POLITIK. Ankestyrelsen har nu afsluttet sagen vedrørende en ændret praksis i Middelfart Kommune, hvor det alene er borgmesteren, der svarer på spørgsmål fra byrådsmedlemmer. Ankestyrelsen konkluderer, at Middelfart Kommune har handlet inden for lovgivningens rammer.
Sagen, som i Middelfart Kommune har sagsnummer 2025-002888-2, opstod efter flere henvendelser fra byrådsmedlem Jonas René Jensen. Han skrev første gang til Ankestyrelsen den 15. november 2024 med bekymring over den nye praksis i kommunen.
Jonas René Jensen forklarede sin bekymring således:
“En borgmester der udvælger hvad han ønsker at svare på. Desuden når det kun er borgmesteren der svarer så er svarene ofte ikke understøttet af forvaltningen, og derfor bærer de også tydelig præg af at være politiske svar, således er det meste politiseret.”
Jensen udtrykte samtidig frustration over, at han som politisk valgt ikke længere havde direkte adgang til at få besvaret sine spørgsmål af forvaltningen, men kun fik svar, når borgmesteren skønnede det relevant.
Ankestyrelsen bad efterfølgende Middelfart Kommune om en redegørelse. Kommunen svarede den 18. marts 2025 og forklarede, at ændringen alene handlede om den praktiske håndtering af besvarelserne. Middelfart Kommune understregede følgende:
“Alle byrådsmedlemmer har lige mulighed for at få bistand, jf. den gældende praksis. Dette er uændret.”
Kommunen præciserede, at borgmesteren, som øverste leder af administrationen ifølge kommunestyrelseslovens § 31, stk. 3, havde besluttet at være afsender på samtlige svar til byrådsmedlemmer:
“Borgmesteren vil i den kommende periode give svar på disse henvendelser af hensyn til en samlet vurdering af arbejdsmiljøet.”
Kommunen understregede desuden, at byrådsmedlemmerne fortsat har fuld adgang til at stille spørgsmål til forvaltningen, og at ændringen udelukkende er af praktisk karakter. Denne vurdering blev også bekræftet af KL i et notat.
Ankestyrelsen har nu truffet afgørelse og lukker sagen uden yderligere tiltag:
“Vi lægger vægt på kommunens oplysninger om, at byrådsmedlemmer fortsat kan stille spørgsmål og få svar, og at det alene er processen for besvarelse, der er ændret, idet det nu er borgmesteren, der afsender svarene.”
Ankestyrelsen vurderer, at ændringen alene vedrører den praktiske håndtering og derfor ikke medfører nogen begrænsning af byrådsmedlemmernes adgang til at få svar fra forvaltningen:
“Ankestyrelsen vurderer på den baggrund, at det ikke har betydning, at tilsynet tager sagen op til behandling. Det gælder også de øvrige forhold i henvendelserne på sagen. Vi afslutter derfor sagen på det foreliggende grundlag.”
Dermed afsluttes sagen, hvor Ankestyrelsen konkluderer, at Middelfart Kommune har handlet inden for lovgivningens rammer. Ankestyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen, hvilket i dette tilfælde er blevet bekræftet.
Middelfart AVISEN arbejder på en kommentar fra sagens parter.
EVENTS. Når det internationale Melodi Grand Prix den 13. maj finder sted i Basel, bliver det med en særlig dansk gæsteoptræden. Det er nemlig 25 år siden, at Brødrene Olsen skrev dansk Eurovision-historie med hittet Fly on the Wings of Love – eller på dansk Smuk som et Stjerneskud – og det markeres med, at Jørgen Olsen optræder i semifinalen med en ny jubilæumsversion af sangen.
Jørgen Olsen får ved Eurovision selskab af dette års danske deltager, Sissal, som sammen med Olsen har udgivet en særlig jubilæumsudgave af nummeret. Sangen bærer temaet United by Music, som netop er titlen på Eurovisions musikalske fejring i år.
»Jeg håber, at sangen kan være med til, at musikken bringer os tættere sammen,« fortæller Jørgen Olsen i forbindelse med udgivelsen af sangen.
