4.9 C
Copenhagen
tirsdag 16. december 2025

En fremtid med færre kvadratmeter? Tiny house-bølgen rammer Vejle

0
En fremtid med færre kvadratmeter? Tiny house-bølgen rammer Vejle

I Vejle er en ny måde at bo på ved at tage form. Med tiny house-projektet Tommeliden i Ny Rosborg vil kommunen udfordre den klassiske parcelhuskultur og skabe et boligområde, hvor bæredygtighed, fællesskab og alternative boformer er i centrum. 28 små boliger skal danne rammen om en anderledes livsstil, hvor mindre plads ikke betyder færre muligheder – men tværtimod et friere og mere simpelt liv.

Borgernes interesse banede vejen for tiny houses i Vejle

Interessen for tiny houses i Vejle begyndte at tage fart i 2019, hvor flere borgere kontaktede kommunen for at høre om mulighederne for at bo i de kompakte boliger, som har vundet frem i lande som USA, Holland og Australien. Problemet var, at lovgivningen ikke gav mulighed for at etablere tiny houses som selvstændige boligområder.

– Der var ikke nogen steder, hvor man lovligt kunne bo i et tiny house. Folk ringede og spurgte, men vi måtte svare, at det kunne de ikke – medmindre de ville bo i et traditionelt parcelhuskvarter, forklarer Sabrina Luise Haue, arkitekt og byplanlægger i Vejle Kommune.

For mange tiny house-entusiaster var det ikke en attraktiv løsning. Bevægelsen handler nemlig ikke kun om at bo småt, men om at leve enklere, tættere på hinanden og med et mindre aftryk på omgivelserne – noget, mange oplever som en mangelvare i parcelhuskvarterer, hvor høje hække og carporte ofte sætter rammen for hverdagen. Hvis tiny house-konceptet skulle have en fremtid i Vejle, krævede det altså en politisk beslutning, forklarer Haue. Den kom, da den daværende byrådspolitiker Anja Daugaard tog sagen op.

– Politikerne var lydhøre og syntes, det var en god idé. Og med politisk opbakning fulgte også de nødvendige midler til at realisere projektet, fortæller Haue og tilføjer, at det viser, hvordan det rent faktisk kan rykke noget, når borgere henvender sig til politikerne for at få en sag på dagsordenen.

Tommeliden tager form

Tiny house-konceptet passede samtidig ind i Vejle Kommunes overordnede strategi for boligudvikling. Byens boligpolitik bygger på tanken om at der skal være et bredt og varieret boligudbud, hvor der er plads til forskellige livsstile, boformer og alle vejlenserne.

– Boligområder skal udvikles med høj kvalitet og fokus på både bæredygtighed og fællesskab. Og der kan man jo sige, at tiny houses spiller jo lige ind i det, påpeger Haue.

Første skridt var at forstå, hvad borgerne ønskede. En online brugerundersøgelse blev sendt ud, hvor folk kunne give deres bud på, hvordan et tiny house-område skulle se ud. Skulle det ligge i byen eller på landet? Hvilke faciliteter var vigtige? Og hvad definerede egentlig et tiny house?

Resultaterne blev fulgt op af et åbent informationsmøde, hvor interesserede kunne deltage.

– Efter mødet meldte en gruppe borgere sig til at være med i en arbejdsgruppe, fortæller hun.

– De var med til at udvikle projektet og præge, hvordan området skulle se ud.

Sådan blev grundlaget for tiny house-området Tommeliden skabt. En proces, der begyndte med nysgerrige borgere og endte med en ny type boligområde, der adskiller sig væsentligt fra de traditionelle parcelhuskvarterer.

Her er der ingen hække

Tiny house-området Tommeliden i Ny Rosborg er nu udviklet med en klar ambition om at skabe et alternativ til de klassiske parcelhuskvarterer – et sted, hvor de mindre boliger, fællesskab og bæredygtighed går hånd i hånd.

Området består af 28 byggegrunde på 300-400 m2, hvor hvert tiny house må være op til 50 kvadratmeter, med mulighed for 20 kvadratmeter sekundær bebyggelse i form af eksempelvis et hønsehus, drivhus eller skur.

– Det har været vigtigt for os at skabe et boligområde, der adskiller sig fra de traditionelle parcelhuskvarterer – ikke bare i boligernes størrelse, men også i måden, det er indrettet på, siger Haue.

Bebyggelsesplan for tiny houses. Illustration: Vejle Kommune.

