Regeringens beslutning om at nedlægge jobcentrene og skabe et nyt system for beskæftigelsesindsatsen har ikke imponeret SF’s formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget i Fredericia, Connie Maybrith Eden.
Eden er ikke overbevist om, at regeringens seneste skridt bringer de ønskede resultater, og hun ser det som et lille, men utilstrækkeligt skridt fremad.
– Ja, nu er der trods alt sket et lille skridt. Det ser ud, som om der er sket lidt, men vi har jo ikke set noget konkret endnu, og før vi kan reagere på det, skal vi se hvad de vil, siger Eden, der understreger, at regeringen længe har bebudet ændringer på området uden at kunne levere håndfaste resultater.
Eden er kritisk over for regeringens langsommelige proces og føler, at de ikke er blevet klogere på, hvad der konkret skal ændres.
– De har længe ventet på at få at vide, hvorfor de ikke er blevet klogere endnu, men forhåbentlig bliver det vist herinde, siger hun og henviser til, at ændringerne har været på tale i lang tid, men endnu ikke har ført til konkrete tiltag.
Når det gælder fremtidens beskæftigelsespolitik, er Eden fortsat forsigtig i sine forventninger, da hun ser regeringens udmeldinger som et forsigtigt forsøg på at ændre noget, der allerede har været længe undervejs.
– Det er jo noget, der er blevet bebudet nærmest fra starten, at det skulle fylde en hel del omkring jobcentret og beskæftigelsesområdet. Jeg tror, vi kan få noget på plads, inden der bliver valg for dem, siger hun med henvisning til, at regeringen på et tidspunkt havde lovet at løse problemerne på området, men uden at der er kommet noget konkret på bordet endnu.
Eden håber på en grundlæggende oprydning i den lovgivning, der fylder på området.
– Jeg håber, at man sløjfer al den lovgivning, der bare bliver rullet ud. I alle kommuner er det jo helt vildt, hvad der ligger af gamle lovgivninger, som der er små justeringer på. Og der er jo ikke noget værre end at få lov til at blive hængende i det, siger hun og understreger behovet for at rydde op i lovgivningen, så den ikke fortsætter med at hindre effektive og relevante tiltag på beskæftigelsesområdet.
Mens regeringen stadig er i gang med at forme sin politik på området, venter Eden og hendes kolleger i Fredericia på konkrete handlinger, der kan give borgerne de bedste muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet.
– Vi skal se, hvad der kommer ud af det. Vi håber på, at vi kan finde løsninger, der giver mening lokalt og hjælper de borgere, der har brug for støtte til at finde vej til arbejdsmarkedet, afslutter Eden.
formand for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget i Middelfart Kommune, Morten Weiss-Pedersen (C), ser en række muligheder i regeringens forslag om at ændre jobcentrenes struktur, selvom han også erkender, at der er en række udfordringer, der skal adresseres.
For Weiss er det afgørende, at reformen ikke blot bliver en spareøvelse, men at det samtidig giver bedre mulighed for at hjælpe de borgere, der har brug for støtte.
– Jeg synes på en eller anden måde, at der også er noget positivt i det, siger Weiss-Pedersen om regeringens udmelding.
Han ser en mulighed for at fjerne en hel del standardiserede samtaler og kun beholde dem, der er nødvendige som kontrol.
– Det giver selvfølgelig også mulighed for at tage lidt mere personligt hensyn til den enkelte, forklarer han og peger på et konkret eksempel, hvor en borger, der havde et svært problem, ikke mødte op til et møde, men i stedet for straks at sanktionere ham, blev hans sociale situation forbedret, hvilket gjorde hans situation lettere at håndtere.
Weiss-Pedersen er generelt positiv overfor de muligheder, reformen giver for at gentænke, hvordan man arbejder med de ledige.
– Jeg synes, det er en fantastisk mulighed, hvor vi kan gentænke hele den måde, vi arbejder med at aktivere folk, inden de er ude, siger han og understreger, at reformen giver mulighed for at engagere de unge og hjælpe dem med at finde deres vej, i stedet for blot at være passive.
– I stedet for bare at sidde og være passive og surmulende, så er det en god nyhed, siger han og henviser til den store potentiale, der ligger i at give flere mennesker en chance.
Der er dog også kritiske aspekter, som han anerkender. Reformen kan nemlig også betyde, at de borgere, der har mere komplekse problemer som sociale udfordringer eller behov for omkvalificering, risikerer at blive overset.
– Vi skal sikre, at vi ikke kun fokuserer på dem, der har mere dybtliggende problemer, men også dem, der måske har brug for omkvalificering eller har sociale problemer, siger Weiss-Pedersen.
Han ser derfor en stor opgave i at finde en balance, så ikke kun de “lettere” sager bliver behandlet. Samtidig er Morten Weiss-Pedersen dog klar over, at der er meget på spil, både økonomisk og for de mennesker, systemet skal hjælpe.
– Jeg har fundet ud af, at der er 2,4 millioner samtaler om året, siger han og understreger, hvor stor en mængde ressourcer der allerede bruges på standardiserede møder.
– Hvis man nu kunne frigøre det, så vil det jo gøre systemet mere effektivt og give mere plads til de mennesker, der virkelig har brug for hjælp, forklarer han.
Selv om reformen skal sikre, at det bliver muligt at hjælpe de ledige bedre, er der stadig meget, der skal afklares. En af de centrale bekymringer er, hvordan reformen vil påvirke kommunernes økonomi.
– Med 3 milliarder kroner på spil, er der virkelig noget at tage højde for, siger Weiss-Pedersen og understreger, at det er vigtigt, at reformen ikke blot bliver en økonomisk besparelse, men at det stadig giver mulighed for at hjælpe dem, der har brug for det.
