FC Fredericia og Vejle Boldklub mødes mandag aften på Monjasa Park i et lokalopgør, der rækker langt ud over den lokale ære. Med Silkeborg blot ét point efter fredericianerne og Vejle desperate efter point i bunden af kvalifikationsspillet, er scenen sat til en aften, hvor nerverne sidder uden på tøjet bag voldene.
AVISEN er til stede og følger kampen live fra første til sidste fløjt.
SUNDHED. Middelfarts borgere klarer sig generelt bedre end gennemsnittet i Region Syddanmark, når de svarer på spørgsmål om eget helbred og livskvalitet.
Det viser Sundhedsprofilen 2025, som blev lanceret 11. marts 2026 og nu præsenteres for Skoleudvalget på mødet mandag den 13. april.
Billedet er dog ikke entydigt. Over halvdelen af borgerne opfylder ikke Sundhedsstyrelsens minimumsanbefaling om 30 minutters motion om dagen, og andelen af svært overvægtige er steget med 20 procent over de seneste 15 år. Hver fjerde borger scorer højt på stressskalaen. Regionalt ses en fortsat stigning i mistrivsel og ensomhed blandt unge.
På den positive side er antallet af dagligrygere faldet markant.
Forvaltningen opfordrer udvalgene til at drøfte, hvordan kommunen fremadrettet kan sætte ind på tværs af fagområder og aldersgrupper.
KRIMI. Flere alvorlige episoder har fundet sted rundt om på Fyn, hvor både vold, indbrud og farlig kørsel har sat sit præg.
I Odense blev en person udsat for røveri på Bøgeparken, da en mand fik kontakt ved at bede om et lift. Kort efter blev forurettede truet med en kniv og tvunget til at aflevere sine ejendele, hvorefter gerningspersonen forlod stedet.
Nattelivet bød også på uro. På Vestergade blev en 23-årig udenlandsk kvinde sigtet for vold efter at have tildelt en lussing i forbindelse med en bortvisning. Senere blev to mænd sigtet for at have ladet sig indlede i slagsmål på Østre Stationsvej.
Færdslen har ligeledes budt på farlige situationer. På Elsesmindevej endte en bil i en stolpe efter usikker kørsel, og føreren forlod stedet. En 43-årig mand fra Odense Kommune er efterfølgende sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer. Flere andre bilister er også blevet standset og sigtet for både spiritus- og narkokørsel, og en 19-årig mand blev sigtet for at køre på elløbehjul i påvirket tilstand uden hjelm.
Samtidig er der anmeldt en række indbrud og tyverier. I Odense er der blandt andet anmeldt indbrud i boliger, hvor der er stjålet lamper og andre ejendele, mens der i Assens-området er forsvundet både møbler og udstyr. Også i Svendborg og omegn er der meldt om indbrud med tyveri af kontanter og smykker.
Derudover er flere blevet sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, ligesom der er registreret tyverier af punge og nummerplader samt hærværk, hvor en rude er blevet knust.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.
OPINION. Fredericia skal være et godt sted at bo. Det er der bred enighed om, og en af de faktorer, som kan spille en vigtig rolle er, om der er rent drikkevand i hanerne. Og det er der efter alt at dømme.
Ingen af de 7 almene vandværker i Fredericia kommunen overskrider de skrappere grænseværdier, som der på landsplan er lagt op til at indføre.
Der var ellers i fjor problemer i kommunen med, at der ikke i tide var taget hånd om de såkaldte BNBO’er (BoringsNære BeskyttelsesOmråder), altså arealer tæt på vandboringer til den almene forsyning. Det skulle der nu være helt styr på, hvilket lover godt for det fremtidige drikkevands kvalitet, både med hensyn til pesticidrester, nitratindhold og fx PFAS.
At det lige nu ser fornuftigt ud, er i imidlertid ikke nogen garanti fremadrettet. Gift- og næringsstoffer kan være mange år undervejs gennem jorden ned til drikkevandet, så der er gode argumenter for skrappere grænseværdier, herunder forbud mod pesticider på drikkevandsområder.
Det vil SF være parat til at stemme for, selv om fx Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, mener, at Danmarks drikkevand har det helt fint. Denne påstand modsiges dog af, at mange vandboringer landet over er lukket de seneste år, efter konstatering af for højt indhold af
problematiske stoffer – et kedeligt resultat af mange års uforsigtighed.
Beskyttelse af drikkevandet til Fredericia borgere kan dog ikke kun løses lokalt, eftersom en stor del af vores drikkevand hentes i nabokommuner. Vi er derfor også afhængige af drikkevandskvaliteten uden for kommunegrænsen, hvilket taler for landsdækkende skrappe grænseværdier og beskyttende lovgivning.
Drikkevand er et politisk område som kræver rettidig omhu, så besværlig og dyr rensning kan undgås. Her vil SF kende sin besøgelsestid!
Af Karina Lorentzen Dehnhardt, folketingsmedlem for SF, og Ole Olsen, 1. suppleant til byrådet for SF
KRIMI. Flere sager om vold, narkotika og indbrud har præget politiets arbejde i Middelfart det seneste døgn.
