LOKALT. Royal Run er for første gang nogensinde på vej til Middelfart, og mens løberne allerede er klar, mangler arrangørerne stadig frivillige til at få alle pladser besat. Middelfart Kommune opfordrer nu byens borgere til at melde sig.
»Vi mangler hænder, er det dine?« skriver kommunen i et opslag, hvor de søger frivillige til en række opgaver på dagen.
Opgaverne er fordelt over formiddagen og eftermiddagen og dækker alt fra at byde løbere og gæster velkommen på Banegårdspladsen til at skabe leg og gode oplevelser for børnene i Børnezonen på KulturØen. Der søges også frivillige til at sikre godt flow i gyder og publikumsområder, holde energien og stemningen oppe blandt publikum som gæsteskubber og hjælpe børn og unge med kreative aktiviteter i samarbejde med Billedskolen.
Royal Run finder sted 2. pinsedag den 25. maj 2026 i Middelfart, og det er første gang nogensinde, at den kongelige motionsfest kommer til byen. Løbet er udsolgt med 14.000 deltagere, og Kong Frederik er blandt dem, der snører kondiskoene på dagen.
NATUR. Hvert år med foråret kommer kæmpebjørnekloen tilbage, og hvert år er det vigtigt at slå den ned, inden den får for stort et tag på haven, vejkanten eller marken. Middelfart Kommune minder nu alle grundejere om, at de har pligt til at bekæmpe planten mindst tre gange om året, inden 1. maj, inden 1. juni og inden 7. august.
Kommunen sørger selv for bekæmpelse på alle offentlige arealer, men på private grunde er det grundejerens ansvar.
Årsagen til, at det er så vigtigt at holde trit med bekæmpelsen, er enkel. En enkelt kæmpebjørneklo smider hvert år i gennemsnit 20.000 frø, og frøene kan ligge i jorden i op til ti år, inden de spirer. Dertil kommer, at plantesaften er giftig og kan give alvorlige skader på både hud og øjne.
Har du set en kæmpebjørneklo på offentlige arealer, kan du registrere den på natur.middelfart.dk eller via appen Middelfart Borgertip.
KRIMI. En 26-årig mand fra Hedensted er mandag ved Retten i Horsens idømt 60 dages ubetinget fængsel for dyremishandling. Manden blev dømt for den 3. november 2024 at have mishandlet en kanin til døde.
Ud over fængselsstraffen er den 26-årige frakendt retten til at have med dyr at gøre i en periode på tre år. Han skal desuden betale 500 kroner i erstatning til kaninens ejer.
BUSINESS. Der sker noget på Nymarksvej. Krone Apoteket er i fuld gang med forberedelserne til en genåbning af Nymarksvej Apotek, og ombygningen betyder, at indgangen mod Nymarksvej er midlertidigt lukket fra tirsdag den 14. april til forventlig fredag den 25. april.
Apoteker Tine Klingsten Nielsen fortæller, at ombygningen handler om at give både kunder og personale bedre forhold. »Vi flyver glaspartiet og genbruger det, så lokalet bliver mere firkantet. Det giver os mere plads, en ekstra skranke og både et lille baglokale og mere areal at arbejde med,« fortæller hun.
En af de konkrete forbedringer er rådgivningsmoduler, hvor kunderne kan stå uforstyrret og tale med apotekets personale uden at føle, at de står midt i lokalet for alles øjne. Det er en forbedring, Tine Klingsten Nielsen har ønsket sig længe. »Selv i et mindre lokale skal der være plads til, at man kan stå uforstyrret,« siger hun.
Også personalet får bedre arbejdsforhold med det nye baglokale, hvor der bliver mulighed for at trække sig tilbage og holde en ordentlig pause.
Krone Apoteket på Nymarksvej holder lukket i en periode, mens ombygningen er i gang. Snart åbner dørene igen i større og bedre rammer.
Med flere apoteker i Fredericia følger Tine Klingsten Nielsen udviklingen på Nymarksvej tæt, og med Netto, SuperBrugsen og nu et renoveret apotek samlet på samme sted ser hun et opland med stort potentiale.
