POLITIK. I dag sætter vi i »Schwensen tjekker« spot på det nye museum, som skal etableres på Voss-grunden i Fredericia. Vi har inviteret byrådsmedlemmerne Susanne Eilersen (DF) og Peder Tind (V) til en snak om, hvad museet skal kunne – og hvorfor byen har brug for det.
Vi starter samtalen ved det gamle bymuseum, som har tjent Fredericia godt, men ifølge Susanne Eilersen trænger byen til en opgradering.
»Vi står her ved den flotte gamle dame, der har nostalgi, men hun er også blevet lidt træt. Museet skal bredes ud og fortælle historien om Danmark og om, hvorfor vi stadig kan kalde Danmark for Danmark. Her kan vi fortælle historien på en måde, der tiltrækker turister og nye borgere,« siger Susanne Eilersen og fortsætter:
»Vi vil gøre hele Fredericia til et museum. Vi har det fantastiske voldanlæg, og nu skal vi have nogle nye rammer og ny teknologi, hvor vi kan folde vores viden og historie ud.«
Susanne Eilersen fremhæver, at det nye museum passer godt ind i både bosætnings- og turismestrategien:
»Folk bliver overraskede over Fredericia, når de først kommer hertil. Vi har skove, strand, vand og en spændende historie. Turisten er første skridt til en ny borger. Derfor passer museet perfekt ind i vores visioner.«
Centralt placeret på Voss-grunden
På vej mod Voss-grunden forklarer Peder Tind, hvorfor netop denne grund blev valgt:
»Placeringen er central, tæt på voldanlægget og det gamle museum. Det er en grund med historie, og den binder det gamle sammen med det nye. Samtidig er den tæt på byen, cafeerne og butikkerne. Det er fabelagtigt,« siger Peder Tind.
Tind understreger samtidig, at museet skal skabe stolthed og brandværdi:
»Når Fredericia shiner, som vi så under Royal Run, styrker det vores selvforståelse og DNA. Museet bliver en magnet, der trækker turister og måske nye borgere til. Fredericia fortjener at blive brandet som den fantastiske by, den er.«
Volden bliver en integreret del
Museet kommer til at ligge tæt ved Slesvigske Bastion, hvor svenskerne angreb Fredericia i 1657. Det glæder især Susanne Eilersen:
»Vi har Nordens bedst bevarede voldanlæg, og det skal selvfølgelig være en del af museumsoplevelsen. Vi er allerede i gang med at integrere volden i fortællingen med guidede ture og aktiviteter. Historien skal blive en naturlig del af alt, hvad vi gør.«
Peder Tind, der er formand for Kultur- og Idrætsudvalget, er enig:
»Det unikke er, at man kan opleve historien inde på museet og bagefter gå direkte ud og se den med egne øjne. Man hører om volden, og så står man pludselig på den. Det er ikke mange steder, man får den oplevelse.«
Byen skal sige »wow«
Hvordan museet præcist skal se ud, har politikerne endnu ikke fastlagt, fortæller Peder Tind:
»Vi har ikke låst os fast på, om museet skal være rundt eller højt. Det vigtigste er, at det har en wow-effekt og giver en helhedsoplevelse. Samtidig skal det skabe udvikling i byen og handelslivet.«
Tind fremhæver også samarbejdet med Susanne Eilersen som afgørende:
»Susanne har presset på i årtier for at få det her museum. Nu har vi endelig taget beslutningen, og det er blandt andet hendes skyld, at vi står her i dag. Det er jeg hammerende stolt af.«
Susanne Eilersen slutter af med en opfordring til hele byen:
»Museet er ikke bare en bygning – hele Fredericia skal være med. Vi skal fortælle historien på nye måder, hvad enten det handler om grøntsager, madretter eller events. Historien skal leve i alt, hvad vi gør.«
Med den begejstring forlader jeg politikerne ved voldanlægget. Jeg har lovet at være klar, når det nye museum åbner, til at fortælle historierne om Fredericia. Det er en aftale!
SPORT. Fredericia Håndboldklub står på tærsklen til et slutspil, der kan blive både intenst og afgørende for klubbens fremtidige ambitioner. Kampprogrammet, som nu er offentliggjort, ser ud til at være skræddersyet til Fredericianerne, der går ind til kampene med et point på kontoen grundet en flot tredjeplads i grundspillet. Set i lyset af tidligere præstationer, nuværende form og kampenes rækkefølge kan det betegnes som et nærmest perfekt program for klubben.
Allerede fra første kamp, ude mod Bjerringbro-Silkeborg søndag den 20. april, står FHK overfor en nøglekamp. BSH har haft en sæson præget af ustabilitet, hvilket blev eksemplificeret klart i de sidste to kampe af grundspillet: Først en imponerende sejr på en svær udebane mod Mors-Thy, og siden et chokerende hjemmebanenederlag til Grindsted. Seneste indbyrdes opgør mellem Fredericia og BSH endte uafgjort, men siden da har Fredericia formået at løfte spillet markant. Denne udvikling blev ikke mindst understreget af holdets seneste præstationer mod tophold som GOG og Skanderborg AGF.
