Bruno Andersen
1936 – 2025
Vita Carlsen
1926 – 2025
Morten Stenør Mortensen
1974 – 2025
Dødsfald Fredericia uge 8
Borgmester glæder sig over fælles streetfoodfestival for hele Fredericia
Borgmester Christian Bro (A) er positivt stemt over det nye forslag til Street Food Festival 2025, som blev præsenteret af Jesper Hansen fra Fredericia Shopping og Brian Løkkegaard fra Urbania Street Food.
Forslaget, der sigter mod at samle hele byen om en fælles festival, blev præsenteret til Økonomi- og Erhvervsudvalget og vækker stor opbakning hos Bro, der tidligere havde afvist to ansøgninger om separate festivaler fra Mad & Kultur og Urbania Street Food.
– Jeg synes, de har gjort et super godt stykke arbejde. Det er præcis det, vi ønskede, da vi sagde nej til de to ansøgninger. Jesper og Brian har virkelig ramt det, vi gerne ville opnå. Deres oplæg sætter hele byen i spil, og det glæder jeg mig over, siger Christian Bro.
I modsætning til sidste år, hvor festivalerne var splittet op, lægger det nye forslag op til en fælles festival, der involverer flere aktører og inddrager både foreningslivet og forskellige dele af byen. Målet er at skabe en festival, hvor aktiviteterne ikke kun centreres omkring havnen, men også breder sig ud i byens øvrige områder.
En festival for hele byen
Bro understreger, at det er vigtigt, at festivalen omfatter hele Fredericia og engagerer så mange aktører som muligt. Han er glad for, at festivalen rummer et bredere perspektiv, der åbner op for deltagelse fra både lokale foreninger og erhvervslivet. Ifølge Bro er det en stor fordel, at flere områder i byen vil være en del af festivalen, og ikke kun havneområdet.
– Det er virkelig positivt, at man rækker ud til hele byen og også til foreningslivet. Det bliver en festival, der ikke kun er for én type aktører, men som inkluderer mange forskellige virkeligheder. Jeg synes, det er fantastisk, at festivalen bliver delt op på flere steder i byen, og at der er plads til, at alle kan byde ind, siger borgmesteren.
Der vil nu blive arbejdet videre med at konkretisere festivalens opbygning og økonomi. En formel ansøgning skal laves for at få festivalen igennem brandingpuljen, og Bro forventer, at det vil være muligt at få de nødvendige midler til projektet.
– Der skal laves en formel ansøgning, men jeg er ikke i tvivl om, at det vil være muligt at få det igennem. Det er et spændende projekt, og jeg er glad for den retning, det er taget, siger Christian Bro.
Borgmesteren ser frem til, at festivalen kan blive et centralt element i at fremme Fredericias byliv og tiltrække både lokale og besøgende.
Læs også
Stor Street Food Festival for alle ser dagens lys i Fredericia
Fredericia Shopping har taget et vigtigt skridt mod at videreudvikle byens handelsliv. Formand Jesper Hansen og bestyrelsesmedlem Brian Løkkegaard har præsenteret et forslag for Økonomi- og Erhvervsudvalget om afholdelse af Street Food Festival 2025. Forslaget er et resultat af et tæt samarbejde og et ønske om at samle byen og skabe en større, mere inkluderende festival.
I januar afviste Fredericia Byråd ansøgningerne fra både Urbania Street Food og Mad & Kultur om at afholde separate streetfoodfestivaler. Byrådet besluttede, at kun én festival skulle afholdes for at undgå, at festivalerne konkurrerede med hinanden. Med dette nye forslag håber Fredericia Shopping at skabe en samlet event, der kan involvere et bredt spektrum af aktører og dermed gavne både midtbyen og byens handelsliv.
