5.8 C
Copenhagen
søndag 21. december 2025

Flere forældre står frem: Bibliotekets ændring skaber frustration blandt børnefamilier

0
Flere forældre står frem: Bibliotekets ændring skaber frustration blandt børnefamilier

Kamilla Rasmussen er tilflytter til Fredericia, og har i flere år været en flittig bruger af Fredericia Bibliotek sammen med sine børn. Biblioteket, der tidligere har været et samlingspunkt for både voksne og børn, har for nylig gennemført en ændring, som har mødt stor kritik fra flere forældre – heriblandt Kamilla selv.

Fredericia Bibliotek er kendt som et af de få steder i byen, hvor børnefamilier kan søge ind i de kolde vintermåneder. Det har været et sted, hvor forældre har kunnet tage deres børn med til at læse, lege og hygge sig. Men Kamilla, der flyttede til Fredericia for fire år siden, bemærker, at biblioteksoplevelsen for børn nu ikke længere er som før. Legetøjet, som tidligere var en del af børneafsnittet, er nu fjernet – en ændring, der skaber frustration blandt mange.

– Biblioteket er ikke moderne, og det ha jeg det også fint med, men det er det eneste sted, vi har her i byen, og det er det sted, vi kan tage hen, når vejret er dårligt. Det gælder uanset, om man er tilflytter eller bor her, siger Kamilla, der påpeger, at mange forældre føler sig udfordret af den manglende mulighed for at finde alternative steder til leg og samvær med børnene.

Kamilla beskriver, hvordan legetøjet på biblioteket tidligere har været en kærkommen tilføjelse, især for familier med små børn.

– Jeg har en svigermor, der er fra Fredericia, og hun siger, at når vejret er dårligt, og der ikke er solskin, så er man udfordret på, hvor man kan tage hen, ud over biblioteket. Så det er jo ligesom det, vi har brugt og været glade for, at den mulighed har været der, siger Kamilla.

Men efter legetøjets fjernelse oplever Kamilla og flere af hendes bekendte, at biblioteket ikke længere er et attraktivt tilbud for børnefamilierne.

– Jeg tror, da jeg flyttede hertil for fire år siden, var der ikke rigtig legetøj på biblioteket. Det er noget, der er kommet stille og roligt hen ad vejen. Og det har bare været mega fedt, fordi de har givet muligheden for, at flere familier kommer derned, siger Kamilla og tilføjer, at dette tiltag har været en stor positiv faktor i at få børnefamilier til at bruge biblioteket.

Siden har tingene dog ændret sig.

– Dem, der arbejder der, er ikke altid helt med på, at børn kan larme. Så det er lidt et sjovt signal, hvad de egentlig gerne vil, udtaler Kamilla og beskriver situationer, hvor hun og hendes børn har været påtalt for at larme, selvom de befandt sig i et dedikeret børneområde.

Kamilla fremhæver, hvordan hun en gang blev irettesat, da hendes lille datter, Laura, gik med sin dukkevogn langs bibliotekets gang.

– Jeg kan huske, at Laura, da hun var halvandet år, gik med sin dukkevogn langs gangen, og der fik vi også reprimande på, at vi kun måtte være i den ene afdeling. Og det er sådan, okay, men vi går stille og roligt og tuller hen. Hvad er det, I gerne vil have? spørger Kamilla retorisk, og peger på, at dette skaber forvirring og frustration blandt forældrene.

Når Kamilla ser på situationen, undrer hun sig over, hvorfor der er legetøj til stede, hvis man alligevel ikke må bruge det.

– Det provokerer mig, for det åbner jo op til, at vi skal være der, når de gør sådan noget med, at der kommer legetøj, så man kan sidde og spise sin frokost. Men så føler man, at man egentlig ikke skal være der alligevel, siger Kamilla og understreger, at det virker som om, biblioteket ikke helt har fundet ud af, hvad de gerne vil med børneområdet.

Det, der egentlig var et fristed for børnefamilierne, er nu blevet et sted, hvor Kamilla og hendes børn ikke længere føler sig velkomne.

– Vi vil ikke komme, de når personalet er sådan, og når nu legetøjet er væk, så er vi udfordret på, hvor vi skal tage hen med børnene om vinteren. Vi har gode muligheder for børnene, når det er sommer med at tage på stranden eller i Madsby Legepark, men det er ikke lige der man tager hen, når det er koldt, siger Kamilla.

Kamilla er ikke alene om sine bekymringer. Flere tilflyttere og forældre i hendes omgangskreds har givet udtryk for den samme frustration.

– Der er mange i min kreds, der også er tilflyttere, og de siger præcis det samme: Fredericia har ingenting til de mindste, og vi tager alle sammen til Kolding eller Vejle, hvis vi skal finde aktiviteter, hvor vi kan være sammen. Det er ærgerligt, når vi faktisk synes, at Fredericia en helt fantastisk by, slutter Kamilla Rasmussen.

Ophørsudsalg hos mangeårig butik i Fredericias gågade

0
Ophørsudsalg hos mangeårig butik i Fredericias gågade

Efter mange år med butikker i Fredericias gågade, har indehaver af Bison Lædervarer, Birgit Andersen, valgt at sætte butikken til salg.

