7.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025

Herrelandsholdet med Erritsøs Nils Hagen testede formen i Sverige

0
Herrelandsholdet med Erritsøs Nils Hagen testede formen i Sverige

RUGBY. Som forberedelse til forårets vigtige landskampe i Rugby Europe Conference 2 North, hvor Letland og Norge bliver modstanderne, spillede Erritsøs Nils Hagen og det øvrige danske herrelandshold i søndags en træningskamp ude mod Sverige. De blå-gule ligger nummer 30 på verdensranglisten, mens Danmark er placeret som nummer 71.

Træningskampen, som var kulminationen på en dansk træningssamling for 30 landsholdsspillere, foregik i Häljarp i Skåne. Erritsøs Nils Hagen spillede 2. række, som er betegnelsen for en af de to forwards, der står i anden række, når der skal afvikles faste klynger, dvs. når bolden sættes i spil efter en mindre forseelse begået af det ene hold.

I første halvleg i Skåne var Danmark rigtig godt med. Efter pausestillingen 19-11 til Sverige trak værterne dog fra i anden halvleg, hvor niveauforskellen blev tydelig. Slutresultatet 47-11 var helt forventeligt, idet filosofien bag en stærk træningsmodstander er at arbejde med sine svagheder. I efteråret vandt Danmark i øvrigt begge sine kampe i Conference 2 North suverænt mod både Finland og Estland, uden at inkassere en eneste scoring, hvilket er meget usædvanligt i rugby.

Kampen i Sverige var Nils Hagens femte landskamp for Danmark.

– Jeg fik 40 minutter i midten af kampen. Det var en træningskamp, så der var lidt mere rokade end normalt, udtalte Erritsøs landsholdsspiller efter hjemkomsten.

Nils Hagens næste mulighed for en landskamp bliver på hans egen hjemmebane i Erritsø påskelørdag den 19. april. Her tager Danmark imod stærke Letland. Der er fri entré til landskampen, som har kick-off kl. 15.00. Forberedelserne til landskampen i Erritsø har været i gang siden februar.

Højlund sikrer dansk sejr mod Portugal

0
Højlund sikrer dansk sejr mod Portugal

FODBOLD. Danmark sikrede sig et godt udgangspunkt i Nations League-kvartfinalen mod Portugal med en 1-0-sejr i Parken. Efter at have domineret størstedelen af kampen, blev det indskiftede Rasmus Højlund, der blev matchvinder. I det 79. minut afsluttede han et flot angreb og satte bolden i mål tæt under mål.

Danmark spillede sig frem til flere gode chancer i løbet af kampen, og Christian Eriksen brændte et straffespark i første halvleg. Men det var Rasmus Højlund, der til sidst fik bragt Danmark foran og sikrede den velfortjente sejr.

Sejren giver Danmark et forspring før returkampen i Lissabon på søndag.

Svar til Jan Filbært, SF

0
Svar til Jan Filbært, SF

Tak for din bekymring over, at jeg og viceborgmester Susanne Eilersen — måske tager legetøjets forsvinden lidt for alvorligt. Men nu vil jeg alligevel vove pelsen. Jo, legetøj betyder noget! For i Fredericia vil vi have børn  ikke kun dem, der allerede kører rundt med cykelhjelm og madpakke, men også dem, der kunne finde på at flytte hertil med mor, far og en solid folkeskoleambition i bagagen.

Når du siger, at legetøj på biblioteket næppe er det, der får turisterne til at strømme til Fredericia, har du selvfølgelig ret. Turisterne kommer heller ikke for at se, om vi har fjernet blyanterne på rådhuset. Men det handler om signaler. Hvis vi begynder at pille de små ting væk legen, det sjove, det uformelle  så ender vi som en by med masser af flotte cykelstier, men uden nogen til at cykle på dem. For hvem gider flytte til en by, der efterhånden har charmen fra venteskuret på Fredericia banegård?

