7.1 C
Copenhagen
lørdag 20. december 2025

Narko på værtshuse og i baggårde

0
Narko på værtshuse og i baggårde

Sydøstjyllands Politi havde en travl nat i det jyske natteliv, hvor flere personer blev taget med euforiserende stoffer. Ifølge vagtchef Steffen Wolf foretog politiet en række kontroller i Kolding og Vejle, hvilket resulterede i flere sigtelser for både besiddelse af narkotika og kørsel under påvirkning.

Stoppet på Skovgade

Klokken 22.05 blev en 19-årig mand standset af politiet på Skovgade i Vejle. Ved kontrollen viste han tydelige tegn på at være påvirket af euforiserende stoffer, og han blev derfor sigtet for narkokørsel og fik taget en blodprøve.

– Føreren viste tegn på påvirkning, og derfor blev der taget en blodprøve, som skal fastslå hans præcise tilstand, siger vagtchef Steffen Wolf.

Politiet slog til på bar

Det var dog ikke kun på vejene, at politiet stødte på stoffer. I Kolding blev en 27-årig mand fra Varde taget med 1 gram kokain på en beværtning i Jernbanegade. Det skete under et værtshustilsyn klokken 02.20, hvor politiet kontrollerede gæsterne.

Sniffede kokain i baggård

Vejles natteliv bød også på en mere narkosag, da en patrulje klokken 02.00 opdagede to mænd i færd med at sniffe kokain i en baggård ved Vissingsgade. Den ene, en 22-årig lokal mand, blev fundet i besiddelse af 0,46 gram kokain og sigtet på stedet.

– Patruljen blev opmærksom på to personer, der opførte sig mistænkeligt. En visitation viste, at den ene var i besiddelse af kokain, og han blev derfor sigtet, fortæller Steffen Wolf.

En svær beslutning

0
En svær beslutning

Efter næsten 13 år som direktør for Museum Fredericia har Karsten Merrald Sørensen besluttet at tage imod en ny udfordring i Horsens, hvor han skal lede flere kulturinstitutioner, herunder det velkendte Horsens Museum. Beslutningen har ikke været let, men det er en mulighed, han ser som en chance for at udfolde sin passion for museer på en helt ny måde.

– Det har været den sværeste beslutning, jeg har skulle træffe længe. Jeg har været i Fredericia igennem rigtig mange år, og været heldig at få lov til at arbejde med et museum, hvor vi har været i stand til at løfte hele byens historiefortælling. Fredericia har en så markant og tydelig historie, og vi har virkelig formået at få museet synliggjort ude i byen, hvilket har gjort en forskel for folk, der nu begynder at tale om Fredericias historie og identitet.

Hans tid i Fredericia har været præget af udvikling og fremdrift, og han fremhæver det arbejde, der er blevet gjort med at skabe synlighed omkring byen og dens historie gennem forskning, udstillinger, og undervisning.

– Vi har formået at skabe udbytte omkring historien. Det, vi har arbejdet med, er at skabe ny viden om byen gennem forskning, og vi har skaffet midler til at formidle den viden gennem både udstillinger og foredrag. Jeg føler, vi har sat et mærke på denne by, siger Karsten Merrald Sørensen

Men hvorfor vælge Horsens?

– Der er arkæologi, Fængslesmuseet og muligheden for at arbejde med flere kulturinstitutioner under samme parably. Der er et kæmpe potentiale, som allerede er på rette spor, men som har så meget mere at give, når man skruer på nogle knapper. Fængslesmuseet er allerede en stor attraktion, men potentialet for at få endnu flere til at besøge og lære om stedet er enormt. Jeg glæder mig rigtig meget til at være med til at udvikle det, lyder det fra en stolt museumsdirektør

Derudover understreger Karsten vigtigheden af de andre institutioner i Horsens, som han ser som et samlet, stærkt fundament for kulturformidling. Det er museumsvæsen på alle fronter på en gang. Horsens har et stærkt museumsmiljø, og jeg ser virkelig frem til at arbejde med de muligheder, som det kan skabe. Han ser tilbage på tiden i Fredericia med stolthed og glæde. Fredericia er nået langt, og potentialet er stort.