Weiss-Pedersen ser frem til at følge udviklingen tæt og vil aktivt engagere sig i de kommende diskussioner og beslutninger, da han mener, at det er afgørende for både Middelfart og den bredere politiske scene at sikre, at de ændringer, der implementeres, ikke kun er økonomisk forsvarlige, men også gavner de borgere, som reformen er beregnet at hjælpe.
– Vi aftalte faktisk på et udvalgsmøde igår, at lige så snart vi har reformteksten, så sætter vi os ned og bruger det selv for at finde ud af, hvordan vi her nedefra kan forholde os til det her område, afslutter han, idet han ser frem til at få mulighed for at arbejde med de konkrete ændringer, så Middelfart kan tilpasse sig de nye krav på en måde, der gavner både borgerne og kommunen.
Den hjertestarter, der tidligere på ugen blev stjålet fra Sct. Knuds Skole & Børnehave i Fredericia, er nu kommet tilbage. Skole- og institutionsleder Joachim Grundtvig bekræfter, at den igen er på sin plads.
Hjertestarteren, der har været brugt flere gange i akutte situationer, forsvandt for få dage siden, hvilket skabte stor bekymring. Joachim Grundtvig opfordrede dengang alle, der havde set eller hørt noget, til at melde sig.
Omstændighederne omkring, hvordan den er kommet tilbage, er endnu ikke helt klare, men skolen glæder sig over, at den igen kan være en del af beredskabet.
Regeringens udspil om at nedlægge jobcentrene har skabt stor debat, og i Fredericia har politikerne nu begivet sig ud i at overveje, hvad ændringerne kommer til at betyde lokalt.
For medlem af Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C) er det centralt, at man ikke erstatter ét bureaukrati med et andet, når jobcentrene afskaffes.
– Når man nedlægger noget, skal vi være meget opmærksomme på, at vi ikke erstatter det med noget nyt, som er rent og demokratisk, siger Kirsten Hassing og henviser til erfaringerne med jobcentrene.
– Det, vi har set på jobcentrene, er, at når man har forsøgt at ændre reglerne, bliver det erstattet med noget nyt, tilføjer hun.
Hun peger på, at det i årevis har været en fejlslagen strategi på beskæftigelsesområdet, hvor antallet af regler og kontrol er vokset:
– Der er bare kommet flere og flere regler, og det er blevet så kontrolstyret, og der er meget, meget snævre rammer for medarbejderne at agere i. Der er slet ikke den frihed til at forholde sig til det, siger Kirsten Hassing.
Hassing er positiv overfor, at regeringen nu ønsker at give mere frihed til de lokale medarbejdere.
– Der skal virkelig være større frihed for medarbejderne og lederne til at arbejde inden for det her område, siger hun og tilføjer, at hun ser det som en god mulighed for at skabe et mere fleksibelt system. Men hun forholder sig skeptisk over for, om de nye ændringer vil føre til et nyt bureaukrati.
– Jeg bliver skeptisk over for – eller i hvert fald vil afvente nærmere – om medarbejderne ikke bliver erstattet af et nyt bureaukrati. Nej. For det, vi har erfaret på beskæftigelsesområdet, er, at hver gang man har lavet omorganiseringer, er det blevet erstattet af et nyt bureaukrati. Og det håber jeg ikke bliver tilfældet her, siger Hassing.
Den konservative politiker understreger vigtigheden af, at ændringerne tager hensyn til de specifikke udfordringer, Fredericia står overfor.
I Fredericia har vi nogle udfordringer, som vi har brug for at arbejde med. I andre kommuner har de måske andre udfordringer. Det synes jeg er vigtigt,” siger Hassing, som håber, at kommunerne får mulighed for at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til lokale behov.
Hassing ser også fleksjob som en vigtig del af løsningen for at få flere borgere på arbejdsmarkedet.
– Vi skal sørge for at få sat fokus på fleksjob, så vi får sikret, at alle dem, der kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet, får muligheden for det. Og selvom det kun er få timer, er det rigtig vigtigt, understreger hun.
Selvom Hassing ser de positive aspekter i regeringens udmelding, er hun samtidig bekymret for de langsigtede konsekvenser.
– Jeg tænker, det er en mulighed for at skabe noget nyt, hvor vi får et nyt fokus på, hvad jobcentrene egentlig skal gøre. Jeg tænker, at det positive i det er, at man får gjort op med noget gammeldags, siger Hassing og tilføjer, at hun håber, at de nødvendige ændringer ikke vil føre til et nyt system, der ikke er tilpasset borgernes behov.
Med regeringens ændringer på vej, venter Hassing og hendes kolleger i Fredericia på mere information om, hvordan det konkret vil påvirke kommunens beskæftigelsesindsats.
– Jeg har både en holdning til arbejdsmarkeds- eller beskæftigelsesindsatsen, men jeg har også en holdning til organiseringen, siger Hassing og understreger, at det er vigtigt, at man tager sig tid til at forstå de konkrete implikationer, før man træffer endelige beslutninger.
Sydøstjyllands Politi måtte natten til lørdag rykke ud til to episoder i nattelivet i henholdsvis Vejle og Kolding. En 21-årig mand i Vejle skabte uro i gadebilledet, mens en 39-årig mand i Kolding er sigtet for vold mod en dørmand.
Råbte og skabte uro i Vejle
Den første hændelse fandt sted klokken 02.04 på Dæmningen i Vejle, hvor en 21-årig mand råbte og skreg efter forbipasserende. Ifølge vagtchef Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi fortsatte han også med at råbe ad betjentene, da de ankom til stedet.
