Stemningen var både rolig og forventningsfuld, da Dansk Folkepartis lokale frontfigur, Susanne Eilersen, trådte ud fra stemmelokalet i Erritsø tirsdag formiddag. Med et fast blik og en mærkbar optimisme beskrev hun valgdagen som en skæbnetime for sit parti – et parti, der i flere år er blevet dømt ude af både kommentatorer og politiske modstandere.
»Det er en utrolig vigtig dag, men jeg har også en god fornemmelse. Jeg synes, jeg har fået så meget opbakning og så meget ros«, siger Eilersen, der gennem de seneste tre uger har kørt en intensiv valgkamp.
For Dansk Folkeparti i Fredericia handler valget ikke blot om overlevelse, men om at bevise, at partiet fortsat har fat i vælgerne. Målet er klart: at fastholde de to mandater, partiet sikrede sig for fire år siden. Og hvis man spørger Eilersen selv, er optimismen velbegrundet.
»Jeg tror på, at Dansk Folkeparti nok skal få et okay valg, og jeg håber, at vi kan beholde de to mandater«, siger hun.
Nye kræfter i spil
Under valgkampen har især ét navn fået opmærksomhed: Sune Nørgaard. Flere iagttagere peger på, at han kan ende som partiets nummer to, og Eilersen lægger ikke skjul på, at hans indsats har gjort indtryk.
»Sune har ført en rigtig, rigtig flot valgkamp. Han får fat i nogle vælgere, som har det svært i Fredericia – nogle, som er dømt lidt ude og som slås med systemet. Dem har han fået tag i og fået snakket med. Og jeg tror på, at de også kigger Sunes vej«, siger hun.
Opbakning fra toppen
Eilersen sidder til daglig på Christiansborg, og også herfra har hun mærket opmærksomheden omkring det fredericianske lokalvalg. Ifølge hende har partiledelsen fulgt udviklingen tæt.
»Jeg har fået snakket med ledelsen i går aftes, og jeg har også fået en sms fra Morten Messerschmidt her i dag, hvor han giver mig sin fulde opbakning til at gå hele vejen, hvis det er muligt«, fortæller hun.
En lang aften i vente
Når valgstederne lukker, begynder det afgørende kapløb om stemmer og poster. Og Susanne Eilersen har ingen planer om at forlade scenen, før sidste punktum er sat.
»Jeg går ikke i seng, før den sidste er gået hjem, og vi forhåbentlig har skrevet under på et stykke papir om, hvem der skal være borgmester for de næste fire år i Fredericia«, siger hun med et smil.
Der er med andre ord lagt op til en dramatisk valgaften – og hvis det står til Eilersen, kan det blive en af de aftener, Dansk Folkeparti længe har længtes efter.
Stemningen var intens, da Peder Tind (V) tog ordet mod Christian Bro (A) under den sidste valgdebat i valgkampen 2025. Her er Peder Tinds angreb på Christian Bro.
Fredericia – Det er en lettet, men stadig kampklar Karsten Byrgesen, der tirsdag formiddag den 18. november 2025 træder ud fra stemmelokalet på Fredericia Gymnasium. Byrgesen, der stiller op for Borgernes Liste, har været gennem en af de mest intense valgkampe i sin politiske karriere, og selv om krydset nu er sat, er han langt fra færdig, understreger han.
»Vi er jo ikke helt færdige – det er først klokken 20,« siger Byrgesen, der fortsat mærker adrenalinen bruse efter uger på gaden, til vælgermøder og i debatter. »Så vi kæmper til det sidste. Borgernes Liste, det er også den sunde fornuft.«
Han sender samtidig en klar appel til vælgerne om at tænke over den kurs, han mener, Fredericia er på vej ind i under den nuværende linje. »Jeg synes, du skal sætte dit kryds ved Liste J, hvis du også er bekymret over den retning, som Fredericia er på vej ind i,« siger han.
Modstander af motorvej og tredje Lillebæltsbro
En af Borgernes Listes tydeligste mærkesager er modstanden mod store infrastrukturanlæg, som Byrgesen frygter vil ødelægge både nærmiljø og livskvalitet. »Det, der kan være, det er, at Borgernes Liste går imod den tredje Lillebæltsbro og mod en ny motorvej igennem Snoghøj og Erritsø,« siger han.