– Jeg er nok mest stolt af den synlighed, vi har skabt. Vi har løftet Fredericia som et museum, og vi har gjort en forskel i byen. Nu er museet fuldt professionaliseret og klar til at tage de næste skridt, og det er et godt tidspunkt for en ny leder at komme ind og fortsætte arbejdet. Visionen for museet er stadig der, og det er spændende at se, hvad fremtiden bringer.

Flere gange i interviewet, slår Karsten Merrald Sørensen fast, at han ikke smækker med døren. Han vil fortsat gerne bidrage til Fredericias store museumsprojekt.

– Jeg er fyldt med kærlighed til byens historie, og jeg vil gerne hjælpe på den ene eller anden måde, hvis bestyrelsen føler, jeg stadig kan bidrage. Jeg smækker ikke dørene, men jeg er klar til at støtte, hvis behovet er der, siger han og slutter:

– Historien er fundamentet for Fredericias identitet, og det er der mange, der tager for givet. Det er netop derfor, vi skal fortsætte med at fortælle historierne på en måde, der engagerer folk. Jeg tror på, at Fredericias historie også kan være med til at tiltrække nye borgere og turister til byen. Kultur og historie er noget, folk søger, og det giver Fredericia en stærk position.

Uvished om fraværende FHK-spillere

0
Uvished om fraværende FHK-spillere

Når FHK søndag møder TMS Ringsted er det formentlig med en trup, der er ramt afbud, men hvem og hvor mange, som mangler, står hen i det uvisse.

FHK står over for endnu en udfordring, når de på søndag klokken 20:00 spiller på udebane mod TMS Ringsted. Efter et par uheldige kampe og en skuffende ærgerlig nederlag i ligaen til Ribe-Esbjerg, er FHK fast besluttet på at rejse sig og hente de nødvendige point for at holde trit med topplaceringerne i ligaen. Dog er FHK stadig hårdt ramt af skader og sygdom, hvilket betyder, at træner Gudmundur Gudmundsson stadig ikke har den fjerneste idé om, hvilke spillere der er klar til kamp.

Efter Champions League-nederlaget til Dinamo Bucuresti, hvor FHK var uden flere nøglespillere, som foruden de langtidsskadede Kasper Young også manglede Sebastian Frandsen, Martin Bisgaard, Lasse Balstad og Fredrik Mossestad, står det stadig usikkert, hvordan FHK’s trup vil se ud til søndagens vigtige opgør. Derudover var FHK også uden Mads Emil Møller, Rasmus Peluffo og Malthe Hejsel, som normalt spiller for klubbens 2. divisionshold, og som heller ikke var til rådighed på grund af skader.

– Jeg har ikke oplevet noget lignende særlig tit. Vi har været meget ramt af skader, og vi har haft svært ved at træne og har fået flere skader og flere syge spillere. Det er en svær situation. Vi håber bare, at vi kommer igen, men jeg ved ikke, om vi har nogen af de fraværende med søndag, sagde Gudmundsson efter Bucuresti-kampen.

Selvom Gudmundsson ikke kunne give et klart svar på, om nogen af de fraværende spillere vil være klar til kampen på søndag, er én ting sikker: Uanset hvilke spillere der er til rådighed, så står FHK overfor en vigtig kamp mod TMS Ringsted, som befinder sig på 11. pladsen i ligaen. FHK selv indtager en fjerdeplads, á point med Skanderborg AGF på tredjepladsen, og kampen er derfor en vigtig mulighed for at sikre sig yderligere point og holde trit med toppen.

I sæsonens første opgør mellem FHK og TMS Ringsted, der blev spillet i Fredericia, vandt FHK komfortabelt 34-28. Det var en sikker sejr, men der er grund til at være opmærksom på, at TMS Ringsted tidligere har givet FHK problemer, særligt i sidste sæsons slutspil, hvor FHK måtte rejse sig fra et nederlag på 28-25 på udebane. Denne kamp viste, at midtsjællænderne kan være farlige, især når de spiller på hjemmebane, og det er noget, FHK skal være opmærksomme på, når de mødes igen på søndag. Der venter derfor en svær opgave for FHK.

