6.9 C
Copenhagen
lørdag 20. december 2025

Selvhjælp søger frivillige til børn i mistrivsel

0
Selvhjælp søger frivillige til børn i mistrivsel

FRIVILLIGHED. Foreningen Selvhjælp Fredericia-Middelfart inviterer alle interesserede til informationsmøde onsdag den 23. april kl. 16.30-17.30 i Frivilligcenteret på P.V. Tuxensvej 3-5 i Middelfart.

Formålet med mødet er at finde frivillige til såkaldte Trivselsgrupper, som har fokus på at støtte børn i mistrivsel. Foreningen understreger, at man ikke behøver nogen særlig erfaring for at være frivillig – det vigtigste er evnen til at lytte og skabe et trygt rum for børnene.

Informationsmødet er uforpligtende, og deltagerne vil blive budt på kaffe og kage. Man behøver ikke at tilmelde sig på forhånd.

For yderligere spørgsmål kan Selvhjælp Fredericia-Middelfart kontaktes på tlf. 24 20 40 55.

Når politikere bliver organisatorisk døvblinde

0
Når politikere bliver organisatorisk døvblinde

Det er bemærkelsesværdigt hvordan de politiske udvalg i Fredericia slipper for at blive en del af besparelsesdiskussionen. Der skæres i administrationen, der flyttes opgaver til Business Fredericia, der tales varmt om effektiviseringer. Men ét sted kigger man konsekvent væk. På sig selv.

Det politiske niveau undgår nidkært at inddrage egne udvalg i oprydningen. Det er almindeligt kendt, at flere udvalg betyder mere bureaukrati, mere dobbeltarbejde og flere administrative ressourcer, netop det man vil spare på.

Viceborgmester Susanne Eilersen (DF) erkender der er for mange udvalg, men vil ikke røre ved dem før efter næste valg. Borgmester Christian Bro (A) melder, at man nok kigger på det på et tidspunkt. Venstres borgmesterkandidat Peder Tind udtaler sig i så løse varme vendinger, at Jeg bekymre mig om Fredericias CO₂-kvote overskrides. Uden reel indhold, uden mod til at træffe hårde beslutninger.

Hvorfor er det acceptabelt at reducere i ledelse og medarbejdere, men ikke i politiske udvalg, som trods alt også koster tid, penge og ikke mindst borgernes tålmodighed?

Politisk selvcensur og organisatorisk døvblindhed, hvor man hellere skærer i alt andet end det, der faktisk kunne ramme én selv. Ingen politikere foreslår at spare på egne privilegier og egne små kongedømmer.

Dertil kommer den kreative “besparelseslogik”, hvor man flytter opgaver til Business Fredericia, en selvstændig virksomhed i armhøjde med kommunen. Hvis pengene følger med og de kommunale opgaver bare får nyt brevpapir, så er det en omrokering ikke en reel besparelse? Man skifter adresse, men ikke ansvar. Det kaldes ikke effektivisering, det kaldes kosmetik.

Panikløsninger og symbolpolitik frem for en velovervejet, langsigtet strategi? En effektivisering begynder med det fundamentale, den politiske struktur og et simplificeret organisationsdiagram for kommunalforvaltningen.

Det fundamentale er det mest ømme. Det, der koster mest, ikke nødvendigvis i kroner, men i komfort og vanetænkning.

Min råd til det siddende byråd er: Hvis I virkelig vil effektivisere, så kig indad. Ellers bliver hele øvelsen ikke andet end organisatorisk kosmetik og kommunal jonglering med opgaver, uden at der reelt spares en krone i sidste ende, tør i skære rigtigt, i et valgår?

Poul Rand, kandidat kommunalvalget 2025 for Liberal Alliance.

Nye genbrugspladser i Middelfart og Ejby klar til sommer

0
Nye genbrugspladser i Middelfart og Ejby klar til sommer

GENBRUG. Efter en lang ventetid er de nye store genbrugspladser i Middelfart og Ejby snart klar til brug. Det blev markeret i går, hvor håndværkere, medarbejdere og politikere samledes til rejsegilde i Middelfart for at fejre det fremskridt, der er gjort.