Specielt én mand stjæler for tiden opmærksomheden i Fredericia: Mads Kjeldgaard. Bagspilleren har fundet en nærmest uvirkelig formkurve i de seneste kampe og topper listen som klubbens klart stærkeste offensive kort i øjeblikket. Ni mål på elleve forsøg mod Skanderborg AGF vidner om en spiller, som går ind til slutspillet med massiv selvtillid og mållyst. Kan Kjeldgaard fastholde denne fremragende form, bliver han næsten umulig at stoppe og vil være en stor del af nøglen til FHK’s succes.
Sæsonens store udfordring for FHK har dog været usikkerhed omkring målmandspositionen. Både Thorsten Fries og Sebastian Frandsen har i løbet af sæsonen været plaget af skader og sygdom. I kampen mod Skanderborg AGF var begge målmænd til rådighed, og netop deres fælles formkurve kan vise sig at være altafgørende. Fries havde en decideret offday mod Skanderborg AGF, hvor han gik fra banen uden en eneste redning, men til gengæld viste Frandsen, hvorfor han tidligere har været blandt ligaens bedste. En redningsprocent på over 30 procent lover godt for slutspillet. Netop en solid målmandspræstation er essentiel, når man møder så kompetente offensive hold som GOG og BSH.
Når man dykker ned i selve programmet, understreger især hjemmebanefordelen, hvorfor Fredericia kan betragte kampplanen som optimal. Efter udekampen mod BSH venter to hjemmekampe i streg, først mod TTH Holstebro og derefter mod GOG. Især opgøret mod GOG kan blive altafgørende, men på hjemmebane har Fredericia været stærke, hvilket den seneste hjemmesejr mod netop GOG med cifrene 28-20 klart viste. Vinder Fredericia den første kamp mod BSH, så har de reelt set alle muligheder for at sætte sig massivt på gruppen med efterfølgende to hjemmebanekampe.
Placeringen af kampene spiller også ind. Fredericia slutter puljespillet med en svær udekamp mod GOG, men ideelt set vil klubben have sikret sig semifinalebilletten allerede inden denne kamp. Dette gør, at presset kan være taget af skuldrene, hvilket kun gør kampen lettere at gå til. Fredericia HK kan derfor gå ind til kampene med stor optimisme, især hvis de formår at holde fokus og vinde den første nøglekamp.
Samlet set peger både den aktuelle form, spillernes individuelle styrker og det velkomponerede kampprogram mod, at FHK står med alle kortene på hånden. Kan Fredericia fastholde det nuværende momentum og få stabiliseret præstationerne på målmandsposten, så tegner slutspillet yderst lovende. Derfor kan man med god ret kalde programmet noget nær optimalt, hvilket kan blive afgørende i kampen om en historisk tredje semifinaleplads på stribe.
STØJ. Siden sent lørdag aften og gennem hele søndagen har AVISEN modtaget flere henvendelser fra borgere i Fredericia, der klager over støjgener fra endnu et olieskib, som lå i havn ved Crossbridge Energys anlæg ved Skanseodden.
Borgere, der bor flere kilometer væk, kunne tydeligt høre skibets motorer banke løs, og AVISEN modtog både lydoptagelser og decibelmålinger fra frustrerede beboere.
Crossbridge Energy, som står bag driften af anlægget ved Skanseodden, har tidligere erkendt, at støjproblemerne stammer fra deres afdeling i Kongensgade. De oplyste for nogle uger siden, at de var bekendt med generne, men at de endnu ikke havde nogen løsninger klar på problemet.
Ud over støjproblemerne har Crossbridge Energy tidligere fortalt AVISEN, at medarbejdere i virksomheden har oplevet at blive udsat for trusler på grund af larmen. Da AVISEN ugen efter ville følge op på, om der var sket yderligere i den sag, ønskede virksomheden dog ikke at kommentere nærmere.
»Vi ønsker ikke at kommentere yderligere omkring de pågældende oplevelser. Vi håber og tror, at vi også efter knapt seks årtiers godt naboskab med folk, myndigheder, virksomheder med videre i lokalområdet fortsat kan have en sådan relation,« skriver pressechef Torben Sørensen fra Crossbridge Energy i en mail til AVISEN.
Det er Miljøstyrelsen, der fungerer som myndighed for Crossbridge Energys aktiviteter, som betegnes som kritisk infrastruktur, da virksomheden håndterer olieprodukter.
KRIMI. Søndag eftermiddag måtte TrekantBrand og Sydøstjyllands Politi rykke ud til Arlas mejeri på Danbovej i Taulov, hvor et større ammoniakudslip sendte op mod 100 kilo af det farlige stof ud i mejeriets produktionsområde.
Alarmen gik klokken 15.53, da brandvæsenet blev kaldt til stedet, fortæller vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi:
»Vi modtog klokken 15.53 en anmeldelse om det større ammoniakudslip ved virksomheden dernede. Det viste sig, at der inde i virksomheden er en beholder med ammoniak, hvor ventilen var røget,« forklarer vagtchefen.
Én medarbejder befandt sig tæt på beholderen i det rum, hvor ammoniakken slap ud. Vedkommende nåede dog selv at komme ud af bygningen uden at komme til skade.
»Der var en medarbejder til stede inde i rummet, men personen nåede at evakuere sig selv,« oplyser Torben Wind.