I stedet for hække og bilindkørsler er Tommeliden designet med små diger med hjemmehørende træer, buske og planter, så området får et mere naturligt udtryk. Derudover er parkeringspladserne placeret længere væk fra boligerne for at bevare den åbne struktur og minimere biltrafik i området.

– Der er ingen vej, man skal krydse for at komme over til naboen, og ingen biler lige uden for døren. Når du træder ud af dit hjem, er du en del af fællesskabet og den fælles natur, forklarer hun.

Tiny houses kan inspirere flere til at bo mindre

Selvom tiny houses stadig er en niche på boligmarkedet, fortæller Sabrina Haue, at erfaringerne fra Vejle viser, hvordan de små boliger kan inspirere bredere, end man måske skulle tro.

– Vi oplever, at folk, der bor i store parcelhuse, ofte siger: ‘Jeg kunne aldrig bo så småt.’ Men når de ser et tiny house og oplever de kvaliteter, det har, begynder de at tænke: ‘Måske behøver jeg ikke 200 kvadratmeter,’ fortæller Sabrina Haue.

Netop den erkendelse er afgørende i en tid, hvor nybyggede parcelhuse bliver større og større.

– Hvis vi kan få bare nogle få mennesker til at overveje at bygge mindre, er det allerede en succes, siger hun.

Håbet for Tommelidens fremtid

Forventningerne til Tommeliden er store. Det skal være mere end blot et boligområde – det skal være et sted, hvor en ny måde at bo på kan vokse og trives. Sabrina Haue håber, at Tommeliden bliver et sted, hvor beboerne tør skæve lidt ud og sætte deres eget præg, uden at det ender med ensartede sorte træhuse og nabostridigheder. I stedet ser hun for sig et levende fællesskab, hvor folk kommer hinanden ved, og hvor der er plads til forskellighed – både i boligerne og i måden, man bor på.

– For os, der har været en del af projektet – både i udviklingen og blandt de borgere, der har engageret sig og drømmer om den her livsstil – er succeskriteriet, at der kommer til at bo mennesker her, som virkelig ønsker at leve på den her måde. Som deler tiny house-værdierne, hvor fællesskab og bæredygtighed er i centrum. Hvor man tør tænke anderledes, gå nye veje og skabe noget unikt, siger hun og tilføjer afsluttende:

– Jeg håber, at der opstår et levende naboskab, hvor folk kommer hinanden ved, og hvor området får lov til at være lidt vildt. Det handler om at skabe en åben og anderledes ramme for det gode liv. For mig er succesen, at man både kan se og mærke, at det her er noget særligt.

Byggegrundene blev sat til salg den 10. marts 2025, og udbuddet kan findes på Vejle Kommunes hjemmeside. De 28 grunde til salg ligger under to kilometer fra Vejle Midtby med direkte adgang til stisystemet, der forbinder Ny Rosborg med Vejle Ådal. Fristen for at afgive købstilbud er den 7. april 2025.

20-årig fra Fredericia snuppet med kniv ved retten i Kolding

0
20-årig fra Fredericia snuppet med kniv ved retten i Kolding

Mandag morgen klokken 09.20 blev en 20-årig mand fra Fredericia taget med en grøntsagskniv ved adgangskontrollen i Retten i Kolding. Nu er han sigtet for overtrædelse af knivloven.

Fanget i adgangskontrollen

Manden var på vej ind i retten, da kontrollen ved indgangen afslørede, at han bar en kniv. Det førte til en politianmeldelse, og en patrulje fra Sydøstjyllands Politi blev sendt til stedet.

– Der bliver en person fundet i besiddelse af en grøntsagskniv ved adgangskontrollen i Retten i Kolding. Så der er vi nede med en patrulje, og han bliver sigtet for overtrædelse af knivloven, fortæller vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Sigtet for overtrædelse af knivloven

Ifølge knivloven er det ulovligt at bære knive på offentlige steder uden et anerkendelsesværdigt formål. Selvom der er tale om en grøntsagskniv, er det stadig en overtrædelse af loven, når den medbringes til en retsbygning.

Politiet har ikke oplyst, hvorfor manden havde kniven på sig, eller hvad hans ærinde i retten var. Han kan nu se frem til en sag om overtrædelse af knivloven.

Her er Venstres hold i Fredericia

0
Her er Venstres hold i Fredericia

Venstre i Fredericia holdt tirsdag aften opstillingsmøde til KV25. Over 80 fremmødte skulle placere byrådskandidaterne til valget den 18. november.

