16-årig sparket ned i asfalten

Af
Mille Dyhrberg
-
0
16-årig sparket ned i asfalten

KRIMI. Et opgør mellem unge drenge endte voldsomt natten til søndag i Borchs Gård i Kolding.

Klokken 00.30 rykkede politiet ud til uro på stedet, hvor flere 16-årige drenge var røget i totterne på hinanden. Optrinnet eskalerede så meget, at en af drengene blev skubbet ned i asfalten og efterfølgende sparket, mens han lå ned.

Den forurettede blev tilset af en ambulance på stedet. Politiet fik samtidig fat i den formodede gerningsperson, der ligeledes er 16 år. Både kommunen og forældrene er blevet kontaktet i sagen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 17.5. kl. 10.00 af vagtchef Thomas Green.

Dørmand slået i hovedet af kvindelig gæst på værtshus i Vejle

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Dørmand slået i hovedet af kvindelig gæst på værtshus i Vejle

KRIMI. En 28-årig dørmand fik natten til søndag en uventet medfart, da han var på arbejde på en beværtning på Dæmningen i Vejle.

Klokken 04.32 blev han slået én gang i hovedet af en 51-årig kvinde. Hvad der gik forud for slaget, fremgår ikke af politiets oplysninger.

Kvinden blev efterfølgende anholdt og sigtet for forholdet. Hun er siden blevet løsladt igen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 17.5. kl. 10.00 af vagtchef Thomas Green.

En sidste Superligasøndag i denne omgang

Af
Andreas Andreassen
-
0
En sidste Superligasøndag i denne omgang

Det er sæsonens sidste hjemmekamp på Monjasa Park, og det er den sidste i Superligaen i denne omgang. FC Fredericia tager søndag eftermiddag imod Silkeborg IF i 32. og sidste spillerunde af 3F Superliga. Kampen afgør ikke noget. Det er forskellen mellem denne runde og alle de andre, der er gået forud.

FC Fredericia er rykket ned. Det blev en realitet søndag den 10. maj, da Vejle Boldklub vandt 2-0 på Vejle Stadion, og afstanden til Randers FC på sikker grund voksede til tre point med en målscore femten mål dårligere. Et år i landets bedste række. Et år, der startede den 20. juli mod FC Nordsjælland og slutter søndag mod Silkeborg.

Silkeborg er reddet. Det blev de samme weekend, hvor FC Fredericia rykkede ud, uden selv at spille. Kent Nielsens hold står med 36 point og et forspring nedad, der ikke længere kan indhentes. Det er fjerde og sidste gang i sæsonen, klubberne mødes. FC Fredericia har vundet de tre foregående. 2-0 på JYSK Park i juli, klubbens første Superliga-point nogensinde. 2-1 på Monjasa Park den 1. marts, hvor Etienne Green afløste den skadede Valdemar Birksø og Sofus Johannesen scorede for tredje kamp i træk. Og 19. april på JYSK Park.

Tolv FC Fredericia-spillere har kontraktudløb den 30. juni og spiller deres sidste kamp i den røde og sorte trøje søndag: Gustav Marcussen, Oscar Buch, Moses Opondo, Sofus Johannesen, Jonatan Lindekilde, Daniel Kristjansson, Andreas Pyndt, Etienne Green, Mads Eriksen, Kristian Pedersen, Christoffer Petersen og udlejede Daniel Thøgersen. Det er en betragtelig del af den trup, der i foråret 2025 sikrede klubben oprykningen, og som har båret sæsonen oppe. De får blomster på banen inden kickoff.

Sæsonen har haft sine øjeblikke. Den 22. marts i Parken, da Sofus Johannesen sendte bolden op under overliggeren fra en svær vinkel, og Friday Etim straffede en opspilsfejl. Aftenen i Brøndby den 1. december, da hjemmeholdet kollapsede med to røde kort, og FC Fredericia vandt 3-1. Sejre mod Brøndby, point mod FC Midtjylland og AGF. Stadionrekord mod FCK i sæsonens første runde. De øjeblikke står tilbage, uanset hvor pointene endte.

