Politik i børnehøjde: Derfor tog Pernelle Jensen i praktik i Børnehaven Arken

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Politik i børnehøjde: Derfor tog Pernelle Jensen i praktik i Børnehaven Arken

POLITIK. Når politikere bevæger sig ud fra rådhusets mødelokaler, er det ofte med ambitionen om at få en konkret forståelse af deres beslutningers konsekvenser. Det gælder især områder, hvor regnearkene ikke altid matcher virkeligheden. Pernelle Jensen (V), der er udvalgsformand for både Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark og Unge- og Uddannelse i Fredericia Kommune, har i længere tid taget denne ambition alvorligt. Hun har besøgt en række steder i det regionale sundhedsvæsen – fra ambulancetjenesten og vagtlægen til afdelinger inden for ældremedicin og gynækologi. Hver gang med ønsket om at tage konkret viden med tilbage til det politiske arbejde.

For nylig tog hun skridtet i en ny retning. Hun tilbragte nemlig en hel dag blandt børnene i den private daginstitution Arken i Fredericia. Her handlede det ikke om sygdomsforløb eller diagnoser, men om børneliv, normeringer og personalets muligheder for at skabe trivsel og tryghed for kommunens yngste borgere.

»Jeg har været rundt mange steder i sundhedsvæsenet og har været rigtig glad for alle besøgene. Jeg bliver altid taget godt imod, også af patienterne, og får en god indsigt i både hverdagen og de udfordringer, der findes ude i driften. Hver gang tager jeg en masse med tilbage, både gode idéer og ting, som måske trænger til lidt mere fokus. Derfor giver det rigtig god mening for mig at komme helt tæt på og opleve, hvordan tingene foregår i praksis,« siger Venstre-politikeren først.

Men det var ikke helt enkelt at få praktikdagen rykket væk fra sundhedsvæsenet og ud i institutionerne. Hvor Pernelle Jensen tidligere har oplevet stor åbenhed, stødte hun denne gang på en vis tilbageholdenhed. Mange kommunale institutioner ser generelt politikerbesøg som en mulig forstyrrelse af hverdagen, og det er hun ked af.

»Jeg er ked af, at det bliver anset som værende forstyrrende, for det er jo lige præcis det, det ikke er. Det skulle jo være et indblik i hverdagen, hvor man bliver klogere som politiker og ser, hvad de beslutninger, vi træffer, rent faktisk har af betydning derude,« understreger hun.

Imens blev det en privat institution, Børnehaven Arken, der glade åbnede dørene og gav hende mulighed for at opleve dagligdagen fra børnehøjde. Her kunne hun frit observere, spørge og deltage, og dermed få netop den praktiske indsigt, som hun mener, er helt afgørende for arbejdet med børn og unge i kommunen.

Et ønske om at mærke virkeligheden

Besøget havde særligt til formål at undersøge, hvordan normeringerne i Fredericia Kommunes daginstitutioner opleves i praksis. Spørgsmålet om minimumsnormeringer fylder nemlig meget politisk og blandt både personale og forældre. Selvom tallene på papiret lover én ting, oplever personalet ofte en anden virkelighed, og det var netop den forskel, Pernelle Jensen ønskede at blive klogere på.

»Jeg ville gerne ud og have en føling med, hvordan det egentlig ser ud med normeringerne i praksis. Nu valgte jeg så en privat institution, som ikke direkte indgår i kommunens opgørelser. De har også minimumsnormeringer, og faktisk har de en rigtig god normering, så det gav ikke helt den sammenligning med vores kommunale regneark, som jeg havde håbet på. Det ville nok have været tydeligere i en kommunal institution, men det er jo desværre lidt problematisk at komme ud der,« forklarer Jensen.

Selvom hun ikke fik den direkte sammenligning med de kommunale institutioner, viste dagen sig alligevel at være både meningsfuld og lærerig. Opholdet gjorde det nemlig ifølge hende tydeligt, hvad en god normering betyder i praksis – både for børnenes trivsel og personalets arbejdsglæde og overskud i dagligdagen.

»Det, jeg oplevede i Arken, var en stor ro omkring børnene, en rigtig god normering og i det hele taget et godt arbejdsklima med glade børn og et utroligt dygtigt personale. Jeg fik lov at lege med børnene og indgå i deres hverdag, og det var jeg rigtig glad for. Det gav mig en helt anden slags indblik, end jeg ellers ville kunne få,« siger hun.

Netop denne oplevelse understregede for Pernelle Jensen, hvor afgørende gode normeringer er for børns trivsel og følelse af tryghed.

»Hvis der er gode normeringer, er der også tid til at se det enkelte barn og give den tryghed og ro i hverdagen, som alle børn har brug for. Uanset om man har særlige behov eller ej, har man brug for den trygge voksenkontakt,« fastslår hun og fortsætter:

»Det er jo netop det, jeg hele tiden har kæmpet for med minimumsnormeringerne, at der skal være tryghed, ro og voksenkontakt, som alle børn har brug for. Og det blev jeg bare endnu mere bestyrket i, da jeg så, hvordan personalet arbejder i Arken.«

Praktikdage som ny politisk norm

Efter besøget står det også klart for Pernelle Jensen, at flere politikere bør få mulighed for at opleve dagligdagen i både regionale og kommunale institutioner. Hun mener, at det er en vigtig del af grundlaget for at kunne træffe gode politiske beslutninger, at man ikke blot baserer sig på tal og rapporter, men også selv oplever, hvordan beslutningerne påvirker mennesker i praksis.