– Han går ude på offentlig vej og råber og skriger nede i nattelivet efter forbipasserende. Politiet kommer frem, og han får også råbt ad politiet og ønsker ikke at efterkomme politiets anvisninger, siger vagtchefen.
Manden blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kan nu se frem til en bøde, oplyser vagtchefen yderligere.
Slåede dørmand på Old Irish
Senere på natten, klokken 04.09, måtte politiet igen rykke ud – denne gang til Old Irish Pub på Jernbanegade i Kolding. En 39-årig mand, der havde sat sig til at sove på beværtningen, blev vækket af en dørmand, som bad ham om at forlade stedet.
– Da dørmanden tager fat i ham for at få ham ud, vender han sig om og slår dørmanden, fortæller Thomas Kiær.
Manden blev kort tid efter anholdt og sigtet for vold. Ifølge vagtchefen er der nu oprettet en sag mod ham, og han kan forvente en videre retslig behandling.
Karsten Byrgesen, den nuværende løsgænger i Fredericia Byråd, har haft en lang og til tider turbulent politisk karriere. Efter at være blevet valgt til byrådet i 2017 for Dansk Folkeparti, har Byrgesen navigeret gennem flere politiske udfordringer.
Byrgesen blev valgt for DF i 2017, men meldte sig kort tid efter at være blevet valgt ind ud af partiet efter interne stridigheder. Det fik ham efter nogle år til at melde sig ind i Nye Borgerlige, hvor han var medlem frem til 2024. I sommeren 2024 forsøgte Karsten Byrgesen at tilslutte sig Moderaterne med henblik på at fortsætte sin politiske rejse i byrådet, men dette forsøg blev siden droppet, og han står nu som løsgænger – en position han har haft før.
I den nuværende byrådsperiode har Byrgesen valgt at fortsætte som uafhængig, men han slår fast, at han har tænkt sig at stille op til kommunalvalget i november 2025. Dog er det stadig uklart, hvilket parti han vil stille op for – eller om han vil fortsætte som uafhængig kandidat.
– Jeg har den linje, som jeg kommer til at køre de næste fire år også. Og når jeg er klar, så melder jeg det ud, siger Byrgesen og understreger, at han har en plan for fremtiden.
Han afslører dog ikke nærmere detaljer om denne plan eller hvilket parti, han på sigt vil tilslutte sig, hvilket holder hans fremtidige politiske retning åben. Karsten Byrgesen understreger, at det vigtigste for ham lige nu er at sikre, at han stiller op sammen med et hold af kandidater, som han håber vil være kendt i Fredericia.
– Jeg vil stille op med en plan, så vi er flere kandidater, der stiller op. Kandidater, som vil være kendt i Fredericia, siger Byrgesen.
Hans intention om at samle et hold af kandidater, der kan støtte hans politiske vision, indikerer, at han ønsker at få en bredere opbakning, når han til sidst melder ud, hvad hans præcise politiske tilhørsforhold bliver. Men spørgsmålet om, hvornår han er “klar”, forbliver åbent. Byrgesen er ikke villig til at binde sig til en tidsramme, og han understreger, at det er noget, han vil meddele, når han føler sig parat til det.
– Når jeg er klar, så melder jeg det ud, siger han med et smil, og på den måde holder han sine fremtidige politiske planer tættere på kroppen.
Hvad fremtiden byder på af parti for Byrgesen forbliver derfor uvis, men sikkert er det, at han er finde på stemmesedlen til kommunalvalget i Fredericia.
Bent Frandsen fylder 70 år i dag den 8. februar 2025. I den anledning har vi mødt erhvervsmanden og den musiske ildsjæl, som har haft en markant indflydelse på både erhvervslivet og kulturlivet i Middelfart og Fredericia. Livet har dog ikke kun været en fest. Bent Frandsen mistede sin mor på sin 4-års fødselsdag.
Fra en tid som DJ på det velkendte diskotek Gaslight til sin rolle i opbygningen af Rock Under Broen og hans fortsatte engagement i Restaurant Marsvinet, Middelfart Jazzfestival og meget mere, har Bent Frandsen været en drivkraft bag mange store initiativer. Men livet har ikke altid været lige let, og i dette interview deler han sin personlige historie om opvækst, lederskab og passion for musik og fællesskaber. Det er en fortælling om at finde sin vej i livet, tage chancer og skabe noget, der betyder noget for andre.
Bent Frandsen har nemt til latter, og når han træder ind ad døren er det med et varmt smil, en latter over en hurtig kommentar og et solidt håndtryk. Middelfarteren har i mange år været en markant figur inden for både erhvervsliv og kulturliv. Men bag de mange succeser gemmer der sig også en barndom, der har formet ham på en måde, der ikke altid har været let at håndtere. Han mistede sin mor på sin 4-års-fødselsdag.
– Hvis vi springer tilbage til den helt tidlige, spæde barndom, så tror jeg faktisk, at jeg blev dannet meget af, at min mor døde på min fireårs fødselsdag. Jeg har haft en rigtig god far. Jeg har været rigtig glad for ham. Men der var ingen kærlighed som den, en mor kan give. Det var bare sådan, det var. Og det der med mig, Bent Frandsen og følelser, det har været meget svært. Det er først i de senere år, efter jeg fik en ny kone, at jeg har formået at tale om alt det, jeg brændte inde med. “Kom da ud med det i stedet for?” sagde hun. Så mange mennesker siger jo også om mig, at de kan mærke, at jeg med alderen er blevet blidere end jeg nogensinde har været før, fortæller Bent Frandsen, slår en latter op.
Selvom han manglede kærligheden fra en mor, så var faren på sin vis stadig en inspiration.
