BUSINESS. REMA 1000 på Strevelinsvej 1 i Fredericia står over for en større forandring. Efter mange år på den velkendte adresse lukker butikken dørene for sidste gang fredag den 30. august. Kort efter, torsdag den 11. september, åbner dørene igen blot få hundrede meter derfra – i nyrenoverede butikslokaler på Strevelinsvej 3.
Flytningen betyder, at kunderne fremover vil kunne handle i en opdateret REMA 1000, der er indrettet med moderne faciliteter, bedre plads og et friskt udtryk, men stadig med de samme åbningstider som hidtil – fra klokken 7 til 22 alle ugens dage.
Selvom der sker store ændringer på adressen, forbliver kernen i butikken den samme. Henrik Schrøder fortsætter som selvstændig købmand, og det velkendte fokus på god kundeservice og kvalitet til lave priser vil fortsat være i centrum.
»Jeg glæder mig enormt meget til at flytte vores butik i nye, renoverede lokaler. Mit team og jeg ser frem til at byde kunderne velkommen indenfor til gode og behagelige indkøbsoplevelser, ligesom vi glæder os til at fortsætte vores arbejde med kvalitet til lave priser« siger Henrik Schrøder om den forestående flytning.
Inden genåbningen i september skal de nye lokaler forvandles til en fuldgyldig REMA 1000-butik. Det indebærer blandt andet installation af inventar, opsætning af køl og frys, optimering af belysning samt klargøring af hylder og lager. Hele sortimentet skal på plads, så butikken kan være fyldt med friske dagligvarer, kolonial, frost, drikkevarer og alt det, kunderne i forvejen forbinder med REMA 1000.
Henrik Schrøder fortæller, at flytningen også giver mulighed for at tilpasse butikken til nutidens indkøbsbehov. De nye lokaler får blandt andet bedre flow i gangene, opdaterede selvbetjeningskasser og mere plads til udvalgte vareområder. Derudover er der lagt vægt på at skabe en indbydende atmosfære, der gør indkøbsturen mere behagelig for kunderne.
Flytningen sker i en periode, hvor mange dagligvarebutikker opgraderer deres fysiske rammer for at imødekomme stigende forventninger fra kunderne. For REMA 1000 i Fredericia er det en mulighed for både at fastholde de loyale kunder og tiltrække nye, der måske ikke tidligere har handlet i butikken.
Fra den 30. august og frem til genåbningen vil der være travl aktivitet bag kulisserne. Alt inventar skal flyttes, og de nye lokaler skal finpudses, så alt står klart til åbningsdagen den 11. september. Henrik Schrøder opfordrer kunderne til at kigge forbi til genåbningen og opleve den nye butik fra første dag.
»Vi glæder os til at vise, hvad vi har arbejdet på. Målet er, at kunderne skal føle sig hjemme i butikken fra første besøg – bare med lidt ekstra plads, bedre indretning og en frisk start« siger han.
Når dørene åbner på Strevelinsvej 3, vil alt være klar til at byde kunderne velkommen til en ny indkøbsoplevelse – med samme koncept, samme købmand og samme fokus på at give mest muligt for pengene.
TRAFIK. Efter torsdagens dødsulykke på Børkop Station er politi og øvrige myndigheder nu færdige med deres arbejde på stedet, og togene er så småt begyndt at køre igen. Det oplyser DSB på det sociale medie X og på deres hjemmeside.
Togbusserne, der kører direkte mellem Vejle og Fredericia, vil fortsætte, indtil de ikke længere har passagerer at sætte af. Togbusserne, som kører ind om Børkop og Brejning, fortsætter frem til cirka klokken 17, da regionaltogene på strækningen er aflyst indtil da.
DSB anbefaler passagerer at tjekke Rejseplanen inden afgang for at få de nyeste opdateringer om køreplanerne.
Ved forsinkelser på over 30 minutter træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft, og passagerer kan søge om kompensation for deres billet. Pladsbilletter til tog, man ikke kan nå på grund af forsinkelsen, kan refunderes uden gebyr.
Togbusserne standser på følgende steder:
Fredericia: Pladsen på Banegårdsvej
Børkop: Pladsen foran stationen
Brejning: Pladsen foran stationen
Vejle: Pladsen ved Danmarksgade
Opdatering kl. 15:55:
Togene er så småt begyndt at køre igen.
Togbusserne, der kører direkte mellem Vejle og Fredericia kører til de ikke har flere passagerer at sætte af.