En festival for alle
I præsentationen af forslaget til Økonomi- og Erhvervsudvalget understregede Jesper Hansen vigtigheden af at gøre festivalen til et fælles projekt for Fredericia. Målet er at skabe en festival, der ikke kun handler om streetfood, men også inddrager en bred vifte af byens aktører, herunder butikker, restauranter og lokale foreninger.
– Shopping har begyndt at tage ejerskab af byens udvikling. Vi har startet flere initiativer, og vi tror på, at vi kan gøre en positiv forskel for handelslivet i byen. Den nye festival skal være en platform, der både engagerer byens erhvervsliv og tiltrækker besøgende, siger Jesper Hansen.
Festivalen er tænkt som en samlende begivenhed, hvor alle interesserede aktører, der har noget at bidrage med, kan være med. Det er ikke kun en streetfoodfestival, men en mulighed for at fremme Fredericia som en levende handelsby.
Inklusion som nøgleord
Jesper Hansen understreger, at festivalen skal være åben for alle, og at der ikke er sat begrænsninger på, hvem der kan deltage. Forslaget er at involvere så mange som muligt, så festivalen kan blive større og mere synlig end tidligere år.
– Vi ønsker, at festivalen skal være for alle, ikke kun dem, der deltog sidste år. Det er vigtigt at skabe en event, der kan vokse og blive noget stort for Fredericia. Vi ser det som en chance for at sætte Fredericia på landkortet som et sted, hvor der altid er liv og aktiviteter, siger Hansen.
Denne tilgang er et direkte svar på den kritik, der blev rejst sidste år, da både Urbania Street Food og Mad & Kultur afholdt festivaler samtidig, hvilket skabte forvirring og reducerede effekten af begge begivenheder. I år vil Fredericia Shopping gerne sikre sig, at festivalen er mere organiseret og ikke konkurrencepræget.
Alle interesserede kan være med
En vigtig del af festivalens koncept er, at alle, der ønsker at deltage og bidrage til festivalen, opfordres til at tage kontakt. Brian Løkkegaard, som er tovholder på festivalen, understreger, at alle aktører, der mener, de kan bidrage med noget til festivalens succes, er velkomne.
– Festivalen skal være åben for alle. Vi har ikke sat begrænsninger på deltagelse, og vi vil gerne høre fra alle, der har lyst til at være med. Hvis man har noget, man gerne vil bidrage med, er man mere end velkommen til at kontakte mig, siger Brian Løkkegaard.
Dette åbne format skal sikre, at festivalen bliver så omfattende og inkluderende som muligt, og at den kan tiltrække både lokale og besøgende i endnu større omfang end tidligere år.
Selvom arbejdet med festivalen er godt i gang, er der stadig usikkerhed om, hvorvidt politikerne vil støtte op om projektet. Jesper Hansen håber på, at Økonomi- og Erhvervsudvalget vil se potentialet i festivalen og give den nødvendige politiske opbakning.
– Vi håber, at politikerne vil støtte op om festivalen, fordi den vil være til gavn for byens erhvervsliv og skabe endnu mere aktivitet i midtbyen. Festivalen er en mulighed for at samles om noget positivt og skabe et stærkere sammenhold i byen, afslutter Jesper Hansen.
En vision for byens udvikling
Street Food Festivalen 2025 er blot ét af flere initiativer, som Fredericia Shopping arbejder på for at styrke byen som handelsdestination. Med denne festival håber de at tiltrække både lokale og turister, samtidig med at de fremmer Fredericias image som en aktiv og livlig by. Hvis politikerne giver grønt lys, kan festivalen blive en vigtig milepæl i Fredericias udvikling som handels- og oplevelsesby.
Politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget har taget orienteringen om Street Food Festival 2025 til efterretning. Der er endnu ikke taget politisk stilling til festivalens videre forløb, men det forventes, at der inden for den nærmeste fremtid vil blive fremlagt en sag, hvor politikerne skal godkende den økonomi, der skal afsættes i form af tilskud til festivalen. Dette skridt er afgørende for, at festivalen kan komme videre i planlægningsfasen og blive en realitet i 2025.
