7.1 C
Copenhagen
lørdag 20. december 2025

Kong Frederik sender kondolence til Sverige – officielle flagdage aflyses

0
Kong Frederik sender kondolence til Sverige – officielle flagdage aflyses

Hans Majestæt Kong Frederik har i dag sendt en personlig kondolence til Sveriges konge, Carl XVI Gustaf, efter det tragiske skuddrama på en skole i Örebro. I brevet udtrykker Kong Frederik sin dybe forfærdelse og berørthed over hændelsen og sender sine varmeste tanker og dybeste medfølelse til den svenske konge og hele det svenske folk.

I respekt for ofrene er det i samråd med Kongehuset besluttet, at der ikke flages officielt i anledning af Hendes Majestæt Dronning Marys fødselsdag onsdag den 5. februar 2025. Ligeledes vil flagningen være aflyst torsdag den 6. februar, hvor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie fylder år.

Beslutningen er truffet for at vise sympati med de berørte og understrege det stærke bånd mellem Danmark og Sverige i en svær stund.

Dødsfald Middelfart den 4. februar 2025

0
Dødsfald Middelfart den 4. februar 2025

Lilly Johanne Knudsen

Anne-Lise Frederiksen
1936 – 2025

Elinor Pilgaard
1939 – 2025

Dødsfald Fredericia den 4. februar 2025

0
Dødsfald Fredericia den 4. februar 2025

Otto Bjerring Christensen
1940 – 2025

Karen Marie Pedersen
1935 – 2025

Jonna Kramer Laursen
1944 – 2025

Jonny Julius Christiansen
1946 – 2025

Sonja Irene Mortensen
1931 – 2025

Vejle har solgt anfører til Serie A-klub

0
Vejle har solgt anfører til Serie A-klub

Vejle Boldklub er nået til enighed med den italienske storklub S.S. Lazio om et salg af klubbens anfører og forsvarsspiller, 21-årige Oliver Provstgaard.

Oliver Provstgaard kom til Vejle Boldklub fra samarbejdsklubben Bredballe I.F. som 13-årig, og den danske landsholdsanfører for U21-landsholdet har udviklet sig op igennem Vejle Boldklubs akademi. Nu venter hovedstadsklubben fra Rom og et naturligt skridt i Oliver Provstgaards udvikling.

Administrerende direktør i Vejle Boldklub, Henrik Tønder, roser skiftet og fremhæver, at anførerens transfer til en af italiensk fodbolds fineste adresser er en kulmination af den plan, klub og spiller har fulgt igennem mange år.

–  Oliver Provstgaard er det fineste eksempel på det, vi gerne vil i Vejle Boldklub. Oliver er skolet godt gennem klubbens akademi og er en teknisk dygtig forsvarsspiller, der har fulgt den plan, der har været lagt for ham i Vejle Boldklub, til punkt og prikke. Jeg er stolt på både Olivers og Vejle Boldklubs vegne over det skifte til Italien, der nu sker for Oliver. Det er en succeshistorie, som mange mennesker i Vejle Boldklub og på Vejle Boldklubs akademi har en andel i. Men først og fremmest er det også et eksempel til efterfølgelse, der kun kan inspirere andre unge fodboldspillere i både Bredballe I.F. og på Vejle Boldklubs akademi, fortæller Henrik Tønder og fortsætter:

– Oliver har i sin korte fodboldkarriere oplevet både en alvorlig knæskade og et mislykket skifte, og alligevel er han hver dag mødt ind med ambitionen om at lære og blive bedre. Den mentalitet er også Olivers stærkeste kvalitet, og den kan føre ham langt. Lazio får en spiller, der ved, hvad det kræver at nå sine mål. Alle i og omkring Vejle Boldklub ønsker Oliver alt det bedste i fremtiden og på sin nye fodbolddestination. Det er en rejse, som mange af os vil følge med i fra Danmark, fortæller Henrik Tønder.

En gang VB’er

Oliver Provstgaard gennemførte lægetjekket i Rom mandag morgen og sætter her ord på sin afsked med Vejle Boldklub og holdkammeraterne i 3F Superliga-truppen.

