Kræver uvildig granskning af familieområdet i Fredericia – »Vores tålmodighed er brugt op«

0
Kræver uvildig granskning af familieområdet i Fredericia – »Vores tålmodighed er brugt op«

POLITIK. Mandag kom nyheden om, at Fredericia Kommunes familieafdeling står til et merforbrug på hele 24 millioner kroner alene i år. Det er dobbelt så meget som det allerede store beløb, der blev meldt ud i juni, og når man lægger næste års forventede ekstraudgifter oveni, er man tæt på en regning på 50 millioner kroner. For Susanne Eilersen, 2. viceborgmester og medlem af Dansk Folkeparti, er det ikke længere nok at se til fra byrådssalen. Hun kræver en uvildig undersøgelse af hele området – og hun mener, den skulle være kommet for længst.

»Vi kan ikke bare blive ved med at poste penge i det her område uden at få en ordentlig forklaring. Der er brug for en tilbundsgående undersøgelse udefra,« siger Susanne Eilersen med fast stemme. Hun minder om, at Dansk Folkeparti allerede tilbage i 2019 foreslog netop en uvildig granskning af familieområdet. Dengang blev det ifølge hende reduceret til, hvad hun betegner som »en lille forkølet mini-undersøgelse«, hvor forvaltningen selv udvalgte tre sager, som blev gennemgået, hvorefter sagen blev afsluttet uden videre handling. »Dengang blev vores bekymringer i partiet fejet af bordet. Men vores tålmodighed er brugt op nu. Vi kan åbenbart ikke klare det selv,« siger hun.

Selv om Eilersen ikke har sæde i Børne- og Skoleudvalget, er hun ikke i tvivl om, at udviklingen er et mønster, der har gentaget sig alt for længe. Hun har på økonomiudvalgsmøderne år efter år været vidne til, at tillægsbevillinger til familieområdet er blevet vedtaget, uden at der fulgte konkrete løsninger med. »Vi har stået ret alene med kravet om at kigge forvaltningen over skulderen. Det har ikke altid været politisk vilje til det. Men jeg synes, der er begyndt at være andre takter nu,« siger hun og understreger, at hun forventer, at forvaltningen også selv tager initiativ. »Jeg håber, de selv vil række ud og sige, hvad de har brug for, så vi kan hjælpe dem til at få det her til at køre.«

For hende er det ikke et tegn på svaghed, hvis en forvaltning må søge hjælp udenfor murene. Tværtimod. »Det er langt værre, hvis man ikke vil tage imod hjælp og bare fortsætter som hidtil. Det her har stået på år efter år. Hver budgetopfølgning viser, at underskuddet bliver større. Vi har brug for nogen, der kan give os værktøjer til at få afdelingen op at stå,« siger hun og lader forstå, at det handler om mere end blot regneark – det handler om at få genetableret tilliden til en afdeling, der håndterer nogle af kommunens mest sårbare børn og familier.

Hun ser ikke kun et regnskabstal, når hun kigger på de voksende udgifter. For Susanne Eilersen er der både et økonomisk og et menneskeligt argument for at handle hurtigt. Ifølge hende er der et presserende behov for at styrke arbejdsmiljøet i familieafdelingen, så medarbejderne kan holde til opgaven – og samtidig sikre, at udsatte familier får hjælp, mens den stadig kan gøre en forskel. »Ellers ender det med tvangsfjernelser, og vi har set alt for mange af dem,« siger hun og lægger vægt på, at både børn og forældre betaler prisen, når hjælpen kommer for sent.

Når ansvaret skal placeres, er Eilersen klar i sin opdeling. Politikerne fastlægger de økonomiske rammer, mens forvaltningen skal sikre, at opgaverne kan løses inden for dem. »Vi er lægfolk og læner os op ad forvaltningens viden. Men hvis de ikke kan få økonomien til at hænge sammen, så må de bede om, at der kommer nogen og kigger dem i kortene,« siger hun og understreger, at der ud over økonomien er tale om en mangeårig kultur i afdelingen, der kræver et opgør.

Hun advarer om, at regningen for merforbruget kan komme til at lande hos andre dele af velfærden. »I første omgang skal pengene findes indenfor eget udvalg, men med de beløb, vi taler om, kan det kun gå ud over andre store velfærdsområder som skoler og daginstitutioner. Det er helt forfærdeligt, hvis vi skal spare yderligere på folkeskolen, som i forvejen kæmper med udfordringer,« siger hun og gør det klart, at det er et scenarie, hun helst vil undgå.

Når hun skal pege på, hvad der er galt, vil hun ikke udelukke, at området tidligere har været underfinansieret. Men hendes kritik retter sig først og fremmest mod måden, indsatsen er skruet sammen på. »Vi bruger pengene forkert. Vi sætter ikke tidligt nok ind over for udfordrede familier, og så ender vi med dyre tvangsfjernelser. Det er både en økonomisk og en menneskelig katastrofe. Vi burde investere i familierne fra starten, så børnene kan blive i deres hjem,« siger hun og tilføjer, at det både ville være billigere for kommunen og bedre for børnene.