Han peger især på risikoen for mere støj og belastning i de nærliggende byområder. »Støj fra veje og havn gør os jo syge, og vi vil ikke have mere af det. Det skal høre op.«
Klar afstand til ny biogasfabrik
En anden sag, der fylder hos Byrgesen, er planerne om en ny biogasfabrik ved Egeskov og Bøgeskov. Byrgesen mener, at placeringen vil være til gene for både borgere og besøgende. »Vi ønsker ikke, at gæster skal mødes af en kvælende lugt, når de kører forbi en ny biogasfabrik ude ved Egeskov og Bøgeskov. Det vil vi sige nej til.«
»Fornuftens vej«
Med stemmesedlen nu afleveret er Byrgesen klar til den sidste indspurt frem mod valgets afgørelse. Hans håb er, at vælgerne vil bakke op om det, han betegner som et nødvendigt opgør med unødvendig forurening og overdimensioneret infrastruktur.
»Lad os følges ad fornuftens vej,« siger han. »Og jeg synes, borgerne skal stemme på Liste J – Borgernes Liste.«
Der var både spænding og ydmyghed at spore hos Dansk Folkepartis Sune Nørgaard Jakobsen, da han tirsdag formiddag den 18. november lagde sin stemme i boksen på Fredericia Gymnasium. Selvom han tidligere har stemt på sig selv ved EU-valget, føltes netop denne gang som en milepæl.
»Jeg er da ydmyg. Altså, det er fem års hårdt arbejde, der kulminerer lige nu. Og jeg har det lidt ligesom om, at jeg er til eksamen. Er jeg købt eller solgt?« siger han og beskriver følelsen af at gå ind i valglokalet med »sommerfugle i maven, men med et lyst sind.«
For Dansk Folkeparti er valgdagen afgørende. Partiet kan muligvis sikre to mandater, og Sune Nørgaard Jakobsen er blandt de navne, der spås en reel chance. Skulle han blive valgt, markerer det ifølge ham kun begyndelsen.
»Det her er jo kun det første spadestik. Hvis jeg bliver valgt ind i aften, så er det jo der, det hårde arbejde begynder. Det er der, hvor slagene skal stå. Det er der, hvor socialområdet skal styrkes. Det er der, familieafdelingen skal kigges godt og grundigt efter i sømmene. Og det er der, vi skal begynde at skære i alle de ledelseslag, der gør, at vi har så tungt et byråkrati her i Fredericia.«
Valgkampen har været intens, fortæller han, og prisen har særligt været mærkbar på hjemmefronten.
»Det betyder, at man har været meget væk. Men heldigvis har jeg haft en stor hjælp derhjemme i min hustru til at holde styr på det huslige og på alle vores børn. Så jo, det har været hårdt – men det er jo alle kræfterne værd.«
Nu handler det om vælgernes dom. Og uanset udfaldet, understreger Sune Nørgaard Jakobsen, er engagementet i Fredericias udvikling ikke til forhandling.
SF står til et muligt historisk gennembrud i Fredericia, efter at en måling fra Fredericia Gymnasium den 17. november pegede på markant fremgang. Men ifølge spidskandidat Malene Søgaard-Andersen er glæden blandet med både ydmyghed og bekymring over retningen for byens velfærd.
»Det er jo en meningsmåling, og det vigtige er, at så mange som muligt går ned og stemmer i dag, så vi kan få opgjort, hvilken retning fredericianerne gerne vil for vores by,« siger hun. Alligevel kan hun genkende billedet fra målingen i det, hun har mødt gennem valgkampen: »Jeg har oplevet stor opbakning til både vores parti og vores politik.«
Velfærd som hovedskillelinje
Valgkampens tydelige tema – velfærd – er ifølge Søgaard-Andersen også grunden til, at vælgere, der normalt orienterer sig mod Socialdemokratiet, nu søger andre steder hen. Flere steder i byen har hun mødt vælgere, der fortæller, at de denne gang stemmer SF.
