5.9 C
Copenhagen
mandag 15. december 2025

En FC Fredericia-spiller dumper

0
En FC Fredericia-spiller dumper

FC Fredericia måtte se sig slået 0-2 af Hillerød efter en kamp, hvor spillet mellem felterne fungerede, men hvor skarpheden i de afgørende situationer manglede. Flere spillere leverede en anonym indsats, mens især én spiller fik en dag, han helst vil glemme.

To opspilsfejl, og to mål indkasseret. Det endte med at koste FC Fredericia minimum uafgjort i fredagens opgør mod Hillerød, hvor offensivens output heller ikke var tilstrækkeligt.

Karakterer for spillerne:

Valdemar Birksø (4) – Ikke direkte impliceret i målene, men hans korte udspark var med til at skabe situationen ved det første mål. Kunne ikke gøre meget ved scoringerne.

Anders Dahl (4) – Var synlig i første halvleg på højreflanken, men forsvandt ud af kampen i anden halvleg.

Jeppe Kudsk (4) – Blev ikke for alvor sat under pres, men kunne heller ikke gøre noget ved målene.

Frederik Rieper (4) – Anføreren blev aldrig for alvor testet defensivt, men var heller ikke afgørende i opbygningsspillet.

Daniel Kristjansson (4) – Pasningsspillet var ikke så præcist, som man tidligere har set fra ham, hvilket gjorde det svært at sætte angrebene op.

Felix Winther (00) – To graverende opspilsfejl førte direkte til Hillerøds mål. En kamp til glemmebogen, hvor han blev symbolet på Fredericias svære dag i defensiven.

Moses Opondo (4) – Arbejdede hårdt på midtbanen, men havde svært ved at skabe de afgørende chancer, der kunne have vendt kampen.

Oscar Buch (02) – Usynlig gennem store dele af kampen, hvilket ikke ligner ham. I de foregående kampe har han trods alt været involveret i chancer.

Gustav Marcussen (02) – Skabte ikke de nødvendige muligheder og manglede skarphed i afgørende situationer. En anonym indsats.

Agon Mucolli (4) – Havde FC Fredericias største chance i første halvleg, men havde svært ved at sætte sig igennem. Driblingerne var uskarpe, og han fik ikke skabt nok.

Martin Huldahl (4) – Kom frem til flere chancer, men manglede slutproduktet. Potentialet er tydeligt, men han skal snart omsætte det til mål.

Indskifterne:

Eskild Dall (UB) – Spillede ikke nok til en bedømmelse.

Patrick Egelund (UB) – Spillede ikke nok til en bedømmelse.

William Madsen (UB) – Spillede ikke nok til en bedømmelse.

Daniel Haarbo (UB) – Spillede ikke nok til en bedømmelse.

Daniel Thøgersen (UB) – Spillede ikke nok til en bedømmelse.

Cheftræner:

Michael Hansen (4) – Kredit for at have rystet posen i startopstillingen, men reagerede igen for sent med udskiftninger, selvom det var tydeligt, at flere spillere ikke fungerede på banen.

En tragedie, der ikke må glemmes

0
En tragedie, der ikke må glemmes

Mere end 55.000 unge mænd mistede livet som besætningsmedlemmer på britiske bombefly under Anden Verdenskrig. Syv af dem fandt deres sidste hvilested i Lillebælt, langt fra hjemmet. I kampen for en fri verden betalte de den ultimative pris for at standse en tyrannisk fjende.

I dag mindes vi dem ikke kun som soldater, men som mennesker. Mænd med drømme, håb og en fremtid, der blev revet væk. Vi skylder dem at huske, ikke af pligt, men af respekt.

Hvorfor vi skal huske

  1. Frihed er ikke gratis. De der kæmpede mod nazismen og fascismen, satte livet på spil, så vi i dag kan leve i et frit og demokratisk samfund.
  2. Historien gentager sig, hvis vi glemmer den. Når vi ser, hvordan demokrati udfordres, totalitære ideer vinder frem, og krig truer i Europa, bliver det klart, hvor vigtigt det er at lære af fortiden.
  3. Respekt for ofrene. De millioner, der blev myrdet i Holocaust, og de soldater, der faldt i kamp, skal mindes. ikke som tal i en historiebog, men som mennesker, der mistede alt.
  4. Vi står på skuldrene af deres mod. Europa ville ikke have været det samme uden dem, der stod op mod tyranni. Deres indsats har formet det samfund, vi har i dag.

Hvordan holder vi mindet i live?

