Hele 33.000 el-kunder i Kolding oplever lige nu et uventet strømnedbrud.
Teknikerne arbejder på højtryk. Et uventet strømnedbrud har ramt Kolding.
– Meddelelse fra TREFOR El-net:
Der er en uventet strømafbrydelse i dele af Kolding og syd for Kolding.
Vi har ca. 33.000 afbrudte kunder, og forventer normal forsyning ca. kl. 01.00.
Vi beklager generne.
Sådan skriver TREFOR 22.10.
EVENT. Foråret bydes velkommen med masser af sjov, kreativitet og leg, når Løvestrøget i Vendersgade inviterer til søsætningsfest lørdag den 5. april. Arrangementet er en festlig mulighed for hele familien til at komme ud og nyde en dag fyldt med aktiviteter, musik og god stemning.
Programmet starter allerede klokken 10, hvor en sjov hoppeborg – formet som et piratskib – og et kreativt område åbner for børn og barnlige sjæle. Klokken 11 er der officiel indvielse af skibene og en række sjove legeaktiviteter sættes i gang.
Dagens højdepunkter inkluderer muligheden for at bygge og dekorere sin egen båd, få en sej midlertidig sømandstatovering, og hjælpe med at pynte gaden med pompon-kugler. Desuden kan børnene deltage i en spændende skattejagt, hvor det gælder om at finde bogstaver rundt omkring i gågaden for at vinde en præmie.
“Vi ønsker at skabe en hyggelig dag med masser af liv, musik og godt humør. Alle er velkomne til at deltage og være med til at gøre dagen festlig,” lyder det fra arrangørerne.
Arrangementet afrundes klokken 13 med en fælles afslutning og tak for en god dag. Løvestrøget ser frem til en hyggelig dag, hvor gaden fyldes med glade børn og voksne, klar til at byde foråret velkommen.
EVENT. Foreningen Korskær inviterer til en særlig påskeoplevelse, hvor lækker mad og tidløs musik går hånd i hånd.
Lørdag den 12. april klokken 18.00 åbnes dørene i Medborgerhuset på Ullerupdalvej 13 for en aften med både stor påskebuffet og uforglemmelige sange fra Kim Larsens omfattende bagkatalog.
På scenen denne aften står René Hejdmann, som betegnes som en af landets mest autentiske Kim Larsen-sangere. René Hejdmann er kendt for at skabe en stemning så tæt på originalen, at publikum næsten føler, at det er Larsen selv, der optræder.
Udover den musikalske oplevelse kan gæsterne glæde sig til en lækker buffet fra Café Korskær, som lover en hyggelig og velsmagende aften i gode rammer. Foreningen Korskær ønsker med arrangementet at samle lokalsamfundet og skabe en uforglemmelig aften med fokus på samvær, musikalsk nostalgi og god mad.
Billetter kan købes for 140 kroner i caféens åbningstid, og der opfordres til hurtig handling, da aftenen forventes at blive populær.
Foreningen Korskær ser frem til en mindeværdig påskeaften med velkendte toner, godt humør og stor opbakning fra lokalområdet.
UDDANNELSE. Torsdag den 27. marts 2025 starter EUC Lillebælt arbejdet med en omfattende udvidelse af skolens skolehjem, som vil give markant bedre faciliteter og overnatningsmuligheder for elever og kursister. Projektet indebærer opførelsen af hele 26 nye værelser, hvilket bringer det samlede antal op på 152 værelser.
Udvidelsen er et led i skolens løbende ambition om at optimere læringsmiljøet og skabe de bedst mulige rammer for elevernes ophold og trivsel.
“Med det stigende antal elever, der søger vores uddannelser, er behovet for moderne og komfortable overnatningsmuligheder vokset betydeligt. De nye værelser bliver klar til brug allerede fra næste skoleår, august 2025,” fortæller skolen i en meddelelse på sociale medier.
Med de ekstra værelser kan EUC Lillebælt bedre imødekomme efterspørgslen fra elever, der kommer fra områder langt væk fra skolen, og som derfor har brug for gode overnatningsmuligheder i forbindelse med deres uddannelse.
Skolen glæder sig til at byde elever og kursister velkommen i de nye faciliteter, som bliver moderne indrettede og imødekommende.
Udvidelsen forventes at styrke skolens position som et attraktivt uddannelsesvalg i regionen og bidrage positivt til elevernes trivsel og uddannelsesrejse.
