DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

-

10:37 - 29. januar 2025

Kvinde bortvist efter truende adfærd på forsorgshjem

En 31-årig kvinde blev tirsdag eftermiddag bortvist fra Forsorgshjemmet Overmarksgården på Dyrehavevej i Kolding efter at have udvist truende adfærd over for de ansatte.

Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd modtog Sydøstjyllands Politi klokken 15.52 en anmeldelse om, at personalet på stedet havde barrikaderet sig inde på kontoret på grund af kvindens opførsel.

– De har barrikaderet sig på kontoret, fordi en af beboerne, som ikke har taget sin medicin, er blevet sur og truende, fortæller Kenneth Skytte Nielsen.

Politiet rykkede hurtigt ud og var fremme på stedet fire minutter senere, klokken 15.56, hvor situationen var blevet afklaret, og der var ro på stedet.

– Vi ankom til stedet, og der var alt roligt. Vi fik fat i kvinden og bortviste hende fra stedet, siger politikommissæren.

Kvinden stammer ikke fra lokalområdet, men er fra Vardeområdet. Hun er nu sigtet for at have udvist truende adfærd mod de ansatte, men der var ikke tale om en konkret trussel mod liv eller fysisk skade, forklarer Kenneth Skytte Nielsen.

– Hun har ikke smadret noget, hun har bare været truende og opfarende over for personalet, afslutter politikommisæren.

Mand skabte uro på tog ved Fredericia Banegård – sigtet for hærværk

Af

-

10:19 - 29. januar 2025

Mand skabte uro på tog ved Fredericia Banegård – sigtet for hærværk

En 26-årig mand blev tirsdag aften bortvist fra Fredericia Banegård efter at have skabt uro ombord på et tog. Han er nu sigtet for at have fjernet nødhamre og sprøjtet med en pulverslukker i toget.

Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd modtog Sydøstjyllands Politi klokken 20.17 en anmeldelse om en passager, der udviste “utrygsvækkende adfærd” i toget.

– Vi får en anmeldelse ude fra Fredericia Banegård om, at der er en passager i et tog, der har haft en utrygsvækkende opførsel og adfærd. Han har bl.a. taget to nødhamre og sprøjtet med en pulverslukker i en del af toget, fortæller politikommissæren.

Bortvist fra stedet

Politiet rykkede ud til stedet, hvor manden blev konfronteret og sigtet for overtrædelse af jernbaneloven. Ifølge politiet blev nødhamrene afleveret tilbage, og manden blev bortvist fra stationen.

Den sigtede er en 26-årig mand fra Sønderjylland. Han er ikke fra lokalområdet, men befandt sig ombord på et tog mellem Kolding og Skanderborg, da hændelsen fandt sted.

Politiet har ikke oplyst om mandens motiv eller tilstand på gerningstidspunktet.

Trusselsmails ramte gymnasier og skole i Fredericia og Kolding – én endte i spam

Af

-

09:22 - 29. januar 2025

Trusselsmails ramte gymnasier og skole i Fredericia og Kolding – én endte i spam

Ligesom mange andre uddannelsesinstitutioner i landet modtog to gymnasier og en skole i Fredericia og Kolding tirsdag trusselsmails med truende indhold. Det oplyser politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd onsdag morgen.

De berørte skoler og gymnasier er Fredericia Gymnasium, Kolding Gymnasium samt Alminde-Viuf Fællesskole. Politiet var fysisk til stede på Kolding Gymnasium og Alminde-Viuf Fællesskole, mens mailen til Fredericia Gymnasium først blev opdaget senere, da den var havnet i skolens spamfilter.

Trusler mod skoler i Trekantområdet

Den første anmeldelse fra området indløb klokken 07.56, da Alminde-Viuf Fællesskole modtog en mail med en bombetrussel. Senere klokken 10.49 blev politiet kontaktet angående Kolding Gymnasium, hvor en lignende mail var indløbet. Her var politiet fysisk til stede med en indsatsleder som en del af den tryghedsskabende indsats.

Imens blev Fredericia Gymnasium først opmærksom på trusselsmailen senere på dagen. Ifølge Kenneth Skytte Nielsen blev sagen oprettet hos politiet klokken 13.33, og klokken 15.31 var politiet i kontakt med skolens ledelse. På baggrund af vurderingen af de mange lignende mails på landsplan blev det besluttet ikke at foretage yderligere handlinger, men skolen blev instrueret i at kontakte politiet, hvis der opstod mistænkelige forhold.