Virksomheder får nye muligheder for actionfyldt teambuilding
Experience Fredericia udvider nu sit netværk af oplevelsespartnere ved at indgå et nyt samarbejde med RaceSyd. Aftalen skal give virksomheder adgang til actionfyldte teambuilding-aktiviteter, hvor fart og samarbejde er i centrum.
Teambuilding i høj fart
RaceSyd har i flere år været kendt for sine skræddersyede arrangementer, hvor deltagerne kan udfordre hinanden i gokart og slot car racing. Det nye partnerskab betyder, at virksomheder, der benytter Experience Fredericia til deres arrangementer, nu får endnu flere muligheder for at styrke fællesskabet gennem oplevelsesbaserede aktiviteter.
– Vi er meget glade for at blive en del af Experience Fredericia. Vores mål er at give virksomheder en unik mulighed for at styrke samarbejdet i en sjov og udfordrende ramme. Gokart handler ikke kun om fart – det handler om at tage beslutninger hurtigt, arbejde sammen og have det sjovt undervejs, siger Keld Sørensen, ejer af RaceSyd.
Hos RaceSyd er der noget for alle – også dem, der ikke nødvendigvis ønsker at sidde bag et rat. Med klassisk slot car racing på en stor elektrisk træbane kan deltagerne konkurrere i en mere nostalgisk disciplin, hvor præcision og taktik er i fokus.
Experience Fredericia ser muligheder i partnerskabet
Hos Experience Fredericia ser man samarbejdet som en styrkelse af det eksisterende tilbud til virksomheder og erhvervsgæster, der besøger byen.
– Vi ønsker at tilbyde vores erhvervsturister de bedste muligheder for teambuilding og oplevelser, der skaber værdi både fagligt og socialt. RaceSyd bringer en helt særlig dynamik til vores portefølje, hvor høj fart og fælles engagement går hånd i hånd. Vi ser frem til at sende mange virksomheder afsted på sjove og styrkende arrangementer, udtaler Chris Hermansen, salgs- og tiltrækningschef hos Experience Fredericia.
Samarbejdet er allerede gældende, hvilket betyder, at virksomheder nu kan booke deres næste teambuilding-event.
Udvalgsformand ser juniormesterlære som en win-win-løsning
Børne- og Skoleudvalget i Fredericia har godkendt planerne for juniormesterlære, en ordning, der giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for at få praktisk erfaring i erhvervslivet.
Ifølge formand for udvalget, Ole Steen Hansen (A), er målet at give eleverne en værdifuld chance for at lære gennem praktisk arbejde, samtidig med at de får støtte i deres skolegang.
– Det er noget, vi skal gøre, og det handler om, hvordan kommunen kan implementere det. Juniormesterlære er for både dem, der har svært ved skolen, og dem, der trives. Det er en ordning, der giver alle mulighed for at få praktisk erfaring – både dem, der ønsker at arbejde med hænderne, og dem, der måske er lidt skoletrætte, siger Ole Steen Hansen.
Juniormesterlæren er designet til at give eleverne to dage om ugen ude på en virksomhed, hvor de kan arbejde indenfor forskellige fagområder, herunder håndværk, men også andre erhverv som socioassistenter eller pædagogmedhjælpere. Resten af ugen tilbringer de i skole med de obligatoriske fag, primært dansk og matematik.
Et skræddersyet tilbud til unge med forskellige behov
Ifølge Ole Steen Hansen er modellen fleksibel og tilpasset de unges behov. For nogle elever, der måske ikke trives i den traditionelle skolestruktur, giver juniormesterlæren mulighed for at arbejde praktisk og få støtte undervejs. Hvis en elev ikke trives på praktikstedet, kan kommunen hjælpe med at finde et alternativt praktiksted. Hvis det viser sig, at ordningen ikke passer, kan eleverne også vende tilbage til skolegangen, selvom det stadig er uklart præcist, hvordan det skal forløbe, når bekendtgørelserne fra Folketinget er på plads.