Ifølge borgmester Johannes Lundsfryd Jensen bliver den nye plads stor og med mange fraktioner, hvilket betyder, at en større del af borgernes affald fremover kan genbruges. Den nye genbrugsplads skal også indeholde en byttecentral bygget med genbrugsmursten, mens genbrugstræ anvendes til konstruktion af store haller, hvor man i fremtiden skal kunne aflevere en række affaldsfraktioner.

– Jeg mindes tiden, hvor man stadig kørte affaldet til en lille plads på Alsvej. De nye faciliteter afspejler en hurtig udvikling og symboliserer visionen om et mere bæredygtigt samfund med fokus på genanvendelse og reduceret ressourceforbrug, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og udtrykker stor forventning til at se de nye pladser færdige og klar til brug, hvilket forventes at ske inden sommer.

Lyng Kirke inviterer til hyggelig “Spisning for mænd”

0

EVENT. Onsdag den 26. marts kl. 18 byder Lyng Kirke mænd fra lokalområdet til en hyggelig aften med fællesspisning, snak og socialt samvær.

Arrangementet “Spisning for mænd” giver mulighed for, at mænd kan mødes i en afslappet atmosfære, hvor der både er plads til de store samtaler og hyggelige stunder omkring bordet. Menuen byder på hovedret, dessert og kaffe, og prisen er blot 50 kroner pr. person.

Tilmelding er nødvendig, og interesserede kan kontakte Peter Østergaard Christensen via mail på poec@outlook.dk eller på telefon 28 12 71 86.

Lyng Kirke håber på en hyggelig aften med god mad og masser af godt selskab.

Trafikændringer på Snaremosevej og Gl. Landevej i Fredericia

0

TRAFIK. Fra mandag den 24. marts skal bilister og lastbiler være ekstra opmærksomme i Fredericia, da trafikken omlægges ved krydset Snaremosevej/Gl. Landevej. Omlægningen skyldes ombygning af lyskrydset.

Højre vognbane spærret

Højre vognbane på Snaremosevej mellem Gl. Landevej og Snoghøj Landevej bliver midlertidigt spærret. Det betyder, at trafikanter, der påvirkes af spærringen, skal følge omkørsel via Gl. Landevej, Erritsø Bygade og Snoghøj Landevej.

Lastbiler får særlig omkørsel

Lastbiler fra den sydlige del af Gl. Landevej skal dreje til venstre ad Snaremosevej mod Vejle Landevej. Der etableres her en rute via Røde Banke, hvorfra lastbiler ledes tilbage til krydset ved Snoghøj Landevej.

Bemærk, at der på Gl. Landevej nord for Snaremosevej gælder forbud mod lastbiltrafik.

Normal trafik fra Snoghøj Landevej mod Gl. Landevej

Trafikken, der kommer fra Snoghøj Landevej mod Gl. Landevej ad Snaremosevej, bliver ikke berørt og kan køre normalt.

Cykeltrafik påvirkes heller ikke af spærringen, og cyklister kan fortsat passere i begge retninger.

Fredericia Kommune opfordrer trafikanter til at vise hensyn, følge skiltene på stedet og afsætte ekstra tid til transport, mens arbejdet pågår.

En legende takker af i EGIF Fodbold

0

SPORT. En æra blev afsluttet søndag hos EGIF Fodbolds Old Boys-afdeling, da klubbens ældste spiller, HC, takkede af efter en bemærkelsesværdig fodboldkarriere. I en alder af imponerende 82 år har HC besluttet sig for at lægge støvlerne på hylden.

HC, der har været en del af EGIF Fodbold gennem årtier, har ikke blot sat et stort sportsligt aftryk, men har også været en uundværlig drivkraft i klubbens sociale liv. Med sit engagement, fightervilje og vindende humør har han inspireret flere generationer af holdkammerater og klubmedlemmer.

Afskeden med HC blev markeret i bedste EGIF-stil med en hyggelig sammenkomst efter søndagstræningen, hvor både Old Boys-holdet og mange andre klubmedlemmer samledes for at hylde den mangeårige ildsjæl. Klubbens træner, Lasse Hauge, understregede, hvor værdsat HC har været gennem alle årene.

Ved samme lejlighed blev stafetten givet videre, da HC officielt overdrog titlen som alderspræsident til Steen Poulsen, som med sine 70 år nu overtager titlen som holdets ældste aktive spiller.