Cheftræner Michael Hansen forlængede i december sin kontrakt frem til sommeren 2028. Direktør Stig Pedersen har efter Vejle-kampen sagt, at klubben vender tilbage. Det er rammen om det, der venter til efteråret.

Men søndag handler ikke om det. Søndag handler om at lukke året, som det skal lukkes. Foran eget publikum.

Kickoff klokken 14.00. Dommer Frederik Svendsen. AVISEN er live fra 13.45

Tolv spillere siger farvel til FC Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0
Tolv spillere siger farvel til FC Fredericia

Når Silkeborg IF søndag eftermiddag forlader Monjasa Park, går tolv FC Fredericia-spillere ud af deres sidste kamp i den røde og sorte trøje. Kontrakterne udløber den 30. juni, og direktør Stig Pedersen siger tak til hver enkelt af dem inden afsked.

Der bliver overrakt blomster på banen inden kickoff.

»Når man siger farvel til spillere, handler det ikke kun om det, der sker på banen. Det handler mindst lige så meget om menneskerne og det, de bidrager med i hverdagen. Alle de her spillere har sat deres aftryk på FC Fredericia på hver deres måde, og vi vil gerne sige dem en stor tak,« siger Stig Pedersen.

Listen tæller Gustav Marcussen, Oscar Buch, Moses Opondo, Sofus Johannesen, Jonatan Lindekilde, Daniel Kristjansson, Andreas Pyndt, Etienne Green, Mads Eriksen, Kristian Pedersen, Christoffer Petersen og Daniel Thøgersen, der har været udlejet til Skive IK.

Trekløveret Marcussen, Buch og Opondo får en særskilt tak. Det var dem, der i foråret 2025 var blandt de bærende profiler, da klubben rykkede op for første gang i sin historie.

»Gustav, Oscar og Moses har haft enorm betydning for FC Fredericia, hvor de har leveret på et af deres, måske, højeste niveauer i karrieren. De var blandt de spillere, der var med til at drive holdet frem og spillede en stor rolle i forbindelse med vores oprykning. Men det handler ikke kun om præstationerne. De har også bidraget med personlighed, lederskab og været vigtige mennesker omkring holdet. De fortjener en kæmpe tak for det aftryk, de efterlader,« siger Stig Pedersen.

For Sofus Johannesen, Jonatan Lindekilde, Daniel Kristjansson og Andreas Pyndt slutter opholdet, fordi de har været i Fredericia på lejeaftaler.

»Sofus, Jonatan, Daniel og Andreas er kommet ind og har bidraget med kvalitet, energi og engagement i den tid, de har været her. De er gået ind i gruppen med en stærk tilgang og repræsenteret klubben på bedste vis. Vi ønsker dem alt det bedste fremover,« siger Stig Pedersen.

Etienne Green og Kristian Pedersen fik ikke den spilletid, nogen af parterne havde håbet på.

»Etienne og Kristian har ikke fået den ønskede mængde spilletid, men de har bidraget med deres erfaring, både på og udenfor banen. Den slags betyder også noget i en trup,« siger Stig Pedersen.

Også målmandsmiljøet siger farvel til to spillere.

»Mads har været en stærk del af vores målmandsmiljø og en fantastisk holdkammerat i to sæsoner, mens Christoffer sprang til i en periode, hvor vi havde brug for det. Begge er kommet med en professionel tilgang og udfyldt deres roller 100 procent,« siger Stig Pedersen om Mads Eriksen og Christoffer Petersen.

Daniel Thøgersen får også et særskilt farvel.

»Daniel har også været med til at skrive historie sammen med FC Fredericia, og vi ønsker ham alt det bedste fremover,« siger Stig Pedersen.

Klubben holder døren åben for, at en eller flere af de tolv kan komme til at spille for FC Fredericia igen i næste sæson.