Politiet og brandvæsenet har hurtigt fået kontrol over situationen, og ammoniakudslippet blev isoleret inden for virksomhedens bygning. Området omkring blev afspærret af sikkerhedsmæssige hensyn, mens oprydningsarbejdet gik i gang.
»De skal bare rydde op dernede nu, og så skal de jo nok have sat en ny ventil på,« siger Torben Wind og understreger, at udslippet betegnes som et uheld.
Ammoniak er en kraftigt lugtende og sundhedsskadelig gas, som i større mængder kan være farlig ved indånding.
Arbejdet med oprydning og udskiftning af ventilen fortsætter, og der har ikke været meldinger om yderligere konsekvenser for naboer eller omkringliggende områder.
Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, på baggrund af politiets oplysninger søndag eftermiddag, at ammoniakudslippet på Arlas mejeri var på mellem 500 og 1000 kilo. Politiet oplyser mandag morgen, at der reelt var tale om cirka 100 kilo ammoniak.
SPORT. Fredericia Håndboldklub er klar til at tage hul på slutspillet i Håndboldligaen, og programmet for de kommende vigtige kampe er nu på plads.
Fredericianerne åbner slutspillet på udebane mod Bjerringbro-Silkeborg søndag den 20. april klokken 20.00. Herefter følger en hjemmekamp mod TTH Holstebro søndag den 27. april klokken 18.00, før et stort opgør mod GOG venter hjemme i Fredericia lørdag den 3. maj klokken 16.00.
Efter de tre første opgør vender kampene, og Fredericia HK skal en tur til Holstebro onsdag den 14. maj klokken 18.30. Puljespillet rundes af med to kampe, først hjemme mod Bjerringbro-Silkeborg lørdag den 17. maj klokken 16.00, og til sidst ude mod GOG onsdag den 21. maj klokken 20.00.
Det bliver dermed et intenst og spændende forår for Fredericia HK, som kan se frem til stor opbakning fra klubbens mange fans.
GOLF. I golf, hvor marginalerne mellem succes og fiasko ofte er hårfine, spiller de mentale færdigheder en afgørende rolle. Selvom teknik og fysik er fundamentale, kan et stærkt mentalt spil være forskellen på en god runde og en frustrerende oplevelse. Et centralt koncept inden for mental træning i golf er BIG, som fokuserer på at optimere præstationen gennem effektive mentale strategier. Du kan dykke dybere ned i BIG-metoden og dens anvendelse på www.mental-strategies.com.
Et klassisk scenarie, der illustrerer vigtigheden af mentale færdigheder i golf, er situationen efter et dårligt hul. Lad os sige, du netop har lavet et frustrerende treput på greenen. Ærgrelsen og de negative tanker kan let følge dig videre til teestedet på næste hul og potentielt ødelægge dit drive. Hvordan vender du den negative spiral og sikrer et solidt udslag? Svaret ligger i en veludviklet preshot rutine, som er kernen i BIG.
BIG handler om at fokusere på processen, ikke resultatet. Efter en fejl, som et treput, er det naturligt at føle skuffelse. Men at dvæle ved fortiden er kontraproduktivt. BIG-metoden lærer dig at skifte fokus fra det, der gik galt, til det, du kan kontrollere i nuet – din forberedelse til det næste slag.
Preshot rutinen inden for BIG-rammerne indeholder typisk følgende elementer:
Fem dybe vejrtrækninger: Start med at trække vejret dybt ned i maven, helt under navlen, fem gange. Dette hjælper med at berolige nervesystemet, reducere stress og skabe en følelse af nærvær.
Visualisering af boldens flugt: Luk øjnene og forestil dig det perfekte drive. Se bolden forlade køllehovedet, flyve gennem luften med den ønskede kurve og lande sikkert på fairway. Denne mentale repetition forbereder din krop og dit sind på den ønskede handling.
Opnåelse af en god tilstand: Inden du stiller dig op til bolden, skal du bringe dig selv i en positiv og optimistisk stemning. Dette kan gøres ved at genkalde dig en god golfoplevelse, for eksempel en nylig birdie. Mærk følelsen af succes og selvtillid.
Når du har gennemført disse trin og er i en god mental tilstand, er det tid til at stille dig op til bolden og svinge hurtigt og uden tøven. Pointen er at undgå, at de mange tusinde tanker, der konstant passerer gennem dit hoved, får mulighed for at blande sig og skabe tvivl eller spændinger i dit sving. Ved at handle hurtigt efter din preshot rutine, lader du din trænede muskelhukommelse tage over.
Hvorfor virker BIG? BIG-metoden er effektiv, fordi den hjælper dig med at:
Kontrollere dit fokus: Ved at koncentrere dig om preshot rutinen, flytter du opmærksomheden væk fra negative tanker om tidligere fejl.
Opbygge selvtillid: Visualisering af et godt slag og genkaldelse af positive oplevelser styrker din tro på egne evner.
Reducere stress og anspændthed: Dybe vejrtrækninger beroliger kroppen og skaber et mere afslappet udgangspunkt for dit sving.
Fremme flow-tilstanden: Ved at handle hurtigt efter din rutine, minimerer du risikoen for overanalyse og lader dit naturlige sving komme igennem.
Ønsker du at forbedre dit mentale spil og lære mere om, hvordan BIG-metoden kan hjælpe dig med at håndtere udfordringer på golfbanen og præstere dit bedste?