Der var kaffe, øl, vand, sodavand og god stemning, da Venstre tirsdag aften holdt generalforsamling efterfulgt af et opstillingsmøde. Kandidaterne fik to minutter til at præsentere deres mærkesager, og derefter gik afstemningen i gang. I første runde var det byrådspolitikerne og en erhvervsmand, der fik flest stemmer.


Peder Tind var på forhånd valgt som borgmesterkandidat, så det var Pernelle Jensen, der løb med 2. pladsen, Kenny Bruun Olsen med 3. pladsen og Niels Martin Vind med 4. pladsen. På 5. pladsen kom dagens overraskelse, Jan Riisager. Den kendte beton- og erhvervsmand tog kegler blandt Venstres medlemmer, hvor også den tidligere Venstreløve og Fredericia-borgmester Thomas Banke var til stede. Han var dog “kun” stemmekvæg, som han sagde med et smil, da han forlod mødet. På 6. pladsen i første valgrunde var det byrådsmedlem Louis Lindholm, der sikrede sig den sidste af topplaceringerne.

Efter fintælling kunne dirigent og Venstreveteranen Peder Hvejsel afslører følgende placeringer.

7. Lasse Hildingberg

8. Jette Kingod

9. Søren Schou

10. Annette Bach Laursen

11. Niklas Søndergaard Andersen

12. Tanja Møllebæk Knudsen

13. Jan Schoubo

14. Martin Ditlevsen

15. Benjamin Jensen

16. Søren Porse

17. Bent Troelsen

18. Erik Nielsen

Fra morgen til aften: Bettina Greve holdt Indoor Liga Cup kørende

0
Fra morgen til aften: Bettina Greve holdt Indoor Liga Cup kørende

Klokken er 05:50 lørdag morgen. Mens de fleste stadig ligger under dynen, har Bettina Greve allerede snøret skoene og sat kaffe over. Det er stævnedag. Indoor Liga Cup, Fredericia KFUMs traditionsrige indendørsfodboldstævne, ruller endnu en gang, og Betina er som altid på plads.

Vi møder hende på Ullerup Bæk Skolen, afdeling Nørre Allé, hvor morgenmaden til de unge spillere og trænere gøres klar. Hun fylder op, rydder af, hilser på de første, der dukker op, og skænker kaffe til de trætte ledere.

– Trænerne er de første, der går ombord i kaffen. Børnene kommer lidt efter, siger hun med et smil, mens hun sætter en ny kande over og tjekker, at alt er på plads til den travle dag.

Bettina har været frivillig i Fredericia KFUM siden 00’erne, hvor hun startede som hjælper til det daværende Lillebælt Cup. Dengang blev hun spurgt af en klubleder, Ejvind, om hun ville hjælpe til.

– Siden da har jeg været her morgen, middag og aften, fortæller hun og understreger, at det efterhånden er blevet en fast del af hendes liv. Hendes engagement er ikke blot en fritidsaktivitet – det er en passion. I de senere år er man dog gået væk fra at være der om middagen, da der serveres sandwich i hallen i stedet

En stævnedag med fart på

Ved 8-tiden begynder de første fodboldpiger at bevæge sig mod Fredericia Idrætscenter, hvor kampene skal spilles. Betina pakker sammen, rydder de sidste borde af og gør klar til næste hold. Der er ingen tid til pauser, for tempoet er højt, og hun ved, at hvert minut tæller, når der skal holdes styr på hundredvis af deltagere.

– Det går stærkt. Der er run på, og vi skal sørge for, at alt kører, forklarer hun og kaster et blik mod indgangen, hvor de næste spillere er begyndt at strømme ind.

For Bettina er det en stor glæde at hjælpe til ved pigestævnerne.

– De synes, det er sjovt, at jeg selv har spillet fodbold, fortæller hun.

Hun oplever dog en tydelig forskel på drenge- og pigestævner.

– Drengene laver mere fis og ballade, mens pigerne er anderledes i deres tilgang. De bliver også overraskede over, hvor meget mad der er at vælge imellem, siger Bettina.

Hun griner og tilføjer, at pigernes reaktioner ofte er en blanding af forundring og begejstring.

Frivillighed – en mangelvare

Selvom Bettina elsker at være frivillig, er det ikke altid lige nemt at skaffe nok hænder til opgaverne.

– Frivillige er svære at finde i dag. Folk melder sig, men nogle gange dukker de ikke op. Så må vi tage over og få tingene til at køre, siger hun og trækker på skuldrene.