»Det giver enormt god mening at komme ud i driften, og derfor er det også noget, vi i Venstre ønsker at gøre mere almindeligt efter valget, hvis vi får mulighed for det,« siger hun.

Indtil videre har Pernelle Jensen dog kun yderligere praktikbesøg planlagt i sundhedsvæsenet, hvor det er lettere at arrangere og mere velset. Men hun håber på, at det med tiden også kan blive normen, at politikere regelmæssigt besøger kommunale institutioner og dermed opnår en bredere forståelse af hverdagen.

»Det er vigtigt at få den indsigt, fordi politik ikke bare skal være noget, vi laver bag skrivebordet. Vi skal kunne mærke, hvad vores beslutninger betyder i den virkelige verden.«

Hun tilføjer afslutningsvis, at Venstre, hvis partiet får noget at sige efter valget, vil arbejde målrettet på, at det bliver lettere og mere almindeligt for politikere at komme ud og få direkte kontakt med virkeligheden, også i kommunens egne institutioner.

Søndagsfortællinger: Kristian Bendix Drejer – en rejse fra vandløbsinsekter til Fredericias erhvervsudvikling

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Kristian Bendix Drejer fejrer i disse dage 10-års jubilæum som erhvervsdirektør i Business Fredericia. Men hans vej til Fredericia har langt fra været lineær. Det er fortællingen om en mand, hvis liv og karriere har budt på alt fra naturvidenskab og miljøteknologi til ambitiøs erhvervsudvikling og personlige sejre.

Fra Møn til Sønderjylland

Kristian Bendix Drejer er født på Møn og boede sine første år i Døllefjelde. Han fortæller:

»Jeg er et rigtig godt blandingsprodukt her i Danmark. Jeg er født på Møn og boede i Døllefjelde i seks år. Så rykkede vi til Sønderjylland, ude på landet i Kastrup, og senere en lille landsby. Som teenager tog jeg til Ribe og tog studentereksamen dér.«

Kristian flyttede hjemmefra allerede som 16-årig, hvor han boede på kollegium. Efter studentereksamen begyndte en karrierevej, der startede langt fra det erhvervsliv, han i dag står i spidsen for:

»Jeg er egentlig uddannet miljøtekniker – først laborant i Aabenraa og senere miljøtekniker i Frederikshavn. Jeg arbejdede med små vandløbsinsekter, spildevand og akutte forureninger i Sønderjyllands Amt. Jeg blev kaldt ud, når der var forurening eller noget, der brød sammen.«

Et spring til Polen ændrede alt

Drejers karriere tog en drejning, da murens fald pludselig åbnede Europa op. Han fik opgaver i Polen, som først handlede om miljøundersøgelser af floder:

»Jeg lærte håndværket sådan set i Polen, fordi jeg skulle undersøge en flod, hvor rensningsanlæggene skulle placeres. Det gjorde jeg med små insekter, der kunne vise vandkvaliteten forskellige steder. Men arbejdet udviklede sig hurtigt til også at handle om erhverv. Vi lavede ’Danske Dage’ med Speedway-landskampe, House of Prince, Faxe og alt muligt andet. På den måde udviklede det sig,« fortæller Kristian Drejer.

Tilbage til Danmark – kærligheden kalder

Efter seks-syv år i Polen ændrede livet sig igen markant:

»Jeg mødte min nuværende kone, Mette, da jeg var hjemme på besøg i Ribe. Vi havde et års tid som kærester, mens jeg arbejdede i Polen. Så skulle jeg beslutte mig for, hvordan fremtiden skulle se ud, og jeg endte med at søge et konsulentjob i Kolding Erhvervsudvikling.«

Drejer flyttede senere tilbage til Ribe, hvor han blev ansvarlig for både erhverv og turisme, inden kommunalreformen i 2007 førte ham til Esbjerg:

»Jeg fik ansvaret for hele turismen i Ribe, da turistchefen stoppede. Det var noget af en opgave med en million turister om året. Derefter rykkede jeg til Esbjerg, hvor jeg var erhvervschef frem til 2015.«

Gård med heste og plejebørn

Parallelt med en travl karriere har familielivet også budt på store udfordringer og oplevelser. Kristian og Mette købte en gård med 36 heste, fik fire børn og plejebørn:

»Det var en periode i mit liv, hvor vi pressede citronen lige til det yderste med vores tid. Vi havde mange plejebørn – typisk piger, der kunne lide heste. Min kone er uddannet pædagog, så hun trak det hjem. Jeg hjalp mest praktisk med at fodre hestene.«

Fredericia kalder

Kristian Bendix Drejers vej til Fredericia var faktisk lidt tilfældig. Han havde slet ikke tænkt på at skifte job:

»Jeg fik en henvendelse fra Fredericia, om de måtte komme forbi Esbjerg Erhvervsudvikling og se, hvordan vi gjorde tingene. Så gik der nogle måneder, hvorefter byrådet kontaktede mig direkte. Først sagde jeg faktisk nej, for jeg var ikke jobsøgende, men så skubbede min kone lidt, og jeg endte med at sige ja.«

Han husker jobsamtalen som lidt af en oplevelse:

»Det var selvfølgelig længe siden, jeg havde været til jobsamtale, og sådan foregår det jo heller ikke bare. Man er igennem psykologiske test, låst inde et døgns tid og flere samtaler. En uge senere havde jeg pludselig en ny tilværelse.«

Opbygning af Business Fredericia

Da Kristian trådte ind ad døren til Business Fredericia den første arbejdsdag, var det til en organisation, der endnu ikke eksisterede:

»Der var ingen telefon, intet kontor, kun en vision og en mission. Jeg gik ind til Brit, som arbejdede dér, og spurgte, om hun kunne hjælpe mig med en stol og et bord. Og så gik vi ellers i gang.«

Med garvede kolleger fra Esbjerg og nye lokale ansættelser lykkedes det hurtigt at skabe en organisation, der performede:

»Vi performede næsten fra dag ét. Det var en fed fornemmelse. Der var sådan en Klondike-stemning,« siger Drejer og fortsætter:

»Fredericia var lidt træt dengang. Ikke meget caféliv, og ingen troede rigtig på Kanalbyen. Men vi fik samlet erhvervslivet og byen, så der kom en fælles tro på tingene. Pludselig fik vi streetfood, bryghus, flere caféer, og byen vågnede op.«

Store erhvervsprojekter som DLG og Googles placering i byen er blandt højdepunkterne i hans arbejde:

»Det var gigantstort, da vi landede DLG og Google. Men jeg glæder mig også, når vi hjælper små virksomheder og iværksættere til succes. Store eller små sejre – de tæller alle sammen.«

Fremtiden og livet efter erhvervslivet

Efter 10 år er Kristian Bendix Drejer stadig dybt engageret i Fredericias udvikling, men han ser også fremad:

»Jeg er der, hvor jeg vil gøre arbejdet færdigt ordentligt og sikre en god overgang til næste generation. Når jeg stopper, skal jeg skrive en børnebog, rejse og opleve verden sammen med min kone,« slutter han med et smil.

Søndagsfortællinger er AVISENs store interviewserie, hvor vi taler med mennesker fra vores dækningsområde om livet – fra barndommen til i dag. Tak fordi du læste med. Næste søndag møder vi endnu en spændende personlighed fra området.

Skuffet FHK-lejr efter nederlag til GOG

Af
Patrick Viborg
-
0

SPORT. Fredericia Håndboldklub måtte lørdag eftermiddag se sig slået med 28-27 af GOG efter et dramatisk topbrag, hvor FHK-spillerne flere gange havde chancen for at sikre mindst et enkelt point i en tæt afslutning.

FHK kom ellers godt fra start, og især William Andersson Moberg og Anders Kragh Martinusen leverede en række gode aktioner offensivt. Men som kampen skred frem, var det tydeligt, at effektiviteten svigtede, da det gjaldt mest. Efter kampen var det også netop effektiviteten, som særligt irriterede FHK’s bagspiller, Mads Kjeldgaard:

»Jeg står også lidt med følelsen af, at vi selv kunne afgøre den kamp. Vi får spillet os til gode chancer i det sidste kvarter, men vi er ikke skarpe nok. Vi mangler simpelthen skarphed,« lød det fra Kjeldgaard, som især henviste til flere afgørende situationer mod kampens afslutning.

Her missede FHK blandt andet to oplagte chancer på tomt mål, og holdet brændte yderligere to straffekast. Disse missere blev særligt kostbare mod et skarpt og rutineret GOG-hold. Trods frustrationen så Kjeldgaard dog også lyspunkter:

»Jeg er egentlig meget glad for, at vi spiller en langt, langt bedre kamp, end vi gjorde sidst herhjemme mod Holstebro. Så på den måde synes jeg, at vi skal knokle videre og fortsætte med det bedre spil, vi viste i dag. Der er stadig masser af muligheder tilbage i puljen, og vi kan fortsat selv være med til at afgøre, om vi skal videre til en semifinale eller ej.«

Cheftræner Gudmundur Gudmundsson var enig i, at det ikke var nogen helstøbt præstation fra Fredericia. Islændingen så især problemer defensivt før pausen:

»Jeg synes, at hvis man kigger på første halvleg, så dækker vi ikke godt nok op. Vi er selvfølgelig stadig inde i kampen, og det står jo også 16-16 ved halvleg. Men vi mangler stabilitet,« sagde Gudmundsson.

I anden halvleg oplevede træneren det modsatte problem. Forsvarsspillet blev bedre, men så dukkede nye udfordringer op i angrebsspillet, hvilket til sidst blev kampafgørende:

»I anden halvleg dækker vi bedre op, men vi får problemer med at score. Vores scoringsprocenter var ikke gode nok. Og vi er uheldige. Vi får chancen to gange til at afgøre kampen, men misser begge gange, og det var dyrt.«

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Gudmundsson roste dog sit hold for indstillingen og viljen til at kæmpe:

»Drengene kæmpede virkelig godt. De lagde alt på banen, og det var tæt på at give point. Men ja, det gik som det gik.«

Med nederlaget er afstanden til GOG på førstepladsen nu vokset, og FHK skal genfinde både skarphed og effektivitet i slutspillets resterende kampe for at holde liv i semifinalehåbet.

På tur med Natteravnene: Ulla og Peder Tind oplever nattens tryghedsskabere

Af
Janus Bang
-
0
På tur med Natteravnene: Ulla og Peder Tind oplever nattens tryghedsskabere

SAMFUND. Venstres borgmesterkandidat Peder Tind tager gerne ud og møder de frivillige kræfter, der holder Fredericia i gang. Tidligere har han besøgt kulturforeningen Fredericia Live, men i fredags var turen kommet til Natteravnene.