– Vi har ikke alle detaljerne endnu, fordi vi venter på bekendtgørelserne fra Folketinget. Men det er en model, vi har haft mulighed for at bruge før, og nu bliver det sat i system under betegnelsen juniormesterlære. Vi håber og tror på, at op til 5 procent af eleverne vil være interesserede i at deltage, forklarer Hansen.
Støtte fra virksomheder og håndværkerforeningen
Juniormesterlærens potentiale er stort, og Ole Steen Hansen ser et stærkt samarbejde med lokale virksomheder og ikke mindst Fredericia Håndværkerforening som en essentiel del af succesformlen. Ifølge Hansen er det vigtigt, at erhvervslivet, især håndværkere, er med til at tage ansvar og hjælpe de unge med at få praktisk erfaring, som kan bane vejen for en karriere indenfor håndværk og andre erhverv.
– Vi ved, at der allerede er en mangel på faglærte arbejdskraft, og derfor er det vigtigt at give eleverne mulighed for at få kendskab til erhvervslivet tidligt. Håndværk er et af de områder, hvor vi ser et stort behov for dygtige fagfolk, og det er en win-win-situation – både for de unge og for erhvervslivet, siger Hansen.
Hansen er optimistisk omkring samarbejdet med Fredericia Håndværkerforening, og han håber, at dette initiativ vil bidrage til at styrke de unges tilknytning til arbejdsmarkedet. Ifølge Hansen vil juniormesterlære ikke kun være et tilbud til elever, der ønsker at arbejde med hænderne, men også til dem, der har brug for lidt ekstra støtte i deres skolegang.
Fremtidens arbejdsmarked kræver flere faglærte
Modellen for juniormesterlære skal ikke kun hjælpe de unge, der er skoletrætte, men også give dem, der er dygtige i deres fag, muligheden for at udnytte deres talenter i praktiske erhverv. Det er især vigtigt i en tid, hvor behovet for faglærte arbejdskraft er stigende.
– Vi mangler allerede faglærte, og det er noget, vi skal tage alvorligt. Juniormesterlære er en mulighed for de unge at få tidlig erfaring og måske finde deres fremtidige erhverv. Jeg håber, at vi kan hjælpe de unge med at få succes, så de kan fortsætte i lærlingeordninger og få et godt fundament for deres karriere, afslutter Ole Steen Hansen.
Person reddet op fra havet
Tirsdag kl. 12:23 gik alarmen hos TrekantBrand med en melding om drukneulykke i Lillebælt. Heldigvis er ingen druknet, men en person er reddet op af Lillebælt, bekræfter Sydøstjyllands Politi.
Mange, i Fredericia og Middelfart, kunne høre massiv udrykning over middag. Udrykningen skyldes en alarm om drukneulykke i Lillebælt. Ifølge vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Andreas Juhl, blev både politi og redningstjeneste sendt hurtigt af sted.
– Vi var til stede på stedet, og vi kan bekræfte, at personen er reddet op og i live, siger vagtchefen.
Efter en intens redningsaktion blev personen reddet, men der er endnu ikke blevet offentliggjort yderligere oplysninger om vedkommendes tilstand. Andreas Juhl har endnu ikke oplysninger om, hvordan personen endte i vandet.
Middelfart vil have flere unge til at dele bilen – og det virker
Elever fra Middelfart Gymnasium og HF har taget samkørsel til sig som en måde at dele køreturen på frem for at køre alene. Tirsdag blev deres indsats anerkendt ved en præmieoverrækkelse, hvor brugere af samkørselsappen Ta’Med blev hyldet. Som en del af fejringen blev der også trukket lod om en præmie blandt de elever, der har benyttet appen de seneste måneder.
