Når Urbania Street Food onsdag aften slår dørene op til en Melodi Grand Prix-aften, er alle rammer sat for en festlig og stemningsfyldt oplevelse. Publikum kan se frem til livemusik fra tidligere vinder og nuværende deltager Tim Schou, efterfulgt af en stor Grand Prix-quiz, hvor både fans og nysgerrige gæster kan være med.
Hos Urbania Street Food ser direktør Brian Løkkegaard Grand Prix-universet som en naturlig del af stedets atmosfære. Med en aften fyldt med musik, nostalgi og fællesskab håber arrangørerne at skabe en oplevelse, hvor alle kan samles og nyde den særlige Grand Prix-stemning.
Melodi Grand Prix og street food går hånd i hånd
For Urbania Street Food er Melodi Grand Prix en oplagt forlængelse af stedets ånd.
– Vi er super glade for Melodi Grand Prix, fordi det er folkeligt og rammer bredt. Unge, gamle, tykke og tynde – det er noget, vi alle kan samles om, og det afspejler netop den mangfoldighed, vi har hos os. Vi arbejder hver dag med et bredt publikum, og Grand Prix er noget, alle kan være fælles om, indleder Brian Løkkegaard.
Tidligere har stedet vist Melodi Grand Prix-showet på storskærm om lørdagen, men uden den ønskede effekt, forklarer han. I år har man derfor valgt at løfte oplevelsen med en eksklusiv teaser-aften i stedet, og da de opdagede, at Tim Schou igen var med i konkurrencen, var det oplagt at invitere ham til at spille en eksklusiv koncert.
– Tim Schou er en, vi har haft nede at spille et par gange før, så vi kendte ham allerede. Sammen med ham prøvede vi at få lavet en teaser-aften for Melodi Grand Prix og hans sang. Og nu er vi her. Efter koncerten fortsætter vi med en stor quiz om Melodi Grand Prix, så vi kan komme rundt om alle emnerne, forklarer han.
Livekoncert med Tim Schou – og quiz for alle
Tim Schou, der vandt Dansk Melodi Grand Prix tilbage i 2011 med bandet A Friend In London, stiller i år op igen med sangen Proud – et nummer, som Brian Løkkegaard er overbevist om har gode chancer på lørdag. Onsdag aften præsenterer Tim Schou dog ikke kun sin nye sang, men tager også publikum med bag kulisserne i Grand Prix-verdenen.
– Han vil fortælle om, hvordan det er at være med i Grand Prixet, hvad der skete, dengang han vandt første gang, og hvad oplevelsen egentlig giver en som kunstner. Så får man et særligt indblik bag kulisserne, som man ellers ikke ville få, siger han og tilføjer med et glimt i øjet, at man jo så på lørdag kan imponere med sin nye baggrundsviden, når man sidder foran skærmen.
Efter koncerten fortsætter aftenen med en Melodi Grand Prix-quiz, hvor alle kan deltage – uanset om man er hardcore fan eller bare vil nyde en sjov og underholdende aften.
– Der vil måske være spørgsmål, der er lette for de garvede fans, og nogle, der er lidt sværere for dem, der ikke går så meget op i det. Men vi sørger for, at der er noget for alle – og selvfølgelig også plads til grin undervejs, forklarer han.
Alt er klar – nu mangler kun publikum
Stemningen skal nok komme af sig selv, lover Brian Løkkegaard.
– Så snart vi sætter nogle af de gamle klassiske Grand Prix-hits på, kommer den gode atmosfære af sig selv. Vi starter allerede ved sekstiden med at spille Melodi Grand Prix-musik i huset, så folk kan komme i stemning. Klokken 19 går Tim Schou på scenen, og så håber vi, at folk bliver hængende til quizzen, så vi kan få en hel aften ud af det, bemærker han og fremhæver, at de udødelige Grand Prix-klassikere altid formår at samle folk – og holde ved.
Han håber på at se mange deltage – en forventning, der kun forstærkes af de mange bordbestillinger, der allerede tikker ind, og derfor lyder der en opfordring til at reservere i god tid. Og hvis man har lyst, kan man selvfølgelig gå all-in med glimmer og palietter – men det er langt fra et krav, forklarer Brian Løkkegaard.
– Det er gratis at deltage, og man skal ikke gøre noget særligt – det er en helt almindelig onsdag, hvor man kan komme, som man er. Hele familien er velkommen, og vi glæder os til at fylde huset med Melodi Grand Prix-stemning, afslutter han.
Næstformand i Børne- og Skoleudvalget, Cecilie Roed Schultz (Ø), ser positivt på at processen med den nye skole i Fredericia er i gang. Hun håber, at den fremtidige skole bliver et flagskib i Fredericia.