Det samme gælder Enhedslisten, og hvis begge partier styrkes, sender det et klart signal, mener SF’s spidskandidat:
»Jeg tænker helt bestemt, at det er et stærkt signal om, at man gerne vil en kommune, der har fokus på borgerne og på velfærd. Men det er også et tilvalg af nogle andre end Christian Bro.«
Bekymringen for Socialdemokratiets linje er tydelig. Særligt borgmesterkandidat Christian Bros udmeldinger om nødvendige besparelser får hende til at reagere: »Det bekymrer mig rigtig meget, at han gav vores meget stærke budget overskriften ’tro, håb og fornægtelse’. Hvad er det, han mener, der bliver fornægtet? Man kan være bekymret for, at han synes, der skal findes nogle penge, som han vil gemme til noget andet.«
Hun vil dog ikke sætte et ultimativt garantistempel på SF’s linje, men meldingen er klar: »Vi prioriterer velfærd frem for alt. Det her er et velfærdsvalg.«
En festdag – og en træt kandidat
Selv om dagen er historisk spændende for SF, forsøger Søgaard-Andersen at bevare roen.
»Man bliver nødt til at være ydmyg over for vælgerne. Det er demokratiets festdag i dag, når vi får lov til at gå ned og stemme,« siger hun.
Tre ugers intenst valgkampstempo kan dog mærkes: »Jeg er glad, tilfreds og træt,« siger hun med et smil. Stemningen internt i SF er til gengæld helt i top. Spidskandidaterne mødtes aftenen før, da målingen fra gymnasiet kom ind: »Der var vi i godt humør, og det kommer vi også til at være i aften.«
Et opgør med den politiske kultur
I interviewets sidste del taler Søgaard-Andersen om den politiske kultur i Fredericia – en kultur, som mange borgere og aktører ønsker ændret.
»Det bliver så befriende, hvis vi fremover kan have et samarbejde, man ikke skal kæmpe sig til,« siger Søgaard-Andersen.
Mange borgere peger på en fælles oplevelse blandt aktører i byen: At beslutninger for ofte bliver truffet ud fra forvaltningens hensyn frem for borgernes. Søgaard-Andersen genkender billedet – og oplever selv en stærk folkelig efterspørgsel på forandring.
»Der er kommet mange hen og sagt: ’Vi vil noget andet’,« fortæller hun.
Nu afgør vælgerne det
Dagen bliver lang – og spændende. Om det ender med tre mandater til SF, vil først stå klart i aften. Men én ting er sikker for Søgaard-Andersen:
»Vi skal huske på, at det ikke er alle mennesker i verden, der har mulighed for at gå ned og ytre sig i en stemmeboks. Det skal vi sætte stor pris på.«
I golfsporten opstår der uundgåeligt “B-spils Dage”, hvor svinget er væk, timingen føles forkert, og boldflugten er uforudsigelig. I stedet for at lade frustrationen ødelægge runden, handler en vinderattitude om hurtigt at acceptere situationen og skifte fra panik til planlægning. Målet er ikke at finde det perfekte sving, men at score bedst muligt med det sving, du har i dag.
Den mentale nulstilling: Acceptér virkeligheden Den største fejl, man kan begå på en B-spils Dag, er at forsøge at tvinge sit A-spil frem. Det skaber kun spænding og flere fejl. Den professionelle tilgang handler om hurtig accept.
Identificér problemet: Inden for de første par huller skal du afgøre, hvad der er dit problem i dag: Er det driveren? Er det jernslagenes retning? Er det et manglende tempo?
Sænk forventningerne: Erkend, at du ikke slår en rekordrunde, og sæt et nyt, realistisk scoringsmål (f.eks. “Hvis jeg kan lave under par i dag, er det en sejr”). Dette fjerner presset.
Eliminér risikoen: Glem alt om heroiske slag over vand eller træer. På en B-spils Dag er din attitude din sikkerhedsline, og din strategi skal være defensiv.
Implementér den sikre strategi (The B-Game Strategy) Når du har accepteret situationen, skal du handle strategisk for at minimere skaden og sikre par- og bogey-redninger.
På Tee-Stedet: Er driveren ustabil? Vælg da konsekvent din 3-kølle eller et hybridkølle. At have en bold i spil midt i fairway er uvurderligt – selvom den er 50 meter kortere. Undgå spillets farligste situation: out of bounds eller at skulle slå det andet slag fra rough.