Togbusserne, som kører ind om Børkop og Brejning, kører til ca. kl. 17.
Drømmer du om en ferie, der kombinerer historiske seværdigheder, fantastisk mad og smukke strande? Så er Tyrkiet det perfekte rejsemål for dig. Dette fascinerende land byder på en unik blanding af østlig og vestlig kultur, der vil fange din opmærksomhed og efterlade dig med uforglemmelige minder.
Tyrkiets mange facetter: Fra antikke ruiner til moderne metropoler
Tyrkiet er et land med mange ansigter. Her finder du alt fra antikke ruiner og UNESCO-verdensarvssteder til pulserende storbyer og luksuriøse badebyer. Uanset om du er interesseret i historie, kultur, gastronomi eller bare ønsker at slappe af ved poolen, har Tyrkiet noget at tilbyde enhver rejsende.
En af de største fordele ved at vælge en rejse til det tyrkiske paradis er den enestående værdi for pengene. Tyrkiet tilbyder ofte mere luksus og komfort for budgettet sammenlignet med mange andre populære feriedestinationer i Europa.
Historiske perler: Udforsk Tyrkiets rige fortid
Tyrkiet er et sandt paradis for historieentusiaster. Landet har været hjemsted for nogle af verdens største civilisationer, og sporene efter disse kan ses overalt. Her er nogle af de mest bemærkelsesværdige historiske seværdigheder:
Istanbul: Besøg den ikoniske Hagia Sophia, Det Blå Moské og Topkapi-paladset
Efesos: Udforsk en af de bedst bevarede antikke byer i verden
Kappadokien: Oplev de surrealistiske klippeformationer og underjordiske byer
Troja: Se resterne af den berømte by fra Homers Iliade
Tyrkiske strande: Paradis ved Middelhavet og Det Ægæiske Hav
Tyrkiet er velsignet med over 7.000 kilometer kystlinje, der byder på nogle af de smukkeste strande i Middelhavsregionen. Fra de travle badebyer på Den Tyrkiske Riviera til de mere afsides bugter langs Det Ægæiske Hav, er der noget for enhver smag.
Strandområde
Kendetegn
Bedst for
Alanya
Gyldne sandstrande, historisk fæstning
Familier, vandsport
Ölüdeniz
Blå lagune, paragliding
Naturelskere, eventyrere
Bodrum
Luksuriøse resorts, natteliv
Par, festglade
Patara
18 km lang sandstrand, antikke ruiner
Ro-søgende, historieinteresserede
Tyrkisk gastronomi: En kulinarisk rejse for smagsløgene
Tyrkisk mad er kendt for sin rige smag og varierede ingredienser. Fra de lækre mezze (små retter) til de saftige kebab’er og søde desserter, er tyrkisk cuisine en fest for smagsløgene. Her er nogle must-try retter på din ferie til Tyrkiet:
Kebab: Prøv forskellige varianter som Adana kebab eller Iskender kebab
Pide: Tyrkisk “pizza” med forskellige fyld
Manti: Små dumplings fyldt med kød og serveret med yoghurtsauce
Baklava: Lag på lag af filodej fyldt med nødder og sirup
Glem ikke at nyde en kop tyrkisk kaffe eller te, som er en vigtig del af den tyrkiske kultur og gæstfrihed.