Jubilæumsturné med stop i Middelfart
Efter optrædenen i Basel går turen hjem til Danmark, og Middelfart kan altså se frem til et helt specielt besøg. Allerede den 15. maj står Jørgen Olsen nemlig klar med en stor musikalsk aften på Restaurant Marsvinet.
Her vil den folkekære sanger sammen med musikerne Benni Christiansen (bas) og Lars “DK” (keyboards) tage publikum med på en musikalsk rejse gennem hans lange karriere, der i øvrigt også markerer hans 75-års fødselsdag.
Jørgen Olsen lover et varieret program med både egne klassikere som Angelina, San Francisco, Marie Marie og naturligvis vindersangen Smuk som et Stjerneskud, krydret med internationale hits fra blandt andre Elvis og Cliff Richard.
Mad, musik og anekdoter
Koncerten begynder klokken 20, men allerede klokken 18 bydes der på en 2-retters menu på Restaurant Marsvinet. Undervejs i koncerten vil Jørgen Olsen dele sjove historier og særlige oplevelser fra sin lange musikkarriere, hvor særligt episoder med Cliff Richard og ABBA fremhæves som noget, publikum kan glæde sig til.
Dørene åbnes klokken 17.45, og der er stadig mulighed for at sikre sig billetter til en musikalsk og nostalgisk aften i selskab med én af dansk musiks helt store profiler.
SPORT. En trist sag har ramt dansk kvindefodbold efter kampen mellem Kolding IF og B.93 i Gjensidige Kvindeligaens kvalifikationsspil, der blev afviklet den 29. marts på Autocentralen Park i Kolding.
Fodboldens Disciplinærinstans har mandag den 5. maj afgjort sagen, hvor Kolding IF straffes med en bøde på 10.000 kroner. Sanktionen falder, fordi klubben ikke havde tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger på plads, og dermed ikke levede op til ansvaret som arrangør, hvilket gav anledning til uro mellem klubbens egne fans og udebanetilskuere fra B.93.
Sagen startede med en indberetning fra B.93 efter kampen. Ifølge Østerbro-klubben oplevede deres spillere flere uacceptable hændelser under kampen, herunder påståede racistiske tilråb rettet mod én af klubbens spillere. Samtidig blev B.93’s målmand ifølge klubbens egen redegørelse mødt med så grove tilråb, at spilleren græd efter kampen.
Disciplinærinstansen valgte dog ikke at sanktionere Kolding IF for tilråbene. I kendelsen lyder det, at der ikke er fundet tilstrækkeligt grundlag for at straffe hjemmeholdet for disse tilråb, som ifølge dommerens redegørelse bestod af udtryk som “ringe”, “dårlig”, “du er pis” samt et enkelt kortvarigt råb af ordet “Nutella”.
Dommeren har i sin redegørelse forklaret, at han undervejs blev gjort opmærksom på tilråbene af B.93’s keeper, men vurderede dem til primært at handle om spillerens præstation, hvorfor han ikke greb ind. Tilråbene stoppede hurtigt, og dommeren modtog herefter ingen yderligere henvendelser fra spillerne.
Disciplinærinstansen har derimod sanktioneret Kolding IF, fordi sikkerhedsforanstaltningerne omkring kampen var mangelfulde. Ifølge kendelsen fra DBU forsvandt vagten, der skulle have overvåget udebaneafsnittet, i pausen. Det medførte, at hjemmeholdets fans fik mulighed for at ødelægge og fjerne B.93-fansenes banner. Desuden blev B.93’s fans angiveligt chikaneret, da de skulle købe mad og drikke.
Kolding IF har nu mulighed for at anke kendelsen inden for de kommende 14 dage. Ifølge disciplinærinstansen er det første gang, Kolding IF modtager en indberetning af denne art i forbindelse med kvindeligaens kampe. Instansen har ved strafudmålingen lagt vægt på netop antallet af tidligere sager samt hændelsens karakter og omfang.
BUSINESS. Det første, man lægger mærke til hos Me Mori – Den Lille Guldsmedje på Gothersgade i Fredericia, er håndværket. På det lille værksted midt i butikslokalet sidder Therese Krogh Andresen, der med rolig hånd former guld, sølv og ædelsten til personlige unikasmykker. Omkring hende er sorte vitrineskabe fyldt med håndlavede smykker, der spænder fra det rå og kantede til det helt elegante og klassiske.