EGIF Fodbold udtrykte stor taknemmelighed over HCs mange års bidrag og ønskede ham en velfortjent pension fra grønsværen. Klubbens medlemmer og ledere ser nu frem mod en ny epoke, men med stor respekt for den arv, HC efterlader sig.

Krig i Europa: En ven at hade

0
Library of Congress, Prints & Photographs Division, Detroit Publishing Company Collection, LC-D4-13088

TEMA. Europæerne har længe haft en fredelig sameksistens. Kontinentet har ikke set storkrig, før den 20. februar 2022, da Rusland angreb Ukraine. Nu vil Europa genopruste. Her er historien bag Europa, Rusland og USA som krigsførende parter før den nye sikkerhedspolitiske situation.

Man skal blot betragte et almindeligt verdenskort for at kunne bemærke, hvor mange lande der har en lige linje som grænse det ene eller andet sted. Det er en påmindelse om, hvorledes nationer er blevet skabt i krige, via alliancer, fredsaftaler eller som tidligere kolonier. Nationale og etniske konflikter er en af de største årsager til krige i verden. Dernæst religiøse og politiske konflikter. Før disse årsager var det ofte stridigheder mellem adelige familiemedlemmer eller stormagtsdrømme. Nogle gange også en sammenblanding af det hele. Uanset hvad, så er pointen, at intet er, som det var. Vi kan ikke betragte historien med nutidens briller, ligesom nutiden ikke kan ses som det samme, som før. Vi lever dog i en tid, hvor begreber som nazisme og fascisme bruges til at beskrive nutidige forløb. Ofte måske fordi, de har en særlig negativ karakter. Af samme grund er det nødvendigt, at vi kender historien.

Forholdet mellem Danmark og USA eller Danmark og Rusland, har haft stor betydning for vores lille land. Det er en historie om overlevelse, men også om vores forsøg på at være så usynlige som muligt. Ikke at vække giganternes vrede. Vi har haft brug for alliancen med USA, fordi Danmark ikke ville være en del af den kommunistiske verdensorden. Vi har derfor profiteret af forholdet til USA, der har beskyttet os på godt og ondt mod en supermagt, hvis indflydelse rakte langt ind i det danske kommunistiske parti, DKP. Måske også ind i Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, under fodnotepolitikken i 1980’erne.

Vi skal redde demokratiet og beskytte det, siges der. Men hvordan skal man efterhånden forstå demokrati? Og hvad er forskellen mellem demokratiet i Europa og USA? Det er et interessant spørgsmål, som for alvor kom på dagsordenen i 2025.

Demokrati er ikke det samme på begge sider af Atlanten

J.D. Vance, USA’s vicepræsident, holdt en tale ved München Sikkerhedskonference den 14. februar 2025, som førte til stor forargelse og vrede blandt europæiske ledere. Talen fokuserede primært på, hvad Vance anså for interne trusler mod Europa frem for eksterne trusler som Rusland eller Kina:

“Den trussel, jeg bekymrer mig mest om for Europa, er ikke Rusland, ikke Kina, ikke nogen anden ekstern aktør. Det, jeg bekymrer mig om, er truslen indefra – Europas tilbagetrækning fra nogle af sine mest grundlæggende værdier.” Han beskyldte europæiske ledere for at undertrykke folkets stemme ved at censurere konservative og populistiske synspunkter og ignorere vælgernes bekymringer. Vance nedtonede Ruslands rolle i forbindelse med de europæiske valg og sagde: “Man kan mene, det er forkert af Rusland at købe sociale medier-reklamer for at påvirke jeres valg … men hvis jeres demokrati kan ødelægges af et par hundrede tusinde dollars i digital annoncering fra et fremmed land, så var det ikke særlig stærkt til at begynde med.”

Dermed stak han kniven i hjertet på den europæiske elite, der siden Brexit i 2016 har kæmpet nidkært for en eurocentrisk ideologi, hvor befolkningerne i Europa skal skånes for en længere række af synspunkter, man ikke bryder sig om. Men det var også en påmindelse til europæerne om, at USA har beskyttet Europa gennem et helt århundrede, og nu ville man have noget tilbage. Det var nyt for de europæiske ledere, hvis sikkerhedspolitiske dagsorden hovedsagligt har været parkeret hos amerikanerne indtil da. Men den maniske støtte til Ukraine, også uden skelen til Ruslands massive atomarsenal, har ført den eurocentriske elite ud i en indædt kamp om historien.