Det er en realitet, hun og de andre faste frivillige ofte må forholde sig til. For mange er det svært at forstå, hvor meget arbejde der ligger bag afviklingen af et stævne. Hun har dog sat en personlig grænse.

– Ejvind har altid været en god mand for klubben, og jeg har lovet mig selv, at så længe han spørger, hjælper jeg. Hvis jeg en dag skal tilbage som træner, bliver det også kun her, siger Bettina.

Hun forklarer, at hun med årene har fundet sin rolle som frivillig og ved, hvor hun gør den største forskel. Hendes indsats er ikke længere på banen, men bag kulisserne – og det er mindst lige så vigtigt.

En tradition, der fortsætter

Indoor Liga Cup afholdes tre gange om året, i november, januar og marts. Det er et samarbejde mellem Fredericia KFUM og Dalum, hvor Dalum står for det sportslige, mens KFUM håndterer det praktiske.

– Vi har arbejdet sammen i mange år, og det gør tingene lettere. Vi griber nogle gange ind, før den anden overhovedet siger noget, fordi vi tænker det samme,” fortæller Betina og understreger, at det langvarige samarbejde har skabt en stærk dynamik.

Men hvad sker der, hvis nogle af de faste frivillige en dag ikke længere kan være med?

– Det er en udfordring. Derfor har jeg taget en veninde med i år for at lære hende op. Når man kender systemet, er det lettere at træde til, siger hun og håber, at flere vil tage del i arbejdet fremover.

En livsstil, der giver mening

For Bettina er frivillighed mere end en pligt – det er en livsstil.

– Så længe jeg synes, det er sjovt, fortsætter jeg. Hvis jeg en dag føler, at vi knokler for meget, fordi der mangler folk, eller hvis det ikke længere er sjovt, så stopper jeg, fortæller Bettina.

Indtil videre er det dog stadig en fornøjelse.

– Vi griner, vi hygger os, og vi gør en forskel. Og jeg gør det også for Ejvind. Han har altid været en klubmand, og jeg vil gerne give lidt tilbage, siger hun.

Hun ser rundt i lokalet, hvor de sidste ting er ved at blive pakket ned for denne omgang. Kaffemaskinen er slukket nu, og skal først være klar igen søndag morgen, hvor det hele gentager sig – og der står Bettina Greve klar igen.

Kendte fredericianere i virksomhedshandel

0
Kendte fredericianere i virksomhedshandel

To lokale Fredericia-virksomheder samles, når Henrik Eriksens Tooday overtager Ole Nikolajsens Pro Print. Begge virksomheder vil foreløbigt fortsætte under deres eget navn.

Mulighederne for at profilere sin virksomhed, servicere sine medarbejdere og skabe gode relationer til sine kunder bliver styrket i Fredericia. Fremover styrer Tooday og Pro Print efter samme kurs, når Henrik Eriksen overtager nøglerne til sin tidligere kollegas familievirksomhed.

Den kendte vinmand udvider forretningen.

– Jeg har kendt Ole Nikolajsen længe, og jeg har også samarbejdet med ham flere gange. Jeg har stor respekt for den kvalitet og det serviceniveau, Ole har stået for i Pro Print. Det passer rigtig godt med den måde, jeg selv driver virksomhed, siger Henrik Eriksen.

Eriksen konstaterer, at Tooday med opkøbet får en udvidelse af sine eksisterende forretningsområder, og han har en målsætning om at skabe yderligere vækst.

Oles livsværk vokser videre

For Ole Nikolajsen er det vemodigt at skille sig af med den virksomhed, han har drevet i 20 år og som på mange måder er hans livsværk. Men han er glad for, at Pro Print bliver overtaget af en køber, der ønsker at drive den videre, og at hans medarbejdere kan fortsætte.

– Nogle af mine kunder handler ikke med Pro Print, de handler med Ole. Derfor har jeg også aftalt med Henrik Eriksen, at jeg fortsat er tilknyttet i mindst et år. På den måde kan jeg hjælpe med at fastholde den gode relation til alle de virksomheder, Pro Print har serviceret igennem årene. Jeg vil gerne sikre, at kunderne bliver ”givet” godt videre, og at der er tale om en glidende overgang i den henseende, siger Ole Nikolajsen.

At hans virke i Pro Print er på vej imod en afslutning, bliver dog understreget af, at Ole Nikolajsen allerede har fået et nyt job. Som den sportselsker, han er, er han fremover at finde som en del af holdlederstaben under FC Fredericia.