De bygger vores fremtid – én mursten, én skrue, ét penselstrøg ad gangen. De graver, rydder op, bager lækkerier, designer, tænker, udvikler og skaber. De står klar i morgentågen, før byen vågner, og afslutter dagen med støv på tøjet og et færdigt værk, der vidner om deres håndværk og dedikation. Håndværkerne er hjertet i vores lokalsamfund. De er dem, vi ringer til, når taget lækker, når drømmekøkkenet skal bygges, eller når nye projekter skal blive til virkelighed. Og nu er det blevet tid til at hylde dem.
I den nye serie “Byens Håndværkere”, hvor vi sætter spot på byens mange dygtige håndværkere og deres historier. Vi besøger værkstederne, byggepladserne og møder menneskerne bag virksomhederne. Gennem portrætter og fortællinger vil vi præsentere tømreren, der lærte faget fra sin far, elektrikeren, der drømmer om grøn omstilling, maleren, der giver byens vægge nyt liv – og alle de andre håndværkere, der gør en forskel i hverdagen. Serien handler ikke kun om faglighed, men også om de historier, der lever på arbejdspladsen, og om de mennesker, der med passion og hårdt arbejde holder byen i gang.
Vi afslutter serien med kåringen af Årets Mesterhåndværker 2025 – en fejring af en særlig håndværker, der ikke blot leverer en ekstraordinær indsats fagligt, men som også gør en positiv forskel for Fredericia. Velkommen til serien “Byens Håndværkere” – følg med, og kom tættere på byens fagfolk og deres historier. Velkommen til den første artikel i serien med guldsmed, Therese Krogh Andresen.
Del 1: Me Mori – Den Lille Guldsmedje
For syv år siden åbnede Therese dørene til Me Mori, fordi hun oplevede, at der manglede et sted i Fredericia, hvor det helt særlige, håndlavede smykke var i fokus, og hvor der var plads til at gøre noget anderledes.
»Den er syv år gammel, den lille butik med facade, skulle jeg til at sige. Det er et guldsmedeværksted, hvor vi reparerer, smelter om, laver specialbestillinger og vores egne kollektioner, og de ting, vi synes skal være i skabene, og det vi godt kan lide at lave,« fortæller hun.
Fredericianerne har kvitteret med interesse og opbakning, forklarer Therese. Byen har taget rigtig godt imod Me Mori, og derfor har de travlt i butikken, hvilket hun beskriver som “dejligt”.
»Byen har taget rigtig godt imod det. Så vi har rigtig travlt, og det er dejligt,« smiler hun.
Et værksted med plads til det hele
Hos Me Mori er håndværket i centrum, men det handler også om følelser og personlige fortællinger. Blandt de smukke smykker står små dødningehoveder frem som en særlig Therese-signatur. Selvom de ved første øjekast kan virke provokerende, ligger der ifølge Therese en dybere, livsbekræftende tanke bag dem.
»Det kan godt være, at det skræmmer nogen, men tanken med dem er en anden, end man lige skulle tro. Det er en livsbekræftende tanke, der ligger bag dem. Vi har jo også meget andet end dem. Det er mere en Therese-ting, end det skal være for alle. Det er mere for måske at småprovokere lidt og udfordre tankerne, at de også er så synlige. Men vi kan også sagtens lave prinsesseringe,« forklarer hun.
For guldsmeden handler guldsmedefaget heller ikke kun om at lave smykker, men også om at udforske, lære nyt og udvikle sig hele tiden. Hun beskriver derfor også faget som et håndværk, der kombinerer flere forskellige dimensioner. Det kan både være kreativt, kunstnerisk og teknisk udfordrende, og netop den variation gør arbejdet sjovt for hende.
»Jeg får brugt alle dele af hjernen, eller hvad man siger. Jeg kan blive ved med at finde noget, jeg ikke ved noget om, og det gør det bare sjovt.«
Ét af de områder, hvor Therese og hendes team netop får brugt de forskellige dele af hjernen, er i arbejdet med Me Moris specialdesignede smykker, som fremstilles efter kundernes ønsker.