Det er fredag aften, men denne fredag er ikke som de fleste andre. Peder Tind har begivet sig ud i nattelivet – ikke for at nyde byens festlige tilbud, men for at opleve det frivillige arbejde på tæt hold. Sammen med Ulla og de andre Natteravne vandrer han gennem Fredericias gader for at mærke, hvordan frivillige hver weekend skaber tryghed for unge mennesker, der bevæger sig ud i nattens mørke.


 Lars Mikkelsen og Ulla.

»Vi skaber tryghed for de unge ude i nattelivet. Det er næsten nemmere at sige, hvad vi ikke er. Vi er hverken SSP, politi eller vagter, men vi er altid synlige og tilgængelige i det offentlige rum, når nogen har brug for hjælp eller en snak,« fortæller Ulla fra Natteravnene i Fredericia.

Peder Tind er imponeret over den indsats, Natteravnene leverer, og understreger betydningen af deres frivillige arbejde:

»Først og fremmest havde vi mulighed for at se, hvordan Natteravnene arbejder. Det er jo en meget, meget stor indsats, de frivillige yder i nattelivet, og det var en stor oplevelse at få lov at opleve det fællesskab, Natteravnene har, og den opgave, de løser. Det er at være synlige, det er at være nærværende, det er at møde mennesker i øjenhøjde, som er ude og hygge sig i nattelivet. Jeg havde en rigtig, rigtig god oplevelse, og det er vigtigt for mig at sige, at det er frivillige mennesker, som brænder for at gøre en forskel i vores by, og det har jeg kæmpestor respekt for. Noget af det, som jeg også synes er vigtigt at løfte, er jo også, at der faktisk mangler flere frivillige.«

Netop behovet for flere frivillige er også noget, Ulla understreger:

»Vi ønsker helst, at det er en blanding af mænd og kvinder, men det lykkes ikke altid, fordi vi desværre mangler frivillige.«

Under turen diskuterede Peder og Ulla, hvordan flere kunne opfordres til at blive en del af Natteravnene:

»Der er plads til, at endnu flere kan blive Natteravne, og det var noget, vi fik en rigtig god snak om på vores tur rundt i byen, hvor vi gik omkring 10.000 skridt over tre timer. Vi snakkede om, hvordan vi får gjort opmærksom på, at Natteravnene yder denne store indsats, og hvordan man kan blive en del af Natteravnene. Derudover fik vi mange andre gode snakke om vores by, nattelivet, og de mange unge mennesker, vi mødte. Så det var en rigtig god nat, og jeg har den største respekt for de mange Natteravne, som uge efter uge er at finde i nattelivet,« siger Peder Tind.

Ulla Nilsson fremhæver, hvad der kræves af nye frivillige, og hvilken tilgang der fungerer bedst:

»Vi ønsker voksne mennesker med en åben tilgang og uden fordomme, som har lyst til at tale med unge mennesker. Tidligere har vi haft frivillige, der måske forventede, at vi blandede os direkte i konflikter som slåskampe, men det gør vi altså ikke. Vores opgave er at skabe ro og være gode forbilleder. Vi går naturligvis heller ikke ud efter at have drukket alkohol, vi går ikke over for rødt, og vi eskalerer aldrig konflikter. Ofte virker vores tilstedeværelse alene præventivt.«

Hun fortæller, at frivillige oplever meget forskelligartede situationer i nattelivet:

»I fredags mødte vi en meget beruset ung pige omgivet af sine veninder. Veninderne var glade for, at vi kom og kunne hjælpe med brækposer, vand og støtte hende, så de ikke stod alene med situationen. Gennem årene har jeg oplevet situationer, hvor vi har måttet ringe 112 og hjælpe med førstehjælp, for eksempel ved at dække til med et alutæppe. Andre gange møder vi unge, der er kede af det og ikke tør ringe hjem. Vi opfordrer dem altid til at tage kontakt til deres forældre, så de kan blive hentet og komme trygt hjem.«

Peder Tind beskriver også den gode stemning, han oplevede blandt de unge, de mødte:

»Jeg oplever, at der er rigtig god energi, og det er der selvfølgelig, fordi de er ude at feste og have det sjovt med hinanden. Men også at der er nysgerrighed, og at der er lyst til at tale og fortælle. Det er jo netop det, Natteravnene er til for. De møder de festglade mennesker i øjenhøjde, men også hvis der er brug for hjælp eller støtte, så er Natteravnene der også for at skabe tryghed. Jeg oplevede, at man tydeligt vidste, hvem Natteravnene var. Nu har vi jo også gule jakker på – jeg hoppede også selv i en af dem. Vi var ikke til at undgå at se, men alle dem, vi mødte, responderede utroligt positivt på Natteravnene.«

Ulla Nilsson fortæller, hvordan hun selv blev en del af Natteravnene:

»Jeg begyndte, da min datter skulle til at gå i byen i Fredericia. Jeg følte, jeg burde være derude, uden helt at vide, hvad det indebar. Jeg fik en brochure fra min datters skole, hvor de søgte frivillige, og tænkte, det kunne være en god måde at bruge aftenerne på. Nu er det mindst 14 år siden, og selvom min datter for længst er flyttet til København, er jeg fortsat, fordi arbejdet er meningsfuldt og hyggeligt.«

Tind afslutter med at understrege betydningen af Natteravnenes tilgang til de unge:

»Jeg synes, at den måde, Natteravnene møder mennesker på, er den helt rigtige: med nysgerrighed og med omsorg.«

Pullerter skal stoppe ulovlig bilkørsel i Koldings gågader

Af
Redaktionen
-
0
Pullerter skal stoppe ulovlig bilkørsel i Koldings gågader

TRAFIK. Fra mandag den 5. maj tages de automatiske pullerter ved indgangene til den sydlige del af Koldings gågadesystem i brug. Tiltaget sker som led i kommunens arbejde med at skabe en tryggere og mere attraktiv bymidte ved at forhindre ulovlig kørsel og parkering i gågaderne.

