KOMMUNALT. To unge mænd på henholdsvis 24 og 26 år blev torsdag morgen fundet døde i en lejlighed på det kommunale bosted Nova i Fredericia. Det var personalet, som gjorde det tragiske fund, og straks tilkaldte politi og læge. De kunne ved ankomsten konstatere, at begge mænd var afgået ved døden.
»Det er en tragisk og meget ulykkelig hændelse. Vi har stor medfølelse med de efterladte i denne triste situation og gør, hvad vi kan for at hjælpe dem bedst muligt,« siger Direktør for Unge, Voksen og Senior i Fredericia Kommune, Mette Heidemann.
Politiet undersøgte lejligheden grundigt i går, men efterforskningen er endnu ikke endeligt afsluttet. Dødsårsagen er derfor heller ikke klarlagt på nuværende tidspunkt. Sydøstjyllands Politi meldte dog torsdag eftermiddag ud, at der umiddelbart ikke var noget mistænkeligt ved dødsfaldene.
Situationen har ramt både medarbejdere og øvrige beboere på bostedet hårdt, og der blev allerede torsdag etableret krisehjælp til alle, som har brug for støtte ovenpå den tragiske oplevelse.
ANMELDELSE. Sjældent har jeg lyttet så koncentreret og intenst til en musical, for her er der noget vedkommende at få med hjem. Små rørende, tankevækkende og morsomme øjeblikke fra hverdagen, som alle kan nikke genkendende til. En kalejdoskopisk buket af tanker, drømme, glæde, håb og tvivl fra menneskelivet, som ikke kun unge menneskers hoveder er fyldt op med.
Mange musicals har momenter af banalitet og ligegyldigheder, men Mille Lambert og Kristoffer Nybyes Efterlysning er tydeligvis gennemarbejdet – og finjusteret via samskabende workshops. Kollektivet har atter sejret. Resultatet er en nærværende sangcyklus, hvor selv små ting fra dagligdagslivet får en mening. Der gives ikke altid svar, men der er noget at tage med og tænke over.
Foto: Søren Malmose.
Den veludviklede Efterlysning er kyndigt instrueret af Mikal Korsgaard Larsen, og naturligvis skulle der tre supersangstjerner til for at formidle den fine poesi og velkomponerede musik. Søren Torpegaard Lund, Johanne Miland Pedersen og Diluckshan Jeyaratnam (Dolly) er alle uddannede fra DDSKS Musicalakademiet i Fredericia og kendte fra talrige opførelser. De er et tindrende bevis på akademiets kvalitetsuddannelse. Mange er gennem 25 år udklækket her og fylder i dag talrige danske scener.
Søren, Johanne og ”Dolly” synger – og spiller så enestående at uanset, hvornår en luftstrøm passerer deres stemmelæber, ender det frydefuldt.
Musikledsagelsen udføres af den helt rette orkestersammensætning og instrumentering: Piano/keys (kapelmester Kristoffer Nybye), cello (Mathilde Helding) og violin (Ditte Fromseier). De fine indholdsrige sange kommer netop dermed til deres ret og efterlader tilhøreren i et relaterbart eftertænksomt tankeunivers.
Tilmed er teaterets lille sal den rette ramme for denne intim-musical.
Efterlysning er ikke kun emotionel og alvorlig. Der er også godt med humor. I Småsnak kom jeg straks til at tænke på Kjeld og Dirchs Skolekammerater. Med et kneb fra standupkomikken vender Dolly og Søren overraskende tilbage igen til denne ”tåbelige” situation fyldt med sniksnak og nonsens. Johannes Når jeg bliver 30 har samme yderst morsomme effekt.
Foto: Søren Malmose.
Vel repræsenterer karaktererne unge mennesker med usikkerhed, angst for fremtiden, tvivl, utilstrækkelighed osv., men mon dog ikke alle kender det uanset alder?!
Min eneste bekymring er, hvis publikum kommer med en forventning om den storladne tjubang-musical med masseoptrin osv., så er det ikke her. Efterlysning er derimod en spændende anderledes nyudvikling af genren, der taler noget mere til intellektet end normalt.
Fem velmenende stjerner, der giver håb om endnu flere facetter og ideer i en udvikling af musicalgenren.
POLITIK. Den nuværende løsgænger og forhenværende by- og regionsmedlem for Nye Borgerlige, Karsten Byrgesen, er nu klar med en ny borgerliste. Han stiller således op til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg i november 2025.
