5.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025

SF vil stoppe våben og stoffer i pakkecentralerne

0
SF vil stoppe våben og stoffer i pakkecentralerne

Stoffer og våben sniger sig ind over landets grænser via pakkeposten. SF vil give pakkecentralerne mulighed for at konfiskere pakkerne, og herefter overdrage sagerne til toldmyndighederne eller politiet.

Nye teknologier kan nemlig afsløre, om der er våben og stoffer i pakkerne, når de lander i pakkecentralerne uden at åbne dem.

– Det er afgørende, at vi får stoppet de pakker, så de aldrig kommer ud til danskerne fra pakkecentralerne. Derfor skal vi sørge for, at pakkecentralerne får det nødvendige udstyr til at opdage pakker med ulovligt indhold, og at lovgivningen følger med, så pakkecentralerne også har loven på deres side, når de konfiskerer pakkerne, siger Pia Olsen Dyhr SFs formand.

Tidligere var våben og stoffer noget der skiftede hænder i mørke baggårde og på skumle værtshuse. I dag kan man bestille varerne på nettet, og hente dem i kiosken. Det er en hel ny udfordring, hvor politiet og toldmyndighederne ikke er fulgt med, og hvor der er behov for et stærkt samarbejde mellem myndigheder, logistikvirksomheder og nye teknologier til opsporing af våben og narkotika i pakkeposten.

– AI kan blive vores nye intelligente grænsekontrol, og det skal vi selvfølgelig benytte os af. Vi vil have, at alle pakkecentraler får det udstyr, så vi får stoppet pakker med våben og stoffer inden folk, får dem i hænderne, siger Pia Olsen Dyhr, SFs formand.

SF vil gå til de forestående forhandlinger om politiets økonomi med krav om, at de centrale ministre sikrer den lovgivning, som kan stoppe våben og stoffer allerede i pakkecentralerne. SF vil også have, at centralerne får pålæg om at installere udstyr, der kan opdage pakkerne og at økonomien til dette følger med.

– Den kriminelle verden har for længst fundet ud af, hvordan de skal finde vej i den nye virkelighed, og udnytte de nye muligheder for kriminelle handlinger . Vi er nødt til at følge med den udvikling med nye teknologier, siger Karina Lorentzen, SFs retsordfører.

Særligt små pakker med for eksempel opioider kan gemme sig blandt de millioner af pakker, der kommer ind i landet. Disse pakker er meget svære at opsnappe med de store scannere af lastbiler, som regeringen har peget på, som løsning i deres opioidudspil. Men de har svært ved at finde de små pakker med for eksempel opioider. Også MDMA er svært at opsnappe, og kan for eksempel ikke opsnuses af hund

Lokal erhvervsmand i opråb efter brand på Kolding Havn

0
Lokal erhvervsmand i opråb efter brand på Kolding Havn

Den voldsomme brand på Kolding Havn den 18. februar har sat gang i debatten om sikkerheden på inderhavnen. Nu tager den lokale erhvervsmand Alex Aunsbjerg Nielsen bladet fra munden og opfordrer Kolding Byråd til at tage ansvar og sikre, at lignende hændelser ikke sker i fremtiden.

Branden der kunne have udviklet sig katastrofalt

Klokken 11.44 tirsdag den 18. februar udbrød der brand i et aflukket område med skrotmateriale på Nordkajen i Kolding Havn. I forbindelse med branden skete der en eksplosion, der førte til, at seks personer kom til skade og blev bragt til hospitalet. Ifølge politiet var det formentlig en trykflaske i metalskrottet, der udløste eksplosionen.

Branden blev slukket, men for Aunsbjerg Nielsen er hændelsen en advarsel om, hvad der kan ske, hvis ikke der bliver taget hånd om sikkerheden i det bynære havneområde. Han henviser til en lignende brand på havnen i 2006 og advarer om, at konsekvenserne kunne have været langt værre, hvis vinden havde blæst i en anden retning.