Flere elever bruger samkørsel
Siden januar har eleverne haft mulighed for at koordinere kørsel via appen, der er en del af et samarbejde mellem Middelfart Kommune og FDM. Målet er at reducere CO2-udledningen og samtidig gøre transport til skole og fritidsaktiviteter nemmere. Ifølge kommunen har ordningen allerede vist sin effekt.
Formand for Teknisk Udvalg, Anders Møllegård (V), var til stede for at hylde elevernes indsats og understregede, at flere og flere tager ordningen til sig.
– Vi har arbejdet på at få den her samkørselsordning implementeret, og vi kan se, at flere og flere bruger den. For en uge siden var der 75, der havde benyttet sig af muligheden, og i sidste uge var tallet steget til 92. Det går den rigtige vej, og vi håber, at endnu flere vil tage den til sig, sagde han i sin tale.
For at anerkende de unges indsats blev der afholdt en konkurrence, hvor en af deltagerne kunne vinde en billet til musikfestivalen Rock under Broen.
“Det hjælper dem, der ikke har bil”
Vinderen af konkurrencen blev 18-årige Lea Nilsson, der går i 2.g på gymnasiet og ofte har brugt appen. For hende handler samkørsel ikke kun om at komme fra A til B, men også om at gøre hverdagen nemmere for skolekammerater, der ellers ville have svært ved at nå frem.
– Jeg har valgt at bruge appen, fordi det er en god mulighed for at hjælpe andre, der ikke har bil og har langt til skole, og hvor busserne ikke altid passer med deres tider, siger hun.
Selvom hun selv har en fast transportvane, har hun oplevet, at samkørsel har gjort en forskel for andre.
– Hvis nogen misser bussen, kan de hurtigt komme i kontakt med mig, så vi kan finde en løsning, fortæller hun.
Økonomisk incitament skal få flere til at dele køreturen
Som en del af ordningen giver Middelfart Kommune økonomisk støtte til samkørsel ved at dække en del af transportudgifterne for unge, der bruger appen. Elever, der registrerer deres ungdomskort i Ta’Med, kan få tilskud til op til to daglige ture á 25 km, hvor chaufføren modtager 0,70 øre pr. kilometer.
Det gør det mere attraktivt at dele køreturen med andre, forklarer Lea.
– Det betyder helt klart noget, at vi får et økonomisk tilskud. Det gør det mere attraktivt at køre sammen, fordi man får dækket en del af sine transportudgifter. Det er en god måde at gøre det mere tilgængeligt for flere, siger hun.
Appen gør det let at arrangere samkørsel, da brugerne kan se, hvor andre befinder sig, og appen beregner ruten.
– Jeg kan se, hvor andre bor, så vi kan planlægge kørslen, og appen hjælper os med at finde den bedste rute, forklarer hun.
Samkørsel giver mere end bare transport
Men ud over de praktiske og økonomiske fordele har Lea også oplevet, at samkørsel skaber en social gevinst – noget, hun fremhæver som den største fordel ved både appen og initiativet.
– Man får nogen at snakke med på turen, og man lærer nye at kende, især hvis der bor nogen i nærheden, man ikke har snakket med før, fortæller hun.
Nu havde hun vundet en partoutbillet til Rock under Broen, og selvom præmien var en ekstra motivationsfaktor og en velkommen bonus, er hun ikke i tvivl om, at hun vil fortsætte med at bruge appen fremover.
– Jeg vil helt klart fortsætte med at bruge appen. For mig var det ikke så meget præmien, selvom det var en fed ting at kunne vinde noget. Det handlede mere om, at jeg kunne tage andre med og samtidig tjene lidt ekstra på det. Jeg synes, det er en god idé, især for dem, der ikke har bil eller har svært ved at komme frem, siger hun afsluttende.