Eilersen peger på, at Fredericia Kommune tidligere har haft konkrete tilbud, som efter hendes opfattelse både gav bedre resultater og var billigere i drift. Hun fremhæver et nu nedlagt børnehus, hvor udsatte børn kunne komme et par gange om ugen, spise aftensmad, få hjælp til lektier og tage et bad, mens forældrene fik et tiltrængt pusterum. »Det var både bedre for børnene og billigere for kommunen. Sådan nogle løsninger burde vi have flere af,« siger hun og understreger, at sådanne lavpraktiske indsatser kan være med til at stabilisere familier, inden problemerne vokser sig så store, at anbringelser bliver eneste udvej.

Bekymringen for udviklingen er tydelig, når samtalen falder på tvangsfjernelser. Hun mener, at Fredericia gennem de seneste år har set en stigning, der bør give anledning til selvransagelse. »Jeg synes, vi tvangsfjerner for mange. Jeg håber, vi kan knække kurven ved at tage fat tidligere,« siger hun og peger på, at forebyggende indsatser ikke blot kan spare kommunen for store udgifter, men også kan give børnene en bedre chance for at klare sig i livet.

Hvordan det aktuelle budget pres skal håndteres, tør hun endnu ikke spå om. »Jeg håber ikke, vi skal åbne budgettet for 2025, men jeg kan ikke afvise, at 2026 kommer til at se anderledes ud end det, vi lagde op til sidste år,« siger hun. Hun gør det samtidig klart, at det ikke er nok blot at skrue på de økonomiske knapper fra år til år.

For Susanne Eilersen er budskabet utvetydigt. Der skal ikke blot findes flere penge til et område, der år efter år overskrider budgettet. Der skal findes løsninger, der kan holde i længden – og ifølge hende kan Fredericia ikke vente længere. »Vi skal handle nu,« siger hun.

Fredericia står med millionubalance på socialområdet – eksterne botilbud presser budgettet

0
Fredericia står med millionubalance på socialområdet – eksterne botilbud presser budgettet

POLITIK. Når Fredericia Kommune ser frem mod budgetperioden 2026 til 2029, tegner der sig et billede af et socialområde under pres. Udvalget blev tirsdag orienteret om en kendt ubalance på det specialiserede voksenområde, hvor udgifterne til eksterne botilbud forventes at overstige det nuværende budget med fire millioner kroner årligt fra 2026 og frem.

Bag tallet gemmer sig både et stigende antal borgere med behov for længerevarende ophold og en højere pris for den enkelte plads. Ifølge forvaltningens vurdering skyldes prisstigningerne ikke alene generelt højere omkostninger, men også en øget kompleksitet i borgernes funktionsnedsættelser. Det betyder, at flere kræver mere specialiserede og dermed dyrere botilbudspladser.

»Vi ser ind i en udvikling, hvor både mængden af borgere og behovet for komplekse løsninger stiger. Det afspejles direkte i budgettallene« fremgår det af bilaget til sagen.

Fra merforbrug til strukturel udfordring

Allerede ved anden budgetopfølgning for 2025 stod det klart, at udgifterne til eksterne botilbud lå over det forventede. Opgørelsen viste et merforbrug på 1,7 millioner kroner ved årets slutning. I tallet lå både kendte borgere og prognoser for nye sager, som var identificeret på børne- og familieområdet, hvor unge forventes at få behov for botilbud i løbet af 2025.

Fordi mange af disse forløb først får fuld økonomisk effekt fra 2026, har forvaltningen hen over sommeren regnet på helårseffekten. Resultatet er et skøn om en ubalance på fire millioner kroner om året – et tal, der ifølge prognosen vil gentage sig i hele budgetperioden 2026 til 2029 .

Korrigerede prognoser – og et blik frem

I arbejdet med tallene er der korrigeret for borgere, som oprindeligt indgik i prognosen for 2025, men som alligevel først får brug for et tilbud i 2026. Forvaltningen anvender gennemsnitspriser for de enkelte lovparagraffer, og skønnet omfatter både kendte borgere og forventede nye sager.

Den økonomiske belastning bliver delvist opvejet af den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager, som forventes at give kommunen en indtægt på omkring 600.000 kroner. Men selv med refusionen vil der være en markant ubalance, der skal håndteres i budgetarbejdet.

Politiske muligheder i spil

På mødet blev udvalget også orienteret om, at der i forbindelse med budgetlægningen kan blive fremsat forslag, der ændrer serviceniveauet, justerer huslejeniveauer eller medfører afledte anlægsudgifter. Det gælder blandt andet i forbindelse med renovering og omdannelse af Kobbelgården 3, et projekt der kan få betydning for handicapområdet.

Senior- og Socialudvalget skal nu beslutte, hvordan ubalancen håndteres i det videre arbejde med budgettet for 2026 til 2029. Uanset den endelige løsning står det klart, at eksterne botilbud er en økonomisk nøgleudfordring for Fredericia i de kommende år.