Oplevelser ud over det sædvanlige: Unikke aktiviteter i Tyrkiet
Tyrkiet byder på en række unikke oplevelser, der gør din ferie ekstra speciel. Her er nogle forslag til aktiviteter, der vil give dig minder for livet:
Tag en luftballontur over Kappadokiens fantastiske landskab
Besøg de antikke termiske kilder i Pamukkale
Oplev en traditionel tyrkisk hammam (dampbad og massage)
Sejl langs den tyrkiske kyst på en gulet (traditionel træbåd)
Udforsk de farverige basarer og øv dine forhandlingsevner
Praktiske tips til din ferie i Tyrkiet
For at få mest muligt ud af din rejse til Tyrkiet, er her nogle nyttige tips:
Bedste rejsetid: Forår (april-maj) og efterår (september-oktober) for behageligt vejr og færre turister
Visum: Tjek de aktuelle visumkrav før afrejse
Valuta: Tyrkiske lira (TRY) er den officielle valuta, men euro og dollars accepteres ofte
Transport: Indenrigsflyvninger er en effektiv måde at nå fjerne destinationer
Sprog: Lær nogle grundlæggende tyrkiske fraser – det vil blive værdsat af lokalbefolkningen
Tyrkiets skjulte perler: Udforsk de mindre kendte destinationer
Mens steder som Istanbul og Antalya er populære turistmål, har Tyrkiet også mange mindre kendte destinationer, der er værd at udforske. Disse steder tilbyder ofte en mere autentisk oplevelse og mulighed for at komme tættere på den lokale kultur:
Mardin: En charmerende by med unik arkitektur og fantastisk udsigt over Mesopotamiens sletter
Butterfly Valley: En afsides strand og naturreservat, der kun er tilgængelig med båd
Safranbolu: En UNESCO-verdensarvssted kendt for sine velbevarede ottomanske huse
Amasya: En pittoresk by med klippehuler og kongelige grave fra antikken
Familievenlig ferie i Tyrkiet: Aktiviteter for alle aldre
Tyrkiet er et fremragende valg for familier, der søger en afvekslende ferie med aktiviteter for både børn og voksne. Her er nogle ideer til familievenlige oplevelser:
Besøg vandlande og aquaparker i badebyer som Antalya og Bodrum
Tag på en jeep-safari i Taurusbjergene
Udforsk undervandslivet med snorkling eller dykning i klare turkise vande
Besøg Istanbul Akvarium, et af verdens største akvarier
Nyd en dag på stranden med vandsport og sandslotbyggeri
Bæredygtig turisme i Tyrkiet: Rejse med omtanke
I takt med at bæredygtig turisme bliver stadig vigtigere, har Tyrkiet taget skridt til at fremme mere miljøvenlige rejseformer. Her er nogle måder, hvorpå du kan bidrage til en mere bæredygtig ferie i Tyrkiet:
Vælg øko-venlige overnatningssteder og resorts
Støt lokale virksomheder og håndværkere ved at købe autentiske souvenirs
Deltag i strandoprydninger eller andre miljøbevarende aktiviteter
Brug offentlig transport eller cykler, når det er muligt
Respekter lokale skikke og traditioner
En ferie til Tyrkiet er en rejse gennem årtusinders historie, en opdagelse af fantastisk natur og en oplevelse af varm gæstfrihed. Uanset om du søger afslapning, eventyr eller kulturel berigelse, vil Tyrkiet overraske og inspirere dig. Så pak kufferten, åbn sindet og gør dig klar til en uforglemmelig oplevelse i dette fascinerende land, hvor øst møder vest.
Hos Telenor Erhverv ved vi, at én størrelse ikke passer til alle. Derfor tilbyder vi mobilabonnementer til erhverv, der gør det muligt for jer at tilpasse løsningen, så den matcher netop jeres virksomhed.
De fleste mobiludbydere tilbyder faste, standardiserede pakker. Hos Telenor Erhverv har vi valgt en lidt anden vej. I stedet for at tvinge jer ind i en pakke, der måske indeholder funktioner, I ikke har brug for, tilbyder vi et “byg selv”-abonnement. Det betyder, at I kan sammensætte jeres abonnement, så det passer præcist til de behov, I har – og kun betale for det, I rent faktisk bruger.
Hvad er et byg selv-abonnement?
Hos Telenor Erhverv giver vi jer muligheden for at vælge netop de funktioner og services, der er relevante for jeres virksomhed. I stedet for at blive nødt til at vælge én af de traditionelle standardpakker, som måske indeholder funktioner, der ikke er nødvendige, kan I vælge fra et bredt udvalg af muligheder.
Det betyder, at I kan tilpasse jeres mobilabonnementer til erhverv, så de passer præcis til virksomhedens størrelse og behov. Fra enmandsvirksomheden til større teams på op til 150 medarbejdere, har I mulighed for at justere abonnementet efter jeres arbejdsmønstre og økonomi.
Flexibilitet uden bøvl
Det skal være nemt at vælge den rette løsning, uden at I skal bruge unødig tid på at finde rundt i unødvendige tillæg eller forvirrende valgmuligheder. Med Telenor Erhvervs løsninger er det hurtigt og intuitivt at vælge præcis, hvad der er nødvendigt – og samtidig skræddersy abonnementet til at passe til jeres virksomhed.
