebælt Gruppen A/S har løbende haft en dialog om ombygning.
Lillebælt Gruppen og Fredericia Kommune fundet en fælles løsning, hvor bygningens oprindelige arkitektur og moderne brug kan forenes. Det gælder især bygningens stueplan, hvor der i de senere år har været interesse fra flere lejere, som dog er sprunget fra, da bygningens indretning tidligere har vist sig at være for udfordrende at omdanne til en moderne detailbutik eller restaurant.
«Vi har givet tilladelse til at føre vinduerne i stueetagen helt ned til soklen, og det har vi gjort for at imødekomme den nye funktion som detailbutik, imens en bank traditionelt har en mere lukket facade. Det kræver, at de viderefører rammerne med ned, og det bliver gjort. Bygningen har en meget høj bevaringsværdi, derfor er det begrænset, hvad man kan få lov til at lave af ændringer. Jeg synes, at projektet er endt med at blive rigtig flot,» siger Louise Raun, arkitekt i Fredericia.
Med den aktuelle løsning er disse forhindringer imidlertid blevet overvundet, og lokalerne vil nu fremstå både indbydende og funktionelle for en moderne butik som Tøjeksperten.
Dialogen bag kulisserne
Selvom Tøjeksperten endnu ikke har overtaget lejemålet og derfor ikke er direkte involveret i den igangværende byggeproces, er virksomheden naturligvis glade for det arbejde, der bliver udført af udlejeren. Bygningens specielle karakter og historie har betydet, at ombygningen primært har været en sag mellem Lillebælt Gruppen og Fredericia Kommune.
Parterne har igennem længere tid været i tæt dialog om mulighederne for at føre bygningen tilbage til sit oprindelige udtryk, hvor især vinduerne har været et centralt tema. At reetablere vinduerne med de originale granitrammer har været et væsentligt krav fra kommunen, som altså nu bliver opfyldt til glæde for både ejeren og de kommende lejere.
Den nye butik bliver ikke alene en moderne forretning, men også et arkitektonisk løft til hele området, hvor fortiden spiller sammen med nutidens behov for moderne og lyse butikslokaler. Det ventes derfor, at ejendommen med sin placering midt i Fredericia igen bliver et markant og attraktivt centrum for byens handel.
Historisk respekt med blik for fremtiden
Renoveringen af den tidligere bankbygning viser, hvordan Fredericia Kommune og Lillebælt Gruppen A/S i fællesskab arbejder for at bevare og fremhæve Fredericias unikke bygningsarv. Bygningen på hjørnet af Gothersgade og Jyllandsgade vil med sin historiske arkitektur og nye anvendelse ikke blot pynte i gadebilledet, men også bidrage til byens fortsatte udvikling.
POLITIK. Socialtilsyn Syd har taget godkendelsen fra Kobbelgaarden 3, men Fredericia Kommune overvejer at klage over afgørelsen. En formulering i sagsfremstillingen skaber dog undren. Kommunen har tidligere meddelt, at man »vil kæmpe for Kobbelgaarden«, men den offentliggjorte sagsfremstilling før et møde den 8. april 2025 tyder på, at der kan være økonomiske og praktiske årsager bag ved kommunens holdning til at klage.
Botilbuddet Kobbelgaarden 3 har fået frataget sin godkendelse af Socialtilsyn Syd, da tilsynet ikke mener, at stedet lever op til hverken kvalitet eller omsorgskrav for beboerne. Sagen er meget alvorlig for Fredericia Kommune, der har haft meget lang tid til at etablere forbedringer på stedet under en proces, der nu har varet cirka 14 måneder. Forholdene er vurderet til at være så kritisable, at tilsynet har truffet en afgørelse, der vil få store konsekvenser for kommunens økonomi og medarbejdere på Kobbelgaarden. Det betyder, at tilbuddet skal lukke inden for tre måneder. På et ekstraordinært udvalgsmøde den 24. marts blev forskellige scenarier for en løsning drøftet. Nu skal Senior- og Socialudvalget tirsdag den 8. april tage stilling til, om kommunen vil klage over afgørelsen.
