SPORT. Efter en fænomenal sæson blev den 28-årige FC Barcelona-keeper hyldet på hjemmebane i Royal Arena før søndagens kamp mod Sverige. Olympisk mester, spansk mester med FC Barcelona og endnu en verdensmestertitel – den danske målmand må siges at have haft en vanvittig sæson. Søndag kunne han lade sig hylde med endnu en titel – denne gang som Årets Mandlige Landsholdsspiller 2024/2025.
Overrækkelsen af prisen skete før søndagens EHF Euro Cup-kamp mod Sverige, hvor Emil Nielsens kolleger og de flere end 10.000 fremmødte i Royal Arena sendte massive klapsalver ned mod den danske keeper.
Det er ikke første gang, Emil Nielsens ekstraordinære præstationer bliver bemærket. Allerede tilbage i december modtog han den ultimative hæder fra Det Europæiske Håndboldforbund, som kårede ham som årets mest værdifulde spiller i Europa for sæsonen 2023/2024.
»Det er helt fortjent, at Emil får denne titel. Emil har haft en fantastisk sæson på landsholdet med især imponerende præstationer under OL og VM, hvor han har gjort det utroligt godt. Vi har som hold præsteret stærkt denne sæson, og mange spillere kunne være løbet med prisen, men det er helt fortjent, at det er Emil, der modtager den,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.
Det er Norlys, der sammen med Spillerforeningen Håndbold og DanskHåndbold står bag kåringen af Årets Mandlige Landsholdsspiller.
»Fra Spillerforeningen Håndbold skal der lyde et stort tillykke til Emil. Det siger sig selv, at han har haft en virkelig flot sæson, men kåringen sættes yderligere i perspektiv af, at han spiller på et landshold, hvor mange har leveret på et ekstremt højt niveau. At hans kolleger alligevel finder netop ham værdig til prisen i år, kan han virkelig være stolt af,« siger Torben Vinther, direktør i Spillerforeningen Håndbold, og tilføjer:
»Titler og mesterskaber betyder selvfølgelig meget, men at modtage denne personlige anerkendelse fra sine ligesindede på banen er den flotteste hæder, man kan få.«
Prisen blev overrakt af Morten Kristoffersen, Marketing Campaign Manager i Norlys, flankeret af Stine Jørgensen fra Spillerforeningen Håndbold og Troels Hansen, formand for DanskHåndbold Øst.
Prisen uddeles hvert år, og vinderen findes ved en afstemning blandt spillerne i Herreligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle.
DanskHåndbold ønsker Emil Nielsen stort tillykke med prisen!
SPORT. Middelfart Boldklub fortsætter med at imponere i kampen om oprykning til NordicBet Ligaen. Søndag eftermiddag sikrede de sig tre afgørende point på udebane mod Næstved Boldklub med en smal, men fortjent sejr på 1-0.
Kampen på Næstved Stadion var intens fra start. Middelfart satte sig hurtigt på bolden og havde størstedelen af boldbesiddelsen gennem opgøret. De blåklædte dominerede især midtbanen, og det gav dem et klart overtag i antallet af chancer, hvor de også var overlegne med hele 11 forsøg mod Næstveds fire.
Efter en rolig start på kampen kom dramatikken for alvor i gang midt i første halvleg. Næstveds Marco Häuser modtog to gule kort på blot ét minut, hvilket sendte hjemmeholdet ned på ti mand allerede efter 28 minutters spil. Middelfart fik hermed muligheden for at kontrollere kampen endnu mere.
Målet lod dog vente på sig indtil anden halvleg. Først efter 72 minutters spil lykkedes det endelig Middelfart at bryde igennem Næstveds hårdt kæmpende defensiv. Benjamin Zjajo blev matchvinder med kampens eneste scoring, der sendte Middelfart-lejren i jubel.
Næstved forsøgte at svare igen med flere offensive udskiftninger, men gæsterne fra Middelfart holdt fast i deres solide organisation, og hjemmeholdet kunne ikke komme til afgørende afslutninger. Kampen sluttede derfor med en smal, men yderst vigtig Middelfart-sejr på 1-0.
Med sejren konsoliderer Middelfart andenpladsen i 2. divisions oprykningsspil med 50 point. Dermed har de nu skabt et vigtigt hul på fire point ned til Fremad Amager på tredjepladsen, mens der resterer seks spillerunder.
Middelfart har nu leveret en imponerende stime på otte ubesejrede kampe, hvoraf de har vundet syv og blot spillet én uafgjort. Fortsætter denne form, er NordicBet Ligaen tættere på end nogensinde for Middelfart Boldklub.