På værkstedet arbejdes der med alt fra de klassiske vielsesringe til helt unikke bestillinger, hvor kunden selv kan være med i processen fra idé til færdigt smykke. Ofte starter processen med gamle smykker, som kunderne allerede ejer, og som bliver omsmeltet for at skabe nye smykker, der fortæller en ny personlig historie. Det giver kunderne en mulighed for at bære deres egne minder og fortællinger helt tæt på kroppen.
Ifølge Therese handler arbejdet på værkstedet i høj grad om at møde kunderne der, hvor de er, og sammen finde frem til det helt rigtige smykke.
»Har man noget gammelt guld, har man noget vi skal bruge, eller starter vi helt fra scratch? Der er mange forskellige processer, og forskellige steder at starte. Så vi spørger altid først, hvor skal vi hen, og så finder vi ud af det derfra,« fortæller hun.
Hun fortæller også, at der hos guldsmeden er plads til både klassiske ønsker og mere eksperimenterende idéer. Det gælder især vielsesringe, hvor processen ofte bliver meget personlig, fordi smykkerne kommer til at afspejle kundernes egne fortællinger og følelser. Derfor er det ifølge hende ligeledes vigtigt at indfri de drømme, kunderne kommer med, og leve op til den tillid, de viser værkstedet.
Ønsket om flere timer i døgnet
Selvom Therese har stor succes med Me Mori, drømmer hun stadig om at give værkstedet endnu mere plads og en endnu mere central placering i Fredericias byliv. Hun understreger dog, at drømmen ikke handler om at ændre selve håndværket, men snarere om at synliggøre det endnu mere tydeligt for både nuværende og kommende kunder. For Therese handler det om at skabe rammer, der matcher kvaliteten af det håndværk, som kunderne kan finde hos hende.
»Vi kunne jo godt drømme om mere plads og endnu mere eksklusive lokaler, uden at håndværket som sådan skal ændre sig. Selvfølgelig må det jo også gerne blive mere lækkert altid, og blive bredere endnu, så alle kan se i vinduet, hvad vi kan. Men det er jo tid og penge, alting tager.«
Netop tid peger Therese også på, når hun bliver spurgt om de største udfordringer ved at drive en specialiseret håndværksbutik som Me Mori. Hun tænker sig godt om, inden hun svarer, at den største udfordring nok er at finde timer nok i døgnet til alt det, hun gerne vil. Hun fortæller, at der altid er noget, man kunne gøre lidt bedre, og endnu flere idéer, der bare venter på at blive ført ud i livet.
»Jeg tror egentlig, den største udfordring har været at finde tid. Altid en tidsmangel. Der er altid noget, man kan gøre bedre. Altid noget, man kan bruge mere tid på. Men ellers synes jeg egentlig, det har været forholdsvis nemt og dejligt, også fordi folk har bakket op.«
Den lokale opbakning spiller en stor rolle i Thereses hverdag i værkstedsbutikken. Fredericia er en by, hvor handelslivet nok er præget af en del kædebutikker med masseproducerede varer, men når kunderne træder ind hos Me Mori, er det som regel, fordi de leder efter noget helt andet. Her søger de smykker med en personlig fortælling, fremstillet med håndværk og omtanke, og smykker, som ikke kan findes andre steder.
Med et smil tilføjer Therese, at den største udfordring måske i virkeligheden bare er, at hun altid har lyst til at sidde ved værkstedsbordet og fordybe sig i smykkernes små detaljer. Men så minder hun sig selv om, at døgnet også skal bruges på søvn og en bid mad en gang imellem.
KRIMI. To piger på kun 13 og 14 år blev søndag aften taget på fersk gerning, da de forsøgte at stjæle makeup og kunstige negle fra Føtex på Helligkorsgade i Kolding.
Episoden fandt sted omkring klokken 18.19, hvor pigerne forsøgte at forlade butikken med varer til en samlet værdi af 115 kroner uden at betale. De nåede dog ikke længere end kasselinjen, før en butiksdetektiv greb ind og tilbageholdt dem.
