Flere bilister i Middelfart har oplevet at få deres biler beskudt med æg. Ifølge Fyns Politis døgnrapport er der registreret episoder både i Asperup og i Middelfart mandag aften.
På Middelfartvej i Asperup blev en personbil ramt af æg på venstre forskærm, sidespejl og siderude. Derudover var der ægrester på bagruden, fremgår det af politiets registrering.
Senere på aftenen blev endnu en bil beskudt med æg på Jyllandsvej i Middelfart. Anmelderen opdagede skaderne, da bilen holdt parkeret, og æggemassen var løbet ned over døren. Ved en nærliggende vaskehal talte anmelderen med andre, der havde oplevet lignende episoder.
Fyns Politi har endnu ikke meldt ud, om der er spor efter gerningspersonen.
18 af landets dygtigste musikere har takket ja til at være en del af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Fabers morgensangsmission. Morgensangskorpset skal være med til at kickstarte glæden ved morgensang og få morgensang ud i alle dele af landet.
Malte Ebert, JJ Paulo, Prisma, Oh Land, Christopher, Guldimund, Stine Bramsen, Katrine Muff, Pil, Simon Alstrup, Pernille Rosendahl, Katinka, Sigurd Barrett, Rikke Thomsen, Thomas Buttenschøn, Dopha og Shaka Loveless. Det er navnene på de musikstjener, der har sagt ja til at deltage.
Kan kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Phillip Faber og 18 danske musikstjerner få mindst en fjerdedel af alle landets grundskoler til at synge morgensang, inden skoleåret er omme? Det er den fælles morgensangsmission, de nu begiver sig ud på. Sammen vil de vække sangglæden til live på skolerne og skabe bedre forudsætninger for sang på landets skoler. Hver musiker fra det stjernespækkede morgensangskorps forpligter sig blandt andet konkret til at synge morgensang på mindst fem grundskoler inden skolernes sidste skoledag i 2025.
Korpsmedlemmerne dækker hver især en del af landet og skal konkurrere om at få så mange skoler som muligt til at synge morgensang i deres område. Der bliver i sidste ende trukket lod blandt skolerne i den vindende landsdel. Præmien er en skolekoncert med besøg af et eller flere korpsmedlemmer.
– Det har fra starten af været høj politisk cigarføring at sætte sig for, at en fjerdedel af landets grundskoler i løbet af et halvt år skal synge morgensang. Heldigvis bakker en perlerække af Danmarks største musikstjerner op om missionen om at skabe gejst og musikglæde blandt vores børn. Jeg er sikker på, at musikernes engagement i morgensangsmissionen vil gøre en kæmpe forskel for de børn og voksne, de møder, når de besøger skolerne, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
– Jeg er virkelig glad for, at så mange dygtige musikere har kunnet se sig selv i morgensangmissionen, og at vi har kunnet sætte så stærkt et hold. Nu kan vi for alvor sætte skub i den del af projektet, der handler om at give skolerne motivation og et igangsættende skub nu og her – sammen med de bedste folk, jeg kunne forestille mig, siger formand for morgensangskorpset Phillip Faber.
Det landsdækkende morgensangskorps består foruden Phillip Faber af:
København Oh Land Christopher
Trekantområdet Malte Ebert JJ Paulo
Midt- og Vestjylland Guldimund Stine Bramsen
Nordsjælland og Bornholm Katrine Muff Pil
Nordjylland Simon Alstrup Pernille Rosendahl
Sjælland og Lolland-Falster Katinka Sigurd Barrett
Fyn Prisma
Syd- og Sønderjylland Rikke Thomsen Thomas Buttenschøn
Østjylland Dopha Shaka Loveless
Fakta om morgensangsmissionen Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber lancerede i august 2024 morgensangmissionen, som skal få morgensangen ud i alle kroge af landet. Som led i det er der samlet et morgensangskorps under ledelse af Phillip Faber. Morgensangskorpset består af 18 af vor tids dygtigste musikere, som skal få flere til at synge morgensang på grundskoler i hele landet. Hver musiker forpligter sig konkret til at synge morgensang på mindst fem grundskoler indtil skolernes sidste skoledag i 2025.