Hvis man er uenig i afgørelsen på grund af vurderingerne, så er det ikke, hvad man hæfter sig ved i den sagsfremstilling, politikerne skal tage stilling til.
»Forvaltningen vurderer, at en klage kan være hensigtsmæssig for at sikre tid til at gennemføre en langsigtet løsning. Det vurderes at myndighedsafdelingens meget omfattende arbejdsopgave med revisitering af borgerne kan begrænses til én gang, da borgerne så vil kunne blive visiteret direkte til et nyt botilbud, der arbejdes med at etablere, samtidig med at klagen behandles. Hvis der klages, vil det samtidig være muligt at kunne fastholde beboernes boligsituation i længere tid, mens der arbejdes på en løsning. Det er desuden forvaltningens vurdering, at en afgørelse med så vidtrækkende konsekvenser for en gruppe sårbare borgere bør prøves ved Ankestyrelsen, som anden instans, for at få vurderet retstilstanden«, skriver forvaltningen.
Denne formulering i sagsfremstillingen har skabt undren, i sær formuleringen »Forvaltningen vurderer, at en klage kan være hensigtsmæssig for at sikre tid til at gennemføre en langsigtet løsning«, der antyder, at man ønsker at købe tid. Flere udvalgsmedlemmer har i forbindelse med dagens udvalgsmøde haft opgaven at sætte sig ind i materialet, men det er uklart, hvor mange og hvem der vil stemme for at klage.
Udvalgsformand David Gulløv (S) understreger klart, at det for ham ikke handler om at købe tid, selvom det er skrevet i sagsfremstillingen:
»Nej, vi klager ikke for at vinde tid. Vi klager, fordi vi er uenige i afgørelsen. Selvfølgelig kan man vinde lidt tid ved at klage, men det skal ikke være formålet,« siger han.
Gulløv erkender dog, at formuleringen kan tolkes anderledes:
»Jeg kan godt høre, hvad der står, når du læser op. Det lyder uheldigt. Den første begrundelse for at klage bør være, at vi mener, at afgørelsen er forkert – ikke at vi skal vinde tid,« siger han.
Han siger, at han på udvalgsmødet tirsdag vil rejse spørgsmålet til embedsværket, om den måde man har formuleret sig på er hensigtsmæssig:
»Jeg vil gerne stille spørgsmål ved, hvorfor det er skrevet sådan. Det er vigtigt, at vi er klare i vores signaler, og det her sender måske et forkert signal,« siger han.
Ifølge David Gulløv handler en eventuel klage først og fremmest om, at kommunen mener, at Kobbelgaarden 3 har rykket sig positivt, og at tilbuddet er værd at kæmpe for:
»Vi skal selvfølgelig klage, hvis vi tror på, at tingene er i den rigtige retning. Vi mener faktisk, at vi er blevet bedre til at tage os af vores borgere derude,« siger han og understreger, at hensynet til borgerne og medarbejderne skal veje tungest.
Han erkender, at formuleringen giver anledning til misforståelser:
»Jeg kan godt forstå, at man som læser kan blive forvirret. Jeg vil tage det op på mødet, så vi får gjort klart, at vi klager, fordi vi er uenige – ikke fordi vi skal købe os tid.«
KRIMI. En gåtur i Nørreskov ved Vonsild syd for Kolding udviklede sig mandag eftermiddag uheldigt for en 14-årig dreng, da han ved et uheld satte ild til skovbunden med et cigaretskod.
Klokken 14.39 blev Sydøstjyllands Politi kontaktet om en brand i skovbunden ved Sjølundvej, efter at drengen selv havde slået alarm til brandvæsenet. Vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at drengen ved et uheld havde antændt branden ved at smide sine cigaretskod i skovbunden.
– Der er en ung mand, der er ude at gå en tur i skoven, han ryger en cigaret, smider cigaretskoddet i skoven og ryger lidt senere endnu en cigaret, som han også smider fra sig. Kort efter opdager han, at der er opstået ild, og han går selv i gang med at kontakte brandvæsenet. Der kommer også en skovfoged til stedet, siger Arno Rindahl Petersen.
