Trekantområdet bliver grå – men holder balancen bedre end mange andre kommuner

0
Trekantområdet bliver grå – men holder balancen bedre end mange andre kommuner

SAMFUND. Om bare 20 år vil næsten hver tredje dansker være over 60 år, og flere kommuner vil opleve, at ældre udgør næsten halvdelen af deres befolkning. Det viser beregninger fra bogen Danmark går i gråt?, som ROCKWOOL Fonden netop har udgivet.

Ifølge forskerne bag bogen er Danmarkskortet under hastig forandring, fordi danskerne lever længere og samtidig får færre børn. Det medfører en ujævn fordeling af ældre over landet, som især rammer ø-kommuner og områder langt fra de større byer.

I dag er Læsø Kommune den eneste danske kommune, hvor over halvdelen af øens befolkning allerede er fyldt 60 år. Men udviklingen stopper ikke her. Frem mod 2045 vil yderligere 14 kommuner opleve, at mellem 40 og 50 procent af indbyggerne er over 60 år gamle, lyder det i bogen.

– I dag er det i høj grad et ø-fænomen, men om bare 20 år er det noget, der vil præge en stribe af de kommuner, der ligger langt fra storbyerne. Vi må indse, at det kommer til at ændre en lang række af vores mindre lokalsamfund. Når der bliver flere ældre i samfundet, smitter det af på både kommunens økonomi, arbejdsmarked, boligmarked og kulturliv. Lokalpolitisk set bliver de mange ældre også en magtfuld vælgergruppe, som kan sætte et tungt præg på lokale politiske prioriteringer, siger Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden.

Lokalt går det langsommere med aldringen

Lokalt i Fredericia og Middelfart ser udviklingen mindre dramatisk ud. Begge kommuner vil opleve en stigende andel af ældre, men holder sig inden for kategorien, hvor mellem 30 og 40 procent af befolkningen er over 60 år i 2045.

Fredericia og Middelfart følger dermed udviklingen i resten af Trekantområdet, hvor især tilstedeværelsen af uddannelsesinstitutioner og gode jobmuligheder fortsat tiltrækker yngre borgere. Det gælder også Vejle og Kolding, der ligesom Fredericia og Middelfart ventes at have mellem 30 og 40 procent ældre borgere i 2045.

ROCKWOOL Fondens forskere forklarer udviklingen med, at yngre mennesker i stigende grad bosætter sig i og omkring større byer som København, Aarhus, Odense, Aalborg og netop Trekantområdet, hvor jobmulighederne er mange, og hvor de ofte vælger at blive – trods højere boligpriser og afstand til familien.

Store forskelle på tværs af landet

Imens bliver kommunerne med den højeste andel ældre – udover Læsø – Fanø, Samsø, Ærø, Langeland og Odsherred. Hertil kommer Frederikshavn, Lemvig, Struer, Gribskov, Halsnæs, Tønder, Lolland og Vordingborg. I disse områder forventes andelen af borgere over 60 år at nå op mellem 40 og 50 procent i 2045.

Jan Rose Skaksen understreger dog, at ældre borgere også kan være en stor ressource kulturelt og i foreningslivet, og at flere vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. Alligevel vil en ældre befolkning stille store krav til kommunernes økonomi, arbejdsmarked og plejesektor:

– Overordnet set er det en gruppe, som enten har forladt arbejdsmarkedet eller kommer til at gøre det i løbet af få år. Det betyder, at de ikke længere betaler så meget skat, og også at de lokale arbejdsgivere kun i en vis grad kan finde arbejdskraft blandt de 60+-årige. Og hvis de bliver boende til de er i 70’erne og 80’erne, får mange af dem brug for hjælp og pleje, som er en betydelig udgift for kommunen, siger Jan Rose Skaksen.

Påskens åbningstider: 2. Påskedag

0

BUSINESS. AVISEN giver her et overblik over åbningstiderne på supermarkederne i hele Fredericia, samt i Middelfart centrum. Overblikket stammer fra supermarkedernes hjemmesider.