– Jeg lærte dog en ting hjemmefra: Lederskab og det at være selvstændig. Min far var postmester i Middelfart. Han var den der traditionelle far-rolle for den tid. Jeg har bare manglet min mor. Det er for at sige det lige ud. Der er ingen hemmelighed i det, fordi jeg fortæller alle det, jeg fortæller dig nu, at min far fik det, man dengang kaldte en husbestyrerinde, som senere også blev gift med min far. Men det var mange år efter. Og det var nok mere rent taktisk, at hun kunne få min fars pensioner, hvis han gik bort. Hun har bestemt aldrig været min mor. Hvad skal jeg så sige? Hun var altså en husbestyrerinde. Længere er den ikke, siger Bent Frandsen.
I Bent Frandsens ungdom var det fodbold, der dominerede livet, men det var også i ungdommen, at hans interesse for musik begyndte at spire. Han flyttede til Fredericia, og fandt hurtigt vej til diskoteket Gaslight, hvor han som DJ Benzon skabte fest og begejstring. Denne tid markerede begyndelsen på hans store kærlighed til musikken, en passion der senere også skulle føre ham ind i nye eventyr, som han aldrig havde forestillet sig.
– Men barndoms- og ungdomslivet gik med fodbold. Fodbold og mere fodbold. Det var Middelfart og fodbold, der var mit et og alt i de år. Jeg flyttede senere til Fredericia, det var ret tidligt, at jeg flyttede. Jeg endte i en periode med at være DJ på det kendte diskotek Gaslight i Fredericia. Jeg var der faktisk 8-9 år. Jeg blev kendt som DJ Benzon. Det er egentligt her, jeg fik en stor kærlighed til musikken. Den begyndte at blive noget for mig. Det med at skabe og udvikle fester, det var lige mig, siger han husker, at han blev sat til at arrangere firmafest.
– Senere blev jeg ansat hos ABB i Fredericia, og jeg var der i 25 år. I den periode blev jeg også udpeget som en af dem, der skulle være med til at lave firmafester. Og der kunne man jo få lov til at købe noget musik ordentligt ind. Der er vi i 70’erne og 80’erne. Det var skægt, husker han og smiler igen.
Musik spillede nu en større rolle. Det har altid været en vigtig drivkraft for Bent Frandsen, og hans første møde med koncertarrangementer kom, da han fik et spændende tilbud fra Bent Ove Hansen. Det var starten på en ny rejse, hvor de både skulle opbygge koncerter og skabe magi i samspil. Denne rejse førte til både store udfordringer og triumfer, hvor frøene til den succes, de senere skulle opleve med “Rock Under Broen,” blev sået.
– Bent Ove Hansen tog fat i mig. Han talte om at lave indendørskoncerter. Ja, rock’n’roll! Jeg kunne lave strømmen, og pludselig var jeg en del af koncertsetuppet. Jeg blev bidt af det. Det husker jeg tydeligt. Han sagde senere, at vi skulle have Kim Larsen ned og spille på parkeringspladsen. Det drillede lidt første gang, fordi det regnede, og det blev næsten aflyst, men det var ligesom opstarten på at være med til at lave nogle koncerter, siger Bent Frandsen og husker tilbage:
– Jeg troede, at det var gået skidt, men Bent Ove sagde, at det var gået skide godt. Senere, i 1989, havde han fået endnu en idé om at lave noget udendørs, vi skulle kalde det “Superkoncert.” Tre navne blev hyret ind, og jeg tror, vi tog 80 kroner for billetten. Jeg var den praktiske gris, der stod for hele pladsen og alle el-installationer. Jeg var på det tidspunkt ikke bestyrelsesmedlem, men jeg var med i alt, sammen med Bent Ove Hansen.
Og så var der tiden med lokal-tv, tv-bingo og mere musik.
– I samme periode red jeg med på lokal-tv-bølgen. Det var både i Fredericia og Middelfart. I fodboldklubben MG & BK endte jeg med at lave TV-bingo. Der skete virkelig noget i den tid. Jeg kom senere med i bestyrelsen omkring Rock Under Broen. Jeg lærte utrolig meget i denne periode. I starten af 1990 og frem mod 1991 lavede vi koncert om sommeren. Det gik sgu ikke særlig godt. Vi var simpelthen ramt af dårligt vejr, og alt muligt andet. Der var derfor ikke penge til at betale de forskellige underleverandører. Vi tog ud til Albani Bryggerierne og fortalte dem, at vi ikke kunne betale. Men vi troede på konceptet og ville fortsætte. Vi fik dem til at afstå for pengene, men de skulle være med året efter. Og det sagde de så: “Jamen, det var helt okay, hvis de så kunne fortsætte med at være med, og det kunne de selvfølgelig”, husker han.
Rock Under Broen blev skabt
– Min arbejdsplads ABB fik heller ikke dækket alle elinstallationer, men der blev vi så enige om, at det kunne man jo afdrage over nogle år med fortjensten fra indendørskoncerterne. Så vidt jeg lige husker, så var det allerede den første vinter, at de fik de penge tilbage igen. Så er det egentlig bare kørt slag i slag fremad, og er blevet en større og større succes. Men en dag skulle det være Danmarks største én-dags-koncert, og det var blev også, fordi der var ikke steder, hvor der kom så mange mennesker og havde så mange kunstnere, som vi havde. Vi skabte Rock Under Broen, som mange kender den festival, siger Frandsen.
Det gik så godt at folk valfartede til koncerterne.