Jeg synes, dine forslag om cykelstier, grønne områder i midtbyen er gode. Men hvorfor stoppe der? Lad os tænke større. Forestil dig en by, hvor en cykeltur ender i en stor naturlegeplads, hvor man kan tage børnene med, drikke en god kop kaffe til en rimelig pris og måske endda få en småkage uden at skulle lave et budgetmøde først. Forestil dig et bibliotek, hvor man ikke kun må læse bøger, men også må lege, tegne, spille og ja — spise småkager. Sådan et sted ville både børn og voksne have lyst til at komme igen.

Når det kommer til skolen i midtbyen, må jeg dog sige nej tak. Der er allerede planer om en ny skole på Indre Ringvej, og det ville måske være bedre at fokusere på de eksisterende faciliteter på Frederiksodde Skole og kigge nærmere på det elevtal, skolen allerede balancerer med. Nogle gange handler det ikke om at bygge nyt, men om at få det, vi har, til at spille endnu bedre.

Jan, vi skal lave store ting for Fredericia. Men de store ting starter i det små. Hvis vi ikke har overskud til at lade et barn lege med en legetøjsbil på biblioteket, hvordan skal vi så nogensinde tiltrække nye borgere, der vil skabe liv og fællesskab her?

Og ja, turisterne kommer ikke for legetøjet. Men de kommer heller ikke for triste parker, der ligner golfbaner, eller for stier, der ender i ingenting. De kommer for det hyggelige, det menneskelige og det uventede. Og jeg kan love dig, at et bibliotek fyldt med leg, liv og latter giver langt mere omtale end 500 meter ny asfalt nogen sinde kommer til.

Venlig hilsen

Sune Nørgaard Jakobsen

Dansk Folkeparti, Fredericia

stadig tilhænger af leg, latter og småkager

Underviseren, der brænder for at vække nysgerrigheden

0
Underviseren, der brænder for at vække nysgerrigheden

Skarp. Entusiastisk. Erfaren. Det er nogle af de ord, der bliver brugt om Steffan Hansen, underviser på Fredericia Maskinmesterskole. Han er ikke typen, der bare læner sig tilbage og kører pensum igennem. Tværtimod. Han insisterer på, at undervisning skal være levende, praktisk og engagerende – og det har hans studerende også bemærket.

– Jeg blev jo indstillet af nogle studerende og har efterfølgende set, hvad de har skrevet. De er simpelthen så søde. Det er virkelig nogle pæne ord, siger han om sin nominering til undervisningsprisen.

Når Steffan taler om sin undervisning, er der ingen tvivl om, at han elsker det, han laver. Det fornemmes ikke kun i hans øjne eller måden, han taler på, men gennemsyrer også hans gestik og ansigtsudtryk. Engageret, nærværende. Han blev uddannet maskinmester i 2019 og arbejdede efter endt uddannelse i et rådgivende ingeniør firma. Men for to år siden trådte han ind i undervisningsverdenen, en rolle han allerede som studerende havde set sig selv i.

“Jeg kan ikke lære dem noget. De kan kun lære sig selv det”

For Steffan handler undervisning ikke om at hælde viden på de studerende, men om at tænde en nysgerrighed, der får dem til selv at opsøge svarene.

– Jeg kan ikke lære dem noget. De kan kun lære sig selv det, siger han og lader sætningen hænge et øjeblik.

Ved første øjekast kan hans svar lyde lidt skævt. Men jo mere man dykker ned i hans tilgang, desto tydeligere bliver det, hvorfor det giver mening.

Hans svar bunder i en filosofi, han har haft, siden han selv var studerende. Dengang fandt han hurtigt glæde i at hjælpe sine medstuderende – ikke ved at give dem svaret, men ved at lede dem i den rigtige retning.

– Hvis jeg kan engagere dem til at blive så nysgerrige, at de selv dykker ned i stoffet, så har jeg gjort mit arbejde.