Donald Trump slog gentagne gange fast, at han ville slutte fred med Rusland, hvis han vandt det amerikanske præsidentvalg i 2024. Han erklærede i taler, interviews og på de sociale medier, at han betragtede krigen som nyttesløs og et resultat af en forfejlet udenrigspolitik under Joe Bidens administration. Demokraterne beskyldte ham for at være i ledtog med Putin, en påstand der var en gentagelse fra både præsidentvalgkampen i 2016 og 2020. Men de amerikanske vælgere ville noget andet for 77.303.573 personer stemte på Donald Trump. Dette tal repræsenterer 49,9% af de afgivne stemmer, hvilket gav ham sejren i både det populære stemmetal og i valgmandskollegiet, hvor han sikrede sig 312 valgmandsstemmer mod Kamala Harris’ 226. Efter det amerikanske valgsystem var han dermed ny, legitim præsident, valgt efter alle kunstens regler. Til gengæld delte stemmerne sig i to nogenlunde lige store lejre.

I de europæiske, statsfinansierede medier beskrives Trump og hans regering typisk som antidemokratiske og diktatoriske, på trods af det netop overståede valg. At amerikanske præsidenter udsteder ordrer, der bliver anfægtet af domstolene, er heller ikke usædvanligt. Det er til gengæld den abnorme interesse for alt hvad Trump siger og gør: Særdeles usædvanlig. Den massive dækning er ikke til at tage fejl af. Hvis man gerne vil komme tættere på en realistisk vurdering af den almene, sikkerhedspolitiske situation, kan det være en fordel, hvis man får et overblik over det historiske forløb, der har ført os frem til i dag.

Europæerne har traditionelt haft svært ved at forstå det amerikanske demokrati. I Europa er man primært vandt til et enkelt parlament, hvor flertallet bestemmer. Men i USA er magten opdelt på en helt anden måde, og det skaber forvirring hos nogle, der ser amerikansk politik med europæiske briller. For amerikanerne har den lovgivende magt i to kamre. Det er Repræsentanternes Hus og Senatet. Så er der den udøvende magt. Det er præsidenten, vicepræsidenten og regeringen. Endeligt er der den dømmende magt. Det er Højesteret og de lavere føderale domstole. Denne opdeling balancerer magten ved at give hver gren specifikke beføjelser og mulighed for at begrænse de andre. For eksempel kan Kongressen lave love, men præsidenten kan nedlægge veto, og Højesteret kan omstøde dem, hvis de strider mod forfatningen. Systemet afspejler grundlæggernes ønske om at forhindre tyranni og beskytte frihed gennem spredt autoritet. Kort sagt er lovgivning og magtudøvelse mere kompleks end man ser det i eksempelvis Danmark:

Danmark har en lovgivende magt. Det er Folketinget. Vi har en udøvende magt. Det er regeringen, ministerierne, styrelserne etc. Endeligt har vi en dømmende magt. Det er domstolene. Vores demokrati har en kortere afstand mellem beslutning og udførelse. Ligesom man ved et Folketingsvalg kan udskifte det parlamentariske grundlag på en gang, mens man i USA må afvente forskellige valg. Med Trumps sejr i 2024 blev han præsident, mens der er et flertal til hans parti i Repræsentanternes Hus, Senatet og Højesteret. Samtidig er det en vigtig del af amerikansk politik, at dommerne er udpeget politisk. Det har vi ikke i Danmark. Alt dette spiller en rolle, og det er ofte underbelyst i den almene formidling. Domstole i USA er ikke det samme som domstole i Danmark. Føderale dommere, inklusive Højesterets, udnævnes af præsidenten og godkendes af Senatet – og det er typisk en politisk proces. De sidder på livstid, medmindre de fratræder eller fjernes via en rigsret. Statsdommere vælges i mange stater direkte af vælgerne eller udnævnes af guvernøren. I Danmark er dommere udnævnt af justitsministeren på anbefaling af Dommerudnævnelsesrådet, der er et uafhængigt organ. Processen er upolitisk og baseret på kvalifikationer. Dommere ansættes typisk på livstid indtil pensionsalder.