Mandag morgen summede Fredericia Gymnasium af nye navne, grin og gode råd

0
Mandag morgen summede Fredericia Gymnasium af nye navne, grin og gode råd

UDDANNELSE. På Fredericia Gymnasium på Nørrebrogade var mandag morgen den 11. august 2025 alt andet end en stille opstart efter sommerferien. Det var dagen, hvor nye HF- og STX-elever for første gang trådte ind på skolens område som en del af fællesskabet, og hvor de gamle elever vendte tilbage til velkendte gange, venner og rutiner.

Denne sensommermorgen summede gården af stemmer, grin og let nervøse blikke. Nogle stod i små grupper og forsøgte at få øje på kommende klassekammerater, andre faldt straks ind i kram og latter med folk, de kendte fra folkeskolen eller efterskolen.

»Både spændt og glad,« siger rektor Jørgen Lassen om stemningen, der altid præger årets første skoledag. »Der er jo længe gået tanker på, hvad skal jeg bagefter, kan jeg komme ind, hvem skal jeg i klasse med. I dag bliver alle de spændinger udløst, og så begynder det hele for alvor.«

De nye elever blev mødt med en bevidst tilrettelagt velkomst, der skal sikre, at de hurtigt føler sig hjemme. Dagen begyndte med en rundvisning, der førte dem gennem skolens mange elevdrevne foreninger – fra festudvalg og filmklub til fodboldhold. Ruten sluttede i fællessalen, hvor hver enkelt elev trykkede hånd med rektoren. »Det er en tradition, jeg har overtaget, og det betyder meget at møde hinanden personligt,« fortæller Lassen.

Herefter ventede ryste-sammen-aktiviteter, lege og en quiz, der skulle runde dagen af med smil og fælles oplevelser.

I år er der startet 90 HF-elever og 180 STX-elever, fordelt på ni klasser, alle fyldt til bristepunktet med 30 elever i hver. »Det er 30 flere elever i alt end sidste år. Det er et fantastisk udgangspunkt,« siger rektoren.

På Fredericia Gymnasium handler skolestarten ikke kun om det sociale. Der er klare strukturer for at skabe både faglig fordybelse og stærke fællesskaber. Eleverne har faste pladser til frokost, må ikke opholde sig i klasselokalet i pauserne, og både mobiler og computere indgår i en fast politik.

»Vi låser klasselokalerne i pausen, så alle er nødt til at gå ud i fællesområderne. Det gør, at de møder hinanden på kryds og tværs. Når man kommer tilbage, starter vi altid med lukkede computerlåg og fælles fokus,« forklarer Lassen. Mobiltelefonerne afleveres i et »mobilhotel«, så opmærksomheden er rettet mod undervisningen og hinanden.

Denne tilgang er blevet forfinet gennem de tre år, Jørgen Lassen har været rektor. Mange nye elever kender lignende mobilpolitikker fra tidligere skolegang, men kombinationen af struktur og tydelige forventninger er for flere en ny oplevelse.

»Nu er de en del af Fredericia Gymnasium, og det betyder, at de også har et ansvar for, at det er et godt sted at være. De skal have lyst til at være sammen, og de skal forstå, at de er kommet for at lære noget, der kan bruges videre i livet,« siger han.

For rektoren er første skoledag lige så vigtig som dimissionen. »Vi har forberedt det her siden sidste skoledag i juni. Når alle elever er tilbage, giver det hele mening.«

Til de nye elever har han et råd, der stikker dybere end skemaer og afleveringer. »Tænk over, hvad du kan give, i stedet for hvad du kan få. Og husk, du behøver ikke være 100-meter-mester den første dag.«

Selvom meget er genkendeligt, bliver skoleåret 2025/2026 alt andet end en gentagelse. Fredericia Gymnasium skal blandt andet arbejde med at integrere AI i undervisningen, styrke bæredygtighed på tværs af fag og deltage i det regionale projekt »Fredericia Uddanner Sammen«, der har fået flere millioner kroner i støtte.

»Vi skal involvere eleverne mere i undervisningen. Det er en del af projektet, og det bliver spændende at se, hvordan det kan udvikle vores skole,« siger Lassen, inden han tilføjer med et smil, at det mest spændende altid er mødet med de nye elever. »Når vi tænker, nu kører det, så kommer der nye elever, og vi starter forfra. Det er hele meningen med vores arbejde.«

Fredericia fastholder lavt niveau af magtanvendelser – men registrerer også fejlgreb

0
Fredericia fastholder lavt niveau af magtanvendelser – men registrerer også fejlgreb

ÆLDRE. Når medarbejdere i Fredericia Kommunes plejeboliger og botilbud står i en presset situation, kan de i sjældne tilfælde blive nødt til at bruge magt over for en borger. Det sker kun, når alle andre muligheder er udtømt, og altid med lovgivningens stramme rammer som pejlemærke.

