Borgernes utilfredshed bredte sig i Middelfart torsdag eftermiddag, hvor flere hundrede – anført af unge – samledes på Nytorv for at protestere mod det politiske drama, der væltede den borgmester Johannes Lundsfryd og banede vej for et nyt flertal.

Demonstrationen, arrangeret af Eik Bærholm Frikke fra Socialdemokratiet, var både en protest – og, som arrangøren selv formulerede det – en fejring af, at borgernes pres havde fået konsekvenser.

»Jeg ser det her som en kæmpe sejr,« lød det fra Eik Frikke, der indledte sin tale med et tak til de mange fremmødte. »Det, at hun trækker sit kandidatur tilbage, det viser jo, at vi har fandme gjort en forskel.«

Det politiske jordskælv

På få timer var Middelfart blevet centrum for et politisk sammenbrud, efter at Socialdemokratiets 2. viceborgmester Ulla Sørensen skiftede parti til Venstre dagen efter valget – et skridt, der omdirigerede magten og udløste beskyldninger om »vælgerbedrag«, »farse« og »magtspil bag lukkede døre«.

For mange fremstod partiskiftet som kulminationen på et kaotisk døgn, hvor først Socialdemokratiet samlede flertal, før flertallet imploderede, og et nyt blev skabt.

Den proces blev omdrejningspunktet for talerne.

»I de seneste døgn har vi i Middelfart været vidne til et politisk spil. En farse, som troede med at underminere demokratiets grundprincipper,« sagde Eik Frikke i sin tale.
»Vi så aftaler, der blev indgået bag lukkede døre, og en konstituering, der satte karriere over ansvar.«

De unge som drivkraft

Hvis dagen havde én rød tråd, var det de unges rolle. Ikke bare som deltagere – men som initiativtagere, talspersoner og drivkraft bag mobiliseringen.

»Vi unge! Vi borgere! Vi er fællesskabet,« råbte Eik Frikke fra talerstolen.
»Jeg har været i TV2, på Radio4, på P4, på TV2 Fyn og i Middelfartavisen hele formiddagen. Mange andre har også brugt deres stemme. Tak for det.«

Protesterne var ikke kun reaktion. De var respons. På handlinger, mange mente udfordrede demokratiets etik og borgernes tillid.

Weiss-Pedersen: Risiko for politikerlede

Også Morten Weiss-Pedersen, snart tidligere konservativ byrådsmedlem, gik på scenen. Han advarede mod, at dramaet kunne få varige konsekvenser for unges lyst til at engagere sig politisk:

»Under 3 % af vælgerne er medlemmer af et politisk parti. Derfor er det især afgørende, at ungdommen har appetit på at melde sig ind. Det, der sker i dag, er ikke appetitligt, men uappetitligt. Det kan skabe politikerlede.«

Han understregede behovet for demokratisk dannelse – og klare grænser:

»Demokrati for mig er, at vi kan være politisk uenige og samtidig respektere de demokratiske spilregler. Herunder at undlade at betale politikere for at skifte parti.«

Storm: »Det er vælgerbedrag«

Sidste taler var Peter Storm, tidligere byrådsmedlem for Socialdemokratiet, som ikke lagde fingrene imellem.

»Det her er et brud på demokratiet,« sagde han.
»Jeg synes, det er mærkeligt, at Ulla Sørensen kan stille op til det her valg… Det kalder jeg et vælgerbedrag.«

Storm roste samtidig arrangørerne for at få så mange borgere på gaden med få timers varsel.

Underskriftsindsamlingen: Respekter vores stemme

Efter talerne samledes demonstranterne, hvor frivillige udleverede underskriftsark med overskriften:

»Respekter vores stemme«

Teksten lød blandt andet:

»Vi har egentlig lært, at i det danske demokrati står man ved det mandat, som vælgerne har givet. At man holder hvad man lover. At ordentlighed er en selvfølge. Alt det forsvandt som en tyv om natten.«

»Tillid tager år at opbygge – og blot sekunder at miste. Det handler ikke om én person. Det handler om det moralske kompas i vores kommune og vores forståelse af, hvad demokrati er.«

»Når en enkelt lokalpolitiker pludselig finder sig mere bundet af sin egen karriere end af sine vælgere, så svækker vi det, der betyder mest: Den tillid, som skal holde Middelfart Kommune sammen i fremtiden.«

På få minutter var de første sider fyldt med underskrifter.

Mere end en protest

Demonstrationen i Middelfart blev mere end en protest mod en politisk manøvre. Den blev et udtryk for et voksende krav om gennemsigtighed, etik og respekt for vælgernes mandat – ikke kun lokalt, men som principsag for demokratiet.

Hvis opbakningen bag dagens protester fortsætter, kan krisen blive et forvarsel: Et signal om, at borgere – særligt unge – ikke længere accepterer politiske aftaler, der lugter af taktisk rænkespil frem for demokratisk legitimitet.

Som Eik Frikke sluttede:

»Demokratiet lever kun, hvis vi insisterer på det. Politikerne skylder borgerne, de skylder de unge – og de skylder fremtiden.«