Hvem vil redde Europa

Det 20. århundrede blev den blodigste periode i hele menneskehedens historier. Millioner af mennesker blev dræbt i to verdenskrige, regionale krige og deciderede udrensninger af hele befolkningsgrupper under særligt nazisternes, de kinesiske og sovjetiske kommunisters regimer. Allerede efter første verdenskrig skete der store forandringer i Europa og blandt de tidligere kolonier, hvor det store spørgsmål blev etniske problemer. Hvor man før var delt op efter den tidligere adels giftemål, handler og krige, opstod der nye lande med demokratiske idealer. Grænserne blev sikret via sikkerhedspolitiske aftaler.

Den 10. januar 1920 blev Folkeforbundet dannet. Formålet var at fremme internationalt samarbejde og sikre fred og stabilitet i verden. Erfaringerne fra første verdenskrig skulle bruges til at forhindre en gentagelse af denne nyttesløse krig, hvor millioner var blevet dræbt i en krig, der primært foregik i skyttegrave uden nævneværdige forandringer på frontlinjen. I realiteten blev perioden mellem 1920-1939 en pause i krigshandlingerne på kontinentet, hvor de grundlæggende problemer ikke var løst. For anden verdenskrig brød ud den 1. september 1939, da Nazi-Tyskland, ledet af Adolf Hitler, invaderede Polen. Dette fik Storbritannien og Frankrig til at erklære krig mod Tyskland to dage senere, den 3. september 1939, hvilket markerede starten på krigen i Europa. De sikkerhedspolitiske aftaler gjorde udslaget. Frankrig blev nedkæmpet, og England måtte kæmpe for sin overlevelse. Tilbage var der kun en redning for Europa, hvis man ikke skulle ende under nazisternes herredømme:

De Forenede Amerikanske Stater, USA.

I Washington havde man ingen interesse i at blive en del af den europæiske storkrig. Erfaringerne fra første verdenskrig sad dybt i den amerikanske befolkning og blandt de ledende politikere. Hvorfor skulle man deltage i en ny storkrig på den anden side af verden? USA havde knap 120 år forinden slået fast, at europæerne ikke var velkommen på deres side af Atlanten. Det skete via Monroe-doktrinen den 2. december 1823. Den blev fremsat af den amerikanske præsident James Monroe i hans syvende årlige tale til Kongressen. Doktrinen erklærede, at den vestlige halvkugle, især Nord- og Sydamerika, var lukket for yderligere europæisk kolonisering og intervention, og at USA ville betragte sådanne handlinger som en trussel mod sin sikkerhed. Dette markerede en vigtig milepæl i amerikansk udenrigspolitik. Man slog fast, at USA betragtede hele Amerika som nationens sikkerhedspolitiske interesse. Dermed overlod man principielt resten af verden til europæerne, mens man tilgengæld satte hårdt mod hårdt, når det kom til det amerikanske kontinent.

Nu var Europa landet i en altomfattende storkrig. Dette var sket på trods af de amerikanske bestræbelser på at etablere en permanent fredsordning for Europa i 1919 under Versailles-forhandlingerne. Storbritanniens premierminister Winston Churchill tryglede USA’s præsident Franklin D. Roosevelt om hjælp. Han var klar over, at England stod overfor en katastrofe. Det lykkedes delvist at få moralsk og økonomisk opbakning fra USA, og Atlanterhavserklæringen den 14. august 1941 satte en dagsorden for fællesskabet, der blev videreført i FN regi efter anden verdenskrig. Men amerikansk deltagelse mod Tyskland var ikke på bordet. England måtte kæmpe en skæbnekamp, mens Europa var i et nazistisk jerngreb.

Skæbnen ville dog noget andet. Det endte med at være ingen ringere end Adolf Hitler selv, der erklærede krig mod USA. Japan angreb Pearl Harbor den 7. december 1941. Det var et overraskelsesangreb udført af den japanske flåde mod den amerikanske flådebase i Pearl Harbor på Hawaii. Adolf Hitler erklærede herefter krig mod USA den 11. december 1941. Dette skete fire dage efter det japanske angreb på Pearl Harbor, hvor Japan, som var en del af Aksemagterne sammen med Tyskland og Italien, angreb USA. Hitler holdt en tale i Rigsdagen, hvor han officielt erklærede krig og begrundede det med påståede amerikanske provokationer i Atlanterhavet og støtte til Storbritannien. Denne erklæring førte til, at USA fuldt ud engagerede sig i Anden Verdenskrig mod både Japan og Tyskland.