Trods det er det nu tid til, at FHK fokuserer på at komme ovenpå efter de seneste nederlag og finde den rette taktik, selvom truppen fortsat er udtyndet af skader og sygdom.

Regeringen må finde en løsning for de ældre og ikke-digitale borgere

0
Regeringen må finde en løsning for de ældre og ikke-digitale borgere

I kølvandet på PostNords beslutning om at fyre 1.500 medarbejdere og stoppe med omdeling af post i Danmark, er bekymringerne for de ældre og ikke-digitale borgere i landet vokset. Viceborgmester i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen, mener, at denne beslutning kan få alvorlige konsekvenser for den store gruppe af borgere, der er fritaget fra digital post.

Som en del af den politiske diskussion har Susanne Eilersen påpeget, at 272.000 borgere i Danmark, der ikke er digitale, nu risikerer at blive sat tilbage i udviklingen, hvis den fysiske post forsvinder helt. Ifølge Eilersen er de fleste af disse borgere ældre, men også andre udsatte grupper er påvirket.

– Jeg har allerede fået henvendelse fra flere borgere, der er bekymrede for, hvordan de vil få vigtige meddelelser fra f.eks. sygehuset, Skat eller kommunen, hvis posten ikke længere bliver leveret, siger Susanne Eilersen.

Susanne Eilersen, der tidligere har været medlem af Folketinget, mener, at regeringen har håndteret salget af Post Danmark og den efterfølgende nedlukning af fysisk post på en uansvarlig måde.

– Da man solgte Post Danmark, solgte man ikke bare en virksomhed, men en kritisk infrastruktur. Det er blevet tydeligt, at der ikke er blevet tænkt langt nok. Vi risikerer, at vores ældre borgere bliver efterladt i den digitale udvikling, siger hun og kritiserer regeringen for ikke at have fundet en løsning, der sikrer, at alle borgere, især de ældre, kan modtage den post, de har krav på.

Manglende løsninger for ældre borgere

Susanne Eilersen efterlyser nu politiske initiativer fra regeringen, der kan sikre, at de ældre og ikke-digitale borgere fortsat har adgang til den nødvendige post.

– Jeg har ikke nogen løsning på det endnu, og jeg venter stadig på, at regeringen kommer med en plan for, hvordan de ældre skal modtage post. Hvis de bliver tvunget til at gå over til digital post, vil de risikere at blive afhængige af deres børn eller andre pårørende til at læse deres post, siger Eilersen og understreger, at det ikke er en holdbar løsning at lade ældre borgere selv håndtere digitaliseringen.

Samtidig peger Susanne Eilersen på, at der er behov for en mere målrettet indsats for at hjælpe ældre med at blive digitale, men uden at tvinge dem til det.

– Vi skal hjælpe de ældre, der vil blive digitale, men samtidig skal vi sikre, at de ikke bliver marginaliseret, hvis de ikke ønsker det. Jeg mener, at vi skal bruge frivillige initiativer som de lokale seniorråd, der allerede gør et kæmpe arbejde med at hjælpe ældre borgere med at blive digitale, siger Susanne Eilersen.

Hun håber, at regeringen kommer med en løsning, der tager hensyn til de ældres behov, og understreger, at det er en politisk opgave at sikre, at alle borgere, uanset deres digitale kompetencer, kan få den post og information, de har krav på.

– Vi kan ikke bare stå og se på, at vores ældre borgere bliver ladt tilbage. Der skal politiske krav til for at sikre, at forsyningssikkerheden er på plads, og at alle borgere får den post, de har brug for, slutter Susanne Eilersen.

Læs også

FHK-træner havde håbet på flere point i Champions League

0
FHK-træner havde håbet på flere point i Champions League

Efter FHK’s 37-32-nederlag til Dinamo Bucuresti afsluttede holdet deres debut i Champions League med et samlet pointtal på tre. Træner Gudmundur Gudmundsson satte på pressemødet efter kampen ord på klubbens første europæiske eventyr og reflekterede over den udvikling, holdet havde gennemgået, selvom de ikke opnåede de ønskede resultater.