Karsten Byrgesen, der tidligere blev valgt ind i både Fredericia Byråd og Regionsrådet for Nye Borgerlige, stiller nu op til kommunal- og regionsvalget i november 2025 med sin egen liste – Borgernes Liste J. Han gør det med ambitionen om at bringe magten tilbage til borgerne.
»Jamen det blev til, at jeg har forsøgt på at tage magten tilbage fra magthaverne og give den til folket. Og den måde jeg kan gøre det på, det er ved at lave en borgernes liste, og den hedder Liste J. Og så bliver det nemlig J-dag for mig hele november, og man kan stemme på borgernes liste Liste J,« siger Karsten Byrgesen.
Karsten Byrgesen understreger, at han fortsætter den aktive stil, som han er kendt for i indeværende valgperiode:
»Jamen det vil det være. Grunden til, at jeg siger, at borgernes liste i Fredericia og Region Syddanmark er en liste, der er orienteret borgerlig. Det borgerlige i det ligger faktisk bare i, at magten skal tages fra de nuværende magthavere og gives tilbage til folket. Den socialistiske tilgang er, at alt skal laves kommunalt, reguleret og styret. Vi skal gøre det modsatte. Vi skal sætte vores borgere fri. Vi skal lade kommunen lave meget mindre af det omsøbende, omklamrende forvaltning, som vi laver nu, og give folket fri.«
Byrgesen peger på »sund fornuft« som et kernebegreb i hans politiske arbejde:
»Sund fornuft starter jeg egentlig med i alle politiske sager. Første spørgsmål er, giver det her mening? Og der kan være mange ting, der giver mening politisk, men er det også sund fornuft? Hvis det ikke er sund fornuft, så falder det.«
Han forklarer forskellen mellem ham selv og etablerede partier:
»Forskellen på mig og de etablerede partier er, at de siger ét og gør noget andet. Mange gange efter byrådsmøder bliver jeg klappet på skulderen af de andre politikere, der siger, ‘Karsten, det var rigtig godt, det du sagde, og jeg ville ønske, jeg kunne stemme med, men det kan vi ikke på grund af partidisciplin.’ Det betyder, der sidder politikere, der stemmer noget, de reelt ikke mener.«
Det var ikke med Karsten Byrgesens gode vilje, at han blev løsgænger efter at være valgt for Nye Borgerlige:
»Nej, det var det ikke. Der skete en nedsmeltning i Nye Borgerlige, og selvom de har forsøgt på at genrejse, så ser det ud til at være meget svært for dem. Jeg vil gerne væk fra at være i en politisk struktur, hvor jeg skal læse i en partibog, hvad jeg skal tænke og mene.«
Han kritiserer også skarpt den nye kommuneplan og konkrete projekter som en tredje Lillebæltsforbindelse:
»Noget af det mest skøre, der står i kommuneplanen, som bliver vedtaget lige om lidt, er, at der skal laves en tredje forbindelse over Lillebælt med mange ekstra vognbaner til motorvej og jernbane. Det er helt gag. Den kommer til at gå direkte hen over hovedet på folk.«
Han tilføjer med kritik af den aktuelle udvikling i Fredericia:
»Vi bevæger os længere og længere væk fra overhovedet at være grønne. Vi er blevet en støjby i verdensklasse. Der blev i mandags givet tilladelse til, at der kan støjes op til otte gange mere på havnen end miljøforskrifterne anbefaler. Det er jo ikke det, borgerne ønsker. Derfor skal borgerne have mere magt.«
Karsten Byrgesen er åben for at tage nye kandidater ind på sin liste:
»Alle, der er interesseret i at være med, kan kontakte mig. Det er vigtigt, at de 25 lokale værdipunkter, som er skrevet op i listen, kan man se sig selv i. Man skal have en ren straffeattest, men politisk erfaring er ikke nødvendig.«
På spørgsmålet, om der er plads til at udvikle ny politik, svarer Byrgesen klart:
»Fuldstændig. De punkter, som vi gerne vil have taget op politisk, drøfter vi sammen. Hvis dem, der er tilsluttet, synes det er en god idé, så gør vi det. Hvis en idé viser sig ikke at være god, så tager vi den stille og roligt af bordet igen. Man kan jo ikke både være borgernes liste og så lave dårlige løsninger for borgerne.«
Karsten Byrgesen har i flere år været kendt som en fortaler for den almindelige borgers sager, eksempelvis veteraner, kolonihaveejere og senest i støjsagerne omkring Fredericia Havn:
»Det er faktisk den profil, som jeg er som menneske. Min mor sagde engang til mig: ‘Karsten, jeg tror, du er en god chef, fordi du altid taler pænt om dine soldater.’ Det rørte mig meget, og jeg forsøger altid at lytte til borgerne. Man skal starte med at være åben over for den klage og kritik, der kommer, undersøge den ordentligt og lægge kraft i at løse problemet.«
Byrgesen erklærer sig klar til at arbejde hårdt i den kommende valgkamp:
»Jeg har relativt let ved at læse selv komplicerede tekster og forstå, hvad det drejer sig om. Jeg arbejder altid på et oplyst grundlag. Det er en af grundene til, at jeg flere gange har stemt nej i Fredericia Byråd, fordi grundlaget simpelthen ikke har været til stede.«
Han understreger, at støjproblemerne i byen og grøn omstilling er en afgørende mærkesag:
»Hele området omkring Fredericia Havn, Crossbridge og alt det, der støjer og larmer, er afgørende for mig. Jeg ønsker heller ikke, at der skal bygges en tredje Lillebæltsforbindelse i Erritsø, fordi ingen kan fortælle, hvor præcist broen skal være, og hvilke byområder vejen og togene skal gå igennem.«
På spørgsmålet, om Borgernes Liste J vil indgå valgforbund, svarer Byrgesen åbent:
»Valgforbund har jeg ikke defineret endnu. Borgernes Liste er altid i centrum af den ¨sunde fornuft. Hvis røde eller blå partier har forslag, der giver mening og er sund fornuft, så er det dér, vi står. Jeg er ikke bundet til én side.«
Kan du så pege på en socialdemokratisk borgmester?
»Det er alt for tidligt at sige noget om. Som et parti, der er orienteret borgerligt, tror jeg, det vil kræve meget af en socialdemokratisk borgmesterkandidat at leve op til vores forventninger. Men hvis en socialdemokratisk borgmesterkandidat kan se sig selv i vores 25 skarpe punkter og vil arbejde for det, så er det selvfølgelig en mulighed. Men det samme gælder en blå kandidat. Valgkampen vil vise, hvor folk står.«
Valget finder sted i november 2025, og Karsten Byrgesen ser frem til en travl valgkamp med Borgernes Liste J.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har nu afsluttet undersøgelserne på Jupitervej i Fredericia, hvor to personer tidligere torsdag blev fundet døde.
Ifølge politiet er der umiddelbart intet mistænkeligt ved dødsfaldene, men efterforskningen er endnu ikke helt afsluttet.
– Vi er nu færdige med undersøgelserne på stedet. Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der er foregået noget mistænkeligt i forbindelse med dødsfaldene. Efterforskningen er dog ikke endeligt afsluttet, lyder det fra Sydøstjyllands Politi torsdag eftermiddag.
Tidligere torsdag rykkede politi, lægeambulance og ambulancer massivt ud til adressen på Jupitervej lidt over klokken 10.00. Hjerteløbere blev ligeledes tilkaldt, men blev kort efter bedt om at vende om igen.
Nova Støttecenter, Fredericia Kommunes specialiserede tilbud til unge mennesker med autisme og unge udviklingshæmmede efter Servicelovens §107, ligger på Jupitervej, hvor hændelsen fandt sted.
Politiet foretog sammen med teknikere i DNA-dragter grundige undersøgelser på stedet. De pårørende til de afdøde blev tidligere på dagen underrettet.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi er lige nu til stede på Jupitervej i Fredericia i forbindelse med fundet af to døde personer.
Politiet oplyser, at de pårørende er blevet underrettet om dødsfaldene, men ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere nærmere på sagen eller omstændighederne omkring dødsfaldene.
Nova støttecenter er Fredericia Kommunes specialiserede tilbud til unge mennesker med autisme, samt unge udviklingshæmmede jvf. servicelovens §107.
»Vi er fortsat til stede på adressen og arbejder med undersøgelser på stedet. Vi har ikke yderligere oplysninger at dele på nuværende tidspunkt,« lyder det fra Sydøstjyllands Politi.
Hvad vi ved vi?
Fra kilder på stedet hører vi, at politi, lægeambulance og ambulancer ankom talstærkt lidt over 10 torsdag formiddag. Vi ved også, at hjerteløbere blev tilkaldt til stedet, men de hurtigt fik besked på at vende om.