Besøg www.mental-strategies.com for at finde uddybende artikler, træningsprogrammer og ressourcer, der kan guide dig på vejen mod mental styrke i golf. Husk, at et stærkt mentalt spil er lige så vigtigt som et godt sving – og BIG kan være nøglen til at låse dit fulde potentiale op.
LEDER. I disse dage ser vi Fredericia fra den allerbedste side. Foråret og solen har omgivet byen, samtidig med at forårsstemningen giver borgerne en god anledning til at komme udenfor. Men samtidig lurer det kommende politiske opgør, der nærmer sig med hastige skridt.
Venstre har opstillet en kæmpe liste over kandidater, der også rummer mange nye spændende navne. Socialdemokraterne har også nye ansigter og navne, blandet med gamle kendinge. Liberal Alliance stiller op med en forhenværende Venstre-mand i spidsen. Dansk Folkeparti har haft internt opgør, men har nu plads til at køre den samme kurs. Det Konservative Folkeparti er også ved at tænde op. Byrgesen har lavet en lokalliste. Fra alle lokalpolitikernes side spiller man lige nu mere eller mindre død. Måske vil man gerne have en fredelig sommerferie, før balladen begynder.
Lokalpolitik burde være et spørgsmål om nærdemokrati. Men kan det være det, når vi har etableret et professionaliseret lokalstyre, hvor vi i praksis har fritidspolitikere som aktivt modspil? Byrådsmøderne og udvalgsmøderne bærer præg af rutine, og der er ikke ret meget debat. Men den store joker er budgetforliget, der blev indgået sidste år. Der er et alternativt flertal, og uanset hvor skrøbeligt det måtte være, så har det formået at smadre den socialdemokratiske metode med del og hersk. Borgmesteren er dog relativt forbløffet over, hvor lidt det betyder i dagligdagen:
Det er måske, fordi man meget ofte er enige om det meste alligevel.
Og dog. Der er fornyelse at spore. Det mest tydelige eksempel er, når bybusserne bliver gratis i sensommeren. Her vil fredericianere opleve en reel forandring, der kan mærkes i hverdagen. Denne gang er det ikke noget, der lukker, men tværtimod noget, der åbner op. Det er ikke uden grund, at Enhedslisten er meget glade for konceptet: Det vil tilgodese mange af byens svageste borgere, og det vil kunne skabe fornyet aktivitet blandt de grupper af borgere, der er hårdest ramt af, at overførselsindkomsterne ikke er blevet prisreguleret i 13 år. Ja, de fattigere er nemlig blevet fattigere. Derfor er prisen for at tage bussen en faktor, der kan hjælpe disse borgere og deres børn eller børnebørn.
Der er flere andre positive historier. Vi har beskæftiget os en del med at fortælle om fritidslivet og de mange frivillige. Det fortsætter vi med. Det er en fornøjelse at møde de mange mennesker, der hjælper andre eller hinanden. Det er sammenhold. Det er livsbekræftende. At vores sportshold også klarer sig godt, samtidig med at det skaber sammenhold; det løfter Fredericia.
Det har vi brug for. Når lokalpolitikerne efter sommerferien kaster sig ud i valgkampen, vil vi også facilitere debatten og formidlingen, der kan give fredericianerne den bedst mulige indsigt i, hvad politikerne gerne vil. Det gør vi uden betalingsmur, takket være vores partnere. Det er vi stolte af. Det er en spændende tid for vores by, og der er brug for alle de muligheder, man kan få, så alle kommer til orde. Ingen bør tage patent på begreber som demokrati. De frie medier i Danmark er opstået uden statsstøtte og på grund af ildsjæle. Det er den rejse, vi også er på. I en tid, hvor kunstig intelligens skaber fornyet tvivl om fremtidens troværdighed, er det mere vigtigt end nogensinde at minde om, at sandheden altid tilhører nogle. Eller sagt på en anden måde: Vi kan have forskellige opfattelser. Dem skal vi give plads til.
BØGER. Fredericia Bibliotek dannede torsdag d. 10. april ramme om lanceringen af bogen “En vild skov – Treldeskovene ved Fredericia”. Bogens forfattere, Ole Heilmann-Clausen, hans bror Claus Heilmann-Clausen og Oles søn Jacob Heilmann-Clausen, gav de fremmødte et personligt og levende indblik i bogens tilblivelse og de fascinerende fortællinger om Treldeskovene.
Ole Heilmann-Clausen indledte bogreceptionen med at fortælle om baggrunden for bogen, som han beskrev som både en nostalgisk rejse og en faktuel gennemgang af områdets biologi. “Det er både en nostalgisk erindringsbog og en faktabog om biologien og skoven,” sagde Ole Heilmann-Clausen og forklarede, at bogen dækker “fortid, nutid og fremtid.”
Geologiens fascinerende verden Claus Heilmann-Clausen tog tilhørerne med tilbage til sin barndoms ekspeditioner i Treldeskovene. Med varme og humor berettede han om sine eventyrlige oplevelser med at finde små forsteninger og svovlkis, der lignede guld. En oplevelse, der senere blev afgørende for hans professionelle karrierevalg som geolog. Claus fremhævede også en særlig oplevelse, hvor han som barn blev kendt for en forstening, hans bror Jens havde fundet, nemlig en “forstenet sværdfisk”, en historie der fik mediernes opmærksomhed. “Det var jo både poetisk og lidt mystisk og spændende,” fortalte Claus om sin fascination af leret fra Eocæn-tiden, der har gjort området unikt. Eocæn-tiden, som betyder Morgenrødens Tidsalder, dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden, og Lillebælts-leret er ifølge bogen ca. 44 – 49 millioner år gammelt.