Natten til lørdag blev en person på Gl Banegårdsvej udsat for vold, da han forsøgte at gribe ind i et optræk til slagsmål mellem to andre. I den forbindelse blev han selv tildelt slag af de to ukendte gerningspersoner.
Senere samme dag blev en 24-årig mand fra Assens Kommune sigtet på Østergade for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.
Derudover har der været forsøg på indbrud i et hus på Storebæltsvænget. Her blev et vindue brudt op i et forsøg på at skaffe adgang, men gerningspersonen blev formentlig skræmt væk, da boligen ikke var tom.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.
Mandag aften åbner Monjasa Park dørene til et af de opgør, der i Trekantområdet altid bærer lidt mere vægt end de fleste. FC Fredericia tager imod Vejle Boldklub i kvalifikationsspillet, og de to naboer mødes denne gang med langt mere end den lokale ære på spil. For begge hold handler det om overlevelse i 3F Superliga, og det er et perspektiv, der giver kampen en skarphed, som selv de mest rutinerede tilskuere bag voldene vil mærke.
FC Fredericia ligger som nummer fire i kvalifikationsspillet med 27 point efter 25 kampe. Det er et forspring på et point til nedrykningsstregen efter Silkeborgs sejr over OB i går, og fredericianerne har en position, de er nødt til at forsvare aktivt. Vejle Boldklub er placeret sidst med 17 point og ti points afstand op til dagens modstander. For vejlenserne er situationen enkel: der skal point til nu.
Søndagens resultater har ikke gjort tingene lettere for nogen af holdene. Silkeborg vandt 3-1 over OB og er fortsat i live, mens FC København hentede tre point i Randers. Billedet i kvalifikationsspillets nedre halvdel er tæt, og en enkelt dårlig aften kan flytte markant i tabellen.
Indbyrdes har de to hold mødt hinanden to gange i denne sæson. I september endte det 1-1 på Monjasa Park. I februar vendte billedet markant, da FC Fredericia vandt 3-2 på Vejle Stadion efter en dramatisk åbning med tre mål i første halvleg. Jonatan Lindekilde, Friday Etim og William Madsen stod på scorerlisten for fredericianerne.
VB har ikke vundet på Monjasa Park siden maj 2017, da det blev til en 3-1 sejr i den daværende 1. division. Siden da er det blevet til tre VB-sejre på udebane og én uafgjort i opgørene i Fredericia, men statistikken er en anden i de seneste år. Den ubesejrede stime vil FC Fredericia naturligvis gerne forlænge, og hjemmeholdet kan trække på erfaringerne fra en sæson, hvor de har vist evnen til at rejse sig efter modgang.
For Vejle handler det om at finde et andet udtryk end i de seneste uger. Tre uafgjorte i træk siden kvalifikationsspillet begyndte vidner om et hold, der kæmper for at finde den rette balance, men som endnu ikke har formået at omsætte indsatsen til sejre. Trænerne på begge bænke ved, hvad aftenen kræver.
OPINION. Der er sikkert mange, der – ligesom jeg – har læst to nyere artikler om Fredericia og siddet tilbage med en fornemmelse af, at noget ikke helt hænger sammen.
I den ene artikel slås det fast, at stormflod er en reel og alvorlig trussel. Staten og Fredericia Kommune vil nu undersøge og styrke kystsikringen, fordi risikoen for oversvømmelser er stigende. Det er klogt, ansvarligt og nødvendigt. Klimafremskrivningerne er ikke abstrakte længere, og Fredericia er – igen – udpeget som risikoområde.
I den anden artikel kan man læse, at Kanalbyen kan vokse markant. Op mod 35.000 etagemeter nyt erhvervsbyggeri er i spil, og fortællingen er præget af optimisme, udviklingsmuligheder og investorinteresse.
Det er her, paradokset opstår.
For hvordan skal disse to fortællinger forstås i sammenhæng?
Hvis stormflod er en reel, voksende og stedsspecifik risiko – og hvis netop Kanalbyen er blandt de mest udsatte områder – hvorfor behandles denne risiko ikke som et helt centralt vilkår for byudviklingen?
Hvorfor optræder den nærmest som en parentes i den ene artikel og som et hovedbudskab i den anden? Det er ikke, fordi byudvikling og klimarisiko nødvendigvis udelukker hinanden. Men de forpligter hinanden.
Når man planlægger massiv ny bebyggelse i lavtliggende kystnære områder, bør det være naturligt at stille – og besvare – nogle helt grundlæggende spørgsmål:
Hvilke stormflodsscenarier dimensioneres kystsikringen efter?
Hvad er rest-risikoen, når teknikken har gjort sit?
Hvem bærer ansvaret – økonomisk og juridisk – hvis sikringen ikke holder?
Indregnes risikoen i grundpriser, investeringer og kommunale garantier?
Og hvad betyder det for kommende ejere, lejere og skatteydere?
Disse spørgsmål er ikke udtryk for modstand mod udvikling. Tværtimod. De er udtryk for ønsket om robust, ærlig og langsigtet planlægning.
