UDDANNELSE. Om få år kan unge i hele Danmark vælge en helt ny vej efter grundskolen. En erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse – kaldet epx – er lige nu på tegnebrættet hos en ekspertgruppe, som regeringen har nedsat. Gruppen skal inden længe aflevere sine anbefalinger til, hvordan uddannelsen konkret kan skrues sammen, så den kan rumme unge med både praktiske evner og teoretiske ambitioner.

En af dem, der skal være med til at forme fremtidens gymnasiale tilbud i ekspertgruppen, er viceuddannelseschef på EUC Lillebælt, Camilla Grenander Almfort. Hun er en del af arbejdsgruppen hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L), som skal kvalificere foreningens holdninger til epx.

»Først og fremmest er det en del af en ambition om at få flere faglærte. Vi har haft en tradition, hvor mange unge har valgt en gymnasial vej, først STX, og nu i stigende grad HHX. Det at få knyttet en anden kultur omkring erhvervsskolen som et gymnasialt tilbud vil kunne få flere unge til at vælge den vej,« siger hun.

Camilla mener ikke kun, at behovet for epx handler om politik. Virkeligheden og branchen stiller i dag også helt andre krav, især i forbindelse med den grønne omstilling. Derfor har arbejdsmarkedet også brug for uddannelser, der bedre kombinerer praktiske kompetencer med solide, teoretiske kundskaber.

Men det kræver samtidig, at gamle forestillinger om gymnasiet som sværere end erhvervsuddannelserne bliver udfordret, mener hun:

»Man kan sige, det måske bygger på en gammel forståelse, at gymnasiet er en sværere uddannelse end en erhvervsuddannelse. Det stemmer ikke helt overens med virkeligheden, hvilket de unge hurtigt opdager, når de starter her hos os.«

Et afgørende element ved epx er også, at det bliver et mere sammenhængende uddannelsesforløb, forklarer hun. I modsætning til erhvervsuddannelsernes korte grundforløb skal epx-eleverne gå sammen i hele to år, og Camilla ser netop dét som afgørende for et bedre ungemiljø – både fagligt og socialt.

Praksisfaglighed kræver mere end gode intentioner

Men hvordan ser fremtidens uddannelse egentlig ud i praksis, når den skal rumme både en almen, gymnasial faglighed og et klart fokus på praktisk, håndværksorienteret undervisning? Ifølge Camilla er det vigtigt at være opmærksom på én central faldgrube, hvis epx-uddannelsen skal lykkes.

»Hvis man ikke får lavet stærke koblinger og sikret nogle ordentlige tekniske faciliteter, kan man hurtigt ende i noget, der mere minder om hobbyværksteder end reel praksis. Hvis epx bliver placeret på en ikke-teknisk skole, kan det blive udfordrende at skabe praksisnær undervisning.«

Med andre ord handler det om at sikre de rette rammer fra starten. Camilla peger her på, at der skal investeres i ordentlige værksteder, der giver eleverne en oplevelse af, hvordan det rent faktisk er at arbejde i de brancher, som de senere skal ud i.

Men samtidig understreger hun, at epx-uddannelsen ikke blot bliver en forlængelse af erhvervsskolernes traditionelle praksisforløb. Tværtimod skal undervisningen tage det bedste fra begge verdener, både fra erhvervsskolernes værkstedsbaserede tilgang og gymnasiernes skemastrukturerede faglighed.

»Jeg tror, vi kommer til at se mere værkstedsorienteret undervisning, men i en skemamæssig ramme, som måske er genkendelig fra gymnasiet,« forklarer hun.

Netop dét, vurderer Camilla Grenander Almfort, kan gøre epx-uddannelsen attraktiv for unge, der tidligere ville have valgt et almindeligt gymnasium, men som samtidig ønsker en mere praktisk skolehverdag.

Erfaringer fra EUC Lillebælt skal styrke den nye uddannelse

Når Camilla Grenander Almfort sætter sig til bordet i ekspertgruppen, tager hun en bred vifte af erfaringer med sig. Hun er oprindeligt uddannet gymnasielærer, men har også undervist i erhvervspædagogik på diplomniveau og forsket i området, inden hun blev en del af ledelsen på EUC Lillebælt. Det giver hende en særlig indsigt i både gymnasiernes almene faglighed og erhvervsskolernes praksisorienterede tilgang – en kombination, hun selv tror bliver afgørende i arbejdet med epx.