Mens vi taler med ham, påpeger han, at John Dewey engang sagde learning by doing, og det kunne lige så godt være Steffans eget motto. Han tror ikke på, at man lærer ved bare at lytte. Derfor får han sine studerende ud i gruppearbejde, får dem til at diskutere, tænke og arbejde med stoffet på en måde, der giver mening for dem.

– Jeg kører aldrig noget, hvor jeg kun står og snakker. Der er altid en praktisk dimension. De læser noget, jeg præsenterer det kort, vi afklarer spørgsmål, og så skal de selv i gang.

For ham er det tydeligt, at læring bedst sker, når de studerende er aktive.

– Når de begynder at snakke sammen og udfordre hinanden, så sker der noget. Nogle gange bliver de uenige: én mener det er sådan, en anden noget andet. Og så spørger de mig. Men det bedste er, når jeg kan se lyset gå op for dem. Den dér ‘aha’-oplevelse, hvor de selv knækker koden. Det er det fedeste.

Ingen efterlades på perronen

Steffan ser det som sin opgave at møde de studerende der, hvor de er. Hvis én metode ikke virker, finder han en anden.

– Hvis de ikke forstår det på A-måden, så prøver jeg B- eller C-måden, siger han med et smil.

– Det vigtigste er, at de får en chance for at forstå stoffet.

Den fleksibilitet er en af de ting, der bliver fremhævet i de studerendes indstilling af ham til undervisningsprisen. De oplever en underviser, der tager sig tid til at forklare tingene på flere måder, så ingen bliver efterladt.

– Vi laver løbende evalueringer, og noget af det, der går igen, er, at de sætter pris på mit engagement. Jeg prøver at være nærværende, at vise, at jeg er der for dem.

Men engagement er ikke nok i sig selv. For Steffan handler det også om at udvikle undervisningen, så den passer til virkeligheden uden for klasselokalet.

Han arbejder med Flipped Learning – en metode, hvor de studerende ser undervisningsvideoer hjemmefra, så tiden i klasselokalet kan bruges på at arbejde med stoffet i praksis.

– Det gør, at vi hurtigere kan komme i gang med det vigtige. Jeg vil gerne udbrede det til flere fag, for jeg kan se, at det virker.

Og når han underviser i pumper, trækker han ikke kun på teori, men også på sin egen erfaring fra branchen.

– Jeg vil gerne vise dem, hvordan det, vi snakker om i undervisningen, faktisk ser ud og fungerer i praksis. Det er sådan, man skaber koblingen mellem teori og virkelighed.

Det største øjeblik i undervisningen

Når man spørger Steffan, hvad der driver ham som underviser, er svaret enkelt. Det handler om at se sine studerende forstå. Rigtigt forstå.

– Jamen det fedeste er jo, når man træder ind i et lokale, og man kan mærke energien. Når de netop diskuterer, reflekterer og prøver at finde løsninger. Og så – lige pludselig – får de den her ‘aha’-oplevelse.

Og så er der eksamen.

– Vi har jo eksaminer. Og når de sidder der og shiner igennem, så man bare kan sidde tilbage og tænke: Det er godt. Det er så fedt, siger han med et selvsikkert grin, mens han læner sig en smule tilbage i stolen.

To år som underviser – og allerede nomineret

Steffan er langt fra færdig med at udvikle sin undervisning. For ham er det en disciplin, der altid kan finpudses og forbedres. Han har trods alt kun undervist i to år og er allerede nomineret til undervisningsprisen – der er masser af tid til at bygge videre.

– Jeg har stadig masser af idéer til, hvordan vi kan gøre undervisningen endnu bedre. Jeg vil gerne udvide flipped learning til flere fag, og jeg arbejder på at gøre undervisningsmaterialet endnu mere tilgængeligt.

Men én ting vil han aldrig give slip på: nysgerrigheden.