En status, der tirsdag blev forelagt Senior- og Socialudvalget, viser, at omfanget af magtanvendelser i 2024 ligger på niveau med de foregående år. På voksen-handicapområdet er der indberettet 28 akutte magtanvendelser, mens seniorområdet står for 36.

»Magtanvendelser må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. De skal bruges så skånsomt og kortvarigt som muligt og altid med størst mulig hensyntagen til borgeren« lyder vurderingen fra kommunens forvaltning.

Stramme regler og få forhåndsgodkendelser

Lovgivningen på området findes i servicelovens paragraffer 123 til 136 f og fastslår både, hvilke typer magtanvendelse der er lovlige, og under hvilke betingelser de må anvendes. Hvis en borger er i stand til at give samtykke til et indgreb, er der ikke tale om magtanvendelse. Modsat er der tale om magt, hvis borgeren ikke kan give samtykke eller direkte modsætter sig.

Visse indgreb kræver en forhåndsgodkendelse fra kommunen. På voksen-handicapområdet gælder det for eksempel stofseler, tryghedsskabende velfærdsteknologi og gentagen kortvarig fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne. På seniorområdet er reglerne en smule mere lempelige, især i arbejdet med borgere med demens, hvor visse tryghedsskabende teknologier ikke kræver godkendelse på forhånd.

I 2024 har Fredericia givet blot fire forhåndsgodkendelser på voksen-handicapområdet, heraf tre til velfærdsteknologi i form af døralarmer og kaldealarm, og én til brug af stofsele. På seniorområdet er der kun givet én forhåndsgodkendelse til en særlig døråbner.

Uden lovhjemmel – men stadig registreret

Otte af indgrebene på voksen-handicapområdet og tre på seniorområdet er blevet vurderet til at være uden lovhjemmel. Det betyder, at personalet har grebet ind i en situation, hvor betingelserne for magtanvendelse ikke var opfyldt. Halvdelen af disse hændelser er sket i kommunens egne tilbud, mens den anden halvdel er sket i eksterne.

Ofte er baggrunden en akut situation, hvor en borger har været udadreagerende, og hvor medarbejderne har følt sig nødsaget til at handle for at beskytte både borgeren selv og andre. Selvom indgrebet i de tilfælde ikke lever op til lovens krav, bliver det registreret og vurderet af kommunens myndighedsafdeling, som kan tage stilling til, om borgerens tilbud skal ændres.

Seniorområdet ser en mindre stigning

På seniorområdet er antallet af akutte magtanvendelser steget en smule fra 32 sidste år til 36 i år. De fleste handler om kortvarig fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne. Udvalget blev orienteret om, at stigningen blandt andet kan skyldes en øget bevidsthed blandt medarbejderne om at registrere hændelserne.

Når der indberettes en magtanvendelse, tilbydes medarbejderne pædagogisk sparring og vejledning fra kommunens demensteam. Teamet underviser også to gange årligt i reglerne, og siden sommer har undervisningen haft ekstra fokus på de nye regler, der trådte i kraft 1. juli.

Flytninger uden samtykke

En særlig kategori er flytninger af borgere, der ikke kan give informeret samtykke, men som heller ikke modsætter sig. I 2024 er seks borgere blevet flyttet under de vilkår. Antallet varierer fra år til år, og afgørelsen træffes på baggrund af en konkret vurdering, ofte i forbindelse med demenssygdom.

Sidste udvej i praksis

Selv om tallene kan se små ud, er de ikke udtryk for rutine. Hver enkelt sag afspejler et øjeblik, hvor det pædagogiske eller plejefaglige arbejde ikke har været nok, og hvor personalet har måttet træffe en vanskelig beslutning.

Forvaltningens vurdering er klar. Magtanvendelse skal altid være den sidste udvej. Den skal ske så nænsomt og kortvarigt som muligt og med respekt for den enkeltes værdighed.

Afsked, uenighed og store beslutninger prægede byrådsmødet i Middelfart

0
Afsked, uenighed og store beslutninger prægede byrådsmødet i Middelfart

POLITIK. Byrådssalen var fyldt denne mandag efter sommerferien, og allerede ved mødets åbning kunne borgmesteren glæde sig over det store fremmøde blandt tilhørerne. Den politiske sæson blev skudt i gang med en række sager, der spændte fra afskedstaler til principielle diskussioner om lovmedholdelighed og ytringsfrihed i skolerne.

Første sag på dagsordenen satte et følelsesladet punktum for et ungt byrådsmedlems tid i Middelfart Kommunes øverste politiske organ. Anna Poulsen Brun (SF) havde anmodet om at udtræde af byrådet med virkning fra 12. august. Begrundelsen var klar – hun skal begynde på en uddannelse i København og flytter derfor fra kommunen.

Formalia blev hurtigt overstået, men borgmesteren valgte at bruge anledningen til en varm og personlig afsked. Han tegnede et portræt af et medlem, der ikke havde brugt ordet for ordets skyld, men som tog det, når det virkelig betød noget.