De nye automatiske pullerter vil blive hævet dagligt mellem klokken 11 og klokken 06 næste morgen. Det betyder, at varelevering fortsat er mulig, men kun i tidsrummet mellem klokken 06 og 11, hvor pullerterne automatisk sænkes. Biler, der kører ind med varer, skal være ude igen inden klokken 11, hvor pullerterne løftes på ny.

Indtil videre er pullerterne placeret ved tre indgange syd for Kolding Å, her Søndergade ved Sydbanegade, Søndergade ved Bredgade og Søndergade ved Riberdyb. Efter sommerferien udvider kommunen ordningen med pullerter ved de resterende indgange til gågaderne.

Tiltaget har været længe undervejs. Pullerterne blev allerede sat op i efteråret, men først nu er alle formaliteter på plads, fortæller projektleder Jonas Gadegaard Hansen fra Kolding Kommune:

»Pullerterne blev faktisk allerede sat op i efteråret, men det har trukket lidt ud med at få alt det formelle på plads. Men nu er vi klar.«

Forretningsdrivende og beboere, der har tilladelse til parkering i baggårde ved gågaderne, vil kunne søge kommunen om adgang til at sænke pullerterne uden for tidsrummet for varelevering. Det samme gælder håndværkere, der arbejder i området, samt borgere, der skal flytte ind eller ud af boliger i gågaderne.

Kommunen arbejder samtidig med en mere overordnet trafikplan for bymidten, hvor målet er tydeligere regler og bedre forhold for fodgængere. Planen bliver udviklet i dialog med butikker, restauranter, cafeer og beboere, og politikerne har allerede vedtaget principper, der skal sikre en attraktiv og grøn bymidte med gode mødesteder og spændende oplevelser.

I løbet af sommeren vil kommunen sende information ud til de berørte parter, som har mulighed for at søge om adgang til pullerterne.

Middelfart-træner begejstret efter vigtig sejr: »Vi viste virkelig topklasse«

Af
Patrick Viborg
-
0

SPORT. Middelfart tog fredag eftermiddag et vigtigt skridt mod oprykning med en stærk 3-1-sejr hjemme over Fremad Amager. Sejren sender Middelfart op på andenpladsen i 2. division med to point ned til netop Fremad Amager.

Cheftræner Kim Engstrøm var efter kampen fuld af ros til sit mandskab, som han kalder sæsonens måske bedste præstation.

»Følelsen er selvfølgelig supergod. Vi spiller måske vores bedste kamp i foråret. Vi kommer rigtig godt ud, presser dem tilbage og kunne allerede have scoret i kampens start. Det er fuldt fortjent, vi vinder 3-1. Jeg synes, vi viser virkelig topklasse-niveau i dag hele vejen rundt,« siger Kim Engstrøm.

Udover flot fodbold bød kampen også på dramatik, da kampens dommer i starten af anden halvleg måtte udgå med en skade. Det betød en afbrydelse på cirka ti minutter, mens en af linjedommerne overtog fløjten.

»Det var selvfølgelig specielt, især når vi lige havde holdt pause, og så sker det få minutter efter anden halvleg er startet. Men vi løste det fint. På et tidspunkt snakkede linjedommeren også om, hvornår solen gik ned, så det var heldigt, der ikke blev lagt alt for meget ekstra tid til,« fortæller Engstrøm med et smil.

Kampens store helt blev forsvarsspilleren Mads Greve, der på bemærkelsesværdig vis scorede hattrick – alle mål sat ind efter dødbolde. Det vakte også glæde hos træneren, som afslører, at Greve havde sat en personlig målsætning om fem mål i forårssæsonen.

»Faktisk havde Mads meldt op inden sæsonen, at han ville lave fem mål i foråret. Inden kampen havde han kun lavet ét mål i otte kampe, så han var lidt under pres. Nu har han pludselig lavet fire mål efter i dag, så han nærmer sig målet,« fortæller Kim Engstrøm.

Engstrøm understreger samtidig, at netop dødbolde var en klar del af kampplanen:

»Vi ved, at vi er gode på standarder. På hjørne- og frispark har vi en del størrelse, og det vægter vi meget. Det var tydeligt i dag, at det er en måde, vi kan score på.«

Med fredagens sejr har Middelfart nu syv kampe i træk uden nederlag. Cheftræneren ser positivt på situationen, hvor Middelfart tidligere på sæsonen var langt efter konkurrenterne.