»Fælles for alle, så har de været med til at skrive det største kapitel indtil videre i FC Fredericias historie,« siger Stig Pedersen.

Hemmelige angrebsplaner mod Danmark afsløres på langelandsk museum

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Hemmelige angrebsplaner mod Danmark afsløres på langelandsk museum

Warszawapagtens detaljerede planer for, hvordan Danmark skulle besættes og udsættes for omfattende atomangreb under den kolde krig, bliver fra juni omdrejningspunkt for en ny udstilling på Koldkrigsmuseum Langelandsfort. Udstillingen bygger på årevis af forskning i frigivet materiale fra de polske arkiver og giver for første gang offentligheden indblik i fjendens reelle krigsplaner mod Danmark.

I næsten 30 år arbejdede Warszawapagten på at forfine den militære operation mod Danmark, som skulle træde i kraft, hvis den kolde krig blev varm og førte til kamphandlinger mellem Øst og Vest. Det er den dokumentation og det omfattende kortmateriale, der ligger bag planerne for besættelsen af Danmark, som nu fremlægges i udstillingen.

Museumsleder Peer Henrik Hansen, der også har stået i spidsen for forskningsprojektet, fortæller, at man i dag står med et helt andet vidensgrundlag end tidligere.

»Tidligere blev Warszawapagtens planer for en eventuel krig vurderet ud fra deres øvelser, og her havde mange travlt med at slå fast, at øvelsesplanerne kunne vi ikke regne med. Det var jo bare øvelser. Derfor har vi takket været økonomisk støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond igennem en årrække kæmpet os igennem de store mængder af frigivet materiale som de polske arkiver rummer. Resultatet er intet mindre end enestående, da vi nu som de første har kunnet kigge ned i de faktiske krigsplaner«, fortæller Peer Henrik Hansen.

Dele af projektets resultater er tidligere blevet præsenteret i flere af museets udgivelser og udstillinger, og senest har Steen Andersens store bog om netop Warszawapagtens krigsplaner mod Danmark trukket overskrifter.

Et af de mest påfaldende elementer i de fremlagte planer er den centrale rolle, som atomvåben spillede i Warszawapagtens tankegang. Museumslederen peger på det paradoks, der ligger mellem østblokkens udadvendte retorik og dens reelle planer.

»Siden 1961 og frem regnede Warszawapagten med at gøre brug af atomvåben mod Danmark. Antallet af atomvåben, som styrkerne i den såkaldte Kystfront havde til rådighed, voksede med årene og kulminerede i planerne fra 1989. Det er jo paradoksalt nu at kunne se, at østblokken udadtil talte for Østersøen som »Fredens Hav« og »Norden som atomvåbenfri zone«, mens den indadtil planlagde en massiv brug af atomvåben i Danmark, Slesvig-Holsten og Holland«, siger Peer Henrik Hansen.

Heller ikke perioden under Mikhail Gorbatjov, der ofte er blevet betragtet som en afspændingstid, gav sig udslag i mildere planer mod Danmark, lyder vurderingen.

»Efter Gorbatjov kom til, ændredes Warszawapagtens doktrin og strategi sig. Mange ser Gorbatjov-tiden som en forsonende afspændingstid, men det gav sig ikke udtryk i deres krigsplaner. Tværtimod. Nok kaldte man tingene noget andet, men Danmark skulle stadig besættes og udsættes for store mængder af atomvåben, og som en kurøsitet skulle Bornholm besættes fra krigens første dag. Måske kan vi blive klogere på nutiden ved at lære noget af fortiden«, siger Peer Henrik Hansen.

Ifølge planerne skulle østblokkens styrker blandt andet gå i land ved Fakse og syd for Køge på Sjælland, mens danske M41-kampvogne med stor sandsynlighed var blevet udsat for atomangreb i forsøget på at møde fjenden i Slesvig-Holsten. En sådan kampvogn indgår i den nye udstilling.