Er I en virksomhed, hvor medarbejderne er på farten hele dagen? Så kan I vælge abonnementer med ekstra data, så de kan holde kontakten med både kunder og kollegaer uden at skulle bekymre sig om dataforbrug. Er jeres virksomhed derimod mest kontorbaseret, så kan I vælge et mere simpelt og prisvenligt abonnement, der dækker de nødvendige funktioner.
Mobilabonnement sikkerhed – vigtig for både små og store virksomheder
Når det kommer til mobilabonnementer til erhverv, er sikkerhed også en topprioritet. Hos Telenor Erhverv tilbyder vi abonnementer, hvor I kan vælge sikkerhedsløsninger, der beskytter både data og virksomhedens informationer.
Med vores løsninger får I adgang til mobilabonnement-sikkerhed, der beskytter både medarbejdernes personlige data og virksomhedens informationer. Det er især vigtigt, hvis I arbejder med følsomme data, eller hvis medarbejderne har adgang til systemer, der indeholder kritiske virksomhedsoplysninger.
Gør det nemt at tilpasse – nu og i fremtiden
En af de store fordele ved Telenor Erhvervs byg selv-abonnement er, at I kan ændre abonnementet, som jeres behov ændrer sig. Skal I pludselig have flere medarbejdere med på farten? Ønsker I at tilføje flere sikkerhedsfunktioner, eller har I behov for ekstra data til et bestemt projekt? Hos Telenor Erhverv kan I nemt justere abonnementerne uden at skulle skifte til en helt ny løsning.
Er I klar til at tage kontrollen over jeres mobilabonnementer? Så kontakt Telenor Erhverv i dag og lad os hjælpe jer med at finde den bedste løsning
TRAFIK. Torsdag formiddag er togdriften mellem Vejle og Fredericia blevet indstillet på ubestemt tid efter en dødsulykke på Børkop Station. Det har sat sit tydelige præg på Fredericia Banegård, hvor lange køer af passagerer venter på at komme med togbusser.
Billedet fra banegårdspladsen viser et stort antal rejsende med kufferter og tasker, der står tæt i kø, mens de venter på at blive kørt videre mod deres destination.
Ifølge DSB kører der togbusser mellem Vejle og Fredericia i minuttal 15 og 45 fra begge byer. Derudover er der togbusser til Brejning og Børkop fra henholdsvis Fredericia og Vejle i minuttal 10 og 50.
Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen inden afgang for at få opdaterede tider. DSB’s Rejsetidsgaranti træder i kraft ved forsinkelser på over 30 minutter, og pladsbilletter til tog, man ikke kan nå, kan refunderes uden gebyr.
Togbusserne standser på:
Fredericia: Pladsen på Banegårdsvej
Børkop: Pladsen foran stationen
Brejning: Pladsen foran stationen
Vejle: Pladsen ved Danmarksgade
Der er foreløbigt ingen meldinger om, hvornår togdriften kan genoptages.
KRIMI. En 41-årig udenlandsk mand mistede torsdag formiddag livet i forbindelse med en togpåkørsel på Børkop Station. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en opdatering på det sociale medie X.
»Politiet mistænker ikke, at der ligger en kriminel handling bag hans død,« lyder det fra politiet.
Omkring middag udsendte Sydøstjyllands Politi den første meddelelse om, at en person var blevet ramt af et tog ved Børkop Station, og at togene stod stille på strækningen mellem Fredericia og Vejle. Her opfordrede politiet til, at man respekterede anvisningerne på stedet, mens redningsberedskab og andre relevante myndigheder arbejdede derude.
DSB fulgte hurtigt op med oplysninger om, at togdriften var indstillet på ubestemt tid, og at der ville blive indsat togbusser.
Relevante myndigheder var desuden midt på dagen fortsat til stede på stationen, og togdriften er fortsat indstillet.
Som følge af ulykken har DSB indsat togbusser mellem Vejle og Fredericia samt til Brejning og Børkop.
Den 30. maj 2024 blev et skelsættende tidspunkt for Charlotte. Fredericia Kommunes familieafdeling besluttede, at hendes 12-årige datter, Freja, skulle anbringes i en plejefamilie. For Charlotte betød det indledningen på et år, hun beskriver som det værste i sit liv.
»Jeg er ikke en dårlig forælder. Jeg er en god mor for Freja. Jeg elsker mit barn, og jeg ville dø for hende, hvis det var det, der skulle til. Men kommunen mener, jeg er en dårlig mor,« siger hun.