Ifølge politiet var der heldigvis tale om en mindre brand, der ikke nåede at udvikle sig til et større område.
– Der står ikke sådan umiddelbart noget voldsomt om omfanget her, så jeg tænker ikke, at det har været et kæmpe omfang af brand, forklarer vicepolitikommissæren.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at der er oprettet en sag om overtrædelse af beredskabsloven mod drengen, men fordi han kun er 14 år – altså under den kriminelle lavalder – slipper han for en bøde.
Episoden kommer efter en længere periode med meget tørt vejr. Danske Beredskaber har tidligere advaret om, at naturen er usædvanligt tør, og alene i marts måtte brandfolkene rykke ud til hele 178 naturbrande. Det fik beredskabet til at opfordre alle til ekstra forsigtighed med åben ild i naturen.
KRIMI. Der gik lidt for meget ild i fjernelsen af ukrudt mandag formiddag på Vejrmosegårds Allé i Snoghøj ved Fredericia. Klokken 11.50 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en bygningsbrand på adressen, men fremme på stedet viste det sig, at branden var af mindre omfang.
Ifølge vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd skyldtes branden brugen af en ukrudtsbrænder, som hurtigt fik fat i tør vegetation.
– Det var en lille brand i en hæk og et plankeværk, og den opstod, fordi en person skulle fjerne ukrudt ved brug af en ukrudtsbrænder. Tingene er ret tørre for tiden, så der gik lidt ild i hæk og plankeværk, fortæller Arno Rindahl Petersen.
Vicepolitikommissæren beskriver brandens omfang som begrænset, og hverken personer eller bygninger kom noget til.
Politiet har oprettet sagen som en overtrædelse af beredskabsloven. Dog har politiet endnu ikke sat navn på den involverede person, og derfor er der på nuværende tidspunkt heller ikke rejst en sigtelse:
– Der er ikke lige påført en person på sagen, så jeg kan ikke lige sige noget om alder på den person, hvis vi har sigtet. Det er derfor, at vi ikke lige har haft fat i vedkommende endnu, siger Arno Rindahl Petersen.
Vicepolitikommissæren understreger samtidig, at selv små brande hurtigt kan udvikle sig alvorligt, særligt i tørre perioder, og at man skal udvise stor forsigtighed ved brug af åben ild som ukrudtsbrændere.
TRAFIK. Bilister, der skal fra Fyn mod Jylland, må væbne sig med tålmodighed tirsdag morgen. Et færdselsuheld spærrer lige nu højre spor på den nye Lillebæltsbro i retning mod Fredericia.
Vejdirektoratet oplyser, at højre spor forventes tidligst genåbnet klokken 10. Indtil da må bilisterne regne med længere rejsetid på E20 mellem Middelfart og Fredericia Syd.
Ifølge P4 Trafik er både politi og redningsmandskab allerede fremme på stedet, men oprydningsarbejdet efter uheldet vil tage tid.
Samtidig advarer både P4 Trafik og Vejdirektoratet om, at der på grund af igangværende vejarbejde på den gamle Lillebæltsbro ikke umiddelbart findes gode alternative ruter. Trafikanterne opfordres derfor til at udvise tålmodighed.
KRIMI. Tirsdag morgen blev en kvinde fra Lundingsvej i Fredericia revet rimelig brutalt ud af sin søvn, da hun pludselig hørte støj fra stueetagen. Det viste sig, at ubudne gæster netop havde været på spil i hendes hjem.
Klokken 05.11 tikkede anmeldelsen ind hos Sydøstjyllands Politi, der rykkede ud til stedet. Her kunne politiet hurtigt konstatere, at en rude i villaens terrassedør var blevet knust, hvorefter gerningsmændene havde åbnet døren via det indvendige håndtag og fået adgang til boligen.
– Der er stjålet en gulvlampe og en bordlampe til en samlet værdi af cirka 20.000 kroner, fortæller vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Beboeren, som sov på husets førstesal, vågnede ved larmen fra stueetagen og skyndte sig ned for at finde ud af, hvad der foregik. Men her var gerningsmændene allerede væk.