– Vejle Boldklub har altid betydet og betyder stadig meget for mig. Det er en klub, der har lagt en plan for min fodboldudvikling, siden jeg kom til som bare 13-årig. En klub, der støttede mig, da jeg mødte udfordringer, og en klub, der har udviklet mig både som menneske og spiller. Gennem hele min VB-tid har jeg mødt dygtige trænere, holdkammerater og gode mennesker i og omkring klubben. Nu tager jeg næste skridt i min karriere, og det sker på baggrund af hårdt arbejde og min tid i Vejle Boldklub. Jeg vil gerne sige tak til alle, der har krydset min VB-vej. Uanset om det er fans, medarbejdere i klubben, frivillige, trænere eller holdkammerater. Jeg vil altid følge med i, hvad der sker i Nørreskoven, og jeg tror på, at klubben er på vej mod bedre tider. En gang VB’er, altid VB’er, fortæller Oliver Provstgaard.

Fredericia Havn arbejder hen mod EU’s landstrømskrav fra 2030

0
Fredericia Havn arbejder hen mod EU’s landstrømskrav fra 2030

EU-lovgivning stiller fra 2030 krav om, at større skibe i fast rutefart til større havne skal kunne tilslutte sig landstrøm. Fredericia Havn er blandt de danske havne, der arbejder på at leve op til reglerne, men den grønne omstilling bliver kun delvis.

Når skibe lægger til kaj, fortsætter motorerne ofte med at brænde fossile brændstoffer for at opretholde strømforsyningen om bord. Det medfører både CO2-udledning og luftforurening, som kan være til gene for både havnearbejdere og beboere i nærområdet. Men med en ny EU-lovgivning skal større havne som Fredericia fra 2030 tilbyde landstrøm til visse typer skibe, så de kan slukke motorerne og i stedet få deres strømbehov dækket fra elnettet.

Fredericia Havn er en af landets vigtigste logistikknudepunkter og har derfor længe været en del af de nationale diskussioner om havneinfrastruktur og grøn omstilling. På et udvalgsmøde præsenterede ADP A/S, der driver havnen, en status på arbejdet med at etablere landstrømanlæg.

– ADP følger EU-afgørelsen, der siger, at man fra 1. januar 2030 skal tilbyde landstrøm til containerskibe, Ro/Ro-skibe og passagerskibe, hvis de har over 100 årlige anløb for containerskibe, 40 for Ro/Ro-skibe og 25 for passagerskibe. Vi er over begge på containerskibe og Ro/Ro-skibe, men vi er ikke over på passagerskibe. Og det kan man sige er lidt ærgerligt, fordi man kan ikke etablere landstrøm til krydstogtskibe, hvis der kun kommer 25-30-50 skibe, og vi ligger lavere, så vi får ikke landstrøm til passagerskibe, men det gør vi til containerskibe og Ro/Ro-skibe, forklarer Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget og medlem af ADP A/S’ bestyrelse.

Store investeringer kræves til etablering af landstrøm

At etablere landstrøm kræver store investeringer i infrastruktur. Det indebærer installation af højspændingskabler, specialudstyr til omformning af strømmen og tilslutningsmuligheder direkte ved kajen. I Fredericia forventes anlægget til containerskibe alene at koste 55 millioner kroner.

Anlæggene vil efter planen stå klar allerede i 2025, men frem til 2030 vil det være frivilligt for rederierne at bruge dem.

– Vi kan ikke kræve, at rederierne bruger det, før lovkravet træder i kraft. Indtil da er det frivilligt. Vi ved, at DFDS-skibet ikke er ombygget til landstrøm endnu, i hvert fald ikke umiddelbart, så der er en omstillingsperiode frem mod 20230. Det samme gælder for containerskibene, hvor vi forventer at være klar i god tid inden fristen. Men vi ved også, at vi ikke kan kræve, at containerskibene tager landstrømmen før 2030, siger formanden.

Landstrøm vil kun dække en del af skibstrafikken

Selvom landstrøm er en del af den grønne omstilling, vil det kun dække en begrænset del af den samlede skibstrafik.