LOKALT. Der findes dage, hvor solen skinner lidt ekstra i Fredericia. Dage, hvor snakken flyder livligt, hjulene drejer ubesværet, og latteren runger ud over Lillebælt. Sådan er torsdagene hos Demensfællesskabet Lillebælt, når cykelpiloterne Mogens og Peter træder i pedalerne og tager deres passagerer med på eventyr ud i naturen.
Men det er ikke helt almindelige cykler, de to herrer styrer gennem by, strand og skov. Der er hverken tale om klassiske tandemcykler eller de populære ladcykler, hvor passagererne sidder foran. Mogens og Peter cykler på duocykler, hvor man sidder ved siden af hinanden. Det gør hele forskellen, forklarer Peter, som har fem års erfaring som cykelpilot. Han understreger, at netop siddepladsernes placering skaber gode rammer for nærvær og samtale under turen.
»Det er jo sådan en cykel, hvor vi sidder ved siden af hinanden. Det betyder, at vi kan tale sammen undervejs, og det er rigtig godt,« siger Peter, der tydeligt sætter pris på den tætte kontakt med sine passagerer.
Ved hans side sidder Mogens, der med sine fire års erfaring som cykelpilot også er en garvet mand i sadlen. Han nikker bekræftende til sin makkers ord og tilføjer med et stort smil, at arbejdet som frivillig cykelpilot giver ham mindst lige så meget glæde, som han giver videre til passagererne.
»Det giver mig rigtig meget glæde og gode venner. Der er en god atmosfære og ånd, synes jeg, dernede. Vi har det godt med hinanden,« fortæller Mogens.
Turen går mod Lillebælt
Torsdag formiddag er vi selv hoppet om bord på én af Mogens og Peters populære cykelture. Solen står allerede højt over Fredericia, og den friske vind fra Lillebælt gør turen ekstra frisk. Mogens og Peter fortæller begejstret om deres mange ture rundt i området, hvor især Den Gamle Lillebæltsbro til Fyn er en af favoritterne.
Med et smørret smil kigger Peter på sin gode ven og fortæller med glimt i øjet, at Mogens »er helt vild med at komme over broen«. Mogens kvitterer straks med et stort grin og fortæller, at det altså ikke kun er ham selv, der sætter pris på turene over bæltet:
»Ja, det elsker vores borgere også. De elsker virkelig det med at komme over broen. De synes, det er så dejligt at sidde der og kigge ud over vandet.«
Torsdagens cykeltur gik rundt i Fredericia og sluttede ved Cirkelbroen på Østerstrand. Her nyder Peter og Gerda den smukke udsigt i formiddagssolen, der skinnede fra en skyfri himmel.
På fynsiden gør de som regel holdt ved naturcentret, hvor der både er mulighed for at søge ly, hvis vejret skifter, eller ved Kongebro og Strib Nordstrand, hvor udsigten og roen er helt særlig. Her slås der op til en hyggestund med kaffe og demenskonsulent Pias velkendte hjemmebag, som Mogens kalder »Pias gode kager«.
Men trods de mange hyggelige pauser lægger Mogens og Peter gerne mange kilometer bag sig på en formiddag. Med en vis stolthed fortæller Mogens, at de nogle gange cykler op til 30-40 kilometer på en enkelt tur. Men som han også påpeger, »det afhænger selvfølgelig af vejret«.
Han sender et drillende blik mod Peter og tilføjer med et bredt smil, at de ikke altid er helt tilfredse med ruten. Særligt når turen går forbi Kongebrogaarden, hvor bakker og grusstier udfordrer de to cykelpiloter.
»Peter kan ikke lide bakker, og jeg kan ikke lide grusstier, så det er ikke altid en god kombination,« griner Mogens.
De to ler hjerteligt af hinanden, som kun gode venner kan gøre det.
Minderne vender tilbage
Demensfællesskabet Lillebælt er netop kendt for at skabe fællesskab og samvær for mennesker med en demenssygdom. Turene på duocyklen med Mogens og Peter kan derfor handle om meget mere end frisk luft og motion. Nogle gange handler det også om at genfinde erindringer, der ellers kan synes tabt.
Peter forklarer, at selv små ting som at komme igennem velkendte gader og kvarterer i Fredericia kan vække minderne hos passagererne. Han er selv tilflytter – eller »ny«, som han kærligt kalder sig selv efter 50 år i byen. Men mange af dem, han cykler med, har levet hele deres liv her og gemmer på minder fra en svunden tid. Pludselig kan en bestemt gade eller et hjørne vække genkendelse og erindringer om dengang, byen så helt anderledes ud, fortæller Peter. Og så begynder historierne nogle gange helt spontant at strømme.