– Var det billigt sluppet, eller kunne konsekvensen være blevet større og med flere alvorlige personskader? spørger han i et opslag på LinkedIn, hvor han stiller skarpt på den potentielle risiko for byens borgere.

Opfordrer Kolding Byråd til at handle

I sit opslag retter han en direkte opfordring til Kolding Byråd om at tage ansvar for byens sikkerhed. Han påpeger, at der på sydsiden af inderhavnen opbevares store mængder gødning, hvilket ifølge ham kan få alvorlige konsekvenser i tilfælde af brand eller ulykke.

– På sydsiden af inderhavnen opbevares der store mængder gødning der, ved en brand eller ulykke, vil kunne få store konsekvenser for Kolding Midtby og ikke mindst byens borgere, uddannelsessteder, virksomheder m.m. Vi tør ikke tænke tanken men konstaterer, at det er en mulighed, som nu to gange er sket, skriver han.

Han mener, at det er på tide at tænke fremad og sikre, at byens udvikling ikke blokeres af gamle beslutninger.

– Vi har i Kolding ikke brug for flere katastrofer, men at sikre en forebyggelse i tide, lyder det i opråbet.

Vil flytte erhverv længere væk fra byen

Alex Aunsbjerg Nielsen argumenterer for, at Kolding Havn skal friholdes for erhverv, der udgør en potentiel risiko for byens borgere. Han opfordrer byrådet til at finde en løsning, hvor virksomheder, der håndterer farlige materialer, kan flyttes længere ud i erhvervshavnen eller til andre havne med bedre forudsætninger.

Han peger desuden på, at nuværende lejekontrakter på en lille del af inderhavnen først udløber om mere end 10 år, og han stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor byrådet skulle forlænge dem yderligere.

Det er et stort ansvar, hvis I fokuserer på de få virksomheder contra en hel bys udvikling, skriver han og opfordrer til nytænkning i Kolding Kommune.

Læs hele Alex Aunsbjerg Nielsens opslag her: Link til indlægget.

Kolding-advokat idømt fængsel – svindlede for 4,3 millioner kroner

0
Kolding-advokat idømt fængsel – svindlede for 4,3 millioner kroner

En advokat fra Kolding er blevet idømt fængsel i 1 år og 9 måneder samt en bøde på 4,3 millioner kroner for blandt andet skattesvig. Derudover er han blevet frakendt retten til at drive advokatvirksomhed.

Det skriver Retten i Kolding på sin hjemmeside onsdag.

Dømt for omfattende skatte- og momssvig

Den dømte advokat stod tiltalt i en omfattende sag med 31 forhold, herunder skattesvig, bedrageri og besiddelse af narkotika. Ifølge Retten i Kolding var han blandt andet tiltalt for 27 tilfælde af skatte- og momssvig, hvoraf 25 forhold blev fundet bevist.

Sagen har kørt over 13 retsdage, hvor retten har hørt tiltaltes forklaring samt 20 vidner. Retten vurderede, at advokaten havde begået skattesvig for et samlet beløb på cirka 4,3 millioner kroner i forbindelse med sin advokatvirksomhed og to selskaber, han ejede.

Fængsel, bøde og frakendelse af advokatlicens

Retten i Kolding fastsatte straffen til 1 år og 9 måneders fængsel, betinget af 2 års prøvetid og 250 timers samfundstjeneste. Derudover idømte retten en bøde på 4,3 millioner kroner.

Som en del af dommen blev han også frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.

Retten afviste dog tiltalen for hacking, da der ikke var indgivet en gyldig påtalebegæring. Advokaten blev derudover fundet skyldig i besiddelse af kokain og MDMA samt et tilfælde af socialt bedrageri mod en kommune for cirka 35.000 kroner.

Anker dommen til Vestre Landsret

Advokaten nægtede sig skyldig under hele sagen og har anket dommen til Vestre Landsret med krav om frifindelse.