– Der er en plan for det, men vi må også erkende, at det ikke ændrer alt på havnen. For når det kun er containerskibe og Ro/Ro-skibe, der får landstrøm, betyder det samtidig, at bulkskibe, der håndterer olie, skrot, korn, soja og træpiller, ikke er omfattet af EU-lovgivningen, og vi kan derfor ikke kræve, at de får landstrøm – heller ikke fra 2030. De udgør faktisk omkring 75 procent af vores kajtid, mens de store energiforbrugere, containerskibe og Ro/Ro-skibe, kun dækker 25 procent, påpeger Tommy Rachlitz.

Det betyder, at mens landstrøm vil reducere en del af havnens samlede CO2-udledning, vil en stor andel af skibene fortsat være afhængige af fossile brændstoffer, når de ligger til kaj.

Spørgsmålet er, om EU’s krav om landstrøm senere vil blive udvidet til at omfatte flere skibstyper. Indtil videre er det kun de skibe, der ligger i fast rutefart og opfylder de fastsatte minimumskrav for anløb, der bliver omfattet.

For Fredericia Havn betyder det, at en stor del af skibene, særligt bulkskibene, fortsat vil bruge deres motorer ved kajen, da de ikke er forpligtede til at tilslutte sig landstrøm.

– Så der er stadig et stykke vej, før vi er i mål og har fjernet al motorstøj fra havnen, det må vi erkende, afslutter Tommy Rachlitz Nielsen.

KIF Kolding spillede testkampe mod Bundesligahold

0
KIF Kolding spillede testkampe mod Bundesligahold

I den forgangne weekend har KIF Kolding været på træningstur i Tyskland, hvor holdet både har arbejdet på det spillemæssige og styrket det sociale sammenhold. Turen bød på to testkampe mod det tyske Bundesliga-hold TBV Lemgo, hvilket gav værdifuld kamptræning frem mod forårets udfordringer i Herreligaen.

Stregspiller Benjamin Pedersen fremhæver, at turen har været en positiv oplevelse for hele truppen:

– Vores tur til Tyskland har samlet set været en meget brugbar tur, da vi har fået dyrket det sociale og lært hinanden endnu bedre at kende både på og udenfor banen. Det at turen går til Tyskland gør også, at vi får set og oplevet noget andet end en triviel hverdag, hvilket har været en rigtig god oplevelse for os.

KIF Kolding spillede to kampe mod TBV Lemgo, hvor holdet fik testet sig selv mod stærk modstand. Første kamp endte med et nederlag på 26-35, mens anden kamp sluttede langt tættere og endte 26-28. Selvom resultaterne ikke gik vores vej, var der flere positive momenter undervejs – særligt i søndagens kamp, hvor holdet viste gode takter.

– I vores kampe mod Lemgo havde vi primært fokus på vores eget spil og har samtidigt lært noget om, hvor vi står, og hvad vi skal forsøge at forbedre frem mod vores kamp på søndag. Alle mand har været i kamp og fået lov til at give den gas på banen, siger Benjamin Pedersen.

For Benjamin Pedersen var turen ekstra speciel, da han endelig var tilbage på banen efter en skadespause, der har holdt ham ude siden midten af oktober.

– Det er dejligt at være tilbage på banen. Jeg har savnet at spille sammen med drengene, og jeg føler mig godt rustet fysisk til at yde mit bedste, afslutter Benjamin Pedersen.

Med en god træningsuge i bagagen og værdifulde testkampe mod et stærkt tysk mandskab retter KIF Kolding nu blikket mod næste store opgave. På søndag kl. 20:00 møder holdet Mors-Thy Håndbold på udebane i Sparekassen Thy Arena, når anden halvdel af Herreligaen går i gang.

Sct. Georgs Gilderne, et fællesskab for livet

0

Trods sine nu snart 90 år er der en ung sjæl i Sct. Georgs Gilderne. Sct. Georgs Gilderne er et stærkt fællesskab, hvor gamle spejderdyders værdier stadig lever. Bevægelsen, der blev stiftet i 1933, har udviklet sig med tiden, men dens grundlæggende principper om kammeratskab, ansvar og engagement i samfundet er stadig i centrum. Sct. Georges i Fredericia, 1. Gilde blev stiftet den 8. februar 1935 som det første gilde i Fredericia og er derfor modergilde for 2. Gilde og 3. Gilde., det unge fællesskab nu fylder 90 år. 