»Der er nogen, der er født og opvokset her, som kan huske, at der lå en købmand der, hvor vi kører forbi. Når de så kommer ud i området, kan de lige pludselig huske en hel masse, fra dengang de var børn.«
Ved siden af sidder Mogens og nikker genkendende. Han understreger, at oplevelserne er forskellige fra passager til passager. Nogle fortæller livligt om minderne hele turen igennem, mens andre blot sidder stille og nyder oplevelsen uden ord. Men når turen så slutter, kan der komme små bemærkninger, som varmer ekstra meget hos cykelpiloterne.
»Der er nogen, som næsten ingenting siger på hele turen. Men når vi så kommer hjem, siger de ’Ej, hvor er det godt’, og så er det hele jo godt alligevel,« smiler Mogens.
Når vejret bliver for koldt til cykling, bliver cyklerne parkeret, men fællesskabet går ikke i hi af den grund. I stedet tager de hinanden under armen og går ture rundt i Fredericia, hvor snakken om gamle dage, byen og hverdagen fortsætter med samme varme energi.
Men nu er foråret kommet, og cyklerne er igen fundet frem fra vinterhi. En af dem, der netop denne formiddag har nydt en cykeltur med Mogens og Peter, er Gerda. Hun stråler, da hun fortæller om dagens oplevelse.
»Det var skønt. Det var dejligt. Man får også lidt at snakke om på en cykeltur,« siger hun og nævner, at hun både har været forbi Fælledvej, Lillebælts Allé og langs Strandstien, inden turen sluttede ved Cirkelbroen.
Det var første gang, Gerda var med på en af cykelturene – og hun syntes, det var »skønt«.
»Det giver så meget glæde«
Når man spørger Mogens og Peter, hvorfor de valgte at blive en del af Demensfællesskabet Lillebælt, svarer de næsten i kor, at det først og fremmest skyldes det gode sammenhold. Mogens fortæller, hvordan han havde hørt om fællesskabet og tænkte, at det måtte han da opleve selv.
»Vi hørte, at de havde det så godt sammen,« siger han og smiler mildt ved tanken om de mange timer, han siden har haft som cykelpilot.
For Peter handler det ikke alene om at være frivillig og bidrage, men i høj grad også om den personlige glæde, det giver ham. Han fortæller, at han egentlig ikke havde tænkt, han ville blive hængende så længe, men at det gode samvær fik ham til at blive år efter år. I dag deltager han også aktivt i en krea-gruppe, hvor de bygger fuglehuse – endnu et af fællesskabets mange initiativer, som han sætter stor pris på.
Peter tager en kort pause, ser sig omkring og siger eftertænksomt, at det bedste ved det hele er den varme fornemmelse, han får med sig hjem efter hver eneste tur. Når han går derfra, er det altid med en god følelse i kroppen og et stort smil på læben.
»Når jeg går hjem dernede fra, så er jeg glad,« siger han enkelt, mens Mogens giver ham ret.
»Og så er det ellers på med hjelmene igen,« tilføjer de afslutningsvis, inden de sætter kurs mod bakken ved Østerstrand.
KRIMI. Fodboldkampen mellem Kolding IF og Esbjerg fB var egentlig forløbet ganske fredeligt på banen, hvor hjemmeholdet Kolding trak det længste strå med en 2-1 sejr. Men da kampen var fløjtet af, og de mange tilrejsende Esbjerg-fans efterfølgende skulle vende hjem fra Banegårdspladsen i Kolding, udviklede situationen sig i en ubehagelig retning.
Klokken nærmede sig 18.00, da der pludselig blev kastet ting mod Sydøstjyllands Politis betjente på stedet. Stemningen, der indtil da havde været relativt god, blev på kort tid vendt til noget, som vagtchef Jesper Knudsen kalder »fuldstændig uacceptabel opførsel.«
Det gik værst ud over en af politiets betjente, der blev ramt af kasteskyts i ansigtet og efterføgende måtte behandles på skadestuen.
»Det var egentlig forløbet rigtig fint dernede. Men da kampen er overstået, og Esbjerg de skal hjem, er der så nogle, der vælger at begynde at kaste ting efter politiet. En af vores polititjenestemænd bliver ramt i ansigtet og må behandles på skadestuen,« fortæller vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi.
Han har været i kontakt med betjenten efter episoden, og understreger, at han heldigvis efter omstændighederne er okay, men alligevel mærket af oplevelsen.
»Jeg har lige snakket med ham, og han er efter omstændighederne ok. Men det er jo ikke rart at blive udsat for sådan noget,« siger vagtchefen.
Opfordrer gerningsmænd til at melde sig selv
Kampen mellem Kolding og Esbjerg var vigtig i NordicBet Ligaens oprykningsspil, men resultatet på banen blev altså skygget af de uroligheder, der fulgte efter slutfløjtet.
Politiet efterforsker nu sagen intensivt for at få identificeret de ansvarlige, og vagtchefen sender en direkte opfordring til dem, der stod bag episoden.