Processen omkring den nye skolebygning i Fredericia er nu endelig sat i gang, og Cecilie Roed Schultz (Ø), næstformand for Børne- og Skoleudvalget, ser positivt på de fremskridt, der er gjort. Ifølge Schultz har der været arbejdet med projektet i lang tid, men nu er beslutningen om den kommende skole blevet fastlagt, og pengene til byggeriet er blevet afsat.
– Vi har arbejdet med det i lang tid, men nu er der sat ring om det, og pengene begynder at blive stillet til rådighed. Det har været en lang proces, fordi vi har ønsket en høj grad af inddragelse af både de elever, der skal gå der, men især også de lærere og pædagoger, der skal undervise og sikre de rette rammer for børnene, siger Cecilie Roed Schultz.
Schultz understreger, at der er blevet lagt stor vægt på at inddrage lærere og pædagoger i processen for at sikre, at de pædagogiske og didaktiske overvejelser bliver gjort. Det er vigtigt at tage højde for, hvilke typer klasselokaler der ønskes og at få lavet prøvehandlinger, der giver både personale og elever de bedst mulige forudsætninger for et velfungerende undervisningsmiljø.
– Vi har haft flere med på studieture, både fra almenområdet og specialområdet. Det er nødvendigt, at vi tager hensyn til begge afdelinger, da vi skal sikre, at både afdeling A og B får den rette opmærksomhed på den nye skole, forklarer Schultz.
Schultz er optimistisk omkring, at det hele vil kunne lade sig gøre, selvom der er mange hensyn at tage i processen. En af de bekymringer, der dog stadig hænger over projektet, er den stigende visitation til Frederiksodde Skolen. I øjeblikket er der over 300 elever, og det kan få betydning for størrelsen på den kommende specialskoleafdeling.
– Jeg er optimistisk, og jeg tror, at det vil kunne lade sig gøre. Men vi skal selvfølgelig være opmærksomme på stigningen i antallet af elever, især i specialskoleområdet. Hvis det fortsætter med at stige, skal vi muligvis kigge på, om vi skal udvide specialskoleafdelingen yderligere, siger hun.
En af de vigtigste beslutninger, der er blevet truffet i forbindelse med det kommende skolebyggeri, er valget om at bygge en ny skole frem for at renovere de eksisterende bygninger. Schultz mener, at det er den rigtige beslutning, især når man ser på den forskningsmæssige baggrund, der understøtter ideen om at samle alle klassetrin på én matrikel.
– Jeg er virkelig glad for, at vi endte med at vælge at bygge nyt, og at vi samler 0. til 9. klasse på én matrikel. Det er et skridt i den rigtige retning, og jeg tror på, at det vil give store fordele. Forskningen viser, at man kan miste et halvt skoleår fagligt, hvis man skifter skole fra 6. klasse, så jeg er sikker på, at vi har truffet den rette beslutning, siger hun.
Roed Schultz ser den nye skolebygning som mere end bare et fysisk byggeprojekt. Hun mener, at den nye skole vil blive et flagskib for Fredericia og en vigtig faktor i at tiltrække både nye borgere og familier til byen.
– Vi bygger noget rigtig godt, som for mig gerne må blive et flagskib for Fredericia. Det skal være noget, som tiltrækker folk til Kirstinebjerg distriktet, og som får folk til bevidst at ønske at bosætte sig der, fordi vi har en rigtig god skole, slutter hun og understreger, at den nye skole vil bidrage til Fredericias fortsatte vækst.
I budgetforliget for Fredericia, som blev vedtaget uden Socialdemokratiets deltagelse, er der afsat 265 mio. kr. til opførelsen af en ny skolebygning. Venstre har været en af drivkræfterne bag beslutningen, og ifølge medlem af Børne- og Skoleudvalget, Pernelle Jensen (V), har det været afgørende at få afklaret, om der skulle bygges en ny skole eller renoveres eksisterende bygninger.
Beslutningen om at bygge nyt truffet af 17.4-udvalget i efteråret, og pengene blev afsat i budgetforliget. På et møde i Børne- og Skoleudvalget blev processen for opførelsen af den nye skole gennemgået, og hvordan arbejdet skal forløbe fremadrettet blev fastlagt.
– I vores budgetaftale har forligspartierne afsat de 265 mio. kr. til at bygge en ny skole. Når vi gør det, har vi også flyttet rundt på de andre anlægsinvesteringer i budgettet, siger Pernelle Jensen og understreger, at det har været vigtigt for Venstre at sikre, at kommunen ikke kun bygger en ny skole, men også renoverer de eksisterende skoler i byen.
Jensen fremhæver, at det har været vigtigt at finde plads i anlægsrammen til både en ny skole og renovering af de andre skoler i Fredericia.
– Vi kunne ikke vælge enten at bygge en ny skole eller at renovere de eksisterende skoler. Det har været nødvendigt at finde en løsning, der gør begge dele muligt. Og det har vi fundet en god løsning på, siger Pernelle Jensen.