Alderen er blot et tal, sjælen i gilderne er stadig ung!

Gennem årtierne har gilderne ydet humanitær hjælp, støttet spejderarbejdet og bevaret traditioner, der binder generationer sammen. Selv i en moderne verden formår gilderne at forene gamle dyder med nye tiltag, hvilket gør dem relevante for både tidligere spejdere og nye medlemmer. Med en stærk vilje til at fortsætte deres arbejde er Sct. Georgs Gilderne ikke blot en bevægelse med en lang historie, men en organisation, der stadig har meget at give. 

Sct. Georges Gilderne har generationer været et vigtigt fællesskab for tidligere spejdere, hvor man kan fortsætte med at gøre en forskel, selv efter den aktive spejdertid er ovre. Trods udfordringer med generationsskifte og frivillighed i en moderne tid, fortsætter gilderne med at udvikle sig og bevare deres centrale rolle i både spejderbevægelsen og lokalsamfundet. I en verden, hvor fællesskab og traditioner ofte bliver glemt i jagten på det moderne, står Sct. Georgs Gilderne som et fyrtårn af sammenhold, engagement og spejderånd. Et fyrtårn for de der ønsker at fortsætte med at gøre en forskel, både for spejderbevægelsen og for samfundet som helhed.

Kort opsummering af Sct. Georgs Gildernes historie.

Sct. Georgs Gilderne blev stiftet i København den 24. april 1933 og i Aabenraa den 12. december 1933. Bevægelsen voksede hurtigt og spredte sig til hele Danmark, med Slagelse som modergilde for flere nye gilder. Gilderne samler tidligere spejdere i et fællesskab baseret på spejderværdier og kammeratskab.

I begyndelsen var der debat om kvinders optagelse, men fra 1942 blev det op til hvert gilde. Gilderne har gennem tiden ydet stor hjælp til samfundet, bl.a. gennem bloddonorkorpset, ferieophold for børn og støtte til spejderarbejde. Under krigen spillede gilderne en aktiv rolle i hjælpearbejde og senere i etableringen af internationale spejderfællesskaber. Gilderne har udviklet sig gennem årtierne med fokus på fællesskab, humanitært arbejde og støtte til spejderbevægelsen, samtidig med at de har tilpasset sig tidens udfordringer.

Sct. Georgs Gilderne i Fredericia har rødder, der strækker sig 90 år tilbage i tiden. Den første gildemester, Sofus Kjær, satte fundamentet for det, der i dag er et aktivt og engageret fællesskab. Oprindeligt var gildet en naturlig forlængelse af spejderbevægelsen, men det har siden udviklet sig til en organisation, der rækker langt ud over spejderlivet.

I takt med, at spejdergrupper voksede, blev gildet opdelt, og i Fredericia findes nu flere gilder med forskellige fokusområder. Nogle er for både mænd og kvinder, mens andre, som 2. Fredericia Gilde, har holdt fast i at være et mandsgilde.

Men uanset forskellene, er fællesskab og engagement kernen i alt, hvad gilderne foretager sig.

Gilderne er struktureret i mindre grupper, kaldet “gilder”, som har deres egen ledelse. En typisk gille har:

En gillemester, der fungerer som leder.

En gillekansler, der administrerer arbejdet.

En gilleskatmester, der styrer økonomien.

Der er tradition for fem årlige møder, hvor medlemmerne samles og diskuterer kommende aktiviteter. En del af disse møder er ceremonielle, mens andre fokuserer på konkrete projekter.

I gilderne handler det ikke kun om frivilligt arbejde, det handler også om at være en del af noget større. Gilderne mødes regelmæssigt, hvor de holder ceremonielle samlinger og diskuterer fremtidige projekter. Derudover er medlemmerne inddelt i grupper, der mødes privat en gang om måneden for at styrke fællesskabet. “Vi har en løsning på alt,” lyder det ofte blandt gildebrødrene, en påmindelse om, at sammen kan man altid finde en vej frem.