Dette job passer også bedre med Ole Nikolajsens helbredsproblemer, der er årsag til, at han ønsker at sælge på nuværende tidspunkt. – Min krop kan åbenbart ikke længere holde til arbejdsuger på 70-80 timer, som han siger.

Henrik Eriksen er nok kendt af mange fredericianere for sin tid med Eriksens Vinhandel og som manden, der åbnede byens Meny-butik, ligesom han også i en periode var salgschef for Fredericia Håndboldklub.

I de senere år har han udviklet en ny selvstændig virksomhed med Tooday, der ud over firmagaver og vin er leveringsdygtig i reklameartikler, profil- og arbejdstøj samt tryksager.

– Der er så mange synergier mellem de to virksomheder. Både Pro Print og Tooday har en klar lokal forankring, men samtidig et nationalt udsyn med kunder over hele landet. Jeg får virkelig et stærkt udgangspunkt for både at styrke min service af eksisterende kunder og at hjælpe nye kunder, siger Henrik Eriksen.

Henrik Eriksen vil indtil videre drive både Pro Print og Tooday videre under deres velkendte navne, men administration og lager bliver samlet i Pro Prints faciliteter.

For at markere virksomhedsovertagelsen afholdes en goddag-og-farvel-reception den 11. april klokken 13-16 i Pro Prints lokaler på Glarmestervej 1.

Kan dit barns el-cykel eller el-løbehjul koste dig en bøde?

0
løbehjul
Fotograf: Mack Fox

Sydøstjyllands Politi oplever stigende problemer med børn og unge, der kører på ulovlige el-cykler og el-løbehjul. Nu lancerer politikredsen sammen med kommunerne i området en oplysningskampagne målrettet forældre og skolebørn.

For mange børn og unge er el-cykler og el-løbehjul blevet en fast del af hverdagen, når de skal til og fra skole. Men alt for mange overholder ikke de gældende regler, og det skaber både farlige situationer og juridiske problemer. Derfor har Sydøstjyllands Politi i samarbejde med kommunerne i Horsens, Vejle, Skanderborg, Billund, Kolding, Fredericia og Hedensted taget initiativ til en kampagne, der skal gøre forældre og børn opmærksomme på reglerne.

Forældre har et ansvar

Ifølge politiet er det ofte mangel på kendskab til reglerne, der fører til, at børn kører på ulovlige el-køretøjer. Politikommissær Jesper Christensen fra Det Kriminalpræventive Sekretariat i Sydøstjyllands Politi forklarer:

– Vi modtager mange henvendelser fra skoler, der har udfordringer med elever, som kører på ulovlige el-cykler og el-løbehjul. Ofte handler det om, at børn ikke lever op til alderskravene eller kører på køretøjer, der overskrider de lovlige hastighedsgrænser. Det er vigtigt, at forældre kender reglerne, så de kan tage det rigtige valg, når de køber et elektrisk køretøj til deres børn – eller til dem selv.

For at gøre det nemt for forældre at navigere i reglerne har politiet udarbejdet et informationsmateriale, der blandt andet tydeliggør de forskellige krav til el-cykler og el-løbehjul. Kampagnen, der rulles ud i uge 11, fokuserer blandt andet på, hvilke køretøjer der er lovlige, og hvilke der ikke må bruges på offentlige veje.

Risiko for både bøder og konfiskation

Ifølge politiet er det ikke kun sikkerheden, der er på spil – der kan også være økonomiske konsekvenser for familierne, hvis deres børn bliver taget i at køre på et ulovligt el-køretøj.

Reglerne fastslår blandt andet, at almindelige el-cykler højst må køre 25 km/t, mens de såkaldte speed pedelecs – der kan nå op på 45 km/t – kræver både kørekort og hjelm. El-løbehjul har ligeledes krav til maksimal hastighed, lys og reflekser.

Kører man ulovligt, kan det resultere i bøder, fordi køretøjet ikke overholder loven, eller for manglende ansvarsforsikring. I værste fald kan politiet konfiskere el-cyklen eller el-løbehjulet.

Skoler og politikredsen går sammen

For at sikre, at budskabet når bredt ud, har politiet og kommunerne udarbejdet informationsmateriale, der kan bruges af både skoler og forældre. Kampagnens mål er at skabe større bevidsthed om reglerne og dermed reducere antallet af ulovlige og farlige situationer i trafikken.