»Du har siddet i det her byråd med et hjerte, som banker for fællesskab, udvikling og retfærdighed,« sagde han og beskrev, hvordan Anna havde været en skarp og visionær stemme i arbejdet med omdannelsen af Falstersvejkvarteret. Han fremhævede også hendes sans for tempo, modet til at gå nye veje og hendes blik for at bevare kant og vildskab i udviklingsprojekterne.

Der var også plads til humor. Borgmesteren bemærkede, at da Anna trådte ind, var hun en af landets yngste byrådsmedlemmer, og at hendes afgang nu ville hæve gennemsnitsalderen betragteligt – ikke mindst ved drøftelser om ungekultur og sociale medier, hvor hun ofte havde bidraget med uvurderlige perspektiver.

Anna Poulsen Brun svarede med få, men tydelige ord, der rummede både taknemmelighed og et glimt i øjet:
»Tak for at have gjort det til fire både spændende, interessante og sjove år, samtidig enormt hårde, lærerige og meget givende år. Det har været et stort privilegie at være her.«

Hun overlader nu pladsen til stedfortræderen Morten K. Thomsen, der indtræder i byrådet fra 12. august.

Punktet om omkonstituering i Socialdemokratiets byrådsgruppe gav anledning til både takkeord og et skifte på centrale poster. Efter otte år som formand for skoleudvalget overlod Jens Bakker Mogensen (S) posten til John Kruse og indtrådte i stedet i beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget.

I sin afskedstale fra skoleområdet rettede Jens en lang række taksigelser. Han fremhævede lærere, pædagoger, øvrigt skolepersonale, skoleledere, forældrebestyrelser og forvaltning for deres engagement og samarbejde. Han beskrev årene som formand som både givende og krævende, og forklarede, at beslutningen om at skifte udvalg var resultatet af længere tids overvejelser om at prioritere familieliv og arbejdsliv.

Venstres Anders Møllegaard kvitterede med at bemærke, at partiet tidligere havde haft spørgsmål til kabalen om næstformandsposter, men understregede, at man bakkede op om den fremlagte omrokering.

Herefter fulgte en række sager, som blev hurtigt behandlet og godkendt.

Revisionsberetningen for regnskab 2024 blev enstemmigt godkendt. Revisionen havde ingen kritiske bemærkninger, hvilket borgmesteren kaldte »betryggende«.

Budgettet for Trekantbrand 2026 blev også godkendt. Her blev det oplyst, at en stigning i driftsudgifterne på 770.000 kroner skyldes, at brandslukningen er overgået til kommunal drift, efter at udbud til private leverandører havde resulteret i højere priser. Middelfart Kommunes andel af driftsbudgettet er 13 mio. kr.

Endelig vedtog byrådet vedtægterne for KFUM’s Sociale Arbejde som boligorganisation. Den nye organisation kan fremover drive såkaldte skæve boliger for hjemløse og udsatte. Hovedsædet ligger i Strib, men der er ingen aktuelle planer om at opføre boliger i Middelfart Kommune.

Skarp debat om ansvar i sagen om tidlig SFO

Aftenens mest ophedede punkt opstod, da byrådet behandlede Enhedslistens forslag om at placere ansvar i sagen om den ulovlige obligatoriske tidlige SFO.

Lasse Schmücker (Ø) lagde ud med en lang og skarp tale, hvor han understregede, at sagen rakte langt ud over spørgsmålet om SFO-ordningen.

»Det handler om noget meget større end tidligere SFO. Det handler om selve grundlaget for vores arbejde,« sagde han og anklagede den politiske top for at have fastholdt en ulovlig praksis, selv efter at problemet var kendt.

Han opfordrede til, at byrådet tog stilling til borgmesterens og kommunaldirektørens ansvar, og han gjorde det klart, at det ikke handlede om personer, men om princippet om, at loven gælder for alle.

Flere partier tilsluttede sig forslaget. Jonas René Jensen (Danmarksdemokraterne) fastslog, at ansvaret følger funktionen:

»Når den øverste politiske og administrative ledelse har haft kendskab til sagens alvor uden at gribe ind rettidigt, så er det nødvendigt, at vi som byråd tager stilling.«

Morten Majs Pedersen (K) bakkede også op og sagde:

»Der er stadig mange spørgsmålstegn i denne sag. Derfor mener jeg, at det vil gavne os alle, at sagen belyses ordentligt i forhold til ansvar.«

Venstre støttede ligeledes Enhedslistens forslag. Anders Møllegaard (V) sagde:

»Vi går ind for ordentlighed og gennemsigtighed. Jeg synes, det er fint at få placeret ansvaret, få styr på det og få den her sag lagt ned.«

Fra Socialdemokratiet lød der derimod opbakning til en anden tilgang. Kaj Johansen (S) erkendte, at der var sket en fejl i kommunikationen til forældrene, men advarede mod konsekvensen af at gøre fejl til afsæt for fyringer:

»Vi skal passe på, at vi ikke får skabt en kultur, hvor fejl betyder fyringer eller politisk pres for fyringer af dem, der skriver brevene, chefer eller direktører.«

SF’s Linda Jonsen gjorde det klart, at partiet ville stemme for ændringsforslaget fra borgmesteren og ikke for Enhedslistens oprindelige forslag.