Status efter de 14 Champions League-opgør er tre point til FHK. Det rakte selvsagt ikke til et videre avancement, men til gengæld er der kommet erfaring med i bagagen.

– Jeg havde gerne set, at vi havde fået flere point, sagde Gudmundsson og refererede særligt til FHK’s ærgerlige nederlag til Eurofarm Pelister, hvor holdet var foran med tre mål ved pausen, men alligevel endte med at tabe.

– Kampen mod Eurofarm Pelister hjemme var måske en meget god mulighed for os, men vi tabte den, og det var lidt ærgerligt, sagde Gudmundsson og understregede, at det havde været en af de opgør, hvor FHK kunne have taget flere point med hjem.

Selvom FHK ikke kom videre fra gruppespillet, kunne Gudmundsson alligevel se positive tendenser i holdets præstationer i turneringen.

– Jeg har været tilfreds med mange ting, og jeg har været tilfreds med udviklingen på holdet, lød det fra træneren.

FHK’s Champions League-eventyr bød på en række udfordringer for holdet, der kom fra den danske liga og pludselig stod overfor nogle af Europas bedste håndboldhold. Pludselig stod FHK over for storhold som Veszprém og Füchse Belin.

– At komme pludselig fra at spille i den danske liga til at spille mod de bedste i verden er en kæmpe udfordring, forklarede Gudmundsson og fortsatte med at fremhæve, hvordan FHK havde arbejdet sig frem gennem turneringen.

– Vi har taget et skridt ad gangen, og vi er blevet bedre. Det er klart i mine øjne. Men det er stadig ikke nok til at kunne slå de allerbedste,” erkendte han.

I sin evaluering af hele turneringen påpegede Gudmundsson, at der stadig er meget at arbejde på, men han var ikke tvivl om, at holdet er på rette vej.

– Vi er blevet bedre, og vi lærer hele tiden. Men det er bare ikke nok endnu til at kunne konkurrere med de allerbedste i Europa, afsluttede Gudmundsson sin kommentar og kiggede frem mod fremtidens udfordringer, der byder på en ligakamp mod TMS Ringsted på søndag.

Marianne har oplevet frisættelsen på egen krop

0
Marianne har oplevet frisættelsen på egen krop

Siden 2021 har Middelfart Kommune været en af tre kommuner i Danmark, der som en del af en forsøgsordning har fået frihed til at drive ældrepleje uden de sædvanlige nationale reguleringer. Intentionen har været at give medarbejderne større råderum til at bruge deres faglighed og tilrettelægge plejen efter borgernes behov.

En VIVE-rapport, der er udgivet i forbindelse med forsøget, peger på flere positive effekter af frisættelsen – ikke kun for borgerne, men også for medarbejderne. Men hvordan opleves forandringerne i praksis? Social- og sundhedsassistent samt arbejdsmiljørepræsentant i Middelfart Kommune, Marianne Haugaard, har været en del af forsøget fra start, og for hende har frisættelsen ikke bare ændret ældreplejen, men også skabt en ny dynamik i medarbejdernes arbejdsliv.

– Vi har fået frihed til at gøre flere ting for borgeren – med borgeren. Der bliver sat en masse prøvehandlinger i gang, hvor vi tester nye metoder og skaber et stærkere samarbejde på tværs af hjemmeplejen og sygeplejen. Det betyder, at vi hurtigere kan komme ud til borgerne og være der for dem med en højere faglighed, siger hun indledende om oplevelsen.

Fra stopur til sund fornuft

Med frisættelsen har medarbejderne fået mulighed for at vurdere borgerens behov ud fra faglige skøn, frem for at følge fastlagte minutbaserede tidsplaner. Det betyder, at der kan bruges mere tid hos dem, der har behov for det, uden at det skaber ubalance i arbejdsgangen.

– Førhen var vi meget bundet af faste tidsplaner. Nu kan vi i højere grad tilpasse os den enkelte borger. Hvis en borger har brug for fem minutter ekstra, så bliver vi – og så henter vi tiden et andet sted. Det skaber en fleksibilitet, der gør os bedre i stand til at arbejde fagligt og ikke bare følge en liste, som vi måske gjorde førhen, forklarer Marianne.