Butikken har eksisteret i 63 år og har både tiltrukket lokale og turister med sit udvalg af lædervarer og kvalitetstasker. Men nu er tiden kommet til at gå videre. Birgit har valgt at køre ophørsudsalg, og det er med en blanding af vemod og lettelse, at hun har besluttet at lukke butikken.

For Birgit Andersen har butikken i Gothersgade altid været mere end bare et job – det har været et livsværk. Men den udvikling, der har præget detailhandlen de seneste år, har været svær at ignorere.

– Det har jo egentlig ikke kun noget at gøre med Fredericia og udviklingen. Det er noget, vi ser i alle byer. Tomme butikker, gader op og ned af gaden er der i alle byer, siger Birgit og forklarer, hvordan den generelle tendens med mange tomme butikker har ramt selv de ældre, etablerede forretninger.

I mange år har Birgit håbet, at hendes datter måske ville tage over, men det blev hurtigt klart, at den travle og krævende hverdag som butiksejer ikke var noget, datteren kunne se sig selv i.

– Hun har gerne sin nattesøvn, og hun har ikke lyst til at arbejde 60-70 timer om ugen, siger Birgit med et smil, mens hun reflekterer over de mange timer, der er blevet lagt i forretningen.

Selvom Birgit gerne så, at en ny ejer kunne tage over og føre butikken videre, ved hun, at det ikke er en nem opgave.

– Jeg håber, at nogen kan tage den videre. Butikken har været her i 63 år, og vi har haft den i snart 26 år. Det er jo bare sådan, det er, siger hun.

Ophørsudsalg præger facaden på Bison Lædervarer.

At sælge en butik som Bison Lædervarer, der ikke blot er en butik, men også en institution i Fredericia, er ikke en let opgave. Birgit understreger, at det i dagens detailverden er svært at sælge en detailbutik

– Jeg forventer derfor ikke det sker, men vil nogen købe den, så er de velkommen, slår hun fast.

Når butikken er solgt og dørene er lukket, har Birgit ikke helt besluttet, hvad fremtiden bringer.

– Jeg skal da vist til at hygge mig lidt. Benene skal op på sofaen og sådan noget i den retning, siger hun og ler, mens hun ser frem til at kunne tage sig tid til sig selv og nyde livet på en ny måde. Efter mange år i detailhandlen vil hun nu bruge tid på det, der virkelig betyder noget – fritid, ro og fordybelse.

Selvom Birgit er klar til at trække sig tilbage fra butiksdriften, er hun ikke alene om sin beslutning. Hendes mand har været hendes støtte gennem mange år, og de har sammen arbejdet hårdt for at gøre Bison Lædervarer til den butik, den er i dag.

– Jeg håber, at nogen kan tage den videre, men vi må se, hvad fremtiden bringer, afslutter Birgit.

Fredericia Bibliotek ser afmatning på udlån i 2024 trods landstigning

0
Fredericia Bibliotek ser afmatning på udlån i 2024 trods landstigning

I en nylig opgørelse fra Danmarks Statistik kunne det læses, at bibliotekernes fysiske og digitale udlån i 2024 generelt var steget. På landsplan så man en fortsat vækst både i fysiske materialer og digitale tilbud som eReolen og Filmstriben. Men den udvikling er ikke helt gengældende for Fredericia Bibliotek, hvor der i 2024 har været en afmatning i udlånstallene, fortæller bibliotekets chef Erik Thorlund Jepsen.

Fredericia Bibliotek summer ofte af liv, især i formiddagstimerne, hvor både børn og voksne flader ind og ud mellem hylderne. For at få et indblik i, hvordan biblioteket har klaret sig i 2024, tog vi en tur ind på Erik Thorlund Jepsens kontor, hvor han gjorde status over årets udlån i forhold til de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

– Det er rigtigt, at landstendenserne viser en stigning i udlånene. Desværre kan vi ikke helt følge med de samme stigninger på Fredericia Bibliotek. I 2023 havde vi en stor vækst, især på børnematerialer, hvor vi så en stigning på 17%. Det var et resultat af vores fokus og investeringer i børneområdet, og vi havde blandt andet en stor udlånsindsats til skoler og daginstitutioner. Men i 2024 har vi set et samlet fald på 5.000 fysiske materialer, og selv om vi har en lille stigning på børneområdet, er den ikke lige så markant som året før, siger Erik Thorlund Jepsen.

Fredericia Bibliotek havde i 2023 et rekordhøjt udlån på børnematerialer, som, ifølge Thorlund Jepsen, blandt andet skyldtes et målrettet arbejde med skoler og institutioner. Dette skyldes bl.a. deres aktive engagement i børneområdet og øgede investeringer. Selvom der stadig er en lille stigning på børneområdet, har der generelt været en afmatning. Thorlund Jepsen mener, at det kan hænge sammen med, at de ekstra investeringer i 2023 var meget store, og at det har været svært at leve op til den store vækst.

– Når vi ser på de digitale udlån, har vi også set et fald, som kan forklares af budgetjusteringer. I 2024 har vi besluttet at bruge færre penge på digitale materialer, hvilket naturligt har betydet et fald i antallet af downloads. Det er noget, vi kan styre, og det er en økonomisk tilpasning, der afspejler den situation, vi står i. For eksempel har vi 3.000 færre downloads af e-bøger og 6.000 færre downloads af digitale lydbøger. På Filmstriben er forbruget halveret, fra knap 12.000 til omkring 6.000, siger Erik Thorlund Jepsen.