Den jeg hader, elsker jeg

Danmark var indtil 1950’erne et udpræget landbrugsland. Efter anden verdenskrig blev vi hurtigt en del af det amerikanske sikkerhedspolitiske system. Det betød også, at vi blev amerikaniseret. De amerikanske værdier blev introduceret i stor stil, hvor ikke mindst Hollywood og amerikansk teknologi blev banebrydende for udviklingen. Samtidig beholdte man måske også en vis portion skepsis overfor amerikanerne, hvor ikke mindst raceuroligheder, kriminalitet og skydevåben blev en forankret del af forståelsen. Nogle politikere kaldte det tilmed for “amerikanske tilstande”, når de ville advare mod forskellige politiske tiltag. Det var med andre ord ikke noget at prale af. De skandinaviske lande var udprægede socialdemokratiske projekter, hvor socialismen og arbejdermentaliteten gennemsyrede selvforståelsen til langt op i 1980’erne. Mange på venstrefløjen sympatiserede gevaldigt med kommunisterne og den kommunistiske verdensorden, der havde indespærret halvdelen af Europa bag et jerntæppe. Det var med ægte diktatur. Altså den slags hvor man forfølger, dræber og fængsler folk. Ikke den man taler om i dag, hvor man blot afholder pressekonferencer eller kommer med opslag på de sociale medier.

Man kan med nogen rimelighed argumentere for, at det var venstrefløjens systemkritik og marxistiske ideologi, der lagde grundlaget for det had og kærlighedsforhold, man fik til USA i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne. På den ene side sejrede de amerikanske produkter i dagligvarehandlen, tøj- og elektronikbutikkerne. På den anden side var amerikanerne kapitalistiske, krigsgale udbyttere, der undertrykte de fattige og “de sorte” i USA. Eller førte krig mod socialistiske helte i Vietnam, Korea eller Mellemøsten. Uanset hvad så kunne venstrefløjen på ingen måde stoppe de amerikanske virksomheder og kulturelle ikoner i at erobre Europa. Selv socialister gik i “cowboybukser”. Så kunne man da smide et halstørklæde med de rigtige farver om halsen som kompensation. Man drak da også Coca Cola. Eller gik i biografen for at se den seneste film fra Hollywood. Selv statskanalen brillerede ved at vise en rigtig god amerikansk film lørdag aften.

Det var nemt at tage amerikanerne for givet. Det spredte sig til det meste af det europæiske kontinent. Land efter land faldt for den amerikanske kultur, og de amerikanske tv-serier blev dominerende mange steder, selvom man i nogen lande valgte at erstatte den amerikanske tale med egne dialekter og skuespillere, der så speakede ind over den originale lyd. For ikke at glemme det utal af produktioner, der skulle kopiere den amerikanske popkultur. Alt det gode kom jo fra USA. Stort, bedre og bedst. McDonald’s åbnede sin første restaurant i Danmark den 15. april 1981. Den lå på Vesterbrogade i København, tæt på Rådhuspladsen og over for Tivoli. Det blev øjeblikkeligt et kæmpe hit. Det siger meget, for vi havde jo pølsevognen.

Midt i den kolde krig var USA vores bedste ven. En ven, vi med fordel kunne hade, kritisere og skælde ud for alverdens ting og sager. Vi havde leverpostejen, spegepølsen og rød sodavand.

Mogens Glistrup kom med den underholdende ide, at man skulle erstatte det danske forsvar med en telefonsvarer, der på russisk skulle sige “Vi overgiver os”, da han stiftede Fremskridtspartiet i 1972. Forslaget blev først nævnt offentligt kort efter partiets grundlæggelse den 22. august 1972, da han begyndte at præsentere partiets politik i medierne. Han havde ingen tillid til, at Danmark kunne forsvare sig mod Sovjetunionen. Dengang kendte man nok også mere til realiteten af styrkeforholdet, men samtidig også afhængigheden af de amerikanske sikkerhedsgarantier. Mere om det i en kommende artikel.

Temaserien fortsætter i næste artikel.

Peder Tind: Besparelserne er en naturlig følge af budgetaftalen

0
Peder Tind: Besparelserne er en naturlig følge af budgetaftalen

POLITIK. Fredericia Kommune har netop sendt forslag til organisationsændringer og besparelser i høring, og Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind, understreger, at ændringerne er en naturlig følge af sidste efterårs budgetaftale, som blev indgået bredt i byrådet.