Et forløb, der sled mere end det støttede
Charlotte fortæller, at den hjælp, kommunen tilbød, hovedsageligt bestod af aflastningsordninger som en fritidsfamilie, børnegrupper og en konsulent, der skulle være tilknyttet Freja. Hun oplevede dog, at disse ordninger sled mere på datteren, end de hjalp familien. I starten var Freja i fritidsfamilien mandag til fredag, elleve timer hver dag. Når hun kom hjem, var hun så udmattet, at hun knap kunne holde til at se fjernsyn en time. Charlotte protesterede gentagne gange og bad om, at datteren ikke blev presset så hårdt, men oplevede ikke at blive hørt.
Også børnegruppen blev en belastning. Den startede med to ugentlige dage, men blev senere udvidet til weekender – først hver anden, siden hver weekend. Freja var ikke glad for at være der og følte ikke, at det gav hende noget, fordi der var mange mindre børn. Konsulenten forklarede Charlotte, at det var godt for Freja at lære at have mindre søskende. For Charlotte gav den begrundelse ingen mening.
Separationsangst og skolefravær
Kommunens bekymring tog især afsæt i Frejas skolefravær. Charlotte lider af separationsangst og har haft svært ved at sende sin datter afsted. Hun frygtede, at der kunne ske hende noget, og følte sig mest tryg, når Freja var hjemme. Hun erkender, at fraværet har påvirket Frejas faglige niveau, men understreger, at datteren kunne mere, end skolens vurdering viste. Derhjemme kunne hun både læse, stave og klare sig fornuftigt i matematik.
»Kendt af forvaltningen« – et stempel der hænger ved
I sager som Charlottes bliver begrebet »kendt af forvaltningen« ofte nævnt i vurderinger af forældreevne. Privatpraktiserende socialrådgiver Karin B. Nissen peger på, at formuleringen kan virke både stigmatiserende og selvmodsigende.
»Man kan godt have kendt en familie igennem lang tid, fordi der har været underretninger, eller fordi familien selv har bedt om hjælp. Men hvis kommunen har lukket sagerne, så er det jo, fordi man har vurderet, at der ikke var noget at komme efter. Alligevel kan det senere blive brugt som argument for, at familien er kendt i systemet – som om det i sig selv er et bevis på problemer,« siger hun.
Hun peger på, at denne praksis kan give en skæv forståelse af et sagsforløb. »Det, der for nogle forældre begyndte som et ønske om hjælp, kan ende med at blive brugt imod dem. Historikken bliver nævnt som en del af grundlaget for indgribende beslutninger, også selvom de tidligere sager var uden kritikpunkt og blev afsluttet. Det er en logik, der er svær at acceptere, hvis man som forælder troede, man havde fået et rent blad.«
Charlotte genkender den følelse. Hun oplever, at det at være »kendt« har hængt som en skygge over hendes familie og været med til at forme beslutningen om at anbringe Freja, uanset at tidligere sager var lukket.
Når hjælp føles som overvågning
Charlotte oplevede, at den støtte, hun fik, ofte mindede mere om kontrol end om reel hjælp. Konsulenter kom for at være til stede, men hun følte, at de primært observerede hendes samspil med Freja uden at give redskaber eller håndgribelig støtte. »Det er som om, de bare sad og så på os,« siger hun.
Karin B. Nissen mener, at denne oplevelse er langt fra unik. »Det er helt sikkert et paradoks, at noget, der kaldes hjælp, ikke nødvendigvis føles sådan for familien. Hvis den person, der kommer, ikke har den faglige baggrund til at afhjælpe det problem, der er, så bliver det i praksis til en form for overvågning. Man ser på, hvad der sker, i stedet for at gå ind og ændre det,« forklarer hun.
Hun påpeger, at tidsrammerne for støtten ofte er så korte, at de ikke kan skabe reelle forandringer. »Man kan i kommunalt sprog godt kalde tre timers støtte om ugen for massiv, men når transport og journalføring er trukket fra, kan det ende med blot halvanden times ansigt-til-ansigt-tid. Det er ikke nok til at arbejde med komplekse problemer, men på papiret ser det ud, som om der er sat mange ressourcer ind.«
Ifølge Nissen kan denne skævvridning mellem papir og virkelighed give et fordrejet billede i sagsakterne. For Charlotte betød det, at hun stod tilbage med en følelse af at være overvåget og vurderet – men ikke hjulpet.
