Fredericia AVISEN lancerer en ny artikelserie i dette valgår, hvor vi sætter fokus på kvinder i politik i Fredericia Byråd. Serien giver et indblik i de personlige historier, erfaringer og udfordringer, de kvindelige politikere har mødt på deres vej ind i lokalpolitik. Første artikel i serien handler om Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, der har været en del af Fredericia Byråd siden 2013.

Cecilie Roed Schultz har været politisk engageret, siden hun var teenager. Men hendes indtræden i lokalpolitik blev først en realitet, da hun som nybagt mor flyttede fra København til Fredericia. Her oplevede hun en kommune, der ikke fungerede på samme måde som hovedstaden, særligt når det gjaldt børnefamilier.

– Jeg har været politisk aktiv siden mine teenageår, så det at engagere mig politisk var ikke fremmed for mig. Men konkret handlede det om, at jeg flyttede fra København til Fredericia, hvor jeg oplevede en markant forskel på forholdene for børnefamilier. Jeg var gravid med mit andet barn, og vi havde et barn, der begyndte i børnehave. Det var meget anderledes end det, vi var vant til i København. Kommunen fungerede på en anden måde, end jeg havde oplevet tidligere, og det blev meget tydeligt, da jeg selv fik børn, fortæller Cecilie Roed Schultz.

Hun begyndte at interessere sig for kommunens beslutninger og de ændringer, der var på vej inden for skole- og institutionsområdet. – Jeg begyndte at interessere mig for kommunens beslutninger, især fordi vi stod overfor ændringer som skoledistriktsmodeller, nedlæggelse af skoler og reduktion af specialskolepladser. Jeg syntes, det var fuldstændig vanvittigt. Jeg havde nogle klare holdninger og følte, at de ikke blev repræsenteret. Der var ikke ret mange med små børn i byrådet, ikke ret mange kvinder og slet ikke nogen med erfaringer som mine.

For Cecilie var det en gradvis proces at komme ind i politik. Hun begyndte i forældrerådet og tog møder med politikere for at forsøge at få indflydelse. Men det føltes ikke som nok. Efter flere opfordringer fra Enhedslisten stillede hun op og blev valgt ind i byrådet i 2013 – kun ét år efter at have fået sit yngste barn.

– Jeg ville egentlig helst have ventet lidt, men jeg følte, at det hastede med at tage de kampe, jeg brændte for, siger hun.

Udfordringer som kvinde i politik

At være kvinde i politik med små børn var ikke uden udfordringer. Cecilie oplevede hurtigt, at hendes køn og livssituation blev genstand for kommentarer.

– Lige så snart det blev offentligt, at jeg stillede op, begyndte kommentarerne. Jeg samlede lidt på dem i starten for at få et overblik. Det var meget voldsomt, især når man er et privat menneske, som ikke har været vant til at dele sit liv offentligt. Pludselig havde folk mange meninger om mig, blandt andet at jeg burde blive hjemme og passe mine børn, hvis jeg var så bekymret for dem. Den slags kommentarer siger man aldrig til en mand.

Men for Cecilie var det vigtigt at stå fast og vise, at hendes engagement ikke kun handlede om hendes egne børn, men om at skabe bedre vilkår for alle børnefamilier i kommunen. Hun ville også gerne bidrage bredt til kommunens udvikling, blandt andet gennem byudviklingsprojekter i Teknisk Udvalg.

De unges og kvinders rolle i byrådet

Cecilie Roed Schultz var en af de yngste, da hun blev valgt ind, men efterhånden som andre yngre politikere er stoppet, er hun nu den yngste i byrådet – selvom hun nærmer sig 40 år.

– Det var lidt af et kulturchok. Der var flere unge, der blev valgt ind samtidig, og det var rigtig godt, men desværre stoppede de hurtigt igen. Nu er jeg selv den yngste i byrådet, selvom jeg nærmer mig 40. Det synes jeg er ærgerligt, for der er perspektiver, som unge kan bidrage med, og som ikke bliver repræsenteret, hvis de ikke er der. På samme måde er det vigtigt, at der er flere kvinder i byrådet. Én kvinde kan ikke repræsentere alle kvinder. Vi har brug for forskellige typer, baggrunde og erfaringer – både blandt kvinder og mænd.

Da denne byrådsperiode begyndte, var der kun syv kvinder ud af 21 medlemmer, og Cecilie mener, det er for lidt.

– Det optimale er en ligelig fordeling. Det er ret symptomatisk, at kvinder ofte står længere nede på partilisterne end mænd. Når mænd stopper i byrådet, giver det plads til dem længere nede på listen, men det er stadig en udfordring. Jeg er glad for, at vi i mit parti har prioriteret kvinder højt på listen. Ved sidste valg stillede vi med mig og en anden kvinde som spidskandidater. Det handlede ikke kun om køn eller alder, men om at vi havde kvalifikationerne.

Cecilie oplever stadig, at kvinder skal bevise deres værd mere end mænd, men hun ser det som en vigtig kamp at fortsætte.

– Det føles nogle gange, som om debatten fremstiller det sådan. Som om mænd automatisk er dygtige, mens kvinder skal bevise, at de også kan noget. Men mange af de dygtigste i byrådet er kvinder. De arbejder hårdt, er gode til dialog og forhandling, og de mestrer kompromiser. Det er ærgerligt, at kvinder ofte skal forsvare deres plads, som om de kun er valgt ind på grund af deres køn.

For Cecilie handler det om at skabe bedre repræsentation og vise, at kvinder kan gøre en forskel – ikke kun i politik, men også som rollemodeller i andre dele af samfundet.

– Jeg synes, det er vigtigt, at vi fortsætter med at fokusere på at få flere kvinder ind i politik – ikke bare for at opnå en ligelig fordeling, men for at få forskellige perspektiver repræsenteret. Samtidig skal vi også huske på, at der er mange kvindelige rollemodeller, som måske ikke nødvendigvis står forrest i medierne. De engagerer sig i bestyrelser, ungdomsorganisationer og andre steder, hvor de gør en kæmpe forskel.