For Fredericia Bibliotek er digitalt udlån som e-bøger, lydbøger og Filmstriben en stor del af tilbuddet. Men den økonomiske beslutning om at skære ned på de digitale materialer, for at imødekomme det økonomiske pres, har haft den effekt, at borgerne nu har færre muligheder for at låne digitale materialer.

– Det er ikke et fald, der kommer bag på os. Vi har simpelthen besluttet at styre udlånet af digitale materialer mere restriktivt for at kunne styre budgettet. Det betyder færre downloads, men vi har også flere brugere, selvom antallet af downloads er faldet, siger han og fortsætter:

– Tidligere kunne nogle få borgere hurtigt bruge op deres kvote for downloads, men nu har vi sat en grænse for, hvor mange downloads der kan foretages pr. år, og det har faktisk ført til, at vi har flere brugere nu.

Thorlund Jepsen påpeger, at Fredericia Bibliotek som en af få kommuner har valgt at reducere den digitale adgang til materialer for at håndtere budgetteringen, selv om de også ser en øget brug af de digitale tilbud.

Børneområdet holder sig stabilt

Selv om der er fald i de fysiske udlån generelt, er børneområdet stadig et område, der viser en positiv udvikling, ifølge bibliotekets chef. Men der er stadig et komplekst mønster i statistikkerne. Fredericia Bibliotek ser for eksempel flere forældre låne bøger og materialer til deres børn.

– Vi ser, at det er forældrene, der låner bøgerne til børnene, ikke børnene selv. De borgerstatistikker, vi kan trække, viser, at langt de fleste børnematerialer bliver lånt af voksne. Men det betyder ikke, at børnene ikke bruger bøgerne – de gør det bare gennem forældrenes lån, forklarer Thorlund Jepsen.

Han tilføjer, at en af de vigtigste drivkræfter for børneområdet er at tilbyde materialer, der tiltrækker både børn og forældre. Fredericia Bibliotek har i den forbindelse investeret i bøger, der er populære blandt børnene, og har flere eksemplarer af de mest eftertragtede titler, så børnene hurtigt kan få fat i dem.

– Vi køber flere eksemplarer af de populære bøger, og vi ser, at det virkelig tiltrækker børnene. Det er en af de faktorer, der driver udlånet i børneområdet, siger han.

Udfordringer på voksenområdet

Når det gælder voksenområdet, er situationen mere udfordrende. Der er en lille afmatning på dette område, som ikke umiddelbart kan forklares. Thorlund Jepsen er dog opmærksom på, at der kan være mange faktorer, der spiller ind.

– Det er svært for mig at forklare, hvorfor der er et fald i udlånet af voksenmaterialer. Vi ser en lille afmatning på omkring to procent. Det er ikke noget, vi har set tidligere, og vi arbejder på at forstå, hvad der driver denne udvikling, siger Thorlund Jepsen.

Han understreger, at udlånstal generelt er et vigtigt parameter for biblioteket, men at de ser besøgstal som en endnu vigtigere indikator for, om de tilbyder borgerne det, de har brug for.

Mødesteder og aktiviteter på biblioteket

Biblioteket i Fredericia er ikke kun et sted, hvor borgerne kan låne bøger. Det er også et mødested for både lokale foreninger og borgere, der ønsker at engagere sig i aktiviteter. Thorlund Jepsen fremhæver, hvordan biblioteket bliver brugt til møder, aktiviteter og sociale arrangementer.

– Vi har lavet om i bibliotekssalene for at kunne rumme flere mennesker, og vi ser nu, at mange foreninger og grupper benytter biblioteket som et mødested. For nylig havde vi militærhistorisk forening med 105 deltagere, og det er et eksempel på, hvordan biblioteket bruges til at fremme den demokratiske dialog, siger han og fortsætter:

– Der er flere foreninger, som bruger vores faciliteter, og det er noget, vi virkelig er glade for. Vi har et ansvar for at være et sted, hvor folk kan samles, diskutere og engagere sig i samfundet.

Evaluering og fremtidige tiltag

For at sikre, at biblioteket tilpasses borgernes behov, har Fredericia Bibliotek implementeret måleudstyr for at analysere besøgsdata. Thorlund Jepsen forklarer, at dette er et vigtigt værktøj til at forstå, hvordan og hvornår folk bruger biblioteket.

– Vi har installeret tællere ved indgangen, så vi kan se, hvornår folk kommer, og hvordan de bruger biblioteket. Det giver os et præcist billede af besøgsmønstrene, og vi ser, at der kommer mellem 600 og 700 mennesker på en almindelig hverdag, mens der er en stor stigning om søndagen, hvor vi har mange børnefamilier, siger Thorlund Jepsen.

På baggrund af disse data kan biblioteket fortsætte med at tilpasse deres tilbud og aktiviteter, så de bedst muligt kan møde borgernes behov og sikre, at biblioteket forbliver et levende og attraktivt sted for alle.

80 mio. til 25 stiprojekter i Middelfart Kommune

0
80 mio. til 25 stiprojekter i Middelfart Kommune

Nu bliver det nemmere at gå eller tage cyklen i skole, på arbejde og ud i naturen. I de kommende år bliver 25 stiprojekter realiseret, som skal forbedre forholdene for bløde trafikanter og forbinde stisystemerne i hele kommunen.

