Liberal Alliance har til næste folketingsvalg to 100% lokale folketingskandidater, der kan varetage Fredericias interesser direkte i Folketinget. Personer, der kender byen, virksomhederne og borgerne – og som ikke behøver et dyrt bureau for at få en kop kaffe med en minister. Personer hvis indsats er målbar.
Pengene bør blive i Fredericia. Sæt krydset dér, hvor millionerne bruges klogt og resultaterne kan måles – ikke på dyre konsulentrapporter fra København.
Borgmester Christian Bro indrømmer i Fredericia Dagblad, at “det er jo ikke lykkedes os at skabe den her fortælling endnu”. Derfor har kommunen hyret et eksternt kommunikationsbureau – ovenikøbet uden for Fredericia. Det kan tolkes som et tegn på, at Advisory Boardets arbejde ikke har været tilstrækkeligt.
Advisory Board for Grøn Omstilling har til opgave at sikre en “ensartet kommunikation gennem en fælles, grøn fortælling”, der skal brande Fredericia nationalt og internationalt. Et af de specifikke mål er at sikre “en koordineret og fælles interessevaretagelse, fx overfor lovgivere og øvrige beslutningstagere”.
Det er bemærkelsesværdigt, at borgmesteren ikke har større gennemslagskraft i et Folketing ledet af hans eget parti. Endnu værre er det, at man ikke bruger lokale, professionelle kræfter til en kommunikations- og lobbyopgaver. Alle taler om at handle lokalt – ikke online, og slet ikke på Temu eller andre Kina-platforme. Alligevel udliciteres kommunale opgaver ofte udenbys. Hvorfor?
Liberal Alliances kandidaters indsats for Fredericia i folketinget er målbar. Jeg ser ikke nogen fastsatte, målbare rammer for hverken det fejlslagne Advisory Board eller det dyre kommunikationsbureau. Fredericia borger, handel med fornuft, stem lokalt. Hvor svært kan det være.
Lørdag eftermiddag blev trafikanter på E45 Østjyske Motorvej mødt af kø og forsinkelser, da flere biler stødte sammen lige før Vejlefjordbroen i nordgående retning.
Vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at anmeldelsen kom klokken 16.26, og at der er tale om to til tre biler, der er kørt sammen.
»Tredje vognbane var spærret i en kort periode, men der er ingen meldinger om personskade,« fortæller Andreas Juul.
Ifølge Vejdirektoratet og vidner på stedet stod trafikken næsten stille over længere strækninger, mens vejhjælp og politi arbejdede på stedet. Flere trafikanter bemærkede, at mindst én af bilerne havde fået store skader, og at redningsfolk arbejdede intenst for at få ryddet kørebanen.
Oprydningsarbejdet blev hurtigt iværksat, og trafikken kunne igen glide nogenlunde uhindret, kort tid efter den midlertidige spærring af den yderste vognbane.
Bilister, der passerer området, opfordres fortsat til at være opmærksomme, da der stadig kan være langsommere kørsel i køens afvikling.
PLEJEHJEM. Der er stille på gangene, når mørket har lagt sig over byens plejehjem. Det er en stilhed, der ikke kun er blid. Den rummer også et pres, der er tungt at bære. Én medarbejder til 23,5 beboere på hverdagsnætter. Næsten 28 i weekenderne. Tallene er tørre, men de fortæller alligevel en historie. En historie om, at der bag dørene, hvor lyset dæmpes og stemmerne sænkes, er et ansvar, som kun få kan forestille sig vægten af.
Louis Lindholm fra Venstre har siddet med rapporten i hånden. Han sidder i Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune og har set tallene sort på hvidt. Han forsøger ikke at lægge dramatik til. Han trækker heller ikke fra. Han siger bare, at én til 23 ikke lyder godt. At det er noget, der må tages alvorligt.
»Det er jo nok svært at sætte et præcist tal på, hvornår det er rigtigt. Det afhænger af beboersammensætningen og udfordringerne. Men én til 23, det virker ikke særlig godt,« siger han, og det lyder næsten som en sætning, han selv ville sige, hvis han var pårørende og stod i døren til et værelse med en seng, der rummer én af hans egne.
Han har allerede drøftet rapporten med forvaltningen. Spørgsmålene ligger klar. Hvorfor er bemandingen sat, som den er. Hvad er begrundelserne. Og frem for alt – hvordan ser det ud på de enkelte plejehjem, når man skræller gennemsnittene væk og står tilbage med det rå, konkrete billede.