Når den nye skole står færdig, vil nogle af de eksisterende elever blive flyttet for at gøre plads til den nye bygning. Pernelle Jensen forklarer, at processen vil være velkoordineret, og at der ikke vil blive flyttet elever, før den nye skole er klar til at modtage dem.
– Som det ser ud nu, vil eleverne ikke blive flyttet, før den nye skole er færdig. Der er ikke planlagt midlertidige faciliteter, da det vil være for dyrt og besværligt. Derfor kommer eleverne først til at flytte, når den nye skole er klar, forklarer Jensen.
Hun påpeger også, at det har været vigtigt at sikre en god og smidig overgang for både elever og personale, når den nye skole er klar til at åbne.
Der er stadig noget usikkerhed omkring den præcise placering af den nye skole, men Jensen bekræfter, at den vil blive bygget tæt på eksisterende skoler.
– Den nye skole skal ligge på en central placering, som vi har diskuteret flere gange. Den vil blive bygget tæt på de eksisterende skoler, så vi kan sikre en effektiv og sammenhængende skolestruktur, afslutter Pernelle Jensen.
Reinier Taboada, en af Fredericia Håndboldklubs største profiler, er på vej til at forlade klubben til fordel for den portugisiske storklub Benfica. Dette erfarer Fredericia AVISEN.
Taboada, der har sat et stort aftryk i FHK siden Gudmundur Gudmundssons ankomst som træner i sommeren 2022, er blevet en af ligaens bedste venstre backs og har i denne sæson været en af klubbens bærende spillere.
Med 100 mål i de første 19 ligakampe er Taboada den ottendemest scorende spiller i ligaen, selvom han ikke tager straffekast. Udelukkende baseret på mål fra spillet er han den femtemest scorende spiller i ligaen, hvilket vidner om hans offensive styrke og målnæse. Hans imponerende statistik har gjort ham til en af de mest eftertragtede spillere i ligaen.
Fredericia Håndboldklub har i længere tid ønsket at forlænge aftalen med Taboada, og der har været dialog mellem parterne i efteråret 2024. Begge parter var oprindeligt indstillet på at fortsætte samarbejdet, men der er opstået komplikationer, der nu gør det tydeligt, at en forlængelse ikke vil blive en realitet.
Ifølge Fredericia AVISEN har flere udenlandske klubber haft øje på Taboada, og rygterne har nævnt både Kiel og Paris som mulige destinationer. Det bliver dog ingen af de to nævnte klubber, der fremover får glæde af Reinier Taboada. I stedet går turen til Benfica, der har markeret sig som en af de stærkeste klubber i portugisisk håndbold.
I de senere år har portugisisk håndbold oplevet vækst, især på ungdomsfronten, og landets landshold markerede sig kraftigt under den netop afsluttede VM-slutrunde, hvor Portugal nåede semifinalen, men måtte se sig slået af Danmark. På klubniveau er det de tre storklubber Benfica, Sporting og Porto, der dominerer, og de nyder godt af den økonomiske ballast fra deres mere prominente fodboldklubber, som giver dem et økonomisk forspring og stor opbakning fra deres passionerede fanbaser.
Nu tyder det på, at Reinier Taboada, der har en fortid i blandt andet Eurofarm Pelister, fremover skal slå sine folder i Benfica, hvor han blandt andet vil blive holdkammerater med den islandske landsholdsfløj Stiven Valencia og den portugisiske landsholdskeeper Gustavo Capdeville.
Fredericia AVISEN har forholdt FHK-direktør Thomas Renneberg-Larsen til oplysningerne, men han ønsker ikke at kommentere på sagen.
Efter Fredericia AVISEN i flere artikler har dækket processen omkring opførelsen af den nye folkeskole i Fredericia, har flere læsere spurgt ind til placeringen. Skolen vil blive bygget på den nuværende sportsplads ved den eksisterende skole på Indre Ringvej.
Skolebyggeriet vil finde sted på det nuværende område, hvor sportspladsen ligger. De eksisterende klasselokaler på Indre Ringvej vil blive nedrevet, og den del af arealet vil blive omdannet til en ny sportsplads. Næstformand i Børne- og Skoleudvalget, Cecilie Roed Schultz (Ø), bekræfter:
– De nuværende klasselokaler bliver brækket ned. Men vi ender med at bevare sportshallen og svømmehallen, da den ikke fejler noget, siger hun.
Dette betyder, at Fredericia får en moderne skolebygning med både undervisningsfaciliteter og en forbedret sportsplads.
Panorama-view af sportspladsen på Kirstinebjergskolen afd. Indre Ringvej.
I forbindelse med beslutningen om skolebyggeriet blev det også besluttet at afsætte 265 millioner kroner i budgetforliget til opførelsen af den nye skole. Pengene er afsat, og beslutningen er blevet drøftet grundigt i Børne- og Skoleudvalget, hvor flere aspekter af projektet har været gennemgået.