En unik biologisk mangfoldighed Jacob Heilmann-Clausen fokuserede i sit indlæg på den unikke biologiske mangfoldighed, Treldeskovene byder på. Han delte sin begejstring for områdets helt specielle svampefauna og særligt fundet af den “navnkundige Satans Rørhat”, en giftig svamp, der første gang blev observeret i Jylland netop her. Jacob fortalte engageret om, hvordan dette fund havde haft betydning for hans videre livsvej som biolog. “Min oplevelse af at have et meget dynamisk økosystem med en meget speciel lertype åbnede jo så mine øjne for betydningen af at forstå koblingen mellem arter og deres miljø,” forklarede Jacob.
Bogens budskab og betydning Efter boglanceringen havde jeg lejlighed til at spørge de tre forfattere om deres oplevelse af arrangementet og bogens betydningen.
De tre forfattere (fra venstre Ole Heilmann-Clausen, Jacob Heilmann-Clausen og Claus Heilmann-Clausen) under boglanceringen d. 10. april 2025.
Ole Heilmann-Clausen udtrykte tilfredshed med lanceringen: “Det er gået fint, og der er også blevet solgt nogle bøger. Når man laver en bog, så er det jo meningen, at den skal ud.”
Jacob Heilmann-Clausen understregede vigtigheden af bogens budskab: “Det er jo bare at formidle noget biologisk viden på en måde, så det er til at forstå, og så er det spændende. Trelde Skov var et af de steder, der i allerhøjeste grad var med til at føde min fascination for naturen. Og det er jo det, jeg har forsøgt at formidle videre efter bedste evne, og beskrive nogle tekster, der også på en eller anden måde fik det enestående ved skoven frem. Fordi det er jo en skov, der er noget helt specielt i forhold til andre skov i Danmark.”
Claus Heilmann-Clausen uddybede sin intention med bogen ved at fremhæve den særlige geologiske historie, som gør Treldeskovene enestående. “Vi har haft meget snak frem og tilbage om, hvordan det skulle gribes an, og Ole ville også gerne have noget, at jeg bidrog med om den geologiske side af stedet derude. Jeg har tænkt på, hvordan jeg bedst muligt kunne lave det, så det ikke skulle blive en geologibog, men bare et element til at indgå i natur og oplevelsesbeskrivelse af skoven. Og det jeg prøvede at gøre, det var jo at skrive lidt om selve den specielle lerart, der er derude,” sagde Claus.
Ole Heilmann-Clausen pointerede også bogens overordnede betydning: “Det, jeg håber, er det vigtige ved sådan en bog, er jo at fokusere på naturen og gøre den forståelig for så mange som muligt. I den her tid, vi lever i, hvor der bliver talt om, at det er penge og politik, der drejer sig om, der har vi jo naturen tilbage, og det skal vi jo ikke glemme. Og biodiversitetskrisen er jo den største krise, vi har i virkeligheden og klimakrisen.”
“En vild skov – Treldeskovene ved Fredericia” er med sin kombination af personlige fortællinger og solid faglig viden en invitation til både at forstå og værne om en af Fredericias helt særlige naturperler.
Bogen kan købes hos Billunds Boghandel, Gothersgade 24, DK-7000 Fredericia.
Her følger hele Tv-interviewet:
Boglancering af En vild skov – Treldeskovene ved Fredericia den 10. april 2025
MENNESKER. En tidlig morgen i slutningen af marts pakkede Flemming Vesterlund fra Trelde bilen, som han havde gjort så mange gange før. Men denne gang var indholdet anderledes. I stedet for den sædvanlige bagage til en familieferie eller en arbejdsrelateret tur, blev bilen fyldt med hjertestartere, brandslukkere, medicinsk udstyr, kanyler, bleer og støttestrømper – hjælp, der potentielt kunne redde liv. Kursen var sat mod Ukraine, og formålet med rejsen var klart: at hjælpe en befolkning og et land, der hver dag kæmper en barsk kamp mod den russiske invasion.
Flemming er 51 år, selvstændig ingeniør og bosiddende i et helt almindeligt parcelhus med sin kone og datter. Livet i Trelde udenfor Fredericia er trygt og stabilt, milevidt fra den virkelighed, der dagligt toner frem i nyhederne fra Kyiv, Kharkiv og Mariupol. Men tanken om ikke at gøre noget blev efterhånden uudholdelig. Jo mere han læste, så og hørte, jo stærkere blev følelsen af, at han måtte handle.
»Jeg kunne ikke holde ud ikke at gøre noget. Det lyder måske højtravende, men verden forandrer sig lige nu. Den frie verden bliver truet fra øst og nu også fra vest efter et valg i USA. Jeg følte mig simpelthen nødt til at gøre noget,« siger Flemming Vesterlund med en alvor i stemmen, mens han reflekterer over den beslutning, der sendte ham på en over tusind kilometer lang køretur tværs gennem Europa med kurs mod en krigszone.