Byrådsmedlemmer protesterer fortsat mod borgmesteren

0
Byrådsmedlemmer protesterer fortsat mod borgmesteren

I Middelfart er der opstået politisk spænding, da byrådsmedlemmerne Jonas Jensen fra Danmarksdemokraterne og Lasse Schmücker fra Enhedslisten konsekvent har valgt at undlade at stemme på politiske sager. Denne adfærd er et resultat af deres voksende frustration over borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (A) og hans håndtering af beslutningsprocesserne i kommunen.

For både Jensen og Schmücker er det et spørgsmål om ansvarlighed og gennemsigtighed i kommunens forvaltning. De har gentagne gange kritiseret borgmesterens ledelsesstil, især når det kommer til kommunikationen med forvaltningen og de svar, der gives på politiske spørgsmål.

Lasse Schmücker har været åben omkring sin utilfredshed med borgmesterens rolle i beslutningstagningen.

– Det burde ikke være borgmesteren, der besvarer spørgsmål, der egentlig hører under forvaltningen. Når jeg stiller spørgsmål, er det for at få svar direkte fra forvaltningen, ikke fra borgmesteren. Jeg mener, det er forvaltningens ansvar at give mig svar, ikke borgmesterens. Det er en misforståelse, at borgmesteren håndterer det – det skaber unødvendig forsinkelse og manglende gennemsigtighed, siger Schmücker, som påpeger, at borgmesteren ikke bør fungere som en “filtreringsmaskine” i stedet for at lade forvaltningen tage ansvar for sine svar.

Schmücker understreger, at dette ikke kun handler om politisk uenighed, men om en mere grundlæggende problematik omkring ledelsen i kommunen.

– Jeg kan da lige love dig for, hvis vi kan få medhold i den her angestyrelse, så får borgmesteren nok hans livs største politiske problem, advarer han, hvilket understreger alvoren i den kritik, han retter mod borgmesterens håndtering af sagerne.

Også Jonas Jensen er kritisk over for borgmesterens arbejdsmetoder. Han forklarer, at han vælger at stemme blankt, da han ikke føler sig tilstrækkeligt informeret til at træffe beslutninger, der kan påvirke borgerne.

– Grunden til, at jeg stemmer blankt, det er fordi, når jeg skal tage en beslutning, så kan den gå ud over rigtig mange borgere. Jeg vil gerne tage en beslutning på et oplyst grundlag, siger Jensen.

Hans kritik er især rettet mod borgmesterens langsomme og ofte mangelfulde svar på hans spørgsmål.

– Forvaltningen svarer mig ikke. Det er borgmesteren, der svarer. Og så får jeg ikke altid svar på alt det, jeg spørger om. Jeg bliver nødt til at spørge de samme ting igen og igen, forklarer han.

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen har svaret på kritikken og anerkender, at der er uenighed omkring måden, beslutninger bliver truffet på.

– Jeg synes jo, det er jo lidt ærgerligt, at de ikke tager medansvar for noget, siger han, og understreger, at han ser sig selv som den øverste ansvarlige for forvaltningen og medarbejdernes arbejdsmiljø.

Lundsfryd Jensen er dog klar over, at de to byrådsmedlemmers kritik har fået betydning.

– Jeg ved, at de har lagt en sag i Ankestyrelsen, og det er fint, så må vi jo afvente, hvad Ankerstyrelsen finder frem til, slutter Lundsfryd.

Narkohandler smides bag tremmer

0
Narkohandler smides bag tremmer

En 29-årig mand fra Kolding blev i dag idømt en straksdom på fire års fængsel for alvorlig narkokriminalitet. Manden blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse.

Under sagen blev det afsløret, at manden var i besiddelse af 1 kg kokain og 50,69 gram hash. Desuden blev der fundet 27.750 kroner i kontanter, som politiet mener stammede fra salg af hash. Ifølge anklagerne var stofferne og pengene en del af en omfattende narkotikahandler, som nu har ført til den hårde straf.

Retten vurderede sagen hurtigt og besluttede straks at dømme manden til fire års fængsel for de alvorlige anklager.

Borgmester forsvarer Tråden trods borgerkritik

0
Borgmester forsvarer Tråden trods borgerkritik

Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (A), forsvarer den store investering på 13,769 millioner kroner i Tråden og understreger, at det er et nødvendigt skridt for at skabe et samlingspunkt for byens unge og samtidig bidrage til byens vækst.