Selvom Sct. Georgs Gilderne ikke længere er direkte en del af spejderlivet, er forbindelsen stadig stærk. Når spejderne afholder natløb, står gildebrødrene klar på posterne hele natten for at hjælpe og vejlede. Når spejdergrupperne har brug for økonomisk støtte, bidrager gilderne gennem deres gavekonto, som finansieres af frivillige aktiviteter som parkeringsvagter ved Royal Run eller ved at dele flyers ud.

Gilderne har også hjulpet med at renovere spejderhytter og støttet spejderledere, der ønsker at fortsætte deres engagement i spejderbevægelsen.

Men gilderne handler ikke kun om spejdere, de har en stor passion for humanitært arbejde. Medlemmerne engagerer sig i:

Stafet for Livet – en årlig indsats for at samle penge til kræftforskning.

Dans med demente – et projekt, hvor gildebrødrene skaber glæde for mennesker med demens gennem musik og dans.

Velgørenhedsudflugter – hvor ældre og udsatte får muligheden for at komme på ture, som de ellers ikke ville have haft adgang til.

Støtte til natteravnene og andre organisationer, der skaber tryghed i lokalsamfundet.

Gilderne står også for at arrangere julearrangementer for demensramte og deres pårørende, hvor hygge, samvær og traditioner går hånd i hånd.

Ud over det frivillige arbejde er det sociale fællesskab i gilderne en uvurderlig gave. Når man bliver medlem, bliver man en del af en gruppe, der deler oplevelser, hjælper hinanden og holder traditionerne i hævd. ”Vi starter altid med en fællesspisning,” siger en af gildebrødrene. ”Om det så er til en julefrokost eller en friluftsdag, så er hyggen det vigtigste.” Medlemmerne mødes også årligt til teaterforestillinger, sommerudflugter og andre arrangementer, der skaber stærke bånd mellem gildebrødrene.

Fremtiden for gilderne? Som mange andre frivillige organisationer står gilderne over for en udfordring: Hvordan får vi yngre generationer med? De fleste medlemmer er 60+, og mens det betyder en enorm erfaring og stabilitet, er det også vigtigt at tiltrække nye ansigter.

Derfor arbejder gilderne på at modernisere deres aktiviteter, gøre det lettere for nye medlemmer at engagere sig og skabe endnu stærkere samarbejder med spejderne.

“Man skal selv træde frem og gøre noget først,” lyder en af de klassiske bemærkninger i gilderne. Og det er netop den holdning, der har gjort Sct. Georgs Gilderne til et af de mest solide frivillige fællesskaber i Danmark.

Forandringer og udfordringer er ikke nyt. Gilderne har gennemgået flere generationsskifter, hvilket har gjort det nødvendigt at tænke nyt. Der er en stigende udfordring med at tiltrække yngre medlemmer. Mange af de oprindelige traditioner holdes dog stadig i hævd, selvom frivilligt arbejde generelt er blevet sværere at organisere.

I takt med, at nye tider kræver nye initiativer, har gilderne også involveret sig i mere moderne former for frivillighed, fx digital fundraising, samarbejde med lokale skoler og nye måder at rekruttere frivillige på. Trods udfordringer med generationsskifte og frivillighed i en moderne tid, fortsætter gilderne med at udvikle sig og bevare deres centrale rolle i både spejderbevægelsen og lokalsamfundet.

Nutid og fremtid? I dag er Sct. Georges Gilderne fortsat en stærk organisation, der skaber værdi både for spejderbevægelsen og for samfundet. Der arbejdes løbende på at modernisere aktiviteterne, så de tiltrækker nye medlemmer, samtidig med at de gamle værdier fastholdes.

Blandt de seneste initiativer er blandt andet:

Et stærkere samarbejde med lokale efterskoler for at engagere unge.

Deltagelse i sociale projekter, hvor gilderne hjælper udsatte grupper i samfundet.

Mere fleksible medlemsformer, så yngre generationer lettere kan engagere sig.

Bliv en del af gilderne. Er du tidligere spejder, eller har du en interesse i frivilligt arbejde og fællesskab? Så er Sct. Georgs Gilderne måske noget for dig. Her er plads til alle, der ønsker at gøre en forskel, samtidig med at de bliver en del af et stærkt fællesskab.