På Approach-Slag: Sigt mod midten af greenen, uanset flagplacering. Undgå at jage et flag, der er tæt på vand eller en bunker. Et langt put er altid bedre end at skulle chippe fra en dårlig position.
Simplicitet i Svinget: Fokuser på det mest fundamentale element: Tempo. Når du er usikker, skal du slå langsommere og kortere. Brug f.eks. kun 80% af din kraft for at sikre, at bolden rammer køllehovedet rent.
Styr din følelsesmæssige kontaminering Din attitude er det, der afgør, om dit B-spil bliver en katastrofe (en Krisedag) eller blot en middelmådig, men acceptabel score.
Kropssprog: Hold dit kropssprog positivt. Undgå at hænge med skuldrene eller at bande højt. At se sur ud signalerer til din hjerne, at slaget er tabt, før du overhovedet er fremme ved bolden.
Det Enkeltstående Slag: Golf handler om at tænke i enkelte slag. Hvis du slår et dårligt slag, skal du øve dig i den professionelle “3-sekunders regel”: Tillad dig selv at være frustreret i tre sekunder, og derefter skal du mentalt “resette” og fokusere 100% på det næste slag. Fortiden er irrelevant.
Mestring af dit B-spil er nøglen til at forbedre din gennemsnitsscore. De dage, du scorer godt, selvom du spiller dårligt, er de dage, hvor du for alvor vinder over banen – og over dig selv.
Når kalenderen rammer august 2026, slutter et af Fredericias længste og mest markante direktørkabsler. Finn Muus, direktør for Boligkontoret Fredericia siden 2007, går på pension. Beslutningen meddelte han til organisationsbestyrelsen i sensommeren – og tirsdag morgen gentog han den over for AVISEN »Når jeg går, så har jeg været der i 19 år. Jeg bliver 70 næste år, så nu tænker jeg, at nu er tiden inde til, at der skal gå en ny tid.«
Med den besked går en epoke i Fredericia mod sin afslutning. For Finn Muus har ikke blot været en direktør – han har været en nøglefigur i byens boligudvikling, i den sociale indsats og i transformationen af nogle af kommunens mest udfordrede områder.
Finn Muus i samtale med Lars Løkke Rasmussen. Efter næsten to årtier som direktør har Muus sat tydelige aftryk på Fredericias boligudvikling – og er i dag et ikon i Boligkontoret Fredericia. Foto: AVISEN
Fra Kolding til Fredericia – og en karriere formet af mennesker, medier og boligpolitik
Finn Muus er født i Kolding i 1956 og blev uddannet tømrer på Kolding Teknisk Skole. Men hans erhvervskarriere tog hurtigt en uventet retning. Da han flyttede til Esbjerg i 1981, blev han ansat i Snedker- og Tømrernes Andelsselskab, hvor han kort efter blev valgt som fællestillidsrepræsentant.
Højskoleverdenen fik ham sidenhen ind i undervisning og ledelse – og i sidste ende ind i boligsektoren, hvor han fandt sit livs arbejde. På Esbjerg Højskole underviste han unge aspiranter til medierne og udviklede mediehøjskolens faglige profil, før han blev forretningsfører i Kongsgaards Andelsboligforening i Varde. Her fik han sin første store ledelsesopgave – og sin første store succes.
Han fik sat skik på en økonomisk trængt organisation: Renoveringer, nybyggeri, boligstrategi, beboerdemokrati – Muus stod på alle poster.
Hans engagement og faglige ståsted førte til poster i Boligselskabernes Landsforening, og undervisning af direktører og bestyrelsesfolk i hele landet fulgte i årene efter.
2007: Året hvor Fredericia fik Finn
I 2007 blev han ansat som direktør i Boligkontoret Fredericia – og han flyttede selv med familien til byen samme år.
»Jeg var meget fokuseret på opgaven. Jeg blev direktør for en kendt organisation, hvor opgaven var at se på, hvordan vi på sigt kunne sammenlægge boligorganisationerne til én stor,« fortæller han.
Det lykkedes. Det krævede tålmodighed, inddragelse og en forståelse af, at boligpolitik ikke kun handler om mursten, men om følelser, identitet og tryghed.