Udstillingen åbnes officielt den 13. juni klokken 13.00 på Langelandsfortet, der ligger på Langelands sydligste spids og selv er et stille vidne om den kolde krig. Fortet blev opført i begyndelsen af 1950’erne og var udstyret med fire 150 mm kanoner, luftværnsstillinger og underjordiske bunkers, hvorfra danske styrker holdt øje med Warszawapagtens fly- og flådeaktiviteter i den vestlige del af Østersøen.

Europarådet vedtager ny erklæring om menneskerettigheder og migration

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Europarådet vedtager ny erklæring om menneskerettigheder og migration

Europarådets udenrigsministre har vedtaget en ny politisk erklæring om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til migration. Erklæringen blev vedtaget ved konsensus blandt alle 46 medlemslande på et ministermøde i Chișinău i Moldova den 14. og 15. maj.

Den nye erklæring understreger og præciserer medlemslandenes syn på konventionssystemet, særligt i den udfordrende kontekst som migration udgør. Generalsekretær for Europarådet Alain Berset glæder sig over, at man på tværs af de europæiske lande har kunnet nå frem til en fælles position.

»This declaration is a very strong – and very welcome – signal of firm support for the European Convention on Human Rights, and the Court in Strasbourg, among all 46 of our member states«, siger Alain Berset.

Han fremhæver, at det er lykkedes at samle lande med vidt forskellige synspunkter og erfaringer om en fælles linje.

»Crucially, we have been able to bring together countries across Europe, with different views and experiences, to agree a common position on how the system should work best, notably in the challenging context of migration. Looking ahead, this will help to guide our own work as well as that of national authorities and domestic courts«, siger Alain Berset.

Erklæringen understreger konventionssystemets centrale rolle i at sikre demokratisk sikkerhed og fred på det europæiske kontinent og bekræfter medlemslandenes vedvarende støtte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols uafhængighed. Teksten slår samtidig fast, at det er staterne, der har det primære ansvar for at implementere konventionen, mens domstolen i Strasbourg i sidste ende skal fungere som en sikkerhedsforanstaltning, hvis borgernes rettigheder ikke sikres på nationalt plan.

På migrationsområdet anerkender erklæringen, at flere af Europarådets medlemslande står over for betydelige og komplekse udfordringer, og at manglende håndtering af disse kan svække den offentlige tillid til systemet. Samtidig understreges det, at staterne har en ubestridelig suveræn ret til at kontrollere udlændinges indrejse og ophold, og at det både er en forpligtelse og en nødvendighed at beskytte grænserne i overensstemmelse med konventionen.

Konkrete afsnit i erklæringen omhandler de beskyttelser, der er garanteret under artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling samt artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv. Erklæringen behandler desuden udfordringer som fjendtlige aktørers instrumentalisering af migration, masseankomster og passende beslutningsprocesser. Også nye tilgange som såkaldte »return hubs«, der har til formål at imødegå og potentielt afskrække irregulær migration, indgår i teksten.

Et afsluttende afsnit fremhæver betydningen af at opretholde en åben, informeret og konstruktiv dialog inden for systemet og af at kommunikere på en måde, der styrker den offentlige tillid til konventionens rammeværk.

Forhandlingerne, der ledte op til den nu vedtagne erklæring, blev indledt på en uformel ministerkonference i Europarådets hovedkvarter i Strasbourg i december sidste år på initiativ af generalsekretær Alain Berset.

Vandsektoren jubler over Venstre-opbakning til sprøjteforbud

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Vandsektoren jubler over Venstre-opbakning til sprøjteforbud

Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, hilser det velkomment, at Venstre nu også støtter et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, hvor det danske drikkevand indvindes. Med opbakningen fra Venstres formand Troels Lund Poulsen er der nu et parlamentarisk flertal i Folketinget for forslaget, der ifølge DANVA kan blive afgørende for fremtidens drikkevandskvalitet.