Flere ukrainere finder job – men bopælen i Trekantområdet gør en forskel
Tre år efter krigens begyndelse er 13.900 fordrevne ukrainere i beskæftigelse i Danmark. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet. Andelen, der er i job, er steget betydeligt siden 2022, men der er også geografiske forskelle på, hvor mange der er kommet i arbejde.
2.500 flere ukrainere i job siden januar
Siden januar 2024 er antallet af ukrainere i job steget med 2.500 personer, og 81 procent af dem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er nu i beskæftigelse.
– Det er virkelig positivt, at det er lykkedes at få så mange ukrainere ind på det danske arbejdsmarked. Det er ikke nemt, når man flygter fra krig, at finde sig til rette i et nyt land, nyt sprog og en anden hverdag. Det siger også meget om den tilgang, ukrainerne har. Mange både vil og kan selv forsørge familie og bidrage til det samfund, de nu er en del af, udtaler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i forbindelse med.
I alt har 32.100 ukrainske statsborgere opholdstilladelse i Danmark efter særloven. Blandt dem er 27 procent børn og unge under 18 år, mens 65 procent af de voksne er kvinder.
Forskelle i beskæftigelsen blandt ukrainere i Trekantområdet
I Trekantområdet er der en vis variation i beskæftigelsesgraden blandt ukrainere, men generelt ligger andelen over landsgennemsnittet på 51 procent.
Vejen har den højeste beskæftigelsesgrad i området med 73 procent af de 16-66-årige fordrevne ukrainere i job, efterfulgt af Billund med 68 procent. Haderslev og Middelfart ligger på henholdsvis 61 og 60 procent, mens Vejle og Kolding har en beskæftigelsesgrad på 59 og 57 procent. Fredericia har den laveste beskæftigelsesgrad i Trekantområdet med 53 procent.
I absolutte tal er det Vejle og Kolding, der har flest ukrainske fordrevne i beskæftigelse med henholdsvis 303 og 220 personer i job. I Vejen er 194 kommet i arbejde, mens Haderslev har 164 beskæftigede. Fredericia har det laveste antal i Trekantområdet med 103 personer i job.
| Kommune | 16-66-årige med ophold efter særloven | Personer til rådighed (beskæftigede eller jobparate på SHO-ydelse) | Beskæftigede | Andel i beskæftigelse ud af alle 16-66-årige med ophold efter særloven (%) | Andel i beskæftigelse af dem, der står til rådighed (%) |
|---|---|---|---|---|---|
| Billund | 136 | 98 | 92 | 68 | 94 |
| Fredericia | 195 | 142 | 103 | 53 | 73 |
| Haderslev | 271 | 188 | 164 | 61 | 87 |
| Kolding | 383 | 264 | 220 | 57 | 83 |
| Middelfart | 149 | 113 | 89 | 60 | 79 |
| Vejen | 267 | 202 | 194 | 73 | 96 |
| Vejle | 510 | 368 | 303 | 59 | 82 |
Brancherne, hvor de fordrevne ukrainere har fundet arbejde, spænder bredt, men der er særligt mange ansat inden for industri, landbrug, service og rengøring. Kommuner med en høj andel beskæftigede har ofte produktions- og erhvervsklynger, der har haft mulighed for hurtigt at integrere de nyankomne på arbejdsmarkedet.
Minister understreger fortsat behov for integrationsindsats
Trods de høje beskæftigelsestal understreger ministeren, at der fortsat er behov for en bred integrationsindsats.
– Vi skal fortsætte arbejdet med at få dem ind i det danske samfund. Det kan i første omgang handle om bolig og krisehjælp, men så er det også vigtigt, at hverdagen fungerer med institution, skole og job. Derfor har vi haft stort fokus på, at vejen til en arbejdsplads er kort og uden unødvendige forhindringer, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Siden krigens start har Danmark taget imod i alt 38.800 fordrevne fra Ukraine med ophold efter særloven. Opgørelser viser, at flere stadig ankommer til landet, selvom de største ankomstbølger var i 2022.