»Vi skal have konkret viden. Hvilke steder er det, der står dårligst til. Hvor er bemandingen for lav. Først når vi ved det, kan vi begynde at justere,« siger han.
For rapporten viser kun midtpunktet. Den viser ikke yderpunkterne. Den fortæller ikke, om én medarbejder faktisk dækker over flere bygninger. Eller om der et andet sted står to i samme afdeling.
Alligevel ved alle, at presset kan være ubønhørligt. En borger får det dårligt, mens en anden skal hjælpes på toilettet. Én ringer efter hjælp, mens en anden falder. Nattevagten må vælge. Og uanset hvad der vælges, føles det som at svigte.
»Det er helt klart en kæmpe udfordring. Men måske er der steder, hvor man kan trække på andre i huset. Det er noget af det, jeg vil have svar på. Hvordan er bemandingen organiseret. Hvordan fungerer samarbejdet, hvis noget uforudset sker,« siger Louis Lindholm.
Han ser også mod Middelfart. Ikke som en konkurrence, men som en læringsmulighed. Her er tallet 13,8. Det er næsten det halve.
»Det gør indtryk. Jeg tænker, at vi skal tale med dem og høre, hvordan de klarer det. Måske kan vi lære noget af deres måde at organisere på,« siger han.
Men tal alene ændrer ikke virkeligheden. Bag statistikkerne gemmer sig et faktum, der ikke kan negligeres. Flere og flere beboere er demente. Det kræver mere tid, mere opmærksomhed og mere omsorg. Og samtidig er det vanskeligt at tiltrække og fastholde medarbejdere.
»Det hjælper jo ikke at tale om tal, der ligner Middelfarts, hvis vi ikke kan skaffe medarbejdere til det. Vi skal sikre, at det næste gang rapporten kommer, ser bedre ud. Men vi må også være realistiske. Der er mange brikker, der skal falde på plads,« siger han.
Han forestiller sig, hvordan det er at være pårørende. At sidde derhjemme og vide, at ens mor, far eller ægtefælle måske er én ud af 23, der skal passes af én medarbejder i de timer, hvor man sover.
»Jeg ville spørge, hvordan det ser ud, når mørket falder på. Hvor mange er på arbejde. Hvordan er bemandingen. Det er jo det, man kan gøre som pårørende. Og hvis jeg ikke var tilfreds med svaret, ville jeg tage fat i forvaltningen eller politikerne,« siger han.
Han prøver også at sætte sig i medarbejderens sted. At gå gennem den stille gang, vide at der bag hver dør kan opstå en situation, der kræver handling. At vide, at man ikke kan være to steder på én gang.
»Så ville jeg tage fat i min ledelse og sige, at det her er svært. At vi skal finde en løsning. Vi ved godt, at de fleste sover om natten, men der sker også ting om aftenen og natten, som kræver hurtig handling. Det skal vi være bemandede til at klare,« siger han.
Det næste skridt er at få en detaljeret oversigt fra forvaltningen. En planche over virkeligheden. Hvert plejehjem. Hver afdeling. Hver nattevagt. Det er det, der skal danne udgangspunktet for det politiske arbejde.
Indtil da er virkeligheden den samme. Nattevagterne passer deres arbejde. De går stille gennem gangene, kigger ind, retter på en dyne, tjekker, at alt er, som det skal være. De ved, at de er alene. Og de ved, at det er nok til at holde én vågen – også når resten af huset sover.
KRIMI. Fredag formiddag måtte politiet to gange rykke ud til færdselsuheld i Fredericia. Begge uheld endte med materiel skade, men heldigvis slap alle involverede uden personskade.
Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Andreas Juul, fortæller, at det første uheld blev anmeldt klokken 10.30.
»På Købmagergade i Fredericia er der sket et færdselsuheld mellem to personbiler. Der er tale om materiel skade, men ingen personskade,« siger han.
Kort efter, klokken 10.45, lød meldingen om endnu et uheld – denne gang på Strandvejen.
»Her er der tale om en påkørsel bagfra. Begge køretøjer fik mindre skader, men der var ingen personskade,« fortæller vagtchefen.
Begge episoder blev håndteret uden større trafikale problemer, og ingen af stederne var der ifølge politiet behov for at tilkalde ambulance.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag eftermiddag klokken 17.00.