Hos DANVA peger administrerende direktør Carl-Emil Larsen på, at den hidtidige tilgang ikke har leveret de nødvendige resultater.

»Det er godt, at Venstre nu også går ind for et nationalt sprøjteforbud, hvor vandselskabernes grundvand dannes. Det giver os begrundet håb om endelig at få sikret os rent drikkevand i fremtiden. For vi kommer ingen vegne med den nuværende frivillige tilgang, der har bevæget sig i sneglefart i knap 30 år. Tal fra Miljøministeriet viser krystalklart, at den eneste rigtige og samfundsøkonomisk billigste løsning er et nationalt sprøjteforbud. Med Venstres opbakning håber vi, sprøjteforbuddet endelig kan blive skrevet ind i et regeringsgrundlag, uanset hvilken regering, vi får«, siger Carl-Emil Larsen.

Han understreger, at den frivillige beskyttelse stadig har sin berettigelse uden for de mest sårbare områder.

»Man skal naturligvis stadig kunne vælge den frivillige grundvandsbeskyttelse uden for de sårbare grundvandsdannende områder f.eks. i relation til den grønne trepart. Men inde i områderne skal vi have fremtidssikret produktionen af vores drikkevand med et nationalt sprøjteforbud«, siger Carl-Emil Larsen.

Venstres støtte til forslaget ligger på linje med et bredt folkeligt ønske. Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke mener 91 procent af danskerne, at drikkevandet skal beskyttes med sprøjteforbud, og opbakningen går på tværs af partifarverne.

Tal fra GEUS viser, at over halvdelen af alle drikkevandsboringer er forurenet med miljøfarlige stoffer, mens det unge, øvre grundvand i rodzonen under markfladen har en langt højere påvirkning. Vandselskaberne skal opfylde myndighedernes krav til rent drikkevand, inden det sendes ud til husholdninger, sygehuse og virksomheder, men opgaven bliver stadig vanskeligere.

»Men når grundvandet bliver stadig mere forurenet af pesticider, nitrat og kemikalier, er det vanskeligt at blive ved med at kunne levere rent drikkevand«, siger Carl-Emil Larsen.

Problemet er ikke abstrakt. Ifølge en hvidbog fra HOFOR kan hovedstadsområdet i 2040 komme til at mangle drikkevand svarende til hele Odense Kommunes årlige forbrug. Også andre dele af landet er udfordret. I Aalborg kan nitratproblemer fra gylle og gødning føre til højere vandtakster på grund af store udgifter til rensning.

For at illustrere vandselskabernes vanskelige situation griber Carl-Emil Larsen til en sammenligning fra fødevareindustrien.

»Vandselskaberne har desværre ikke kontrol over kvaliteten af det lager af grundvand, hvorfra produktionen af drikkevand kommer fra, fordi det ikke er beskyttet mod brug af pesticider, kemikalier og nitrat«, siger Carl-Emil Larsen.

Han uddyber pointen ved at trække en parallel til mejeridriften.

»Et økologisk mejeri skal jo kunne dokumentere, at køerne har spist sprøjtefrit foder. Ellers kan man komme på bagkant med både produktion og krav fra myndighederne«, siger Carl-Emil Larsen.

»Indføres der et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, så kan vandselskaberne komme på forkant med at sikre deres produktion af drikkevand. Mejerierne har heldigvis fuld kontrol over mælken. Vandselskaberne skal også sikres kontrol over deres produktion fra lager til levering af rent drikkevand«, siger Carl-Emil Larsen.

DANVA mener desuden, at vandkunderne ikke skal stå alene med regningen for de meromkostninger, som grundvandsbeskyttelse og rensning af drikkevand vil medføre. Finansieringen bør ifølge brancheorganisationen ud fra en årsagsbetragtning hovedsageligt ligge hos staten og landbruget.