– Det var sjovt, det må jeg sige. Jeg har virkelig nydt det, selvom der også blev knoklet igennem og kæmpet. Vi fik store udenlandske navne til at gæste Middelfart. Det var måske nogle gamle slagere som Smokey, Deep Purple og så videre, men det fik folk til. Konceptet var ganske udmærket, sammen med Shu-bi-dua og Kim Larsen gik alt op i en højere end, fortæller han.
Ude og inde af Rock under Broen-regi og 16 millioner på 24 timer
Bent Frandsen var egentlig færdig med Rock Under Broen, da der blev sendt bud efter ham igen. Med økonomiske udfordringer i bagagen blev der samlet et hold, der skulle genrejse festivalen, og det tog fart.
– Jeg var egentlig stoppet. Men så kom Claus Hansen til til mig. Han var formand for MG & BK på det tidspunkt. Han sagde: “Bent, du er simpelthen nødt til at give det nogle år igen.” Hvilket jeg gjorde. Jeg kom tilbage og så kørte det ellers, og det var fantastisk. Vi satte et godt hold. Senere kom Peder Zederkof og jeg på den idé, at vi ville prøve at lave en 3-dages festival. Men så kom coronaen. Det var fandme træls. Vi havde mange store ting i støbeskeen. Vi havde lige præsenteret en kontrakt med Aerosmith, og året før havde jeg fået lavet en kontrakt med Rolling Stones, hvor jeg, som formand, indenfor 24 timer skulle skaffe 16 millioner, hvilket var 50 procent af beløbet, vi skulle betale. Der var Middelfarts erhvervsliv klar, altså de var på med det samme, siger Bent Frandsen.
16 millioner? Hvordan skaffer man sådan et beløb på 24 timer?
– Det lagde fire virksomheder lige, de var fire gode mennesker, der lagde 4 millioner hver. Men så kom det skide corona, og så nåede vi det ikke. Det blev ikke til noget. Men jeg har gemt kontrakten, fordi jeg er sgu stolt af, at det kunne lade sig gøre at få lov til at lave Rolling Stones i Middelfart, siger Bent Frandsen.
Imens blev Rock Under Broen en kæmpe millionsucces, og det var også en stolt formand, der gav stafetten videre.
– Vi kom stærkt tilbage efter coronatiden, og folk tog rigtig godt imod Rock Under Broen det første år efter coronakrisen. Peder Zederkof og jeg enige om at sige, at nu skal vi prøve at lave den der festival. Det var ikke alle, der syntes, at det var en god idé, fordi det gav også mere arbejde. Hvor Rock Under Broen normalt har givet godt 3,5 millioner kroner i overskud, hvilket alle var super tilfredse med det første år – men så prøver man med en 2-dages festival, og så laver man over 8 millioner! Så var man stolt ved at give stafetten videre, siger Bent Frandsen.
Det var den rigtige beslutning at lave festivalen over flere dage. Det gav nemlig flere midler i kassen, og så var det bare sjovt, slår Bent Frandsen først.
– Alle kunne se, at det var det rigtige. Året efter lavede Rock Under Broen et endnu større overskud. 9 millioner, og hvad de har lavet i 2024, det er åbenbart lidt hemmeligt, det er ikke kommet ud, men jeg er overbevist om, at det ligger op i samme niveau, siger Bent Frandsen.
Startede eget selskab
Bent Frandsen er også historien om en erhvervsmand, der kæmpede mod de store i starten af sit liv som selvstændig. Det var dog ved et tilfælde, at han blev selvstændig, for han havde regnet med at lade sig pensionere hos ABB FuelTech, men sådan skulle det ikke gå.
– Jeg havde oprettet en af ABB’s specialafdelinger, som hed FuelTech. Den udviklede sig så godt, at vi både var i Danmark, Norge og Sverige, men på det tidspunkt kom der så en ny ledelse i ABB, som sagde, “Jamen, det her må lukke,” og FuelTech bygger jo tankstationer og olieanlæg, og det syntes man ikke fra den øverste ledelse, at det lå ret godt inde i ABB-regi, som var et elektrikerselskab. Så de kom til mig og sagde, at jeg skulle få det solgt. Det var mit livsværk. Normalt kan jeg godt lide at eksekvere, men her skulle jeg ikke nyde noget. Så må jeg blankt erkende, at jeg ikke gjorde noget ved det. Overhovedet ikke. Fordi det gik sgu skide godt. Og jeg havde den helt klare tro, at de fyrede mig ikke, siger Frandsen.
– Men det gjorde de. De fyrede mig. Selskabet fik en ny direktør, og han mente, at jeg ikke magtede at sælge det, så jeg måtte ud. Det er sgu mærkeligt, for jeg synes ikke, vi skulle sælge. De sagde direkte til mig: “Du formår ikke at sælge det, fordi du har hjertet med”. Sådan sagde de og slog fast, at det skulle jeg ikke have. Det var sådan set fair nok, at de sagde farvel til mig. De fik det da også solgt lige efter, men der var altså ikke plads til mig. Det hørte jeg ret hurtigt, fortæller Bent Frandsen.
Så kimede telefonerne, og det gik rigtig stærkt. Fra 0 til fuld fart, og benzinkongen fra Vejle var klar til at bakke op.