Den endelige åbningsdag meldes ud, så snart tidsplanen er på plads. Krone Apoteket opfordrer til at følge med på deres Facebook-side for løbende opdateringer.
EVENTS. Det startede med et chok. Kristine Melgaard-Mani og hendes familie opdagede, at de havde overskredet madbudgettet med 16.000 kroner på ét år. I stedet for at lade det blive ved den erkendelse, satte hun sig for at finde ud af, hvad der var gået galt, og hvordan de kunne gøre det bedre.
Det arbejde har hun siden delt med over 125.000 følgere på Instagram under profilen @familieliv_paabudget, og det har resulteret i kogebøgerne Familieliv på budget og Bælgfrugter på bordet.
I morgen tirsdag den 14. april kl. 19 kommer hun til Middelfart Kultur og Bibliotek for at dele sine erfaringer og råd med et lokalt publikum.
På aftenen fortæller hun, hvordan små justeringer i hverdagen kan gøre en stor forskel, både for pengepungen og for klimaet. Hun giver konkrete råd til at spare penge og få overblik over madbudgettet, deler idéer til at mindske madspild og udnytte rester bedre, og viser, hvordan bælgfrugter kan erstatte kødet helt eller delvist med store besparelser til følge.
Billetter koster 80 kroner og kan købes via Middelfart Kultur og Bibliotek.
LOKALT. Det var en tale af embedslæge Vagn Kristensen fra Ringkøbing, der satte det hele i gang. Han talte om værdien af, at mennesker mødes i små grupper og taler om svære ting i livet, og det satte sig fast hos Poula Brahe.
I 1989 stiftede hun Selvhjælp Fredericia, et tilbud hvor mennesker i lignende situationer kan mødes, dele tanker og følelser og støtte hinanden. Tavshedspligten og det at møde ligesindede uden for de nære relationer gør, at der kan tales åbent om personlige og sårbare ting. De første grupper handlede om sygdom, det at være pårørende og det at miste en ægtefælle.
Poula var en utrættelig ildsjæl, der søgte penge til kurser for frivillige, foldere og oplysning om Selvhjælp. Under hendes ledelse voksede organisationen og kom til også at omfatte Middelfart Kommune. Der blev desuden udviklet samtaleforløb for borgerne, så der kunne henvises til andre foreninger eller professionel hjælp, når det var nødvendigt.
I 2004 gav Poula stafetten videre, men har aldrig mistet interessen for det arbejde, hun satte i gang. Hun følger stadig med i, hvordan Selvhjælp Fredericia og Middelfart Selvhjælp udvikler sig.
I dag bor Poula på Ullerup Hus, hvor hun mandag fejrer sin 95-års fødselsdag.
De fleste mennesker ved, hvad gas er. De ved, at det kan brænde. Og de ved, at der er grænser for, hvor meget der må være, før det bliver farligt.
Det, færre ved, er hvad tallene betyder, når de står i en teknisk rapport fra et rådgivningsfirma. Hvad betyder 35 procent metan? Hvad er eksplosionsgrænsen? Og hvad sker der, når gassen produceres direkte under et privat hus?
Svarene ligger i Swecos egne rapporter. To af dem. Begge bestilt af Region Syddanmark. Begge udarbejdet af det anerkendte rådgivningsfirma Sweco med base i Kolding. Og begge tilgængelige i Fredericia Kommunes sagsmateriale.
Hvad er metan, og hvor kommer det fra her?
Metan er den gas, de fleste kender fra naturgas og fra køers fordøjelse. Den er lugtfri, farveløs og lettere end luft. Den opstår, når organisk materiale nedbrydes uden ilt — en proces, der kaldes anaerob nedbrydning.
Det er præcis det, der sker i fyldlaget under husene ved Vejrøvænget, Alrøvænget og Læsøvej. Sweco skriver i den supplerende gasundersøgelse fra februar 2022 direkte om årsagen: gassen produceres ved organisk omsætning i de dybereliggende fyldlag, og det er denne gas, som er migreret til overfladen og derved måles i poreluften ved terræn.
Oversat til almindeligt dansk: det affald, der for over 60 år siden blev fyldt i den tidligere grusgrav, nedbrydes stadig. Og den gas, nedbrydningen producerer, stiger op gennem jordlagene.