»Mine erfaringer herfra er særligt værdien af det praksisnære og værkstedsundervisningen. Det, jeg personligt kan bidrage med i ekspertudvalget, er koblingen mellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne. Hvor er lighederne? Hvor er forskellene? Hvad giver værdi?« spørger hun og fremhæver hurtigt en særlig force ved EUC Lillebælt:

»En værdi, vi har på erhvervsskolen, er også koblingen til virksomhederne, de lokale virksomheder, som kan være med til at styrke uddannelsen. Det tror jeg ikke, man på samme måde har erfaring med på de traditionelle gymnasiale uddannelser.«

EUC Lillebælt har allerede nu flere konkrete eksempler på, hvordan det lokale erhvervsliv præger skolens uddannelsestilbud. Camilla peger særligt på samarbejdet med Mejeribrugets Uddannelsesfond (MUF), der aktivt har efterspurgt en digitaliseret lageruddannelse. Det her tætte samarbejde viser ifølge hende tydeligt, hvordan lokale virksomheder konkret kan være med til at forme fremtidens uddannelser.

Den tætte kontakt med virksomhederne lokalt – både i Fredericia, Middelfart og resten af Trekantområdet – bliver også afgørende for, at epx kan blive attraktiv for flere unge, mener Camilla Almfort.

Men det er ikke alene virksomhedernes engagement, der vil føre flere unge til epx. Også et ændret uddannelseslandskab med nye adgangskrav og færre alternativer efter grundskolen kan gøre epx til et naturligt valg for flere.

»Allerede dér vil flere opleve epx som relevant. Noget af det, som også gør, at mange unge i dag ikke vælger en erhvervsuddannelse, er udfordringen omkring ungemiljøet. Unge oplever, at de hurtigt skal blive afklarede,« siger hun og tilføjer:

»Qua man fjerner de barrierer, der er i dag, vil flere komme til at vælge epx. Samtidig skal vi selvfølgelig skabe en god uddannelse og gøre os attraktive allerede inde i grundskolen.«

En anden nøgle til at gøre epx attraktiv for unge ligger, mener Camilla, i at skabe undervisning, der føles tættere på den virkelighed, eleverne skal ud i efterfølgende. Det kalder hun »virkelighedsnær undervisning«, og det er allerede noget, man lokalt på EUC Lillebælt arbejder målrettet med, fortæller hun:

»Et godt eksempel er vekselvirkningen mellem virksomhedsophold og skoleophold, som vi allerede kender fra hovedforløbene på erhvervsuddannelserne. Vores værksteder er indrettet virkelighedstro, så de matcher det, eleverne møder i virksomhederne.«

Bedre ungemiljøer og flere jobmuligheder skal gøre epx til et sikkert valg

At skabe mere sammenhæng og genkendelighed i uddannelsesforløbet kan samtidig få stor betydning for elevernes sociale trivsel, forklarer Camilla Almfort. Hun peger på, at mange elever i dag oplever en skolehverdag præget af mange skift – både fagligt og socialt. Med et toårigt epx-forløb får eleverne mere tid sammen, og det kan ifølge hende være helt afgørende for, at gode relationer og venskaber overhovedet kan opstå.

»I stedet for at gå sammen et halvt år ad gangen, går man sammen to år. Det giver mere tid og ro til at skabe gode relationer og dermed bedre ungemiljøer. Det kan være en signifikant barriere at skifte klasse og miljø hele tiden,« forklarer hun.

Det handler om at skabe en skolehverdag, hvor eleverne har overskud til mere end blot undervisningen, mener hun. I dag oplever mange unge nemlig, at deres tid og energi ofte bliver brugt på at finde praktikpladser eller bekymre sig om det næste skift, frem for at dyrke venskaber og fællesskaber. Derfor kan en mere stabil skolegang også give eleverne en vigtig social ballast, som vil gøre uddannelsen endnu mere attraktiv.

Når Camilla skal give ét godt råd til de unge i Fredericia, Middelfart og resten af Trekantområdet, der snart skal vælge uddannelse, handler det i første omgang om interesse. Men samtidig understreger hun også, at de unge bør tænke på de muligheder, deres uddannelsesvalg åbner for i fremtiden:

»Man skal altid vælge efter interesse. Men ønsker man gode jobmuligheder, vil en erhvervsrettet uddannelse som epx være et rigtig godt valg, fordi den åbner mange muligheder – både erhvervsmæssigt og for videregående uddannelser.«

For Camilla Grenander Almfort selv er arbejdet med epx en mulighed for at skabe noget, der virkelig betyder noget – både for unge og samfundet som helhed. Hun ser frem til at gå ind i arbejdet med ekspertgruppen, og ambitionerne er klare:

»Jeg glæder mig til at bidrage med viden og erfaringer fra undervisningsverdenen og erhvervsskolen og til samarbejdet med dygtige praktikere og aftagere fra hele landet,« afslutter hun.