– Mine leverandører hos ABB begyndte at kime mig ned. Fabrikkerne ringede. De sagde til mig: “Du skal starte op selv, vi er klar.” De ville også betale for opstarten. Jeg skulle bare gå i gang. Jeg sagde, at jeg ville tænke over det, men der gik ikke længe, så startede vi selskabet, og det har udviklet sig vildt siden. ABB solgte sin afdeling til nogle svenskere, men de endte med at gå konkurs. Det førte også til, at jeg måtte igennem et retsforløb, fordi de mente, at jeg havde overtrådt en masse regler, men det havde jeg ikke. Jeg havde nemlig ingen klausul – og det var kunderne og leverandørerne selv, der henvendte sig til mig. De ville handle med personen – med mennesket Bent. Så det var sådan, det var, siger Frandsen og fortsætter:
– Jeg kom i kontakt med Olaf Haahr. Han sagde til mig, “at nu er ABB de store, og de er efter dig. Jeg er også den lille, og de store benzinselskaber er efter mig. Skal vi ikke arbejde sammen?” Det var kommet Haahr for øre, at ABB ville tromle mig, den lille mand. Han sagde til mig, “Bent, du provokerer de store, og jeg provokerer også de store olieselskaber. Jeg tror, at vi vil matche rigtig godt sammen, og jeg har en idé”. På det tidspunkt havde Olaf Haahr lige solgt sin forretning, men han ville bygge en ny kæde, og der ville jeg få lejlighed til at tegne, designe og tænke det nye koncept i vores FuelTech-forretning. Det gik pissegodt. Det har jeg arbejdet med, indtil jeg solgte det til min søn. Men det var sgu sjovt. I dag samarbejder vi i øvrigt med alle olieselskaber, men vi må se, hvad fremtiden bringer der. Politikerne vil en anden vej, så vi skal have flere ben at stå på. Men mon ikke der sker noget.
I samtalen over kaffen, vender vi flere gange tilbage til musik, koncerter det at skabe noget sjovt. Det fylder meget i Bent Frandsens liv. Hans telefon ringer med alarmlyd, imens vi taler. Det er bookere og mennesker, der spørger til koncerter, men det arbejde betyder ikke, at Bent Frandsen sidder på skødet af de kendte kunstnere.
– Det giver mig et eller andet kick, når ting lykkes. Det er der slet ingen tvivl om. Og langt det meste af det, jeg har været med til at lave, er lykkes. Selvfølgelig har vi lavet nogle fejl og underskud indimellem. Men langt det meste er lykkes. Og det har givet mig et eller andet kick. Det der med, at folk tror, at jeg været tæt på kunstnerne, det har jeg altså ikke, fordi det har jeg ikke haft tid til. Det var egentlig mere at lave festede, der havde min interesse. Og det tror jeg, hvis du spørger andre udbydere af musik i dag – ja spørg Ulrich (Ulrich Nicolaisen fra EventC), han sidder heller ikke tæt på kunstnerne, men han nyder at skabe og udvikle et koncept og en fest for andre mennesker, fortæller Bent Frandsen og tilføjer:
– Det med at sætte op. Det med fællesskabet. Det med at skabe og det med at se det lykkes, det er helt unikt, og en fed følelse.
Bent Frandsen har boet i Fredericia og Middelfart, og han nyder stadig at besøge Fredericia samt tænke på tiden, hvor han byggede hus i Erritsø, men Middelfart er hans hjem.
– Jeg kan ikke sige noget ondt om Fredericia. Det er en fed by, og der er sket meget gennem årene, men jeg fandt mig bare nok aldrig til rette. Da jeg vendte retur til Middelfart var jeg hjemme. Der var trygt, og jeg kender folk. Men det hænder da, når jeg besøger Fredericia, at folk kan huske mig og hilser. Jeg tænker tit, at det må være fra min tid som DJ på Gaslight. Det var meget sjovt.
Bent Frandsen fejrer sin 70-års fødselsdag i aften på Restaurant Marsvinet for familie og venner. Det er også i dag, han fylder år. Og netop Marsvinet er en af hans nuværende passioner.
– Det startede faktisk med, at Claus Hansen havde en idé om, at han ikke ville være bankdirektør mere, men i stedet være restauratør. Det endte senere med Restaurant Marsvinet, hvor vi var en gruppe erhvervsfolk, der gik sammen om at lægge nogle penge. Vi ville skabe noget, der matchede alle aldre, og der matchede Restaurant Marsvinet perfekt. Til setuppet skabte vi intimkoncerter, og det var og er bare fedt. Mange spørger også, hvordan vi kan få store navne til et sted, hvor der kan være 120 mennesker. Men netværket går tilbage til min tid i Rock Under Broen, indendørskoncerterne og så videre. Jeg har et godt netværk fra den tid, hvor jeg kender rigtig mange bookere. Det betyder også, at jeg får fat i kunstnere, der måske skal prøve et koncept af, og der fungerer Marsvinets rammer perfekt, slutter Bent Frandsen.
Til Bent Frandsens CV hører et væld af koncerter og frivillighed. Han løftede også jazzfestivalen i Middelfart, der var økonomisk presset. Han brænder for musikken og for Middelfart. I dag fylder han 70 år.
Regeringens udspil om jobcentrenes fremtid, der skal føre til en mere strømlinet og mindre bureaukratisk struktur, har vakt opmærksomhed og bekymring i kommunerne. Ifølge Mette Heidemann, der er direktør for beskæftigelse og velfærd i Fredericia Kommune, er der flere elementer i regeringens forslag, der både er lovende og bekymrende.
Heidemann peger på, at en af de mest markante ændringer, som regeringen foreslår, er en reduktion i antallet af mundtlige møder og en generel nedskæring af proceskrav.
– Det beskæftigelsesministeren har meldt ud, og som jeg kan se, er der et par andre regeringsministre, der også har været ude og tale om, det ser ud til, at man på længere sigt følger ekspertudvalgets anbefalinger. Der kommer færre mundtlige møder i jobcenteret og færre proceskrav, forklarer Heidemann.
Dette vil, ifølge hende, kunne skabe et system, der er mindre byrdefuldt både for de ansatte og for borgerne, der står overfor det.