DIF vil omsætte trivselsrapportens anbefalinger til handling
Trivselskommissionens anbefalinger om at styrke unges trivsel gennem fællesskab og bevægelse vækker glæde hos Danmarks Idrætsforbund (DIF). Organisationen ser rapporten som en anerkendelse af foreningslivets betydning og vil nu arbejde på at omsætte anbefalingerne i en idrætskontekst.
Den længe ventede rapport fra Trivselskommissionen blev præsenteret mandag i Hafnia Hallen i Valby. Rapporten konkluderer, at de fleste unge i Danmark trives, men samtidig peger den på en stigende tendens til mistrivsel – særligt blandt piger. Et af de centrale svar på udfordringen findes ifølge kommissionen i de fællesskaber, som idrætslivet tilbyder.
– Vi er taknemmelige for, at foreningslivet spiller så afgørende en rolle i det, kommissionen kalder et ’dansk svar’ på den internationale udfordring. Det viser virkelig fællesskabets store kraft, siger Hans Natorp, formand for DIF og Danmarks Olympiske Komité. Han fremhæver, at idrætten for mange børn og unge fungerer som et frirum, hvor de kan udvikle sig både fysisk og socialt.
Foreningslivet som ramme for bedre trivsel
I DIF ser man kommissionens anbefalinger som en bekræftelse af, at idrætten spiller en væsentlig rolle i unges trivsel. Med over 900.000 børn og unge tilknyttet forbundets idrætsgrene, er DIF allerede i gang med initiativer, der skal styrke fællesskabet og gøre foreningerne endnu mere inkluderende.
Siden starten af 2024 har DIF med støtte fra A.P. Møller Fonden arbejdet på projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, som både skal tiltrække flere børn til foreningerne og forbedre træneruddannelserne. Et af de centrale initiativer i projektet er et Trænerløfte, der skal nå ud til 80.000 børne- og ungetrænere, ligesom der gøres en indsats for at få flere unge ind i bestyrelser og udvalg.
– Vi ved, at børn og unge har det rigtig godt i idrætslivet. Men som Danmarks største børne- og ungeorganisation har vi et ekstraordinært ansvar for hele tiden at forbedre os, så vi er glade for at få et blik ind udefra, siger Hans Natorp.
Digital trivsel og frivillighed i fokus
Trivselskommissionens anbefalinger lægger også vægt på digitale udfordringer og frivillighed. Kommissionen foreslår blandt andet at stoppe livestreaming af børneidræt for at beskytte de yngste udøvere, et tiltag DIF allerede har arbejdet med.
DIF’s udviklingschef Karin Ingemann har siddet med i kommissionen, og organisationen vil nu nærlæse rapportens anbefalinger. Hans Natorp understreger, at der især skal arbejdes med digitale vaner, frivillighed og et mere inkluderende foreningsliv.
– Vi er allerede godt i gang, blandt andet med vores anbefalinger om livestreaming og lanceringen af vores Børne- og Ungesyn. Nu skal vi sammen med vores forbund nærlæse og oversætte de anbefalinger, der blandt andet handler om digital trivsel, frivillighed og et inkluderende foreningsliv, siger han.
Politisk opbakning til øget bevægelse
Blandt Trivselskommissionens øvrige anbefalinger er, at alle børn og unge skal have en fritidsaktivitet, og at kommuner skal prioritere samspil mellem foreninger og SFO’er for at få flere med i idrætslivet. Rapporten foreslår også, at alle kommuner bør have en fritidspasordning, så økonomiske barrierer ikke står i vejen for børn fra ressourcesvage familier.
Flere af anbefalingerne har fået politisk opbakning. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har tidligere fremhævet idrætten som et vigtigt element i at give børn et alternativ til skærmtid og digital mistrivsel. Samtidig har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye slået fast, at regeringen vil arbejde for at styrke bevægelse og fritidsliv som en del af løsningen på unges trivsel.