Brancheorganisationen ønsker desuden, at et nationalt sprøjteforbud suppleres af forbud mod udlægning af jord og spildevandsslam i de sårbare grundvandsdannende områder. Samtidig skal der sættes ind over for andre trusler mod grundvandskvaliteten, herunder punktkildeforureninger, herbicider fra maling og træbeskyttelse, udfasning af PFAS-stoffer og anvendelse af problematiske byggematerialer.

Stormfloder efterlader kystbeboere med store regninger og psykiske ar

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Stormfloder efterlader kystbeboere med store regninger og psykiske ar

Husstande, der bliver ramt af stormfloder, betaler langt mere af egen lomme end hidtil antaget, og næsten fire ud af ti boligejere oplever fysiske eller psykiske følgevirkninger. Det viser en ny analyse fra DTU, der sætter tal på de menneskelige og økonomiske konsekvenser af kystoversvømmelser i Danmark.

Undersøgelsen, der bygger på besvarelser fra omkring 18.400 personer, dokumenterer, at oversvømmelser fra havet rammer beboerne langt hårdere, end de offentlige erstatningsordninger umiddelbart afspejler. Spørgeskemaerne blev sendt ud i foråret 2025 til husstande beliggende højst én kilometer fra kysten langs de strækninger, der blev ramt af stormfloderne i oktober og december 2023.

Ph.d.-studerende på DTU Emma Houmøller Veng, der står bag undersøgelsen, har gennem arbejdet fået indblik i, hvor voldsomt mange beboere har oplevet katastroferne.

»Vi har hørt mange beretninger fra ofre fra oversvømmelser om, hvor skræmmende det var at opleve vandet trænge ind i deres huse. Vores undersøgelse bekræfter, hvor massivt mange bliver ramt, og at mange oplever langvarige følgevirkninger af stormfloder i Danmark«, siger Emma Houmøller Veng.

Ud af de adspurgte har 1.024 personer oplevet vand i deres nuværende eller tidligere bolig eller fritidshus. Selv om den statslige stormflodsordning i gennemsnit udbetaler omkring 320.000 kroner i erstatning for helårsboliger og lidt mindre for fritidsboliger, viser undersøgelsen, at husstandene selv må betale betragtelige beløb oveni. Egenbetalingen lyder i gennemsnit på omkring 120.000 kroner for helårsboliger og omkring 150.000 kroner for fritidsboliger.

Rapporten dokumenterer dermed, at en væsentlig del af de økonomiske konsekvenser ved oversvømmelser ikke dækkes af den statslige ordning, men bæres direkte af de berørte borgere.

Oven i den økonomiske byrde kommer en stor arbejdsmæssig belastning. I gennemsnit har husholdninger brugt 293 timer på opgaver relateret til en oversvømmelse, hvilket svarer til omkring to måneders normal arbejdstid for helårsboliger og cirka en måned for fritidsboliger. Tiden går blandt andet med oprydning, genopretning af boligen og håndtering af forsikrings- og erstatningssager.

Også på det mentale plan sætter oplevelserne dybe spor. Blandt dem, der har haft vand i deres helårs- eller fritidsbolig, har næsten 40 procent oplevet en eller flere følgevirkninger, herunder koncentrationsbesvær, søvnløshed, stress, nedtrykthed, træthed samt mindre energi til arbejde og familieliv.

Mange forsøger at ruste sig mod fremtidige hændelser. Omkring 75 procent af de husstande, der har haft vand i deres bolig, har gjort en indsats for at mindske risikoen for nye oversvømmelser. Samtidig peger resultaterne dog på, at mange oplever begrænsede muligheder for reelt at reducere risikoen på egen hånd, hvilket bidrager til en vedvarende utryghed.

Resultaterne indgår i en hovedrapport til CIP Foundation, en almennyttig forening, der arbejder for at udpege områder, hvor strukturelle projekter kan understøtte nødvendige samfundsændringer. Rapporten understreger, at oversvømmelser ikke alene er et teknisk og økonomisk problem, men også et markant menneskeligt problem, der bør indgå tydeligere i vurderinger af behovet for fremtidig kystsikring og klimatilpasning i Danmark.