ABC, Venusvej:

Lukket

Coop 365, Adelvej:

07:00 – 22:00

Coop 365, Vendersgade:

08:00 – 22:00

Daglig’Brugsen Egeskov:

08:00 – 20:00

Føtex, Prinsessegade:

Lukket

Føtex, Venusvej:

Lukket

Lidl, Vejlevej:

Lukket

Lidl, Gl. Landevej

07:00 – 21:30

Løvbjerg, Strevelinsvej:

Lukket

Meny, Indre Ringvej:

Lukket

Netto, Adelvej:

07:00 – 22:00

Netto, Bredstrupvej:

07:00 – 22:00

Netto, Erritsø Bygade:

Lukket

Netto, Nymarksvej:

Lukket

Netto, Vesterbrogade:

07:00 – 22:00

REMA 1000, Egeskovvej:

Lukket

REMA 1000, Strevelinsvej:

Lukket

REMA 1000, Venusvej:

Lukket

Super Brugsen, Nymarksvej:

08.00-20:00

Super Brugsen, Erritsø Bygade:

Lukket

Middelfart:

Coop 365, Jernbanegade:

08:00 – 21:00

Føtex, Kløvervej:

Lukket

Kvickly, Østergade:

Lukket

Lidl, Brovejen:

Lukket

Netto, Brovejen:

07:00 – 22:00

Rema1000, Brovejen:

Lukket

Taboada overstrålede alt i historisk FHK-sejr

0
Taboada

SPORT. Fredericia Håndboldklub leverede søndag aften en præstation, som vil blive husket længe. I den første kamp i slutspillet fejede holdet hjemmeholdet Bjerringbro-Silkeborg af banen med hele 36-25 – det største nederlag BSH har lidt på hjemmebane siden 2004.

Kampens helt store profil var uden tvivl Reinier Taboada, som med sin imponerende præstation var afgørende for, at Fredericia kunne tage en vigtig og komfortabel sejr med hjem fra Silkeborg. Men også flere andre spillere ramte dagen og var med til at skabe et perfekt afsæt for resten af slutspillet.

Her får du Fredericia AVISENs karakterer fra kampen:

Sebastian Frandsen (4)

Overordnet en god kamp, selv om han også havde enkelte situationer, hvor han kunne have gjort det bedre. Reddede blandt andet et vigtigt straffekast og noterede sig også for en scoring i tomt mål.

Thorsten Fries (UB)

Spillede ikke nok til en vurdering.

Martin Bisgaard (4)

Som altid pålidelig. Han holdt et fint niveau, løste sine defensive opgaver godt, og bidrog med to scoringer på tre forsøg.

Frederik Jægerum (UB)

Fik ikke nok spilletid til bedømmelse.

Mads Kjeldgaard (7)

Solid indsats fra bagspilleren, som var stærkt involveret med fem scoringer. God intensitet kampen igennem.

Reinier Taboada (12 – Man of the Match)

Kampens ubestridte profil. Taboada leverede en ekstraordinær præstation med hele 11 mål på 12 forsøg og satte kronen på værket med sin klart bedste optræden for FHK til dato.

William Moberg (7)

Lidt blandet start, men spillede sig stærkt op i anden halvleg. Endte med seks mål på 11 forsøg og var en vigtig brik i det offensive spil.

Jonas Kruse (UB)

Fik ikke nok minutter til bedømmelse.

Anders Martinusen (10)

Var en af kampens helt store oplevelser. Scorede på samtlige fem forsøg og var dirigenten bag syv assists. Et par fejlafleveringer trækker dog en smule ned i helhedsindtrykket.

Kasper Palmar (UB)

Var ikke på banen.

Fredrik Mossestad (02)

Norsk fløj med en af sine dårligere dage på kontoret. Han misbrugte to oplagte chancer og sluttede kampen uden scoringer.

Anton Flintenborg (UB)

Ikke nok tid til bedømmelse.

Evgeni Pevnov (10)

Stærk og effektiv indsats af den store tyske stregspiller. Omsatte samtlige fire chancer sikkert.

Einar Olafsson (12)

Imponerende defensiv præstation af islændingen. Han lukkede midterforsvaret sammen med Balstad effektivt af og bidrog endda også offensivt med to mål.

Lasse Balstad (12)

Defensiv klippe. Samarbejdet med Olafsson var afgørende for, at BSH aldrig fik momentum offensivt.