En ændring, som både rapporten peger på, og som man næsten intuitivt kan forestille sig har haft stor betydning for den enkelte borger – hvad enten det handler om at få en ekstra kop kaffe, rydde lidt op sammen eller bare have tid til en samtale. 

Men det er ikke kun borgerne, der har mærket forskellen. Marianne Haugaard beskriver, hvordan det som medarbejder har gjort en væsentlig forskel ikke længere at skulle forlade en borger midt i en svær situation, fordi tidsplanen dikterede det. Nu er der mulighed for at blive lidt længere, tage sig tid og sikre, at borgeren er tryg, før man går videre.

– Det betyder meget, at vi ikke længere skal forlade en borger, der måske er ked af det eller frustreret, bare fordi vi har en stram tidsplan. Nu kan vi tage os tid til at hjælpe og lave en aftale om at vende tilbage senere. Det giver en helt anden arbejdsglæde, siger hun.

Fællesskaber opstår, hvor der før var ensomhed

En af de mest synlige forandringer i denne sammenhæng har været, at medarbejderne har fået bedre mulighed for at understøtte sociale fællesskaber blandt de ældre. Marianne Haugaard nævner som et eksempel den ugentlige onsdagscafé, hvor borgere, der tidligere sad isolerede i deres hjem, nu bliver fulgt derned af hjemmeplejen.

– Vi har en medarbejder, der hjælper borgere, som ellers ikke ville kunne komme afsted. De frivillige driver caféen, men vi har fået mulighed for at sikre, at borgerne faktisk kommer derned. Det har skabt et stærkere fællesskab i området, fordi de nu kender hinanden og hjælper hinanden i hverdagen. Det kan være små ting – at tage en liter mælk med til naboen – men det gør en stor forskel, fortæller hun.

Det, at der er tid til samvær, har også ændret borgernes forventninger til hjemmeplejen. Førhen oplevede hun, at mange borgere var tilbageholdende og kun bad om den absolut nødvendige hjælp, og hvis en medarbejder så gav dem fem minutter ekstra, var det ikke noget, man talte højt om.

– Det er blevet mere legalt at sige: ‘Jeg vil faktisk gerne bare sidde og spille kort eller have en kop kaffe.’ Før var der ikke tid til den slags. Nu kan vi planlægge efter det, og borgerne tør i højere grad sige, hvad de faktisk har lyst til, forklarer hun.

Fagligheden styrkes med tættere samarbejde

Når samtalen falder på samarbejdet mellem hjemmeplejen og sygeplejen, er det tydeligt, at netop dette har gjort en stor forskel for hende. Det er et af de væsentligste organisatoriske tiltag under frisættelsen, og Marianne Haugaard vender gentagne gange tilbage til det med en tydelig begejstring i stemmen.

– Vi er flyttet sammen med sygeplejen, og det gør en kæmpe forskel. Vi kan hurtigt spare med hinanden og få faglig vejledning. Førhen ringede vi måske til en kollega, vi ikke kendte. Nu ved vi, hvem vi taler med, og det giver en helt anden tryghed, forklarer hun.

Den nemmere adgang til sparring betyder, at hjemmeplejen nu i højere grad kan håndtere opgaver selv, fordi de hurtigt kan få rådgivning.

– Vi er blevet tryggere i vores faglighed, fordi vi kan få svar hurtigt og sparre med hinanden. Det højner vores arbejde og gør os bedre i stand til at tage beslutninger i hverdagen, siger hun.

Middelfart kan inspirere andre kommuner

Med VIVE-rapporten fulgte en række positive konklusioner om frisættelsen på ældreområdet. I en tid, hvor ældreplejen er til debat, og en ny ældrelov er på vej, kan flere kommuner nu rette blikket mod Middelfart. Marianne selv tror på, at erfaringerne herfra kan inspirere andre kommuner og danne grundlag for en bredere forandring af, hvordan ældreplejen tilrettelægges i fremtiden.