Sagen blev afgjort som en domsmandssag, hvor både dommeren og de to domsmænd var enige om dommens resultat.

Lars Christiansen stopper i KIF Kolding

0
Lars Christiansen stopper i KIF Kolding

KIF Kolding og Lars Christiansen afslutter deres samarbejde ved udgangen af denne sæson. Klubben har besluttet at nedlægge sportschefsstillingen som led i strategiske og økonomiske overvejelser, og det betyder, at samarbejdet med Christiansen ophører.

KIF Kolding har valgt at optimere sine ressourcer og sikre en bæredygtig økonomi fremadrettet. Klubben understreger, at beslutningen er truffet med rettidig omhu for at kunne navigere i de økonomiske realiteter.

– Vi vil gerne takke Lars for hans store indsats og engagement i KIF Kolding. Han har været en stor del af klubben og klubbens sportslige ansigt udadtil. Det glæder mig både på klubbens vegne og rent personligt, at vi kan afslutte samarbejdet på en professionel og respektfuld måde, siger KIF Koldings direktør, Christian Hjermind.

Lars Christiansen, der kom til klubben i juli 2023, udtaler selv:

– Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg er helt afklaret med det og forstår også godt baggrunden for klubbens beslutning. Jeg har jo selv arbejdet tæt sammen med Hjermind og haft indblik i, hvordan den økonomiske virkelighed er. Sådan er gamet nu engang. Nu handler det om at få gjort mine ting færdige de næste måneder, og så stopper jeg, når sæsonen slutter, siger Lars Christiansen.

KIF Kolding har gang i en svær sæson, hvor de ligger i den tunge ende i tabellen på en 12. pladsen med to point ned til den direkte nedrykning.

Fredericia danner rammen om nyt maritimt messekoncept

0
Fredericia danner rammen om nyt maritimt messekoncept

Den første weekend af den nye messe Maritime Dage i Fredericia er veloverstået, og ifølge arrangørerne har konceptet allerede vakt begejstring. Med en ny tilgang, der rækker ud over den traditionelle bådudstilling, har messen tiltrukket både erfarne sejlere og nye interesserede, der drømmer om livet på vandet.

Fra klassisk bådudstilling til en helhedsoplevelse

Maritime Dage adskiller sig fra de tidligere BOAT SHOW-messer ved at have et bredere fokus end blot udstillede både. I stedet for store haller fyldt med både er der skruet op for foredrag, ekspertindlæg og interaktive oplevelser, som skal give gæsterne mere viden og inspiration.

Foto: MESSE C

Selvom nogle savner den store samling af både, har andre set fordelene ved det nye format, fortæller projektleder Glen Blæsbjerg. Han har mødt mange besøgende, der tidligere kun havde tid til at se bådene, men som nu også har fået mulighed for at deltage i oplæg og aktiviteter.

Kvalitet, innovation og fællesskab

Den maritime branche er i konstant udvikling, og det nye messekoncept tager konsekvensen af de forandringer, markedet oplever. I stedet for at konkurrere på antallet af udstillede både, er fokus i år rettet mod ny teknologi, bæredygtige løsninger, trends, udstyr og fællesskab. Der er samtidig plads til et bredt publikum, hvor også familier kan deltage i aktiviteter og koncerter.

Foto: MESSE C

Blandt de udstillede både er der dog stadig store trækplastre. Hanse 360, der er kåret som Yacht of the Year, og trimaranen Dragonfly 36, produceret lokalt i Skærbæk, er blandt de kvalitetsbåde, som besøgende kan opleve på messen. Ambitionen er desuden, at flere premierebåde fra både ind- og udland skal finde vej til Fredericia i de kommende år.

Maritim stemning venter i weekenden

For dem, der endnu ikke har besøgt messen, er der stadig mulighed for at opleve Maritime Dage i Fredericia i den kommende weekend. 