»Skulle der sidde en derude med røde ører, så vil vi kraftigt opfordre til, at vedkommende selv ringer ind til politiet. Alle de sager, der er dernede fra, bliver efterforsket, så man kan lige så godt tilkendegive sig,« lyder det fra Jesper Knudsen.
Flere sigtelser på vej
I øjeblikket har politiet oprettet flere sager på baggrund af episoden på Banegårdspladsen. Først og fremmest efterforsker de sagen, hvor betjenten blev ramt af en genstand i ansigtet. Politiet ved endnu ikke præcis, hvilken type kasteskyts der blev brugt, men efterforskningen er i fuld gang.
»På nuværende tidspunkt kan jeg ikke belyse, hvad det præcis er, han er blevet ramt af. Men vi sidder og efterforsker det lige nu,« siger vagtchefen, der samtidig oplyser, at det drejer sig om en sag efter paragraf 119 – vold mod tjenestemand i funktion.
Derudover har politiet også allerede registreret to tilfælde af fornærmelig tiltale mod tjenestemænd på stedet.
Mens roen er vendt tilbage på Banegårdspladsen i Kolding, understreger vagtchef Jesper Knudsen, at politiet ser alvorligt på episoden og fortsætter efterforskningen, indtil sagen er opklaret.
»Det her er fuldstændig uacceptabelt. Det kan ikke understreges nok,« siger han med alvorlig mine og tilføjer, at man meget gerne vil høre fra vidner eller involverede, som endnu ikke har været i kontakt med politiet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.
KRIMI. Det gik voldsomt galt natten til søndag, da en bilist kom lidt for tæt på kanten af havnekajen ved Toldkammeret i Fredericia. En 42-årig lokal mand måtte anholdes af politiet efter en mistanke om spirituskørsel, oplyser vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi.
Klokken var omkring halv tre, da politiet fik anmeldelsen. Nogle bekymrede vidner havde ringet ind efter at have set bilen stå med forhjulene ude over kanten af kajen. Da betjentene ankom, kunne de hurtigt konstatere, at føreren sandsynligvis ikke var helt appelsinfri.
»Da vi kommer frem, konstaterer vi, at det er en mand, som vi mistænker for at være spirituspåvirket. Derfor bliver han anholdt og sigtet for spirituskørsel,« fortæller vagtchef Jesper Knudsen.
Situationen var heldigvis ikke så dramatisk, som den kunne have været. Manden havde på mirakuløs vis formået at stoppe bilen lige på kanten, inden situationen eskalerede yderligere, fortæller vagtchefen. Han blev hjulpet ud af bilen af personer, der befandt sig på stedet.
»Der bliver selvfølgelig ringet til os, men der er selvfølgelig nogle handlekraftige mennesker, der sørger for, at der ikke sker yderligere skade på ham,« forklarer Jesper Knudsen.
Ifølge politiets oplysninger blev manden ikke kvæstet, men kunne nøjes med en ordentlig forskrækkelse. Bilen blev efterfølgende fjernet.
På trods af politiets umiddelbare oplysninger har der hersket en del forvirring omkring bilens præcise placering i forhold til vandet. Flere vidner fortæller nemlig, at bilen faktisk endte med fronten delvist i vandet, hvor kølerhjelmen angiveligt befandt sig under vandets overflade. Dette kunne vagtchefen dog ikke bekræfte, i og med at der i hans døgnrapport kun var melding om, at bilen var kørt med hjulene lige over kanten.
Den 42-årige mand blev efterfølgende taget med til nærmere afhøring og blodprøvetagning, som nu skal fastslå, hvor påvirket han præcis var. Bilen er fjernet, og politiet fortsætter efterforskningen af sagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.
NLP-overbevisninger danner en del af grundlaget for Neuro-Lingvistisk Programmering (NLP). Det er ikke nødvendigvis absolutte sandheder. Men de er retningslinjer. De fremmer effektiv tænkning, adfærd og performance.
Relevans for mental træning NLP-overbevisninger kan bruges i mental træning. Det gælder også i golf. De kan fremme en positiv indstilling. De anerkender, at folk har indflydelse på deres oplevelse. Derfor kan man hjælpe folk til at fokusere på løsninger. Et eksempel er: Jo mere vi tager ansvar for vores golfslag, jo mere magt giver vi os selv til at forbedre vores golfsving, vores attitude på banen og vores spil. Det øger troen på egne evner. NLP-overbevisninger styrker troen på, at man kan lære. De kan hjælpe med at håndtere udfordringer. De giver et rammeværk. Disse rammer hjælper med at forstå og overvinde mentale barrierer.
Kort sagt, NLP-overbevisninger understøtter vores golf og vores personlige udvikling. De understøtter også effektiv adfærd og god golf.