– Da hun kommer ned, er tyvene løbet fra stedet, og det er her, hun bemærker den åbne terrassedør. Hun ser ikke nogen af de her gerningsmænd, uddyber vicepolitikommissæren.
Politiet arbejder på sagen, men har på nuværende tidspunkt ikke nogen konkrete spor efter gerningsmændene.
Har man set eller hørt noget mistænkeligt omkring Lundingsvej tidligt tirsdag morgen, kan man kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114.
KLUBBEN. Det er forår i Fredericia, og udenfor er det, man kalder ’godt vejr’. Fredericia Idrætscenter summer af liv, som det så ofte gør, men i dag er energien særlig. Ned ad den lange, karakteristiske gang, hvor klubkontorer, mødelokaler og opslagstavler gennem tiden har huset utallige snakke om sport, samvær og stævner, står den allersidste dør på vid gab. Bag den åbne dør spiser tre mennesker frokost med en smittende lethed. Jeg banker på og bliver straks modtaget med en varm imødekommenhed af Benjamin Weisenberg. Snakken går hurtigt videre til padel, som flere medlemmer netop i dag skal prøve for første gang – sommerens aktiviteter er startet i det gode april-vejr.
Kort efter træder Kasper Thorsager ind ad døren med et smil. Kasper er daglig leder af Fredericia Idrætsdaghøjskole og Idræt i Dagtimerne, og med hans ankomst falder snakken hurtigt på, hvad der egentlig ligger bag fællesskabet her i hallen i dag.
En lokal historie med mange grene
Når man lytter til Kasper fortælle om Idræt i Dagtimernes historie, fornemmer man hurtigt, at der ligger mere bag ordene end blot en almindelig udvikling fra skole til forening. Hans stemme fyldes af en næsten nostalgisk varme, mens han trækker trådene tilbage til dengang i slut-80’erne, da Fredericia Idrætsdaghøjskole først blev etableret:
– Ja, i tidernes morgen startede man med at være noget, der minder om en klassisk idrætsdaghøjskole, hvor det simpelthen var en skole med reel undervisning. Der var en helt anden opbygning dengang, end hvad man ser i dag, hvor vi er blevet til sådan lidt mere en klassisk – ja, en lidt større idrætsforening, kan man sige, fortæller Kasper, mens han lader blikket glide rundt i det lille kontor fyldt med brochurer, programmer og t-shirts med foreningens logo.
Siden begyndelsen, hvor undervisning og faste kurser dominerede, er meget ændret. Idræt i Dagtimerne er i dag blevet en vigtig paraplyorganisation i Fredericia, som favner bredt og omfatter flere målrettede tilbud. Kasper forklarer, at netop den her evne til at inkludere mennesker med meget forskellige behov har været nøglen til foreningens vækst gennem årene:
– Vi har det klassiske ‘Idræt i Dagtimerne’, som rigtig mange kender med gymnastik, badminton, yoga og en masse holdaktiviteter. Men samtidig er der opstået et område særligt for mennesker med demens, og pårørende til demensramte, kaldet ‘Bevæg dig glad’.
Han læner sig en anelse frem, mens han med et lille smil på læben også nævner den nyeste del af familien – Fredericias Unikke Idrætsforening (FUI), der netop har rundet sin tre-års fødselsdag.
– FUI er et lidt nyere tiltag, hvor vi helt konkret har stiftet en idrætsforening for psykisk sårbare. Her handler det ikke så meget om sporten eller om konkurrencen, men om fællesskabet og trygheden, som mange savner i deres hverdag.
Ved siden af ham nikker Benjamin bekræftende og supplerer med en præcis gengivelse af den første dag, hvor FUI virkelig tog sine første skridt ud i verden:
– Det var 21. marts, da vi startede vores allerførste bowlingaktivitet. Og så blev selve foreningen stiftet et par uger senere.
Disse virksomheder præsenteres serien om klubben.