En sikrere skolevej for børnene i Fjeldsted-Harndrup og i Strib er to af de projekter, som vil blive realiseret i de kommende år. Aftaleparterne bag ny politisk aftale har i alt udvalgt 25 stiprojekter, og der følger penge med.

Højt prioriteret er skolestier og pendlerstier, som skal fremme trafiksikkerheden og få flere til at cykle. Det samme gælder stier, som binder lokalsamfundene i kommunen bedre sammen internt og på tværs, og der har været et stort ønske om at færdiggøre nogle af de rekreative stier, som allerede er igangsat.
Stiplanen 2025 er blevet til i samarbejde med lokaludvalgene, som er kommet med forslag til stisystemer lokalt.

De 25 stier er jævnt fordelt over hele kommunekortet.

I perioden 2025-2030 bliver der afsat 60 millioner kroner til stier. Aftalen omfatter desuden stier for 20 millioner kroner, som vil blive gennemført i forbindelse med byudviklingen i lokalområderne.

– Jeg er rigtig stolt af den her aftale, som vil gøre Middelfart Kommune til et endnu mere attraktivt sted at leve, bo og besøge. Ved at forbedre trafiksikkerheden og tilgængeligheden for bløde trafikanter på vejen til skole, arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter og naturoplevelser, får vi flere til at gå eller vælge cyklen. Det er godt for både den mentale og fysiske sundhed, det mindsker CO2-udledningen og trængslen på vejene, og det øger sammenhængskraften i lokalsamfundene, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.

Parterne bag aftalen fastholder at afsætte midler til at realisere cykelstien på Bubbelvej mellem Ejby og Brenderup, Banestien mellem Vejlby og Asperup samt forlængelsen af Lillebæltstien, så den smelter sammen med Assens kommune i syd og Nordfyns kommune i nord. Der vil desuden blive etableret fire sløjfer ved Viby Å, Fønsskov, Eskør og Brende Å, så vandrere på Lillebæltstien kan tage mindre rundture i lokalområderne.

Pulje på 9,5 mio. kr. til erhverv

Aftaleparterne ønsker også at imødekomme stier, som er mere erhvervsrettede, og som skal sikre cykelstier til medarbejdere. Som en del af aftalen bliver der derfor afsat en pulje på 9,5 millioner kroner, og Middelfart Kommune vil nu gå i dialog med de lokale virksomheder om mulige placeringer.

Ny stiplan bliver pejlemærke for stier i fremtiden

De samlede forslag til stisystemer fra lokaludvalgene, som har indgået i forhandlingerne, udgør en samlet sum på 345 millioner kroner. Projekterne vil blive beskrevet i en ny stiplan, Stiplan 2025, som er på vej. Den vil blive pejlemærke, når der afsættes midler til stier i kommende budgetforhandlinger.
Den nye stiplan bygger ovenpå den gamle fra 2015. Stiplan 2015 bestod af 42 stiprojekter, hvoraf de 37 er færdige eller er i proces, og de fem resterende projekter er blevet overført til den nye stiplan.

Aftaleparterne er enige om, at de kommende stiprojekter vil gøre en markant forskel for både trafik- og naturoplevelser i Middelfart Kommune.

Kaj Johansen fra Socialdemokratiet understreger vigtigheden af, at stierne både øger trafiksikkerheden og fremmer sundhed:

– Vi er glade for at være en del af aftalen. Den er med til at gøre vores skoleveje sikrere og øge vores muligheder for at komme ud i den smukke natur. Det understøtter både trafiksikkerhed, sundhed og glæden ved at vandre. Stierne skal også være med til at binde vores lokalsamfund sammen og gøre det lettere at komme rundt i kommunen. Vi ser denne aftale som det første meget store skridt og håber på, at vi i fremtiden kan finde økonomi til endnu flere stier i hele kommunen, siger han.

Venstres Anders Møllegaard fremhæver den brede opbakning til projektet, men påpeger de økonomiske udfordringer:

– Vi er rigtig glade for, at vi har fået lavet den her stiplan, som tilgodeser en masse borgere. Fra Venstres side er vi særligt glade for at kunne hjælpe skolebørnene trygt på vej. Der er kommet ønsker for samlet 345 mio. kr., men der er 80 mio. til rådighed. For at binde stisystemerne og dermed lokalsamfundene sammen er vi derfor nødt til at udpege nogle projekter og at søge statslig støtte til stien mellem Ejby og Brenderup.

Christian Lynggaard Pedersen fra Det Konservative Folkeparti udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet i forbindelse med aftalen:

– Vi Konservative er meget tilfredse med denne sti-aftale, der bygger på godt samarbejde med forvaltning og de andre aftaleparter. Lokaludvalgene har også stor fortjeneste i denne aftale, da de har været gode medspillere i at udpege, hvad der er vigtigt i deres lokalområde. Stierne vil uden tvivl komme rigtig mange lokale borgere samt turister i alle aldre til stor gavn, i form af for eksempel større trafiksikkerhed, flere motionsmuligheder og flotte naturoplevelser.

Steffen Daugaard fra Dansk Folkeparti ser også aftalen som en grundig og velovervejet proces, men påpeger, at der stadig er plads til forbedringer:

– Dansk Folkeparti er meget tilfredse med aftalen. Den er både gennemarbejdet og grundig. Processen har været fin, og alle hjørner af kommunen er med. Noget af det vi gerne ville have haft med, kan komme med i det videre trafiksikkerhedsarbejde. Skolevej og tryghed i trafikken er vigtige elementer for Dansk Folkeparti.