– Hele ideen om at gøre systemet mindre bureaukratisk og mere fleksibelt synes vi er rigtig positivt, og vi ser frem til, at det kan blive en del af den fremtidige løsning, fortsætter Mette Heidemann.
Den langsigtede vision om færre processer og møder kan, ifølge Heidemann, hjælpe med at gøre beskæftigelsessystemet mere effektivt og fokuseret på at hjælpe borgere hurtigere og med mindre administrativt besvær. Men på trods af de positive elementer, er der også store bekymringer knyttet til regeringens planer, særligt når det kommer til de økonomiske konsekvenser. Heidemann understreger, at de foreslåede besparelser på 3 milliarder kroner, som skal opnås ved omstruktureringen af jobcentrene, giver anledning til alvorlige bekymringer.
– Det, der er den store bekymring, er besparelsen. Der skal jo spares 3 milliarder, og vores andel af det er jo et væsentlig, siger hun.
For Heidemann og hendes kolleger i kommunerne er det uklart, hvordan disse besparelser vil blive håndteret i praksis.
– Det er svært at vide endnu, hvad det kommer til at betyde, for der er ikke kommet et konkret udspil, eller noget at forholde sig til, siger hun.
Mette Heidemann. Arkivfoto.
Uvisheden omkring, hvordan besparelserne vil påvirke de konkrete arbejdsopgaver og de ansatte i jobcentrene, skaber en usikkerhed, som gør det vanskeligt for kommunerne at planlægge fremtidens beskæftigelsessystem. Heidemann påpeger, at en af de største udfordringer ved lukningen af de nuværende jobcentre vil være at finde ud af, hvordan man fortsat skal kunne levere den nødvendige støtte til borgerne.
– Man skal jo blandt andet også forholde sig til, at borgerne forsvinder jo ikke. Så hvad gør vi, når vi nedlægger jobcenteret? spørger Heidemann, og henviser til den grundlæggende udfordring ved at ændre på et system, der har været grundstenen i beskæftigelsesindsatsen i mange år.
Særligt for de borgere, der i øjeblikket er afhængige af støtte fra jobcentrene, vil de kommende ændringer kunne skabe usikkerhed om, hvorvidt de vil modtage den nødvendige hjælp. Heidemann understreger, at det ikke kun er medarbejderne i jobcentrene, der skal tilpasses de nye regler, men i høj grad også de borgere, der allerede står overfor udfordringer i deres arbejde eller beskæftigelse.
– Det er især for borgerne, at vi skal sikre, at der ikke bliver skabt unødig usikkerhed, siger hun.
Mens der er opbakning til ideen om at reducere bureaukratiet, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål om, hvordan det økonomiske overskud vil påvirke kvaliteten af den hjælp, som borgerne får. Heidemann afslutter med at understrege, at Fredericia Kommune vil være klar til at handle, så snart der kommer konkrete retningslinjer.
– Lige så snart vi ved noget, så melder vi det ud, siger hun og tilføjer, at kommunen fortsat er indstillet på at tilpasse sig de nye krav og ændringer, men at det vil kræve tid og klarere informationer for at sikre, at borgerne fortsat får den nødvendige støtte.
Regeringens udspil er således et skridt mod en mere fleksibel og mindre bureaukratisk beskæftigelsesindsats, men samtidig rejser det spørgsmål om, hvordan besparelserne vil påvirke den støtte, som borgerne modtager, og hvordan kommunen kan sikre, at alle får den hjælp, de har behov for.
Der var aldrig tvivl om styrkeforholdet, da Fredericia Håndboldklub fredag aften tog imod Sønderjyske i Middelfart Sparekasse Arena. Med en stærk præstation fra start til slut sikrede FHK sig en komfortabel 32-26-sejr og fik dermed revanche for nederlaget i pokalkvartfinalen tidligere på sæsonen.
For FHK var det første kamp efter vinterpausen, og holdet gik ind til opgøret med en forstærket trup. Sebastian Henneberg var tilbage efter sin lange skadespause, og i målet var Thorsten Fries igen kampklar efter sin skade i november. Hos Sønderjyske var situationen en anden. Holdet måtte undvære deres hollandske VM-keeper Matthias Rex, og Sebastian Augustinussen, der ellers var med på holdkortet, kom aldrig på banen.
FHK-træner Gudmundur Gudmundsson havde foretaget en bemærkelsesværdig ændring i startopstillingen ved at give Jonas Kruse chancen som playmaker i stedet for William Moberg. Det var Kruse, der åbnede scoringen, mens Thorsten Fries i den modsatte ende tog hul på en kamp, hvor han skulle spille en afgørende rolle.
De første minutter var præget af højt tempo og mange mål. Efter ni minutter var stillingen 4-4, men derfra begyndte FHK at trække fra. Fries reddede først et straffekast fra ligatopscorer Nicolaj Jørgensen, og da Jørgensen fik en ny chance to minutter senere, var resultatet det samme. Sønderjyske måtte ændre taktik, og Patrick Volz overtog straffekastansvaret. Han scorede på sit første forsøg, men på det næste blev også han grebet ud af Fries, der leverede en af sine bedste præstationer i sæsonen.
Mens Sønderjyske kæmpede for at finde en løsning på Fries, skiftede Gudmundsson flittigt ud i bagkæden for at finde den rette balance. Reinier Taboada og Mads Kjeldgaard blev forsøgt på venstre back, mens Anders Martinusen og Kasper Palmar skiftede på højre back. Det var dog stadig Kruse, der styrede spillet bedst.