Finn Muus fortæller selv
»Man skal være fokuseret på, at nok er der meget praktik i at smelte organisationer sammen, men der er også følelser i det, som man skal tage alvorligt. Man skal se processen som et hele – men det endte med at lykkes. Det var fantastisk, at det kunne lade sig gøre.«
I perioden 2011-2015 blev 21 bestyrelsesmedlemmer reduceret til ni, da fire boligorganisationer blev til én fælles enhed. Det er i dag en af boligbranchens mest gnidningsfrie sammenlægninger.
De hårde år: Ghetto, uroligheder og behovet for tryghed
Da Finn tiltrådte, stod særligt to områder som de sværeste: Korskærparken og Sønderparken.
Det var årene efter Muhammed-krisen. Biler brændte. Der blev kastet med brosten. Campingvogne blev væltet. Beboere var utrygge.
»Der var sociale problemer, og der var problemer med afbrændinger af biler, miljøstationer og alt muligt tilbage i 2008. I Korskærparken blev der kastet med brosten og væltet campingvogne – og der var derfor et stort behov for en indsats,« fortæller Finn Muus.
Det blev et langstrakt – men succesfuldt – arbejde. Politiet fik faste mødetider i Medborgerhuset. De cyklepatruljerede i kvarteret. Kommunens medarbejdere gik hånd i hånd med boligkontoret.
Men noget andet blev afgørende:
Renoveringer i kæmpe skala
»Det, der har skabt de store forandringer i begge områder, er renoveringerne, hvor vi sammen med kollegaerne i boli.nu fik højnet kvaliteten i begge områder. Det har gjort, at menigmand kunne se sig selv bo der. Vi har fået tiltrukket folk fra parcelhuskvartererne – og det er en stor sejr.«
Målet blev nået i 2023: Fredericia er ghettofri.
Det er en bedrift Muus ikke skjuler stoltheden over: »Det betyder rigtig meget. Vi har alle sammen ydet en fælles indsats for det.« En direktør med politisk udsyn – og et stort hjerte for byen
I 1989 stillede Finn op for Socialdemokratiet i Esbjerg – inspireret af sin mors kamp som ung enlig mor til fire. Han kom ikke ind dengang, men engagementet fulgte ham videre. Senere stillede han op i Fredericia.
Boligkontoret i dag – og visionerne for fremtiden
Under Muus’ ledelse er organisationen blevet et tungt og professionelt ben i Fredericia Kommunes boligstrategi. Boligkontoret bygger nyt, renoverer stort og er en aktiv partner i byudviklingen.
»Fredericia Kommune er i en god udvikling, og der kommer flere til byen end fraflyttere. Kan vi fortsætte med det gode byliv og gode boliger, løfter det Fredericia,« siger han.
Han peger især på havnen, Erritsø, Trelde og Bøgeskov som områder, hvor Boligkontoret Fredericia gerne vil bidrage til nybyggeri og udvikling.
En organisationsmand – og en mennesker-mand
Finn er kendt som en direktør, der både kan drift, forvaltning og finanser – men først og fremmest mennesker. Han har været en fast figur i beboerdemokratiet, på byggemøder og i udviklingsprojekter. En direktør, der lytter mere, end han taler. Og måske er det også derfor, bestyrelsesformand Mikael Paasch kalder opgaven stor: »Det bliver nogle store sko, der skal udfyldes.«
Rekrutteringsprocessen er i gang – og kører efter bogen:
stillingsprofil udarbejdes nu
annonce kommer til december
samtaler og tests i begyndelsen af 2026
ansættelse forår 2026
direktørskifte 31. august 2026
Indtil da arbejder bestyrelsen under tavshedspligt.
Når direktøren ikke er direktør: Camping, teater og håndbold
På privatfronten er Finns liv præget af ro og nysgerrighed.
Han camper med hustruen, læser faglitteratur og romaner – og nyder samtalerne på campingpladser.
»Det at flytte sig fra sted til sted gør, at man kommer til at snakke med mange forskellige mennesker. Det giver et godt billede af hvor Danmark er i dag.«
Han er også hyppig gæst i Fredericia Musicalteater: »Vi har set alle de store forestillinger.«
Og så er der sporten: Håndbolden, der fyldte hans ungdom. Brydning, cricket, fodbold. »Kammeratskabet og den fysiske sport trak i mig.«
Slutspurten – og begyndelsen på noget nyt
Når Finn Muus forlader sit kontor i 2026, er det med en organisation i topform, renoveringer til milliarder bag sig – og en styrket by i ryggen.