Samvær, bevægelse – og det uundværlige frirum
Når man spørger, hvad idrætten betyder for dem, der besøger Fredericia Idrætscenter på en helt almindelig hverdag, tøver Kasper et kort sekund. Ikke fordi han mangler ord, snarere fordi det kræver omtanke at forklare det usynlige bånd, der samler mennesker med vidt forskellige livsbaggrunde omkring badmintonnet, yogamåtter og dansetrin.
– Vores motto hedder jo, at vi skaber bevægelse, samvær og frirum. Og især frirummet er noget af det vigtigste for rigtig mange af de målgrupper, vi har med at gøre. Det er vigtigt, at vi på en eller anden måde får skabt et fællesskab, hvor man kan komme, som man er, forklarer Kasper.
Idrætstilbuddene spænder imponerende bredt – fra de klassiske discipliner som svømning, gymnastik og badminton til specialiserede hold såsom Parkinsondans, intervalgang og yoga tilpasset mennesker med fysiske begrænsninger. Men sporten i sig selv er egentlig blot en anledning, understreger Kasper.
– Motionen bliver jo et slags fælles tredje, der gør det nemmere bagefter at møde hinanden til en snak. For når man har dyrket noget sammen, så er det lidt nemmere bagefter at sætte sig over for nogen, man måske ikke kender så godt, og drikke den her kop kaffe og falde i snak, siger han og tilføjer med en måske velkendt konstatering:
– Det kan være akavet, hvis man bare skal sætte sig ned uden videre og tale med hinanden. Men når man først har svedt lidt sammen, så falder skuldrene ligesom lidt ned.
Netop den uformelle og lidt uprætentiøse stemning efter træningen, kendt som ”den tredje halvleg”, er blevet en institution i Idræt i Dagtimerne. Det er her, mennesker, der måske kæmper med ensomhed eller fysiske skavanker – men også dem, der bare har brug for et fællesskab – får mulighed for at komme tættere på hinanden.
Benjamin, der selv er gået vejen fra frivillig til ansat og kender fællesskabet indefra, understøtter eftertænksomt:
– Det er nok dét, der adskiller os fra andre foreninger – at der er plads til alle uanset psykiske eller fysiske skavanker. Man føler sig altid godt modtaget. Og det er også noget af det, vi lægger meget vægt på herinde. Vi sørger simpelthen for, at alle bliver set og hørt og lyttet til.
Han ser kort op, måske fordi han kommer i tanke om de gange, han har spurgt andre, om de skulle følges til træning, og fortsætter så:
– Det lyder måske banalt, men den gode modtagelse betyder virkelig meget. Nogle kan jo have svært ved at træde ud på en bane første gang. Så er det afgørende, at der er nogen, som lige går hen og siger ’kom, skal vi gå ind sammen?’. Og det kan man mærke med det samme, at der bliver gjort noget ekstra for at få folk med ind i fællesskabet.
Kasper nikker ved siden af og tilføjer, at mange af deltagerne netop oplever en betydelig forbedring af deres mentale velvære, fordi der skabes relationer, som rækker langt ud over selve træningstimerne.
– Uanset om du er fuldstændig velfungerende eller har fysiske eller psykiske udfordringer, så tror jeg på, at det er enormt vigtigt, at man har et sted at høre til. Et sted, hvor man ved, at nogen venter på en, og at man bliver savnet, hvis man ikke kommer, påpeger han.
Benjamin bekræfter ivrigt:
– Ja, præcis. Nogle gange handler det bare om det dér lille spørgsmål: ’Ses vi i morgen?’ eller ’kommer du i næste uge?’ – Det kan virkelig gøre underværker.
De frivilliges stille kraft
Nogle af dem, der er særligt gode til at prikke en på skulderen, er de frivillige. I Idræt i Dagtimerne er frivilligheden hjertet i maskineriet. Uden de mange frivillige hænder ville foreningen ikke være andet end et smukt ideal uden ben at gå på. Cirka 75 frivillige fylder tit og ofte Fredericia Idrætscenter med varme, engagement og praktisk hjælp – fra badmintoninstruktøren, som uge efter uge møder op med ketsjere og bolde, til den trofaste makker, der spørger, om man skal følges på cykel til træning.