– Det vigtigste er at bevare nysgerrigheden – både hos de studerende og hos sig selv. Hvis jeg stadig er nysgerrig og åben over for nye måder at undervise på, så bliver jeg ved med at udvikle mig. Og så kan jeg blive ved med at gøre undervisningen relevant.

Hans studerende har allerede lagt mærke til det, og med sin nominering til undervisningsprisen er det tydeligt, at han har ramt noget rigtigt. Men da vi spørger, hvad det vil betyde for ham at vinde – og hvordan det i så fald skal fejres – svarer han, at det er noget, han slet ikke vil spekulere på. Han vil langt hellere, som han selv ydmygt siger, lade sig positivt overraske.

– Jeg prøver at lade være med at tænke for meget på det. Hvis det sker, så sker det. Men jeg blev virkelig rørt, da jeg læste, hvad de havde skrevet. Det betyder meget.

Og lige præcis dér bliver det tydeligt, hvorfor han er en underviser, de studerende gerne vil hylde. For han brænder for dem – og for at de brænder for det, de lærer.

Kobbelgården 3 fortjener en chance for at rette op på problemerne

0
Kobbelgården 3 fortjener en chance for at rette op på problemerne

Det er utrolig ærgerligt, at Tilsynet vil trække deres godkendelse af Kobbelgården 3, fordi der i den sidste tid er lavet mange tiltag for at forbedre forholdene.

Men det er klart, at det har været en stor opgave at få forholdene gjort bedre, fordi der har virkelig været mange problemer i de sidste år. Selvom mange pårørende har været forbi Forvaltningen og klaget deres nød, har man ikke lyttet til dem. Desuden gik der alt for lang tid, efter at de første problemsager dukkede op, inden Forvaltningen virkelig gjorde noget ved det. Det gjorde det endnu sværere at rette det op.

Personalet på Kobbelgården har gjort en stor indsats for at vende udviklingen, men det har så ikke været nok.
Nu må vi så se, om Senior-og Socialudvalget vil anke afgørelsen, men uanset hvad, er det klart, at borgerne og de pårørende vil være urolige for fremtiden.

Men borgerne har jo heldigvis en lejekontrakt, så de kan ikke smides ud af deres lejligheder. De vil jo også være sikre på, at få den nødvendige pleje i hverdagen under en eller anden form, fordi den er jo fastsat af Myndighedsafdelingen, og det nuværende personale vil jo også kunne fortsætte.

Det største problem er, at der ikke kan flytte nye borgere ind i evt. tomme lejligheder, når der ikke er en godkendelse. På sigt vil det betyde, at de manglende huslejeindtægter vil betyde et underskud i regnskabet, Jeg håber så, at Kommunen vil dække dette, da det jo ikke er borgernes skyld, at det er gået så galt. De skal ikke undgælde med en huslejestigning for at dække underskuddet
Uanset om ankesagen ændrer Tilsynets afgørelse eller ej, er Udvalget nok nødt til at se på en evt. anden opdeling af borgerne i mindre enheder. Hvis Tilsynets afgørelse ikke ændres, er man også nødt til at kigge på en anden måde at organisere det på for at få godkendelsen tilbage.

Kurt Hansen

Formand for Pårørenderådet på Center Kobbelgården

Vi skal tage påbuddet fra Hybyhus meget alvorligt

0

Påbuddet fra Styrelsen for Patientsikkerhed vedrørende Hybyhus plejehjem har vakt stor opmærksomhed i Fredericia. Kirsten Hassing Nielsen, medlem af Senior- og Socialudvalget i Fredericia for Det Konservative Folkeparti understreger vigtigheden af at tage påbuddet meget alvorligt og så skal der rettes op.

– Jeg bliver rigtig ærgerlig over det. Og samtidig synes jeg jo også, at det er noget, vi skal tage meget alvorligt. Fordi det, det handler om, det er jo de sådan helt basale ting, altså sådan noget som medicinhåndtering, medicinudlevering, og det er jo en del af kerneopgaven på et plejehjem, så derfor skal man selvfølgelig tage det meget alvorligt. Og vi skal have kigget ind i, hvordan kan vi nu rette op på det her.