KRIMI. Trafikanter i Vejle fik fredag aften en uventet forhindring, da et kloakdæksel pludselig sprang op og efterlod et hul i vejen. Episoden fandt sted omkring klokken 18.45 i krydset mellem Toldbodvej og Fredericiavej, hvor flere bilister måtte tilpasse sig de nye forhold.
Ifølge vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Mathias Møller, blev hændelsen hurtigt håndteret, men i øjeblikket kunne den skabe både gene og bekymring for trafikanterne.
»Vi blev opmærksomme på, at et kloakdæksel var sprunget op og havde skabt et hul i vejen, som var til gene for bilister,« fortæller han.
Kommunevagten i Vejle blev hurtigt underrettet og rykkede ud for at udbedre problemet.
»Kommunevagten i Vejle blev underrettet og fik løst problemet efterfølgende,« uddyber vagtchefen.
Efter udbedringen kunne trafikken igen passere området som normalt, og ingen meldinger om skader blev registreret.
KRIMI. Natten til lørdag udspillede der sig uroligheder i Madsbyparken i Fredericia, hvor to grupper af unge mænd endte i et stort slagsmål. Episoden fandt sted omkring Madsbyvej 6 og blev anmeldt til politiet klokken 01.17.
Ifølge vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Mathias Møller, var der tale om omkring syv personer i hver gruppe, der af ukendte årsager kom op at toppes.
»I Madsbyparken omkring Madsbyvej 6 fik vi klokken 01.17 en anmeldelse om to grupper, der var kommet i slagsmål. Der var cirka syv personer i hver gruppe, som havde indledt slagsmål og optøjer mod hinanden. Vi sender naturligvis patruljer til stedet,« fortæller vagtchefen.
Da politiet ankom, var selve slagsmålet bragt til ophør, men stemningen var alt andet end fredelig.
»Da vi kommer frem, er der ikke længere en igangværende kamp, men personerne er højrøstede og aggressive. De følger ikke politiets anvisninger, og deres opførsel er egnet til at forstyrre den offentlige orden. Derfor bliver to af dem anholdt og sigtet for forstyrrelse af den offentlige orden,« siger Mathias Møller.
De to anholdte er begge mænd sidst i 20’erne – den ene fra Fredericia, den anden fra Middelfart.
Politiet har ikke oplysninger om, at de to grupper kendte hinanden i forvejen. Vagtchefen peger dog på, at episoden formentlig har forbindelse til Heste- og Kræmmermarkedet, der netop nu finder sted i Fredericia.
»Jeg kan se, at der har været Heste- og Kræmmermarked i forbindelse med det her, så jeg tror, det er to grupper, der på en eller anden måde er blevet uenige om et eller andet, og så er kommet op at toppes af en eller anden grund,« siger han.
Der er ikke meldinger om, at nogen kom alvorligt til skade under slagsmålet. Politiet fortsætter nu arbejdet med at afklare, hvad der udløste nattens konfrontation.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.
SPORT. Middelfart Boldklub står foran en af sæsonens helt store tests, når turen lørdag går til CASA Arena for at møde AC Horsens. For spillerne venter der ikke bare en sportslig udfordring, men også en kulisse, der for mange vil være blandt de største, de har oplevet. Middelfart AVISEN har talt med både Jonas Villemoes og Jacob Linnet, som begge er klar til at jagte point – og oplevelsen – på den østjyske udebane.
For Jonas Villemoes er der ingen tvivl om, at kampen har noget ekstra over sig. Det handler ikke kun om de tre point, men også om at måle sig mod en klub, der er vant til at spille foran et stort publikum.
»Det bliver en fed oplevelse. Det er en stor klub og et stort stadion. Men vi kommer ikke kun for oplevelsens skyld. Vi skal også gerne have et godt resultat og en god præstation,« siger han med en ro, der afslører, at han ikke lader sig overvælde af modstandernes meritter.
Han ved, at Horsens kommer med erfaring fra øverste hylde, men det ændrer ikke på indstillingen. Villemoes insisterer på, at Middelfart skal holde fast i deres egen plan og ikke lade sig rive med af navnet på modstanderen.
»Det er selvfølgelig en kamp i et højt niveau og højt tempo. Men vi skal fortsætte, som vi har gjort i de første tre kampe, hvor vi har vist, at vi kan være med. Ikke bare komme for oplevelsens skyld, men fortsætte i samme stil.«
Også forberedelserne bærer præg af den filosofi. Fokus er på egne styrker frem for at forsøge at tilpasse sig Horsens’ måde at spille på.