Der er afsat 10 mio. kr. til morgensangsmissionen, der består af et morgensangskorps, initiativer målrettet lærere og pædagoger og en pulje.
Fakta om morgensangskonkurrencen Landet er opdelt i ni landsdele, og to korpsmedlemmer er tilknyttet hver landsdel. Korpsmedlemmerne skal konkurrere om at få så mange skoler som muligt til at synge morgensang i deres landsdel. Præmien er en skolekoncert med besøg af et eller flere korpsmedlemmer.
Tilmelder man sig som morgensangsskole på morgensangsmissionen.dk, kan man være heldig at få besøg af en af musikstjernerne fra morgensangskorpset til en omgang morgensang.
Hvis en skole allerede har søgt morgensangspuljen, er skolen automatisk tilmeldt som morgensangsskole og en del af konkurrencen om en skolekoncert og mulighed for måske at få besøg af korpsmedlemmer til morgensang. Tilmelding kan her.
Fakta om morgensangspuljen Puljen kan søges af grundskoler, der ønsker at etablere morgensang på skolen eller styrke skolens indsats med morgensang. Puljen kan bruges til at sikre, at skolerne har de nødvendige instrumenter, og at lærere og pædagoger har mulighed for at blive efteruddannet og opkvalificeret, hvis de ønsker at blive klædt bedre på til at varetage morgensangen på deres grundskole.
Morgensangsmissionen indeholder også et lærerspor med flere faglige aktiviteter målrettet skolelærere og pædagoger. Lærersporet vil blandet andet være 1-2 digitale konferencer om morgensang, tips om morgensang målrettet lærerne fra Phillip Faber, og en digital opsamling med morgensangskorpsets erfaringer fra deres besøg.
To mænd på 29 og 23 år fra Vejle er i dag ved Retten i Horsens blevet idømt henholdsvis et år og fire måneders fængsel samt ti måneders fængsel for blandt andet indbrudstyverier.
En 24-årig udenlandsk statsborger bosat i Horsens er i dag blevet idømt et år og seks måneders fængsel for besiddelse og salg af kokain. Dommen blev afsagt ved Retten i Horsens, hvor han også modtog en advarsel om udvisning.
Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.
Ved årsskiftet trådte det nye forbud mod erhvervsfiskeri af stenbider i kraft. Medio januar trådte et lignende forbud for lyst og fritidsfiskere i kraft. Det betyder, at det ikke er tilladt hverken at fiske, medbringe eller lande stenbidere i danske farvande frem til den 31. december 2025. Fiskerikontrollen vil derfor i år have særligt fokus på kontrol af, at forbuddet mod fiskeri af stenbider overholdes.
Udviklingen af stenbiderbestanden i danske farvande har de seneste år været nedadgående, ligesom den biologiske anbefaling fra DTU Aqua har været at stoppe fiskeriet. På den baggrund har minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) besluttet at sætte stenbiderfiskeriet på pause i 2025 for at give plads til, at bestanden kan genoprettes.
– I 2025 er der totalforbud mod fangst eller bifangst af fiskeri af stenbider. Hvis man som fisker får en stenbider i nettet, skal den derfor genudsættes straks så nænsomt som muligt. Det betyder, at man heller ikke må opbevare stenbider på hverken fartøj eller tage den med i land. Alle overtrædelser vil blive vurderet og hvis relevant sanktioneret. Reglerne er til for at beskytte bestanden af stenbideren, så bestanden kan genoprettes, fortæller vicefiskeriinspektør Tim Rasmussen Schjoldager.
Forbuddet mod erhvervsmæssigt fiskeri af stenbider gælder alle danske fartøjer, der er registreret til erhvervsmæssigt fiskeri, ligesom det omfatter landing af stenbider som bifangst.
Den eneste undtagelse fra dette forbud vil være fiskeri fra fartøjer, der indgår i et godkendt forsøgsfiskeri, som kan bidrage til viden om bestandens eksisterende tilstand.
Forbuddet gælder for resten af 2025 og omfatter ligeledes lyst- og fritidsfiskeri.
I vintermånederne, der traditionelt har været højsæson for fiskeri af stenbider i danske farvande, vil Fiskerikontrollen have særligt fokus på kontrol af, at forbuddet mod fiskeri af stenbider overholdes.