»Vi vil gerne bruge vores kræfter på politik og på at skabe gode hverdage for børn, i stedet for at diskutere flere redegørelser eller undersøgelser, som ikke kommer til at rykke noget.«

Efter den lange debat blev ændringsforslaget fra borgmesteren, om at tage redegørelsen og økonomiudvalgets ansvarsplacering til efterretning, sat til afstemning. Forslaget blev vedtaget med 15 stemmer for og 10 imod.

Debat om ytringsfrihed og skolevalg
SF havde stillet forslag om, at kommunen skulle se bort fra Folketingets præsidiums beslutning om at forbyde, at spørgsmålet om en palæstinensisk stat indgår i skolevalget. Anna Poulsen Brun argumenterede for, at fraværet af emnet ville være et svigt af skolens demokratiske dannelse.

Venstre afviste forslaget med henvisning til elevernes alder og behovet for at beskytte både elever og medarbejdere mod konfliktoptrappende emner. De Konservative og Socialdemokratiet støttede forslaget, mens Danmarksdemokraterne undlod at stemme, trods respekt for argumentationen.

Forslaget blev vedtaget med 17 stemmer for, 7 imod og 1 hverken for eller imod.

Orienteringer: Kultur, klima og trafik
Under punktet om orienteringer fortalte borgmesteren om sommerens arrangementer, herunder Fyn Rundt for bevaringsværdige træskibe, jazzfestival og forberedelserne til Klimafolkemødet.

Kulturudvalgsformand Lars Vigsø præsenterede kommunens første kulturkanon med 49 udvalgte steder og historier, der offentliggøres ved »Sindssyg God Søndag«.

Fra teknisk udvalg orienterede Anders Møllegaard om 21 nye trafiksikkerhedsprojekter, blandt andet forbedringer ved Borgernes Skole og en forlængelse af cykelstien i Gelsted.

Spørgetid: Tosprogsundervisning under pres

I spørgetiden rejste Søren, formand for den lokale afdeling af Danmarks Lærerforening, bekymring over ressourcerne til tosprogsundervisningen i Middelfart Kommune. Han påpegede, at det nuværende budget ikke giver mulighed for at dække behovet for de elever, der har mest brug for støtte, og at det i praksis betyder, at nogle børn må klare sig uden den nødvendige undervisning alle ugens dage.

Borgmesteren svarede, at der i det nuværende toårige budget ikke er afsat ekstra midler til området, men at spørgsmålet kan blive en del af de kommende budgetforhandlinger.

Is, gravemaskine og første spadestik til nyt plejehjem

0
Is, gravemaskine og første spadestik til nyt plejehjem

ÆLDRE. Første spadestik er nu taget til det, der om få år skal blive et nyt og moderne plejehjem i Bydelen Omkring Munkevængets Skole. Med navnet Dorotheas Have får Kolding et plejecenter, som både skal rumme 70 plejeboliger og 55 visiterede aktivitetstilbudspladser for borgere med demenssygdom.

Borgmester Knud Erik Langhoff lagde i sin tale vægt på, at byggeriet ikke blot er en gevinst for de kommende beboere.

»Det bliver godt, når det hele står færdigt. Ikke kun for dem, der skal bruge plejehjemmet, men for os alle sammen i Kolding. Det nye plejehjem vil give bydelen nye kvaliteter og nye muligheder.«

Han fremhævede, at Dorotheas Have vil bidrage til en bydel, hvor generationer mødes, og hvor der også bliver skabt arbejdspladser til mellem 100 og 120 medarbejdere – foruden frivillige.

Også formanden for seniorudvalget, Søren Rasmussen, udtrykte sin tilfredshed med, at projektet nu er sat i gang.

»Vi har meget store forventninger til Dorotheas Have, som bliver et moderne, hyggeligt og trygt plejehjem.«

Entreprenørvirksomheden JORTON står for opførelsen, og afdelingsleder René Iversen understregede glæden over samarbejdet.

»Det gælder både med ALFABO og Kolding Kommune, men i særdeleshed også de mange beboere i området.«

Første spadestik blev taget med en stor gravemaskine, som borgmesteren og ALFABOs formand, Bent Jacobsen, styrede sammen. Til de fremmødte var der is fra Lillis Is, mens byggeriet officielt gik i gang.

Dorotheas Have forventes færdig i 2027 og bliver et kommunalt drevet plejehjem med ALFABO som bygningsejer. Projektet er en del af udviklingsplanen for Munkebo og kommunens strategi for at skabe flere plejeboliger til den voksende gruppe af ældre frem mod 2031.