KLUBBEN. Hvem er det, der sikrer, at fællesskaber blomstrer i vores byer? Hvem står trofast på boldbanerne i frostgrader, tænder for kaffemaskinen og skaber den varme, hyggelige atmosfære i foreningen? Hvem er der, når økonomien skal gå op, når de små falder, og når tingene skal fungere, selv når det er svært? Det er ildsjælene – de mennesker, der gør en forskel for os alle. Velkommen til KLUBBEN.
I den nye serie KLUBBEN sætter vi på Fredericia AVISEN fokus på de frivillige kræfter og de engagerede foreningsmennesker, der holder samfundet i gang. Det er deres historier, vi fortæller – historier om dedikation, sammenhold og betydningen af at tage ansvar for fællesskabet. Fra sportsklubbernes trænere og forældrehjælpere til kulturforeningernes kasserere og arrangører – det er dem, der gør det muligt.
Hver uge dykker vi ned i en ny klub eller forening og portrætterer de mennesker, der gør det hele værd. Vi ser på deres arbejde, deres udfordringer og deres store og små sejre. Vi fejrer dem, der ikke blot gør noget for sig selv, men for os alle.
Fredericia AVISEN afslutter året med at kåre “Årets Helt” – en hyldest til de personer, der gennem deres utrættelige indsats har gjort en særlig forskel i deres klub eller forening. Denne kåring markerer ikke kun afslutningen på serien, men også starten på en ny forståelse for, hvor vigtig den frivillige indsats er.
I foyeren i Erritsø Idrætscenter sidder Mads Hansen. Han er manden med mange kasketter – formand for EGIF Fodbold, medlem af hovedbestyrelsen og en uundværlig del af det frivillige fundament, klubben hviler på. Når man snakker med Mads, forstår man hurtigt, at det her ikke bare er en fritidsinteresse – det er en livsstil. Og sommetider også lidt af en tidsrøver.
– Nogle gange siger jeg til min kone, at jeg lige smutter en time i klubben. Tre timer senere kommer jeg hjem, griner Mads og ryster på hovedet.
Han har været frivillig i EGIF Fodbold i over et årti, og hans engagement begyndte, da hans ældste søn startede til fodbold som seksårig. Nu er sønnen 19, og Mads’ rolle er vokset fra forældredeltagelse til organisatorisk motor i klubben.
– Det startede som noget, jeg gjorde for mine børn, men det blev hurtigt til noget, jeg gjorde for hele klubben og fællesskabet, fortæller han.
Festen og fællesskabet
Et af Mads’ store hjerteprojekter er klubbens årlige fest – en tilbagevendende begivenhed, som han sammen med en arbejdsgruppe har været med til at opbygge og fastholde.
– Vi sagde, at vi skulle give det mindst fem år og se, hvad det kunne blive til. Heldigvis har det givet lidt økonomisk overskud til afdelingerne – ikke meget, men nok til at give noget tilbage, forklarer han.
For Mads handler det ikke kun om bold og baner, men om at skabe rammer for fællesskab. Det gælder også det nye klubhus, som han er særligt stolt af.
– Det har virkelig løftet oplevelsen. Vi har fået et sted, hvor folk kan samles, få en kop kaffe, varme sig efter træning og være sammen. Det betyder noget, især i vintermånederne, siger han.
Meget har ændret sig siden Mads første gang trådte ind i EGIF som frivillig. Det handler ikke kun om bedre faciliteter, men også om en anden slags forældre, en anden tone og en ny digital tidsalder.
– I dag er det en anden måde, man kommunikerer på. Mange gemmer sig bag skærme, og tonen er blevet hårdere. For nogle er klubben nærmest blevet et pasningstilbud, og så skal vi gribe dem på en anden måde – lokke dem ind i fællesskabet, forklarer han.
Men han ser det som en del af sin opgave – at være den, der rækker ud og inviterer med. Mads’ rolle i dag er mere end bare frivillig. Han er leder. Og det ansvar tager han alvorligt. Det handler om at finde de rigtige mennesker til de rigtige opgaver og sikre, at klubben ikke bliver båret af de samme få personer hver gang.
– Vi arbejder på at skabe en ny strategi, så opgaverne bliver bedre fordelt. Jeg har selv siddet med alt for meget, men vi er i gang med at ændre det, fortæller han.