– Vi har arbejdet længe med det her projekt, og det er godt, at vi nu har afsat pengene og sat retning for, hvordan det skal forløbe. Det er vigtigt, at vi får skabt de rette rammer for både elever, lærere og pædagoger, siger Cecilie Roed Schultz.
Før arbejdet med at bygge skolen kan begynde, skal der dog vedtages en ny lokalplan. Teknisk Udvalg vil arbejde med denne lokalplan, som senere skal godkendes af Fredericia Byråd. Først når lokalplanen er godkendt, kan byggeriet gå i gang, og skolen forventes at stå færdig i 2030.
Med beslutningen om både placering og penge afsat i budgettet er projektet et skridt nærmere realiseringen. Den nye skole skal samle både almenområdet og specialområdet og forventes at blive et vigtigt omdrejningspunkt for Fredericia fremover
Liberal Alliance i Fredericia styrker endnu en gang sin politiske profil i Region Syddanmark med en stærk kandidat til regionsrådsvalget i 2025.
John Rasmussen blev valgt til at kæmpe for et mere liberalt Danmark, hvor frihed, ansvar og vækst er i centrum for regionspolitikken.
– Det er fantastisk, at vi har en så stærk kandidat fra Fredericia, som både fagligt og politisk kan repræsentere vores by og værdier i regionsrådet. John er biolog og færdiggør til sommer sin uddannelse som læge. Han er dygtig, engageret og står for den klare liberale linje, som både regionen og Danmark har brug for, siger Poul Rand, lokalformand for Liberal Alliance i Fredericia.
Med John Rasmussen i spidsen vil Liberal Alliance i Fredericia føre en kampagne, der sætter borgernes frihed, en ansvarlig økonomisk politik og mindre bureaukrati øverst på dagsordenen.
På treårsdagen for Ruslands grusomme overfald på Ukraine mødtes ukrainske flygtninge, herboende ukrainere og en række fredericianere i går eftermiddag på Rådhuspladsen i Fredericia. Her blev der afholdt en mindehøjtidelighed med taler under overskriften ‘Stop Ondskaben’. Blandt deltagerne var borgmester Christian Bro og Maria Radoor, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericia. Mindehøjtideligheden afsluttede på Fredericia Bibliotek, hvor deltagerne så en udstilling af tegninger lavet af ukrainske flygtningebørn fra nærområdet.
Medarrangør af ‘Stop Ondskaben’ er 54-årige Jurij Gabedov, som er født i Odessa og kom til Danmark for godt 33 år siden. Jurij arbejder som salgs- og udviklingsdirektør hos Danfoss. For fem år siden flyttede han og hans danske hustru fra Vejle til Fredericia. Han sagde i forbindelse med ‘Stop Ondskaben’:
– For tre år siden, 24. februar 2022 kl. 04:40, ændrede livet sig for altid for hver eneste ukrainer og europæer. Mange er nu chokerede over, hvad Trump siger, og det er uvist, om der kommer hjælp fra USA. Men efter min mening er dette ikke et chok. Det her er politik. I går spurgte jeg min barndomsven, som kæmper: ’Hvad skal jeg fortælle ukrainerne, der bor i vores by?’ Han rådede mig til at sige til dem, ’I skal lære dansk’. Hvorfor? ’Fordi hvis man kan sproget, vil man være i stand til at få et godt job, tjene penge og støtte Ukraines væbnede styrker.
Stiftede Civil Defense Ukraine
For tre år siden stiftede Jurij Gabedov, sammen med datteren Anna, nødhjælpsorganisationen Civil Defense Ukraine. Det skete som direkte reaktion på den russiske invasion. Massevis af tøj, sko og lignende fra danskere, der ønskede at hjælpe, blev indsamlet. Snart ændrede indsamlingen dog karakter. Civil Defense Ukraine har også indsamlet skudsikre veste, natkikkerter, hjelme og lignende udstyr til de ukrainske soldater i frontlinjen, som kæmper for Ukraines frihed og selvstændighed.
Borgmesteropbakning
Fredericias borgmester Christian Bro (S) mindede om, at krigen ikke startede for tre år siden, men allerede ved Ruslands invasion af Krimhalvøen i 2014:
– Jeg er ikke gammel nok til at have oplevet 2. Verdenskrig, men det er mine forældre. Det er ironisk, at samme år, vi fejrer 80-året for befrielsen fra nazisternes besættelse af Danmark og afslutningen af krigen i Europa, er Ukrainekrigen for alvor blevet truende. Jeres kamp er også vores kamp. Husk historien. Styrk vores forsvar. Gud bevare Ukraine.
Folketingskandidat lovede fortsat støtte
Maria Radoor, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericia, understregede:
– Vores statsminister Mette Frederiksen er taget til Ukraine sammen med flere andre nordiske og europæiske statsledere, for at vise vores fortsatte støtte til det ukrainske folk. Danmark donerer i dag ca. to milliarder kroner yderligere til Ukraine. Ukraine kæmper for hele Europa. I kæmper for vores frihed, vores sikkerhed og vores demokratiske værdier.