Fleksibiliteten skal tilbage til familierne i Kolding

0
Fleksibiliteten skal tilbage til familierne i Kolding

Sommerferien er forbi, børnene er tilbage i skole, og hverdagen med Aula, madpakker og logistikplanlægning kører igen. Men alt for ofte ser vi, at kommunen forsøger at detailstyre endnu mere af vores familieliv: flere standardløsninger, mindre valgfrihed – og mindre tillid til, at forældre selv ved, hvad der er bedst for deres børn. 

Den udvikling begrænser både familiernes ansvar og deres mulighed for at indrette livet, så det passer til netop deres behov. Det skal vi lave om på. 

Jeg ønsker: 

● Mere fleksible institutionstilbud, så familier kan tilpasse hverdagen efter behov og økonomi. 

● At tilskud følger barnet – også hvis forældre vælger at passe barnet hjemme. 

● Lige adgang til støttefunktioner og lokaler, uanset om dagplejen, skolen eller institutionen er kommunal eller privat. 

● Større frihed til lærere og pædagoger til at tilpasse undervisningen og dagligdagen, frem for at alt besluttes centralt. 

Vi skal ikke fratage familierne tid og ansvar – vi skal give dem flere valgmuligheder og mere tillid. Det er den retning, jeg vil kæmpe for i Kolding Kommune. 

Første skoledag fyldte Vestre Skole med liv og smil

0
Første skoledag fyldte Vestre Skole med liv og smil

SKOLE. Morgensolen har endnu ikke fået fat, da skoleleder Anders Mikkelsen står i skolegården på Vestre Skole. Klokken nærmer sig kvart i otte, og én efter én dukker eleverne op. Små ben i nye sko, slidte skoletasker med mærker fra tidligere år og forældre, der diskret tørrer en tåre væk, mens børnene finder deres venner.

»Jeg havde fornøjelsen af at stå ude i skolegården og sige godmorgen til de fleste. Der var mange smil og krammer mellem klassekammerater. Jeg synes bare, at vi har fået liv tilbage i skolegården« fortæller Anders Mikkelsen med den energi og varme, der synes at præge ham.

På Vestre Skole begynder første skoledag for alle klasser på samme tidspunkt. Klokken otte er undervisningen i gang, men ikke som en almindelig dag. De første timer bruges sammen med klasselæreren, hvor man får talt sommerferien igennem, genfundet rytmen og set hinanden i øjnene. For de nye 0. klasser er forældrene med fra start, inden børnene selv træder ind i skoledagen.

En halv time senere samles hele skolen i samlingssalen. Flagerne blafrer udenfor, og indenfor fyldes rummet af sang. »Vi synger to sange. I dag var det blandt andet ’Vi starter igen’ af Kim Andersen og ’Hvor verden er en tumleplads’. Det er to sange, der markerer, at nu er vi tilbage, og at der ligger et helt skoleår foran os« siger Anders Mikkelsen.

Samtidig er morgensamlingen også en anledning til at tale om skolens værdigrundlag. »Vi minder hinanden om, at Vestre Skole er et godt lærersted. Det handler om at være gode ved hinanden, at skabe tryghed og at være en del af fællesskabet« forklarer skolelederen.

Fællesskabet rækker langt ud over klasselokalet. Skolepatruljerne står klar ved morgentrafikken, legepatruljerne sætter aktiviteter i gang i frikvartererne, og venskabsklasser mødes på temadage, så relationerne rækker på tværs af årgangene. »Når vi samles til morgensang, handler det ikke kun om musikken. Det er hele skolen, der får sagt godmorgen til hinanden« siger Anders Mikkelsen.

Vestre Skole huser i år knap 250 elever fordelt på klasser med alt fra 18 til 27 børn. Elevtallet ligger stabilt, og der er ikke de store ændringer i forhold til tidligere år. »Der er ikke noget bemærkelsesværdigt i det. Det er, som det har været de seneste par år« siger Anders Mikkelsen.

Hverdagen er præget af kontinuitet. Skolen fortsætter en række projekter, der allerede har vist værdi. Et af dem er FIFA-projektet, der har til formål at styrke almenfællesskaberne. Et andet er morgensangspuljen, som i fjor skabte nye traditioner. »Vi fortsætter med at lave god skole, som vi har gjort de sidste par år« siger han.

Spørger man Anders Mikkelsen, hvad en første skoledag betyder for ham personligt, får man et billede af en dag, der rummer mere end bare opstart. »I skoleverdenen har vi vel nytårsaften to gange om året. Det er en særlig dag. For nogen er det første gang, de træder ind i en skole, for andre betyder det, at de er rykket op og skal vænne sig til nye gange, nye lærere og nye udfordringer. Nogle er måske vokset hen over sommeren – både fysisk og mentalt« fortæller han.

Når Anders Mikkelsen ser frem mod skoleåret, dukker både små og store oplevelser op. Han nævner bridgewalking som et eksempel. »Jeg prøvede det selv i sommerferien, og jeg tænkte, at det kunne jeg da godt unde alle skolebørn at prøve. I år skal nogle af vores 6. klasser af sted, og jeg glæder mig til at høre, hvad de får ud af det« siger han.