I april 1961 sælger Fredericia Kommune et areal ved Fælledvej og Læsøvej. Køberene er mølleejer Axel Petersen, arkitekt Gunnar Quist og murermester Charles Petersen. De betaler 40.000 kroner plus grundstigningsskyld for knap 14.000 kvadratmeter. Planen er klar fra begyndelsen: arealet skal udstykkes i villagrunde og bebygges med enfamiliehuse.
I salgsdokumentet skriver kommunen selv, at en del af arealet tidligere har været grusgrav, som er opfyldt med dagrenovation. Det er en oplysning, der er nedskrevet én gang, i ét dokument, til ét konsortium. Ingen af de familier, der siden køber husene og slår rod i kvarteret, modtager den oplysning.
Fra grusgrav til boligkvarter
Tingene går stærkt. I 1962 gennemføres de matrikulære ændringer, og det endelige skøde underskrives. Konsortiet får rådighed over matr. nr. 411b samt en parcel af 391lb i Fredericia Stadsjorder. I 1963 vedtages en partiel byplan for området. Læsøvej udlægges som ny vej. Vejrøvænget, Alrøvænget, Hjarnøvej og Samsøvej fastlægges i en samlet plan med byggelinjer og vejforløb. Kommunen behandler og godkender byggesager for otte enfamiliehuse på parcellerne.
I løbet af 1960’erne er kvarteret fuldt bebygget. Haver anlægges. Børn vokser op. Et almindeligt dansk boligkvarter har taget form ovenpå det, der engang var en grusgrav.
Staten spørger. Kommunen svarer.
Den 5. november 1980 udsender Miljøministeriet en skrivelse til samtlige amtsråd i landet. Baggrunden er en undersøgelse fra 1977, der har bekræftet, at kemikalieaffald i årtier blev bortskaffet ved nedgravning og deponering på lossepladser, inden kemikalieaffaldsbekendtgørelsen trådte i kraft i april 1976. Nu vil staten kortlægge. Alle fyld- og lossepladser fra perioden 1945 til 1976 skal registreres. Kommunerne skal indberette til amterne inden 1. maj 1981.
Den 9. januar 1981 videreformidler Vejle Amtskommune anmodningen til alle kommuner i amtet, herunder Fredericia. Brevet er stemplet Fredericia borgmesterkontor den 13. januar 1981 og videresendt til teknisk forvaltning til direkte besvarelse. Staten er eksplicit om, hvad der skal kortlægges: lokaliteter med slagger, aske, kemikalieaffald, tungmetaller. Præcis de stoffer, der siden bliver fundet under husene ved Læsøvej.
Fredericia Kommune indberetter oplysninger om fyldpladser i kommunen. Et kortbilag over fyld- og lossepladser i Vejle Amt fra 1982 viser de registrerede lokaliteter. Grusgravopfyldningen ved Læsøvej optræder ikke entydigt i registreringen.
Regionens undersøgelse
I 2020 konstaterer myndighederne, at 19 ejendomme i området er etableret på eller i nærheden af den tidligere opfyldte grusgrav. Region Syddanmark iværksætter en indledende forureningsundersøgelse. Arbejdet udføres af rådgivningsfirmaet Sweco. Den tekniske rapport, dateret oktober 2021, er med alle bilag, boreprofiler og analyserapporter 1.007 sider.
Der udføres 58 boringer på de 18 ejendomme. I 45 af dem er der affald i fyldlaget. Slagger og aske i 33 boringer. Glas og porcelæn i 20. Plast i 16. I én boring på Læsøvej 14 påvises asbest. I flere boringer registreres desuden metal, gummi, tegl, træplade, tøj, knogler og isoleringsmateriale. De mægtigste fyldlag påvises på Vejrøvænget 4 og 6 samt Alrøvænget 4 og 6, hvor affaldet strækker sig 15,5 meter ned i jorden under de private haver.
De kemiske analyser fortæller en alvorlig historie. På Vejrøvænget 6 overskrider oliestoffer og nikkel afskæringskriterierne op til 120 gange. På Alrøvænget 4 er overskridelserne op til 20 gange i dybder fra to til elleve meters dybde. På Læsøvej 14 overskrider oliestoffer, tjærestoffer og tungmetaller afskæringskriterierne op til 51 gange.