– Jeg tror helt sikkert, at frisættelse kan være en model, der kan fungere andre steder i landet. Det har gjort en positiv forskel for både borgerne og medarbejderne. Men det kræver, at man har en ledelse, der bakker op, og medarbejdere, der er klar til at tage mere ansvar, siger hun og tilføjer, at hun ikke tror, det kunne have ladet sig gøre uden en ledelse, der har været åben over for de idéer og prøvehandlinger, medarbejderne har stillet med.

Samtidig understreger hun, at vejen dertil ikke har været uden bump på vejen. For når man afprøver nye tiltag, er det langt fra altid, at de fungerer efter hensigten, og frisættelsen har krævet en omstilling fra de tidligere mere faste og regulerede rammer.

– Der har været mange frustrationer undervejs, og vi har flere gange spurgt os selv: Kan vi det her? Er det overhovedet muligt? Og ja, det kan vi godt – når vi arbejder målrettet og sammen. Samtidig har der også været tiltag, hvor vi har måttet erkende, at de ikke fungerede. Så har vi droppet dem og fundet en anden vej. Men det har krævet hårdt arbejde at nå hertil, fortæller hun og uddyber, hvordan de første, mere udfordrende år nu har givet pote og skabt glæde over de resultater, man ser i dag.

– Nu, hvor vi har været i gang i nogle år, kan vi virkelig se, hvilken forskel det har gjort. 

Frihed, men med struktur

Ifølge Marianne Haugaard er frisættelse ikke ensbetydende med fravær af regler, men snarere en mulighed for at organisere arbejdet på en måde, der giver bedre mening for både medarbejdere og borgere.

– Vi arbejder stadig efter retningslinjer, men vi har fået større råderum til at gøre det, vi ved virker. Det skaber en bedre ældrepleje og et bedre arbejdsmiljø. Det, at vi har mulighed for at prioritere tid og relationer, gør en kæmpe forskel, siger hun afsluttende.

Mens ældreloven er på vej, har erfaringerne fra Middelfart vist, hvordan større fleksibilitet kan ændre hverdagen i ældreplejen. Spørgsmålet er nu, om frisættelsen forbliver et lokalt forsøg, eller om elementer herfra vil finde vej til en bredere national model.

Så beruset, at hun ikke kunne puste

0
Så beruset, at hun ikke kunne puste

Sydøstjyllands Politi stoppede lørdag formiddag en kvindelig bilist i Kolding, der viste sig at være væsentligt påvirket af alkohol.

Klokken 11.21 standsede en patrulje rutinemæssigt en personbil på Vejlevej i Kolding. Da betjentene kontaktede føreren, en 69-årig kvinde fra Haderslev Kommune, viste det sig hurtigt, at noget ikke var, som det skulle være. Ifølge vagtchef Steffen Wolf var kvinden så påvirket af alkohol, at hun i første omgang ikke var fysisk i stand til at puste i alkometeret.

– Vi stopper rutinemæssigt en bil, men føreren viser tydelige tegn på beruselse. Til at starte med er hun ikke i stand til at puste i alkometeret, men det lykkes senere, fortæller Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi.

Da politiet endelig fik gennemført en alkoholtest, viste resultatet, at kvinden havde en promille, der var over den tilladte grænse. Derfor blev hun sigtet for spirituskørsel.

Den 69-årige kvinde skal nu have taget en blodprøve. Hun står over for en sigtelse for spirituskørsel, hvilket potentielt kan koste hende både kørekortet og en klækkelig bøde.

500.000 danskere lever med ubehandlet høretab

0
500.000 danskere lever med ubehandlet høretab

Trods kampagner og advarsler fra fagfolk går en halv million danskere rundt med ubehandlet høretab. Det kan have alvorlige konsekvenser for både livskvalitet og sundhed, advarer en af landets førende audiologer.

Høretab er en overset folkesygdom

Høretab rammer hver sjette dansker, men mange undlader at søge hjælp, selv når de oplever tydelige tegn på nedsat hørelse. På Verdens Høredag den 3. marts blev der sat fokus på problemet, men ifølge eksperter er det stadig en udfordring at få danskerne til at tage hørelsen alvorligt.