Benjamin, som jo selv har mærket betydningen af det frivillige arbejde på egen krop, forsøger at sætte ord på værdien af at bidrage og hjælpe andre. Imens er stemmen lidt ydmyg.
– Det giver livskvalitet. Man får et ejerskab, en slags forpligtelse til at sørge for, at vi får en god dag sammen. Sørger jeg for, at andre får en god dag, får jeg også selv en god dag.
Han holder en kort pause og leder lidt efter ordene, der kan være svære at finde, når man føler, det næsten bliver selvros.
– Jeg får virkelig meget glæde af at hjælpe. Det gør mig glad at mærke, at nogle andre bliver glade ved det, man gør.
Han fortæller også med åbenhed, hvordan fællesskabet i foreningen har en særlig kraft, især når man selv kæmper med psykisk sårbarhed eller ensomhed. At hjælpe andre, selv når man selv har det svært, er ifølge Benjamin en vej ud af isolation.
– Fællesskabet betyder alt. Det handler jo også om, at man ikke føler sig alene – at nogen har brug for én, at der er nogen, der regner med én. Jeg har selv oplevet, hvordan foreningen bliver et springbræt til gode venskaber, også uden for foreningen, forklarer han og giver et håndgribeligt eksempel:
– Det kan være alt muligt praktisk. Jeg har for eksempel personligt fået hjælp fra nogle af de andre medlemmer til at få en vaskemaskine og en tørretumbler op på anden sal. Folk er bare gode til at hjælpe hinanden, og det synes jeg virkelig er fantastisk, fortæller han.
Da kroppen sagde fra, åbnede en ny dør sig
Hos Idræt i Dagtimerne er man også bevidst om, at livet kan være skrøbeligt, og at vejen ind i fællesskabet ofte starter med en udfordring. Sygdom, ensomhed eller psykisk sårbarhed – der kan være mange grunde til, at man banker på døren. For Benjamin var det sygdommen, der gjorde, at hans liv pludselig måtte tage en anden retning end planlagt.
Senere i samtalen fortæller Benjamin mere åbent om, at han tidligere har været butikschef og efterfølgende forsøgt sig både med uddannelserne til pædagog og social- og sundhedsassistent, før han indså, at kroppen sagde fra:
– Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor jeg var så træt. Så fandt man ud af, at jeg var nyresyg og fik en ny nyre i 2021. Midt i den periode startede jeg så stille og roligt op herude hos Idræt i Dagtimerne.
Det var her, midt i en usikker periode præget af træthed og tvivl, at Benjamin fik en opfordring, som skulle vise sig at gøre en stor forskel.
– Så prikkede Kasper til mig om at blive frivillig, og stille og roligt blev jeg frivillig, og senere fik jeg så job her. Nu har jeg været ansat siden 1. april 2024, og det har virkelig betydet meget for mig. Jeg er blevet mere positiv, tror mere på tingene og føler, at jeg er en del af noget, i stedet for at ligge derhjemme på sofaen og se Netflix.
Kasper smiler og minder Benjamin om, at de snart har kendt hinanden i fire år. Benjamin griner, og svarer med et blink i øjet:
– Har du holdt mig ud så længe?
Daglig leder Kasper Thorsager (t.v.) og Benjamin Weisenberg fra Idræt i Dagtimerne i Fredericia Idrætscenter, hvor de hver dag arbejder for at skabe plads til samvær, bevægelse og frirum.
Plads til flere – og mere tak til de frivillige
Når Kasper Thorsager kigger frem mod fremtiden for Idræt i Dagtimerne, er ambitionerne klare. Foreningen har allerede nået en størrelse, som betyder, at aktiviteter og fællesskab kan favne bredt – men det betyder ikke, at der mangler ønsker og visioner.