Det er bidende koldt at bevæge sig udenfor i øjeblikket. Natten til tirsdag har temperaturerne været helt nede mellem 5 og 10 graders frost, og her til morgen kan der stadig være glatte veje, cykelstier og fortove flere steder.
Dagens vejr byder på tørt vejr med masser af sol. Dog kan det være lidt mere skyet i morgentimerne, før solen får lov at dominere. På trods af en skyfri himmel vil temperaturerne dog ikke nå meget over frysepunktet, og allerede fra aftentimerne vil glatte veje igen være en risiko.
De koldeste nætter ser dog ud til at være ovre, og dagtemperaturerne vil stige en smule de kommende dage.
Det klare vintervejr holder sig frem til torsdag, hvor en front med regn og lunere luft bevæger sig ind fra vest.
Det var ikke småting, der blev vendt, da borgerne i Herslev mandag aften samledes i forsamlingshuset for at diskutere Fredericia Kommunes planer om vedvarende energi.
Langebordene var fyldte, og de sidste fremmødte måtte nøjes med pladser langs væggene. Politisk ledelse og forvaltning stillede op for at forklare baggrunden for de 800 hektar store mulighedsområder til solceller, men borgermødet blev hurtigt præget af skarpe udmeldinger fra et frustreret lokalsamfund.
Kommunale planer møder lokal modstand
Mødet blev indledt af John Nyborg (A), formand for Teknisk Udvalg, og Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima-, Miljø- og Energiudvalget, der bød velkommen og lagde op til en aften med fokus på kommunens planer for vedvarende energi. Efter den korte introduktion overtog Nanette Rytter, afdelingsleder i Plan & Byudvikling, ordet og gennemgik de centrale overvejelser bag udpegningen af Herslev som et muligt område for etablering af solcelleanlæg.
Nanette Rytter fra Plan & Byudvikling forklarer kommunens overvejelser om udpegningen af Herslev som mulighedsområde for vedvarende energi.
Hun forklarede blandt andet de kriterier, kommunen har lagt til grund, herunder infrastruktur, landskab og balancen mellem vedvarende energi og lokale interesser. Samtidig understregede hun, at projektet stadig er i en tidlig fase, hvor borgere og interessenter kan komme med input, samt at intet er fast besluttet endnu.
Men præsentationen blev hurtigt afbrudt af kritiske spørgsmål. En borger spurgte direkte, hvorfor der blev nævnt hensyn til landskab, miljø og klima – men intet om hensynet til de mennesker, der bor i området. Spørgsmålet udløste klapsalver, og fra salen blev der ytret mistro til de præmisser, kommunen arbejdede ud fra.
Der var bred enighed om, at landsbyen stod til at betale prisen for Fredericia Kommunes ambition om at være “grøn i verdensklasse”. Anders Bendsen, formand i Herslev Sogns Borgerforening, sagde det rent ud:
– Vi er lodret imod det her. Byen dør hen, hvis vi mister de åbne landskaber. Vi vil gerne have besøgende, men vi ønsker ikke at blive et industriområde for solceller.
Med to timer borgermøde skal der selvfølgelig også småkager og kaffe til – et tiltrængt afbræk midt i mødet inden debatten.
Politikere i defensiven
Flere politikere måtte på skift forsvare sig mod anklager om, at beslutninger var truffet uden tilstrækkelig borgerinddragelse. Kasserer i borgerforeningen Allan Pertti undrede sig over, hvorfor dialogen først kom nu.
– Hvorfor skal vi vente med dialogen til sidst? Det her burde have været diskuteret længe før, lød det.
Herefter måtte flere politikere erkende, at processen havde været fejlbehæftet. Tommy Rachlitz Nielsen indrømmede, at “i bagklogskabens lys” var både fremgangsmåden og rækkefølgen forkert. Samtidig markerede flere sig med en klar melding: Hvis ikke planerne blev ændret, ville de stemme imod. Først på banen var Venstres Kenny Bruun Olsen, som slog fast:
– Vi vil have det her ud af planen. Det skal ikke være en mulighed, og vi kommer til at stemme nej.