Tag ansvar for dit spil Derfor starter vi med den første NLP-overbevisning: “Tag ansvar”. Jo mere vi tager ansvar for vores oplevelse, jo mere magt giver vi os selv til at ændre den. Dette er viljens magt. Hvis du tror, at dit liv, dit arbejde eller din golf er på en bestemt måde på grund af nogen eller noget andet, så tænk igen.
Hvis du giver alt ejerskab af dit spil væk, falder dit spil fra hinanden. Det gælder også for de mennesker, jeg coacher. Nogle af dem sidder fast i en bestemt attitude eller forestilling om deres golfspil. De siger: “øv, jeg vidste det”, og ”øv, jeg er også en kæmpe idiot”. Denne snak til sig selv er meget skadelig. Negativ selvsnak giver dårligt humør, og dårligt humør giver dårligt spil. Hvorfor ikke beslutte dig for at være god ved dig selv. Du kunne f.eks. lave positiv selvsnak så som: ”Jeg er bare verdens heldigste”, og ”Genialt slag jeg lavede, på hul ….”
Gør noget På den måde gør du noget ved sagen. Du tager ansvar. Du gør noget ved det, du mener, der skal ændres. Glem det, du ikke har indflydelse på. Begynd at tale positivt om dine kollegaer, dine medspillere, dit job, og dit privatliv. Det virker. Jeg gjorde det selv. Det havde en fantastisk virkning på min attitude.
I golf tager du ansvar på denne måde: Du erkender, at kun du har indflydelse på slaget. Kun du har indflydelse på, hvor bolden ender, når du slår til den. Det betyder også, at du høster erfaringer, hver gang du slår til bolden. Dette gælder, uanset om det går godt eller mindre godt. Derfor laver du aldrig fejl. Du høster altid erfaringer uanset, hvor bolden ender. Du kan lære af disse erfaringer. Den læring gør dit spil bedre.
Næste gang du træner på putting green, chipping green, driving range, eller i trænings bunker, vil du træne på det, du lærte på banen. Der bliver du dygtigere, når du træner på de erfaringer, du samler op i spillet.
LEDER. For en industriby som Fredericia, hvor fællestemaet i ualmindeligt lange tider har været tung industri, skorstene og en masse store veje udenom byen, er det en kulturel og folkelig milepæl, der fredag aften blev opnået ved den lokale fodboldklubs entré i landets bedste fodboldliga.
Det tager lang tid og hårdt arbejde at opbygge en sportssucces, og det sker i hård konkurrence med andre byer i Danmark. Derfor er det også afgørende for Fredericia, at det nu er en kendsgerning, at byen har fået en superligaklub. Det kommer til at skabe øget opmærksomhed omkring vores by, når der jævnligt skal spilles kampe på stadion. Politikerne har bevilliget en udvidelse af faciliteterne, og stemningen blandt de mange fans er euforisk. I forvejen har FHK domineret håndboldens bedste rækker, og også her er det sket med enorm flid og opbakning fra de lokale støtter.
Ingen af klubberne var nået så langt, hvis det ikke var for de ildsjæle og det underliggende fællesskab, der trækker tråde helt ind i hjertet af Business Fredericia, T. Hansen og Monjasa. Og rejsen er langt fra slut. For med den energi og begejstring, der følger med den sportslige succes, kommer også sidegevinsterne. Der er en reel chance for, at andre får øjnene op for Fredericia, der ikke blot kan levere en fantastisk beliggenhed, men også en succeshistorie om, hvordan man rejser sig fra en demografisk slagside og kedelig skorstensby til en sportslig og kulturel perle.
Der er fortsat store skridt foran os. Hvad angår byens fornyelse og hele diskussionen om den indre by, så kræver det fornyet realisme og massive investeringer i den gode fortælling. Vi er nødt til at kunne vide, hvad vi satser på. Derfor må der ikke være for mange pokalprojekter, der skal konkurrere mod hinanden, uden at nogle af dem når det snit, der lokker folk udefra til. Og i den forbindelse er sportsklubbernes succes en væsentlig faktor, der kan skabe positiv omtale og interesse for at besøge byen. En superligaklub er derfor en uvurderlig perle for os allesammen.
Alle involverede, ikke mindst de mange frivillige i FC Fredericias succes, fortjener enorm ros og opbakning for den indsats, der nu forvandler klubben så markant. Sikken en rejse.
Derfor ønsker vi FC Fredericia tillykke med den flotte indsats, med håb om at der nu kommer endnu mere selvtillid og støtte til det videre arbejde. For det fortjener I alle sammen.