Cheftræner Gudmundur Gudmundsson (12)

Islandsk mesterklasse fra sidelinjen. Havde minutiøst forberedt sit hold på BSH’s syv mod seks-spil, og hans taktiske plan fungerede perfekt. At give BSH deres største nederlag på hjemmebane i næsten to årtier taler sit tydelige sprog. En flot taktisk sejr til Gudmundsson.

Drømmestart for FHK: Suveræn sejr i Silkeborg

0
Drømmestart for FHK: Suveræn sejr i Silkeborg

SPORT. Fredericia Håndboldklub leverede søndag aften en pragtkamp i slutspillets første opgør, da Bjerringbro-Silkeborg blev slået stort med 36-25 i JYSK Arena foran 1.745 tilskuere.

Det var et yderst veloplagt fredericiansk mandskab, der påskedag åbnede ballet i slutspillets puljespil. Fredericia HK ankom til Silkeborg med et enkelt point med sig fra grundspillet, mens værterne fra BSH stod uden point. Men det var også det tætteste, hjemmeholdet kom på gæsterne denne søndag aften.

Starten af kampen var ellers jævnbyrdig med en del nervøse aktioner fra begge hold. Bjerringbro-Silkeborg åbnede scoringen efter halvandet minut ved veteranen Morten Olsen, men Fredericia HK fandt hurtigt rytmen. Mads Kjeldgaard og Anders Kragh Martinusen trådte i karakter med mål og assists, og hurtigt fik gæsterne skabt et lille hul til 4-1 efter syv minutter.

BSH forsøgte desperat at vende kampen med syv mod seks-spil, men det udnyttede fredericianerne gang på gang. Flere gange lykkedes det FHK at score i tomt mål, blandt andet leverede målmand Sebastian Frandsen en fuldtræffer, som fik de omkring 100 medrejsende Fredericia-fans til at gå i ekstase.

Taboada med cubansk magi

Helt afgørende for kampens udvikling blev cubanske Reinier Taboada, der kom på banen midtvejs i første halvleg. Han leverede en helt ekstraordinær præstation med syv scoringer på syv forsøg inden pausen. Han endte kampen med hele ti mål, selvom han ikke spillede fuld tid – en præstation, der fik gæsternes fans til at råbe »Four more years!« og taktfast synge hans navn.

FHK rykkede fra 6-6 til 11-6 på få minutter efter Taboadas entré. Trods enkelte reduceringer fra BSH, der især havde store problemer med tekniske fejl – ikke mindst fra stjernen Morten Olsen – kunne gæsterne gå til pause med en solid føring på 17-11.

En regulær magtdemonstration efter pausen

Efter pausen fortsatte FHK med at dominere begivenhederne. Selv om værterne reducerede kort efter pausen til 17-12, var der aldrig reelt spænding om resultatet. Fredericia Håndboldklub holdt tempoet oppe og viste en enestående disciplin og energi i alle faser af spillet.

Anders Kragh Martinusen, Mads Kjeldgaard og Evgeni Pevnov viste stærke præstationer både offensivt og defensivt, mens William Andersson Moberg også meldte sig på banen med vigtige scoringer. Sebastian Frandsen fortsatte sit stærke spil i målet og nappede blandt andet et straffekast fra Guðmundur Bragi Ástþórsson, der ellers havde været sikkerheden selv fra syvmeterpletten.

Jo længere kampen skred frem, desto mere afklaret blev FHK’s sejr. Bjerringbro-Silkeborg kunne ikke dæmme op for fredericianernes høje tempo og offensive bredde, og selv da gæsterne gik ned i gear mod slutningen, var sejren aldrig truet.

En festlig aften for fansene

Kampen blev også en glædelig begivenhed for Kasper Young, der efter en alvorlig meningitissygdom var tilbage i hallen sammen med holdkammeraterne, selvom han først ventes spilleklar efter sommerpausen. Også Sebastian Henneberg fulgte kampen fra sidelinjen – ikke skadet, men sat af holdet. Det fortalte han selv.

FHK-fansene, herunder de medrejsende Ultras, styrede hallen med sange og kampråb og kunne til sidst fejre den overlegne sejr med sange som »Boogie Woogie« og drillerier rettet mod hjemmeholdet, som eksempelvis: »I er ringere end Grindsted!«

Med sejren på hele 36-25 mod et stærkt BSH-mandskab leverede Fredericia HK en imponerende magtdemonstration og lagde dermed optimalt fra land i slutspillet. FHK står nu stærkt i kampen om at komme videre mod semifinalen med 3 point, kun ét point efter GOG, der lørdag vandt deres kamp mod TTH Holstebro med 34-27.