Gymnasieelever fra hele landet samles til klimatopmøde i Vejle

0
Gymnasieelever fra hele landet samles til klimatopmøde i Vejle

Mere end 160 gymnasieelever fra 42 gymnasier landet over mødes i dag i Vejle for at diskutere, hvordan de kan gøre deres gymnasier mere bæredygtige. Gymnasieelevernes Klimatopmøde 2025, arrangeret af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), sætter fokus på unge og deres rolle i klimakampen.

Unge vil have handling

Interessen for klimaet blandt unge er stor, og på klimatopmødet rettes fokus mod, hvordan gymnasieelever konkret kan bidrage til den grønne omstilling. Mange oplever dog, at deres stemme ikke bliver hørt i klimadebatten, påpeger DGS. Ifølge DGS’ forperson, Joachim Federspiel, er det netop derfor, at klimatopmødet bliver afholdt – for at give de unge en stærkere stemme og konkrete redskaber til at handle.

– Mange unge er allerede engagerede i klimakampen, men oplever, at der ikke bliver lyttet til dem. Derfor holder vi det her topmøde og samler unge på tværs af gymnasier, så vi kan stå stærkere i fællesskab og kræve grønne skoler i hele landet, siger han.

Workshops, ministerhilsner og faglige oplæg

Dagen byder på et tæt program med både oplæg, debatter og workshops. Eleverne skal blandt andet lære om sammenhængen mellem biodiversitet og klima fra biolog og podcastvært Alexander Holm. Samtidig får de videohilsner fra klimaminister Lars Aagaard og miljøminister Magnus Heunicke.

På workshopdelen får eleverne konkrete værktøjer til, hvordan de kan presse deres egne skoler til at blive mere bæredygtige, og klimaudvalg fra gymnasier rundt om i landet vil dele erfaringer med at gennemføre grønne tiltag.

Gymnasieeleverne skal gå fra ord til handling

Målet med klimatopmødet er ikke kun at skabe debat, men at give eleverne redskaber til at tage klimakampen med hjem på deres gymnasier.

– Vores virkelighed ser kun ud som den gør, fordi vi ikke har lavet den om, og det håber jeg, at deltagerne har lyst til at gå ud og gøre efter i dag, siger Joachim Federspiel.

Topmødet er en del af DGS’ projekt “Årgang Klimakamp!”, som er støttet af Tuborgfondet. Projektet skal give gymnasieelever håb og værktøjer til at tage aktiv del i klimakampen – også efter dagens møde i Vejle.

Mystisk indbrud i Meldahls Rådhus – efterlod blodspor

0
Mystisk indbrud i Meldahls Rådhus – efterlod blodspor

Sydøstjyllands Politi efterforsker et indbrud i Meldahls Rådhus på Vendersgade i Fredericia, hvor en ukendt gerningsperson har skaffet sig adgang gennem en bagdør. Indbruddet blev anmeldt tirsdag aften klokken 23.48, men en alarm var allerede blevet aktiveret over 40 minutter tidligere.

Ingen spor af tyveri, men blodpletter fundet på stedet

Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd tyder det umiddelbart ikke på, at noget er blevet stjålet fra det gamle rådhus.

– Der er sket en indstigning gennem en bagdør via en knust rude. Gerningspersonen har haft færden indenfor og forladt stedet igen gennem bagdøren. Umiddelbart er der ikke stjålet noget, og der er heller ikke nogen videoovervågning, siger han.

Det var vægterfirmaet, der kunne oplyse, at en alarm var gået klokken 23.07 – 41 minutter før politiet modtog anmeldelsen. Da en patrulje ankom til stedet kort efter midnat, gjorde de en ny observation:

– Jeg kan se her, at vi havde en patrulje dernede klokken 00.20, hvor man finder nogle blodpletter ved den her knuste rude, oplyser Kenneth Skytte Nielsen.

Politiet undersøger sagen

Efterforskningen er i gang, og politiet undersøger sagen nærmere.

Meldahls Rådhus, der tidligere har rummet kommunale kontorer, anvendes i dag primært til administrative formål.