Alligevel kan han ikke lade være med at være involveret i alt fra stævneplanlægning til netværksmøder med kommunen. Og det tager tid. Nogle gange mere, end familien har lyst til at afse.
– Min kone har været syg siden sommer, så jeg har været nødt til at drosle lidt ned. Det har også været en øjenåbner. Man skal passe på ikke at sætte det vigtigste i baggrunden – familien, siger han ærligt.
Selvom det ikke længere handler om egne børn, er Mads’ motivation den samme: At gøre en forskel.
– Det er dét, der driver mig. At skabe noget, der er større end én selv. Noget, der gør en forskel i lokalsamfundet. Det kunne lige så godt være et andet sted, men det blev her, siger han.
Og forskel gør han – blandt andet gennem klubbens populære fodboldstævner, som bare vokser og vokser.
– Sidste år havde vi lidt over 400 hold med. I år er vi allerede på 459. Det er det største stævne, Stævner.dk nogensinde har haft. Det er vanvittigt, men også vildt fedt.
Mads ved godt, at han ikke kan blive ved i det tempo for evigt. Men så længe han føler, at han kan gøre en forskel – og at han har noget at give – bliver han.
– Selvfølgelig tænker jeg nogle gange, om det er tid til at stoppe. Men jeg mærker stadig energien, engagementet. Og bestyrelsen har også sagt, at de har brug for mig. Så længe det giver mening – og jeg føler, at vi rykker klubben fremad – så bliver jeg, smiler han.
Men han er også blevet bedre til at passe på sig selv.
– Jeg er begyndt at træne lidt igen. Tiden i klubben må ikke gå ud over helbredet. Det er vigtigt også at kunne være til stede derhjemme, siger han.
For Mads Hansen handler frivillighed ikke om at få noget retur – men om glæden ved at se noget vokse, man har været med til at bygge. Det er ildsjæle som ham, der holder foreningerne kørende – og som skaber fællesskab, ikke bare på banen, men i hele byen.
Har du en ildsjæl i din forening, som vi skal portrættere i KLUBBEN? Så skriv til redaktionen – vi vil gerne høre din historie.
UNGE. Når Samuel Oslo møder op i skolen, har han sjældent mere end pen, papir, lineal og en passer med i tasken. Tirsdag havde den 19-årige elev fra 3.x på HANSENBERG Tekniske Gymnasium i Kolding ekstra god brug for netop dét udstyr, da han deltog i den nordiske del af den kendte Georg Mohr-Konkurrence.
Samuel er blandt blot 20 gymnasieelever i hele Danmark, som stadig er med i konkurrencen, der hvert år tiltrækker flere tusinde deltagere fra landets gymnasier, og han har altid haft et særligt forhold til matematikken.
– Jeg har altid elsket matematik, og jeg har flair for det – og jeg har altid stræbt efter at blive udfordret. Jeg kan godt lide tanken om at være dygtig til et eller andet. Det gode ved matematikken er, at man kan tage den med sig overalt. Jeg har været den nemmeste teenager, for jeg kunne underholde mig selv på bagsædet af bilen ved bare at have en blok, en pen og et opgavehæfte med. De tre ting har jeg med mig allevegne, fortæller Samuel Oslo.
Under konkurrencen må deltagerne kun bruge simple redskaber som papir og blyant – ingen bøger, formelsamlinger eller lommeregner. Her handler det udelukkende om problemløsning og logisk tænkning.
For at nå frem til den nordiske matematikfinale har Samuel allerede klaret sig gennem flere krævende runder og et særligt seminar for de allerbedste unge matematikere. Nu venter han på svar om, hvorvidt han får chancen for at komme med til den internationale matematikolympiade i Australien.
Parallelt med Georg Mohr-Konkurrencen har Samuel også deltaget i Dansk Datalog-Dyst, selv om programmering egentlig ikke er hans hovedfelt.
– En ven opfordrede mig til at stille op, selv om jeg ikke rigtig har programmeret. Jeg har lidt erfaring, men jeg kender mange, der er dygtigere, end jeg er. Men jeg blev overtalt og gik videre. Det handler ikke bare om at programmere, men også om at kunne beskrive komplekse systeme, siger han.
Samuel bruger også tid på alt muligt andet end tal og logik. Han er formand for elevrådet, sidder i skolens bestyrelse, er med i Miljørådet og spiller meget musik – især saxofon og klaver.