Politiet og teknikere i DNA-dragter arbejder på stedet.
Fredericia AVISEN følger sagen tæt og opdaterer, når der foreligger yderligere information fra politiet.
POLITIK: Fra 1. juli indføres en forsøgsordning med den såkaldte omvendte fodlænke, som skal beskytte ofre for stalking og partnervold. Forslaget, der oprindeligt kommer fra SF, vedtages endeligt i Folketinget i dag lidt over klokken 10.
Ordningen fungerer ved, at gerningsmanden udstyres med en GPS-fodlænke, der advarer myndighederne, så snart vedkommende nærmer sig offeret. Dermed kan ofret nå i sikkerhed, inden det er for sent.
Hos SF modtages vedtagelsen med glæde, men også med betydelig frustration. Ordningen bliver nemlig kun afprøvet i tre politikredse – Københavns, Nordsjællands og Københavns Vestegns Politikredse. Det betyder, at borgere i blandt andet Syd- og Sønderjylland og Sydøstjyllands Politikreds ikke får adgang til ordningen.
SF’s retsordfører Karina Lorentzen, som står bag det oprindelige forslag fra 2023, er stærkt kritisk over for regeringens beslutning.
– Det her er enormt vigtigt, for at ofrene for partnervold og stalking ikke skal gå og frygte, at de pludselig står ansigt til ansigt med deres plageånd. Det giver dem hverdagen tilbage, fordi gerningsmanden ikke længere kan snige sig ind på dem. Det er præcis det effektive middel, vi har manglet til at håndhæve tilhold, som nogle gerningsmænd desværre bryder gang på gang, siger hun.
Hun henviser blandt andet til en aktuel sag fra Varde, hvor et offer med kommunens og politiets hjælp måtte gå under jorden efter både bortførelse og partnervold:
– Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor ens postnummer skal afgøre ens ret til tryghed. Ordningen er grundigt afprøvet og har fungeret godt i Norge siden 2013. Derfor burde det selvfølgelig være de mest truede ofre, som fik fodlænkebeskyttelsen, siger hun.
SF stillede derfor også et ændringsforslag om at gøre ordningen landsdækkende fra start, men det blev afvist af justitsminister Peter Hummelgaard (S). Han henviser til, at det med det nuværende antal fodlænker ikke vil give mening at indføre ordningen i hele landet fra begyndelsen. Der vil nemlig kun være 15 GPS-fodlænker til rådighed i forsøgsperioden.
– En landsdækkende ordning vil betyde, at der i gennemsnit kun er lidt over én GPS-fodlænke til rådighed i hver politikreds. Dermed ville ordningen give mere begrænsede erfaringer i de enkelte kredse, og det vil efter forsøgsperioden blive sværere at evaluere resultaterne, siger justitsministeren i sit svar til Folketinget.
Han understreger dog samtidig, at intentionen er at gøre ordningen landsdækkende efter forsøgsperioden.
Ifølge lovforslaget træder ordningen i kraft den 1. juli 2025 og skal evalueres efter cirka tre år.
LOKALT. Det er ikke ofte, at et borgermøde får folk til at stå i kø som til en populær koncert. Men sådan var virkeligheden i Strib mandag aften, hvor både parkeringspladsen og siddepladserne var fyldt til bristepunktet på Strib Skole. Endda så fyldt, at dørene ind til den store gymnastiksal måtte åbnes, så alle kunne få plads i den lette forårsvarme. Køen slangede sig ned ad gangen, mens flere langede sandwich over disken, og den lokale ”Strib-plakat” gik som varmt brød.
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen slog tonen an med at tale om den verdensorden, vi befinder os i, og det, der fylder ved kølediskene i Brugsen. Men hurtigt gik snakken fra verdenssituationen til noget langt mere lokalt: Stribs egen vækst. For byen er ikke, hvad den engang var – den er blevet større. Fra 6.017 borgere i 2018 regner prognosen med, at byen i 2037 vil huse 6.747 stribonitter.
Kommunaldirektør Steen Vinderslev præsenterede kommuneplanen og understregede behovet for at tænke langt, når byen vokser. Borgerne kvitterede med klare ønsker: cykelstier, bedre kollektiv trafik og at det bæredygtige byggeri skal foregå med respekt for områdets miljø.