Der er endnu ingen meldinger om anholdelser.

Butikstyveri i Føtex ledte politiet på sporet af større sag

0
Butikstyveri i Føtex ledte politiet på sporet af større sag

Tirsdag aften udviklede et simpelt butikstyveri i Føtex i Fredericia sig til en større sag, da politiet efterfølgende fandt spor, der pegede på et indbrud begået samme dag. En 35-årig mand, der først blev tilbageholdt for at stjæle øl, viste sig senere at være i besiddelse af flere genstande, der matchede tyvekoster fra et indbrud på 6. Julivej.

Butikstyveriet, der blev til mere

Det var klokken 18.52, at en butiksdetektiv i Føtex i Prinsessegade tilbageholdt en mand, der havde forsøgt at forlade butikken med en Heineken-øl til en værdi af 16 kroner uden at betale. Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd var manden udadreagerende, men han blev holdt tilbage, indtil patruljen ankom.

– Han var kendt af os i forvejen som en fra Fredericia, men han har for nylig fået ny adresse i Sydjylland. Ved anholdelsen fandt vi ham i besiddelse af flere genstande, fortæller Kenneth Skytte Nielsen.

Listen over de ting, han havde på sig, var dog usædvanlig. Blandt genstandene var en bilnøgle til en Skoda, et par solbriller af mærket MessyWeekend, handsker, en babyalarm, høreværn og et sæt Apple AirPods.

Han blev sigtet for butikstyveri og løsladt kort efter, uden at nogen på daværende tidspunkt forbandt ham med andet end den stjålne øl.

– Han blev sigtet for butikstyveri og egentlig løsladt igen. Vi troede egentlig, det var det, men senere på aftenen fik vi en ny anmeldelse, forklarer Kenneth Skytte Nielsen.

En ny anmeldelse ændrede sagen

Få timer senere, klokken 19.47, modtog politiet en anmeldelse om et indbrud på 6. Julivej i Fredericia.

– Der var blevet knust et kældervindue med en trælægte, og gerningsmanden havde bevæget sig rundt i stue og køkkenalrum. På det tidspunkt var det stadig uklart, hvad der præcist var blevet stjålet, forklarer Kenneth Skytte Nielsen.

Men da beboerne begyndte at gennemgå deres ejendele, stod det klart, at der manglede et sæt Apple AirPods, en Skoda-bilnøgle og et par MessyWeekend-solbriller – genstande, som den 35-årige tidligere var blevet fundet med i lommen i Føtex.

AirPods afslørede mandens opholdssted

Politiet satte hurtigt en efterforskning i gang, og klokken 22.45 gik en vigtig brik i sagen op for dem: De stjålne Apple AirPods sendte et GPS-signal fra en adresse i Give.

– Vi sendte en hundepatrulje til stedet, og kort efter midnat blev den samme mand truffet på Allegade i Give, siger Kenneth Skytte Nielsen.

Ved ransagningen af ham fandt betjentene en af de stjålne Apple AirPods på ham. Hvor den anden befinder sig, er fortsat uklart.

Mulig fremstilling i grundlovsforhør

Politiet arbejder nu på at samle de sidste brikker i sagen og vurderer, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.

– Lige nu gennemgår vi bevismaterialet og ser på, om der er grundlag for en fremstilling. Det afhænger af den samlede vurdering af sagen, afslutter Kenneth Skytte Nielsen.

Urbania Street Food serverer Grand Prix-stemning

0
Urbania Street Food serverer Grand Prix-stemning

Når Urbania Street Food onsdag aften slår dørene op til en Melodi Grand Prix-aften, er alle rammer sat for en festlig og stemningsfyldt oplevelse. Publikum kan se frem til livemusik fra tidligere vinder og nuværende deltager Tim Schou, efterfulgt af en stor Grand Prix-quiz, hvor både fans og nysgerrige gæster kan være med.