Flemming derhjemme foran sin pakkede bil, fyldt med hjertestartere, brandslukkere og medicinsk udstyr. Alt sammen på vej til Ukraine. Foto: Privatfoto
Beslutningen kom ikke let. I månederne inden havde Flemming mærket en stigende uro ved at følge nyhederne fra frontlinjen i Ukraine. Han havde forsøgt at slukke for fjernsynet, lukke øjnene for billederne af ødelagte byer og civile i smerte, men det hjalp ikke. Han vidste, at verden befandt sig ved en korsvej, og at historien netop nu blev skrevet. Han ville ikke sidde tilbage med følelsen af passivitet, når han om nogle år skulle forklare sig selv og måske sin datter, hvad han gjorde, da Europas frihed blev truet på ny.
»Jeg vidste, at hvis jeg ikke gjorde noget nu, ville jeg ikke kunne se mig selv i øjnene om fem eller ti år. Derfor følte jeg mig nødt til at gøre et eller andet,« fortæller Flemming.
Med dén tanke pakkede han bilen, tog afsked med familien og satte sig bag rattet.
En bil, der kan redde liv
Rejsen gik mod Kyiv i en konvoj af 12 biler, der roligt og målrettet skar sig gennem Europa mod øst. Det var ikke en helt almindelig bilkolonne. Hver eneste af bilerne var doneret gennem den danske forening Biler til Ukraine, som siden krigens begyndelse har sendt knap 600 køretøjer afsted mod den ukrainske frontlinje. Bag hver enkelt bil ligger en historie om danskere, der har doneret penge, materiel og tid. Bilerne fyldes til bristepunktet med livsvigtigt udstyr, som Flemmings, og leveres til lokale frivillige organisationer i Ukraine, som viderefordeler dem til militæret.
For Flemming blev alvoren for alvor tydelig, da han krydsede grænsen fra det trygge Polen ind i det krigsramte Ukraine. En oplevelse, han sent vil glemme.
»Det var først, da vi krydsede grænsen fra Polen til Ukraine, at det virkelig gik op for mig, at jeg aldrig før havde været i et land med krig. Det var en følelse af uvished,« fortæller Flemming.
Han beskriver grænseovergangen som en næsten surrealistisk oplevelse. Følelsen af at bevæge sig fra Europas sikre zone til en krigshærget virkelighed, hvor luftalarmer, checkpoints og militære afspærringer er en fast del af hverdagen, satte sine spor. Men uvisheden blev hurtigt afløst af en anderledes, og måske endnu stærkere følelse, nemlig taknemmelighed.
Allerede fra det øjeblik, hvor bilerne krydsede grænsen, blev Flemming og de øvrige chauffører mødt med en varme og en anerkendelse, som gjorde dybt indtryk. Et lille skilt placeret i forruden på bilerne med teksten ”For Forsvaret/Forenede styrker” blev hurtigt genkendt på tankstationer og små stop langs vejen, og det udløste store smil, anerkendende nik og spontane taksigelser fra lokale ukrainere.
»De ved godt, der ikke kommer turister i Ukraine lige nu. Når de ser udlændinge, så ved de, det er hjælp udefra,« fortæller han med en stille stolthed i stemmen.
Hele konvojen samlet foran en rasteplads nær den polske grænse. 12 biler doneret til Ukraine, klar til den sidste del af turen ind i krigsramte områder. Foto: Privatfoto
Da konvojen endelig nåede Kyiv, var tiden knap. Ukraines strenge spærretider betød, at chaufførerne havde travlt med at aflevere bilerne, inden det blev mørkt, og udgangsforbuddet satte ind. Her blev køretøjerne leveret direkte til en lokal organisation, hvor flere af bilerne straks skulle ombygges til ambulancer. Ambulancer af en ganske særlig slags, fordi de egentlige ambulancer ikke tør køre helt ud til frontlinjen – de er ganske enkelt for værdifulde og kostbare at miste.
Netop denne detalje ramte Flemming hårdt. Her stod han med en gammel, brugt kassebil fra Danmark, som pludselig havde en værdi, der oversteg enhver forestilling.
»Det er svært hjemmefra at forstå, at sådan en gammel kassebil kan få så stor betydning. Men det kan den. Man mærker det tydeligt, når man er der. Det er valget mellem at have noget, der kan transportere de sårede væk, eller ikke at have noget,« bemærker han.
Et mærkat fra organisationen Biler til Ukraine, sat på de danske køretøjer. Skiltet på bilruden gjorde det tydeligt, hvem de var, og udløste smil, tak og anerkendende nik hele vejen gennem Ukraine. Foto: Privatfoto
Han husker særligt én episode, hvor en anden frivillig organisation kom direkte fra frontlinjen for at hente en af bilerne. Køretøjet, de ankom i, havde 15-20 skudhuller i bagenden.
»Man får jo følelsen af, at det her, det bliver brugt, og det bliver brugt hårdt. De får måske en kort levetid, de her biler, men de redder liv,« fastslår Flemming med lidt alvor.