Næste opgave for FHK er søndag den 27. april på hjemmebane i Middelfart Sparekasse Arena mod TTH Holstebro – en kamp, der uden tvivl bliver endnu et vigtigt skridt mod en mulig semifinaleplads.

Med søndagens sejr har Fredericia Håndboldklub sendt et stærkt signal til konkurrenterne i slutspillet. Drømmen om medaljer lever i bedste velgående.

Målscorere for FHK:

  • Reinier Taboada (10 mål)
  • William Andersson Moberg (6 mål)
  • Anders Kragh Martinusen (5 mål)
  • Mads Kjeldgaard (5 mål)
  • Evgeni Pevnov (4 mål)
  • Einar Ólafsson (3 mål)
  • Martin Bisgaard (2 mål)
  • Sebastian Frandsen (1 mål)

Kampens resultat:
Bjerringbro-Silkeborg – Fredericia HK 25-36 (11-17)
Tilskuere: 1745


LIVESPORT: BSH og FHK tørner sammen

0
LIVESPORT: BSH og FHK tørner sammen

LIVESPORT. Nu går slutspillet i gang i den danske håndboldliga. Fredericia HK spiller med om topplaceringerne. I første kamp venter Bjerringbro Silkeborg. Kampen præsenteres af ADP A/S.

Erritsø Rugby trodsede regnen

0

SPORT. Trods silende regn havde flere hundrede tilskuere lørdag eftermiddag taget turen til Erritsø Rugbyklubs baner for at opleve den vigtige rugbylandskamp mellem Danmark og Letland i Rugby Europe Conference. Det danske landshold kvitterede for opbakningen med en hårdt tilkæmpet sejr på 13-10, efter en intens kamp med stor spænding til sidste minut.

Fra kampens begyndelse var stemningen høj omkring banen. Rugbyfans fra hele landet var mødt op, ligesom flere tilrejsende tilskuere fra Letland havde taget turen til Fredericia for at støtte deres hold. Der var opsat telte, hvor publikum kunne finde læ for regnen, og fra højttalerne lød musik, som bidrog til feststemningen. Imens sørgede klubben for salg af varme pølser, drikkevarer og andre forfriskninger. Der var desuden arrangeret konkurrencer med små præmier, mens familiens yngste kunne brænde energi af på hoppeborgen.

På banen var det fra første fløjt tydeligt, at kampen ville blive hård og fysisk. De to hold gik direkte til sagen med hårde tacklinger og intense nærkampe. Danmark kom først foran, og det lykkedes at holde føringen kampen igennem, selvom letterne flere gange truede med at vende slagets gang. Til sidst kunne de danske spillere løfte armene i triumf, mens publikum jublende kunne fejre sejren sammen med dem.

For to danske spillere var dagen ekstra særlig, da de begge kunne fejre deres kamp nummer 25 i den røde landsholdstrøje. Jubilæet blev markeret med en særlig hyldest fra både holdkammerater og tilskuere efter kampen.

Med sejren på 13-10 over Letland holder det danske landshold kursen i Rugby Europe Conference, og Erritsø Rugbyklub viste endnu engang, at de har evnerne til at skabe rammerne for store internationale rugbykampe – selv på en våd aprildag.

Nicki Pedersen vender hjem til Fjelsted

0

SPORT. Fjelsted får til denne sæson en stor forstærkning i form af Nicki Pedersen.

Efter 28 år vender den tredobbelte verdensmester Nicki Pedersen hjem til barndomsklubben Fjelsted, hvor han har underskrevet en aftale for 2025-sæsonen.

»Det er stort for mig at komme tilbage. Dengang var Fjelsted ikke bare en klub for mig, det var mit andet hjem,« siger Nicki Pedersen til TV 2 SPORT.

Pedersen begyndte speedway-karrieren som 11-årig i netop Fjelsted og fik debut på klubbens bedste hold i 1997. Han kommer nu hjem for at give noget tilbage til klubben og lokalområdet.

I 2023 var Nicki Pedersen hos Grindsted, men nu er han klar til at køre i Fjelsteds farver, hvor ambitionen er at dele ud af sin store erfaring til klubbens yngre kørere.