Musikken spiller han blandt andet i Kolding Valgmenighed, hvor troen også fylder meget for ham. Samuel er nemlig aktiv i Indre Missions Ungdom (IMU), og han oplever ikke, at tro og videnskab er modsætninger. Tværtimod.
– Man kan sagtens kombinere tro og naturvidenskab. Jeg tror på, at Gud findes og lever. Jeg tror på, at Gud skabte universet, og der findes ikke noget mere foreneligt end Guds skaberværk og naturvidenskaben. De to ting hænger sammen, forklarer Samuel Oslo og tilføjer:
– Jo klogere, jeg bliver på videnskaben, jo mere forstår jeg skønheden i universet – og troen på, at Gud eksisterer, forstærkes. For mig handler det om at finde den bedste forklaring på, hvorfor universet opstod, og jeg synes, at det hele peger hen imod, at nogen skabte det.
Samuel Oslo erkender, at det kræver mange timer at træne på landsholdsniveau i matematik. Derfor må han også sommetider sige nej til sociale arrangementer som konfirmationer og sommerhusture.
– Det er svært at sige nej til at deltage i en fest, hvor man er inviteret – og hvor man ved, at nogen gerne vil have mig med til at fejre dem. Nogle gange vælger jeg matematikken fra for ikke at såre folk. Der ville være en anden forståelse for sociale fravalg, hvis jeg spillede på fodboldlandsholdet. Det er selvfølgelig også på en anden skala, men det ændrer ikke ved, at jeg stadig skal lægge meget arbejde i det her, siger han.
Samtidig understreger han, at han elsker at være en del af landsholdstræningen, hvor han frit kan dyrke sin interesse sammen med andre unge, der deler samme passion:
– Og jeg er så glad for at være en del af landsholdstræningen i Sorø. Bare at få lov til at sidde og nørde. Jeg kommer altid hjem derfra og synes, at det har været fedt.
Når huen er sikret til sommer, venter der nye udfordringer for Samuel, som planlægger et halvt års ophold i Kina. Det gør han for at få et bredere perspektiv på verden.
– Jeg elsker at gå i skole, og jeg har ikke behov for en pause. Men jeg vil gerne bruge tid på at lære om verden udenom mig. Kina er et land, som man ikke kan undgå at forholde sig til, når man er på min alder, for kineserne er allerede så dominerende indenfor alle teknologier, og det bliver bare endnu mere udtalt i fremtiden, siger han.
Men først gælder det drømmen om at komme med til det internationale matematikmesterskab i Australien. Om det lykkes, finder Samuel Oslo snart ud af. Indtil da fortsætter han med at dyrke både matematik, musik, venner og tro – en kombination, som fungerer perfekt for ham.
SPORT Der blev tacklet, svedt og sparket igennem på Erritsø Rugbystadion denne weekend, hvor Danmarks Rugby Sevens-landshold var samlet for at gøre sig klar til sommerens EM-brag i Kroatien og Moldova.
Og det var ikke tilfæligt, at landsholdet havde valgt netop Erritsø GIF Rugby som base. Den lokale rugbyklub har gennem mange år haft et tæt forhold til Rugby Danmark, og klubbens centrale placering i landet og solide faciliteter har gjort den til et naturligt samlingspunkt for landsholdet.
Mens de fleste spillere i truppen til dagligt kæmper for danske og engelske klubber, var det denne weekend Erritsø, der satte scenen for ambitionerne. Team Manager Graham Klusener fortæller:
– Vi bruger dette som opvarmning til EM i juni, hvor kampene foregår i Kroatien og Moldova. Træningssamlingen bruges også til at ryste spillerne sammen som et hold.
Ambitionerne fejler intet hos det danske landshold, der sidste år rykkede op fra det tredje europæiske niveau (Conference) til det næstbedste niveau (Trophy). Her vil Danmark nu kæmpe for en plads blandt Europas bedste.
– Målsætningen i år er en semifinale i en af de to turneringer og en Top-8 placering. Vi har også som målsætning, at vi inden for de næste fem år spiller i den bedste europæiske række, siger Graham Klusener optimistisk.
Han glæder sig samtidig over at være i Erritsø, hvor klubbens unge talenter giver håb for fremtiden.