Når der kommer et påbud som dette, kan det skabe utryghed blandt pårørende og beboere, derfor kan Kirsten Hassing Nielsen også sagtens forstå bekymringerne:

– Det kan jeg virkelig godt forstå, at der er nogen, der kan blive bekymrede og få nogle reaktioner på baggrund af det her. Og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi får taget hånd om det her, at vi får fuldt op på det i udvalget. Og får nogle tilbagemeldinger på, hvordan er det, man sikrer, at vi får rettet op på det. Og hvordan sikrer man, at vi har en handleplan fremadrettet for, hvordan vi håndterer det her.

Når man ser på Hybyhus som én af kommunens institutioner, kan det give anledning til at overveje, om andre plejehjem i kommunen også kan have problemer. Kirsten Hassing Nielsen understreger dog, at det i øjeblikket er Hybyhus, der er i fokus:

– Vi får jo løbende rapporter fra de enkelte plejehjem, når der er tilsyn, men også når der har været besøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Og nu er det lige Hybyhus, der nu har fået et påbud, og så er det det, som jeg fokuserer på.

Når det kommer til årsagen til problemer som disse, antager Kirsten Hassing Nielsen, at travlhed kan være en medvirkende faktor:

– Jeg vil sige til medarbejderne generelt, så gør de et kæmpe stykke arbejde, og de brænder jo for at gøre det bedste, de kan for de ældre. Det man kan gøre, det er at rette lidt opmærksomhed på. Få nu lige styr på de ting, der er, så det er en god historie næste gang Styrelsen for Patientsikkerhed kommer.

Hun tilføjer, at det ikke er et spørgsmål om medarbejdernes vilje, men snarere om at sikre de rette arbejdsvilkår og den nødvendige kompetenceudvikling:

– Så det kan sagtens medvirke til, at arbejdspresset er for stort, og jeg ved, at det er stort rigtig mange steder. Men så er det, at vi må få forelagt, hvor er det henne, at bemandingen ikke er god nok, og så må vi jo tage politisk stilling til det, vi skal også sørge for, at sygefraværet kommer ned.

Når det kommer til løsningen, er Kirsten Hassing Nielsen optaget af at sikre bedre arbejdsmiljøer og kompetenceudvikling for medarbejderne:

– Jeg har haft meget fokus på, hvordan kan vi investere noget mere i kompetenceudvikling for medarbejderne? Og hvordan kan vi skabe mere frihed i den daglige opgaveløsning, så medarbejderne føler, at de har tid til deres kerneopgave?

Kirsten Hassing Nielsen afslutter med at understrege, at det ikke handler om at finde skyld, men om at finde løsninger og sikre bedre forhold fremadrettet:

– Vi skal tage godt hånd om det. Og sikre, at der bliver lagt en ordentlig plan for, hvordan vi så kommer i mål med det. Og hvordan, at vi får arbejdet godt med det fremadrettet.

Denne sag har sat fokus på de udfordringer, som plejehjemmene står overfor, og Kirsten Hassing Nielsen understreger, at det er afgørende at reagere hurtigt og effektivt for at sikre, at vores ældre borgere får den pleje og opmærksomhed, de har ret til.

Læs også:

“Påbud er alvorligt, men vi gør alt for at sikre tryghed”

0

Styrelsen for Patientsikkerhed har givet et påbud til Hybyhus plejehjem på grund af mangler i medicinhåndtering, journalføring og den sygeplejefaglige indsats. I et interview udtrykker Louis Lindholm fra Venstre, at påbuddet er alvorligt, men understreger, at der er igangværende opfølgning på problemerne. Han opfordrer både medarbejdere og pårørende til at have tillid til, at der bliver taget hånd om situationen og at kvaliteten på plejehjemmene vil blive rettet op.