Tryghedsskabende indsats

Politiet har dagen igennem haft kontakt til alle tre skoler for at sikre tryghed og besvare spørgsmål.

– Når vi viser vores tilstedeværelse, handler det ikke kun om sikkerhed, men også om at skabe tryghed. Vi kommer stille og roligt og tager kontakt for at berolige de involverede. Det gør en forskel at være fysisk til stede, fordi meget kommunikation i dag foregår elektronisk, forklarer Kenneth Skytte Nielsen og fortsætter:

– Vores erfaring er, at det betyder noget at møde folk ansigt til ansigt. Ikke fordi vi er mere bekymrede, men fordi nogle måske har spørgsmål, de gerne vil stille direkte – både ansatte og elever. Det kan være nemmere at gå hen til en betjent på stedet end at skulle tage kontakt via telefon eller skriftlige kanaler. Derfor prioriterer vi fysisk tilstedeværelse i situationer som denne.

Politiets tilstedeværelse ved Alminde-Viuf Fællesskole strakte sig fra klokken 10.49, hvor anmeldelsen blev modtaget, og frem til 11.59, hvor betjentene forlod skolen. Ifølge skolens ledelse indeholdt mailens emnefelt ordene “sprængstoffer plantet på skolen”.

Fortsat dialog med skolerne

Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen vil politiet onsdag fortsætte den telefoniske kontakt med de berørte skoler for at sikre, at der ikke opstår nye bekymringer eller behov for yderligere tiltag.

– Det vi gør i dag, er, at vi har telefonisk kontakt til alle tre skoler samt vores kommune for at høre, om der er nogen, der har spørgsmål, og for at sikre, at de fortsat føler sig trygge, siger han.

Denne opfølgning sker som en del af den generelle tryghedsskabende indsats, hvor politiet holder tæt dialog med skolerne, hvis der skulle opstå nye forhold i sagen.

National koordination

Østjyllands Politi har overtaget den koordinerede efterforskning af truslerne, der er sendt til skoler i hele landet. Ifølge politiets oplysninger har over 30 skoler modtaget identiske mails, og lignende tilfælde er set i andre europæiske lande.

Politiet vurderer fortsat, at der ikke er en konkret trussel mod de enkelte skoler.

Bil i flammer i Fredericia

Af

-

09:19 - 29. januar 2025

TrekantBrand rykkede tidligt onsdag morgen ud til en bilbrand på Friggsvej i Fredericia. Ved ankomsten stod flammerne op fra køretøjet, men brandfolkene fik hurtigt kontrol over situationen.

Ifølge de første meldinger var der ingen personer i bilen, da branden brød ud. Brandfolkene arbejder stadig på stedet for at sikre, at ilden er fuldstændigt slukket og for at undersøge brandårsagen.

DMI advarer om tæt tåge i nat og i morgen tidlig

Af

-

22:50 - 28. januar 2025

DMI advarer om tæt tåge i nat og i morgen tidlig

Der er risiko for tæt tåge fra tirsdag kl. 22:40 til onsdag kl. 08:00, oplyser DMI. Sigtbarheden kan komme under 100 meter, og det kan skabe udfordringer for trafikken i de tidlige morgentimer.

Den milde og fugtige luft, som præger vejrsituationen, giver gode betingelser for tågedannelse. Ifølge DMI er risikoen for tæt tåge størst i de centrale og nordlige dele af landet, men præcis hvor udbredt tågen bliver, er stadig usikkert.

Tåge, regn og rimglatte veje

Tirsdag byder på mildt og mest tørt vejr med lidt eller nogen sol, men skyer vil gradvist tage over, og enkelte steder kan der falde lidt regn.

I nat vil Danmark befinde sig mellem to lavtryk, et over Nordsøen og et andet, der bevæger sig op over Østersøen. Dette vil resultere i mest skyet vejr med regn eller byger i den vestlige del af landet, mens Bornholm kan forvente udbredt regn.

Temperaturen forbliver over frysepunktet, men skulle der opstå huller i skydækket, kan det lokalt føre til rimglatte veje.

Forbered dig på morgentrafikken

Bilister og andre trafikanter opfordres til at være ekstra opmærksomme i nat og i morgen tidlig, hvor sigtbarheden kan være kraftigt reduceret. Tæt tåge kræver lavere hastigheder og ekstra forsigtighed på vejene.