– Med alle de unge talenter, der er i Erritsø, glæder vi os til at få nogle af dem i Sevens-truppen i den nærmeste fremtid, lyder det fra Klusener.
Erritsø GIF Rugby er kendt for at levere spillere til landsholdet i traditionel 15-mands rugby, hvor hele 23 lokale navne gennem tiden har optrådt i rødt og hvidt. Lige nu er det Nils Hagen, der repræsenterer Erritsø på det store landshold.
Men når det gælder Rugby Sevens – den mere intense og fartfyldte variant af rugby, der er på OL-programmet – har Erritsø haft færre landsholdsspillere. Faktisk er det seks år siden, at Erritsø sidst havde en spiller på Sevens-landsholdet, dengang med Christoffer Ki Winstrøm i trøjen.
Rugby Sevens er en variant af rugby med syv spillere på hvert hold, hvor der spilles syv minutter per halvleg på en fuld rugbybane. Varianten blev optaget på det olympiske program i 2016.
BYUDVIKLING. En ny udviklingsplan for Falstersvejkvarteret er ved at tage form. Byrådet i Middelfart vedtog allerede i januar 2024 en omfattende plan, der skal omdanne det eksisterende industriområde til et levende og dynamisk byområde, hvor både bolig- og erhvervsfunktioner integreres.
Tirsdag besluttede Økonomiudvalget i Middelfart Kommune at sætte gang i det næste vigtige skridt: udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplaner, som skal konkretisere visionerne. Fokus ligger på at bevare områdets industrielle arv, eksisterende bygninger og grønne beplantninger, der skal blive en naturlig del af det nye, moderne bymiljø.
– Vi er stolte af denne udviklingsplan, der bygger på et tæt samarbejde mellem politikere, fagfolk, lokale interessenter og grundejere i vores helt særlige Falstersvejkvarter. Visionen er at respektere og hylde områdets industrielle arv, mens vi omdanner det gamle erhvervsområde til et attraktivt, bæredygtigt og mangfoldigt bykvarter. Med klimaet og fællesskabet i centrum skaber vi et autentisk sted, hvor fortid og fremtid mødes i harmoni, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune
Projektet omfatter opførelse af op til 630 nye boliger samt etablering af mindre erhvervsenheder på de nuværende Toyota- og IBF-grunde. Derudover indgår planlægning af et p-hus, som skal understøtte områdets funktionalitet.
Et centralt element i projektet er anlæggelsen af Gartnerstien – en grøn, rekreativ stiforbindelse og park, der binder hele kvarteret sammen og skaber et bæredygtigt og attraktivt miljø for både beboere og besøgende. Udviklingen i Falstersvejkvarteret repræsenterer således en innovativ kombination af byudvikling og miljøbevidsthed, der kan blive en model for fremtidens byplanlægning.
Fakta om Falstersvejkvarteret:
Falstersvejkvarteret er et af Middelfarts ældste erhvervsområder, som nu er under omdannelse fra industri til en ny og moderne bydel. Området ligger som en isoleret erhvervsenklave i den østlige del af byen på en nordvestvendt skråning med udsigt over Middelfart, Lillebælt og broerne. Den østlige del af området er allerede lokalplanlagt til boliger, hvor en stor del allerede er opført. En vigtig opgave i udviklingen af kvarteret er at skabe sammenhæng mellem Middelfarts bymidte mod vest og boliger, hoteller og konferencecentre mod øst.
Kvarteret huser desuden ‘Ungdomshuset Walker’, et kommunalt tilbud til unge over 16 år eller som har afsluttet 9. klasse. Ungdomshuset ligger i administrationsbygningen fra den tidligere Walker-fabrik og indeholder blandt andet café samt to scener til koncerter og arrangementer.
På grund af sin attraktive placering mellem by og natur besidder Falstersvejkvarteret et stort potentiale, som Middelfart Kommune ønsker at aktivere i udviklingen af området
POLITIK. Carsten Ostenfeldt Jørgensen er nyvalgt formand for Seniorrådet i Fredericia. Selv ser han sin egen baggrund for at sidde i Seniorrådet som naturlig, især drevet af sin nysgerrighed.
Carsten Jørgensen boede i Horsens, men flyttede for fem år siden til Fredericia. En by, han sætter stor pris på. Han håber dog på mere politisk ro de kommende år, så man kan tegne de helt store linjer, slår han fast over kaffen, inden interviewet starter. Han er glad for Seniorrådets arbejde, og roser samarbejdet med politikere og forvaltning, og så er det nysgerrigheden, der driver ham.