Poreluftmålingerne viser noget, der ikke kan forklares med dagrenovation. Chlorerede opløsningsmidler, herunder trichlorethylen og tetrachlorethylen, er industrielle kemikalier. De opstår ikke ved nedbrydning af husholdningsaffald. På Alrøvænget 4 overskrider trichlorethylen afdampningskriteriet 210 gange. På Vejrøvænget 4 er overskridelsen 57 gange. På Samsøvej 11 er den 24 gange. Der udføres indeluftmålinger på tre ejendomme. Koncentrationerne i indeluften er under Miljøstyrelsens kriterier, men tilstedeværelsen er dokumenteret.
Gas under husene
I november 2021 og januar 2022 udfører Sweco gasmålinger i seks boringer på ejendommene. Formålet er at undersøge, om der sker en aktiv gasproduktion i fyldlaget under husene.
I boring B11 på Vejrøvænget 6, 16 meter dyb, måles 35 procent metan ved begge målerunder. Der er ingen ilt i boringen. Eksplosionsgrænsen for metan i luft er 5 til 15 procent. I boring B18 på Alrøvænget 6, 18 meter dyb, måles 13 til 14 procent metan konsistent ved begge runder. Sweco vurderer, at gasproduktionen sker ved organisk omsætning i fyldlaget, og at gassen vandrer op gennem jordlagene og ophobes under terræn.
Det er en aktiv proces. Ikke et historisk levn.
Kortlægning og konsekvenser
Region Syddanmark kortlægger 17 af de 18 ejendomme som helt eller delvist forurenede. På syv af dem vurderes den terrænnære forurening at udgøre en kontaktrisiko. Disse syv ejendomme er tilmeldt regionens værditabsordning, og den overfladenære forurening forventes fjernet i 2026. De øvrige kortlagte ejendomme er ikke underlagt en umiddelbar indsats, men kortlægningen medfører særlige krav ved handel, ombygning og jordflytning.
Grundejerne henvender sig til Fredericia Kommune. De spørger til kommunens ansvar og muligheden for kompensation. Svaret fra forvaltningen er, at forældelsesfristerne er overskredet. Grundejerne kan ikke anlægge sag.
Der er imidlertid én vej. Jordforureningslovens §76a giver kommuner mulighed for at undlade at gøre forældelse gældende i sager om mangelskrav som følge af jordforurening på arealer, kommunen tidligere har solgt. Det er ikke en pligt. Det er et valg.
Teknik- og Miljøudvalget anbefalede den 16. marts 2026 med flertal, at kommunen aktiverer bestemmelsen. I dag skal byrådet i Fredericia træffe den endelige beslutning.
Forvaltningens vurdering er, at kommunen ikke er ansvarlig, fordi den i april 1961 oplyste den oprindelige køber om opfyldningen med dagrenovation og dermed opfyldte sin loyale oplysningspligt.
Regionens 1.007 sider dokumenterer, at indholdet af fyldlaget var noget andet og noget mere end dagrenovation.
Der findes et princip i dansk miljøret, som vi normalt ikke diskuterer. Det hedder »forureneren betaler«. Det er ikke politik. Det er ret. En grundsætning i miljøbeskyttelsesloven og anerkendt i hele EU.
Det fungerer. Så længe forureneren er privat.
Da et massivt jordskred ved Nordic Wastes anlæg i Ølst tog fart i december 2023 og truede med at forgifte Alling Å, reagerede myndighederne straks. Randers Kommune udstedte påbud. Miljøstyrelsen gik ind. Kravene og påbuddene blev rettet mod selskaberne Nordic Waste og ejerselskabet DSH Recycling. Regningen for afværgeindsatsen løb op i hundredvis af millioner kroner.
Da selskaberne ikke betalte, kom reaktionen fra politisk hold øjeblikkeligt. Man kunne ikke løbe fra sit ansvar. Man kunne ikke gemme sig bag et konkursbo og lade fællesskabet stå med oprydningen. Nordic Waste indgav konkursbegæring i januar 2024. Regningen ender i vidt omfang hos kommunen og staten. Men princippet stod fast. Og det var det rigtige.