En af de vigtigste ambitioner handler om at anerkende de frivillige endnu mere, understreger Kasper. Han forklarer, at den frivillige indsats er selve livsnerven i foreningen, og at uden dem ville alt andet smuldre. De frivillige skal derfor mærke, hvor værdsatte de er:
– Vi vil jo altid gerne gøre rigtig meget for vores frivillige, men vi har også været i en tid, hvor priserne stiger, og økonomien generelt er udfordret. Derfor er der nogle ting, vi har måttet drosle ned på. Men på et tidspunkt skal vi igen kunne skrue helt op for blusset og virkelig anerkende de frivillige på en god måde, forklarer han.
Ud over at give plads til flere initiativer og anerkendelse af frivillige, håber Kasper også på at nå flere mennesker, der endnu ikke har fundet et sted at høre til.
– Hvis vi hele tiden kan udvide paletten og gøre endnu mere for nogle sårbare målgrupper, som vi måske har overset, eller som der kommer ekstra meget opmærksomhed på i samfundet, så er det helt klart vores vigtigste opgave.
Foreningen forsøger allerede nu at tænke kreativt i forhold til at skabe forbindelser mellem mennesker, også på tværs af generationer. Kasper lyser op, da han runder af med en lille solstrålehistorie:
– Vi har lige i sidste uge uddannet tre børnehaver med omkring 50 små, søde børn, som er blevet uddannet til demensvenner. De kan nu komme ud på plejecentrene og være med til at afholde aktiviteter for beboerne. Det er fantastisk, at vi kan gøre en forskel både i børnehaveklasser, indskolingen, mellemtrinnet og nu også i børnehaverne, især fordi der er en ældre målgruppe, som virkelig har det svært. Det har vi stor succes med. Børnene får også et lille diplom og en lille kasket med ‘Bevæg dig glad’ på, og ja, det er ret sødt.
Forsiden på bogen - En vild skov - Treldeskovene ved Fredericia
BØGER. På torsdag den 10. april kl. 16 byder Fredericia Bibliotek på lanceringen af en spændende ny naturbog, “En vild skov – Treldeskovene ved Fredericia”. Bogen, som både er en hyldest og en kærlig udforskning af dette unikke naturområde, er blevet til gennem et nært samarbejde mellem tre forfattere med dybe lokale rødder og en personlig tilknytning til skoven.
Bag værket står initiativtager og fotograf Ole Heilmann-Clausen samt Claus Heilmann-Clausen, lektor emeritus ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, og Jacob Heilmann-Clausen, der som lektor i biologi har særligt fokus på biodiversitet og naturforvaltning. Fælles for dem alle er, at Treldeskovene har været en integreret del af deres liv og interessefelt gennem mange år.
Bogen er overvejende billedbåret og fordelt på 60 sider, hvor der fokuseres på Treldeskovenes historie, nutidige status og fremtidige perspektiver. Læseren tages med på en rejse, der starter i en fjern fortid for omkring 50 millioner år siden, da det plastiske ler blev dannet i en tid, hvor hele Danmark lå under et dybt, subtropisk hav.
I bogens nutidsafsnit beskrives skovens udvikling fra sidste istid til vores dage. Her belyses især den tid, hvor skoven fungerede som en af landets største bønderskove. I dag regnes Treldeskovene blandt Danmarks vigtigste skovområder på grund af deres særlige biodiversitet og naturkvaliteter.
Bogens sidste del tager et vigtigt kig ind i fremtiden. I 1966 overtog Fredericia Kommune den yderste del af Trelde Næs, og i 2024 blev store private skovparceller købt af Den Danske Naturfond, således at omtrent halvdelen af området i dag er offentligt eller fondsejet. Hele området er i dag omfattet af en fredningssag, der stadig er under behandling.
Bogen er støttet af Aage V. Jensens Fond.
Alle interesserede er velkomne til boglanceringen på biblioteket, hvor man får mulighed for at møde forfatterne, høre mere om bogens tilblivelse og måske sikre sig et eksemplar af denne smukke hyldest til et af Fredericias mest skattede naturområder.
Hvis du ikke har mulighed for at komme til boglanceringen på torsdag d. 10. april 2025, kl. 16 på Fredericia bibliotek, så kan du købe bogen – EN VILD SKOV – TRELDESKOVENE VED FREDERICIA i Billunds Boghandel, Gothersgade 24 i Fredericia.