Med tre minutter til pausen fik kampen et dramatisk vendepunkt. Sønderjyskes forsvarsgeneral Jacob Bagersted modtog sin tredje udvisning og blev dermed vist ud med rødt kort. FHK udnyttede overtallet optimalt og gik til pause foran 15-10.
Fredericianerne kom blæsende ud fra pausen. Fire minutter inde i anden halvleg øgede Kasper Palmar føringen til 18-11, og det lignede en tidlig afgørelse. Men Sønderjyske nægtede at give op. Gæsterne ændrede forsvarsstrategi og sendte tyske Lucas Rehfus frem i et offensivt 5-1-forsvar. Det skabte uro i FHK’s angreb, hvor William Moberg blev sat ind som playmaker, men han kunne ikke ændre kampbilledet med det samme.
Sønderjyske udnyttede FHK’s usikkerhed og satte fire mål i træk, og pludselig var stillingen 19-16 efter en scoring fra Gabriel Setterblom. I en kort periode lignede det, at gæsterne kunne bringe spænding tilbage i opgøret. FHK svarede dog hurtigt igen. Nikolaj A. Nielsen blev sat i scene inde på stregen og begyndte at rive Sønderjyskes forsvar fra hinanden med stærke afslutninger. De lange angreb og sikre scoringer satte proppen i gæsternes momentum, og med 13 minutter tilbage scorede Martin Bisgaard til 25-19.
Fra dette tidspunkt var det tydeligt, at klasseforskellen mellem de to hold var for stor. Hver gang Sønderjyske fik reduceret, svarede FHK prompte igen. Da Evgeni Pevnov scorede til 30-25 med fire minutter tilbage, tog Sønderjyske timeout i et sidste desperat forsøg på at ændre kampen.
Med ti minutter igen havde Sebastian Frandsen afløst Thorsten Fries i målet, og han satte punktum på en flot FHK-aften. Ebbe Stankiewicz forsøgte sig med et lob, men Frandsen stod placeret og parerede bolden væk. Smilet bredte sig hos FHK-keeperen, og det smittede af på holdkammeraterne.
FHK endte med at tage en sikker 32-26-sejr, og med sejren bevarer holdet sin tredjeplads i ligaen. Sønderjyske må derimod kigge sig over skulderen på ottendepladsen, hvor de stadig har arbejde foran sig for at sikre sig en slutspilsplads.
Bostedet Kobbelgården 3 i Fredericia har været under skærpet tilsyn i seks måneder på grund af flere kritiske forhold, der blev påpeget i tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Syd. Den 7. februar – i dag – udløber det skærpede tilsyn, men hvad der sker herefter, er stadig uvist. Flere aktører bekræfter overfor Fredericia AVISEN, at situationen endnu er uafklaret.
Det skærpede tilsyn blev indført som følge af problemer, der tidligere er blevet beskrevet i tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Syd. Rapporterne har peget på flere forhold, som tilsynet har vurderet som utilstrækkelige. På trods af at der er blevet gjort forbedringer, som fremgår af den seneste rapport, er der stadig kritiske forhold, som skal løses, og det er op til Socialtilsyn Syd at beslutte, hvad der skal ske fremadrettet.
Henriette Graversen, koncernchef for Social- og Handicap i Fredericia Kommune, udtrykker stor usikkerhed omkring beslutningen.
– Vi ved ikke, hvornår de kommer med en tilbagemelding, og vi ved ikke, hvad der skal ske nu. Vi ser alle frem til at få en afklaring på det, siger Graversen, som bekræfter, at kommunen fortsat afventer svar fra Socialtilsyn Syd.
Formand for Senior- og Socialudvalget, David Gulløv (A), bekræfter, at kommunen er i venteposition.
– Logisk set burde vi få svar nu, når påbuddet udløber, men vi ved ikke, hvornår vi får et svar. Vi håber at få et svar snarest muligt, og det er den melding, vi har fået fra forvaltningen, siger Gulløv. Hans udmelding understreger den usikkerhed, som både kommunen og bostedet står overfor, og som påvirker beslutningsprocessen.
I værste fald kan Socialtilsyn Syd vælge at lukke Kobbelgården 3, men det er også muligt, at der pålægges et nyt skærpet tilsyn, eller at det nuværende tilsyn afsluttes, hvis der er tilstrækkelige forbedringer. Fredericia Kommune har på nuværende tidspunkt ingen præcise indikationer på, hvad tilsynet vil konkludere, og derfor er der ikke mulighed for at forberede sig på en konkret beslutning.
Sammenligningen til tidligere hændelser, som for eksempel en sag i Haderslev, hvor et bosted blev lukket efter alvorlige kritikker fra tilsynet, er relevant, men der er væsentlige forskelle i de to sager. I Haderslev blev et bosted lukket efter det blev afsløret, at der var alvorlige problemer med pleje og ledelse, som ikke kunne afhjælpes. I Fredericia er situationen en anden, da tilsynet har påvist både forbedringer og fortsatte udfordringer.
Den nyeste tilsynsrapport fra den 27. januar viste, at der er sket forbedringer på Kobbelgården 3, men der blev også peget på flere kritiske forhold, som endnu ikke er blevet løst. Det betyder, at der stadig er et behov for tilsyn og opfølgning, og hvad beslutningen bliver, afhænger af, hvordan Socialtilsyn Syd vurderer de seneste ændringer på bostedet.
Som kommunen afventer tilbagemeldingen fra Socialtilsyn Syd, står Kobbelgården 3 fortsat uden klarhed om fremtiden. Usikkerheden omkring beslutningen betyder, at både personalet og beboerne på bostedet befinder sig i en venteposition. Det er nu op til Socialtilsyn Syd at afgøre, hvilke skridt der skal tages fremadrettet.