– Det her er et naturligt resultat af det budgetforlig, som vi indgik. Det er kommunaldirektørens opgave at finde løsninger på besparelserne, og vi har tillid til, at han løser denne opgave fornuftigt, siger Peder Tind.

Han understreger samtidig betydningen af, at forslagene nu går i høring, og medarbejderne får mulighed for at udtrykke deres holdninger:

– Det er vigtigt, at medarbejderne høres. Det er positivt, og det er en del af processen, og jeg synes absolut ikke, at det er sjovt, at folk mister deres arbejde. Men her ser vi også, at mange opgaver overlapper.

Peder Tind ser samtidig positivt på, at visse opgaver flyttes ned til Business Fredericia for at undgå dobbeltfunktioner og øge effektiviteten i kommunens arbejde med blandt andet bosætning og turisme.

– Vi skal være så effektive som muligt og sikre, at vi ikke har dobbeltfunktioner. Det glæder mig, at der kigges på, hvordan opgaverne bedst placeres. Jeg er også sikker på, at Business Fredericia kan løfte denne opgave på bedste vis, siger han.

Adspurgt direkte om han er parat til at skære ned i antallet af politiske udvalg for at finde penge til velfærd, er han dog mere tilbageholdende.

– Jeg vil ikke konkludere på forhånd, da meget afhænger af, hvordan konstitueringen ser ud efter valget. Men selvfølgelig skal vi evaluere den nuværende struktur og være klar til at optimere, så vi får mest muligt ud af borgernes penge, men først når tegningerne er kastet, forklarer Peder Tind.

Han påpeger, at Fredericia Kommune historisk set har ligget relativt højt på udgifter til administration sammenlignet med andre kommuner, hvorfor han bakker op om, at der bliver kigget nærmere på denne del af organisationen.

Peder Tind understreger desuden behovet for en løbende evaluering af udvalg og opgaver i lyset af fremtidens udfordringer med blandt andet flere ældre borgere og behovet for at implementere velfærdsteknologi.

– Det er vigtigt, at strukturen matcher fremtidens udfordringer og opgaver. Den diskussion skal vi tage, når vi kender valgresultatet, afslutter han.

Læs også

Borgmester og viceborgmester klar til slankere rådhusstruktur efter valg

0
Borgmester og viceborgmester klar til slankere rådhusstruktur efter valg

POLITIK. Borgmester Christian Bro (A) og 2. viceborgmester Susanne Eilersen (O) har set direktionens oplæg på udmøntningen af besparelserne i Fredericia Kommunes administration. De afventer nu høringen fra medarbejderne, der har fået til den 10. april.

Det kom ikke som en overraskelse for politikerne i Fredericia Byråd, at der skulle findes fem millioner kroner i besparelser på organisationen. Det blev nemlig vedtaget i budgetforliget i efteråret 2024. Derfor var direktionens oplæg i går også en orientering til politikerne.

Efter dagens udmelding om omfattende besparelser på Fredericia Rådhus udtrykker viceborgmester Susanne Eilersen (DF) klar opbakning til beslutningen om at skære ned i administrationen. Besparelserne, som nu sendes i offentlig høring, følger af efterårets budgetforlig, hvor kommunen skal finde fem millioner kroner.

– Jeg er enig i de her organisationsændringer. Jeg blev selv overrasket over antallet af årsværk i nogle afdelinger, vi fik præsenteret. Det er god politik at skære i ‘staben’, altså skrivebordene, og i stedet ansætte flere folk, som leverer direkte borgernær service, særligt når vi har mange funktioner, der overlapper hinanden ledelelsmæssigt. siger Susanne Eilersen.

Hun understreger, at nedskæringer i administrationen næppe vil mærkes af borgerne i kommunen.

– Befolkningen kommer ikke til at mærke, at vi sparer fem millioner på rådhuset. Selvfølgelig skal vi sikre, at vi kun beder om absolut nødvendige ting og analyser, men almindelige borgere vil ikke mærke ændringer på deres daglige service, mener Eilersen.