Lad os så se på Fredericia.
I begyndelsen af 1960’erne udstykkede Fredericia Kommune et areal ved Læsøvej og solgte grundene til private. Kommunen godkendte byplanen. Kommunen gav byggetilladelserne. Og i salgsdokumentet fra april 1961 oplyste kommunen, at en del af arealet var en tidligere grusgrav, opfyldt med dagrenovation.
Familier flyttede ind. Børn voksede op. Liv blev levet. Indtil Region Syddanmark i 2021 begyndte at bore. Det, de fandt, var ikke dagrenovation. Det var chlorerede opløsningsmidler. Industrielle rensemidler i koncentrationer langt over det tilladte. Tungmetaller. Benzen. Vinylchlorid. Asbest. Og metangas i niveauer, der nærmer sig eksplosionsgrænsen, direkte under boliger.
17 ejendomme er kortlagt som forurenede. Værdier er tabt. Og familierne kan ikke rejse et krav. Ikke fordi der ikke er et problem. Men fordi tiden er gået. Forældelsesfristerne er udløbet. Nu ligger sagen hos byrådet. Spørgsmålet er enkelt. Ikke juridisk, men politisk.
Vil kommunen give borgerne mulighed for at få deres sag prøvet ved domstolene?
Forvaltningen anbefaler nej. Argumentet er, at kommunen i 1961 oplyste om dagrenovation. Oplysningspligten er opfyldt. Det er en juridisk position. Men det er ikke en rimelig forklaring. For kommunen oplyste om dagrenovation. Regionen har dokumenteret industriaffald og kemikalier. Det er ikke det samme. Og de mennesker, der bor der i dag, har aldrig fået nogen oplysning.
Her opstår forskellen.
Når selskaber bag et forurenende anlæg ikke rydder op, falder der påbud, regninger og politisk pres. Det er konsekvent. Det er rigtigt. Når en kommune sælger forurenet jord til sine egne borgere, kan den henvise til forældelse og gå fri. Det er lovligt. Men det er ikke ansvar.
Kommunen har ikke pligt til at betale. Det er korrekt. Kommunen har mulighed for at handle. Det er lige så korrekt. Kommunalfuldmagten giver råderum. Jordforureningsloven giver adgang. Det er ikke juraen, der mangler. Det er viljen, der bliver testet.
Det Konservative Folkeparti har stemt imod med henvisning til risikoen for præcedens. Det argument rammer ved siden af. For præcedens er ikke problemet. Præcedens er pointen. Hvis konsekvensen er, at kommuner ikke kan sælge forurenet jord og senere gemme sig bag forældelsesfrister, er det ikke en glidebane. Det er en retning.
Vi har allerede sagt det højt i Danmark. Da Nordic Waste kollapsede, var der ingen tvivl. Ansvar følger handling. Det bør gælde alle. Også kommunen.
Der er borgere i Fredericia, som ikke beder om en undskyldning. De beder om en mulighed. Muligheden for at få deres sag prøvet. Muligheden for at få et svar.
Det er det første, Jens Færgemand vil vise frem, når han tager en besøgende med rundt på Fredericia Maskinmesterskole. Ikke fordi det er det mest imponerende, de har. Men fordi det er udgangspunktet.
»De starter med at file en plade. De har tit ikke meget kendskab til det fra hverdagen. I dag lapper man jo ikke cykler eller bruger en knallert, som vi andre gjorde. Så man starter egentlig helt fra scratch. Og så slutter de af med at lave projekter, hvor de sætter alt det i spil, som de har lært. Det er helt vildt, hvordan de rykker sig.«
Værkstedsperioden afsluttes med en fernisering, hvor familie, venner og samarbejdspartnere kan se, hvad de studerende har bygget. Teorien kommer senere. Hænderne kommer først.
Første semester handler om at mærke materialerne med hænderne. En pladevalse bygget af studerende på andet semester. Den står ved indgangen som et stille bevis på, hvad et halvt år på værkstedet kan føre til.