– Vi ser desværre alt for mange, der venter for længe med at få gjort noget ved deres hørelse. Det handler ikke kun om at høre bedre, men om at leve bedre. Hørelsen er en vigtig del af socialt samvær, sundhed og livskvalitet, siger Thomas Behrens, chefaudiolog hos Oticon.

Han opfordrer danskerne til at få tjekket deres hørelse langt tidligere, end de gør i dag.

– Hvis du er i det mindste i tvivl om din hørelse er, som den bør være, så gør dig selv den tjeneste at investere de 30 minutter det tager at få hørelsen tjekket på en offentlig eller privat høreklinik. På høredagen eller hvilken som helst anden dag, siger han.

Problemet vokser med alderen

Danmarks befolkning bliver ældre, og antallet af personer over 65 år forventes at stige med 380.000 frem mod 2040. Samtidig bliver flere i arbejde i længere tid, og et ubehandlet høretab kan gøre det svært at følge med i både sociale og professionelle sammenhænge.

– Jo tidligere et høretab opdages og behandles, jo mindre indvirkning vil det have på en persons liv. Evnen til at kommunikere godt og føle sig tryg i sociale miljøer er afgørende for at holde sig aktiv, hvilket har betydelige fordele for både sundhed og velvære, forklarer Behrens.

Forskning viser, at høretab ikke kun påvirker evnen til at høre, men også kan føre til social isolation, kognitiv tilbagegang og øget risiko for depression.

– At kunne høre godt handler ikke kun om at opfange lyd, men om at kunne leve livet fuldt ud. Når hørelsen svigter, kan en af følgevirkningerne være, at man trækker sig fra sociale situationer, fordi det bliver for anstrengende at følge med, siger han.

Myter forhindrer mange i at søge hjælp

En af udfordringerne er, at mange danskere undervurderer betydningen af et nedsat høretab og venter for længe med at gøre noget ved det. Der er stadig mange misforståelser om høreapparater – for eksempel at de er besværlige, eller at høretabet ikke er alvorligt nok til at kræve behandling.

– Vi skal gøre det naturligt at få tjekket hørelsen. Jo tidligere vi tager hånd om hørelsen, desto bedre livskvalitet kan vi opnå. Ved at øge forståelsen for høresundhed kan vi vise resten af verden, hvordan man lever et aktivt og meningsfuldt liv – uanset alder, siger Thomas Behrens.

Fire gode råd til at beskytte hørelsen

Selvom høretab ofte skyldes aldring, kan man selv gøre meget for at beskytte sin hørelse i dagligdagen. Her er Thomas Behrens’ bedste råd:

1. Vær opmærksom på lydstyrken: Undgå at skrue for højt op for musik i høretelefoner eller i bilen. Høje lyde kan skade hørelsen.

2. Hold pauser fra støj: Øret har brug for hvile, især efter længere tids påvirkning af kraftig lyd.

3. Hold afstand til høj lyd: Stå ikke tæt på store højtalere ved koncerter eller i områder med meget støj.

4. Brug ørepropper: Hvis du skal til koncert eller festival, kan ørepropper beskytte dine ører og forebygge høreskader.

Ifølge Thomas Behrens er det afgørende, at flere danskere begynder at prioritere deres hørelse, så problemet ikke fortsætter med at vokse.

ATP når tvangssparing bliver tabsgivende

0
ATP når tvangssparing bliver tabsgivende

ATP har i årevis forvaltet danskernes tvungne pensionsopsparing, men med de seneste års elendige afkast må man spørge: Er det virkelig en statslig opgave at spille investeringsforvalter og især når resultaterne er så ringe ?

Danskerne har ikke noget valg. Alle skal betale ind til ATP, men når afkastet gang på gang skuffer, virker det mest af alt som en dårlig forretning. Hvis ATP var en privat pensionskasse, ville kunderne flygte. I stedet bliver vi pænt siddende, mens vores penge forvaltes med en succesrate, der får selv en lottokupon til at virke som en bedre pensionsstrategi.