– Vi står lige pt. i en skæbnestund, hvor vores verdensorden er truet. Når tætte allierede som USA pludselig så markant skifter position og ligefrem sår tvivl om, hvor deres loyalitet ligger, er vi om noget på usikker grund. Det er afgørende, at vi holder fast. Og vigtigst af alt, at vi står sammen! Vi skal i Europa kunne stå mere i egen ret og sikre vores egen fred og frihed. Vi skal øge vores forsvarsinvesteringer, også i Ukraine. Vi skal vinde fred gennem styrke, visdom og sammenhold. Slava Ukraini!, sluttede folketingskandidaten.
I takt med at bæredygtighed vinder frem i byggebranchen, ser flere virksomheder muligheder i at genbruge kvalitetsmaterialer frem for at producere nyt. Hos Overgaard Wood har man specialiseret sig i at upcycle massivt træ – særligt eg og douglasgran – til unikke trappetrin og reposer, skabt på specialmål til både erhverv og private.
– Mange bygninger, især dem med høj æstetisk og arkitektonisk værdi, fortjener materialer, der bærer en historie. I stedet for at fælde nyt træ, arbejder vi med upcycling af gamle bjælker og planker, som vi forædler og tilpasser moderne behov, siger Michael Sørensen, COO i Overgaard Wood.
Unikke løsninger skabt efter mål
Trapper er et af de mest udsatte elementer i en bygning, og materialernes kvalitet spiller en afgørende rolle. Massiv eg og douglasgran er kendt for deres holdbarhed og modstandsdygtighed over for slid – og netop derfor har de en særlig plads i Overgaard Woods produktion.
– Vi oplever en stigende efterspørgsel fra både arkitekter og bygherrer, der ønsker specialtilpassede løsninger, som kombinerer æstetik og bæredygtighed. Upcycling giver ikke bare et unikt udtryk – det er også en investering i holdbarhed, forklarer Helle, CEO i Overgaard Wood.
Virksomheden producerer trappetrin og reposer efter præcise mål og tilbyder forskellige behandlinger, fra naturolie til mørkolierede overflader, der fremhæver træets naturlige struktur.
Bæredygtighed i byggebranchen
Ifølge tal fra Klimarådet står byggebranchen for op mod 30 % af Danmarks samlede affaldsproduktion. Genanvendelse og upcycling af byggematerialer er en del af løsningen på denne udfordring.
– Vi vil gerne skubbe til tankegangen i branchen og vise, at materialer ikke behøver at være nyproducerede for at være af højeste kvalitet. Vores mål er at skabe langtidsholdbare løsninger, der både reducerer ressourcespild og tilfører værdi til bygningerne, siger Michael Sørensen.
En ny tilgang til byggeri
Med den stigende bevidsthed om bæredygtigt byggeri peger flere eksperter på, at upcycling kan blive en integreret del af fremtidens materialevalg. Virksomheder som Overgaard Wood går forrest i denne bevægelse og tilbyder løsninger, hvor design og genanvendelse går hånd i hånd.
For arkitekter, bygherrer eller private, der ønsker en skræddersyet løsning med et bæredygtigt aftryk, er det muligt at kontakte Overgaard Wood for rådgivning om trappetrin og reposer skabt af upcyclede kvalitetsmaterialer.
En grov beregning af hustande i Fredericia Kommune, baseret på en boligfordeling med 56% ejerboligere (primært parcel- og stuehuse), kombineret med 51.427 indbyggere, er tallet for ejerboliger knap 13.714. Nogle kan dog eje flere grunde. Men lad os bare antage at tallet ligger mellem 10.000 og 15.000 private boligejere. Fordi pointen er, at det er rigtig mange borgere i kommunen, der ifølge overskriften bør frygte for deres bolig.
Hvorfor dog det? Årsagen er, at der hersker absolut retsløshed i Fredericia Kommune, når det kommer til boligejernes retssikkerhed. Det er konklusionen, når man vurderer på det massive gravearbejde kommunen og byrådspolitikerne år ud og år, kaster i hovedet på skatteborgerne. Altsammen naturligvis under mottoet “nødvendighedens politik”. Fint nok. Det skal nok blive meget, meget bedre i fremtiden på grund af graveriet, forsikrer borgmesteren.
Undskyld. Men det er altså nu, vi lever. Det er også nu, at vores børn skal færdes i byen. På cykler og til fods. At man nu efter lang tid indrømmer, at man end ikke har udarbejdet en trafikplan for det voldsomme arbejde, det er ikke bare skandaløst: Det er farligt.