I gilderne er der ingen problemer, der er for store, kun løsninger, der venter på at blive fundet.

Den største magtdemonstration i håndboldens historie

0
Den største magtdemonstration i håndboldens historie

Danmark har haft mange store øjeblikke i international håndbold. EM-triumfen i 2008 markerede begyndelsen på en ny æra, OL-guldet i 2016 cementerede nationens status, og tre VM-titler i træk fra 2019 til 2023 satte en ny standard. Men det, vi netop har været vidne til, overgår alt.

Ved VM 2025 leverede det danske landshold den mest komplette præstation i sportens historie. Intet andet hold har vundet en slutrunde med en så overbevisende margin. Danmarks mindste sejr var på seks mål – både i en kamp, hvor de bevidst tog foden af speederen mod Tjekkiet i mellemrunden, og i en finale, hvor de mod Kroatien var foran med ti mål, før kampen reelt var afgjort. Det var ikke bare en sejr, det var en ydmygelse af verdenseliten.

Håndboldhistorien har set dominerende perioder. Rumænien i 1960’erne og 70’erne, Sverige under Bengt “Bengan” Johansson i 90’erne og 00’erne, og ikke mindst Frankrigs Les Experts, der i mere end et årti var sportens referencepunkt. Frankrigs store spillere som Nikola Karabatic og Thierry Omeyer satte barren højt – men det, Danmark leverede ved dette VM, var på et andet niveau.

For første gang nogensinde har et landshold præsteret et slutrunde-forløb, hvor der på intet tidspunkt var reel spænding om udfaldet. Danmark satte standarden fra første fløjt og gjorde det uden at være afhængige af en enkelt spiller.

Og det er netop her, det danske hold overgår tidligere storheder. Hvor Rumæniens storhedstid var bygget op omkring et system i en tid, hvor sporten var mindre udviklet, og hvor Sverige og Frankrigs dominans afhang af generationer med en håndfuld stjerner, har Danmark skabt en hel trup af verdensklassespillere.

At Danmark kunne præstere på dette niveau i den første slutrunde efter Niklas Landin og Mikkel Hansens farvel, gør præstationen endnu mere exceptionel. To af håndboldhistoriens største skikkelser har i over et årti været rygraden på det danske landshold, men i stedet for at opleve et generationsskifte med fald i niveau, har holdet taget et skridt op.

Simon Pytlick og Mathias Gidsel har for længst bevist, at de er verdensstjerner, men VM 2025 markerede en ny virkelighed: De er ikke bare verdensklasse – de er sportens nye referencepunkter. Emil Nielsen har på målvogterposten taget arven op efter Landin med en autoritet, der ellers kun ses hos sportens største. Og i bredden har Danmark spillere, der ville være superstjerner på ethvert andet landshold.

Der var ingen slinger i valsen. Ingen marginale sejre. Ingen øjeblikke af tvivl. Danmark vandt ikke blot – de dominerede.

Frankrigs Les Experts ændrede håndboldens fysik med deres eksplosive og taktisk disciplinerede spil. Sverige perfektionerede kollektivt samspil og taktisk intelligens. Danmark anno 2025 har taget det bedste fra begge skoler og løftet det til et niveau, vi aldrig har set før.

Det danske spil er en kombination af lynhurtige angreb, en bunnsolid defensiv og et målvogterspil, der matcher sportens største. Holdet evner at presse tempoet til et punkt, hvor modstanderne knækker, samtidig med at de taktisk kan justere og kontrollere kampen efter behov.

Den evne til at spille på flere forskellige måder – og gøre det bedre end alle andre – er det, der adskiller dette danske hold fra tidligere storhedstider.

Når historien om denne generation skal skrives, vil VM 2025 stå som kulminationen på den største magtdemonstration nogensinde. Men det mest skræmmende for konkurrenterne er, at det ikke ser ud til at være en enlig svale.

De etablerede stjerner er stadig unge, og nye talenter står klar i køen. Danmark har ikke blot skabt et storhold – de har skabt en ny æra.

Håndboldens fremtid har en ny reference: Danmark.