– Jeg tror, den væsentligste baggrund er, at jeg er nysgerrig. Nysgerrig på noget nyt. Jeg er forholdsvis ny borger i Fredericia. Jeg har boet her i fem år. Og et eller andet skulle jeg give mig til, da jeg gik på efterløn efter 25-30 år i fagbevægelsen. Det her kunne være spændende. Jeg måtte jo indrømme, at jeg var blevet over 60, så det kunne godt være, at jeg kunne gøre en eller anden forskel der. Jeg stillede op som tredje suppleant og kom ind for små halvanden år siden. Og vi havde den store udskiftning ved det sidste valg. Heldigvis havde jeg opbakningen til at blive formand. Så det er jo en af grundene til, at jeg sidder her. Men jeg tror, det er nysgerrigheden, som driver mig i det her, siger Carsten Ostenfeldt Jørgensen.
Seniorrådet mødes 8-9 gange om året og har også møder med Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune. Her kan man ifølge Carsten Jørgensen inspirere hinanden og diskutere forskellige dagsordner, og det er vigtigt slår han fast.
– Jeg glæder mig generelt over dialog. Jeg har ikke noget imod debatter på Facebook og andre steder, men det er ansigt til ansigt, at vi skaber noget. Det er der, man bliver hørt og det er der, man lytter. Derfor er jeg stor tilhænger af dialogen, siger Carsten Jørgensen, der fortæller flere gange, at Seniorrådet bliver hørt generelt, når det er omkring senioremner.
– Et meget godt eksempel er, at man fra forvaltningens side sendte et forslag om, at vi skulle miste lidt af vores penge. Vi havde en fornuftig dialog med udvalgene, og forslaget blev ikke aktuelt. Vores holdning er jo, at pengene kommer fra et kommunalt bloktilskud til at finansiere vores virke. Der er en fornuftig klat penge både til Seniorrådets daglige arbejde og de kommende valg, siger han.
Seniorrådet har i 2025 stort fokus på oplysning og dialog med borgerne. Særligt fordi, man ønsker, at flere engagerer sig i Seniorrådets arbejde, og måske endda overvejer at stille op til valget i november, men også fordi, at der er så mange tilbud derude, som borgerne slet ikke kender til, og lidt indkalder Seniorrådet også til årsmøde.
– Vi har et årsmøde den 28. april, hvor vi snakker hjælpemidler i hverdagen. Fredericia Kommune kommer og fortæller lidt om deres spændende projekter. Der kommer også folk fra Aarhus, ligesom vores Social- og Sundhedsskole kommer. Og toppen af kransekagen er, at man får lidt smørrebrød, siger formanden.
Generelt adspurgt til Seniorrådets arbejde, slår Carsten Jørgensen fast flere gange, at arbejdet er i gang, og han selv er rundt for at fortælle om deres arbejde. Han understreger også ønsket om direkte dialog med borgerne:
– Vi har tre datoer, hvor vi gerne vil drikke kaffe med folk oppe i I.P. Schmidt. Vi vil rigtig gerne ud og fortælle, hvad vi laver, og høre, hvad folk ønsker, vi skal fokusere på. Vi sidder ni mennesker med ni forskellige baggrunde, og vi vil rigtig gerne ud og snakke med almindelige mennesker. Det er der vildt fokus på i år, især fordi vi har valg til seniorrådet den 18. november, forklarer han.
Men har Seniorrådet så reel indflydelse på de politiske beslutninger i Fredericia Kommune, når det er emner, der berør rådet, det mener Carasten Jørgensen.
– Jeg tror på dialog. Hvis jeg skulle til en forhandling, så var det ikke timen ved forhandlingsbordet, men de syv møder, jeg havde haft med folkene inden. Det handler om at kigge folk i øjnene og tage en snak med dem. Man har respekt for Seniorrådet. Vi skal være der ifølge loven, og man skal spørge os om alt, der vedrører seniorer. Vi har et godt samarbejde med udvalget. Dialogen om økonomien har vist, at man er lydhør, vurderer formanden.