Havneprojekt med store drømme – og store spørgsmål
Mens aftensolen langsomt sank udenfor gymnastiksalen, præsenterede formand for Strib Havn, Martin Vasarhelyi, sammen med Thomas Østergaard deres ambitiøse visioner for fremtidens havn i Strib. Det er et projekt med store drømme, nye moler, flere aktiviteter og et stærkere fællesskab på havnen – men også med en pris, der fik mange til at løfte øjenbrynene.
– Det bliver selvfølgelig ikke billigt, lød det fra Martin, der nævnte et minimumsbudget på omkring 50 millioner kroner.
Planen er at hente støtte gennem private fonde og samarbejde med Middelfart Kommune, fortalte Thomas Østergaard:
– Kommunen har været positiv fra starten, men der er stadig meget, der skal drøftes grundigt i byrådet.
De havde medbragt flotte arkitektskitser, som publikum kunne følge med i gennem hele præsentationen.
Netop kommunens rolle optog publikum, hvor en borger spurgte direkte:
– Kan kommunen forestille sig at hjælpe med finansieringen?
Kommunaldirektør Steen Vinderslev smilede forsigtigt og forklarede, at kommunen absolut er åben for at se på mulighederne.
– Det vil byrådet helt sikkert drøfte nærmere, lovede han.
Fra salen kom også kritiske spørgsmål om konsekvenserne ved at fjerne en af ydermolerne – især med tanke på Nordhavnen og byens ikoniske fyr.
– Det er gode spørgsmål, som vi endnu ikke har alle svar på, indrømmede Martin åbent.
Andre borgere bekymrede sig om trafikforhold, miljøgodkendelser og tidshorisonten for projektet. Sidstnævnte blev anslået til mellem fem og syv år.
– Vi har ikke alle detaljer på plads endnu, men arbejder målrettet på at få afklaret dem hurtigst muligt, forsikrede Thomas.
Trods ubesvarede spørgsmål viste salen stor opbakning til idéen om en levende havn med caféer, madsalg og nye aktiviteter.
Klimatrusler ved Nordstranden
Nordstrandens fremtid fik også stor opmærksomhed ved borgermødet i Strib. Stigende havniveauer og flere voldsomme storme gør, at området allerede mærker konsekvenserne af klimaforandringerne. Under oktoberstormen i 2023 blev det tydeligt, hvor sårbare de mange boliger langs Strandstien faktisk er.
Middelfart Kommune har modtaget flere bekymrede henvendelser fra borgere, der ønsker at etablere eller genopbygge kystbeskyttelse, og har derfor besluttet at fremskynde en samlet løsning for området, fortalte kommunens natur- og miljøchef Katrin Á Norði:
– Det var egentlig først planen, at vi skulle se nærmere på Nordstranden efter 2026. Men situationen gør, at vi nu går hurtigere i gang med at undersøge mulighederne for et fælles projekt, der kan beskytte området bedre.
Målet er at udvikle en fælles løsning, hvor kommunen og lodsejerne arbejder tæt sammen om langsigtede og effektive sikringer af den udsatte kyststrækning.
Ældreområdet i Strib vokser
Befolkningen i Strib bliver ældre – og det sker hurtigt. Allerede i 2027 forventes antallet af borgere over 65 år at runde 1.456 alene i Strib-området, og det var derfor naturligt, at Middelfart Kommune også bragte dette tema op på borgermødet.
Demografien i Strib ændrer sig hurtigt, og især antallet af borgere over 65 år vokser markant frem mod 2037. Det viser tallene, der blev præsenteret på borgermødet mandag aften på Strib Skole.
Kommunen fortalte blandt andet om etableringen af en ny hjemmeplejegruppe på Rudbækshøj sidste år, hvor flere nye medarbejdere nu er ansat.
Opstarten havde dog ikke været helt uden udfordringer, indrømmede kommunen med et smil. På gruppens første arbejdsdag stod personalet nemlig uden biler, da ingen havde sørget for at få dem flyttet til den nye adresse – en bemærkning, der fik salen til at bryde ud i latter. Problemet blev dog hurtigt løst, og hjemmeplejen er nu godt i gang med arbejdet.
Flere borgere udtrykte dog bekymring for personalereduktioner og opfordrede kommunen til igen at øge bemandingen. Desuden ønskede borgerne svar på, hvordan kommunen tænker at løse behovet for aflastning og beskyttede boliger.
Kommunen svarede, at man allerede ser på fremtidens plejehjemskapacitet og sundhedsklinikker, og at man vil undersøge mulighederne for flere aflastningspladser og boliger i de kommende år.
