Med det kommunale budget for 2025-26 var jeg med til at beslutte at investere 270 millioner kroner i et Fredericiansk skolevæsen, der gennem mange år er blevet svigtet. Svigtet består i, at byens folkeskoler gennem årene ikke er blevet holdt i en forsvarlig stand. Indeklima er en af de faktorer der direkte påvirker eleverne og lærerne og dermed kan svække eller forstærke effekten af undervisningen. 28 mennesker i et mindre lokale er udfordrende, fordi fraværet af en ordentlig ventilation skaber et dårligt indeklima. Det gør vi noget ved.

Vi – partierne bag budgetforliget 2025/2026 – står fast på byggeriet af en ny skole på Indre Ringvej – Kirstinebjerg skolen. Kirstinebjerg skolen skal udvides, så den kan tage imod i alt 950 skolebørn – fra nul til niende klasse. Det er et enormt løft, der både kommer børnene, lærerne/de ansatte og familierne til gode. Det kræver plads og nybygning, da den nuværende skole har plads til ca. 450 elever.

270 millioner kroner er en kæmpe investering, så ”bare” få procent udsving i prisen på projektet vil betyde alvorlige udfordringer til finansieringen. Der er allerede meldt en ca. 10% fordyrelse ud. Hertil kommer en udvikling af priserne på arbejde og materialer. En renovering af nuværende skole og bygning af en ny, vil i forhold til at rage alt ned – betyde at der samlet opnås en besparelse, der med nogen sandsynlighed vil betyde at budgettet kan overholdes. 

Efter en rundvisning på Kirstinebjerg skole d. 20. august er jeg ved selvsyn og efter samtaler med ansatte lærere og pædagoger overbevist om, at den eksisterende skole er i en rigtig god stand, hvorfor en revision af bygningerne med henblik på en opdatering med vægt på indeklima er den bedste løsning – i forhold til en omkostningstung nedrivning. Den tanke bør gennemstrømme det kommende udbudsmateriale. Der skal lægges vægt på og energi i, at sikre en bæredygtig integration af nyt og nuværende.Det giver mening og det er sund fornuft. 

Borgernes Liste ønsker fokus på klima og bæredygtighedog cirkulær helhedstænkning. Det betyder, at velfungerende bygninger ikke skal rives ned for princippets skyld eller for at tilfredsstille et ønske om NYT. 

Kommunens penge skal bruges bæredygtigt og klogt. Vi skal spare klimaet og miljøet for at producere gigantiske mængder Co2, at skrotte brugbare bygninger og anvende byggematerialer i vanvittige mængder. Når skolen efter en 100% udvidelse står færdig med en ny del og en renoveret del, glæder Borgernes Liste sig til at vi har skabt et nyt bæredygtigt uddannelsesmiljø med tryghed for alle og hensyn til de børn, der med diagnoser har behov for at blive passet ekstra godt på. 

Fredericia kan være både industriby og ansvarlig nabo. Men det kræver, at vi tør indrømme, at guldægget larmer – og at vi finder løsninger, der passer på både økonomi, mennesker og natur. For et guldæg mister hurtigt sin værdi, hvis reden larmer og lugter så meget, at naboerne flygter.

Læssede Fredericia dagrenovation af på Strib Nordstrand, ville der lyde et ramaskrig. Handler det om usynlig støj, ersvaret ofte: ”Sådan er det at bo tæt på en havn.” Det er ikke godt naboskab – det er arrogance.

Støj stopper ikke ved kommunegrænsen. Når vinden vender, og når Lillebælts vandoverflade spejler lyden, kan selv små lyde forvandles til brummende mareridt i både Strib og Fredericia. Det er ikke  kun mennesker, der mærker det. Marsvin, sæler og fisk i Lillebælt bliver forstyrret af undervandsstøj. Et Natura 2000-område, hvor man burde kunne forvente hensyn.

At være en god nabo kræver mere end at afvise klager. Det kræver handling:

• Sæt samlede støjgrænser – ikke kun per kilde.

• Respekter borgernes nattesøvn med maksimalt eller mindre end 40 dB om natten.

• Inddrag Fredericia borgere samt Strib og Middelfart i dialogen – de lever også med konsekvenserne.

• Mål støjen i virkeligheden, ikke kun på papiret.

Løsningen – trin for trin

1. Samlet ansvar: Fælles støjgruppe mellem Fredericia, Strib, Middelfart og Miljøstyrelsen.

2. Realistiske grænser: 55 dB dag, 45 dB aften, 40 dB eller mindre nat – samlet, ikke per virksomhed.

3. Støjkortlægning i praksis: Målinger, der tager højde for vind, vejr og vandoverflade.

4. Tekniske tiltag: Støjsvage motorer, landstrøm til skibe og logistik, der minimerer natarbejde.

5. Beskyttelse af Lillebælt: Undervandsstøj skal måles og reguleres – for naturens skyld.

6. Dialog: Et fast naboforum med borgere, erhverv og kommuner på begge sider af bæltet.

Løsningen er ikke at lukke havnen eller kvæle erhvervslivet. Løsningen er at tage ansvar – måle støjen, sætte grænser, inddrage naboerne og passe på naturen.

Fredericia kan stadig være industriby og økonomisk motor. Men hvis vi vil være en god nabo, må vi også vise, at væksten ikke sker på bekostning af nattesøvn, naboskab og natur.