Fra SF lyder det enstemmigt positivt om aftalen, især i relation til børns sikkerhed:

– Det er helt fantastisk, at der nu er flere stier på vej i hele kommunen. For SF har skolebørns mulighed for at kunne cykle trygt og sikkert til skole været en vigtig prioritet, så det er rigtigt positivt med flere cykelstier til skolerne. Derudover er det godt, at vi har mulighed for at sikre en række stier, der giver bedre cykelforhold lokalt og mellem lokalsamfund. I SF tror vi på, at aftalen vil bidrage til større trafiksikkerhed, grønnere transport, bedre sammenhængskraft og flere gode oplevelser i naturen, siger Linda Johnsen fra SF.

Sag om private veje gav socialdemokraterne uro

0

Byrådet skulle vedtage at ændre på status for en række private veje. Men Malene Søgaard-Andersen (F) mente ikke at John Nyborg (A) kunne redegøre for hvordan de bredeste skuldre skulle betale. Punktet frembragte stor diskussion mellem Socialdemokraterne og SF, og samtidig fik Tommy Rachlitz Nielsen (C) og Karsten Byrgesen (løsgænger) af borgmester Christian Bro (A) ordre om, at de ikke måtte diskutere. Det krævede Nielsen en undskyldning for at borgmesteren beordrede.

Sagsresumé

Byrådet skal med denne sag træffe beslutning om nedklassificering af offentlige vejstrækninger i forbindelse med den godkendte harmoniseringsproces.

Sagsbeskrivelse

I juni 2024 godkendte Byrådet kriterierne for offentlige veje og private fællesveje. Se bilag 1. Disse kriterier bruges til harmonisering af vejene i kommunen, så grundejerne i Fredericia Kommune får ens vilkår, uanset hvor i kommunen de bor. 

Forvaltningen anbefaler at følgende vejstrækninger bliver godkendt til nedklassificering i første etape. Kortudsnit kan ses i bilag

  • Asser Jensen Vej
  • Bissensvej
  • Bærhaven
  • Chr. Richardts Vej
  • Ekkodalen
  • Ellipsen
  • Frugthaven
  • Højtoften 
  • Jens Baggesens Vej
  • Peder Bøgvads Vej
  • Skovbrynet
  • Sonnesvej
  • Stenten
  • Urtehaven

Alle vejstrækningerne lever op til kriterierne for en privat fællesvej og ligger fordelt rundt om i kommunen.

Der informeres via relevante kanaler. Forventet tidsplan i opstartsfasen:

  • Primo 2025: Byrådsbehandling vedr. bemyndigelse
  • Senest maj 2025, under forudsætning af byrådets godkendelse: Annoncering på hjemmeside af berørte vejstrækninger
  • Borgermøder sikres afholdt inden for det første år med henblik på vejledning om proces og mulighed for etablering af forening
  • Gennemkørsel og udarbejdelse af tilstandsrapporter til brug ved efterfølgende høring ved påvirket grundejere
  • Anden gennemkørsel ligger tidligst efter fire år til brug ved Byrådets endelig vedtagelse af nedklassificering 

Forvaltning forventer at løbende at følge op på henvendelser, der skulle indkomme og vil informere gennem en hjemmeside, som bliver udarbejdet til harmoniseringen. 

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til rådgivere håndteres indenfor budget til asfaltarbejder og fortove. Tilstandsrapporterne vil angive det nødvendige anlægsarbejde på de enkelte veje med tilhørende økonomiske konsekvens. Første tilstandsrapport forventes at ligge primo 2027.

Vurdering

Forvaltningen vurdere at vejstrækningerne lever op til de kriterier, som er besluttet af Byrådet i juni 2024.

Forvaltningen vurdere at de nævnte vejstrækninger er af en stand og geografisk placering, der giver de bedste mulige forudsætninger for opstart af harmoniseringen. Det er ligeledes forventningen, at de cirka 10 km strækning kan nedklassificeres inden for tidsrammen 

Forvaltning vil løbende give udvalget information om processens gang, og sikre informationer vedrørende faseskift fremgår tydligt af hjemmeside og direkte information til de berørte beboer. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale Byrådet, at:

  1. Vejstrækningerne godkendes til nedklassificering

Sagens forløb

03/02/2025 Teknisk Udvalg

  1. Anbefales. Teknisk Udvalg ønsker at pointere vigtigheden af god dialog med og vejledning af borgerne på de pågældende vejstrækninger. derudover er det vigtigt med hjælp til opstart af grundejerforeninger.

Fraværende: Karsten Byrgesen

Afbud: Karsten Byrgesen
24/02/2025 Økonomi- og Erhvervsudvalget

  1. Anbefales af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Enhedslisten. Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti undlod at stemme.

Fraværende: Connie Maybrith Eden (F)

Inhabil: Bente Ankersen (A)

Afbud: Connie Maybrith Eden
Inhabil: Bente Ankersen

Bilag

Brand i Fredericia centrum

0
Brand i Fredericia centrum

Klokken 18:26 modtog TrekantBrand en melding om brand i en villa eller rækkehus i Fredericia. Branden, som opstod i Kongensgade nær Hoki Købmanden, viste sig at være af mindre omfang.