»Vi lægger selvfølgelig lidt mærke til, hvad de gør, men ellers handler det om vores egne præstationer. Vi skal stå godt på banen, være godt organiseret og arbejde hårdt. Og så skal vi være mere effektive, end vi har været i de første kampe. De chancer, vi får, skal vi udnytte.«
Trods et pointudbytte, der ikke helt har matchet drømmene, er stemningen i truppen intakt. Villemoes mærker stadig et kollektivt mod og tro på, at resultaterne kommer.
»Vi er ikke blevet blæst bagover af nogen hold, og vi har vist, at vi kan være med. Troen og positiviteten er der stadigvæk 100 procent,« siger han og tilføjer, at han ser frem til at mærke trykket fra tribunerne i Horsens.
For Jacob Linnet er der lagt en ekstra dimension til kampen. Med en fortid i AC Horsens er det et gensyn med gamle omgivelser, der venter.
»Jeg ser frem til den, fordi det er endnu en mulighed for at få nogle point på kontoen. Vi har lige skullet bruge nogle kampe på at finde tempo og rytme i forhold til sidste år, men vi har vist, at vi kan holde kampene tætte. Nu skal vi bare lægge det sidste lag på og putte nogle mål i kassen. Og så bliver det jo lidt ekstra specielt, fordi jeg har en fortid i Horsens,« siger Linnet med et smil.
Selvom der er skiftet mange spillere ud i Horsens siden hans tid, er der stadig nogle kendte ansigter, han glæder sig til at hilse på.
»Der er måske kun en lille håndfuld tilbage fra dengang, men det er altid sjovt at komme tilbage og hilse på folk. Og selvfølgelig vil man gerne gå derfra med overhånden.«
Han minder dog om, at Horsens’ status som tidligere Superligahold ikke gør dem usårlige.
»Vi så jo allerede i første spillerunde, at Aarhus Fremad drillede dem og måske burde have vundet. Hvis de kan være med, kan vi også. Vi skal bare fokusere på vores eget spil – det er jo det, der har fået os op i 1. division.«
For Linnet er nøglen til succes ikke kun taktikken, men også de stærke relationer på holdet.
»Vi har mange spillere, der har spillet sammen i flere år. Vi kender hinanden godt, og det skal være vores fordel. Horsens har haft stor udskiftning, og det kan vi måske udnytte.«
Når det gælder hans egen rolle, ser han sig selv som en stemme, der aldrig tier på banen.
»Jeg skal være indepiskeren. Vi har mange kloge spillere, men jeg er en af dem, der snakker meget og sørger for at holde folk på dubberne. Og så skal jeg være den forlængede arm til trænerne, så vi holder os til taktikken.«
Begge spillere ved, at kampen er en mulighed for at sende et signal til resten af rækken. Det er chancen for at stå ansigt til ansigt med en af divisionens store og vise, at Middelfart ikke er til pynt.
»Vi skal nyde det, men ikke lade os rive med. Rammer vi det rigtige spændingsniveau, kan vi bruge atmosfæren til vores fordel. Vi skal ikke blive nervøse – vi skal bruge stemningen til at løfte os,« siger Villemoes.
Og Linnet slår fast, at rejsen til Horsens handler om langt mere end oplevelsen.
»Vi er her for at hente point. Vi tror på det, og vi ved, vi kan.«
På papiret kan det ligne en duel med ulige våben, men sådan ser de to spillere det ikke. Horsens har budgettet, stadionet og historien – Middelfart har viljen, kontinuiteten og troen på, at de kan stjæle rampelyset i egen baghave. På tribunerne vil de gulklædte forvente sejr, men nede på græstæppet vil to blåklædte midtjyder – Villemoes med sine effektive løb og Linnet med sin evige stemme – forsøge at forvandle drøm til virkelighed.
»Vi er her ikke for at kigge på. Vi er her for at spille med,« lyder det fra Villemoes, inden han vender blikket mod lørdagens fløjt.
EVENTS. Om en lille uge lyder første tone i årets udgave af de populære Cirkelbrokoncerter i Fredericia. Det bliver sangerinden Katinka, der torsdag den 14. august klokken 20.00 indtager scenen ved Østerstrand som den første af tre navne, der skal sætte musik til sensommeraftenerne ved Lillebælt.