Spørgsmål stod i kø til byens fremtid
Ud over havneudvikling, ældreområdet og klimatruslerne ved Nordstranden, havde borgerne i Strib mange andre spørgsmål med til politikerne. Ønskerne var konkrete, som en cykelsti langs Strib Landevej, og brede som ønsket om bedre kollektiv trafik til det voksende antal borgere.
Der blev også stillet krav om, at byens fremtidige byggeri skal foregå med respekt for områdets særlige miljø. Det gav genklang i salen, hvor flere nikkede anerkendende. Kommunens repræsentanter lovede at tage alle spørgsmål med videre i deres arbejde, selvom mange svar endnu ikke ligger fast.
POLITIK. Personer, der udsættes for stalking og partnervold, får nu bedre mulighed for at leve i sikkerhed og tryghed. Torsdag har et enigt Folketing vedtaget en forsøgsordning med den såkaldte omvendte fodlænke, som træder i kraft den 1. juli 2025.
Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Ordningen betyder, at personer, som har fået et opholdsforbud mod at opsøge deres ofre, bliver udstyret med en GPS-fodlænke, som alarmerer myndighederne, hvis gerningspersonen nærmer sig offerets hjem eller arbejdsplads.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) understreger, at ordningen handler om at sikre, at byrden ved stalking og partnervold fremover placeres hos gerningsmanden – ikke hos ofret.
– Frygten for at blive opsøgt derhjemme eller i lokalområdet kan være så stor, at nogle ofre vælger at tilpasse deres hverdag for at undgå at støde på den person, der har udsat dem for eksempelvis stalking eller partnervold. Det er ikke rimeligt, at ofret skal leve i utryghed i sit nærområde og få sin frihed begrænset, siger han og fortsætter:
– Det er den, der for eksempel udøver stalking, der må bære byrden for at beskytte ofret mod den uønskede kontakt. Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen og Folketingets partier i dag er blevet enige om at indføre en forsøgsordning med omvendt fodlænke. Jeg håber og tror, at vi med forsøgsordningen kan øge sikkerheden og trygheden for personer, der er udsat for blandt andet partnervold og stalking.
Kun tre politikredse omfattet af ordningen
I første omgang vil den omvendte fodlænke blive afprøvet i tre udvalgte politikredse: Københavns Politi, Nordsjællands Politi og Københavns Vestegns Politi. I forsøgsperioden vil der blive stillet GPS-fodlænker til rådighed, så op til 15 personer kan overvåges samtidig.
Efter cirka tre år vil forsøgsordningen blive evalueret.
Forslaget bygger blandt andet på gode erfaringer fra Norge, hvor en tilsvarende ordning har været i brug siden 2013. Her har man oplevet, at fodlænkerne har haft en afskrækkende effekt på gerningspersoner, ligesom de har forbedret livskvaliteten og sikkerheden for ofrene markant.
Ordningen skal først og fremmest hjælpe ofre, som i dag lever i frygt, på trods af at de har fået tildelt tilhold eller opholdsforbud mod gerningspersonen. Ifølge Justitsministeriet bliver sådanne opholdsforbud desværre ofte brudt gentagne gange.
TRAFIK. Asfaltmaskiner og vejarbejdere bliver snart et velkendt syn rundt om i Kolding Kommune. Byrådet har nemlig afsat 37 millioner kroner til at reparere og forny knap 80 slidte veje, cykelstier og fortove i 2025.
55 veje, fem cykelstier og 19 fortove kan se frem til at få lagt ny asfalt eller nye fliser. Kommunen har netop offentliggjort listen over, hvilke steder der kan glæde sig til forbedringerne.
Formanden for Plan og Teknik, Jakob Ville, mener, at millioninvesteringen er tiltrængt.
– Man kan altid ønske sig mere, men jeg er glad for, at vi får renoveret så mange veje, cykelstier og fortove i år. Det vil gøre strækningerne rarere at færdes på, styrke trafiksikkerheden og sikre vores veje, cykelstier og fortove en væsentligt længere levetid, siger han.
Det er endnu ikke besluttet præcis hvornår arbejdet går i gang på de enkelte strækninger, men det kommer til at strække sig hen over foråret, sommeren og efteråret. Kommunen lover dog at varsle grundigt, så trafikanterne kan nå at finde alternative ruter.