Kilde: DMI og Trafikken.dk

Nationale tal stiger, men Fredericia Gymnasium holder udviklingen i ro

Af

-

22:48 - 28. januar 2025

Nationale tal stiger, men Fredericia Gymnasium holder udviklingen i ro

Nye tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) viser, at antallet af elever på ungdomsuddannelser, der modtager specialpædagogisk støtte (SPS), er steget med hele 48 procent på landsplan over de seneste fire år. I 2023 var der cirka 40.000 elever, der fik ekstra hjælp til at klare deres uddannelse. Denne udvikling ser dog anderledes ud på Fredericia Gymnasium, de år hvor rektor Jørgen Lassen har været ansat på Fredericia Gymnasium.

– Jeg synes ikke, at antallet af elever, der har brug for støtte, er steget mærkbart i den periode, jeg har været på gymnasiet, men det er stadig ret stort, og fordoblet inden for de sidste 10 år, siger han og fremhæver gymnasiets omfattende setup, der inkluderer socialpædagog, psykolog, læsevejleder, ordblindevejleder og studievejleder.

Ifølge Jørgen Lassen har gymnasiet haft succes med at holde udviklingen i ro ved at prioritere målrettet brug af SPS-støtte, der blandt andet dækker elever med diagnoser som ADHD og autisme.

– På landsplan er antallet af elever, der får støtte, jo steget med 48 procent over de sidste fire år, det er også tilfældet hos os, men de sidste to-tre år er det ikke steget her på skolen. Det skyldes blandt andet, at vi har fået færre elever og at vi har godt styr på vores SPS-støtte. Selvom den ikke kan finansiere alt, dækker den en stor del af den støtte vi søger for elever med forskellige diagnoser.

Ressourcerne kan blive presset

Selvom Fredericia Gymnasium har haft succes med at håndtere støttebehovet, anerkender Jørgen Lassen de økonomiske udfordringer, som udviklingen kan medføre, hvis behovet stiger yderligere.

– Det store spørgsmål er, hvad man gør, hvis behovet fortsætter med at stige. Jeg hørte indslaget i morges, og det er klart, at hvis vi skal finansiere det alene gennem undervisningstaxameter, bygningstaxameter og færdiggørelsestaxameter, så bliver vi udfordret. Der er grænser for, hvor langt vi kan strække de midler, siger han.

Skal støttemidler prioriteres anderledes?

På Fredericia Gymnasium har man arbejdet målrettet med at strukturere støtten, så den bedst muligt imødekommer elevernes behov. Jørgen Lassen påpeger imidlertid, at der er stor forskel på, hvordan skoler anvender specialpædagogiske midler. Han blev spurgt, om det burde være et krav, at flere skoler arbejder mere målrettet med støtten:

– Den måde, man bruger de specialpædagogiske støttemidler på, varierer meget fra sted til sted. Om det burde være et krav for alle skoler at have lignende ressourcer, ved jeg ikke, men jeg tror, det er vigtigt, at der er socialpædagogisk støtte og en didaktisk tilgang uanset, hvor man er, siger rektoren afsluttende.

På landsplan har støtten vist sig at mindske frafald og hæve elevernes faglige niveau, ifølge en tidligere undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Men udfordringen med at finansiere hjælpen fylder stadig på uddannelsesinstitutionerne.

Støttebehov stiger på landsplan – HTX Lillebælt mærker også presset

Af

-

22:47 - 28. januar 2025

Støttebehov stiger på landsplan – HTX Lillebælt mærker også presset

På ungdomsuddannelserne stiger antallet af elever, der har brug for specialpædagogisk støtte, markant. Nye tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) viser en stigning på 48 procent på landsplan over de seneste fire år. I 2023 fik cirka 40.000 elever ekstra hjælp, svarende til én ud af ni på gymnasierne og én ud af seks på erhvervsskolerne.

Den udvikling mærkes også på HTX Lillebælt, hvor rektor Lars Hansen ser en tydelig stigning i antallet af elever med diagnoser som angst, ADHD og autismespektrumforstyrrelser.

– Vi har også oplevet de udfordringer, der er blevet nævnt, men vi håndterer dem ved at få støtte fra ministeriet til at løse dem. Vi bruger den støtte til at tilbyde vejledning til eleverne, selvom vi må erkende, at den støtte ikke er tilstrækkelig. Det dækker ikke den fulde omkostning, siger Lars Hansen.

Selvom HTX Lillebælt ikke har set en stigning på niveau med landsgennemsnittet, er tendensen stadig at se. Lars Hansen forklarer, at diagnoser som angst og autismespektrumforstyrrelser fylder mere, mens velkendte udfordringer som ordblindhed har været håndteret i længere tid.