»Vi har været i stand til at hale ind på Fremad Amager. Inden sæsonen var vi otte point efter dem. På et tidspunkt var vi ti point efter, fordi vi fik en dårlig start. Nu er vi to point foran dem, så det er os, der bliver jagtet. Samtidig lægger vi et voldsomt pres på Fremad Amager, som måske for første gang i sæsonen ikke ligger på en af de to oprykningspladser,« lyder det fra Kim Engstrøm.

Han tilføjer dog også, at holdet ikke må hvile på laurbærrene endnu:

»Det handler om at være nummer et eller to efter 32 runder – ikke efter 25 runder. Vi skal være glade nu, og spillerne skal have lov til at slappe af over weekenden, men så skal vi også hurtigt tage arbejdshandskerne på igen.«

Middelfarts næste kamp spilles på udebane mod Næstved den 11. maj.

Pernelle Jensen efter besøg hos Kræftpatienternes Hus: »Vi skal have bedre styr på senfølger og lindring«

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Pernelle Jensen efter besøg hos Kræftpatienternes Hus: »Vi skal have bedre styr på senfølger og lindring«

POLITIK. Når kræftbehandlingen slutter, begynder et nyt og ofte usynligt kapitel for mange patienter. Nemlig livet med senfølger – de fysiske og psykiske gener, som kan opstå måneder eller endda flere år efter sygdomsforløbet officielt er afsluttet. For mange patienter betyder det en hverdag med kronisk træthed, koncentrationsbesvær, smerter eller psykiske udfordringer, som kan være vanskelige at håndtere uden den rette hjælp.

Netop det emne var på dagsordenen, da Pernelle Jensen (V), udvalgsformand for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark og byrådspolitiker i Fredericia Kommune, for nylig besøgte Kræftpatienternes Hus i Vejle på invitation fra Kræftens Bekæmpelse.

Besøget handlede dog ikke kun om senfølger, men også om palliation, den lindrende behandling, der er afgørende for livskvaliteten i patienternes sidste tid. Begge emner har ifølge Pernelle Jensen brug for større opmærksomhed og en mere systematisk tilgang, både regionalt og kommunalt.

»Vi fik en rigtig god snak om, hvad der allerede fungerer godt, og hvad der kan gøres bedre. Vi har jo allerede en række tilbud til kræftoverlevere i Region Syddanmark, men vi må ikke slippe patienterne, når behandlingen er slut. Alt for mange lever med senfølger uden at få den hjælp, de har behov for,« siger Pernelle Jensen.

Senfølger bør sættes på dagsordenen tidligere

Netop senfølgerne blev en central del af samtalen i Vejle. Problemet er ifølge Pernelle Jensen ikke kun, at senfølgerne opstår, men også at både patienterne og omgivelserne ofte er uforberedte på dem.

Det skyldes, at fokus i et kræftforløb typisk ligger på selve behandlingen og overlevelsen, hvor patienterne og deres pårørende primært tænker på at komme igennem sygdommen. Derfor kan senfølger, som ofte viser sig først måneder eller endda flere år efter afsluttet behandling, komme som en overraskelse. Information og opmærksomhed omkring senfølger bør derfor integreres langt tidligere og mere systematisk i patientforløbene, forklarer hun.

»Det, jeg tog med fra besøget, var især vigtigheden af, at man systematisk gør patienterne opmærksomme på, at senfølger kan opstå – nogle gange flere år efter behandlingen. Det handler om, at personalet på sygehuset og almen praksis aktivt tager senfølger op i de opfølgende samtaler, så både patient og pårørende er bedre forberedt,« understreger hun og fortsætter:

»Hvis patienterne er opmærksomme på, hvilke senfølger de kan opleve, og almen praksis også ved, hvad de skal kigge efter, er det nemmere at opdage symptomerne og dermed få den rette hjælp i tide.«

Men det stopper ikke der, mener Pernelle Jensen. Kommunerne og arbejdspladserne har også et ansvar for at være opmærksomme på, at kræftpatienter kan opleve senfølger. Senfølgerne kan nemlig påvirke evnen til at arbejde, den generelle trivsel og borgernes dagligdag, og derfor skal både kommunernes medarbejdere, som fx jobkonsulenter, og arbejdspladsernes ledelse være bedre klædt på til at støtte tidligere kræftpatienter.

»Det er vigtigt, at både kommunerne og for eksempel jobcentrene ved, at de problemer, en tidligere kræftpatient oplever, kan hænge sammen med senfølger efter kræftsygdommen. Det samme gælder på arbejdspladserne, hvor det er nødvendigt, at der er forståelse for, at senfølger kan medføre vanskeligheder i hverdagen,« bemærker hun.

Palliation skal være mere systematisk – også i hjemmet

Under besøget i Vejle blev også palliativ behandling diskuteret grundigt. Her er det ifølge Pernelle Jensen tydeligt, at mens den specialiserede lindring på sygehusene ofte fungerer godt, så mangler der en mere struktureret tilgang til den basale palliation i borgerens eget hjem og på plejecentrene.

»I Region Syddanmark har vi allerede et godt tilbud inden for specialiseret palliation på sygehusene, men vi bør sætte mere fokus på den basale palliation, som finder sted ude i borgernes egne hjem, på plejecentrene og også på sygehusene. Her efterlyser Kræftens Bekæmpelse en mere systematisk tilgang,« siger Pernelle Jensen.

Hun har derfor allerede sat emnet på dagsordenen i Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, hvor også palliativ fysioterapi bliver diskuteret som en vigtig del af den lindrende behandling.