Maskinmesteruddannelsen er i sin kerne en maritim uddannelse. Men det, den ruster de studerende til, er for længst vokset ud over skibssiden.
En uddannelse, der ikke findes andre steder
Maskinmesterstuderende kan komme fra tre indgange: Gymnasiet, EUX eller en erhvervsuddannelse. Kommer man fra gymnasiet, starter man på værkstedet. Kommer man med en erhvervsuddannelse, tager man først de gymnasiefag, man mangler, og møder EUX’erne og de øvrige studerende på fjerde semester. Fælles for alle veje er, at ingen slipper uden om værkstedet. Det er kernen i, hvad der adskiller den danske maskinmester fra alt andet.
»Den maskinmesteruddannelse, vi har i Danmark, er unik. Kører du til Tyskland, har de ikke el-delen med. Det hedder godt nok en marine engineer, men det er ikke det samme. Vores maskinmestre kan meget mere,« forklarer Færgemand.
El-installatøreksamen er en del af alle maskinmestres uddannelse på FMS og en af de ting, erhvervslivet lægger særligt mærke til.
Alle maskinmesterstuderende på FMS gennemgår en el-installatøreksamen. Det er en af uddannelsens store styrker og en af de ting, erhvervslivet lægger mærke til. For de industrier, der vokser hurtigst lige nu, handler stort set alle om energi, el og drift af komplekse anlæg, og maskinmesteren kender dem indefra.
»Et datacenter er næsten ligesom et skib, det er bare lastet med servere. Energiforsyning, køl, el og ventilation. Det er det samme som på et skib. Derfor er maskinmesteren virkelig eftertragtet i denne branche.«
Dieselmotoren i maskinlaboratoriet skilles ad i undervisningen. Stempler trækkes ud, og de studerende mærker med hænderne, hvad forbrændingsteorien beskriver med ord.Kedlen i maskinlaboratoriet. Maskinmesteren kender energisystemerne indefra.
I maskinelaboratoriet viser han rundt mellem dieselmotor, kedel og pumpestationer. Dieselmotoren skilles ad i undervisningen, stempler trækkes ud, og de studerende mærker med hænderne, hvad forbrændingsteorien beskriver med ord. Det seneste tilskud er et højspændingskoblingsanlæg, finansieret af en maritim fond. Anlægget simulerer de koblinger, der sker på datacentre og kraftværker, når strøm skifter kilde. Der er megen sikkerhed omkring det, og det er præcis pointen.
»Du kan komme til at lægge verdens største containerskib sort, fordi du laver én fejl. Det koster mange millioner i timen at ligge stille. Så man skal virkelig forstå de kræfter, der er i spil.«
Rektor Jens Færgemand foran højspændingsanlægget, der er et af skolens nyeste og mest avancerede undervisningsredskaber.
Viden er en ting. At have stået ved anlægget er noget andet.
Praksis som pædagogik
Lidt over tyve procent af FMS’ studerende modtager særlig pædagogisk støtte (SPS). Størstedelen af dem er ordblinde. Det er ikke en udfordring, skolen taler udenom. Det er en af grundene til, at de gør så meget ud af at omsætte teori til praksis.
»Vores studerende er ikke altid dem, der lå øverst på karakterskalaen i folkeskolen, men kan sagtens ende med at ligge øverst på maskinmesteruddannelsen, fordi de kan se teorien i en kontekst. De er som regel praksisorienterede og har brug for at arbejde med det, de lærer om ved tavlen,« fortæller Færgemand.
Det stiller krav til undervisningen. Ikke som en eftergivelse, men som en ambition. Hvordan gør man det synligt? Hvordan får man gjort teorien forståelig, blandt andet gennem laboratorieøvelser? Det er spørgsmål, FMS arbejder aktivt med, og svaret ligger ofte i udstyret.
I kemilaboratoriet står et elektrolyseanlæg, specialudviklet til FMS. Det er lille. Det koster ifølge Færgemand adskillige hundredtusind kroner, og demonstrerer de første trin i Power-to-X-processen: elektrolyse, hvor elektricitet føres gennem vand, som spaltes til ilt og brint. Herefter kan brinten omdannes til brændstof. Pladerne bobler forskelligt afhængig af belægning. Det er synlig kemi, og det er præcis det, Færgemand er ude efter.
