Fredag den 21. november ankommer julemanden ad søvejen til Fredericia. Med 6. Juli Garden i spidsen og en rød veteranbrandbil som følgesvend skal han tænde byens julelys – og et fællesskab, der stråler stærkere end nogensinde.
Det begynder ikke med et klik på en kontakt, men med en lyd.
En fjern, dyb tuden fra havnen, der får børn til at trække i ærmet på deres forældre, og voksne til at smile på den der måde, man kun gør, når minderne om ens egen barndoms jul pludselig banker på. Ude i disen, mellem lysene fra Kanalbyen, glider skibet ind mod kajen. På dækket står julemanden og vinker.
Det er her, julen starter i Fredericia – ikke i butikkerne, ikke på skærme, men på havnen, hvor byens tradition sejler i land hvert år med sang, lys og forventning.
»På fredag, der kommer julemanden til Fredericia. Og det gør han ude på Gammelhavn. Der kommer han 16.30, hvor 6. Juli Garden står og venter på ham. Og den gamle brandbil står og venter på ham,« fortæller Lotte Fenneberg, der som Detail- og Eventkoordinator hos Shopping Fredericia / Business Fredericia har haft travlt med at skrue byens julestemning sammen.
Et optog af lys, musik og minder
Det er ikke blot en tradition. Det er en åbningsceremoni for noget, der føles større end programmet selv. Når skibet lægger til kaj, går en summen gennem menneskemængden. Der er musik, børn på skuldrene, og lyden af messingblæsere, der får kulden til at føles som en del af festen.
»Så byder man julemanden velkommen, og så tager man ham med på et optog op til Akseltorv, hvor man så tænder træet kl. 17,« fortæller Lotte Fenneberg. Den røde brandbil venter klar – en veteran, der har kørt i mange år og næsten er lige så elsket som julemanden selv. Når motoren brummer, følger folk efter. Det er Fredericia i bevægelse.
Byens puls tænder lysene
Efter tændingen af træet på Akseltorv går turen videre til Rådhuspladsen. Her bliver julemanden taget imod af borgmesteren. To korte taler, to stemmer, der markerer, at julen officielt begynder. Klokken er omkring 17.30, når lyskæderne over pladsen og det store træ tændes.
»Der vil så være en lille kort tale fra borgmesteren og en lille tale fra julemanden. Og så cirka 17.30, der vil man så tænde lyset på Rådhuspladsen. Og selvfølgelig det store træ også,« siger Lotte Fenneberg.
Og som afslutning på ceremonien sker det, der altid får børnene til at grine højest: »Efter det, så vil de politikere, som skal dele karameller ud, tage alle børnene med til en dans rundt om det store træ. Med tre vers før, at der deles karameller ud. Så alle går hånd i hånd rundt til “På loftet sidder nissen”. Og dem, der ikke kan det, de må stå og rokke i gaderne og synge og sådan noget der,« siger hun med et grin.
»Julen starter der«
I mange byer handler julen om boder og handel. I Fredericia handler det lige så meget om samhørighed.
»Der vil jo være så fed stemning og så mange mennesker, og det er jo traditionstro, at man er nede og hente julemanden, og julen på en eller anden måde starter der. Så jeg er sikker på, at stemningen bliver top – både ved børn, men også ældre,« siger Lotte Fenneberg.
For hende handler begivenheden om noget, der rækker ud over lys og pynt: om at skabe en fælles oplevelse, der samler bymidten. Den 6. Juli Gardens toner blander sig med børnelatter, og for et øjeblik føles Fredericia som en landsby midt i mørket.
Gløgg, gensyn og glæde
Når julemanden har tændt byens træer og danset sine tre vers med børnene, begynder det, Fenneberg kalder byens egentlige juleliv. Fredericia forvandles. Butikkerne holder åbent længere, kor samles på gaderne, og den røde tråd mellem erhverv og fællesskab bliver tydelig.
»Det er jo fordi, man skal være med til at tænde hele julen. Og det er den dag, hvor vi tænder hele julen i Fredericia. Alle lys bliver tændt. Og så skal man selvfølgelig møde sine naboer, eller sine venner, eller bare fylde med et lille glas gløgg,« siger hun.
Der er noget smukt ved, at traditionen ikke handler om at købe, men om at være til stede. En slags social kontrakt, hvor alle – børn, borgmester, butikker og bedsteforældre – tager ansvar for at holde mørket på afstand.
En by i fælles rytme
I en tid, hvor meget fællesskab er blevet digitalt og flygtigt, insisterer Fredericia på det fysiske møde. En julemand, en brandbil, en sang. En række små gentagelser, som binder byen sammen på tværs af generationer.
Lotte Fenneberg ved, at det kræver meget at få alle tråde til at mødes: kor, garden, veteranbrandbilen og borgmesterens kalender. Men når det hele spiller, er det som et stykke velkomponeret musik.
»Det bliver jo så hyggeligt. Og det ser virkelig, virkelig godt ud indtil videre. Så det er så dejligt,« siger hun.
Hun smiler, mens hun beskriver, hvordan julemanden går fra borde med hatten løftet i hilsen, mens børnene vinker fra kajen. »Julen starter der,« gentager hun.
Lyset som fælles sprog
Når de sidste gløggkrus tømmes, og musikken klinger ud over havnen, står de tændte lyskæder som vidner om noget, der stadig virker. En by, der samles, fordi den vælger det.
Måske er det derfor, folk vender tilbage år efter år – for at mærke, at der stadig findes steder, hvor fællesskab ikke er noget, man streamer, men noget, man står i, midt i kulden, mens julemanden ankommer ad søvejen.