Der er også klimafolkemødet senere på måneden, hvor eleverne skal være en del af debatter og aktiviteter. Flere klasser er adopteret af virksomheder i byen, som inviterer eleverne indenfor for at opleve erhvervslivet. »Det er hvert år nogle frugtbare samarbejder. Børnene lærer, at der er en verden uden for skolens mure, som de også er en del af« siger skolelederen.

Da morgensamlingen er slut, og eleverne er tilbage i klasselokalerne, står Anders Mikkelsen et øjeblik i skolegården. Lyden af latter, klirrende cykelstativer og raslen med penalhuse blander sig med morgensolens varme. Det er begyndelsen på endnu et år, og som han selv siger, er det nu, skolen for alvor lever.

Budgethullet bliver dybere for hvert år – og forebyggelsen udebliver

0
Budgethullet bliver dybere for hvert år – og forebyggelsen udebliver

Det er ikke mit kerneområde. MEN det handler om at sikre, at pengene rent faktisk skaber en varig forskel. At vi hjælper de børn og familier, der har brug for det, på en måde, der ikke smadrer resten af børne- og ungeområdet samt de berøret familier.

Mit løfte er enkelt: Ingen flere blankochecks til familieområdet uden reformer, gennemsigtighed og forebyggende tiltag, der virker.

Når familieområdet i Fredericia igen massivt overskrider budgettet – 24 millioner kroner i år, og næste år vil man have yderligere 50 millioner og henter de igen pengene fra folkeskoler og daginstitutioner. Jeg spørger, hvad er der galt?

• Hvorfor er den kulegravning, vi bestilte sidste år, stadig ikke færdig?

• Hvorfor bliver arbejdsmiljøproblemerne ikke løst, selv efter strakspåbud?

• Hvorfor har Socialdemokratiet, som i årevis har haft borgmesterposten og formandsposten for udvalget, ikke bremset udviklingen?

• Hvorfor får vi år efter år at vide, at “nu bliver der styr på det” – mens regningen bare vokser?

Der kan ikke uddeles blankochecks uden at kræve reelle løsninger? Socialdemokratiets politik har reduceret sig selv til brandslukning med andres penge. Ansvarlig politik kræver gennemsigtighed, struktur og forebyggelse – ikke endnu en runde “vi må hellere give dem, hvad de beder om”. Vi kan ikke fortsætte med at lappe på problemerne med dyre enkeltsager og nødløsninger. Forebyggelse er bedre for familierne og billigere for skatteborgerne.

Min ansvarlige liberal tilgang er: Tidlig indsats. Krav om kulegravning før ny bevilling. Flerårige rammebudgetter med resultatkrav. Mindre topstyring, mere lokal frihed. Fastholdelse af erfarne medarbejdere. Synlig prioritering.

En af de bedste dage

0
En af de bedste dage

Første skoledag er altid en fantastisk dag. Spændte børn som igen skal i skole og lære, lege og udvikle sig. Jeg er selv uddannet lærer og er i dag skoleleder og jeg er også spændt sådan en dag.

Folkeskolen er en fantastisk konstruktion. Et sted hvor forskellige børn, med forskellige udgangspunkter og forskellige livsvilkår mødes for at udvikle sig.

Men folkeskolen er også en samfundsinstitution, vi skal passe på. Den fortjener at blive passet på. Hvis lærere, pædagoger og andre ansatte ved folkeskolerne skal lykkedes med deres opgave, så er der behov for investeringer.

Investeringer i rammer og efteruddannelse. Mange skoler er nedslidte og der er et efterslæb efter mange års økonomiske besparelser.

Vi ved at investeringer i vores børn er fornuftigt – både menneskeligt og økonomisk. Vi ved også, at der er råd til det. Det har finansministeren påvist gentagne gange, når han har fundet milliarder gemt i statens finanser. Udfordringen er blot, at der er en tendens til, at finansministeren og resten af regeringen hellere vil bruge penge på skattelettelser, end på Hugo, Mathilde og Lise i 4B.

Den 18. november 2025 er der valg til byrådet igen. For SF og mig er sagen krystalklar. Vi skal gøre alt tænkeligt muligt, for at sikre bedre vilkår for Hugo, Mathilde og Lise i 4B, samt de lærere og pædagoger, der hver dag gør deres til, at de får en god skoledag.

Axeltorvet skal summe igen når lokale kræfter inviterer til gratis festival

Axeltorvet skal summe igen når lokale kræfter inviterer til gratis festival

0
KULTUR. Der er lagt op til liv, musik og fællesskab i hjertet af Fredericia, når Axeltorvet i begyndelsen af maj danner rammen om en...
Dødsfald Vejle uge 16

Dødsfald Vejle uge 16

Dødsfald Vejle uge 16

Dødsfald Kolding uge 16