Han efterlader Korskærparken transformeres, Sønderparken moderniseret, fire boligorganisationer smeltet til én, og Boligkontoret Fredericia som en af landets stærkeste almene enheder.
Og han gør det med ro i stemmen: »Nu er tiden inde til, at der skal gå en ny tid.«
Fredericia gør sig klar til endnu en vigtig demokratisk milepæl, når borgerne tirsdag den 18. november 2025 går til kommunalvalg. Her skal vælgerne sammensætte det byråd, der skal lede kommunen fra 2026 til 2029 – en periode, hvor både vækst, velfærd og nærdemokrati igen kommer til at stå højt på dagsordenen.
Dørerne åbnede klokken 8, og David Gulløv (A) ringede valget i gang. Dagen bliver spændende for de mange kandidater, der i de seneste måneder har slidt for at få deres budskaber ud.
Men nu er der borgernes tur til at svare politikerne. Fredericia har historisk været en stærk arbejderby, og det har præget de fleste valg, hvor der har været rødt flertal. Sidste gang var der dog kun få hundrede stemmer, der adskilte de to blokke. Meget tyder denne gang på, at der kan komme et opgør med blokkene. Men ikke desto mindre er der meget opmærksomhed på, om der ender med at være flest røde eller blå i kommunen.
Kommunalvalget er dér, hvor man som borger kan se sin stemme få direkte betydning for hverdagen, som det ofte lyder fra kommunens politikere, og interessen for den lokale politik er traditionelt høj i Fredericia.
Fredericianere kan nu sætte deres kryds, og reglerne for, hvem der kan stemme, er klare: Man skal være fyldt 18 år og have bopæl i kommunen. Derudover har statsborgere fra EU-lande, Island og Norge stemmeret – ligesom udlændinge fra andre lande, der har boet mindst fire år i Danmark uden afbrydelse. Alle stemmeberettigede modtager automatisk et valgkort i ugerne op til valgdagen.
Fredericia Kommune har etableret ni valgdistrikter, og på selve valgdagen vil vælgerne kunne afgive deres stemme på det valgsted, der er angivet på deres valgkort. For dem, der ønsker at stemme forud, holder Borgerservice på rådhuset åbent for brevstemmer frem til den sidste hverdag før valget.
Valgkampen har længe været i gang rundt omkring i byen med plakater, debatmøder og borgermøder, og der er tæt på 100 kandidater, der stiller op til byrådet. Mange af dem håber at kunne sætte deres aftryk på alt fra skoleområdet til byudvikling, erhvervspolitik og grøn omstilling.
Hvor stemmerne kommer til at lande, og hvordan politiske alliancer vil forme sig efter valgnatten, bliver en af efterårets store lokale fortællinger. Én ting er dog sikker: Den 18. november får fredericianerne igen muligheden for at præge retningen for deres kommune – én stemme ad gangen.
Sydøstjyllands Politi havde mandag flere hændelser i Fredericia, hvor både mistænkelig adfærd og tyveri førte til anmeldelser og anholdelser.
Mandag morgen klokken 08.58 blev politiet tilkaldt til Bjergegade, hvor en anmelder havde set tre mænd hoppe over en mur til en baggård ved nummer 97. Ifølge anmelderen blev der rodet ved flere ting i området.
Da patruljen nåede frem, var mændene væk, og der blev umiddelbart ikke konstateret noget ulovligt. Politiet efterforsker dog sagen videre for at afklare, hvad mændene lavede på stedet.
Senere på dagen modtog politiet en anmeldelse om tyveri fra en udstilling ved Gothersgade 25, hvor en jakke var blevet stjålet. To mænd blev set gå fra stedet, og de blev kort efter truffet af politiet uden jakken.
Begge mænd blev anholdt, og den ene af dem er udlænding, oplyser politiet.
Derudover var Sydøstjyllands Politi også til stede ved et større trafikuheld på Sønderjyske Motorvej klokken 17.40, hvor en Ford S-Max kørte op i en Volvo-lastbil. Uheldet førte til omfattende materiel skade, men ingen personer kom til skade.