  • Deltage i mindehøjtideligheder og mærkedage som den 9. april (Danmarks besættelse) og 5. maj (Danmarks befrielse).
  • Besøge museer og historiske steder, som Frøslevlejren eller Frihedsmuseet.
  • Læse og videregive historierne, så næste generation forstår, hvad der var på spil.
  • Stå vagt om demokrati, frihed og menneskerettigheder, de værdier, som de faldt for.

Vi skal lære af historien

Skygger trækker sig igen sammen over Europa, og vi må aldrig være naive. Frihed og fred er ikke selvfølgeligheder, det skal beskyttes og forsvares. Det var sandt i 1943, og det er sandt i dag.

  • Besøg museer og historiske steder, Frøslevlejren eller Frihedsmuseet.
  • Læse og videregive historierne, så næste generation forstår, hvad der var på spil.
  • Stå vagt om demokrati, frihed og menneskerettigheder, de værdier, som de faldt for.

Vi skal lære af historien.

Skygger trækker sig igen sammen over Europa, vi må aldrig være naive. Frihed og fred er ikke selvfølgeligheder, de skal beskyttes og forsvares. Det var sandt i 1943, og det er sandt i dag.

Derfor må vi aldrig glemme. En opfordring til Fredericia skoler er tag eleverne med på museer og historiske steder, får en veteran til at fortælle om den barske virkelighed der er ved at forsvare Danmarks interesser.

Cyklist kørt væk i ambulance efter færdselsuheld ved Føtex

0
Cyklist kørt væk i ambulance efter færdselsuheld ved Føtex

En cyklist er blevet kørt væk i ambulance efter et færdselsuheld ved Føtex på Venusvej i Fredericia mandag.

Ambulance og politi ankom hurtigt til stedet, hvor redningspersonale behandlede cyklisten, inden vedkommende blev transporteret væk. Politiet blev på stedet i en periode for at afhøre vidner, men da Fredericia AVISEN ankom, var de ikke længere til stede.

Sydøstjyllands Politi har begrænsede oplysninger i sagen, men vagtchef Andreas Juul oplyser, at uheldet blev anmeldt klokken 14:44.

– Jeg kan bekræfte, at en person er blevet kørt til kontrol på Kolding Skadestue, siger Juul.

Da patruljen endnu ikke har været på politistationen og lave rapport på sagen er der endnu ingen oplysninger om identiteten på de involverede, og hvad uheldet præcis skyldes ved vagtchefen heller ikke i skrivende stund.

46-årig mand fra Fredericia varetægtsfængslet efter grundlovsforhør

0
46-årig mand fra Fredericia varetægtsfængslet efter grundlovsforhør

En 46-årig mand fra Fredericia Kommune er blevet varetægtsfængslet frem til den 4. april efter et grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, og dermed er det begrænset, hvilke oplysninger der er tilgængelige om sagen. Manden er sigtet for vidnetrusler og vold, hvilket var grundlaget for anklagemyndighedens anmodning om varetægtsfængsling.

Sydøstjyllands Politi bekræfter varetægtsfængslingen på det sociale medie X: 

– Manden er i forlængelse af grundlovsforhøret, der fandt sted for lukkede døre, blevet varetægtsfængslet til d. 4. april.

Der er endnu ikke meldt yderligere ud om sagens detaljer eller mulige efterforskningstiltag.

Beboere på Nørrebrogade kræver borgermøde med borgmesteren

0
Beboere på Nørrebrogade kræver borgermøde med borgmesteren

Flere beboere i Nørrebrogadekvarteret i Fredericia er frustrerede over de omfattende skader på deres boliger, som de mener er forårsaget af det igangværende vejarbejde i området. De har nu taget initiativ til at kræve et borgermøde med borgmester Christian Bro for at få svar på deres bekymringer.

Rikke Lundsgaard Breckling har sammen med sin mand og et par naboer brugt weekenden på at stemme døreklokker for at få underskrifter til et borgermøde med borgmester Christian Bro. Her mødte de beboere, der har kæmpet med larm og ødelæggelser gemmen tre år. Nu har de fået nok, og de går nu sammen om at få et klart svar fra Fredericia Kommune.

– Det var borgmesteren, der i sin tid som formand for Teknikudvalget lovede, at ingen ville blive ladt i stikken. Men det er præcis, hvad der er sket, mener mange beboere i Nørrebrogadekvarteret, siger Rikke Lundsgaard Breckling.

Læs også: Hvem bærer ansvaret for ødelagte bygninger og biler?