»Pludselig får vi omsat teorien til noget synligt. Det er det, der optager os meget, fordi vores studerende har brug for at se det ske.«
FMS er del af CEDCE-projektet Konkurrencedygtig PTX i samarbejde med blandt andre Stiesdal. Elektrolyseanlægget er ét resultat af det samarbejde. Power-to-X er en af de teknologier, den grønne omstilling hviler på, og FMS vil sikre, at deres studerende forstår den, ikke kun på papiret, men i praksis.
»Det er gold standard«
I et lokale på skolen står rækker med servere. På taget sidder solpaneler og kølekompressorer. En blå drejeknap på væggen går ned til maskinlaboratoriet, så de studerende kan koble strøm om og simulere et fuldstændigt datacentermiljø. I hjørnet står et UPS-anlæg, der holder systemet kørende, selv når strømmen svigter.
Det er Danmarks første minidatacenter bygget udelukkende til uddannelsesformål, og det begyndte med et solcelleanlæg på taget.
Danmarks første minidatacenter bygget udelukkende til uddannelsesformål. Google har bidraget over flere donationsrunder.
Da Google besluttede at bygge et datacenter i Taulov uden for Fredericia, stod de over for det samme problem som resten af branchen: der er ikke nok kvalificeret arbejdskraft til at drive anlæggene. I stedet for at vente på, at markedet løste det selv, gik de til FMS. Hvad der begyndte som støtte til udvikling af et valgfag udviklede sig over flere donationsrunder til et fuldt udstyret minidatacenter med kontrolrum, højspændingsanlæg og simuleret nødstrøm.
»Samarbejdet med Google har skudt en udvikling i gang og medført muligheder, som vi ellers ikke havde fået. De har troet på os, og vi har vist dem den tillid,« fortæller Færgemand.
Tilliden er siden blevet bekræftet udefra. En medarbejder fra Google, der er ansvarlig for uddannelsen af teknikere i Europa og Afrika, besøgte for nylig skolen. Han havde set tilsvarende faciliteter i USA. Hans vurdering var entydig.
»Han sagde: Det her er gold standard. Det findes ikke andre steder. Og det bliver man stolt af at høre.«
Nu planlægger Google et trainee-forløb for nyuddannede håndværkere fra hele Europa. Første stop bliver Holland og Finland. Andet stop bliver Fredericia, to uger, fordi det er her kompetencen er. FMS arbejder desuden på en efteruddannelse på akademiniveau inden for drift og datacentre, og er i dag en central aktør i det europæiske samarbejde CEDCE, der samler otte lande og ti brancherepræsentanter om fælles standarder for datacenteruddannelse.
Automation, 3D-print og et skib på en meter og firs
I automationslokalet er der en 3D-printer i gang. I en krog vokser et skib frem af plastik, en meter og firs fra stævn til agterstavn. Det er ikke et skoleprojekt i traditionel forstand. Det er en konkurrence.
I automationslokalet står flere 3D-printere klar. En af dem er i gang med at bygge et skib, der skal konkurrere mod SIMAC i Svendborg.Studerende i automationsundervisning. Maskinmestere og automationsteknologer deler undervisere og udstyr på FMS.
FMS og SIMAC i Svendborg bygger hvert sit skib. Samme opgave, forskellig løsning. Når begge er færdige, mødes de på en bane ved havnen i Svendborg. Motor i, styringen programmeret, og så ned til vandet. Hurtigste skib vinder.
»Vi håber på sigt, at det kan blive som det, universiteterne gør med racerbiler. De her battles med skibene kan også være med til at udvikle autonom sejlads,« forklarer Færgemand.
Det er den slags projekter, der opstår, når engagerede undervisere får plads til at tænke ud over pensum. Færgemand er den første til at sige, at initiativet ikke kommer fra ledelsen. Det kommer fra dem, der underviser.