Nicki Pedersen får comeback for Fjelsted onsdag mod Holsted Tigers, en klub han tidligere har vundet syv danske mesterskaber med.

Ved siden af sin klubkarriere er den 48-årige speedwaylegende også landstræner for Danmark.

Vækst eller recession, globalisering eller de-globalisering

0
Vækst eller recession, globalisering eller de-globalisering
Vækst eller recession, globalisering eller de-globalisering.

Globaliseringen har i årtier været en drivkraft bag økonomisk vækst og velstand i mange dele af verden. Komplekse forsyningskæder strækker sig over kontinenter, og specialisering har ført til effektivitet, bedre produkter og lavere priser for forbrugerne. Men denne indbyrdes afhængighed skaber også sårbarheder og rejser fundamentale spørgsmål.

Fra 1929 til 1934 faldt verdenshandlen med 66%, det gik helt galt, da USA styrkede sine toldmure med The Smoot-Hawley Tariff Act. Det accelererede den nedadgående spiral på verdenshandel.

Tag for eksempel forsyningskæden for en simpel blyant. Råmaterialerne kan komme fra forskellige lande – grafit fra Kina, træ fra Brasilien, metallet i holderen fra Canada, og gummiet i viskelæderet fra Thailand. Selve produktionen og samlingen kan finde sted i et helt femte land. Dette illustrerer den moderne globale forsyningskædes kompleksitet, og hvordan et produkt er resultatet af internationalt samarbejde. En blyant lavet i et enkelt land vil være dyrere og dårligere end en blyant lavet af mange lande i samarbejde. Denne geografiske spredning af værdikæden er typisk for mange produkter.

Tænk nu på forsyningskæderne for blyanter i forhold til Amazon, Netflix, Facebook, Microsoft, IPhone, elbiler etc. Alle disse højt specialiserede produkter krydser mange landegrænser mange gange, og de har meget lange forsyningskæder.

Præsident Trump har etableret en toldmur på varer, men ikke på serviceydelser. Han glemte eller vidste ikke, at varer også indgår i forsyningskæderne af serviceydelser. Netflix bruger for eksempel servere, kameraer, bygninger, arbejdskraft etc. Amazon bruger lagerhaller og transport, og har mange underleverandører etc. USA har haft et handelsunderskud i hele 48 år. I samme periode har landet oplevet en enorm økonomisk vækst og teknologisk udvikling.

Samtidig er der en bekymring for, om USA har levet over evne i denne periode, finansieret af lån fra udlandet. Amerikas gæld er i øjeblikket 124% af BNP.

Desuden er et alarmerende tegn på økonomisk usikkerhed hos den amerikanske forbruger et dramatisk fald i den amerikanske forbrugertillid. Ifølge “University of Michigan Consumer Sentiment Index” er forbrugertilliden faldet for fjerde måned i træk, den er nu 11% lavere end i marts og 30% lavere end i december. Dette markante fald, der rammer på tværs af alder, race og politisk overbevisning, indikerer en bred bekymring hos den amerikanske forbruger for den økonomiske fremtid. Årsagen er inflation, usikkerhed på jobmarkedet og naturligvis aktiernes fald.

Ydermere har et nyligt udsalg af amerikanske statsobligationer, US Treasuries, fået præsident Trump til at reagere. Som et tegn på hans bekymring har han nu besluttet at indføre en 90-dages pause, før de planlagte nye toldbarrierer træder fuldt i kraft. Dette kan tolkes som et forsøg på at dæmpe uroen på de finansielle markeder og genoprette tilliden.

Globaliseringen er således en kompleks kraft med både fordele og ulemper. Den har skabt velstand, innovation og forbundet verden tættere, men også skabt nye former for afhængigheder. En vigtig lærdom er, at toldmure er værst for de lande, der sætter dem op.

Spørgsmål og opfordring til nye emner rettes til stig.brammer@gmail.com.  

FHK har ligaens bedste målmandsduo klar til slutspillet

0

SPORT. Når Fredericia Håndboldklub søndag aften åbner slutspillet på udebane mod Bjerringbro-Silkeborg, sker det med en enorm styrke mellem stolperne. Holdet råder nemlig over ligaens stærkeste målmandsduo, Sebastian Frandsen og Thorsten Fries, der har vist sig at være en frygtindgydende kombination, når de begge er klar.