På spørgsmålet om medarbejdernes bekymringer over, at færre ledere kan påvirke serviceniveauet, svarer Eilersen:

– Jeg er helt på linje med, at vi skal ned i ledelsesniveauer. Vi har haft for mange ledelseslag og skal finde en god balance. Man glemmer ofte at justere medarbejderstaben, når opgaver er løst, og det er sundt at få ryddet op nu.

Hvad med antallet af politiske udvalg i Fredericia Kommune? Antallet af udvalg medfører ofte også en stigning i antallet af medarbejdere, der skal betjene udvalgspolitikerne. Er du villig til at skære udvalgsantallet ned ved det kommende valg?

– Ja, vi har for mange udvalg, og nogle af dem overlapper hinanden alt for meget. Vi bør overveje at reducere antallet efter næste valg for at undgå unødigt dobbeltarbejde, siger hun og tilføjer:

– Jeg vil ikke sætte et præcist antal nu, men kan vi skære et par udvalg væk, så er det helt fint. Der kommer desuden flere reformer, som også vil kræve, at udvalgenes struktur tilpasses. Susanne Eilersen forventer således, at Fredericia Kommunes politiske organisering vil se anderledes ud efter næste valgperiode.

Borgmester: Vi er klar til at se på antallet af udvalg

Borgmester Christian Bro og Socialdemokratiet var ikke med i budgetforliget i efteråret, men han er klar på at se på antallet af stående udvalg efter valget.

– Jeg er blevet varslet i dag, og derudover så ved jeg, at medarbejderne har også fået besked, hvorefter vi nu afventer høringen. Det er et bundet mandat, som kommunaldirektøren har fået af forligskredsen bag budget, siger Christian Bro.

Christian Bro fortæller også, at han er villig til at se på udvalgsstrukturen i Fredericia Kommune efter et kommende valg.

– Vi får et oplæg fra kommunaldirektøren og forvaltningen inden sommerferien, hvor vi ser på udvalgsstrukturen. Det samme arbejder vores paragraf 17. stk. 4 udvalg med. Så jeg forventer et oplæg, siger Christian Bro og slutter:

– Da jeg startede i byrådet, havde vi seks udvalg. Det var i 2006, og siden er det gået op og ned. Det vigtigste er dog at kigge på opgaveløsningen, så de udvalg vi har, har opgaver der giver mening at løse. Vi har dog også haft projektudvalg, og hvis kombinationen er rigtigt, så må der gerne være færre stående udvalg fremadrettet, set med mine briller.

Læs også:

Spisested sælges grundet sygdom

0
Spisested sælges grundet sygdom

MAD. Efter halvandet år med travlhed og udvikling har ejer af Snoghøjgrillen i Fredericia, Anette Frøik Osbeck, besluttet at sælge den populære grill. Beslutningen er truffet som følge af alvorlig sygdom, som fortsat påvirker hende og familien.

“Da vi desværre har været ramt af en del sygdom og stadig er meget ramt, vælger jeg nu at sælge min drøm,” fortæller Anette Frøik Osbeck i et Facebook-opslag.

Siden overtagelsen har Anette Frøik Osbeck investeret omkring 150.000 kroner i omfattende ombygning og nye maskiner, hvilket har bidraget til, at grillens omsætning er vokset betydeligt. Fra tidligere at omsætte for ca. 3.000 kroner om dagen ligger den nu mellem 6.000 og 10.000 kroner dagligt.

Snoghøjgrillen har været kendt for sin kvalitet, og selvom den er en del af Tulip Grill-kæden, har ejeren valgt at supplere sortimentet med egne produkter for at sikre høj standard.

Huslejen ligger på 11.000 kroner inklusiv moms pr. måned, hvilket også omfatter forsikring af grill og inventar.

Anette Frøik Osbeck holder nu ophørsudsalg på stedet og ønsker, at nye ejere kan overtage hurtigst muligt, gerne allerede fra 1. april. Prisen for grillen er sat til 250.000 kroner.

Interesserede købere kan kontakte Anette Frøik Osbeck via Facebook eller Messenger.

Harmonikasammenstød på motorvejen, bil på banelegemet og indbrud – Fyns Politi med travl døgnrapport

Harmonikasammenstød på motorvejen, bil på banelegemet og indbrud – Fyns Politi...

0
Fyns Politis døgnrapport for torsdag den 18. december rummer flere færdselsuheld på motorvejen, et alvorligt trafikuheld nær jernbanen samt indbrud og sigtelser for narkokørsel...