Automationsteknologuddannelsen udbydes i samarbejde med UCL i Odense. De to uddannelser bor side om side på FMS og deler undervisere og udstyr. Det betyder, at maskinmesterstuderende og automationsteknologer arbejder i samme miljø og trækker på hinandens fagligheder. Færgemand kalder det videngrundlag. I en produktionsvirksomhed ville man kalde det produktionsapparat. Pointen er den samme, for jo bredere fundament, jo stærkere uddannelse.
Men fundament handler om mere end udstyr og teknologi.
Nærhed som konkurrenceparameter
På væggen hænger fire plakater. Faglighed. Innovation. Nærhed. Engagement. Det er skolens værdier. Færgemand bruger dem ikke som dekoration. Han bruger dem som arbejdsredskaber, og han vender tilbage til dem flere gange undervejs i rundturen.
Fire plakater i korridoren: Faglighed, Innovation, Nærhed, Engagement. Færgemand bruger dem ikke som dekoration.
Faglighed er det mest synlige. Det er det, udstyret viser, det er det, Google-samarbejdet bekræfter, og det er det, dimittenderne bærer med sig ud. Men Færgemand dvæler længst ved nærhed.
»Vi er ikke større på vores tre lokationer, end vi kender vores studerende. Og det er noget, virksomhederne efterspørger. De siger bare: Lav dem til maskinmestre, som I plejer, og lær dem at samarbejde. Det er det vigtigste.«
Jens Færgemand ved værdiplakaten i indgangen. Faglighed er det første ord, og det er ikke tilfældigt.
Det lyder enkelt. Det er det ikke. At fastholde nærhed på tre campusser, mens man samtidig vokser internationalt og udvikler nye uddannelsesområder, kræver en bevidst indsats. FMS har lektiecafé, studiegrupper på tværs af semestre og ældre studerende, der hjælper yngre med at finde fodfæste.
Færgemand vil styrke det yderligere. I gården planlægges et nyt fælleshus, der skal erstatte den nuværende fredagsbar på første sal og skabe et rum, der er tilgængeligt hele døgnet, som et slags cafémiljø. Et sted, studerende mødes på tværs, og ikke kun fredag eftermiddag, men når som helst.
»Vi har et sindssygt godt miljø med de studerende, hvor de er hamrende gode til at hjælpe hinanden. Det vil vi gerne gøre endnu mere ud af.«
I gården på Fredericia Maskinmesterskole planlægges et nyt fælleshus, der skal skabe et sted, studerende kan mødes hele døgnet — ikke kun fredag eftermiddag.
Et maritimt hjerte på land
Fra vinduet kan man se ned mod havnen. Storebror er skipper på en slæbebåd dernede, og Færgemand kan indimellem nyde at komme ombord på skibet. Hans oldefar var færgemand. Hans farfar sejlede fragt med en tremastet skonnert.
Han selv sejlede i en del år, inden han gik i land og til sidst endte som rektor på den skole, der uddanner dem, der skal sejle efter ham.
»Man er bare med til at være en del af noget større. Det er fantastisk at stå i spidsen for en uddannelsesinstitution, der er maritim i sin kerne, men som rækker ind i alt fra kraftværker til Googles datacentre.«
Fra vinduet på FMS ser man direkte ud over Fredericia Havn. Færgemand har selv sejlet, inden han gik i land og blev rektor.
Maskinmesteruddannelsen har altid haft havet som sit udgangspunkt. Men havet har aldrig været dens grænse. Fredericia Maskinmesterskole uddanner folk, der kan holde et datacenter kørende, styre en kedel, forstå hvad der sker når elektrificering ændrer nettet, og om nødvendigt tage vagten på et skib.
Det er en usædvanlig bredde for en institution på denne størrelse, i denne by.
Rundturen slutter, hvor den begyndte. Ikke ved filbænken, men i den samme tankegang. At man lærer ved at røre ved tingene. At man forstår systemet ved at skille det ad. At man bygger noget op, sten for sten, semester for semester, og at man aldrig er helt færdig.
Det begynder stadig med en filbænk. Det slutter et sted, ingen endnu kan se konturerne af.
Skateboardentusiaster i Fredericia kan se frem til en særlig oplevelse, når Danmarks Skateboardlandshold gør holdt i byen som led i deres Danmarkstour. Søndag den...