– Et påbud er meget alvorligt, og det skal vi selvfølgelig reagere på og gøre noget ved så hurtigt som muligt, indleder Lindholm. – Vi blev orienteret om problemerne allerede i januar, og det er klart, at der er blevet fundet nogle fejl på medicinhåndteringen, journalføringen og den sygeplejefaglige del. Men man er i gang med at rette op på disse problemer, indleder Louis Lindholm og understreger, at det er en trist situation, og han kan ikke undgå at blive berørt, når det handler om ældre medborgere.

– Jeg bliver ked af det og trist over, at vi står her i dag, for vi skal sikre, at der er god og sikker pleje til de ældre. Jeg vil have en forventning, som pårørende, at plejehjemmene lever op til de krav, vi stiller, siger han.

Selvom Louis Lindholm forstår, at påbuddet kan skabe bekymring blandt pårørende og beboere på plejehjemmene, understreger han, at det er vigtigt at have kontrol og systemer på plads.

– Jeg vil sige til pårørende og beboere, at de ikke skal være utrygge, for der er kontrol og systemer på plads. Men der sker nogle svigt en gang imellem, som ikke må finde sted. Jeg er glad for, at Styrelsen for Patientsikkerhed kigger forbi og tjekker, om vi gør det, som vi reelt skal. Det er vigtigt for trygheden, både for borgerne og de pårørende, siger han.

Louis Lindholm er dog optimistisk og ser ikke nogen generel tendens til problemer på plejehjemmene.

– Jeg ser ikke, at der er en trend. Det går heldigvis lang tid imellem, at der kommer påbud, og jeg håber ikke, der er et generelt problem, forklarer han. Han mener også, at der er et godt samarbejde og en åben dialog mellem ledelse og medarbejdere, som gør, at man hurtigt kan rette op på eventuelle fejl.

Når det kommer til de medarbejdere, der måske føler bekymring over situationen, opfordrer Lindholm dem til at fortsætte deres arbejde med den samme dedikation, men samtidig være opmærksomme på de områder, der kan forbedres.

– Jeg vil sige til medarbejderne, at de gør et kæmpe stykke arbejde og brænder for at gøre det bedste for de ældre. Men vi skal hele tiden være opmærksomme på de områder, der skal rettes op på. Det er vigtigt, at vi får styr på de ting, så vi kan give en god historie, næste gang Styrelsen for Patientsikkerhed kommer. De kommer igen, og vi skal sikre, at vi er klar, siger han afslutningsvist.

Louis Lindholm understreger, at både ledelsen og medarbejderne er engagerede i at løse de problemer, der er blevet peget på, og at der er stor opbakning til at sikre ordentlig pleje og tryghed for borgerne på kommunens plejehjem.

Se og hør hele indslaget her

Læs også

De frivillige kræfter bag F’ernes kunstgræsbane

0
De frivillige kræfter bag F’ernes kunstgræsbane

De er de usynlige helte, men de gør et stort stykke arbejde. The Green Team, som de kaldes, står for vedligeholdelse og pleje af Fredericia fF’s kunstgæsbane.

På Fredericia fF’s kunstgræsbane er der altid liv. Spillere dribler, afleverer og skyder mod mål, mens foden konstant presser det sorte granulat ned mellem de kunstige græsstrå. Men få tænker over, hvem der sørger for, at banen forbliver spilleklar uge efter uge.

Det gør The Green Team – en gruppe frivillige, som hver uge holder kunstgræsbanen ved lige. Med deres faste rutiner sørger de for, at granulatet fordeles korrekt, at målene står, hvor de skal, og at lysene ikke brænder hele natten. Manden i spidsen er Frank Jensen, der koordinerer indsatsen med tre faste teams. I dag er det Alex Vestergaard og Mogens Hansen, der har taget tørnen.

Bag kunstgræsbanens overflade gemmer der sig et omfattende arbejde. Traktoren ruller langsomt hen over banen, mens riven bagpå løsner granulatet. Det hele handler om at bevare kvaliteten.