Kommunen kan uden videre beslutte sig for at iværksætte nye projekter. Det kan være det kommer til din indkørsel lige om lidt. Tror du så, at du kan få erstatning, hvis arbejdet forårsager skader? Ja, måske er bevisbyrden omvendt: Om der så holder en traktor og smadrer løs, så skal du måske selv bevise, at skaderne ikke skyldes dine børn eller din hund. Vi oplevede det selv, da vi havde kontor i Riddergade: Fredericia Spildevand A/S smadrede hele gaden, kørte med sand og grus, gravemaskiner og meget mere i månedsvis. Vi kunne ikke se ud af vinduerne. Så vi ringede til kommunen. Ingen tilsyn, fik vi at vide. Altså; lær at leve med det. Vi ringede til Fredericia Spildevand A/S, der af kommunen gerne fremstilles som en “virksomhed” (der ejes af kommunen…). Her sendte man en medarbejder. Der i forvejen havde synkroniseret med kommunen, hvad vi skulle have af svar: Det var naturligvis bare almindelig skidt, forklarede han os. Så vinduerne ville ikke blive rengjort. Senere efterlod man hele gaden i en sandørken. Der blev ikke fejet op eller gjort rent. Gør det selv. De handelsdrivende havde sand overalt i butikkerne. Tak for det.
Det er jo kun sand. Men pointen er den samme: De skider borgerne et stykke. Og det er simpelthen for groft. At man tilmed er ligeglad med trafiksikkerheden, viser blot hvor prioriteterne ligger henne:
Det er ikke hos børnene. Det er ikke hos borgerne. Det er ikke hos de handelsdrivende.
Vi har bare at finde os i det, uanset hvad. Måske vil de ansvarlige sige: Det er jo høringer, før man ændrer lokalplaner. Jo, som da man under coronapandemien kværnede sager igennem, mens der ikke var forsamlingsfrihed. Høringerne virker mere symbolske end reelle. Hvor tit tilgodeser man indvendingerne? Ja, men skønner oftest at bygherrerne ved bedst.
Så. Derfor skal du frygte for din bolig. For du kan ikke regne med stabilitet i hverken lokalplaner eller potentielle projekter, der iværksættes af forvaltningen og byrådspolitikere. Alt kan ske, og det er måske dig imorgen.
Hvad kunne så være idealet? Vi vil jo gerne have bedre spildevandsafledning. Fornyede rør til fjernvarme. Og så videre. Man må også godt lave byfornyelse. Problemet er omfanget, men også retssikkerheden for ramte grundejere og beboere. Det burde være det offentlige, der har bevisbyrden. Det burde være Fredericia Kommune, der konstant sikrede trafikplaner, sikkerhed og borgernes boliger. Det er jo fundamentet under kommunen, at der er grund til at flytte til byen og købe en bolig. Lige nu er det det vilde vesten. Vi hører på byrådsmøderne blot den ene remse efter den anden, som er indlært, om at dit og dat er nødvendigt. Men alt for lidt om borgerinddragelse, konsekvenser, ansvarlighed og planlægning. Næ næ. Alt er i skønneste orden. Og nødvendigt.
Men nej. Det er år ud og år ind. Det får aldrig en ende. Og det er fordi, man prioriterer byggerierne og vejarbejdet mere end borgerne.
Skal vi opremse alle skandalerne med vejbelægninger, der skal laves om? Strækninger, der spærres på de mest tåbelige tidspunkter uden hensyn til handelslivet? Der er jo nok. Så løsningen er, at vi får en garanti fra kommunen. Der må ansættes en uvildig vurderingsekspert, på lige fod med borgerrådgiveren, der har forstand på sagerne. Det er nødvendigt. For kommunen kan ikke holde sig fra at agere efter forgodtbefindende. Borgerne må ikke efterlades med smadrede køkkener, mens ingen tager ansvar. Vi kan ikke lade ræven vogte høns.
Det er valgår. Så politikerne bør tage et ansvar. Der er presset bybusser, voldsom trafik, ind på få veje. Det er ude af kontrol. Der skal handling til. Og så skal der etableres tryghed til grundejere. Nu.
Tre år. Tre år med konstant vejarbejde på Nørrebrogade og de omkringliggende gader har forvandlet hverdagen for mange beboere til en kamp mod støj, rystelser og gener, der i mange tilfælde har fået fysiske og økonomiske konsekvenser. Hverdagen i området er ikke længere præget af byens liv, men af en konstant larm, jord og støv, der invaderer hjemmene, og ødelæggelser der ikke bliver taget ansvar for. Det fortællere beboere i området om.
Borgmesteren beskrev til årets nytårskur mange af de eksisterende gravearbejder i Fredericia som nødvendige. Men spørgsmålet er, om arbejdet bliver udført skånsomt og med hensyn til beboere og trafikanter. Samtidig er det er mange langstrakte projekter, der flere gange har overskredet de frister, man indledningsvist havde lovet borgerne i Fredericia Kommune. Et egentligt ansvar er også svært at placere, da kommunens eget selvskab, Fredericia Spildevand A/S, omtales af kommunen som et selvstændigt foretagende. Det efterlader beboere med følelsen af at blive kastet rundt mellem kommunens egne instanser.