Koncerterne er gratis og åbne for alle, og traditionen tro inviteres publikum til at tage tæpper, badehåndklæder og klapstole med og slå sig ned ved strandkanten, mens solen går ned over bro og by. Det hele foregår på den runde brokonstruktion i vandet, som med sin særlige placering og akustik skaber en stemning, der hvert år tiltrækker både lokale og gæster udefra.
I år får publikum fornøjelsen af Katinka i en ny og mere nøgen version. Efter 12 år i forskellige bandkonstellationer står hun nu for første gang helt alene som soloartist. Det er en bevægelse, der ikke har fjernet intensiteten, men derimod skærpet udtrykket.
Ifølge Katinka selv er det en rejse med både »spænding, angst og lykke«, hvor hun med egne ord skal »vise verden, hvordan mine sange lyder, når jeg står på helt egne og skæve ben«. Det handler om at stå i kontrasterne, der hvor både styrke og sårbarhed får lov at fylde, og hvor gråd og grin kan eksistere samtidig.
Hendes nye soloudgivelse er produceret i samarbejde med Søren Buhl, og musikken er skåret ind til benet. Her står Katinkas stærke vokal og poetiske tekster klart frem, som i sangen »Knappenål«, hvor hun med et verdenskort som metafor obducerer et forlist venskab – et tema, der både er smertefuldt og genkendeligt.
Koncerten den 14. august er den første i rækken af tre. De følgende torsdage spiller Wafande og Freja Kirk. Hele koncertrækken er støttet af Fredericia Kommune, og der er lagt op til tre aftener med stærke musikalske oplevelser i særligt smukke omgivelser.
Der er ingen tilmelding, og det anbefales at komme i god tid for at sikre sig en god plads i sandet.
UDDANNELSE. Syddansk Universitet Business School har netop fået en anerkendelse, som kun ganske få uddannelsesinstitutioner i verden kan prale af. Universitetets businessuddannelser har opnået den globale AACSB-akkreditering – et kvalitetsstempel, der kun gives til seks procent af verdens business schools.
Akkrediteringen fra AACSB (Association to Advance Collegiate Schools of Business) betyder, at SDU nu er en del af et internationalt netværk af businessuddannelser, der lever op til høje krav til forskning, undervisning og samfundsrelevans.
»Tillykke til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og SDU Business School med akkrediteringen. Det er en flot anerkendelse, som bekræfter den høje faglige kvalitet og det målrettede arbejde, der lægges i både forskning og uddannelse. Denne internationale anerkendelse er et stærkt eksempel på, hvordan SDU leverer viden og uddannelse i verdensklasse, der gør en forskel for samfundet gennem tårnhøj kvalitet, internationalt udsyn og stærke samarbejder med vores omverden« udtaler rektor Jens Ringsmose.
Processen frem mod akkrediteringen har været grundig og involveret en omfattende evaluering foretaget af internationale eksperter. Ifølge AACSB lever SDU op til de krav, der sikrer løbende forbedringer, innovation og værdiskabelse – både lokalt og globalt.
Dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Hanne Søndergaard Birkmose, er stolt over den fælles indsats.
»Det er en fantastisk nyhed, som jeg er meget stolt over. Nu placerer vi os officielt i en eksklusiv gruppe af business schools verden over, der har opnået denne anerkendte blåstempling af kvalitetsarbejdet. Jeg er superstolt af den fælles store indsats, som hele fakultetet har ydet i forbindelse med at opnå denne akkreditering. Det er en milepæl, som vi vil bygge videre på i vores stræben efter at bruge vores intellektuelle nysgerrighed til gavn for samfundet« siger hun.
Akkrediteringen bliver af AACSB fremhævet som et bevis på SDU’s evne til at kombinere høj faglig kvalitet og internationalt udsyn med en stærk forankring i regionen. Der lægges vægt på universitetets evne til at levere erhvervsøkonomiske uddannelser på tværs af sine campusbyer uden at gå på kompromis med de lokale studiemiljøers særpræg.
Stephanie M. Bryant, der er executive vice president og chief accreditation officer hos AACSB, udtaler, at SDU’s optagelse i netværket vil få betydning ud over Danmarks grænser.
»Dagens studerende er morgendagens erhvervsledere, og tilføjelsen af Syddansk Universitet til netværket af AACSB-akkrediterede business schools vil have en varig positiv indvirkning – både lokalt og globalt.«
Syddansk Universitet Business School samler universitetets erhvervsøkonomiske uddannelser og samarbejder tæt med både private virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer. Akkrediteringen styrker muligheden for, at både studerende og forskere kan trække på et internationalt netværk, samtidig med at de bidrager til udviklingen i regionen.
