I april 1961 sælger Fredericia Kommune et areal ved Fælledvej og Læsøvej. Køberene er mølleejer Axel Petersen, arkitekt Gunnar Quist og murermester Charles Petersen. De betaler 40.000 kroner plus grundstigningsskyld for knap 14.000 kvadratmeter. Planen er klar fra begyndelsen: arealet skal udstykkes i villagrunde og bebygges med enfamiliehuse.
I salgsdokumentet skriver kommunen selv, at en del af arealet tidligere har været grusgrav, som er opfyldt med dagrenovation. Det er en oplysning, der er nedskrevet én gang, i ét dokument, til ét konsortium. Ingen af de familier, der siden køber husene og slår rod i kvarteret, modtager den oplysning.
Fra grusgrav til boligkvarter
Tingene går stærkt. I 1962 gennemføres de matrikulære ændringer, og det endelige skøde underskrives. Konsortiet får rådighed over matr. nr. 411b samt en parcel af 391lb i Fredericia Stadsjorder. I 1963 vedtages en partiel byplan for området. Læsøvej udlægges som ny vej. Vejrøvænget, Alrøvænget, Hjarnøvej og Samsøvej fastlægges i en samlet plan med byggelinjer og vejforløb. Kommunen behandler og godkender byggesager for otte enfamiliehuse på parcellerne.
I løbet af 1960’erne er kvarteret fuldt bebygget. Haver anlægges. Børn vokser op. Et almindeligt dansk boligkvarter har taget form ovenpå det, der engang var en grusgrav.
Staten spørger. Kommunen svarer.
Den 5. november 1980 udsender Miljøministeriet en skrivelse til samtlige amtsråd i landet. Baggrunden er en undersøgelse fra 1977, der har bekræftet, at kemikalieaffald i årtier blev bortskaffet ved nedgravning og deponering på lossepladser, inden kemikalieaffaldsbekendtgørelsen trådte i kraft i april 1976. Nu vil staten kortlægge. Alle fyld- og lossepladser fra perioden 1945 til 1976 skal registreres. Kommunerne skal indberette til amterne inden 1. maj 1981.
Den 9. januar 1981 videreformidler Vejle Amtskommune anmodningen til alle kommuner i amtet, herunder Fredericia. Brevet er stemplet Fredericia borgmesterkontor den 13. januar 1981 og videresendt til teknisk forvaltning til direkte besvarelse. Staten er eksplicit om, hvad der skal kortlægges: lokaliteter med slagger, aske, kemikalieaffald, tungmetaller. Præcis de stoffer, der siden bliver fundet under husene ved Læsøvej.
Fredericia Kommune indberetter oplysninger om fyldpladser i kommunen. Et kortbilag over fyld- og lossepladser i Vejle Amt fra 1982 viser de registrerede lokaliteter. Grusgravopfyldningen ved Læsøvej optræder ikke entydigt i registreringen.
Regionens undersøgelse
I 2020 konstaterer myndighederne, at 19 ejendomme i området er etableret på eller i nærheden af den tidligere opfyldte grusgrav. Region Syddanmark iværksætter en indledende forureningsundersøgelse. Arbejdet udføres af rådgivningsfirmaet Sweco. Den tekniske rapport, dateret oktober 2021, er med alle bilag, boreprofiler og analyserapporter 1.007 sider.
Der udføres 58 boringer på de 18 ejendomme. I 45 af dem er der affald i fyldlaget. Slagger og aske i 33 boringer. Glas og porcelæn i 20. Plast i 16. I én boring på Læsøvej 14 påvises asbest. I flere boringer registreres desuden metal, gummi, tegl, træplade, tøj, knogler og isoleringsmateriale. De mægtigste fyldlag påvises på Vejrøvænget 4 og 6 samt Alrøvænget 4 og 6, hvor affaldet strækker sig 15,5 meter ned i jorden under de private haver.
De kemiske analyser fortæller en alvorlig historie. På Vejrøvænget 6 overskrider oliestoffer og nikkel afskæringskriterierne op til 120 gange. På Alrøvænget 4 er overskridelserne op til 20 gange i dybder fra to til elleve meters dybde. På Læsøvej 14 overskrider oliestoffer, tjærestoffer og tungmetaller afskæringskriterierne op til 51 gange.
Poreluftmålingerne viser noget, der ikke kan forklares med dagrenovation. Chlorerede opløsningsmidler, herunder trichlorethylen og tetrachlorethylen, er industrielle kemikalier. De opstår ikke ved nedbrydning af husholdningsaffald. På Alrøvænget 4 overskrider trichlorethylen afdampningskriteriet 210 gange. På Vejrøvænget 4 er overskridelsen 57 gange. På Samsøvej 11 er den 24 gange. Der udføres indeluftmålinger på tre ejendomme. Koncentrationerne i indeluften er under Miljøstyrelsens kriterier, men tilstedeværelsen er dokumenteret.
Gas under husene
I november 2021 og januar 2022 udfører Sweco gasmålinger i seks boringer på ejendommene. Formålet er at undersøge, om der sker en aktiv gasproduktion i fyldlaget under husene.
I boring B11 på Vejrøvænget 6, 16 meter dyb, måles 35 procent metan ved begge målerunder. Der er ingen ilt i boringen. Eksplosionsgrænsen for metan i luft er 5 til 15 procent. I boring B18 på Alrøvænget 6, 18 meter dyb, måles 13 til 14 procent metan konsistent ved begge runder. Sweco vurderer, at gasproduktionen sker ved organisk omsætning i fyldlaget, og at gassen vandrer op gennem jordlagene og ophobes under terræn.
Det er en aktiv proces. Ikke et historisk levn.
Kortlægning og konsekvenser
Region Syddanmark kortlægger 17 af de 18 ejendomme som helt eller delvist forurenede. På syv af dem vurderes den terrænnære forurening at udgøre en kontaktrisiko. Disse syv ejendomme er tilmeldt regionens værditabsordning, og den overfladenære forurening forventes fjernet i 2026. De øvrige kortlagte ejendomme er ikke underlagt en umiddelbar indsats, men kortlægningen medfører særlige krav ved handel, ombygning og jordflytning.
Grundejerne henvender sig til Fredericia Kommune. De spørger til kommunens ansvar og muligheden for kompensation. Svaret fra forvaltningen er, at forældelsesfristerne er overskredet. Grundejerne kan ikke anlægge sag.
Der er imidlertid én vej. Jordforureningslovens §76a giver kommuner mulighed for at undlade at gøre forældelse gældende i sager om mangelskrav som følge af jordforurening på arealer, kommunen tidligere har solgt. Det er ikke en pligt. Det er et valg.
Teknik- og Miljøudvalget anbefalede den 16. marts 2026 med flertal, at kommunen aktiverer bestemmelsen. I dag skal byrådet i Fredericia træffe den endelige beslutning.
Forvaltningens vurdering er, at kommunen ikke er ansvarlig, fordi den i april 1961 oplyste den oprindelige køber om opfyldningen med dagrenovation og dermed opfyldte sin loyale oplysningspligt.
Regionens 1.007 sider dokumenterer, at indholdet af fyldlaget var noget andet og noget mere end dagrenovation.