Projektet, der skal åbne den 20. juni 2025, har dog ikke undgået kritik fra flere borgere, som har henvendt sig til Middelfart AVISEN og udtrykt bekymring over den store økonomiske satsning. Johannes Lundsfryd forsvarer beslutningen.

– Vi har længe haft et ønske, særligt fra vores unge mennesker, om at der skal være et sted, hvor de kan være. Og der kommer en del af Tråden, især i selve ungemiljøet, hvor vi ansætter en ungekoordinator, som skal hjælpe med at skabe liv og aktivitet, siger Lundsfryd.

Flere borgere har reageret på den store investering i Tråden og undrer sig over, om det er den rigtige prioritering, når der er pres på andre områder som velfærd og børnepasning. De mener, at pengene kunne være brugt bedre på områder, der har en mere direkte og varig effekt på borgernes hverdag. Kritikken går især på, at man kunne have brugt de afsætte midler på velfærdsområder.

På trods af kritikken mener borgmesteren, at Tråden er et nødvendigt skridt i udviklingen af Middelfart.

– Vi har en filosofi om, at vi starter med at skabe liv, og så kan vi bygge boliger og andre faciliteter op omkring det. Det handler om at gøre området rart for mennesker at være i – med koncerter, udstillinger og andre aktiviteter, forklarer Lundsfryd.

Han fremhæver, at Tråden skal være et sted, hvor unge kan mødes og skabe fællesskaber, samtidig med at det skal tiltrække folk fra hele kommunen og ikke kun Middelfart.

– Det er et sted, hvor folk kan komme og være en del af et fællesskab, og det er det, vi har hørt efterspørges, tilføjer han.

Et andet punkt, der har vakt diskussion, er, at Tråden kun er planlagt at være et midlertidigt projekt i tre år. Dette er noget, der har skabt undren blandt nogle borgere, som spørger sig selv, hvorfor et projekt med så stor en økonomisk satsning ikke er permanent fra starten.

– Vi tager ét skridt ad gangen. Efter tre år vil vi vurdere, om det giver mening at fortsætte eller gøre det permanent. Vi skal først se, om det har den ønskede effekt, og om det giver mening økonomisk, siger Lundsfryd.

Lundsfryd understreger, at Tråden ikke kun er et kommunalt initiativ, men et projekt, der er støttet af både lokale borgere og erhvervslivet.

– Der er mange, der har været involveret i det her projekt, og vi har fået støtte til det fra både private aktører og borgere. Det er et fælles projekt, der handler om at skabe noget, som alle kan bruge, siger Johannes Lundsfryd.

700 arbejdspladser og en ny bydel

En vigtig del af Tråden-projektet er den overordnede udvikling af området, hvor Østergaard er i gang med at etablere op mod 700 arbejdspladser. Ifølge borgmester Johannes Lundsfryd er dette et centralt element i at skabe et livligt og bæredygtigt område.

– Når vi ser på, hvordan Østergaard er ved at etablere op mod 700 arbejdspladser, så bliver det jo en lille bydel. Det er nødvendigt at skabe noget liv der, og det er det, vi gør med Tråden, forklarer Lundsfryd.

Han ser det som et skridt mod at gøre området til et attraktivt sted for både erhvervsliv og borgere.

– Vi starter med at skabe liv, og så kan vi bygge boliger og andre faciliteter op omkring det. Det handler om at gøre området rart for mennesker at være i – med koncerter, udstillinger og andre aktiviteter, sige Johannes Lundsfryd.

Lundsfryd understreger, at Tråden ikke kun skal være et kulturelt samlingspunkt, men en integreret del af den nye bydel, der langsomt vil udvikle sig omkring arbejdspladserne.

– Det er et sted, hvor folk kan komme og være en del af et fællesskab, og det er det, vi har hørt efterspørges, slutter Johannes Lundsfryd.

Læs også

Politiker sætter spørgsmålstegn ved Tråden

0
Politiker sætter spørgsmålstegn ved Tråden

Med en investering på 13,769 millioner kroner i Tråden-projektet har Middelfart Kommune sat gang i et ambitiøst kulturinitiativ. Men for flere borgere – og politikere som Jonas Jensen fra Danmarksdemokraterne – rejser spørgsmålet sig, om pengene ikke kunne være brugt bedre. Med behov for investeringer i velfærd og uddannelse virker det for nogle uforståeligt, at kommunen prioriterer et projekt, som måske kun vil have en midlertidig effekt, fremfor at styrke de eksisterende velfærdsordninger.