TRAFIK. Skoleklokkerne ringer snart ind igen, og det betyder også mere aktivitet på vejene omkring landets skoler. I takt med at tusindvis af børn bevæger sig ud i trafikken på vej til og fra skole, sætter Rådet for Sikker Trafik og 94 danske kommuner fokus på børns trafiksikkerhed med kampagnen »Børn på vej«.
Men det handler ikke kun om, at bilister skal sænke farten og tage hensyn. Rådet for Sikker Trafik opfordrer nu landets forældre til at få børnene ud af bilerne og lære dem at begå sig i trafikken, her til fods, i bus eller på cykel.
En landsdækkende undersøgelse blandt over 2.000 forældre til skolebørn viser, at 65 procent af børnene har under to kilometer til skole. Det er en afstand, de fleste børn over seks år godt kan klare til fods eller på cykel, vurderer rådet. Alligevel bliver mange kørt, og især i vinterhalvåret fylder bilerne op foran skolerne.
»Der kan være mange gode grunde til, at så mange vælger at køre deres børn i bil til skole. Men vi opfordrer til, at man prioriterer at gå eller cykle til skolen med sine børn, hvis det er muligt, da det er vigtig trafiktræning af børnene. Man lærer ikke at begå sig i trafikken ved at sidde på bagsædet af en bil og kigge ud ad bilruden« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
I undersøgelsen fremgår det, at om sommeren tager 37 procent af børnene cyklen til skole, 27 procent bliver kørt, og 19 procent går. Når vinteren sætter ind, ændrer billedet sig. Her bliver 39 procent kørt i bil, mens 23 procent cykler og 20 procent går.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan det være en god idé at tage busturen sammen med barnet inden skolestart og tale om, hvad man skal være opmærksom på, for eksempel når man står af. I Fredericia er der nu gratis bybusser, hvilket skal give skoleeleverne nem adgang til at komme rundt i byen. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Ifølge Rådet for Sikker Trafik er der flere årsager til, at forældre vælger bilen. En af dem er utryghed i trafikken omkring skolerne, hvor mange oplever trængsel og kaotiske forhold i morgentimerne. Samtidig peger rådet på, at netop det valg kan forstærke problemet, da flere biler skaber endnu mere trafik og dermed øger presset på både børn og voksne i trafikken.
Rådet opfordrer derfor forældre til at overveje, om det er muligt at lade bilen stå eller i det mindste parkere et stykke fra skolen og gå det sidste stykke med barnet. På den måde kan gåturen også bruges til at træne barnets færden i trafikken. Det kan være i form af at øve, hvordan man krydser vejen sikkert, er opmærksom på cyklister og aflæser signaler i trafikken.
»Man skal have praktisk erfaring for at lære nye ting – det gælder også i trafikken. Trafiktræning gavner børnene her og nu, da motionen er en god start på dagen, og samtidig bliver de mere sikre trafikanter, der kan stå på egne ben på sigt – til gavn for børnene og deres forældre« siger Jakob Bøving Arendt.
Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man går ned i øjenhøjde med barnet og taler om, hvad der sker i trafikken – for eksempel hvad man skal se efter, når man skal krydse vejen. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Forældre, der gerne vil støtte deres børn i at blive trygge i trafikken, kan finde en række konkrete redskaber og øvelser på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside. Her ligger blandt andet vejledninger til at træne skolevejen til fods, på cykel eller med offentlig transport.
Også skoler og kommuner arbejder med trafiksikkerheden omkring skolevejene. Det kan være gennem etablering af sikre overgangssteder, særlige zoner med lavere hastighed, oplysningskampagner og forbedret infrastruktur. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kræver det et fælles ansvar, hvis skolevejene skal være trygge og overskuelige for børnene.
»Hvis vi skal gøre skolevejene mere trygge, kræver det, at vi alle hjælper til. Bilister skal være opmærksomme og sænke farten, kommunerne skal sikre gode forhold – men vigtigst af alt skal forældre give børnene den nødvendige træning og tryghed i trafikken« lyder det fra rådet.
Sander Heieren stod på 33,33 procent og var afgørende i FHK’s 28-23-sejr over GOG, hvor han officielt fik to straffekastredninger, men reelt var med...