Ifølge viceinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd hos Sydøstjyllands Politi blev politiet hurtigt tilkaldt til stedet sammen med sociale myndigheder, grundet pigernes unge alder:
»Vi har med to unge piger at gøre, en pige på 14 år og en på 13 år, begge fra Kolding. De forsøgte at stjæle makeup og kunstige negle for 115 kroner, men blev stoppet lige efter kasselinjen af butikkens detektiv,« siger Arno Rindahl Petersen.
På grund af pigernes alder blev sagen overdraget til sociale myndigheder, som nu skal vurdere, hvordan der skal følges op.
Varerne blev tilbageleveret til butikken, og de to piger blev efterfølgende overdraget til forældrene.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.
Student på Fredericicia Gymnasium, Vitus Foged Møller, tale den 4. maj 2025
Som Jørgen siger er frihed et flertydigt begreb og fortolkningen af det har ændret sig meget over de sidste 80 år. For de unge for 80 år siden handlede frihed om at blive befriet fra noget – at blive befriet fra besættelsesmagten. Men hvad er frihed for ungdommen i dag? I dag handler frihed om friheden til noget. Vi unge har i dag blandt andet friheden til at begå alle de fejl vi kan, uden at det har de store konsekvenser for os. Vi har friheden til at vælge vores egne venner, og vi skal ikke være bange for om det er en tysker eller en jøde vi bliver venner med. Og vi har friheden til at bestemme vores egen vej i livet, og gøre lige præcis det der giver mening for os. Vi skal dog huske at være taknemmelige for den utrolige mængde frihed vi har i dagens Danmark, for den er dyrekøbt, af folk der for 80 år siden ofrede alt for at kæmpe for lige netop friheden.
Så nu når de sidste frihedskæmpere forlader os, er det vigtigt at vi ikke lader historien gå tabt med dem. For selvom det er forfærdeligt tragiske historier, er det netop historier som dem, der skal holde menneskeligheden fra i fremtiden at skabe sådanne forfærdelige konflikter. For hvorfor? Hvorfor bruge vores ressourcer på død og ødelæggelse. Når fællesskab og fælles udvikling burde være øverst på dagsordenen.
Ikke en individuel udvikling på bekostning af andre mennesker, men en udvikling der gavner hele menneskeligheden. Vi bør samarbejde om de problemer vi har, som for eksempel klimakrisen, der truer os alle sammen. Og lad os give en ekstra hånd til dem der er i den største nød.
Så lad os huske historien og lad os lære af den.
Foto: AVISEN
Det er dog også vigtigt at huske de positive ting som historierne om frihedskæmperne indeholder. De indeholder nemlig også utrolige aspekter af mod, et mod til at tackle tilsyneladende uovervindelige problemer, et mod til at gå forrest imod ondskabens magter selvom de vidste at de kunne gå deres død i møde. Det kræver noget helt specielt at tilsidesætte sit eget liv for noget større, for de værdier de stod inde for og for dem de elskede. Det er noget vi kan lære noget af. Så lad os huske at stå op for vores værdier og stå op for vores kære, selvom det kan være ubehageligt, for hvem skal ellers gøre det?
Det utrolige mod som frihedskæmperne udviste synes jeg også, at vi skal have I baghovedet i dagligdagen. For hvis Hans Eeg og hans kammerater turde bekæmpe Nazityskland med hjemmelavede bomber, så skal vi vist ikke være bange for at gå til en eksamen og vi skal ikke være bange for ikke at være gode nok.
Selvom nogle problemer kan virke utroligt uoverskuelige, så husk på at nogen før os har gennemgået de selv samme problemer og dem der var værre. Så angrib dine problemer, hvor komplekse de end er, med et ubetinget mod, for selv hvis du fejler, er det okay at fejle, du har nemlig friheden til at fejle.
Så lad os huske på de gode kvaliteter som frihedskæmperne stod for. Og lad os hylde dem der lagde grundstenene for det samfund af frihed vi lever i i dag. Lad os hylde frihedskæmperne.
Rektor for Fredericicia Gymnasium, Jørgen Lassen, tale den 4. maj 2025
I aften fejrer vi friheden, vi fik for 80 år siden – friheden, som blev annonceret i radioen den 4. maj 1945 kl. 20.36, oplæst på BBC af Johannes G. Sørensen, og som vi lige har hørt.