Desuden rettede flere borgere kritik mod kommunens tidligere argument om, at hvis ikke de selv udpegede områder til vedvarende energianlæg, ville staten pålægge dem det. En forklaring, som flere i salen tydeligvis ikke fandt overbevisende. Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti kaldte det dertil en misforståelse:
– Det er ikke lovbestemt, at vi skal have solceller herude. Den her proces har været alt for forhastet, og vi burde have haft den her debat, før planen blev sendt i høring.
Senere på aftenen gav også Enhedslistens Cecilie Roed Schultz udtryk for sin frustration. Som repræsentant for Enhedslisten ville hun ikke kategorisk afvise solceller som en del af løsningen, men hun efterlyste alternativer – og pegede samtidig på, at Fredericia ifølge hende allerede havde bidraget i en grad, der stemte overens med de løfter, der var blevet givet til staten.
– Vi har i Fredericia allerede bidraget massivt til den grønne omstilling. Vi har gjort vores del. Vi skylder ikke regeringen noget.
Hvem tager risikoen?
En stor del af aftenens debat drejede sig også om risikoen for, at udviklere kunne efterlade området som en losseplads, hvis projekterne gik konkurs. En borger spurgte direkte, om kommunen ville give garanti, hvis en udvikler gik ned. Svaret fra forvaltningen var klart: Nej.
En lokal beboer, rejste spørgsmålet om, hvorfor store industriområder ikke blev anvendt i stedet:
– Hvorfor skal vi plastres til med solceller, når der er andre steder i kommunen, hvor det vil give mere mening?
Tommy Rachlitz Nielsen svarede, at han personligt var tilhænger af at bruge tage på industribygninger, men at de eksisterende regler satte begrænsninger.
Tommy Rachlitz Nielsen måtte, sammen med John Nyborg, gentagne gange tage ordet i løbet af aftenen, da spørgsmålene særligt rettede sig mod deres respektive udvalg.
Han nævnte, at man for eksempel gerne så solceller placeret hos ADP, ikke mindst fordi havnen arbejder på at blive en af Danmarks grønneste. Men, tilføjede han, lovgivningen var ikke altid på deres side.
– Havneloven skal ændres, før vi kan sætte solceller op på havnebygningerne. Det er ikke os, der bestemmer det.
De afsluttende bemærkninger
Da mødet gik mod sin afslutning, stod det klart, at tilliden mellem borgerne og kommunen var alvorligt udfordret. Flere borgere efterlyste et klart statement fra byrådet om, at der maksimalt ville blive udlagt 175 hektar.
– Det er fint, at I siger, at det ikke bliver til 800 hektar, men hvorfor skriver I det så ikke sort på hvidt? spurgte en borger.
John Nyborg forsøgte at samle trådene:
– Vi tager ansvaret for det her. Vi har sendt planen i høring, og vi lytter. Det her handler ikke kun om Herslev, det handler om fremtiden, vores børn og børnebørn.
John Nyborg understregede afslutningsvis, at planlægningen rækker langt ud i fremtiden – 100, måske 200 år frem.
Men i forsamlingshuset var det svært at finde en stemning af forsoning. Herslev-borgerne frygter for deres lokalsamfund. Til sidst rejste en kvinde sig, fordi hun havde noget på hjerte: De ønsker ikke at blive opkøbt. De har valgt at bo i Herslev, fordi de ville have “højt til himlen og et smukt landskab omkring sig”, som hun formulerede det.
Spørgsmålet er nu, hvor meget politikerne reelt er villige til at justere kursen. På borgermødet lød det, som om flere ønskede at få området ud af planen – og at et nej i byrådssalen kunne blive konsekvensen, hvis det ikke skete.
Fredericia Kommune har haft et skandaløst forløb omkring Kobbelgaarden, der er hjemsted for nogle af de allersvageste borgere i kommunen. Det er borgere, der typisk er helt afhængig af løbende omsorg og pleje. Sagen har stået på i en del tid, hvor der er kommet alvorlig kritik fra tilsynet. Alligevel arbejder kommunen for at redde deres institution. I realiteten burde man dog lukke den helt frivlligt.