Hos Urbania Street Food ser direktør Brian Løkkegaard Grand Prix-universet som en naturlig del af stedets atmosfære. Med en aften fyldt med musik, nostalgi og fællesskab håber arrangørerne at skabe en oplevelse, hvor alle kan samles og nyde den særlige Grand Prix-stemning.

Melodi Grand Prix og street food går hånd i hånd

For Urbania Street Food er Melodi Grand Prix en oplagt forlængelse af stedets ånd.

– Vi er super glade for Melodi Grand Prix, fordi det er folkeligt og rammer bredt. Unge, gamle, tykke og tynde – det er noget, vi alle kan samles om, og det afspejler netop den mangfoldighed, vi har hos os. Vi arbejder hver dag med et bredt publikum, og Grand Prix er noget, alle kan være fælles om, indleder Brian Løkkegaard.

Tidligere har stedet vist Melodi Grand Prix-showet på storskærm om lørdagen, men uden den ønskede effekt, forklarer han. I år har man derfor valgt at løfte oplevelsen med en eksklusiv teaser-aften i stedet, og da de opdagede, at Tim Schou igen var med i konkurrencen, var det oplagt at invitere ham til at spille en eksklusiv koncert.

Tim Schou er en, vi har haft nede at spille et par gange før, så vi kendte ham allerede. Sammen med ham prøvede vi at få lavet en teaser-aften for Melodi Grand Prix og hans sang. Og nu er vi her. Efter koncerten fortsætter vi med en stor quiz om Melodi Grand Prix, så vi kan komme rundt om alle emnerne, forklarer han.

Livekoncert med Tim Schou – og quiz for alle

Tim Schou, der vandt Dansk Melodi Grand Prix tilbage i 2011 med bandet A Friend In London, stiller i år op igen med sangen Proud – et nummer, som Brian Løkkegaard er overbevist om har gode chancer på lørdag. Onsdag aften præsenterer Tim Schou dog ikke kun sin nye sang, men tager også publikum med bag kulisserne i Grand Prix-verdenen.

– Han vil fortælle om, hvordan det er at være med i Grand Prixet, hvad der skete, dengang han vandt første gang, og hvad oplevelsen egentlig giver en som kunstner. Så får man et særligt indblik bag kulisserne, som man ellers ikke ville få, siger han og tilføjer med et glimt i øjet, at man jo så på lørdag kan imponere med sin nye baggrundsviden, når man sidder foran skærmen.

Efter koncerten fortsætter aftenen med en Melodi Grand Prix-quiz, hvor alle kan deltage – uanset om man er hardcore fan eller bare vil nyde en sjov og underholdende aften.

– Der vil måske være spørgsmål, der er lette for de garvede fans, og nogle, der er lidt sværere for dem, der ikke går så meget op i det. Men vi sørger for, at der er noget for alle – og selvfølgelig også plads til grin undervejs, forklarer han.

Alt er klar – nu mangler kun publikum

Stemningen skal nok komme af sig selv, lover Brian Løkkegaard.

– Så snart vi sætter nogle af de gamle klassiske Grand Prix-hits på, kommer den gode atmosfære af sig selv. Vi starter allerede ved sekstiden med at spille Melodi Grand Prix-musik i huset, så folk kan komme i stemning. Klokken 19 går Tim Schou på scenen, og så håber vi, at folk bliver hængende til quizzen, så vi kan få en hel aften ud af det, bemærker han og fremhæver, at de udødelige Grand Prix-klassikere altid formår at samle folk – og holde ved.

Han håber på at se mange deltage – en forventning, der kun forstærkes af de mange bordbestillinger, der allerede tikker ind, og derfor lyder der en opfordring til at reservere i god tid. Og hvis man har lyst, kan man selvfølgelig gå all-in med glimmer og palietter – men det er langt fra et krav, forklarer Brian Løkkegaard.

– Det er gratis at deltage, og man skal ikke gøre noget særligt – det er en helt almindelig onsdag, hvor man kan komme, som man er. Hele familien er velkommen, og vi glæder os til at fylde huset med Melodi Grand Prix-stemning, afslutter han.