– Vi besluttede os for at gå rundt med en seddel, hvor vi vil have folk til at skrive under på ønsket om et borgermøde med borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro. Der var rigtig mange, der åbnede dørene og skrev under, ja, faktisk alle, undtagen én. Der, hvor folk ikke var hjemme, afleverede vi sedler i postkassen, ligesom vi har lavet et opslag i vores facebookgruppe for kvarteret, uddyber Rikke Lundsgaard Breckling.

På turen blev de mødt af flere beboere, der delte deres oplevelser med de skader, de har fået på deres boliger.

– Hold da op, hvilken oplevelse det var at gå rundt. Alle havde hver deres fortælling. Det var så vildt. Alle kunne fortælle, at de havde rettet henvendelse til Fredericia Spildevand, Fredericia Kommune og entreprenøreren og de har ikke fået svar, så havde de rykket, så havde nogle fået et svar, men ikke noget konkret, så gik der tid igen, forklarer hun.

En af beboerne fortalte, at der blev opsat en måler, som gav udslag, men da han spurgte til det, stoppede arbejdet med begrundelse om, at jorden var hård.

– Massevis af beboere fortæller om sætningsskader, revner i mure og ødelagte huse. Vi talte – bare hos dem, vi fik talt med – 38 huse med skader, og her tænker jeg naturligvis, at det ville være mærkeligt, at 38 huse pludselig har skader, og det ikke skulle skyldes det årelange vejarbejdet. Det er da et mærkeligt sammentræf, siger Rikke Lundsgaard Breckling.

Beboerne har gentagne gange rettet henvendelse til Fredericia Spildevand, Fredericia Kommune og entreprenøren uden at få ordentlige svar.

– Alle fortæller også gentagende gange, at de holdes hen, og svar udebliver. Det virker som om, de gør sig umage med ikke at svare. Jeg ved naturligvis ikke, om det er fordi, de er konfliktsky, men det efterlader os alle i vakuum, og man ved ikke, hvad man skal gøre. Vi havde faktisk regnet med, at det ville gå hurtigt, da vi gik rundt i weekenden, men det tog lang tid, fordi alle havde noget på hjerte, siger hun.

En nabo nævnte også, at man havde glemt at åbne kloaken til huset, hvilket medførte, at kælderen blev oversvømmet med kloakvand.

– Det blev fikset, men med en meget dårlig stemning, slog de fast overfor os.

Rikke Lundsgaard Breckling understreger, at de føler sig ignoreret, og at de har svært ved at få hjælp.

– Alle bliver sendt rundt mellem aktørerne, når det kommer til larm og skader. Forsikringerne dækker ikke, og så giver mange op. Ingen tager os seriøst. Folk giver simpelthen op, når de mødes af en mur hele tiden. Nogle har solgt deres hus, siger hun.

Det er ikke kun de fysiske skader, der vejer tungt for beboerne, men også den psykiske belastning af at leve med uvished og manglende svar.

– Gennem tre år har folk kæmpet. Der, hvor man går hjem for at få fred, er i ens hus. Ingen har kunnet få fred i tre år, fortæller hun.

Derfor har de nu et klart krav.

– Derfor ønsker vi også nu et borgermøde med borgmesteren, da han lovede, at ingen skulle stå alene, slutter Rikke Lundsgaard Breckling.

Brevet, hvorpå mange har sat deres underskrift er delt i Nørrebrogadegruppen. I brevet står der:

Kære Borgmester Christian BroFredericia den 8/3-2025I forhold til entreprenørarbejdet på Nørrebrogade,Siden 18. oktober 2023 har TC Anlæg, Fredericia Spildevand og Fredericia Kommune etableret ny spildevandsledning, regnvandsledning, cykelsti, fortov og udført asfaltarbejde i Nørrebrogadekvarteret. Dette har medført store skader på beboernes huse og biler, og der har generelt været store støjgener. Der har været mudder, sten og jord på vejene i det berørte område i hele perioden.

Arbejdet fortsætter uvist hvor lang tid endnu.Ved skader har vi henvendt os til TC Anlæg, Fredericia Spildevand og Fredericia Kommune, vi har generelt ikke fået svar på vores henvendelser, og vi er blevet kastet rundt mellem de forskellige forsikringsselskaber for hhv. TC Anlæg, Fredericia Spildevand og Fredericia Kommune.

Vi, beboerne i Nørrebrogadekvarteret opfordrer Fredericia Kommune til at indkalde til et dialogmøde, for alle berørte parter hurtigst muligt!Vi regner selvfølgelig med, at du som borgmester for Fredericia Kommune og tidligere formand for teknisk udvalg, tager initiativ til at facilitere en dialog mellem borgerne i Nørrebrogadekvarteret og de involverede parter.