Skatteborgerne skal naturligvis ikke betale for dårlig behandling af svage medborgere. Vi skal heller ikke kæmpe for at beboerne kan blive på stedet eller sikre rammer til medarbejderne. Faktisk skal vi bede om at de ansvarlige holdes væk fra at arbejde med svage medborgere. For det er horribelt at læse tilsynets rapport, der er sønderlemmende for Fredericia Kommune. Der er ikke længere nogle smuthuller, hvor man kan gemme tingene af vejen.
Man kan med stor bekymring konstatere, at hvis det er måden, man behandler de allersvageste, hvordan mon det så går de lidt bedre stillede? Vi får at vide, at det er “kulturen”. Hvilken kultur? Hvad er det, vi taler om? At nogle siger de møder “på arbejde”, men ikke kan finde ud af at behandle disse svage borgere med den nødvendige omsorg? Hvad er det, man skal “arbejde på”? Hvilke “planer” er det, man skal gennemføre?
Det rigtige spørgsmål er jo meget simpelt: Hvordan kunne det overhovedet komme så vidt?
Dernæst, hvad er det for en “kultur”, der hele vejen fra Kobbelgaarden og ned på rådhuset vil forsvare stedet med vold og magt, fremfor endegyldigt og frivilligt at trække stikket på en institution, der fuldstændig har forsømt sin kerneopgave; at tage vare på de svageste borgere. Hvis de ikke kan forsvare sig selv, så har de brug for andre udefra, der gerne vil.
Og vi vil gerne hjælpe Fredericia Kommune med gode råd til at “forbedre kulturen”,”lave planer” for Kobbelgaarden og “sikre rammerne” for medarbejderne. Lad os starte med det sidste:
Hvis du skal arbejde for Fredericia Kommune med de svageste borgere, så skal du møde dem med omsorg og varme. Det er dine rammer. Og hvis du ikke mener, at du har de rigtige arbejdsvilkår, så skal du straks finde noget andet at lave. Hvis du heller ikke kan finde ud af at melde fra overfor en kollega, der ikke kan være omsorgsfuld, skal du også finde et andet arbejde. Endeligt er det en ramme, at hvis beboerne mistrives, så skal det have konsekvenser for de ansvarlige. Så er det på plads.
For den gode hjælp til “at forbedre kulturen” er, at man kun kan have et ansvar for beboerne, hvis man har en velfungerende indstilling til svage medborgere. Ord som “forråelse” er ofte brugt i vores tid; men det vil vi altså ikke betale for. Der skal derfor være meget, meget kort afstand fra tegn på “forråelse” og så en fyreseddel. Dermed også meget, meget kort afstand mellem politikerne i udvalget og cheferne på rådhuset. Det er jo derfor, de sidder med de ekstremt store gager: For at tage et ansvar. Så hvem har ansvaret?
Hvad angår “planerne” for Kobbelgaarden, så er det ingen trøst, at tilsynet “kun” vil fjerne “godkendelsen”. At man for så vidt kan fortsætte på egen hånd, men dog ikke få nye beboere ind. Nej. Den eneste holdbare plan er:
Start forfra.
Sæt jer ned i udvalget og byrådet. Lav nogle klare ambitioner om hvor godt de svageste medborgere skal behandles. Ansæt et team af dygtige og engagerede mennesker, der med stor omsorg og interesse for svage borgeres trivsel kan udvikle en ide til et sted, hvor alle har lyst til at bo og være. For det er et hjem for disse borgere. I stedet for at have strenge pyramidestrukturer med små chefer her og der og allevegne, så indfør en kollektiv ledelse med eget ansvar. Inddrag beboerne og de pårørende, allerede fra starten. Lav en klar målsætning for borgernes trivsel.
Til sidst. Lad være med at skovle beboere ind på steder, uden at have styr på, hvordan de skal passes. Det her lugter så fælt af skrivebordsarbejde og høje direktørlønninger, at byrådet skal have sendt nogle fyresedler afsted for at statuere et eksempel. Vi kan simpelthen ikke betale millionlønninger til folk, der tillader den slags i en kommune som vores. Det er pinligt.
December i Fredericia har sin egen rytme. Gaden er mere levende, tempoet en anelse højere, og indkøbsposerne tungere. I Fredericia AVISENs julekalender besøger vi...