– Vi kører over banen en gang om ugen. Når spillerne træder på den, bliver granulatet trykket ned, og det skal løsnes igen, så græsstråene ikke ligger fladt, forklarer Frank Jensen.

Men det er ikke nok bare at rive. Banen kræver også regelmæssig påfyldning af granulat.

– Vi fylder ekstra granulat på cirka hver tredje uge. Det er nødvendigt, for ellers bliver banen for hård, og bolden ruller ikke ordentligt, siger han.

Det er en opgave, der ikke altid bliver lagt mærke til – medmindre den ikke bliver gjort.

– Folk tænker ikke over det, når det virker, men de kan godt mærke, hvis vi ikke har været der. Så bliver underlaget anderledes, tilføjer han.

Kunstgræsbanen i Fredericia har eksisteret siden november 2013. Den har set mange timers fodbold, og selvom den stadig holder, er den efterhånden ved at være slidt.

– Den har 12 år på bagen, og vi har passet godt på den, men det er ved at være tid til en udskiftning. Normalt siger man, at de kan holde omkring 10-12 år, så vi er faktisk gået lidt over tiden, forklarer Frank.

Der er dog en udfordring.

– EU har forbudt brugen af det granulat, vi anvender nu. Efter 2031 må vi ikke længere bruge det, så hvis vi skal have en ny bane, skal det ske inden da, siger han.

Traktoren, riven og en logbog

Mogens Hansen (tv) og Alex Vestergaard tropper troligt op og passer deres tjans i The Green Team.

På kunstgræsbanen holder Alex Vestergaard og Mogens Hansen en pause. Traktoren bliver slukket, og en cigaret bliver tændt. De griner lidt over, hvor mange år de egentlig har været en del af Fredericia fF

– Jeg har været i klubben siden 1974, fortæller Mogens Hansen.

Alex nikker og tilføjer:

– Jeg var med til Kræmmermarkedet og Kunden i Centrum, inden jeg kom med her. Det hele hænger jo sammen. Når man ikke spiller fodbold mere, må man finde noget andet at lave, siger han.

Alex husker, hvordan han blev lokket med:

– Jeg havde egentlig ikke tid dengang. Jeg var både med i politik og fagforening, men så en dag fik jeg alligevel en opringning, og så røg jeg med herned, siger han.

Det har han ikke fortrudt.

– Vi mødes her hver tredje uge og passer banen. Mogens kører traktoren, og jeg flytter målene – selvom folk egentlig burde sætte dem på plads selv, griner Alex.

Der er en vis stolthed i arbejdet, for det handler ikke bare om at vedligeholde en fodboldbane, men om at sikre, at spillere i alle aldre har et ordentligt sted at træne og udvikle sig.

– Det er jo os, der sørger for, at banen er i orden. Hvis ikke vi gjorde det, ville den hurtigt forfalde, siger Mogens.

Og selvom arbejdet bliver taget seriøst og udføres med en følelse af ansvar, er der altid plads til hyggelige stunder, gode grin og en afslappet snak over en kop kaffe.

– Vi mødes også hver fredag fra 11 til 12 i klubhuset. Så får vi en kop kaffe – og for nogle en bajer – og snakker om, hvordan ugen er gået, fortæller Alex.

Fodboldspillere gider ikke græs længere

En af de ting, Mogens og Alex har bemærket over årene, er, hvordan fodboldspillere har ændret sig.

– Folk gider jo ikke længere spille på græs, siger Mogens med et grin.

Alex nikker.

– Det er ikke engang noget, man tænker over længere. I gamle dage spillede man altid på græs, men nu er det kunstgræs året rundt, siger han.

Det betyder også, at vedligeholdelsen af banen er vigtigere end nogensinde.

– Hvis ikke vi passede den, ville den være ubrugelig ret hurtigt. Spillerne slider på den hver dag, og vi har et ansvar for at holde den i god stand, siger Mogens.