Kommunens synspunkt
For Janne Thiel Doctor, chef for Familie og Sundhedsfremme i Fredericia Kommune, er det vigtigt at slå fast, at anbringelser ikke sker på baggrund af en enkelt bekymring eller kortvarig kontakt. Hun beskriver det som en proces, hvor der forud er iværksat en række indsatser med det mål at hjælpe familien i hjemmet, før der træffes beslutning om at fjerne et barn.
»Når vi går til anbringelse, er det langt fra tilfældet, at det sker hurtigt. Ofte har der været indsatser hjemme, i skolen og i fritidslivet. Vi har store dokumentationskrav, og sagerne er ofte meget oplyste,« siger hun.
Hun understreger, at beslutningen om anbringelse altid bygger på en samlet vurdering af barnets trivsel og udvikling. »Fagligt ved vi godt, at det ikke er et kvikfix at anbringe børn. Det er heller ikke noget, vi gør, fordi vi synes, det er den letteste løsning. Langt de største succeser ser vi, når vi arbejder med familien i hjemmet, hvor forældrene tager imod vejledning og øver sig i at ændre de ting, vi som fagpersoner ser som nødvendige,« siger hun.
Samtidig anerkender hun, at forældrene kan opleve afgørelsen som uretfærdig. »Der vil altid være nogle, der føler, vi tager fejl. Derfor har vi Ankestyrelsen til at vurdere, om vores afgørelser er lovlige og truffet på det rigtige grundlag. Det er en vigtig kontrolmekanisme,« siger Janne Thiel Doctor, der ser det som en del af det sociale arbejde at balancere mellem faglige vurderinger og familiens egen oplevelse.
Hun fremhæver, at der i de fleste sager bruges mange ressourcer på at støtte familien, inden en anbringelse bliver aktuel. »Men når vi vurderer, at barnets behov for tryghed, udvikling og trivsel ikke kan opfyldes i hjemmet – selv med støtte – så er vi forpligtet til at handle. Det er aldrig en let beslutning, og det er altid forbundet med store følelser for alle parter.«
Dybe spor
For Charlotte har anbringelsen sat dybe følelsesmæssige spor – ikke kun hos hende selv, men også hos Freja. »Det har været så stort et overgreb, at det altid vil sidde dybt i mig. De har taget det dyrebareste, jeg har,« siger hun.
Hun beskriver, hvordan datteren reagerede voldsomt på anbringelsen. På vej til plejefamilien forsøgte Freja at springe ud af bilen. Hun har ligget og sparket i væggen, slået sig selv og sagt: »Jeg kan ikke kende mig selv, mor. Kan du ikke sørge for, at de ikke tager mig?«
Et uløst spændingsfelt
Charlotte er overbevist om, at en målrettet indsats mod hendes separationsangst kunne have forhindret anbringelsen. Kommunen fastholder, at beslutningen blev truffet på baggrund af en konkret, oplyst sag. Tilbage står et barn og en mor, der begge har mærket konsekvenserne – og savnet muligheden for at blive hjulpet i deres eget hjem.
Artiklen er en del af en temaserie om Børn og Familier. Følg med og hør hvordan det er gået Charlotte og hendes familie siden julen 2024. Hvad siger politikerne? Hvad siger Familieafdelingen? Hvordan går det med datteren, der skal hjælpes?
KRIMI. En person er torsdag middag blevet påkørt af et tog ved Børkop Station. Ifølge Sydøstjyllands Politi står togtrafikken helt stille mellem Fredericia og Vejle, mens politi og sundhedsmyndigheder arbejder på stedet.
»Vi henstiller til at respektere politiets anvisninger på stedet« skriver politiet på det sociale medie X.
DSB oplyser, at der ikke kører tog på strækningen mellem Vejle og Fredericia. Selskabet arbejder på at indsætte togbusser, der vil køre fra pladsen foran stationerne i Fredericia, Børkop, Brejning og Vejle.
Passagerer rådes til at tjekke Rejseplanen for opdaterede afgangstider, inden de tager afsted. DSB minder samtidig om, at Rejsetidsgarantien træder i kraft ved forsinkelser over 30 minutter, og at både pladsbilletter og Orange-billetter kan benyttes fleksibelt i forbindelse med hændelsen.
Politiet har endnu ikke oplyst yderligere om omstændighederne ved påkørslen.