Den 9. april 1940 mistede vi i Danmark vores frihed, da tyskerne besatte vores land, og vi fik først friheden tilbage den 4. maj 1945.
Mange kæmpede i besættelsesårene for vores frihed – alle kender historier om frihedskæmpere eller har læst historier om frihedskæmpere – vi skylder dem alt. Det kan være svært at forstå for de fleste danskere i dag, hvordan det må have været at være besat og blive frataget retten til selvbestemmelse. Det må ikke ske igen. Derfor er det vigtigt at mindes – som i aften.
Desværre har vi siden 1945 været vidne til mange krige verden over og er i nyere tid vidner til begivenheder, som kalder på undren: Lærte vi ikke noget af krigen dengang?
Ruslands invasion af Ukraine har destabiliseret Europa, og mange opfatter truslen om at miste vores frihed som nær. USA’s ændrede retorik har også bekymret mange – hvordan kan en nær allieret, og netop en ven i 2. Verdenskrig, tale om at overtage et land, bare fordi de kan?
Samtidig tror jeg, at mange ser vores verden bryde sammen under et klimaftryk, vi ikke kan vende – og som måske ender med at fratage os den ultimative frihed: retten til at bestemme, hvor, hvordan og om vi overhovedet får lov til at leve på vores planet.
Frihed som begreb er flertydigt og afhænger af øjnene, der ser. Begrebet benyttes i teologi, filosofi, etik og politik – og i en lang række andre sammenhænge. For mig som rektor på Fredericia Gymnasium er uddannelse også et udtryk for frihed. Hold befolkninger hen i uvidenhed, hold specifikke køn hen i uvidenhed, hold bestemte grupper hen i uvidenhed – så har de mistet deres mulighed for at forstå, for at relatere, for at tage stilling og for at deltage i debatten om at skabe det gode liv for alle. Det er en bekendtgørelsesfastsat opgave for lærerne på Fredericia Gymnasium at danne vores elever til at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund – samt til deres egen udvikling. Lærerne skal derudover udvikle elevernes kreative og innovative evner – og ikke mindst deres kritiske sans.
Hans Eeg er tidligere student fra Fredericia Gymnasium. Han blev født den 28. maj 1925, og når jeg læser Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaards bog om Hans Eeg, slår det mig, at mange elever i dag kunne være ligesom Hans – gode sønner eller døtre, videbegærlige, flittige og forelskede her i forårsmånederne, ligesom Hans var det i Karen. Hans blev som 19-årig student fra gymnasiet her henne på 6. Julivej i sommeren 1944. Han blev arresteret i begyndelsen af marts måned 1945 og henrettet den 19. april 1945 – altså for 15 dage siden, for 80 år siden. Hans og hans kammerat havde en videnskabelig tilgang og en viden om kemi, der gjorde dem i stand til at producere sprængstof, detonatorer og tændinger med forsinkelse. De kunne kæmpe for frihed med evner, de havde lært i skolen. Vi er stolte af, hvad Hans og hans kammerater lærte – og vi er også stolte af, at de tog stilling og kæmpede for os alle.
Foto: AVISEN
Vores elever er ikke bare elever – de er enkeltindivider, unge mennesker, som vi kender og holder af. Kirstine Eeg skriver i sine erindringer fra 1985 om sin søn Hans, den aften han blev arresteret:
“Da han var klædt på og kom ned for at sige farvel og gav mig et kys, følte jeg, at han var den stærkeste af os. Han var blevet mand. Og så gik de med ham!”
Kirstine Eeg så aldrig sin søn i live igen.
Den 25. november 1943 blev den 19-årige Arlette Lévy arresteret i Clermont-Ferrand på grund af sin jødiske herkomst. Få måneder efter, i januar 1944, blev hun deporteret til koncentrationslejren Auschwitz i det besatte Polen, hvor hun fik nummeret 74.853 tatoveret på sin arm. Mads Ilsø, fransklærer på Vesthimmerlands Gymnasium, har skrevet en undervisningsbog om Arlette, der senere kom til at hedde Andersen.
Han citerer fra et af Arlettes breve til sine forældre – ikke fra Auschwitz, for derfra kunne man ikke kommunikere med omverdenen – men fra det første sted, hvor hun sad i fangenskab, før hun blev deporteret til Auschwitz.