Kyiv: En by mellem sorg og stolthed
Når Flemming beskriver Kyiv, taler han om en hovedstad, der er splittet mellem to helt forskellige virkeligheder. På overfladen var byen fyldt med liv, men undervejs blev det også tydeligt, hvor dybt krigen har sat sine spor i den ukrainske hovedstad. Militære afspærringer blokerede gaderne, og lyden af luftalarmer blandede sig med storbyens normale summen af mennesker. Byen, der normalt ville byde gæster velkommen med åbne arme, stod nu som en anspændt skygge af sit tidligere jeg.
»Der var sådan to stemninger, der skinnede igennem byen. Der var en vis utryghed med alle de militære afspærringer, luftalarmerne og de konstante sikkerhedsscannere ved offentlige steder. Der var kontrol med, om man havde noget med, om man kunne være russer eller en, der støttede russerne. Der var også mange steder, hvor man ikke måtte tage billeder af bygninger, og flere områder var helt spærret af. Så der var helt klart en følelse af utryghed,« fortæller Flemming med en tydelig eftertænksomhed i stemmen.
Skilt i det centrale Kyiv med besked om, at foto- og videooptagelse er forbudt. Restriktionerne er indført af sikkerhedshensyn under krigen. Foto: Privatfoto
Men samtidig med den utryghed mærkede han også en utrolig stærk vilje blandt byens borgere – en stædig og ukuelig stolthed, som om ukrainernes kamp for deres egen frihed hang i luften over Kyiv. Det var tydeligt i monumenterne, i de mange ukrainske flag, og ikke mindst på de mindepladser, hvor billederne af krigens døde hang tæt side om side.
»Når man står foran væggene med billeder af tusindvis af døde ukrainere, så rører det en dybt. Det er krigens værste ansigt,« siger Flemming og tager en lille pause, mens han husker tilbage på synet af de mange portrætter af mennesker, hvis liv endte alt for tidligt.
Flemming Vesterlund besøgte mindevæggen her i Kyiv, hvor tusindvis af portrætter ærer de ukrainske soldater, der har mistet livet. Foto: Privatfoto
Han tænker også tilbage på følelsen af, at han stod midt i en hovedstad, der for få år siden var på kanten af at falde i fjendens hænder. De russiske tropper var tæt på Kyiv i 2022, og for Flemming stod det klart, hvor vigtig byen var for hele landets fremtid.
»Uden Kyiv var der måske ikke et Ukraine i dag. Det mærker man dernede,« siger Flemming.
Trods de barske realiteter omkring ham fandt Flemming dog en overraskende ro under opholdet. Han boede på øverste etage af et hotel, der netop var blevet genopbygget efter et missilangreb. Et sted, hvor krigens virkelighed bogstaveligt talt var rykket helt ind på værelserne. Alligevel oplevede han ikke en frygt, men derimod en uventet sindsro midt i det hele.
»Jeg håndterede det egentlig med sindsro. Heldigvis havde jeg aldrig prøvet det før, og jeg havde en forhåbning om, at der ikke ville ske noget,« forklarer han med rolig stemme.
Flemming foran en ukrainsk kampvogn malet i nationalflagets farver. Midt i Kyivs barske virkelighed fandt han en uventet ro. Foto: Privatfoto
Mens turen til Kyiv både gav Flemming en oplevelse af uvished og en overraskende sindsro midt i kaosset, tog han også en vigtig erkendelse med hjem til Danmark, og det var, at hjælpen rent faktisk nytter, og måske endda mere, end han selv havde forestillet sig.
»Personligt har jeg det meget bedre med at have hjulpet. Det gør virkelig en forskel, mere end jeg havde troet. Når man sidder derhjemme, kan man tvivle, men det her, det hjælper altså virkelig.«
Et opråb til handling: Det hjælper at hjælpe
Flemming håber, at hans historie kan inspirere flere til at tage stilling, og ikke mindst tage handling. Det behøver ikke nødvendigvis være store armbevægelser; et like, en kommentar eller et lille bidrag kan alt sammen være med til at gøre en forskel, understreger han. Men især konkrete donationer har stor betydning, fordi det er dem, der muliggør arbejdet.
»Biler til Ukraine fungerer udelukkende på donationer. Det er enkeltpersoner, der driver det hele. Den organisation, vi afleverede til, havde alene ønsker for en mindre del af Ukraine, og alligevel ønskede de sig over 300 biler. Vi leverede 12 biler den dag,« pointerer Flemming.
Den gamle kassebil, klar til afgang. Et simpelt køretøj i danske øjne, men i Ukraine kan det være forskellen på liv og død, forklarer Flemming. Foto: Privatfoto
Han nævner, hvordan biler, der for mange virksomheder bare står og venter på syn eller måske slet ikke længere har nogen værdi, kan gøre en afgørende forskel på frontlinjen i Ukraine.
»Hvis der sidder en læser eller et firma, der har en gammel dieselbil eller et 4×4-køretøj, som kan undværes, så må de meget gerne kontakte mig. En bil, der måske ikke har nogen værdi i Danmark længere, kan blive afgørende og redde liv dernede,« siger han med en klar appel i stemmen.
Han forstår godt, at mange måske sidder med en følelse af utryghed og usikkerhed omkring situationen i Ukraine, og at det kan virke nemmere blot at slukke for nyhederne. Men han opfordrer til det modsatte, nærmere bestemt, at forholde sig aktivt og gøre noget, selvom det måske virker småt.