»Der er flere ting, almen praksis kan gøre for at lette overgangen fra sygehus til hjemmet, blandt andet ved at deltage i samtaler med hjemmeplejen. Det kan hjælpe til, at borgeren får den lindring, vedkommende har brug for i den sidste tid, og sikre et værdigt og godt forløb,« forklarer hun.

Mere samarbejde skal sikre værdighed til det sidste

For Pernelle Jensen stopper det politiske engagement ikke ved regionen. Hun ønsker nemlig at bruge sine erfaringer fra besøget hos Kræftpatienternes Hus i Vejle helt konkret i Fredericia Kommune, hvor hun også sidder i byrådet.

Hun peger på, at mens regionen tilbyder specialiseret palliation, ligger ansvaret for den basale lindring ofte hos kommunerne. Og her mener hun, at der kan være plads til forbedring lokalt.

»Jeg sidder jo også med en kommunal kasket på, og derfor vil jeg gerne undersøge, hvordan vi konkret håndterer palliation her i Fredericia Kommune. Måske kan vi sætte mere fokus på den basale palliation hjemme hos borgerne,« fortæller hun.

Ifølge Pernelle Jensen handler det især om bedre koordinering mellem hjemmepleje, praktiserende læger og kommunen, så borgere i den sidste del af livet oplever en mere sammenhængende omsorg. Hun vil derfor tage emnet op politisk og undersøge, om kommunen kan understøtte et tættere samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og sygehusene. Det kunne eksempelvis ske ved, at praktiserende læger og hjemmeplejen holder fælles samtaler om borgerens behov, når patienten kommer hjem fra sygehuset.

»Der er meget, almen praksis kan gøre for at lette overgangen fra sygehuset til borgerens eget hjem. Det kan handle om at deltage i fælles samtaler med hjemmeplejen, så vi sikrer, at borgeren får en værdig og lindrende behandling i den sidste tid,« siger hun.

Middelfarts uventede helt: Greve lavede hattrick i oprykningsdrama

Af
Patrick Viborg
-
0

SPORT. Det er sjældent, at en forsvarsspiller scorer hattrick, men fredag aften gjorde Middelfarts Mads Greve netop det, da holdet besejrede Fremad Amager med 3-1 i en vigtig topkamp i 2. division.

Efter kampen var Greve både glad og overrasket over sin egen præstation:

»Næh, det var næsten for meget. Det var en god aften, selvfølgelig. Jeg har ikke prøvet at lave tre mål før, men endnu vigtigere var det selvfølgelig, at vi vandt kampen,« siger Mads Greve.

Han fremhæver, at kampen mod Fremad Amager blev præcis, som holdet havde forudset.

»Det var vel lidt, som vi havde regnet med. Vi vidste, at de ville komme ud aggressivt, lidt direkte og spændte. Men jeg synes egentlig, vi fik sat vores spil meget godt op, som vi havde snakket om, og så var vi også skarpe,« lyder det fra forsvarsspilleren.

Med sejren ligger Middelfart nu på andenpladsen i rækken, to point foran netop Fremad Amager. Greve tror på, at holdet kan bevare positionen resten af sæsonen.

»Mulighederne er fine. Vi skal bare fortsætte. Tingene fungerer selvfølgelig rigtig godt lige nu. Vi har også noget selvtillid, og det skal vi bare bygge videre på,« siger Greve, som konstaterer, at Middelfart nu har syv kampe uden nederlag.

Inden kampen havde Greve og træner Kim Engstrøm internt joket med, at forsvarsspilleren før sæsonen satte et mål om fem scoringer i foråret. Inden fredagens kamp stod han kun noteret for ét mål, men med hattricket er han pludselig meget tæt på at nå målet.

»Der var lidt lang vej. Han var lidt efter mig her i løbet af ugen, men det er fint. Nu kan det være, at man skal sætte barren endnu højere,« siger Greve med et smil.

Til slut påpeger Greve, at kampen mod Fremad Amager trods resultatet var tæt, og han forventer, at resten af sæsonen vil byde på lignende udfordringer:

»Det er jo nogle tætte kampe. Nu vinder vi 3-1 i dag, men det er jo ikke, fordi vi bare kører dem ud af banen. Det er tætte kampe, og det bliver det også de sidste syv.«

Drama til sidste sekund: FHK tabte nøglekamp mod GOG

Af
Patrick Viborg
-
0

SPORT. Det blev præcis så tæt, intenst og dramatisk, som man kunne ønske sig, da Fredericia Håndboldklub tog imod GOG lørdag eftermiddag i en topkamp, hvor førstepladsen i slutspilspuljen var på spil. 1770 tilskuere i Middelfart Sparekasse Arena skabte en kulisse, der var slutspillet værdigt, men de lokale håndboldhelte kunne til sidst kun ærgre sig over, at det endte med et knebent nederlag på 27-28.

GOG, som før kampen lå nummer ét i slutspilspuljen med tre point ned til netop FHK på andenpladsen, måtte klare sig uden deres store profil Hjalte Lykke samt Anton Lindskog, der begge var ude med skader. Alligevel viste gæsterne fra Sydfyn kvalitet i slutminutterne, hvor FHK ellers havde chancerne for at afgøre kampen til egen fordel.

Fra start af var der tempo, nerve og mange fejl hos begge mandskaber. Evgeni Pevnov åbnede ballet for FHK med en scoring, men GOG svarede hurtigt igen. Det satte tonen for en første halvleg, hvor holdene konstant skiftedes til at føre med ét enkelt mål.