En af de mange beboere, der har været fanget i denne hverdag, Rikke Lundsgaard Breckling, delte forleden sin historie i et Facebookopslag, hvor hun beskrev de daglige udfordringer, hun og hendes familie mener, de har stået overfor igennem det meget langvarige projekt.
– Jeg indrømmer det blankt, dette bliver et af de mavesure indlæg, skriver hun indledningsvis og fortsætter: – Hverdagen er udfordret af, at alle de mennesker, som skal passe deres vejarbejde, blokerer de få parkeringpladser, der findes, så når man kommer hjem, er det som at bo i København K. Du skal gå ret langt fra din parkerede bil til din hoveddør.
Videoen her er en af mange optagelser gennem tre år.
Det er blot en af de mange gener, de oplever, er blevet en del af livet på Nørrebrogade, og som Rikke og hendes naboer har måttet leve med i årevis. Men der er også de mere fysiske udfordringer, som følge af de enorme mængder jord og sand, der slæbes ind i deres hjem.
– Luksusproblem, ja måske. Men oveni kommer der, at du på 3. år må gøre ekstra rent dagligt, med alt det jord og sand, du og dine gæster slæber ind, skriver hun videre. Og det stopper ikke her. Familiens bil har ikke været forskånet for konsekvenserne af vejarbejdet.
– Din bil kan du køre i vaskehallen, og dagen efter, ser den ud som om den har stået i en sandstorm. Indeni kan du så købe nye måtter til bilen én gang om året, fordi de ikke længere kan gøres rene.
– Rene vinduer at kigge ud af i dit hus er en saga blot. Vinduespudseren har ikke kunnet komme til dem i 1,5 år, og nu kan det være ligemeget, for dagen efter er de fulde af sand og støv igen, skriver Rikke også i sit opslag. Støjgenerne fra arbejdet er et af de mest belastende elementer i Rikkes hverdag.
Fra god dialog til kaos
Skaderne på bilen og møgbeskidte vinduer er blot nogle af de mange fysiske spor efter vejarbejdet, fortælles der. Det hele startede for tre år siden, da den første entreprenør gik i gang med arbejdet på Nørrebrogade. Aarsleff var det første firma, og ifølge Rikke var det en helt anden oplevelse.
– Der kom en sjakbajs som faktisk gik rundt og fik etableret midlertidige parkeringspladser til os alle sammen. Han var så seriøs, og han gik rundt og informerede os. “I morgen kommer der til at ske det, i næste uge sker der det, om tre måneder sker det og det”, sagde han. Han var simpelthen så dygtig, og han er så vældig rar, og vi var alle sammen glade for ham siger hun og fortsætter:
Voldsomme opgravning gennem tre år. Foto: Privat
– Vi fik tildelt parkeringspladser, og når de parkeringspladser ikke kunne bruges, fordi de skulle rykke vejarbejdet videre, så lavede han nye parkeringspladser. Han sørgede simpelthen for, at alle i kvarteret havde et sted, hvor de kunne parkere deres bil. Det var skønt, og det var en positiv oplevelse.
Men alt ændrede sig, da næste fase af vejarbejdet blev igangsat, forklarer Rikke. Samtidig blev bevisbyrden for skader lagt over på beboerne selv, på trods af de indlysende og specielle omstændigheder omkring deres matrikel med store maskiner og voldsom kørsel med grus og sten:
– Jeg husker også, at vi kontaktede kommunen, fordi vi har fået smadret en rude, og vi havde fået et kæmpe stenslag i vores bil. “Hvem dækker det, spurgte vi. Jamen, det er der ikke nogen, der gør, var svaret. Hvorfor? Fordi vi kan jo ikke bevise, det var vejarbejdet,” husker Rikke, at konklusionen var.
Familien siger, at de flere gange måtte flygte væk fra deres hjem, fordi det var ulideligt for dem at opholde sig på Nørrebrogade. Hele området har været forvandlet til noget, der kan sammenlignes med en borgerkrig, af udseende. Metalplader, opgravede veje, tunge maskiner, hamrende udstyr, hvin, bankeri og alvorlige støvgener:
– Oplevelserne er ubeskrivelige, i hvert fald egner området sig ikke til hjemmearbejdsplads eller middagslure. Indimellem måtte man emigrere i sommerhus, bare for at kunne lytte til stilheden og koncentrere sig om at tænke igen, fortæller Rikke.