En opgørelse over målmandenes præstationer i grundspillet viser tydeligt, hvor vigtige Fries og Frandsen har været for FHK. Med en imponerende redningsprocent på henholdsvis 32,8 for Frandsen og 31,7 for Fries, topper de to målmænd listen over ligaens bedste. Selv stjernen Niklas Landin fra Aalborg Håndbold må se sig slået med en redningsprocent på “kun” 30,4 procent. At kunne råde over to målmænd, som præsterer på et så stabilt højt niveau, kan vise sig afgørende i kampen om medaljerne.

Men sæsonen har ikke været helt problemfri for den fredericianske klub. Skader har i perioder ramt begge keepere hårdt, og særligt slemt stod det til i december. Her var både Frandsen og Fries ude samtidig, og FHK måtte ty til kreative løsninger for at få besat positionen. Klubben blev tvunget til at hente hjælp helt fra Ungarn i form af Martin Nagy, som kom på et kortvarigt lejeophold fra topklubben Pick Szeged. Nagy gjorde en fin figur, men det var tydeligt, at stabiliteten mellem stolperne manglede i forhold til den tryghed, Fries og Frandsen normalt leverer.

Nu er begge målmænd imidlertid tilbage i fuld vigør, hvilket senest blev understreget i opgøret mod Skanderborg AGF. Her fik Thorsten Fries en uheldig start uden redninger, men så trådte Sebastian Frandsen til og lukkede fuldstændig af, hvilket igen demonstrerede værdien af at have to så dygtige keepere at kunne veksle imellem.

Duoens betydning for FHK kan næsten ikke overvurderes. Når Frandsen og Fries er på toppen, giver det holdkammeraterne en ro og selvtillid, som kan løfte hele holdets præstation. Deres fælles styrke bliver et vigtigt våben for FHK, der står med gode muligheder for at nå langt i slutspillet og potentielt sikre sig medaljer.

I første omgang gælder det aftenens svære udekamp mod Bjerringbro-Silkeborg, hvor en god start kan vise sig altafgørende for den videre færd i slutspillet. Her er håbet i Fredericia, at klubbens to stærke es i målet fortsætter deres imponerende spil og lægger fundamentet for en succesrig slutspilsrejse. Kan de to holdes fri for skader, står FHK med et ekstraordinært stærkt kort på hånden – måske endda det stærkeste i hele ligaen.

TrekantBrand kaldt ud til Skærbærkværket

0

KRIMI. TrekantBrand rykkede søndag klokken 15.53 ud til en melding om brand i en industribygning på Skærbækværket.

Sydøstjyllands Politis vagtchef, Morten Jessen, oplyste søndag eftermiddag til Fredericia AVISEN, at der var tale om damp fra en nyopstartet turbine, og at situationen hurtigt kom under kontrol.

»Vi var kørt til brand, men det viste sig at være damp fra en nyopstartet turbine,« fortalte vagtchefen.

Ved politiets efterfølgende pressebriefing klokken 17.00 uddyber Morten Jessen, at politiet oprindeligt havde modtaget anmeldelsen om kraftig røgudvikling fra stedet.

»Vi fik anmeldelsen klokken 15.53 om, at der skulle være noget kraftig røgudvikling fra Skærbækværket,« sagde vagtchefen ved pressebriefingen og fortsatte:

»Da vi ankom sammen med brandvæsenet, oplyste indsatslederen på stedet, at der var tale om damp fra en turbine, man havde startet op, og det var dét, som anmelderen havde opfattet som røg.«

Vagtchefen understreger, at der ikke har været fare på færde på noget tidspunkt, og at situationen hurtigt blev afklaret.

»Indsatslederen på stedet havde kontakt med de ansatte, og der har aldrig været fare på færde,« fastslog han.

Fredericia AVISEN har også været på stedet og kan bekræfte, at både brandvæsenet og politiet nu har forladt Skærbækværket.

Live: FHK tager hul på slutspillet mod Aalborg

0
Klokken 18:30 går det løs. FHK møder Aalborg i Middelfart Sparekasse Arena, hvor nordjyderne kommer i en noget svækket udgave uden flere profiler, der...