Middelfart Kommune har godkendt et økonomisk beløb på 13,769 millioner kroner til etableringen af Tråden, der er et multifunktionelt samlingspunkt, som åbner den 20. juni 2025. Tråden skal bestå af tre ombyggede haller og tilbyde et ungemiljø, en eventhal til koncerter og aktiviteter, samt et område med streetfood og bryggeri. Selvom projektet har potentiale til at bidrage til byens udvikling, har det også vakt bekymring blandt flere borgere, som undrer sig over, om et så stort beløb er godt givet ud – især i lyset af andre presserende behov.

Flere borgere har henvendt sig til Middelfart AVISEN for at udtrykke deres undren over, at kommunen afsætter så store midler til et projekt som Tråden, når der stadig er mange behov på velfærdsområdet. For mange virker det uforståeligt, at 13 millioner kroner skal bruges på et kulturelt samlingspunkt, der måske ikke har en varig effekt, mens ældrepleje, børnehaver og andre velfærdsområder stadig står overfor økonomiske udfordringer.

Mange stiller spørgsmål ved, om pengene ikke kunne have været brugt bedre andre steder. “Hvorfor bruge så mange penge på noget, der måske ikke bliver en langsigtet løsning, når vi har behov for flere ressourcer til f.eks. plejehjem og skoler?” lyder et af de spørgsmål, som flere borgere har stillet. Bekymringen går på, om det er det rigtige tidspunkt at investere i et projekt som Tråden, når der er så mange andre områder, der har brug for økonomisk støtte.

Jonas Jensen fra Danmarksdemokraterne deler denne bekymring. Jensen understreger, at han godt kan forstå borgernes skepsis over for projektets økonomi. Han påpeger, at det virker som en stor investering i noget, der kun er forventet at gå i nul økonomisk efter tre år – og det, hvis de forventede indtægter fra lejeaftaler og events overhovedet bliver indfriet.

– Jeg forstår godt borgernes bekymring. Når vi ser på velfærdsområderne, som ældrepleje og børnehaver, hvor vi har brug for investeringer, virker det svært at retfærdiggøre en så stor udgift til et projekt, som måske ikke har langvarig værdi. Der er en risiko for, at vi om tre år står tilbage med et projekt, der ikke har levet op til forventningerne, og som ikke har givet det afkast, vi håbede på, siger Jonas Jensen.

Middelfart Kommune har godkendt et økonomisk beløb på 13,769 millioner kroner til etableringen af Tråden, et multifunktionelt samlingspunkt, som åbner den 20. juni 2025. Tråden skal bestå af tre ombyggede haller og tilbyde et ungemiljø, en eventhal til koncerter og aktiviteter, samt et område med streetfood og bryggeri. Selvom projektet har potentiale til at bidrage til byens udvikling, har det også vakt bekymring blandt flere borgere, som undrer sig over, om et så stort beløb er godt givet ud – især i lyset af andre presserende behov.

Jensen er skeptisk overfor de økonomiske forventninger til Tråden. Kommunen håber på at gå i nul på projektet, men for Jensen er det ikke nok.

– Hvad hvis huslejeindtægterne ikke bliver som forventet? Hvad hvis det ikke tiltrækker nok folk? Så har vi 13 millioner, der måske er spildt, siger Jensen.

Han mener, at kommunen risikerer at stå tilbage med et økonomisk tab, hvis Tråden ikke lever op til forventningerne.

– Vi skal være realistiske. Hvis vi bruger 13 millioner, så skal vi sikre os, at vi får noget varigt ud af det. Ellers kunne pengene have været brugt bedre på f.eks. velfærd, forklarer Jonas Jensen.

Jensen peger på, at Tråden måske kun vil have en kortvarig effekt, og at projektet kan ende med at være økonomisk risikabelt på længere sigt.

– Er det værd at satse så meget på et projekt, der måske ikke bliver der om tre år? Vi bør tænke langsigtet og sikre, at pengene ikke går til noget, vi senere skal lukke ned, siger Jonas Jensen.

Han understreger, at kommunen bør fokusere på projekter, der giver en varig effekt.

– Pengene kunne måske have været brugt bedre på områder, der direkte påvirker borgerne – på velfærd og uddannelse, der kan gøre en konkret forskel nu, slutter Jonas Jensen.

Narkohandler smides bag tremmer

22-årig varetægtsfængslet i fire uger efter røverisigtelse i Kolding

0
En 22-årig mand fra Kolding er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi. Manden blev tidligere...
Leder: Fredericia og de 375 år

Leder: Fredericia og de 375 år