En personpåkørsel ved Børkop Station gør, at togene holder stille. Politiet og sundhedsmyndigheder er til stede. Vi henstiller til at respektere politiets anvisninger på stedet #politidk
SPORT. På kajen ved Middelfarts marina, hvor sejlene danner bagtæppe for både gæster og personale, har Restaurant Marsvinet gennem de seneste år været på en markant rejse. Fra at balancere i minus til nu at præstere solide plusser på bundlinjen. En udvikling, som chefkokken Nanco Wijzte har haft en central hånd med i – og som han mener skyldes en blanding af hårdt arbejde, kvalitet i køkkenet og et stærkt samarbejde på tværs af huset.
»Vi har haft et godt besøg med mange gæster. Selskaber og à la carte hele sommeren har givet et flot løft, og det hænger blandt andet sammen med, at marinaen næsten er færdigbygget. Vi kan også mærke effekten af hotellet, som har givet mange især udenlandske gæster. Folk bor både i Strib, på hoteller og i lystbådehavnen – det er blandet, hvor de kommer fra, men de finder vej til os« fortæller han.
Investeringer i både mad og mennesker
Udviklingen er ikke kommet af sig selv. Nanco peger på, at Marsvinet både har investeret i faguddannet personale og i selve rammerne. »Vi har gjort det mere hyggeligt i lokalerne, fået flere faglærte kolleger, og så har vi løftet kvaliteten. Det tager gæsterne godt imod« siger han.
Køkkenet har også fået et markant kvalitetsløft med fokus på sæsonens råvarer og variation i menuerne. »Vi laver ærlig mad fra bunden og bruger så vidt muligt lokale råvarer. Vi har et rigtig godt samarbejde med vores fiskehandler, så vi kan skifte dagens fangst fra dag til dag – én dag er det rødfisk, den næste havtaske eller torsk. Vi tilpasser kortet efter sæsonen i stedet for at køre det samme hele året« forklarer han.
Favoritter på kortet Flere retter har allerede opnået kultstatus blandt gæsterne. »Dagens fangst får vi rigtig god respons på. Og så er vi en af de få i området, der har lammemørbrad på kortet – det er der mange, der sætter pris på« siger Nanco.
Marsvinets madoplevelse går hånd i hånd med stedets musik- og kulturprogram, som er en væsentlig del af forretningens profil. »Vi vil være byens bedste spillested, og det betyder, at vi ofte kombinerer koncerter med en særlig menu. Vi kigger på, hvem der kommer og spiller, og varierer maden, så de gæster, der kommer flere gange, ikke oplever at få det samme« fortæller han.
Fra underskud til overskud – og nye tiltag
Forvandlingen fra underskud til overskud er et resultat af mange timer og målrettet indsats. »Jeg har investeret rigtig mange timer gennem forår og sommer for at bygge noget op. Tallene ser nu ganske fornuftige ud. Vi har selskaber, vi har godt gang i à la carte, og vi har spændende tiltag på vej« siger han.
Et af de nye initiativer er vin-aftener i samarbejde med leverandører. »Vi inviterer gæster til fire timer med vinsmagning – enten fra bestemte lande, vintyper eller druesorter. Vi holder en årlig aften i oktober, og det er altid populært« fortæller han.
Samtidig er der fokus på de kommende højsæsoner. »Vi opdaterer snart hjemmesiden, vi er i gang med julefrokost-bookinger, og vi har en god vækst. Der er masser af gode ting på vej« siger Nanco.
Målet er klart
Frem mod de næste par år har chefkokken en tydelig vision – både økonomisk og kulinarisk. »Mit mål er, at Marsvinet skal være en foretrukken restaurant i området. Kulinarisk betyder det gode råvarer, store portioner og ærlig mad fra bunden. Vi er ikke et gourmetsted med pincetter og små anretninger – ikke fordi vi ikke kan, men fordi vi er et mindre køkken, hvor retterne skal kunne køres effektivt og stadig smage fremragende«.
Nanco understreger, at kvalitet og stabilitet er nøglen til både at fastholde og tiltrække gæster. »Når man laver god mad og holder, hvad man lover, så kommer gæsterne igen. Vi holder åbningstiderne, og vi sørger for, at de, der holder fest hos os, går herfra glade. Det betyder, at de booker os igen – enten til en ny fest eller til en middag en anden aften. Det er det, der har vendt udviklingen«.