Brandfolk fra TrekantBrand var hurtigt fremme og fik hurtigt styr på situationen. På stedet var både et slukningskøretøj og en ambulance til stede. Efter cirka en halv times indsats kunne brandfolkene forlade stedet, da branden var under kontrol.

Fredericia AVISEN har forsøgt at få en kommentar fra vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi, men har endnu ikke modtaget svar.

Det er endnu uklart, hvad der præcist forårsagede branden, og om der har været nogen personskader.

Midler til Sundhedshusets klimaskærm frigives

0

Fredericia Kommunes byråd besluttede at frigive midler til at udskifte vinduer og varmeforsyning på Sundhedshuset. Nu kan projektet begynde i første halvdel af 2025.

Beslutningssag: Frigivelse af midler til klimaskærmsprojekt, Sundhedshuset

25-849

Sagsresumé

Der er i budgettet for 2025 afsat 16,963 mio. kr. til færdiggørelse af klimaskærmsprojektet på Sundhedshuset. Teknisk Udvalg anmodes om at anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet at frigive midler for 2025.

Sagsbeskrivelse

I årene 2018 – 2022 blev størstedelen af Sundhedshuset renoveret herunder en begrænset del af  klimasskærm. Nu ønskes midler frigjort så sidste etape i klimaskærmsprojektet på Sundhedshuset kan færdiggøres i løbet af 2025 og 2026.

Projektet indbefatter udskiftning af vinduer og varmeforsyning i bygning C (stueplan, 1.+4.+5.+6. og 7. etage), samt udskiftning eller renovering af vinduer i bygning B (stueplan, 1.+2. og 3. etage)

Med frigivelsen af midlerne forventes det, at projektet indledes i første halvdel af 2025.

Projektet forventes gennemført i 2025-2026 jf. nedenstående.

TidsplanJanFebMarAprMaj – Dec2025JanFeb – juni2026
Ideoplæg og godkendelse         
Planlægning og projektering         
Udbud og kontrakt         
Udførelse         
Aflevering         
          

Økonomiske konsekvenser

Anlægsmidlerne i 2025 på 16,963 mio. kr. frigives og anvendes til færdiggørelse af klimaskærmsprojektet på Sundhedshuset.

Tekst
(beløb i mio. kr.)
TB2025TB 2026TB 2027TB 2028Anlægs-
bevilling
Fri-
givelse
Sundhedshus klimaskærm (XA-50368)    16,96316,963
       
I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)0,0000,0000,0000,000  

Der er herudover afsat yderligere 1,518 mio. kr. til projektet i 2026.

Sagen behandles i Teknisk Udvalg, og går videre i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at ved frigivelsen af 16,963 mio. kr. i 2025 og efterfølgende 1,518 mio. kr. i 2026, kan klimaskærmsprojektet påbegyndes snarest muligt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Teknisk udvalg at anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet, at:

  1. anlægsmidlerne på 16,963 mio. kr. i 2025 til første del af klimaskærmsprojektet på Sundhedshuset frigives.

Sagens forløb

03/02/2025 Teknisk Udvalg

  1. Anbefales.

Fraværende: Karsten Byrgesen

Afbud: Karsten Byrgesen
24/02/2025 Økonomi- og Erhvervsudvalget

  1. Anbefales.

Fraværende: Connie Maybrith Eden (F)

Afbud: Connie Maybrith Eden

Bilag

Sparekassen Danmark leverer hidtil bedste resultat

0
Sparekassen Danmark leverer hidtil bedste resultat

Vækst i antal kunder, garanter og forretningsomfang fører sammen med faldende nedskrivninger og stigende renter til et historisk godt resultat.

Sparekassen Danmark har også i 2024 haft en massiv tilgang af nye kunder og kommer ud af året med et resultat på 2,1 milliarder kroner før skat og 1,6 milliarder kroner efter skat. Det er – igen i år – sparekassens bedste resultat nogensinde.

– Vi har fået netto 13.462 nye kunder i 2024. Det er vi stolte af, ligesom vi er meget stolte af, at vi også har fået netto over 12.400 nye garanter, siger administrerende direktør Vagn Hansen.

Sparekassens forretningsomfang steg i 2024 med 7,9 %. ”Det er en solid, men kontrolleret vækst,” understreger Vagn Hansen.

En milepæl for sparekassen

Ved udgangen af 2024 havde sparekassen 357.581 kunder, hvoraf 108.157 var garanter.

– I 2024 rundede vi garant nr. 100.000. Det var en milepæl for os, og jeg ser det som en stor opbakning til sparekassen og sparekassemodellen, at så mange vælger at bakke op om sparekassen ved at være garanter, fortsætter Vagn Hansen.

Stigende forretningsomfang, udlån og it-udgifter

Sparekassens netto rente- og gebyrindtægter steg i 2024 med 534 millioner kroner til 3,9 milliarder kroner, godt hjulpet på vej af de højere renter og et stigende forretningsomfang.

Sparekassens samlede udlån er på 38,2 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 2 milliarder kroner eller 5,7 % i forhold til 2023.

Kursreguleringerne af sparekassens beholdning af obligationer og aktier bidrager også til det gode resultat i 2024. Kursreguleringerne er samlet set positive med 272 millioner kroner.

Sparekassens udgifter til personale og administration stiger med 369 millioner kroner til i alt 2 milliarder kroner i 2024. De stigende omkostninger kommer primært fra stigende it-udgifter og flere medarbejdere.