Byrådsmedlem fremviser dokumentation for falske anklager

0
Byrådsmedlem fremviser dokumentation for falske anklager

Danmarksdemokratens byrådsmedlem, Jonas René Jensen, har givet tilladelse til at dele, hvad han kalder, vigtige beviser, der tilbageviser påstandene om et dårligt arbejdsmiljø i Middelfart Kommune.

E-mails mellem Jonas René Jensen og borgmester Johannes Lundsfryd Jensen(S), viser, at der ikke er blevet oprettet nogen arbejdsmiljøsager i forvaltningens system, som involverer Jonas René Jensen eller andre byrådsmedlemmer.

I en række e-mails, som Jonas René Jensen har delt med Middelfart AVISEN, fremgår det, at den påståede arbejdsmiljøsag ikke eksistere i kommunens systemer. E-mailen er fra den 30. oktober 2024.

– Du kan godt få indsigt i, hvad der evt. er journaliseret om dig i arbejdsmiljøsager – altså hvor en medarbejder finder dig bruge et sprogbrug i tale eller skrift, der påvirker medarbejderen arbejdsmiljø negativt. Du får det hurtigst muligt, men der er også mange andre vigtige opgaver at varetage. Desuden skal der bruges en del tid på at vurdere, hvilke informationer, du har krav på, og hvilke du ikke skal have, skriver borgmesteren i e-mailen.

Den 5. november 2024 sendte borgmesteren endnu en e-mail, hvor han understregede, at der ikke var oprettet nogen arbejdsmiljøsager, men han fastholdt, at det var hans ansvar at varetage spørgsmål fra byrådsmedlemmer i en periode for at sikre et bedre arbejdsmiljø i forvaltningen:

– Som svar på dine henvendelser om arbejdsmiljøsager og journalisering kan jeg oplyse, at forvaltningen nu har gennemgået arbejdsmiljøsystemet. Der er p.t. ingen arbejdsmiljøindberetninger fra medarbejdere foranlediget af din eller andre byrådsmedlemmers ageren.

Ifølge Jonas René Jensen sker undervejs en af de mest kontroversielle beslutninger i sagen, da borgmesterens beslutter, at alle spørgsmål fra byrådsmedlemmer fremover skulle sendes direkte til ham. Denne beslutning blev bekræftet i en e-mail den 8. oktober 2024, hvor borgmesteren skriver:

– Jeg har besluttet, at alle spørgsmål fra Byrådsmedlemmer skal stiles til mig, og jeg vil svare efter bedste evne. Der blev spurgt til, om ændringer i kutymer kræver en politisk beslutning. Dette blev bekræftet.

Denne ændring i proceduren har skabt stor debat, da mange byrådsmedlemmer mener, at den politiske beslutning om at centralisere kommunikationen via borgmesteren hindrer effektivt arbejde og skaber unødvendig politisering af forvaltningens opgaver. Jonas René Jensen har kritiseret beslutningen og hævdet, at den ikke blev truffet på et formelt politisk grundlag, og at den reelt misbruger borgmesterens magtposition.

I en e-mail fra 5. november 2024 understregede Jonas René Jensen, at han ikke havde forventet at finde nogen arbejdsmiljøsager mod sig selv eller andre byrådsmedlemmer og udtrykte sin undren over borgmesterens udtalelser:

– Jeg er da glad for at høre at der ikke nogen arbejdsmiljøsager på mig eller andre byrådsmedlemmer. Og helt ærligt, det havde jeg nu heller ikke forventet, siger han i dag.

Jonas René Jensen har også anmodet om fuld indsigt i, hvordan forvaltningen har journaliseret kritiske spørgsmål fra byrådsmedlemmer. I en e-mail sendt den 8. oktober 2024, skriver han:

– Jeg vil gerne have fuld sagsindsigt i hvordan den her journaliserings praksis er i forhold til når noget stiller kritiske spørgsmål som mine fra byrådet af, siger han.

Emnet blev behandlet på et byrådsmøde mandag, hvor DanmarksDemokraterne og Enhedslisten fremsatte et forslag om at tilbagevise beskyldningerne om et dårligt arbejdsmiljø. Forslaget, der blev støttet af Jonas René Jensen og Lasse Schmücker, understregede, at der ikke var beviser for arbejdsmiljøsager mod nogen byrådsmedlemmer. På mødet blev det dog afvist med flertal, da borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og flere medlemmer af byrådet fastholdt, at ændringer i kommunikationen var nødvendige for at sikre et bedre arbejdsmiljø.