”Sikke en smuk nat! Klokken 10 i går aftes og igen her til morgen kl.7 kom vi udenfor: luften var mild, og himlen var vidunderligt oplyst af månen og stjernerne. Tænk, at det var de samme, der skinnede oven over jer, på fri jord! Hvor ville det have været skønt at gå i bjergene langt, lang væk herfra. Hver ting til sin tid … alt godt kommer til den, der kan vente.”
Arlette havde mange umenneskelige prøvelser foran sig, da hun skrev dette. I særdeleshed selvfølgelig Auschwitz, men hun tålte det, var modig og ikke mindst tålmodig.
Hun overlevede, og kom som I alle ved hjem til Paris og blev genforenet med sine forældre. Den drøm om frihed, hun beskriver i sit brev, blev igen en realitet.
Fra 1961 til 1994 var Arlette Andersen gymnasielærer på Fredericia Gymnasium. Fra ca. 1990 – i slutningen af sin arbejdstid – og helt frem til 2015, holdt Arlette Andersen 426 foredrag. Da mennesker som Jean-Marie Le Pen begyndte at sige, at Holocaust var en parentes i verdenshistorien, og andre endda gik så langt som til at fornægte, at det overhovedet var sket, følte Arlette, at det var vigtigt at begynde at fortælle sin historie. Når der kommer mennesker og personlige vinkler på historien, bliver den relaterbar og virkelig – og ingen, der har hørt Arlette fortælle sin historie, glemmer, hvad hun og mange andre gik igennem. Derfor hylder vi friheden med Arlette Andersen Frihedspris, som bliver overrakt for ottende gang på Rådhuset i aften – og i morgen indvier vi Arlette Andersens Plads ved Fredericia Gymnasium.
Hans Eeg og Arlette Andersen er to skæbner med stærke bånd til min skole – som på hver deres måde har kæmpet for friheden, der betyder så meget for os alle.
Foto: AVISEN
Vi skylder dem at blive ved med at kæmpe – for Danmark og for friheden!
Fordi det er så mange år siden, at Danmark blev frit igen, har arrangørerne af denne mindehøjtidelighed ønsket at inddrage unge mennesker i vores begivenhed. Det er vigtigt at unge mennesker husker, når vi ikke længere er her til at fortælle vores historie. Derfor vil Vitus Foged Møller, som er 2. g elev på Fredericia Gymnasium, få overdraget ordet. Men før Vitus får ordet, vil jeg læse et digt af den norske forfatter Nordahl Griegs, som I kender fra digtet ”Ungdommen” som er teksten til sangen Kringsat af fjender.
Digtet der står hugget ind i mindetavlen for de fem elever fra Fredericia Gymnasium der døde under 2. verdenskrig lyder:
De kunne blitt i sin hverdag De måtte gå. De var kalt. Og alle bragte en gave; Den samme. For det var alt.
Kilder ”På sporet af en frihedskæmper – Hans Eeg og besættelsestiden”, Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard, lokalhistorisk forlag, Fredericia 19. april 2020 ”Témoignages”, Mads Ilsøe og Line Faden-Babin, Systime, 2024
HISTORIE. I samarbejde med Fredericia Kommune kunne Fredericia Gymnasium indvie en ny plads til ære for Arlette Andersen. Efterfølgende blev der også afsløret en mindeplade på gymnasiet, der hver dag vil erindre eleverne om historien.
BUSINESS. Et godt samarbejde mellem Fredericia Jobcenter og lokale virksomheder skaber nye muligheder for både borgere og erhvervslivet i kommunen.
Jobcentret er afhængigt af, at lokale virksomheder åbner dørene og tilbyder praktikforløb, arbejdsprøvning, fleksjob eller fastansættelser til borgere, der har brug for en håndsrækning til at komme tættere på arbejdsmarkedet. Én af virksomhederne, der har taget imod flere borgere, er Andresens VVS. Direktør og ejer, Stig Andresen, er tilfreds med samarbejdet med jobcentret:
»Vi har haft flere borgere i arbejdsprøvning og praktik. Den seneste har været i praktik her, er færdig med grundforløbet på uddannelsen inden længe, og han begynder i lære hos os til efteråret. Vi kan ikke tage alle i lære eller ansætte dem, men vi kan hjælpe dem videre,« siger Stig Andresen.