Sparekassens nedskrivninger falder i forhold til regnskabet i 2023 og ender på 21 millioner kroner.

296 millioner kroner til garanterne

Sparekassens bestyrelse indstiller som følge af det gode resultat til, at sparekassen udbetaler en rente på 4 % til garanterne. Det svarer til 296 millioner kroner.

39,5 % af sparekassens garantkapital ejes af Sparekassen Danmark Fondene – 13 fonde, der støtter almennyttige og velgørende formål i de lokalområder, hvor sparekassen tjener sine penge. Fondene er skabt som følge af sparekassens mange fusioner gennem årene.

– Det vil sige, at Sparekassen Danmark Fondene i år modtager 118 millioner kroner i garantrente, som de kan bruge til at støtte gode formål, siger Vagn Hansen.

Samtidig får Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel, der er under opbygning, i år tilført yderligere 175 millioner kroner til grundkapitalen, som dermed kommer op på 819 millioner kroner. Fondens grundkapital nærmer sig altså den milliard, der er ambitionen.

En sparekasse i vækst – også på landkortet

Sparekassen har også udvidet med nye privatkundeafdelinger i 2024 – på Østerbro i København og i Vejgaard i Aalborg – ligesom der er kommet en erhvervsafdeling i Hirtshals. I Aarhus er to afdelinger flyttet sammen på en central beliggenhed på Åboulevarden. Sparekassen Danmark er dermed nu at finde på 63 adresser.

Forventninger til 2025

Det er sparekassens forventning, at resultatet før skat i 2025 vil blive i niveauet 1.800 – 2.000 millioner kroner og efter skat i niveauet 1.400 – 1.600 millioner kroner.

– Vi forventer faldende renter i 2025, og at Nationalbanken sætter renten ned, men der er stor usikkerhed om udviklingen i den globale og nationale økonomi i 2025, blandt andet som følge af de geopolitiske spændinger, vi oplever i øjeblikket og eftervirkningerne af den høje inflation og de høje energipriser, vi tidligere har set, slutter Vagn Hansen.

Karsten Byrgesen: Borgerne i Fredericia skal høres

0

Fredericia AVISENs Erik Schwensen havde mandag den 03. marts 2025 besøg af Karsten Byrgesen, medlem af Fredericia Byråd. Det blev til en samtale med udgangspunkt i resultaterne fra 2024 og et fokus på Byrgesens målsætninger for 2025, som blandt andet handler om en styrket borgerinddragelse, behovet for en ny beslutningskultur, modstanden mod en tredje Lillebælt-forbindelse og meget mere. Her kommer et kort tekstuddrag af Tv-interviewet, som du kan se og lytte til i sin helhed nederst i artiklen.

Borgernes stemme skal styrkes
Karsten Byrgesen går til 2025 med et klart mål: Borgerne i Fredericia skal høres og inddrages langt mere i de politiske beslutninger. Han oplever, at mange føler sig overset, når de forsøger at råbe kommunen op og påpeger:
- Der har været ufattelig mange overskrifter, hvor borgere føler sig overset. Og når de så forsøger på at gøre indtryk på kommunen, så bliver de ikke hørt, siger han og finder, at beslutninger ofte træffes på et grundlag, hvor borgernes høringer ikke reelt får betydning.

En ny beslutningskultur i Fredericia
Byrgesen ser et problem i den nuværende beslutningsproces i byrådet, hvor han mener, at politikere ofte bliver præsenteret for en enkelt indstilling fra forvaltningen uden alternative forslag og uddyber:
- Typisk på et udvalgsmøde er det: Ja, men kan vi stemme for at følge indstillingen? Det vil sige, at der er én indstilling. Der er ikke to eller tre, vi kan diskutere, forklarer han og understreger behovet for en større politisk debat om byens retning.

Modstand mod tredje Lillebæltsforbindelse
En af de store sager i 2025 er planerne om en tredje Lillebæltsforbindelse, som Karsten Byrgesen er stærkt imod:
– Jeg vil ikke have en motorvej hen over hovederne på folk ude i Erritsø og Taulov og Snoghøj under ingen omstændigheder.

Han kritiserer processen, hvor han mener, at beslutningen er truffet af en lille gruppe borgmestre i Trekantområdet uden reel borgerinddragelse.

Solceller i Herslev: Hvorfor uden fakta?
Et andet stridspunkt for Byrgesen er planerne om op til 600 hektar solceller i Herslev. Han mener, at kommunen handler uden at have et klart overblik over, hvor meget grøn energi der allerede produceres:
– Fredericia Kommune har ingen som helst idé om, hvor meget grøn energi, der bliver produceret allerede nu, siger han og peger på, at store aktører som Ørsted, Skærbækværket og brintfabrikken allerede producerer masser af bæredygtig energi.

Hurtigere diagnoser til borgere med sygdomme
Byrgesen vil arbejde for, at borgere i Fredericia hurtigere kan få en diagnose, hvad enten det gælder børn med ADHD eller ældre med demens:
– Målsætningen er helt klart, at der skal være en 100-dages garanti på, at man kan blive undersøgt og diagnosticeret.

Han mener, at nuværende ventetider skader borgerne og kan føre til fejlbehandling.