»Jeg tror, mange føler sig utrygge og usikre på, hvad de kan gøre. Måske slukker man lidt for nyhederne. Men at hjælpe er faktisk dét, der hjælper på det,« siger Flemming og understreger, hvor vigtigt det er, at støtten ikke svigter.
Hvis man allerede har fulgt med i Flemmings rejse, har man måske bemærket passagen: “Ukraine glemmer ikke, hvem der stod fast i hjælpen.”
En mural, Flemming så i Kyiv. Foto: Privatfoto
Da vi spørger nærmere ind til netop dette, understreger han, at ukrainerne tydeligt husker dem, der støtter dem i deres kamp, og at betydningen af den støtte vil kunne mærkes længe efter krigen.
»Ukraine glemmer ikke, hvem der stod fast i hjælpen. Hvis EU ikke vakler, så vil Ukraine og Europa stå stærkere sammen bagefter,« konstaterer han med et lille smil over formuleringen.
Da snakken til sidst falder på, om Flemming selv kunne finde på at tage turen igen, er han ikke et sekund i tvivl. Reaktionerne og opbakningen fra folk omkring ham har kun styrket hans beslutning.
»De mange bidrag og kommentarer har inspireret mig til, at jeg helt sikkert tager derned igen,« siger han og tilføjer afsluttende med et lille glimt i øjet, at det gerne må være i en bil, som nogle har været med til at donere.
Sådan hjælper du:
Biler til Ukraine: MobilePay 669994
Kontakt også gerne Flemming Vesterlund via Facebook eller Messenger, hvis du eller din virksomhed ønsker at donere eller hjælpe med anskaffelsen af en 4×4 eller kassebil.
Flemming Vesterlund er nu hjemme igen i Trelde – en oplevelse rigere og flere hundrede kilometer tættere på den virkelighed, han kun havde kendt fra nyhederne. I bagagen har han ikke bare oplevelser og erkendelser, men også en række billeder, der fortæller deres egen historie. Fotos: Privatfotos
UDDANNELSE. Når klokken ringer ind efter sommerferien, vil flere skoleelever i 8. og 9. klasse bruge en stor del af skoletiden uden for skolens vægge. Juniormesterlære, en helt ny ordning i folkeskolen, giver elever mulighed for at tilbringe op til to dage om ugen i praktik hos virksomheder, på erhvervsskoler eller ungdomsskoler. Resten af ugen går eleverne stadig i skole, men med færre fag – som minimum dansk og matematik.
Idéen er at give elever, som foretrækker praktisk læring frem for tavleundervisning, en bedre mulighed for at få en god og meningsfuld skolegang.
»For mange elever sidder og keder sig dagen lang. De unge, der hellere vil lære i en virksomhed end foran en tavle, skal have en chance for at prøve kræfter med det. Mange kommuner og virksomheder er allerede i fuld gang med arbejdet, og vi er mange, der ser frem til, at de første elever starter efter sommerferien. Med juniormesterlære siger vi klart og tydeligt: Det er tid til at give alle en vej frem,« siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Vejledning skal hjælpe kommunerne på vej
For kommunerne rejser juniormesterlæreordningen mange spørgsmål om, hvordan ordningen bedst præsenteres for elever og forældre, hvordan lokale virksomheder inddrages, og hvordan undervisningen sammensættes mest hensigtsmæssigt. Den nye vejledning fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet giver svar på disse spørgsmål, samtidig med at den skitserer, hvordan kommunerne selv kan skræddersy ordningen til lokale forhold.
Det er skolens leder, der skal stå for at tilrettelægge den lokale juniormesterlære, herunder hvilke fag eleverne skal have udover dansk og matematik.
Praktikken skal være meningsfuld
Juniormesterlæren stiller krav til både elever, forældre og virksomheder. Eleven og forældrene skal selv finde en virksomhed og indgå en praktikaftale, som skolens leder skal godkende. Virksomheden skal sikre elevens faglige udvikling og trivsel, og eleverne skal indgå i reelle arbejdsopgaver.
Ordningen indebærer også, at eleverne afslutter 9. klasse med en særlig afgangseksamen – folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære. For at bestå denne eksamen skal eleven have et karaktergennemsnit på mindst 2 i dansk og matematik og gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om praktikforløbet. Denne eksamen giver elever direkte adgang til erhvervsuddannelserne uden eux.
Mange penge afsat
Regeringen har afsat betydelige midler til juniormesterlæren. I 2025 er der afsat 80 millioner kroner til ordningen, et beløb, der stiger til 190 millioner kroner årligt fra 2026.
En særlig arbejdsgruppe med repræsentanter fra erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter arbejder samtidig på at sikre, at det bliver attraktivt for virksomheder at tage imod eleverne. Gruppen forventer at fremlægge anbefalinger i løbet af foråret 2025.
Ordningen blev vedtaget med Folkeskolens kvalitetsprogram i december 2024, og elever, som ønsker at gå i juniormesterlære fra skoleåret 2025/2026, skal allerede nu begynde at tale med deres lærer eller uddannelsesvejleder om mulighederne.
OPINION. Igennem mange år har kapital- og lånemuligheder været skævt fordelt i Danmark.
En vognmand i Nr. Nebel ville investere i sin forretning, men banken...