Men succesen må ikke stå alene som en glædelig fejring og et euforisk øjeblik. Fredericia Kommune har en stor opgave foran sig. Det er afgørende, at man nu udarbejder en klar og velgennemtænkt strategi for, hvordan byen bedst muligt udnytter de afledte effekter, som en Superliga-status medfører. Det handler om at få kanaliseret de store menneskestrømme, der uundgåeligt vil strømme til byen, fra afkørsel 59 og direkte ind i hjertet af Fredericia. Det handler om at have en gennemtænkt plan for de tusindvis af fodboldfans fra hele landet, som i den kommende sæson – måske sæsoner, hvis klubbens ejere investerer, vil besøge byen, og som vil skabe et væsentligt økonomisk og kulturelt aftryk.
Der er ingen tvivl om, at investeringerne i klubben og byen vil komme tilbage, mangefold. Den massive omtale, både nationalt og internationalt, som Fredericia vil få, betyder øget opmærksomhed, turisme og økonomisk vækst. Derfor skal kommunens politikere og erhvervslivet stå klar med en tydelig plan, der kan løfte byens udvikling til næste niveau.
Pengene kommer igen. Det er en investering i fremtiden – i en by, der har bevist, at den kan rejse sig, samle sig og skabe noget helt unikt.
Nu gælder det om at gribe øjeblikket, lægge strategien og sikre, at Fredericias historiske oprykning bliver starten på en ny storhedstid.
SPORT. Fra Spektrum Odder til landsholdsdebut mod Norge: Martin Bisgaard havde aldrig turdet drømme om det, da han i 2018 kom til Fredericia HK. Fredericia AVISEN mødte ham i Kastrup dagen efter den største oplevelse i karrieren.
Scenen er sat i receptionen på Scandic CPH Strandpark i Kastrup. I de bløde møbler sidder journalister og venter, mens lavmælt snak flyder sammen med den diskrete lyd af kaffekopper, der rammer underkopper. Bag panoramavinduerne glimter Øresund i solen.
Her sidder Martin Bisgaard. Han ser næsten forbavset ud over situationen, som om han stadig forsøger at fatte, at han overhovedet er her – midt i en landsholdssamling, der for blot få uger siden virkede fuldstændig utopisk.
I sommeren 2018 var scenen en anden. Dengang skiftede Bisgaard fra Odder til Fredericia HK, der på det tidspunkt lå i 1. division. Ingen kunne for alvor forestille sig, at netop denne spiller, dengang 23 år og uden nævneværdig erfaring fra toppen af dansk håndbold, syv år senere skulle sidde på Amager til pressemøde med herrelandsholdet.
Bisgaard smiler bredt, da han tænker tilbage på skiftet til Fredericia, hvor den daværende cheftræner Jesper Houmark havde set noget særligt i ham:
»Det var da en god start. Han kendte jo til mig og vidste, hvad jeg stod for, og hvem jeg var. Jeg har haft ham som ungdomstræner og på nogle ungdomslandshold. Så det gav mig nok en lille forlomme ind i Fredericia,« siger Bisgaard beskedent, mens hans smil vokser.
Houmark, der stadig er en del af Fredericia HK som assistenttræner, havde tydeligvis set rigtigt. Klubben rykkede op i ligaen, etablerede sig hurtigt, og sidste år stod den med DM-sølv og Champions League-håndbold på programmet. Martin Bisgaard og Kasper Young er i dag de eneste spillere fra oprykningen, der stadig er en del af eventyret i Fredericia.
Bisgaard ryster let på hovedet ved tanken om, hvor langt han og klubben er nået sammen:
»Jeg føler, at jeg er vokset godt med det. Både personligt, men også håndboldmæssigt. Vi har taget nogle voldsomme skridt udviklingsmæssigt som hold og klub, så på den måde er det jo gået rigtig, rigtig stærkt.«
Og selv om Bisgaard sidste år nåede et højdepunkt med klubbens DM-sølv, var det alligevel en kæmpe overraskelse, da landstræner Nikolaj Jacobsen for få uger siden ringede til ham med invitationen til landsholdssamlingen:
»Jeg havde faktisk ikke troet på det. Jeg havde planlagt en hel masse ting, jeg skulle lave i den landsholdsuge, som egentlig skulle være et afbræk fra en travl håndboldhverdag. Men sådan skulle det ikke være – og det vejer selvfølgelig 110 procent op for alt andet,« fortæller han og tilføjer:
»Det er en utrolig stor fornøjelse at få lov til at repræsentere Danmark sammen med så gode holdkammerater, som jeg har her.«
Debuten kom onsdag aften i Stavanger mod Norge. Og selv om Bisgaard har prøvet meget de seneste år, glemmer han ikke følelsen af at stå med nationalmelodien i ørerne første gang:
»Det var specielt. Det kildede lidt i kroppen, og det var utroligt fedt. Jeg glæder mig endnu mere til at høre den i Royal Arena,« siger han.