Støj fra virksomhederne skal reduceres
Et andet problem, han vil tage fat på, er støjgener fra store virksomheder:
– Jeg anerkender, at vi har de virksomheder, vi har, men de skal ikke have lov til at lave mere støj, end det der er højst nødvendigt.” Han mener, at store virksomheder bør stilles over for samme krav som mindre erhvervsdrivende og foreslår større fokus på støjdæmpende foranstaltninger.

Folkeskolen: Renovering frem for nybyggeri
Byrgesen sætter spørgsmålstegn ved kommunens plan om at rive en stor skole i nordbyen ned for at bygge en ny:

– På CO2-kontoen koster det ufattelig meget at vælte en skole og tage så mange brugbare byggematerialer og bare hælde i et hul et eller andet sted, og mener, at man i stedet bør fokusere på renovering, bedre trivselsforhold og faglokaler frem for nybyggeri.

Valgkampen: En stemme for borgerne
Med kommunalvalget i november vil Byrgesen arbejde for en mere borgerinddragende politik:
– Vi skal være ikke alene bedre til, vi skal faktisk lytte til de borgere, vi har i Fredericia.” Han inviterer desuden engagerede borgere til at stille op sammen med ham: “Jeg vil simpelthen gå ud med en hær af ganske almindelige mennesker i Fredericia Kommune, der har noget på sinde.

Karsten Byrgesen brænder for Fredericia
Byrgesen understreger sin passion for byen og sit politiske engagement:
– Jeg elsker min by. Vi har så meget godt at byde på. Vi har alle de rigtige mursten, vi har alle de rigtige materialer i Fredericia. Vi skal bare evne at sætte det rigtigt sammen, og det bliver min kamp, afslutter Karsten Byrgesen.

Fredericiansk og fynsk planteskole går sammen

0
Fredericiansk og fynsk planteskole går sammen

Mens flere danske planteskoler må dreje nøglen om, har to virksomheder fundet en løsning, der skal sikre deres fortsatte eksistens. Møllegårdens Planteskole i Ringe og Johansens & Co i Fredericia har indgået et partnerskab, der på sigt skal føre til et generationsskifte.

Ejere af de to planteskoler, Lars P. Strarup og Jan Lorenzen, har valgt at købe en tredjedel af hinandens virksomheder. Dermed bevares deres forretninger på danske hænder, samtidig med at Lorenzen allerede nu baner vejen for, at sønnen Aske Lorenzen på sigt kan overtage driften.

En langsigtet løsning

For Lars P. Strarup, der etablerede Møllegårdens Planteskole for 40 år siden, har det længe været en overvejelse, hvordan virksomheden skulle føres videre.

– Jeg har i nogle år kigget efter muligheden for, at nogen kunne drive virksomheden videre, men det var først, da jeg indledte dialogen med Jan og Aske, at den rigtige løsning begyndte at tage form. Vi fandt hurtigt ud af, at vi har samme værdier og er lavet af samme støbning, siger han.

Beslutningen om at sælge en del af planteskolen har ikke været let, men for Strarup har det handlet om at sikre virksomhedens fremtid.

– Det har ikke været en nem beslutning for mig, for det er trods alt mit livsværk, som jeg sælger ud af, men jeg gør det, for at mit livsværk kan leve videre. Alternativet ville være at lukke det hele, når jeg ikke længere kunne fortsætte, forklarer han.

Et generationsskifte i gang

For Johansens & Co har generationsskiftet allerede været i gang i nogle år. Jan Lorenzen, der grundlagde virksomheden, har i små tre år haft sin søn Aske Lorenzen med som medejer. Partnerskabet med Møllegårdens Planteskole ser han som en mulighed for at bevare vigtig viden i branchen.

– Jeg synes, det er fantastisk, at vi med partnerskabet kan bevare Lars’ kompetencer og 40 års erfaring og holde det på danske hænder. Vi kan lære meget af Lars, og samtidig glæder jeg mig selvfølgelig over, at vi er enige om, at vi i Aske har den rigtige mand til at drive det videre, når vi en dag stopper, siger han.

Selvom Aske Lorenzen har en baggrund i finansverdenen, valgte han for to år siden at gå ind i familievirksomheden. Han ser partnerskabet som en unik mulighed for at bygge videre på det, hans far og Lars P. Strarup har skabt.

– Jeg har ikke uddannet mig for at blive planteskoleejer, men for nogle år siden gav det pludselig mening at træde ind i min fars virksomhed, og nu kan jeg ikke forestille mig at lave andet, fortæller han og tilføjer:

– Heldigvis ønsker hverken Lars eller min far at stoppe i de næste mange år, for jeg har stadig meget at lære og kan ikke forestille mig bedre læremestre end de to. Derfor er partnerskabet en fantastisk løsning for både de to planteskoler og for mig som den næste generation.

En branche under pres

Planteskolebranchen har i de senere år været under pres, og flere virksomheder har måttet lukke, når ejerne har trukket sig tilbage. Med partnerskabet mellem Møllegårdens Planteskole og Johansens & Co håber parterne at vise, at der findes alternative løsninger til generationsskifte og fremtidssikring.

Møllegårdens Planteskole har base i Ringe, mens Johansens & Co holder til i Fredericia og driver plantager flere steder på Nordfyn.

Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

0
KRIMI. En 36-årig mand fra Langelands Kommune er i dag idømt 7 års fængsel ved Retten i Svendborg. Manden er dømt for at have...