Du deltog selv som formand for teknisk udvalg i borgermødet på Høgevej, hvor bekymrede borgere stillede det relevante spørgsmål:

“Hvad hvis der sker skader på mit hus?” hvortil du svarede at “Ingen står alene!”

Men det er det som vi oplever.

Vi forventer at Fredericia Kommune, er deres ansvar bevidst, og tager sagen alvorligt, så vi kan komme videre og få udbedret skaderne på vores ejendomme.

Borgmester: Det gør indtryk på mig – og det har det gjort hele tiden

Borgmester Christian Bro ser frem til at modtage brevet, men slår samtidig fast, at det hele tiden har gjort indtryk på ham at høre borgernes fortællinger. Samtidig understreger han, at det som udgangspunkt er en sag mellem forsikringerne.

– Det gør stort indtryk på mig, og jeg har fulgt med hele vejen. Jeg kan ikke huske præcist, hvad jeg sagde til det møde, men hvis der er så mange, der kan huske, at jeg sagde det, så er det helt sikkert sandt. Når det er sagt, så er det en svær sag, for det er i virkeligheden en sag mellem forsikringerne. Men altså det møde handlede jo mere om planlægningen af arbejdet, hvordan parkeringen skulle være fremover, og hvordan ekspropriationerne skulle foregår, siger den socialdemokratiske borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro (A).

– Så det var jo sådan set ikke udførslen af arbejdet, jeg har forholdt mig til dengang, fordi der vidste de jo heller ikke noget om alle de udfordringer, de har stødt på derude undervejs. Jeg har fulgt med hele vejen, både fordi jeg også tidligere var Formand for Fredericia Spillevand, men selvfølgelig også fordi jeg nu er borgmester. Så har jeg jo netop fulgt det, og også været ude forbi at kigge. Det er et kæmpe stort stykke arbejde, der er i gang. Dertil kommer den anden del af det her; Det er ikke et stykke arbejde, vi kan lade være med at udføre, fortsætter Christian Bro.

Men nu er mange beboere så havnet i en skidt sag, hvor de ikke kan få hjælp af forsikring, hvor de føler, at de bliver kørt rundt mellem de forskellige instanser, og nu vil mødes med dig. Er du klar på det?

– Ja, det er jeg altid, men det er vel de forskellige aktører, der må være de vigtigste at mødes med, men jeg forholder mig gerne til mere, når jeg har set brevet fra beboerne, og så slår jeg for en god ordens skyld fast, at det gør virkelig indtryk på mig, slutter Christian Bro.

Læs og se også

Trekantområdet Danmarks bestyrelse besøger København

0
Trekantområdet Danmarks bestyrelse besøger København

Trekantområdet Danmarks bestyrelse tager torsdag til fredag på en fælles tur til København. Formålet med turen er at få ny inspiration og viden fra bl.a. et pensionsselskab, FN Byen, to ministre og en brancheorganisation.

Med en verden i forandring har bestyrelsen i Trekantområdet Danmark besluttet at besøge en række af de aktører, som kigger ind i forandringerne for at høre, hvad de forventer sig af fremtiden – både på den korte og den lange bane.

Bestyrelsen i Trekantområdet Danmark udgøres af de syv borgmestre fra Trekantområdet: Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Billund og Vejen Kommune. For borgmestrene handler turen til København om altid at holde sig opdateret med både regionale, nationale og internationale spørgsmål – både ift. politik, erhverv og økonomi.

– Jeg er glad for, at både minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har fundet tid i deres kalendere og vil fortælle om, hvad det er for udfordringer, de står med her i 2025 og længere ud i fremtiden. Samtidig får vi et godt indblik i, hvad man i FN og i pensionskasserne tænker om den geopolitiske udvikling, som vi oplever i øjeblikket, forklarer bestyrelsesformanden for Trekantområdet Danmark, Jens Ejner Christensen.

På de to dages besøg i København indleder borgmestrene med et besøg i FN Byen. Herfra går turen videre til Sampension, hvor selskabets aktiechef vil forsøge at kigge i krystalkuglen og give et bud på den økonomiske udvikling for 2025 og fremefter.

Herefter tager bestyrelsen på et besøg hos Parken Sport & Entertainment, hvor der vil være oplæg om den forretnings- og eventstrategi, som selskabet arbejder med.

Fredag indledes med et besøg i Ministeriet for Grøn Trepart, og herfra går turen videre til Industriens Hus, hvor underdirektøren for erhvervsudvikling og direktøren for DI Transport vil orientere om logistik, infrastruktur samt regional og national erhvervsudvikling.