Han forklarer konsekvenserne ved en eventuel besparelse på 50.000 kr.:
– Det ville betyde færre muligheder for at annoncere og gøre os synlige. Vi har ikke længere Seniornyt, og vi har valgt at samarbejde med ElboBladet om annoncer. Det vigtige er, at vores budskaber kommer ud til alle, også dem der ikke er digitale, siger Carsten.
Budgettet anvendes til oplysning og dialog, dialog forklarer Carsten Jørgensen, og der er de 50.000 kroner + moms givet godt ud til ElboBladet, mener formanden, fordi man rammer de ældre via dette medier.
– Vi bruger pengene på oplysning, dialog og årsmøder. Vi skal også holde vælgermøder i efteråret og sørge for, at politikerne holder fast i en ældre dagsorden, vi kan acceptere, tilføjer han i TV-interviewet.
Ifølge formanden er Seniorrådets vigtigste rolle netop dialogen med borgerne:
– Den vigtigste rolle er dialogen med dem, vi repræsenterer. Vi skal have et bagland. Hvis vi er synlige, er der større respekt for os. Min kæphest er, at man skal tale tingene op fremfor ned. Der sker gode ting, og vi skal huske at sige noget godt om de medarbejdere, som virkelig knokler derude. Selvfølgelig tager vi også fat, når noget ikke er i orden, men det sker via dialog, ikke gennem medierne, konkluderer Carsten Ostenfeldt Jørgensen.
BUSINESS. Når man træder indenfor hos Overgaard Wood i dag, er det svært at forestille sig, at virksomheden startede sit liv i en grisestald i Herslev. Men det gjorde den. For cirka ti år siden var rammerne langt mere beskedne, da ægteparret Helle og Leon Overgaard satte gang i snedkerproduktionen, som i dag er blevet til en af Fredericia-områdets mest markante virksomheder indenfor bæredygtigt træhåndværk.
– Overgaard Wood er en familievirksomhed, som startede tilbage i stald ude i Herslev for 10 år siden. Det var et ældre ægtepar, som syntes, det var fedt at lave en grisestald om til et lille produktionssted for os, fortæller medstifter og CEO Helle Overgaard om virksomhedens ydmyge begyndelse.
Virksomheden måtte efter nogle år finde nye lokaler, da stalden blev solgt, og i begyndelsen af 2021 flyttede de ind i de nuværende faciliteter, der dengang virkede enorme.
– Vi kommer ind i de her kæmpe lokaler og tænker, hold da op, hvad skulle vi med dem? Og det kan du så se i dag – der er de jo simpelthen bare fyldt op, siger Helle med et smil, mens hun kigger rundt i det nu travle snedkeri.
Frederik Overgaard, Helles søn og virksomhedens produktionschef, nikker samtykkende:
– Der er gang i den.
Overgaard Wood har hele tiden været præget af en passion for træ og godt håndværk, især takket være Leon Overgaards mangeårige interesse. Han var den, der i sin tid opførte det første træværksted hjemme på gården.
– Leon har elsket at arbejde i træ altid og bygget massevis af ting i træ fra den lokale skov, fortæller Helle.
Men da Leon blev syg, blev der sat en ufrivillig pause for virksomhedens aktiviteter, og det lille snedkeri lå stille hen i en periode med usikkerhed om fremtiden, indtil Helle og Frederik sammen besluttede, at det ikke måtte ende dér, og at de ville føre drømmen videre.
– Frederik kom en dag og sagde: Skal vi eller skal vi ikke? Vi skal, vi prøver, forklarer Helle om genstarten af virksomheden, der for alvor tog fart, da de flyttede til større lokaler.
Men de indså også, at passionen for træ alene ikke var nok. Virksomheden havde brug for en tydeligere retning og en større mening, som rakte ud over produkterne selv, og her blev bæredygtighed hurtigt et nøgleord.
– Hele vores filosofi omkring det bæredygtige, vores upcycling og så videre med nogle af de gode aftaler, vi har fået med råtræ, vi synes bare, vi står et godt stærkt sted nu, forklarer Frederik om strategien, der fokuserer på bæredygtighed, genbrug og lokal produktion.