Bisgaard fik også sat det første mål ind i kampen mod Norge. En lettelse, erkender han:
»Ja, det var godt lige at få prikket hul på den del også, så man ikke går og tænker på, hvornår det skulle ske.«
At han som 30-årig fik debut, erkender Bisgaard også selv er noget specielt. Men alderen betyder mindre end anerkendelsen:
»Jeg er utroligt beæret over det. Det er vel det ultimative skulderklap, man kan få for det arbejde, man går og laver. At få anerkendelse fra Nikolaj Jacobsen betyder rigtig meget, især når man tænker på, at han lige så godt kunne have kigget efter en ung spiller med 10 år mere i sig,« siger Bisgaard og uddyber:
»Måske har han vurderet, at holdet kunne bruge en spiller med lidt mere ballast, når nu der er så mange unge superstjerner på vej frem.«
Han føler, at han hurtigt har fundet sin plads på holdet – blandt andet hjulpet af tidligere Fredericia-holdkammerat Mikkel Løvkvist, som også er med til samlingen:
»Det har været nemt. De har været skide søde alle sammen til at tage imod mig. Man bliver guidet godt rundt af holdkammeraterne.«
Men kan man mærke, at det har været en lang sæson for både ham og holdkammeraterne?
»Ja, selvfølgelig kan man det. Vi har spillere, som har været med til OL, Champions League og ligaen. De er godt pressede. Selv føler jeg mig også en smule presset – men nu kommer de sjove kampe, så der er ingen problemer med at finde motivationen,« smiler han.
Sådan sidder han dér, midt i receptionens livlige summen, og ligner én, der netop har fået åbnet en dør til en ny verden – en verden, som han selv kun turde drømme om for syv år siden, da håndbolden stadig blev spillet i Spektrum Odder.
SPORT. Det kom bag på flere, da landstræner Nikolaj Jacobsen valgte at give 30-årige Martin Bisgaard debut på det danske herrelandshold onsdag aften mod Norge i Stavanger.
Men dagen efter – på torsdagens pressemøde på Scandic CPH Strandpark – gav Jacobsen en klar begrundelse for valget af den erfarne venstrefløj fra Fredericia HK.
»Når jeg kigger på Martin, så er de to, han kæmper mod lige nu, som er første- og andenvalg, yngre end ham. Men Martin har gjort det virkelig godt i Fredericia i en meget lang periode, med meget stabilt spil og på et ekstremt højt niveau. Derfor synes jeg også, at han har fortjent at få chancen for at komme med her,« sagde Nikolaj Jacobsen og fortsatte:
»Det er en anerkendelse af, at han har gjort det virkelig godt, og at vi også holder øje med, at man ikke behøver kun at være 22 for at komme på landsholdet eller komme i betragtning til landsholdet. Det er i sidste ende ens præstationer på banen, der er afgørende for, om man er med eller ej.«
Udtagelsen af Martin Bisgaard, der er årgang 1995, har overrasket mange, da man typisk ser yngre spillere debutere på landsholdet med henblik på fremtiden.
Bisgaard har gennem flere sæsoner leveret imponerende præstationer i den danske liga for Fredericia HK, hvor han har etableret sig som en af de mest stabile venstrefløje.
Onsdag fik han altså sin belønning, da han fik sin debut i Stavanger mod Norge – et valg, som Jacobsen torsdag uddybede:
»Vi udtager spillere, der passer ind i det spil, vi praktiserer på landsholdet, og Martin passer godt ind. Hans alder ændrer ikke på, at han har fortjent chancen.«
Dermed slår landstræneren fast, at døren til landsholdet aldrig lukker – heller ikke selvom spilleren har rundet de 30.
JUBILÆUM. Der findes næppe mange steder, hvor udtrykket »den gamle dame« falder så naturligt i folkemunde, som når snakken falder på Den Gamle Lillebæltsbro. Denne lørdag formiddag stod hun smuk, solid og imponerende som altid, midt i forårets spæde varme og med et væld af feststemte gæster på ryggen.
Flagene vajede flot i vinden, ja som ville Lillebælt selv være med til at markere, at broen denne maj fejrede sin 90-års fødselsdag og samtidig tiårsjubilæet for attraktionen Bridgewalking.
Der blev lagt festligt ud med friskbagt brunsviger, og de første gæster, som havde samlet sig under broen, fik hurtigt sikret sig et stykke af den søde, fynske specialitet, mens de nysgerrigt gik på opdagelse i Banedanmarks spritnye udstilling om broens lange og farverige historie.
»Stemningen er god, og folk er jo kommet for at høre historierne og opleve broen på nært hold. Det er jo en gammel dame, hvis man vil bruge det udtryk, men en imponerende én af slagsen,« sagde John Nyborg (A), formand for Teknisk Udvalg i Fredericia Kommune, der også deltog i fejringen.