Sidste punkt på programmet er et besøg i Udenrigsministeriet, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tager imod. Herefter tager bestyrelsen tilbage til deres respektive kommuner.

– Det bliver et par travle dage, men med et spændende program, hvor jeg er overbevist om, at vi kan få noget interessant viden, som vi kan tage med hjem og bruge i vores arbejde med at gøre Trekantområdet endnu stærkere, siger Jens Ejner Christensen.

Et andet perspektiv på Randers-sagen: psykiatrien er i dyb krise

0
Foto: AVISEN

Den 3. februar skrev Karin Liltorp, MF (M), i et læserbrev i Randers Amtsavis om sagen på psykiatrisk afdeling C i Randers. Hun mener, det er en heksejagt, der har afsløreret dybe problemer i både mediernes dækning og i psykiatrien, og at virkeligheden er langt fra

de katastrofale scenarier, som DR og andre medier har solgt til offentligheden.

Jeg har længe haft en tilsvarende mistanke. I slutningen af november efterspurgte Anders Heissel fra DR Nyheder andre syn på sagen end dem, der havde været fremme. Jeg skrev til ham, at jeg havde gode grunde til at formode, at det var gået helt galt i udredningen af denne sag, og at jeg i øvrigt kendte hovedpersonen.

Anders svarede, at mit navn var blevet nævnt af flere, han havde talt med. Jeg sendte ham en meget oplysende artikel af journalist Gitte Rebsdorf fra Psykiatriavisen fra 1. december, ”Psykiatrien rummer større skandaler end den fra Randers,” hvor hun skriver om den fyrede overlæge og spørger: ”Men hvori består hans forbrydelse og hvad med alle de andre skandaler i psykiatrien? Er journalister nyttige idioter for en stand af psykiatere med tætte forbindelser til industrien?”

Jeg har læst mange psykiatriske patientjournaler, og jeg har aldrig set nogen, hvor jeg ikke fandt graverende lægefejl, i flere tilfælde i en sådan grad, at patienten kom i livsfare. Men det hører vi jo ikke noget om. Jeg skal derfor minde om, at psykofarmaka er den tredje hyppigste dødsårsag, og det er der mange grunde til.

For eksempel får patienter med psykoser altid antipsykotika, selvom de er så farlige, at de slår 2 ud af 100 demente patienter ihjel efter bare 10 ugers behandling. Vi ved ikke, hvor mange unge, de slår ihjel, fordi de forsøg, der er lavet ved skizofreni, øger dødsrisikoen i placebogruppen. Patienterne var allerede i behandling, før de blev randomiseret, hvilket øger dødeligheden, bla. på grund af selvmord, idet de patienter, der kommer over på placebo, ofte får uudholdelige ophørssymptomer.

Mange unge dør, når de får antipsykotika. I en norsk undersøgelse, hvor patienterne kun var 29 år gamle i gennemsnit, døde 12% inden for 10 år. Denne store overdødelighed skyldes ikke udelukkende, men i høj grad, medicinen.

I 2006 advarede Sundhedsstyrelsen imod at kombinere antipsykotika med benzodiazepiner, fordi det øger dødeligheden med 50-65%. Men hvad ser vi så i journalerne? Stort set alle patienter med en psykose får et eller flere antipsykotika og også benzodiazepiner.

Antipsykotika burde slet ikke bruges. Hvis patienten trænger til at falde til ro, virker benzodiazepiner hurtigere, og antipsykotika har – trods navnet – ingen specifikke virkninger på psykoser. Virkningen er endda så dårlig, at den er langt mindre end den mindste effekt, der har nogen klinisk betydning ifølge psykiaterne selv. Jeg har ofte spurgt patienterne om, hvad de ville foretrække, næste gang de fik en psykose. De har alle sammen sagt, at de ville have et benzodiazepin, men det får de næsten aldrig, uden at de også får et antipsykotikum.

Det går igen i journalerne, at psykiaterne ikke har forstand på at stoppe med psykofarmaka. De trapper dem ofte så hurtigt ud, at nogle af patienterne tror, de er blevet vanvittige. De får ikke den tanke, at det kunne være en skadevirkning af medicinen.