Han understreger, at han sammen med sine medarbejdere gør meget for at sikre, at borgerne får meningsfyldte opgaver under deres praktikforløb:
»I arbejdsprøvning laver man det samme som lærlingene. Vi har ikke nogen, der bare fejer eller står og kigger. De får lov til selv at være med,« fastslår han.
For Jobcenter Fredericia er det gode samarbejde med lokale virksomheder afgørende for at løse opgaven med at hjælpe borgerne i job:
»Vi samarbejder med vores virksomheder på en række forskellige områder. Vi hjælper med at skaffe ordinær arbejdskraft, vi hjælper ved opkvalificering enten i forbindelse med, at der ansættes nyt personale, eller at medarbejdere skal opkvalificeres eksempelvis via voksenlærlingeordningen,« siger Lene Jul Mønsted, leder af Jobcenter Fredericia.
Også for borgere, der står længere fra arbejdsmarkedet, har virksomhederne en særlig rolle, fortæller hun:
»Vi har borgere, der af den ene eller anden grund står uden for arbejdsmarkedet og som har brug for en ekstra støtte for at opnå fodfæste på jobmarkedet igen. Den indsats virksomhederne gør i de forløb kan vi ikke som jobcenter levere på samme måde. På virksomhederne oplever borgerne ‘virkeligheden’ og får mulighed for at træne og udvikle kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet indenfor en tryg og afgrænset ramme. Vi oplever, at mange virksomhedsejere er interesserede i at gøre en forskel og bidrage til et fælles mål om at få fredericianere i job,« fastslår Lene Jul Mønsted.
Ricky Kenbjerg fra Byens Rens fremhæver værdien i samarbejdet: »Det handler om at hjælpe et menneske til at få et job og et godt liv.«
En anden lokal virksomhed, som har gode erfaringer med samarbejdet, er Byens Rens:
»Jeg vil helst ansætte folk, der ikke har et job i forvejen, det giver mere mening for mig, både samfundsmæssigt og personligt. Det har betydet noget, at vi har haft mulighed for at få folk i praktik, hvor vi har kunnet se hinanden an. Min tilgang har været, at man kun kommer i praktik, hvis det er med henblik på at skabe et job,« siger Ricky Kenbjerg, direktør og ejer af Byens Rens.
Byens Rens har over 60 medarbejdere, blandt dem chauffører og ungarbejdere. Virksomheden har haft stor glæde af samarbejdet med jobcentrets virksomhedskonsulenter, fortæller Ricky Kenbjerg:
»Jeg har sparet tid ved, at jeg ikke selv skulle ud og søge og tage første samtale. Den hurtigste ansættelse tog tre timer fra første opkald til stillingen var besat. Den proaktive del fra jobcentrets side er supergod, det gælder om at vi hjælper hinanden. I sidste ende handler det om at hjælpe et menneske til at få et job og et godt liv.«
KRIMI. Middelfart har haft en weekend med flere politisager, der blandt andet tæller tyveri fra en bil og en sag om spirituskørsel. Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.
Lørdag formiddag klokken 10.02 standsede politiet en 61-årig mand fra Middelfart Kommune på Højgårdvej. Manden blev sigtet for spirituskørsel.
Senere på dagen blev politiet igen kaldt ud, denne gang til en usædvanlig sag på Strib Landevej. Her ringede en anmelder på vegne af bilejeren og oplyste, at selve spejlglasset i bilens sidespejle var blevet fjernet af ukendte gerningsmænd. Episoden skete mellem klokken 15.00 og anmeldelsestidspunktet.
Politiet oplyser ikke nærmere om de to hændelser, men undersøger fortsat sagen om det specielle tyveri fra bilen.
Har man observeret noget mistænkeligt omkring Strib Landevej, kan man kontakte Fyns Politi på telefon 114.
Slutspilspuljen er blæst op efter Fredericia Håndboldklubs 41-36-sejr over Aalborg Håndbold, og efter kampen lagde cheftræner Jesper Houmark heller ikke skjul på, at resultatet...