Økonomiske udfordringer for skolerne

Den specialpædagogiske støtte finansieres delvist gennem midler fra ministeriet, men Lars Hansen peger på, at de tildelte ressourcer langt fra er tilstrækkelige til at dække de faktiske omkostninger.

– Den støtte, vi får, er langt mindre end det, vi egentlig har brug for. Den specialpædagogiske støtte er steget med 48 procent, og selvom vi ikke ser den helt så drastisk, er der også en stigning hos os. Hvis vi ser på det, svarer det til, at én ud af ni elever på gymnasiet får hjælp, siger han og tilføjer, at elevernes behov kan variere meget.

HTX Lillebælt forsøger at imødekomme udfordringen ved at fange eleverne tidligt, allerede inden de starter på skolen.

– Vi gør en indsats for at fange eleverne så tidligt som muligt, helst inden de starter hos os. Hvis de angiver i deres ansøgning, at de har behov for støtte, forsøger vi at iværksætte de nødvendige tiltag, så de er klar fra første dag på deres uddannelse, forklarer Lars Hansen.

Støtten giver resultater, men der er behov for nytænkning

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har specialpædagogisk støtte en veldokumenteret effekt. Den bidrager til at reducere frafaldet og løfte elevernes faglige niveau. Alligevel står spørgsmålet om, hvordan støtten bedst organiseres og finansieres, stadig højt på dagsordenen hos uddannelsesinstitutionerne.

På trods af de økonomiske udfordringer understreger Lars Hansen afslutningsvis, at støtten til eleverne er en essentiel investering i deres fremtid.

– Og nej, vi afviser ikke elever, fordi de har angst, autisme eller andre diagnoser. Vi hjælper dem derimod på rette vej og sikrer, at de får den nødvendige støtte.

Borgergruppen kritiserer fortsat Nyborg Kommunes socialafdeling

Af

-

22:45 - 28. januar 2025

Borgergruppen kritiserer fortsat Nyborg Kommunes socialafdeling

Byrådet i Nyborg har modtaget et åbent brev fra borgergruppen “Svigtet i Nyborg”, som retter skarp kritik mod socialafdelingen. Kritikpunkterne falder i kølvandet på en uvildig rapport fra december 2023, der afslørede alvorlige brud på loven og omfattende svigt i flere hundrede børnesager. Ifølge borgergruppen er problemerne dog langt fra løst.

Kritikpunkter fra borgerne

Brevet beskriver en række fortsatte udfordringer, som borgerne oplever i deres møde med socialafdelingen. Blandt hovedpunkterne fremhæves:

• Hyppige udskiftninger blandt sagsbehandlere, hvor familier kan opleve at have seks til otte forskellige sagsbehandlere på et år, uden at blive informeret om skiftene.

• Behandlingsfrister, der konstant overskrides, og aktindsigt, der trækker ud i månedsvis.

• Dokumenter og vigtige papirer, der forsvinder sporløst, og møder, der aflyses med kort varsel – nogle gange uden besked til borgerne.

• En oplevelse af arrogant og nedgørende behandling fra socialafdelingen, hvor borgere føler sig overset og reduceret til “blot et nummer”.

• Aftaler, der indgås uden forældres inddragelse, og et fortsat fravær af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

I brevet konkluderer borgergruppen:

“Det er børnene, der betaler prisen. Både de ramte børn og deres søskende. Det er et gigantisk svigt.”

Kritik fra Socialministeriet og Ankestyrelsen

Nyborg Kommunes sociale problemer er ikke nye. Efter afsløringerne i 2023 har kommunen afleveret fire redegørelser til Socialministeriet, som i efteråret 2024 kaldte forholdene for “yderst kritisable”. Ankestyrelsen har desuden meldt ud, at man overvejer at rejse en tilsynssag mod kommunen og har bedt Nyborg Byråd om at dokumentere effekten af de iværksatte tiltag.

Borgernes frustration fortsætter

Til trods for de mange redegørelser og opmærksomheden fra både ministeriet og Ankestyrelsen oplever borgergruppen, at der stadig ikke er sket væsentlige forbedringer. De beskriver sagsbehandlingen som kaotisk, usammenhængende og præget af manglende respekt for de berørte familier. Ifølge brevet mangler der en reel indsats for at rette op på de alvorlige fejl og undgå, at flere børn og familier lider unødvendigt.

Det står nu klart, at både kommunen og de ansvarlige myndigheder er under pres for at vise konkrete resultater og genoprette tilliden til socialafdelingen i Nyborg.

Nyborg Kommune godkender ny beredskabsplan

Af

-

22:42 - 28. januar 2025