Psykiatrien er i dyb krise. Min nyeste bog, ”Is psychiatry a crime against humanity?”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, starter således (i dansk oversættelse):

”Vi har en mental sundhedskrise. De eksisterende tilgange, der fokuserer på medicin, virker ikke. I Storbritannien er antallet af personer, der ikke kan fungere på grund af en psykisk lidelse, næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i livslængde mellem mennesker med alvorlige psykiske problemer og resten af befolkningen er fordoblet. WHO og FN har derfor for nylig opfordret til systematiske reformer med vægt på psykosociale tiltag. I 2019 viste en norsk undersøgelse, at 52 ud af 100 fortløbende indlagte patienter på en psykiatrisk afdeling ville have ønsket et medicinfrit alternativ, hvis det havde været muligt. Som jeg skal påvise i denne bog, er psykosociale interventioner klart bedre end medicin. Hvorfor kan folk så ikke få det?”

Kliniske retningslinjer for brug af psykofarmaka er meget misvisende og afspejler i høj grad medicinalindustriens alt for store indflydelse. Det gør lærebøgerne også. Jeg har læst de fem psykiatriske lærebøger, der oftest bruges af danske studerende. Min bog om dette, ”Critical Psychiatry Textbook”, kan også hentes gratis på min hjemmeside. Den er så populær blandt kritiske psykiatere, at de har oversat den til spansk ganske gratis.

Meget af det, der står i lærebøgerne og i guidelines, er i modstrid med videnskaben og direkte skadeligt for patienterne. Når man bruger sådanne kilder til at finde ud af, om den fyrede overlæges embedsførelse i Randers kan anfægtes, kan det kun gå galt. Han lagde jo vægt på at bruge medicin så lidt som muligt, og havde ovenikøbet indrettet et tvangsfrit afsnit, hvor patienterne kunne frabede sig at blive behandlet med psykofarmaka.

Vi har hørt om en patient, der begik selvmord efter at være blevet udskrevet fra afdeling C, og de efterladte fik erstatning. Jeg bad om aktindsigt hos Patienterstatningen, men det kunne jeg ikke få. Sagen er blevet udlagt som om, at det er den fyrede overlæges skyld, men det var ikke hans patient, og desværre kan vi jo ikke forhindre, at patienterne af og til begår selvmord. Men vi kan nedsætte risikoen markant, hvis vi undgår at bruge psykofarmaka, især antidepressiva, der fordobler ikke bare risikoen for selvmord, men også selvmord, både hos børn og voksne. Alligvel anbefaler såkaldte selvmordseksperter antidepressiva til patienter, der er selvmordstruede. Det vidner om et sygt speciale. Studier i mange lande har vist, at når man indfører selvmordsforebyggende foranstaltninger, så stiger selvmordene!

I 2017 forsøgte psykiater Jan Vestergaard at få et to timer langt symposium om benzodiazepiner på programmet til Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde i Nyborg i marts 2018 (se min nyeste bog). Selvom mødet varede fire dage med parallelsessioner, meddelte bestyrelsen, at der ikke var plads. Symposiet skulle handle om afhængighed og abstinenser, og jeg skulle efter planen tale om abstinenser generelt, også for depressionspiller og andre psykofarmaka.

Jeg ringede til konferencehotellet i Nyborg, bestilte et lokale, og afholdt et symposium om udtrapning af psykofarmaka for psykiaterne om formiddagen, sammen med en af mine pd.d.-studerende, der forskede i udtrapning, som vi gentog om eftermiddagen.

Symposierne var gratis, men professor i klinisk mikrobiologi, Niels Høiby, valgt af Liberal Alliance som regionsrådsmedlem i hovedstaden, blandede sig i vores altruistiske initiativ, som jo ellers ikke havde noget med bakterier at gøre. Han rejste et politisk spørgsmål, hvor han påstod, at jeg havde brugt forskningspenge til private formål. Dette var en grov løgn, hvilket Rigshospitalet pure havde tilbagevist (se min gratis bog, ”The decline and fall of the Cochrane empire”). Løgnene om min embedsførelse var fabrikeret af en yderst anløben journalist, Kristian Lund, som udgiver medicinalindustrifinansierede gratisblade, og derfor ønskede at komme mig til livs.

Høiby bemærkede, at jeg havde skrevetb en bog om brug af psykofarmaka, og at jeg gennemførte kurser for at få patienter til at aftrappe brugen af psykofarmaka. Han spurgte, om Rigshospitalets direktion og Hovedstadsregionen, evt. i samarbejde med Sundhedsfagligt råd for Psykiatri, fagligt havde meldt ud til regionens psykiatere, praktiserende speciallæger i psykiatri og alment praktiserende læger, om man ”støtter eller tager afstand fra Cochrane Centerets direktørs ovenfor beskrevne aktiviteter vedrørende brug af psykofarmaka”.