Oliechok kan koste Danmark milliarder og tusindvis af job

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Oliechok kan koste Danmark milliarder og tusindvis af job

BUSINESS. En markant stigning i olieprisen kan få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi og beskæftigelse. Det viser en ny prognose fra Dansk Industri, der peger på, at et varigt højere olieprisniveau kan bremse væksten og koste op mod 11.000 job.

Konkret vurderer DI, at hvis olieprisen i en periode ligger blot 10 dollar højere end forventet, kan det koste omkring 12 milliarder kroner i BNP og betyde godt 11.000 færre job i 2027. Baggrunden er den fortsatte usikkerhed omkring krigen i Mellemøsten, der har fået olieprisen til at svinge markant.

Dansk Industri forventer fortsat vækst i dansk økonomi de næste to år, men billedet er blevet mere skrøbeligt. Tempoet ventes at være lavt gennem 2026 med risiko for perioder tæt på stilstand, før der kommer mere fremdrift i 2027. Cheføkonom Allan Sørensen lægger ikke skjul på, at de store udsving i sig selv udgør et problem.

»Når energipriserne rykker så voldsomt, bliver usikkerheden i sig selv en økonomisk bremse. Virksomhederne holder igen med store beslutninger, og det kan hurtigt slå igennem i aktivitet og beskæftigelse«, siger Allan Sørensen.

Cheføkonomen advarer om, at konsekvenserne vil kunne mærkes bredt i samfundet, hvis olieprisen bider sig fast på et højere niveau.

»Konsekvensen er altså ret massiv, hvis olieprisen bider sig fast på et højere niveau. En varigt højere oliepris vil gøre ondt på dansk samfundsøkonomi, og det vil danskerne også kunne mærke«, siger Allan Sørensen.

Han uddyber, at presset vil ramme i flere led på én gang.

»Det rammer i flere led. Energi bliver dyrere at producere, og det sætter sig transportomkostningerne, priserne bliver presset op, og hvis renterne følger med, så bliver det også dyrere at låne penge. Når både omkostninger og usikkerhed stiger samtidig, bliver det sværere at holde gang i hjulene«, siger Allan Sørensen.

DI’s prognose bygger på et hovedscenarie, hvor olieprisen gradvist falder tilbage i takt med, at forsyningerne normaliseres. Men netop udviklingen i energipriserne udpeges som den helt afgørende faktor for, hvor hårdt dansk økonomi rammes.

»Olieprisen er den centrale joker. Den afgør, om vi får et kortvarigt bump på vejen, eller om det bliver en længere periode, hvor økonomien taber fart«, siger Allan Sørensen.

De højere energipriser kan løfte inflationen igen og øge risikoen for rentestigninger, hvilket vil kunne dæmpe både privatforbrug og investeringer, mens virksomheder samtidig oplever højere omkostninger i værdikæden.

»Hvis inflationen tager et nyt hop, kommer renterne hurtigt i spil. Det kan blive den klassiske cocktail, der får både husholdninger og virksomheder til at udskyde køb og investeringer«, siger Allan Sørensen.

Ifølge prognosen holder de offentlige udgifter, blandt andet i form af højere forsvarsudgifter, hånden under aktiviteten, mens usikkerhed og dyrere energi trækker i den modsatte retning. DI forventer en BNP-vækst på 2,1 procent i 2026 og 1,7 procent i 2027, mens inflationen ventes at lande på 1,7 procent i 2026 og 2,0 procent i 2027.

Hos Dansk Industri peger man på, at vejen frem handler om at gøre dansk økonomi mere modstandsdygtig over for de store udsving på energimarkederne.