Vejdirektoratet står for en tredjedel af vejeftersynene hvert år, hvor alle kommunens veje får point efter deres tilstand. Samtidig holder kommunen selv øje, og også borgernes indberetninger tages med i vurderingen.
Kommunen forsøger samtidig at koordinere arbejdet med forsyningsselskaberne, så man undgår den klassiske irritation med, at et nyt fortov pludselig graves op igen året efter.
Oplever man et akut hul eller et fortov, der driller, opfordrer kommunen til, at man indberetter det via hjemmesidens ”Giv et praj”-funktion.
Hele listen over veje, fortove og cykelstier, som får nyt slidlag, kan ses på kommunens hjemmeside.
KULTUR. 43.000 unge står lige nu uden job, uden uddannelse og uden et fast holdepunkt i samfundet. Et nyt initiativ skal nu forsøge at trække dem tættere på fællesskaber, uddannelse og job ved hjælp af kulturen, kunsten og idrætten. I alt 15 projekter på tværs af landet får del i en pulje på 40 millioner kroner, der skal fordeles over 2025 og 2026.
Initiativet udspringer af en politisk aftale, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet i november 2024. Kulturpasset, som ordningen kaldes, omfatter unge mellem 15 og 24 år, der hverken har en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse, samt unge, der går på den forberedende grunduddannelse (FGU).
Midlerne fordeles på to forskellige spor: Et nationalt partnerskab, som giver unge digitale betalingskort med 2.000 kroner, der kan bruges på kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter, og en række længerevarende forløb, som konkret skal støtte unge tættere på job og uddannelse ved at forbedre deres trivsel og sociale kompetencer.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) fremhæver projektets vigtighed, men også sværhedsgrad:
– Forsøg med kulturpas er en svær mission, for det handler om at få unge, der står et udfordrende sted i livet, inkluderet i de fællesskaber, mange af os andre tager for givet. Derfor skal vi tage nye håndtag i brug. Et af de håndtag er de længerevarende kulturpasforløb, som vi nu giver penge til. Og jeg har store forhåbninger. For kulturpasforløbene kan være dét, der giver den unge mand selvværdet til at rejse sig fra teenageværelset og søge ind på den uddannelse, som han længe har drømt om, men som han ikke har haft modet til – før nu, siger ministeren.
Flere projekter i det sydlige Danmark får også støtte
Flere byer i Syddanmark får glæde af midlerne, heriblandt projektet Fynks Kulturrum – Fællesskab og frirum, der dækker de syv fynske kommuner: Odense, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Nyborg, Kerteminde, Nordfyn og Assens. Projektet modtager hele 7 millioner kroner og vil tilbyde unge længerevarende kultur- og idrætsforløb med mulighed for at afprøve et kulturjob.
Også projektet Sportucation, drevet af Danmarks Idrætsforbund, får støtte til at fortsætte arbejdet med at hjælpe unge FGU-elever i blandt andet Kolding og på Fyn. Projektet modtager godt 3,1 millioner kroner til at etablere bånd mellem idrætslivet og unge i uddannelsessystemet.
I Haderslev vil foreningen Vision 2030 bygge videre på succesen fra projektet Fodbold for Fremtiden og udvide indsatsen til at omfatte kunst og kultur. Projektet modtager omkring 1,35 millioner kroner, der skal skabe stærke relationer mellem unge og deres sagsbehandlere gennem kulturelle og sportslige aktiviteter.
I Esbjerg får foreningen Værftet 1,8 millioner kroner til projektet Kulturmøllen, der skal styrke trivsel og engagement hos unge gennem kulturoplevelser i samarbejde med lokale kulturaktører. Målet er, at flere unge finder vej til uddannelse og job via deltagelse i kultur- og fritidslivet.
Resten af landet følger trop
Uden for Syddanmark støttes også en lang række projekter, der spænder fra kunst- og kulturinitiativer i Københavns Mjølnerparken til kreative værksteder i Helsingør og Frederikshavn. Målet er det samme, hvor man ønsker at hjælpe unge mennesker til bedre trivsel, øget selvtillid og tættere tilknytning til samfundets fællesskaber.
Samlet set investerer staten 65 millioner kroner årligt i 2025 og 2026 til kulturpasset, hvoraf de 40 millioner kroner går direkte til de intensive forløb rundt om i landet.
Evalueringen af ordningen vil løbende blive fulgt politisk med henblik på en endelig vurdering i slutningen af 2026.