Regionen svarede, at Hovedstadens Psykiatri havde informeret alle regionens centre om mine aktiviteter, og at de forholdt sig kritisk til mit symposium – som de i øvrigt ikke anede noget som helst om. Vi meddelte i Ugeskrift for Læger, at flere psykiatere havde opfordret os til at holde et kursus om udtrapning af psykofarmaka, og at ”En af psykiatriens allerstørste udfordringer er, at flere hundrede tusinde danskere er i behandling med psykofarmaka. Mange af disse patienter ville få et bedre liv, hvis de blev trappet ud, og rigtig mange ønsker det, men kan ikke få professionel hjælp til det.”

Vi imødekom et behov, psykiaterne ikke ønskede at imødekomme, og symposierne var en succes. Den mest erfarne psykiater i lokalet var overordentligt positiv.

Men de yngre psykiaterne var blevet advaret af deres lægechefer imod at deltage. Det er klart. Det kunne jo blive svært for dem selv, når deres kolleger kom tilbage og stillede gode spørgsmål om, hvorfor patienterne skulle være i behandling i årevis eller i årtier i stedet for at blive trappet ud og få en bedre tilværelse.

Dette er skræmmende og viser, at psykiatrien er en religiøs kult og ikke en videnskabelig disciplin. I videnskaben er vi opsat på at lytte til nye forskningsresultater og andre synsvinkler, som gør os klogere.

Den fyrede overlæge og hans medoverlæge deltog i vores symposium. Deres fokus på at bruge mindre medicin og tvang end andre psykiatere gør gik så godt, at de, i modsætning til alle andre steder, havde ledige sengepladser. Jeg har argumenteret for, at tvang i psykiatrien i henhold til international ret er en forbrydelse imod menneskeheden, der skal afskaffes, hvilket FNs handicapkonvention også tilråder.

Men da Randers-overlægerne ville fortælle om deres metoder og resultater i Region Midtjyllands Psykiatri, var man skam ikke interesseret. De skulle ikke have lov til at anfægte psykiatriens evige mantra: Send flere penge.

Jeg kender ikke Randers-sagen i detaljer, men tror, den er både tragisk og uretfærdig. Det eneste rimelige ville være, at uvildige forskere udtog et antal journaler fra andre psykiatriske afdelinger for at finde ud af, om det nu også er rigtigt, at afdeling C havde en lavere faglig standard end andre afdelinger. Ud fra mit kendskab til psykiatrien ville jeg forvente, at det stod værre til andre steder. Men det kommer naturligvis ikke til at ske. Det kunne jo medføre, at hele psykiatrien ville falde til jorden med et kæmpe brag. Så er det meget mere bekvemt at skyde budbringeren og fortsætte business as usual.

I alle lande, hvor forholdet har været undersøgt, har det vist sig, at jo mere psykofarmaka, man bruger, jo flere af patienterne kommer på førtidspension. Forbruget af psykofarmaka skal reduceres drastisk, men det er de toneangivende psykiatere ikke interesseret i.

Alle steder, hvor pionerer har påvist, at de får meget bedre resultater ved at undgå at bruge psykofarmaka, i Randers, Norge, Sverige og USA, er det lykkedes for de medicin-fokuserede psykiatere og deres organisationer at få disse initiativer stoppet.

Det må høre op. Vi kan alle se, at psykiatrien er i dyb krise, og at det bare bliver værre for patienterne, jo flere penge man tilfører den traditionelle psykiatri. Randers er blevet kritiseret for mangelfuld journalføring. Men måske foretrak lægerne at bruge mere tid på patienterne end på papirarbejdet?

Karin Liltorp skrev, at hun havde været i kontakt med DR for at påpege deres ensidige dækning af Randers-sagen og manglen på kritiske spørgsmål: ”Svaret var nedslående: ’Der er ingen psykiatere, der tør stå frem.’ Hvorfor? Fordi frygten for repressalier åbenbart er så stor, at fagfolk ikke tør sige fra.”

Til alle jer, der vil det rigtige, men ikke tør: Kom ud af busken, så I kan se jer selv i øjnene om aftenen. Hvis I står sammen, kan I blive stærke.

Mand fra Fredericia Kommune fremstilles i grundlovsforhør for vidnetrusler og vold

0
Mand fra Fredericia Kommune fremstilles i grundlovsforhør for vidnetrusler og vold

En 46-årig mand fra Fredericia Kommune bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør kl. 13.30 ved Retten i Kolding. Manden er sigtet for både vidnetrusler og vold, og anklagemyndigheden har anmodet om, at retsmødet bliver afholdt for lukkede døre.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie, X.