Denne konstante larm gjorde det umuligt for mange i kvarteret at finde ro i deres hjem. Det påvirkede deres daglige liv på et niveau, ingen havde forestillet sig. Men de værste gener var ikke kun larmen. De massive vibrationer og rystelser fra vejarbejdet har ifølge beboerne haft ødelæggende konsekvenser for flere huse. Det er dog en oplevelse som kommunens selskaber tilsyneladende ikke deler, når Rikke henvender sig til dem. Men hun står fast:
– De banker 36, minimum 36 spuns, ad tre omgange – tre omgange. De dræner vandspejlet. De ødelægger fundamentet i et område, hvor husene står på lillebæltler. Det er så vildt og sørgeligt, siger Rikke og beskriver, hvordan hun mener, at vibrationerne har forårsaget alvorlige skader på familien hus. Hun har også forsøgt at dokumentere det, der sker. Det er vigtigt, for de offentlige myndigheder og deres selskaber, er udrustet med mange midler til advokater, som de kan administrere på skatteborgernes vegne. Helt konkret mener Rikke, at blandt andet hendes køkkengulv blev smadret på grund af byggearbejdet.
– Jeg kunne høre over- og understrygningerne rasle ned af taget. Og jeg tog billeder af det. Og jeg kunne høre, alt give sig. På et tidspunkt er jeg oppe på 40 slag. Da jeg kommer ned, får jeg et chok. Gulvet er flækket ude i køkkenet. Det viser sig, at hele understøtningen af vores gulv i stueetagen har rykket sig ved rystelserne, siger Rikke og understreger, hvordan dette har været en alvorlig belastning, både økonomisk og følelsesmæssigt. Gulvet og huset er sat i stand for syv år siden, men nu er gulvet til at smide ud. Huset, der er fra 1920’erne, har lidt stor skade, og familien har været tvunget til at betale selv. Og de føler ikke, at det nogensinde kan være deres skyld.
– Gulvet i vores stueetage er ødelagt. Det koster over 100.000 kroner at lave. Forestil dig, at du skal pille hele køkkenet ned. Det bliver du nødt til for at lægge et nyt gulv i hele stueetagen. Du kan ikke lægge gulvet udenom køkkenbordene. Det koster mange penge. Der er revner og skader flere steder i huset, tilføjer hun.
De mange gener og skader har ikke blot påvirket familien hus, men også forholdet til kommune, spildevand, entreprenør og forsikringsselskab.
– Vi har ringet til kommune, spildevand og entreprenør mange gange, vi har skrevet mange mails og vi har presset på, men vi får ikke svar. Det er så useriøst, siger hun og forklarer, hvordan de har forsøgt at få svar på de skader, der er blevet påført familien hus.
– Vi blev kastet rundt mellem folk som ikke vendte retur, fortæller Rikke, der mange gange slår fast, at hun ikke ønsker at lyde som en sur borger, for hun elsker at bo i Fredericia, men vejarbejdet har taget pusten af hende og familien. Dialogen med kommunen har grundlæggende været præget af en total mangel på respons.
– Vi har presset på og presset på, men der sker jo ingenting. Det er så useriøst. Og jeg føler, vi bliver ignoreret. Jeg har inviteret både kommunen, spildevand og entreprenøren til et møde hjemme ved os, men ingen dukkede op, konstaterer hun. Familien har også forsøgt at få hjælp af sin forsikring, men heller ikke her var der hjælp at hente.
– Da vi anmeldte skaderne til vores eget forsikringsselskab fik vi afslag. Vi bad om en second opinion, men også her mødte vi en mur. De sagde, at det ikke var en pludselig opståede skade, fortæller hun og tilføjer:
– Vi står tilbage med en uforløst situation, og ingen tager ansvar.
Vejarbejdet har nu været i gang i tre år, og endnu er der ikke nogen løsning i sigte. Rikke har fundet støtte i Facebookgruppen Nørrebrogade, hvor hun har fået kontakt til flere beboere, og nu overvejer hun at vælge juraens vej.
– Jeg har fået kontakt med flere, der også har skader. Vores forsikringsselskab fortalte mig, at de havde været ude ved tre andre kunder i området, som de også måtte afvise, fortæller hun og overvejer nu, om det er tid til at hyre en advokat og gå videre med sagen. Men det værste i det hele har været at møde et manglende ansvar og forståelse.
– Jeg føler, vi er blevet forladt i et vakuum. Ingen tager ansvar. Vi er overhovedet ikke blevet taget seriøst. Det synes jeg er frygteligt pinligt, slutter Rikke Lundsgaard Breckling.
Fredericia Kommune: Det er entreprenørens ansvar
Kommunaldirektør i Fredericia Kommune, Thomas Jaap, forholder sig ikke til den konkrete sag, men fortæller i et interview, at ansvaret som udgangspunkt er placeret hos entreprenøren.
– Som udgangspunkt er det entreprenøren, der bærer ansvaret, hvilket også fremgår af kontrakten. Derudover vil forsikringsselskabet og entreprenøren normalt håndtere eventuelle sager, siger Thomas Jaap.
Fredericia AVISEN arbejder også på en kommentar fra Fredericia Spildevand og flere entreprenører, der har arbejdet på det årevis lange projekt.