De er dog enige om, at selvom arbejdet er nødvendigt, så er det også hyggeligt.

– Vi gør det jo ikke kun for andres skyld. Det er rart at have noget at lave, og vi har det godt sammen. Det er også en del af at være en klub, slutter Alex.

Når traktoren igen starter, og de sidste granulatstykker fordeles jævnt på banen, er det et bevis på, at The Green Team endnu engang har gjort deres arbejde. Spillerne kommer og går, men de frivillige i Fredericia fF bliver – og uden dem ville der ikke være nogen bane at spille på

Vi må tage påbuddene meget alvorligt

0

I kølvandet på Styrelsen for Patientsikkerheds påbud til Hybyhus plejehjem, Fredericia Kommune, understreger Susanne Eilersen, medlem af Senior- og Socialudvalget for Dansk Folkeparti, at påbuddet ikke bør tages let på, og at det er vigtigt at gribe ind hurtigt for at beskytte de sårbare borgere.

– Vi skal tage påbuddet utrolig alvorligt, siger Eilersen. – Det er jo ikke for sjovt, at de sender et påbud om, at tingene ikke er, som de skal være i henhold til de retningslinjer, de har. Det er jo også derfor, vi har tilsynet. Det er en instans, der skal sikre, at vi gør tingene ordentligt. Når der kommer et påbud, skal vi tage det utrolig alvorligt.

Hun påpeger samtidig, at et påbud som dette altid bør tages alvorligt, da det handler om borgernes velfærd og pleje. Hun erkender dog, at situationen kan skabe usikkerhed for både pårørende og medarbejdere: – Det kan jeg da sagtens forstå. Hvis jeg havde en pårørende på et af de steder, der får et påbud, ville jeg også være bekymret for, om min pårørende får den rigtige pleje og medicin, eller hvad der ellers måtte være i påbuddet. Det ville naturligvis skabe usikkerhed.

Susanne Eilersen tilføjer, at kommunens politikere nu skal tage ansvar for at løse situationen. – Vi skal tage det rigtig alvorligt, og vi skal bede forvaltningen om at give os en grundig redegørelse til næste udvalgsmøde. Vi skal sørge for, at der bliver rettet op på situationen.

Susanne Eilersen anerkender de udfordringer, som mange medarbejdere på plejehjemmene står overfor. – Jeg er helt sikker på, at vi har utrolig mange dygtige medarbejdere, der går på arbejde hver dag og gør det bedste, de kan. Men der kan være situationer, hvor der er meget sygefravær, og så er der mange vikarer. Når man har mange afløsere, kender de ikke den daglige trummerum, og det kan medføre fejl, siger hun og tilføjer, at det er nødvendigt at kigge på bemandingen og arbejdsforholdene.

Se og hør hele interviewet her

Fredericiansk havnedirektør bliver næstformand

0
Fredericiansk havnedirektør bliver næstformand

Bestyrelsen i Danske Havne har netop konstitueret sig på ny, og vi ønsker et stort tillykke til den nye bestyrelsesformand, Thomas Elm Kampmann, havnedirektør for Køge Havn, samt til Rune D. Rasmussen, som nu indtræder som næstformand.

Rune D. Rasmussen, der er en del af virksomheden ADP, ser frem til at støtte op om de danske havnes markedsmuligheder i et internationalt perspektiv. Han understreger, at i en tid, der kræver stor fleksibilitet og omstilling, vil fokus være på forretningsudvikling, markedsmuligheder og tæt kontakt til det politiske system – alle principper, der også kendetegner Danske Havne og ADP’s daglige drift.

Læs også

FC Fredericia forlænger med assistenttræner

FC Fredericia forlænger med assistenttræner

0
Klubben har forlænget aftalen med den tidligere anfører og nuværende assistenttræner, så Christian Ege er på kontrakt frem til 30. juni 2028. Dermed fastholder...