I forlængelse af byrådsmødet udtalte Lasse Schmücker, at han var skuffet over resultatet, da han mente, at de fremlagte beviser, herunder mails og aktindsigter, klart viste, at der ikke havde været nogen dokumenterede arbejdsmiljøsager. Selvom forslaget blev nedstemt, fortsætter debatten om, hvordan spørgsmål mellem byrådsmedlemmer og forvaltningen bør håndteres fremover.

AVISEN har efter byrådsmødet været i kontakt med Johannes Lundsfryd i forhold til ovenstående mails. Lundsfryd henviser i den forbindelse til byrådsmødet, hvor han sagde:

– Det er en sag, som hviler på et forkert grundlag, med en række tvivlsomme postulater, som er formuleret i et groft og mistillidsskabende sprogbrug. Og det er desværre ikke første gang. Som øverste daglige leder af forvaltningen og byrådet har jeg et ansvar for at skærme kommunens ansatte og byrådsmedlemmer bedst muligt mod den type kommunikation. Jeg har ikke hjemmel til at forhindre nogen i at være grove. Jeg har heller ikke hjemmel til at forhindre nogen i at kontakte medarbejdere og ledere. Men jeg kan selv påtage mig ansvaret for at besvare de henvendelser, der måtte komme. Det gør jeg for at minimere gener og risikoen for at skabe et dårligt arbejdsmiljø hos de pågældende medarbejdere og i byrådet. Det er mit ansvar. Og det tager jeg på mig.

– Alle byrådsmedlemmer har naturligvis stadig fri mulighed for at stille spørgsmål og for at få svar. I henhold til kommunalstyrelsesloven § 31, stk. 3, er borgmesteren øverste daglige leder af forvaltningen, hvilket blandt andet indebærer, at alle henvendelser fra byrådsmedlemmer som udgangspunkt skal foregå via borgmesteren eller med dennes samtykke. Borgmesterens beføjelser og ansvar som øverste daglige leder er udtrykkeligt fastsat i loven, og byrådet kan ikke gøre indgreb i det. Jeg vurderer på den baggrund, at det vil stride mod kommunalstyrelsesloven at vedtage forslaget og vil opfordre til – også af den grund – at stemme imod. Jeg vil desuden opfordre til at fokusere på politik og på resultater. Forslaget betragter jeg som et misbrug af byrådets tid, og det er ikke rimeligt at bringe byrådet i en position, hvor vi skal tage stilling til den slags beskyldninger, som forslaget er udtryk for.

FC Fredericias træningskamp aflyst pga. uvejr

0
FC Fredericias træningskamp aflyst pga. uvejr

FC Fredericia er i disse dage på træningslejr i Belek, Tyrkiet, hvor holdet forbereder sig til forårets kampe i NordicBet Ligaen. Under varmere himmelstrøg har spillerne haft mulighed for at finpudse formen og teste sig mod internationale modstandere.

En af disse kampe skulle have været mod ukrainske Oleksandriya, der aktuelt ligger nummer to i den hjemlige liga.

Men vejret i Belek satte en stopper for planerne. En kraftig omgang tordenvejr ramte området, hvilket gjorde det umuligt at gennemføre kampen. Klubben meddelte kort tid efter beslutningen:

– Efter nøje vurderinger af vejret blev beslutningen fra vores spillere og trænere, at kampen ikke var sikker at spille, lyder det fra FC Fredericia.

Vejrforholdene i det sydlige Tyrkiet kan i denne periode være ustabile, og klubben ønsker ikke at tage nogen chancer, når det gælder spillernes sikkerhed. Derfor blev kampen aflyst, selvom den ellers ville have givet værdifuld kamptræning mod en stærk modstander.

20-årig anholdt efter narkokørsel i Vejle

20-årig anholdt efter narkokørsel i Vejle

0
KRIMI. En ung mand blev sent fredag aften standset af politiet i Vejle, efter der opstod mistanke om, at han var påvirket under kørslen....