Men bæredygtighed blev ikke virksomhedens eneste fokus. Sidste år blev Overgaard Wood indstillet til CSR-prisen for social bæredygtighed som en anerkendelse af deres målrettede indsats for at skabe jobmuligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
I samarbejde med Fredericia Kommune har virksomheden nemlig taget et socialt ansvar ved at tilbyde borgere, som har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, en ny chance. Det gør de ved at ansætte dem i fleksible stillinger, hvor de kan få lov at genopbygge deres selvtillid, udvikle nye kompetencer og i sidste ende vende tilbage til arbejdsmarkedet. Flere af dem er blevet fastansatte medarbejdere i virksomheden, mens andre med ny selvtillid og nye færdigheder er kommet videre til andre jobmuligheder.
– Vi har i øjeblikket tre ansatte på timeløn, som vi har hjulpet i gang – ud af i alt ti medarbejdere – det er en god andel af vores team. Og vi har også haft andre inde, som vi har hjulpet videre til nye muligheder, fortæller Helle.
Men bæredygtighed, kvalitet og sociale initiativer er ikke nok alene. Snedkeribranchen kræver konstant investeringer i nye maskiner og udstyr, og hos Overgaard Wood er man klar over, at vejen frem kræver både hårdt arbejde og kapital.
– Det kræver noget kapital, og vi har også lagt en del egenkapital i. Bankerne er jo ikke så velvillige, som de var for år tilbage. Men dog trods alt har vi da fundet en bank, som tror på os, siger Helle.
De er derfor også åbne over for tanken om at finde den rette investor, der deler deres vision.
– Det var ikke utænkeligt, hvis det rigtige bød sig til, siger Helle. Frederik uddyber:
– Det er klart, nu står vi i de her lokaler her, og vi er efterhånden lidt mennesker herude. Vi synes selv, vi har skabt et hold, som virkelig kan noget. Men det er kapitaltungt at drifte sådan noget som det her og få sin plads ude på markedet for alvor.
Virksomheden arbejder derfor aktivt med at strømline produktionen og definere kerneprodukter, som kan skabe en stabil indtjening.
– Vi har været rigtig gode til at lave specialløsninger af alle mulige arter, specielt gerne i hårdt og massivt træ. Men det er et marked, der også går op og ned, siger Frederik og pointerer, at fokus fremover skal være at skabe mere stabile produkter, som deres bæredygtige Vildur Skammel.
Overgaard Woods produkter har allerede sat spor rundt omkring i Danmark. Særligt samarbejdet med a:gain, en arkitektvirksomhed fra København med speciale i upcycling, har ført til store, spændende projekter.
– Vi har blandt andet leveret 1700 kvadratmeter akustikpaneler til Højhusprojektet TRÆ i Aarhus, som jo får rigtig meget opmærksomhed, siger Helle stolt og nævner også deres deltagelse i det prestigefyldte Nicolinehus på Aarhus Ø.
– Det var faktisk med træ fra lokale skove, både fra Munkebjerg og fra Trelde, som vi selv saver op og tørrer, forklarer Frederik.
Men også privatkunder er blevet en vigtig del af forretningen, hvor særligt virksomhedens håndlavede døre har vist sig populære.
– Vi laver nogle fantastisk fede døre, synes vi selv. Der har været meget fokus på det fra kundernes side af. Så vi har både gang med B2B og B2C lige nu, fortæller Helle.
Nu er virksomheden i gang med næste skridt: at skabe et showroom i egne lokaler, så kunder kan opleve produkterne på tæt hold. Det bliver et fysisk udstillingsrum, hvor både private og erhvervskunder kan mærke kvaliteten, se håndværket og få en fornemmelse af, hvordan Overgaard Woods produkter passer ind i forskellige miljøer.
– Vi er i gang med at bygge et lille showroom hernede i vores mødelokale. Det er ikke stort, men det er en af de ting, som er lidt kosttunge at få sat i gang, siger Frederik.
Men begge understreger, at de ser optimistisk på fremtiden.
– Vi har fået vores første ESG-rapportering og kigger ind i nummer to nu. Det er vigtigt for os at dokumentere, at vi gør en forskel, siger Helle.
Hun og Frederik ved, at der venter hårdt arbejde forude, men samtidig er de sikre på én ting: Overgaard Wood skal fortsætte med at vokse bæredygtigt, ét skridt ad gangen.
Og selvom de i dag befinder sig langt fra den gamle grisestald i Herslev, bærer virksomheden stadig samme passion for træ og håndværk med sig – nu med en klar vision for en bæredygtig og solid fremtid, og så er en fremtidig investor meget velkommen til at melde sig, og deltage i virksomhedens fremtidige rejse.