John Nyborg (A), formand for Teknisk Udvalg i Fredericia Kommune, var også med til at fejre den gamle bro.
Formanden for Teknisk Udvalg lagde heller ikke skjul på sin begejstring for både broen og historien bag dens tilblivelse:
»Det er et utroligt flot bygningsværk, skabt med hænderne. Det er længe før min tid, men jeg bliver stadig imponeret, hver gang jeg ser den.«
De fremmødte fik udleveret flag til fejringen.Fredericias borgmester, Christian Bro, ankommer.En ung gæst har fundet det helt perfekte sted at nyde dagens brunsviger.
Paraderne mødtes på midten
Efter kaffen og brunsvigeren blev det tid til at trække op på broen. Her stod man klar med to festlige parader, én fra Middelfart og én fra Fredericia, der langsomt bevægede sig mod hinanden. Forrest gik borgmestrene flankeret af DSB-medarbejdere i autentiske brune uniformer fra 1973, mens festlige toner spillede fra højttalere på de rullende vogne.
Midt på broen mødtes de to parader under højt humør og med masser af klapsalver. Her blev et fingerstrikket bånd, fremstillet af børn fra begge sider af bæltet, bundet sammen som symbol på, hvordan broen binder mennesker, byer og landsdele tættere sammen.
Det fingerstrikkede bånd skulle bindes sammen på midten.Direktør for Banedanmark, Claus Hincke, bød velkommen og fortalte om broens betydning gennem tiderne.
Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen fortæller, at øjeblikket gjorde stort indtryk på ham.
»Helt fra vi startede paraden, blev jeg faktisk meget rørt. Jeg ved, hvor meget det her betyder for rigtig mange mennesker. Også for mig selv og for mine forfædre. Det er en meget, meget stor oplevelse at være her og se alle de mennesker, der bakker op.«
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen fører an i den festlige parade fra Middelfart-siden.
Lundsfryd fremhævede især den betydning, broen har haft for både Middelfart og Fredericia gennem generationer. Han understregede, hvordan broen binder mennesker og byer sammen, og fortalte, at den stadig spiller en stor rolle i mange lokale familiers liv.
»Broen binder os sammen. Den har betydet utrolig meget for vores område. Der er mange, som har haft familiemedlemmer, der arbejdede på broen, eller som bruger den til at pendle hver dag. Det binder Danmark sammen, og det binder vores byer sammen,« sagde han.
Borgmesteren tilføjede desuden, at broen ikke alene er en transportforbindelse, men også en levende ramme for mange forskellige arrangementer og begivenheder året rundt.
»Broen bliver brugt til at markere forskellige lejligheder. Sidste weekend blev der løbet halvmaraton heroppe, og nu står vi her i dag til fødselsdagsfest. Den bliver brugt til meget mere end transport. Det er et sted, hvor vi mødes,« sagde Johannes Lundsfryd Jensen og lod blikket glide hen over de mange mennesker, der var kommet for at fejre broen.
Mange benyttede muligheden for at stoppe op og nyde den flotte udsigt fra Den Gamle Lillebæltsbro.
John Nyborg fremhævede også broens betydning – både for hverdagslivet, den lokale identitet og den særlige konstruktion omkring broens piller, hvor man har funderet med granitsten, der har påvirket havmiljøet under broen og skabt særlige forhold for livet under vandoverfladen nær.
»Den kræver selvfølgelig vedligeholdelse, men den er stadig så imponerende, at folk fortsat kommer ud og oplever den. Man skal jo heller ikke glemme den fantastiske natur, den ligger i. For eksempel har stenrevet under broen faktisk skabt noget af det flotteste undervandsliv, vi har i Lillebælt,« forklarede han.
Jazz, sæbebobler og kridttegninger
Da det officielle program var overstået, blev broen forvandlet til et stort gadefest-område. Musik fra live-bandet Jumping Jacks fyldte luften, mens børn – og voksne – tegnede med farvet kridt på broens vejbaner og jagtede sæbebobler gennem luften.
Der blev taget masser af billeder under fejringen – også Fredericia Fotoklub var på plads for at forevige dagen.
Rundt omkring på broen gik folk og småsnakkede om fejringen af den gamle dame, tog billeder af hinanden og nød udsigten over Lillebælts blå vand, der glimrede i forårssolen.
Efterhånden som klokken nærmede sig to, blev det tid til at pakke sammen. Broen skulle åbnes igen for biltrafikken, men inden da havde Middelfarts og Fredericias borgmestre nået at holde en afsluttende tale fra toppen af broen, hvor de igen takkede for den store opbakning og for den glæde, broen har skabt gennem årtier.