»Det bedste vi kan gøre, er at gøre Danmark mere robust. Sætte tempo på den grønne omstilling, så vi bliver mindre sårbare over for prischok på fossil energi, og samtidig give virksomhederne bedre vilkår til at investere i fremtiden gennem en konkurrencedygtig skat og færre administrative byrder«, siger Allan Sørensen.

Gidsel sikrer sig prestigefyldt titel for tredje gang

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Foto: EHF/Kolektiff
Foto: EHF/Kolektiff

SPORT. Den 27-årige bagspiller Mathias Gidsel er endnu en gang blevet kåret som årets mandlige landsholdsspiller. Kåringen, der dækker sæsonen 2025/2026, er den tredje af slagsen for Füchse Berlin-stjernen, der dermed cementerer sin position som en af dansk håndbolds absolut største profiler.

Prisen uddeles af DanskHåndbold og Spillerforeningen Håndbold i samarbejde med håndboldherrernes hovedsponsor Norlys. Det er kollegerne selv, der gennem en afstemning blandt spillerne i ligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle har peget på Gidsel som den værdigste vinder.

Landstræner Nikolaj Jacobsen lægger ikke skjul på sin begejstring for den rutinerede bagspiller.

»Mathias Gidsel har haft en fantastisk sæson, og man fristes jo til at sige igen i år. Mathias er bare lavet af noget særligt. Ud over at være en enestående håndboldspiller, så har han et fantastisk drive. Der er mange gode håndboldspillere, men Gidsel er den eneste, der kan levere så gode og stabile præstationer dag ud og dag ind«, siger Nikolaj Jacobsen.

Også direktør for Spillerforeningen Håndbold, Torben Vinther, retter en stor tak til den danske profil, som han mener befinder sig i en helt særlig periode af sin karriere.

»I endnu et flot år for herrelandsholdet har der været mange individuelle bidrag til holdets succes. Utrolige præstationer, der hver især har gjort sig fortjent til spillernes stemmer. Én spiller fik dog lidt flere stemmer end de andre, og det er der ikke noget at sige til. I et stærkt kollektiv med mange stjerner er der én, der har gang i en uhørt stærk periode i sin karriere, hvor vi alle skal være glade for, at han har dansk pas – og forhåbentlig er med mange år endnu. Stort tillykke til Mathias«, siger Torben Vinther.

Med årets kåring føjer Mathias Gidsel sig til en eksklusiv kreds af spillere, der har vundet titlen flere gange. Han modtog også prisen i sæsonerne 2021/2022 og 2023/2024 og deler dermed nu rekorden med Mikkel Hansen, der ligeledes har stået med trofæet tre gange inden for de seneste ti år. Sidste sæson gik prisen til målmanden Emil Nielsen, mens øvrige modtagere i perioden tæller blandt andre Simon Pytlick, Niklas Landin og Rasmus Lauge.

1...567...2.054Side 6 af 2.054
Forældrebetalingen falder i Kolding: Sådan ser de nye dagtilbudstakster ud

Forældrebetalingen falder i Kolding: Sådan ser de nye dagtilbudstakster ud

Janus Bang - 0
Forældre med børn i kommunale dagtilbud i Kolding kan se frem til en lavere månedlig regning. Finanslovsmidler for 2026 betyder, at forældrebetalingen nedsættes til...
Kolding vil være Syddanmarks stærkeste erhvervskommune: Konkrete mål skal sættes

Kolding vil være Syddanmarks stærkeste erhvervskommune: Konkrete mål skal sættes

Kolding overvejer venskabsby i Grønland: Flere byer er bragt i spil

Kolding overvejer venskabsby i Grønland: Flere byer er bragt i spil

Kolding skal være Grand Prix-by i 2027: Pulje på 300.000 kroner skal skabe liv i byen

Kolding skal være Grand Prix-by i 2027: Pulje på 300.000 kroner...

1.200 fodboldspillere indtager KFUM Parken til kæmpestævne

1.200 fodboldspillere indtager KFUM Parken til kæmpestævne