Samtidig kører løn- og bonusfesten i direktionen videre. Man skulle tro, at de blev aflønnet efter resultater, men ATP ser ud til at følge en anden model: Jo værre afkast, desto større forklaringsproblem og desto højere løn.

Det er på tide at tage debatten om ATPs rolle. Skal vi virkelig fortsætte med at tvinge danskerne til at spare op i en pensionskasse, der ikke kan levere? Eller er det på tide at give folk friheden til selv at vælge, hvordan de vil investere deres penge?

Med venlig hilsen
Christian Jørgensen, Erritsø
Byråds- og Folketingskandidat
Liberal Alliance

Unge kvinder skal kæmpe for deres egne værdier – og for samfundets fremtid

0
Unge kvinder skal kæmpe for deres egne værdier – og for samfundets fremtid

Kære unge kvinder

Af Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem, Fredericia Byråd for Det Konservative Folkeparti

Lørdag den 8. marts 2025 markeres kvindernes internationale kampdag endnu en gang. Det kan både betragtes som en tradition eller en politisk dag, hvor vi minder alle kvinder i verden om, at der fortsat er noget at kæmpe for. Og det er der. Netop i 2025 er der god grund til at rette blikket mod de unge kvinder, som er fremtidens kæmpere. 

Det er vigtigt at føre traditioner videre til de yngre generationer. Det gælder også kvindernesinternationale kampdag, for det er vigtigt, at de ser alt det, der er værd at kæmpe for. Det kan være nye ting, der skal kæmpes for, eller det kan være en kamp for at opretholde alt det gode, som tidligere generationer har kæmpet for. 

Samtidig er det vigtigt, at de unge generationer af kvinder kæmper for det samfund og den sag, de tror på. For det forandrer sig undervejs, hvad der betyder noget. Så den sag, der var vigtig for mange år siden, er ikke nødvendigvis den vigtigste for de yngre generationer. 

Mange undersøgelser peger desværre på, at mange unge, og det er især kvinder, har udfordringer med trivslen. Det er en meget trist og ærgerlig udvikling, som vi i den grad bør kæmpe for at vende.For der er ikke noget mere ulykkeligt end de børn og unge, der ikke trives. Unge bør have lyst til at indgå i fællesskaber, hvor de får selvværd, lyst til fritidsjob, lyst til at lære i skolen og lyst til at snakke om, hvad de ønsker sig i fremtiden. Og heldigvis er der mange unge – også kvinder – som trives. 

Trivselsudfordringer kan skyldes mange ting, og det kan i den grad være reaktioner på den samfundsstruktur der er skabt gennem tid, med et stort fokus på præstationer og underskud af tid til hinanden. 

Noget af det, jeg ønsker for de yngre kvinder er, at vi får gjort op med den del af præstationssamfundet, som kan påvirke de unge kvinder i særlig negativ grad. Vi skal have vendt udviklingen med for stort skærmforbrug, og vi skal have langt større fokus på de kreative fag, som er en modvægt til de ”præstationstypiske fag”. Fag som musik, håndværk, idræt, sprog, hvor mange får mulighed for at udfolde sig på andre måder og ikke kun bliver målt på de boglige færdigheder. Det er ikke løsningen alene på trivselsudfordringer, men vi har brug for at trække samfundet i en ny retning, hvor flere unge trives. 

Når unge fortæller, at de keder sig (unaturligt meget) i skolen, når de rammes af skolevægring, når de rammes af lavt selvværd, når de bliver mobbet, når de i alt for høj grad er bekymrede for fremtiden eller ikke er en del af et fællesskab, så er det på tide, at vi tager os tid til dem. 

Så kære alle unge kvinder; jeg håber, at I sammen med mændene kæmper for den sag, der betyder noget for jer, og at I får mulighed for at udfolde jer indenfor alt dét, som gør, at I trives. 

Med ønske om rigtig god kampdag til alle.

20-årig anholdt efter narkokørsel i Vejle

20-årig anholdt efter narkokørsel i Vejle

0
KRIMI. En ung mand blev sent fredag aften standset af politiet i Vejle, efter der opstod mistanke om, at han var påvirket under kørslen....