Der er endnu ikke offentliggjort yderligere detaljer om sagen.

To biler i uheld i Brenderup

0
To biler i uheld i Brenderup

Fredag eftermiddag var Bubbelvej i Brenderup rammen om et færdselsuheld, da to biler stødte sammen i krydset ved Rugårdsvej.

Ifølge Fyns Politis døgnrapport kom den ene bil kørende ad Bubbelvej i nordøstlig retning og stoppede ved krydset til Rugårdsvej. Da føreren fortsatte over vejen, blev bilen ramt af en anden personbil, der kom kørende ad Rugårdsvej i nordvestlig retning.

Sammenstødet skete i den ene bils højre side, hvilket skubbede den op på midterrabatten.

Der meldes umiddelbart ikke om personskader, men politiet har registreret uheldet og foretaget de nødvendige undersøgelser på stedet.

Der er ingen meldinger om spiritus- eller hastighedsovertrædelser i forbindelse med uheldet.

Nye tal: 90 procent af udenlandske netbutikker i EU angiver ikke dansk moms korrekt

0
Nye tal: 90 procent af udenlandske netbutikker i EU angiver ikke dansk moms korrekt

Når danskere køber varer og ydelser fra udenlandske netbutikker i EU, kontroller Skattestyrelsen, om butikkerne har betalt korrekt moms i Danmark. Nye tal viser, at i ni ud af ti tilfælde af kontrollerne har virksomhederne ikke afregnet korrekt moms i Danmark. Siden 2020 har det betydet, at der er udsendt opkrævninger for en kvart milliard kroner til udenlandske netbutikker.

Modetøj, skønhedsprodukter, elektronik, medicin og streamingydelser.

Danske forbrugere køber i stigende grad et væld af forskellige varer og ydelser i udenlandske netbutikker. Og her er det virksomhedens ansvar at sørge for, at der afregnes korrekt moms til den danske stat i forlængelse af danskernes køb over nettet. Men Skattestyrelsens kontroller viser, at en stor del af de udenlandske netbutikker i EU ikke angiver moms korrekt.

En ny opgørelse beretter således om, at ud af 1.500 momskontroller af udenlandske netbutikker i EU siden 2020 har Skattestyrelsen fundet, at i ni ud af ti tilfælde har virksomheden ikke afregnet korrekt moms i Danmark. Det har ført til, at Skattestyrelsen har udsendt opkrævninger for 250 mio. kr. til udenlandske netbutikker.

– Det duer ikke, at udenlandske netbutikker snyder på vægten, når det kommer til at betale moms af de varer, de sælger i Danmark. Der skal selvfølgelig være lige konkurrencevilkår for danske og udenlandske netbutikker. Derfor er det vigtigt, at Skattestyrelsens målrettede kontroller af de udenlandske netbutikker er så effektive. Det kontrolarbejde er nemlig med til at sikre, at der bliver udsendt opkrævninger til de virksomheder, som ikke har betalt det, de skal, siger skatteminister Rasmus Stoklund.

Opkrævninger for en kvart milliard kroner

Kontrollen af udenlandske virksomheders momsregistrering er en del af de danske skattemyndigheders indsats over for grænseoverskridende handel. Og siden 2018 har Skattestyrelsen haft tilladelse fra Skatterådet til at gennemføre kontrollen af udenlandske netbutikker momsregistrering.

Ved kontrollerne undersøger Skattestyrelsen, om de udenlandske virksomheder modtager betalinger fra danske forbrugere. Hvis betalingskortoplysningerne tyder på, at virksomhederne burde være registreret i Danmark, kan Skattestyrelsen udtage virksomheden til kontrol. Skattestyrelsen har netop fået ny tilladelse fra Skatterådet til at indhente betalingskortoplysninger og bruge dem i styrelsens kontrol.

I perioden fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen gennemført mere end 1.500 kontroller af udenlandske netbutikker. Alene i 2024 gennemførte styrelsen knap 400 kontroller. Hvis Skattestyrelsens kontrol viser, at en virksomhed har solgt varer eller elektroniske ydelser til danske forbrugere uden at være momsregistreret i Danmark, udsender Skattestyrelsen efterfølgende en opkrævning på den skyldige moms til virksomheden. Siden 2020 har kontrollerne på området ført til udsendte opkrævninger for 250 millioner kroner.

Mand fundet død i skov nord for Fredericia

0
En mand blev søndag fundet død i et shelter i et skovområde nord for Fredericia. Det skriver tvSyd. Fundet blev gjort i forbindelse med hundetræning...