Ny skole skal være et flagskib i Fredericia

0
Ny skole skal være et flagskib i Fredericia

Næstformand i Børne- og Skoleudvalget, Cecilie Roed Schultz (Ø), ser positivt på at processen med den nye skole i Fredericia er i gang. Hun håber, at den fremtidige skole bliver et flagskib i Fredericia.

Processen omkring den nye skolebygning i Fredericia er nu endelig sat i gang, og Cecilie Roed Schultz (Ø), næstformand for Børne- og Skoleudvalget, ser positivt på de fremskridt, der er gjort. Ifølge Schultz har der været arbejdet med projektet i lang tid, men nu er beslutningen om den kommende skole blevet fastlagt, og pengene til byggeriet er blevet afsat.

– Vi har arbejdet med det i lang tid, men nu er der sat ring om det, og pengene begynder at blive stillet til rådighed. Det har været en lang proces, fordi vi har ønsket en høj grad af inddragelse af både de elever, der skal gå der, men især også de lærere og pædagoger, der skal undervise og sikre de rette rammer for børnene, siger Cecilie Roed Schultz.

Schultz understreger, at der er blevet lagt stor vægt på at inddrage lærere og pædagoger i processen for at sikre, at de pædagogiske og didaktiske overvejelser bliver gjort. Det er vigtigt at tage højde for, hvilke typer klasselokaler der ønskes og at få lavet prøvehandlinger, der giver både personale og elever de bedst mulige forudsætninger for et velfungerende undervisningsmiljø.

– Vi har haft flere med på studieture, både fra almenområdet og specialområdet. Det er nødvendigt, at vi tager hensyn til begge afdelinger, da vi skal sikre, at både afdeling A og B får den rette opmærksomhed på den nye skole, forklarer Schultz.

Schultz er optimistisk omkring, at det hele vil kunne lade sig gøre, selvom der er mange hensyn at tage i processen. En af de bekymringer, der dog stadig hænger over projektet, er den stigende visitation til Frederiksodde Skolen. I øjeblikket er der over 300 elever, og det kan få betydning for størrelsen på den kommende specialskoleafdeling.

– Jeg er optimistisk, og jeg tror, at det vil kunne lade sig gøre. Men vi skal selvfølgelig være opmærksomme på stigningen i antallet af elever, især i specialskoleområdet. Hvis det fortsætter med at stige, skal vi muligvis kigge på, om vi skal udvide specialskoleafdelingen yderligere, siger hun.

En af de vigtigste beslutninger, der er blevet truffet i forbindelse med det kommende skolebyggeri, er valget om at bygge en ny skole frem for at renovere de eksisterende bygninger. Schultz mener, at det er den rigtige beslutning, især når man ser på den forskningsmæssige baggrund, der understøtter ideen om at samle alle klassetrin på én matrikel.

– Jeg er virkelig glad for, at vi endte med at vælge at bygge nyt, og at vi samler 0. til 9. klasse på én matrikel. Det er et skridt i den rigtige retning, og jeg tror på, at det vil give store fordele. Forskningen viser, at man kan miste et halvt skoleår fagligt, hvis man skifter skole fra 6. klasse, så jeg er sikker på, at vi har truffet den rette beslutning, siger hun.

Roed Schultz ser den nye skolebygning som mere end bare et fysisk byggeprojekt. Hun mener, at den nye skole vil blive et flagskib for Fredericia og en vigtig faktor i at tiltrække både nye borgere og familier til byen.

– Vi bygger noget rigtig godt, som for mig gerne må blive et flagskib for Fredericia. Det skal være noget, som tiltrækker folk til Kirstinebjerg distriktet, og som får folk til bevidst at ønske at bosætte sig der, fordi vi har en rigtig god skole, slutter hun og understreger, at den nye skole vil bidrage til Fredericias fortsatte vækst.

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

0
Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af...