Trivselskommissionens rapport har sat idrætslivets rolle i fokus, og DIF står nu klar til at omsætte anbefalingerne til konkrete tiltag i landets foreninger.
Smartphonen skal ud, og fællesskabet skal styrkes
Afstanden mellem materiel velstand og unges trivsel vokser. Det er konklusionen i en ny rapport fra Trivselskommissionen, der efter et års arbejde fremlægger en række anbefalinger til at vende udviklingen. For på trods af økonomisk fremgang oplever en stigende gruppe unge psykisk pres, lavt selvværd og en følelse af utilstrækkelighed.
Trivselskommissionens formand, Rasmus Meyer, mener, at der er behov for et sporskifte i tilgangen til trivsel. Han understreger, at rapporten ikke blot er en analyse af problemerne, men også et forsøg på at formulere et dansk svar på en vestlig udfordring.
– Vi ønsker at formulere et dansk svar på de trivselsudfordringer, vi står overfor – med udgangspunkt i det, vi er gode til herhjemme: pædagogik, dannelse, civilsamfund, livsoplysning, karakterdannelse og fællesskaber, siger han.
Mobilfri skoler og en ny tilgang til trivsel
Blandt rapportens mest markante anbefalinger er forslaget om at fjerne mobiltelefoner fra folkeskolen og udskyde børns smartphonedebut til 13-årsalderen. Kommissionen peger på, at skærmbrug har en negativ indflydelse på unges søvn, koncentration og sociale relationer, og at de digitale platforme forstærker præstationspresset.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye bakker op om anbefalingen og bekræfter, at regeringen vil arbejde for et lovindgreb.
– Jeg kan allerede nu sige, at regeringen bakker op om mobilfrie folkeskoler. Vi går derfor i gang med at forberede en lovændring, der med respekt for lokal medbestemmelse skal få mobilerne ud af både klasselokaler og skolegårde, siger han.
Også kulturminister Jakob Engel-Schmidt ser et mobilforbud som et vigtigt første skridt. Han mener, at en hverdag uden skærme kan give børn bedre muligheder for at engagere sig i fritidsaktiviteter.
– Smartphonen skal ud af de mindste børns liv og erstattes af fritidsaktiviteter sammen med andre. Forhåbentlig kan vi fylde tiden op med sport, leg og kulturoplevelser, siger han.
Mindre præstationspres, stærkere fællesskaber
Ud over mobilforbuddet anbefaler Trivselskommissionen, at unges tro på egne evner skal styrkes, og at alle børn bør deltage i en fritidsaktivitet med andre. Ifølge rapporten skal skolesystemet balancere kravene til faglige præstationer med en større vægt på dannelse, robusthed og livsmod.
Økonomiminister Stephanie Lose fremhæver, at langt de fleste børn i Danmark trives, men at udviklingen alligevel kalder på handling.
– Langt de fleste danske børn og unge har et trygt liv og trives. Det skal vi glæde os over. Men når flere er kommet i dårlig trivsel, kalder det på handling, siger hun.
Hun understreger samtidig, at løsningen ikke kan findes ét sted, men kræver et fælles ansvar mellem familier, skoler, civilsamfund og erhvervsliv.
Fra anbefalinger til handling
Trivselskommissionens rapport stiller skarpt på en række samfundstendenser, der har forandret unges hverdag. Individualisering, digitalisering og et stigende tempo har skabt en generation, der står over for nye former for pres, og kommissionen advarer samtidig mod en tendens til at sygeliggøre almindelige livsudfordringer.
Regeringen har allerede meldt ud, at et mobilforbud i skolerne vil blive realiseret, og flere af kommissionens anbefalinger er nu til politisk behandling. Hvordan og i hvilket omfang anbefalingerne vil blive omsat til konkret lovgivning og initiativer, vil de kommende måneder vise.
Låge 22: Geist//Gnist: Når julegaver vælges med nærvær
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...