EVENT. Nede ved Middelfarts marina, hvor Lillebælt altid har noget på hjerte, og hvor vinden fra syd kan dufte af både tang og havgus, ligger Restaurant Marsvinet som et varmt lys i skumringen. Her går gæsterne ind med forventning i blikket og ud med musik i ørerne. Der er en særlig rytme i huset, et samspil mellem tallerkenernes sagte klirren, vinglassene der mødes, og den første tone fra scenen, der får samtalerne til at falde lidt til ro.
Bent Frandsen, medindehaver og musikansvarlig, læner sig frem over bordet, som en mand der ved, han sidder på en hemmelighed, han ikke helt kan vente med at dele. Programmet for efterår 2025 og forår 2026 er på plads, og det er et, der ikke bare er sat sammen – det er håndplukket. »Jeg ved ikke, om det er en rød tråd, men vi har valgt fra den øverste skuffe. Simpelthen alt, hvad vi kan få, som vi mener rammer« siger han, og lægger vægt på ordet rammer, som om musikken hernede skal kunne mærkes lige så meget som den skal kunne høres.
Erann DD’s varme soul-stemme åbner sæsonen, og inden efteråret er forbi, har Karsten Skovgaard Trio, Lune Carlsen, Johnny Madsen Jam og TV2 Jam alle stået på scenen med udsigt til mørket over bæltet. Der er også plads til dansefester, når The Scooters eller ABBA Girls sender gæsterne hjem med trætte fødder og smil, der hænger ved.
Men selvom programmet på papiret ligner et overflødighedshorn af kendte navne, er det ikke en selvfølge, at de kommer til Middelfart. »Jeg bruger meget tid på at finde ud af, hvem der er ude, og hvem der er villige til at spille på et forholdsvis lille spillested. Vi er jo ikke så store, men vi kan tilbyde noget, som selv store sale ikke altid kan – den helt tætte kontakt mellem publikum og kunstner« siger Bent.
Netop intimiteten er blevet Marsvinets særkende. Når en guitarist kan række hånden ud til publikum og en sanger kan se, hvem der synger med på tredje række, så bliver koncerten ikke bare en oplevelse – den bliver en aften, man tager med hjem som en lille historie. »Du finder ikke en scene i nærheden, hvor du kan komme så tæt på artisterne som hos os« siger Bent, og smiler ved tanken om de mange gengangere, der år efter år køber billet til nye navne, men møder de samme venner i salen.
Nogle bookinger er dog sejere træk end andre. »Circle of Friends har vi jagtet længe, og nu lykkes det endelig at få dem på programmet sidst på året. Det er noget af en sejr« fortæller han. Og selvom Marsvinet ofte byder på det velkendte, er der altid nye lag at opdage. »Vi er nødt til at have kendte navne på plakaten. Amatørbands spiller vi gerne udenfor og gratis, men inde skal der være et navn, der trækker«.
Midt i snakken lader Bent en lille nyhed slippe ud. I februar rykker Marsvinet for første gang ud af sine egne vægge og ind i Lillebæltshallen. »Vi laver to store koncerter samme dag. Det bliver med Big Fat Snake – eller det, der er tilbage – og med Bella. Det har vi ikke annonceret endnu, men det bliver stort« siger han og lader blikket glide mod vandet, som om det allerede spiller for ham i tankerne.
For ham er det vigtigt, at programmet ikke bare er en kalender over koncerter, men en slags fortælling i sig selv – en strøm af aftener, hvor mad, musik og atmosfære smelter sammen. »Drømmen er at kunne fortsætte med at tiltrække de kunstnere, vi har i dag. Vi er jo afhængige af, at de også vil spille her«.
Han har allerede ført tankerne langt ind i fremtiden. På ønskelisten for efteråret 2026 står Anne Dorte Michelsen, den tjekkiske Mike Kinte med sine Beatles-fortolkninger, og et Simon & Garfunkel-projekt, der lover intime harmonier og fællessang.
På Marsvinet ved man, at de bedste aftener ikke bare består af gode navne, men af det øjeblik, hvor en sanger holder en tone lidt længere end forventet, hvor glassene er halvtomme, og hvor hele rummet trækker vejret i takt med musikken. Det er derfor, gæsterne kommer tilbage – og det er derfor, Bent Frandsen med ro i stemmen kan sige, at 2025 og 2026 bliver år, man vil huske ved Middelfarts havn.
Hele programmet for efterår 2025 og forår 2026 kan ses her, hvor der også er mulighed for at købe billetter: www.billetsalg.dk/marsvinet