Især FHK’s bagkæde med William Andersson Moberg, Anders Kragh Martinusen og Reinier Taboada viste gode takter offensivt. Moberg var iøjnefaldende hele vejen igennem kampen med fem mål og seks assists, men desværre for ham og FHK manglede de afgørende marginaler i sidste minut.

Den første halvleg sluttede højdramatisk med en usædvanlig scoring fra målmand Sebastian Frandsen, der udnyttede, at GOG satsede med syv mod seks og et tomt mål. Frandsens scoring fik hallen til at eksplodere i jubel, men glæden var kortvarig, da Tobias Grøndahl udlignede få sekunder senere til pausestillingen 16-16.

Efter pausen fortsatte dramaet, og kampen bølgede frem og tilbage med uafbrudt spænding. Keeperduellen blev afgørende, hvor især Salah Boutaf fra GOG leverede en pragtkamp. Boutaf, der afløste Peter Johannesson tidligt, endte med en redningsprocent på imponerende 40,63 procent, og blev dermed kampafgørende med blandt andet to reddede straffekast.

For FHK blev anden halvleg særligt præget af udvisninger til forsvarsstyrmanden Lasse Balstad, der fik hele tre udvisninger og dermed rødt kort efter 50 minutters spil. Balstad var tydeligt frustreret og forlod banen i vrede fremfor at sætte sig på den obligatoriske stol ved udvisninger, og det fik Fredericia-bænken til at rase mod dommerne.

Trods modgangen var det stadig FHK, der flere gange havde chancen for at tage teten. Desværre blev mulighederne misbrugt – især på to straffekast, der blev brændt af Mads Kjeldgaard og William Moberg, og oveni kom to forsøg på tomt mål, der begge mislykkedes. Dette sjusk kostede i sidste ende afgørende i en kamp, hvor alle marginaler var vigtige.

Med godt tre minutter igen stod kampen stadig helt lige, men Tobias Grøndahl scorede iskoldt på et straffekast til 28-27 til GOG, efter at Einar Olafsson havde begået straffekast på Linus Persson. Grøndahl endte kampen som topscorer med ni mål og var en konstant trussel for FHK-forsvaret.

FHK fik muligheden for at udligne i det sidste angreb. Martinusen havde bolden, men kastede den uforklarligt ud over baglinjen uden at være presset, hvilket blev kampens måske mest afgørende tekniske fejl. FHK fik dog en sidste chance, da GOG igen fejlede i angrebet, men denne gang var det Moberg, der tog en alt for hurtig afslutning, som Boutaf kunne redde uden problemer.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

GOG vandt dermed en nervepirrende håndboldkamp, hvor begge hold leverede spil på højt niveau, men også lavede en række kostbare fejl. Nederlaget var bittert for FHK, der havde alle muligheder for at vippe kampen til egen fordel, men som altså nu må se GOG udbygge føringen i puljen.

Fredericia-keeper Sebastian Frandsen sluttede med en stærk præstation og en redningsprocent på 37,93 procent, men det var ikke nok mod GOG, der var skarpere i afgørende situationer.

Nu venter der hårdt arbejde for FHK frem mod de kommende kampe, hvor holdet stadig skal kæmpe for en semifinaleplads. I dagens opgør fik de dog bevist, at de absolut kan måle sig med topholdene – og at det især er de små marginaler, der afgør topopgør som dette.

Publikum fik underholdning for alle pengene, og de 1770 tilskuere måtte til sidst forlade hallen med skuffelse, men også vished om, at Fredericia har kvaliteterne til at udfordre ligaens bedste hold. Men skal ambitionerne om medaljer indfries, kræver det bedre afslutninger og færre tekniske fejl i de kommende kampe.

For GOG venter nu muligheden for at sikre sig førstepladsen definitivt i næste runde, mens FHK stadig må slås for deres chance. Håndbolden viste endnu en gang sin brutalitet: ét sekunds manglende koncentration kan koste dyrt. I dag kostede det i kampen om at sikre sig en semifinaleplads.

Live: FHK skal tilbage på sporet mod GOG

Af
Patrick Viborg
-
0

SPORT. FHK faldt sammen i den seneste slutspilskamp mod TTH Holstebro, men der er mulighed for at revanchere sig og komme tilbage på sporet, når de tørner sammen med GOG i Middelfart Sparekassen Arena klokken 16:00.

1...588589590...1.973Side 589 af 1.973
Bil i flammer på Fynske Motorvej: Kun ét spor åbent – kø op mod en halv time

Bil i flammer på Fynske Motorvej: Kun ét spor åbent –...

Andreas Andreassen - 0
Et køretøj er fredag aften brudt i brand på E20 fra Middelfart mod Odense mellem afkørsel 57 Nørre Aaby og afkørsel 56 Ejby. Højre...
Lidt om statsministerønsker for de næste fire år

Lidt om statsministerønsker for de næste fire år

Ny appelsinis lander i butikkerne – allerede kåret som årets bedste

Ny appelsinis lander i butikkerne – allerede kåret som årets bedste

Foto: Nicky Hendrich

Millionstøtte skal hjælpe psykisk sårbare ind i fællesskaber

Svindlere forsøgte at franarre danskere over en halv milliard

Svindlere forsøgte at franarre danskere over en halv milliard