Den tavse forudsætning synes at være, at tekniske løsninger kan neutralisere risikoen, så den ikke længere behøver at være planlægningsbegrænsende. Det kan meget vel vise sig at være rigtigt. Men hvis det er præmissen, bør den siges højt – og efterprøves åbent.
Ellers ender vi med to parallelle fortællinger: Én, hvor stormflod fremstilles som en alvorlig trussel, vi må tage dybt alvorligt.
Og én, hvor samme område præsenteres som naturlig ramme for tæt, langsigtet og kapitaltung byudvikling – uden at risikoperspektivet for alvor foldes ud.
Det er ikke et spørgsmål om at være for eller imod Kanalbyen.
Det er et spørgsmål om sammenhæng.
Hvis vi mener alvor med både klimatilpasning og byudvikling, bør de ikke tales om hver for sig – men i samme sætning.
Antarktis har i de seneste år oplevet en usædvanlig udvikling, hvor isen samlet set er vokset. Det skyldes især øget snefald, der i en periode har opvejet det is, som fortsat forsvinder ud i havet.
Det viser et nyt studie med bidrag fra Danmarks Meteorologiske Institut, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Selvom udviklingen kan lyde som et brud med fortællingen om en opvarmet klode, hænger den ifølge forskerne netop sammen med klimaforandringerne. En varmere atmosfære kan indeholde mere fugt, og det kan føre til mere nedbør i form af sne over Antarktis.
Men bag den midlertidige fremgang gemmer der sig en skrøbelig balance.
»Det er en ømtålelig balance. Snefaldet opvejer lige nu tabet, men vi balancerer på en knivsæg. Små ændringer i atmosfæren eller havet kan hurtigt få regnskabet til at tippe, så Antarktis igen mister mere is, end det får,« siger klimaforsker Ruth Mottram fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, der er medforfatter på studiet.
Forskerne har baseret deres arbejde på satellitmålinger af Jordens tyngdefelt, som gør det muligt at følge ændringer i ismassen over tid. Dataene er kombineret med klimamodeller og vejrdata for at beregne, hvor meget is der tilføres som sne, og hvor meget der forsvinder via gletsjere.
En væsentlig forklaring skal findes i ændrede vejrmønstre. Siden 2020 har kraftigere vestenvinde og flere såkaldte atmosfæriske floder ført store mængder fugtig luft mod kontinentet. Når fugten rammer Antarktis, falder den som sne og øger ismassen.
Samtidig spiller udviklingen i havisen en mindre rolle. Mindre havis betyder mere åbent vand, hvilket giver øget fordampning og dermed mere nedbør.
»Satellitdata viser, at havisen omkring Antarktis er blevet betydeligt mindre. Vi har brugt satellitdata af havis i modellen og kan se en stigning i især vinterens snefald, da der er mere lokal fordampning fra det åbne hav, som ikke længere er dækket af is. Men langt det største bidrag kommer fra stigningen i fugtigheden, der overføres til kontinentet fra en opvarmet atmosfære,« siger klimaforsker Abraham Torres.
Selvom ismassen i øjeblikket vokser, ændrer det ikke på de langsigtede udsigter. Antarktis rummer enorme mængder ferskvand bundet i is, og selv små ændringer kan få betydning for havniveauet globalt.
For Danmark kan udviklingen også få konsekvenser, da smeltevand fra Antarktis bidrager til havniveaustigninger i de danske farvande.
Ifølge forskerne er den nuværende udvikling kortvarig i et klimaperspektiv, og balancen kan hurtigt ændre sig igen. På længere sigt forventes Antarktis fortsat at bidrage til stigende havniveau i takt med den globale opvarmning.
Antallet af borgere, der forlader Odense for at vende tilbage til deres hjemland, er steget markant det seneste år. En ny opgørelse fra Odense Kommune viser, at udviklingen især er drevet af syrere, som efter ændringerne i deres hjemland igen vælger at rejse tilbage.
Før 2025 lå antallet af såkaldte repatrieringssager på under 20 om året. Men i løbet af 2025 steg tallet markant til 75 personer. Hele 65 af dem havde syrisk baggrund.
Udviklingen hænger sammen med situationen i Syrien efter Bashar al-Assads fald i december 2024, som har gjort det muligt for flere at vende hjem.
»Det er glædeligt, at forholdene i Syrien nu er så gode, at folk kan vende hjem og være med til at genopbygge deres land,« siger beskæftigelses- og socialrådmand Søren Windell.
Tendensen er fortsat ind i 2026. I årets første tre måneder er 21 personer fra Odense rejst tilbage til deres oprindelsesland. Heraf er 11 rejst til Syrien.
Kommunen forventer, at interessen for at vende hjem vil fortsætte, og arbejder fortsat med at rådgive borgere, der overvejer at tage beslutningen.
»Vi fortsætter arbejdet med at rådgive og støtte de borgere, der har et ønske om at repatriere. Og vi sikrer en grundig og individuel vejledning, så borgerne kan træffe så alvorlig en beslutning på et oplyst grundlag,« siger Søren Windell.
Udviklingen i Odense følger en landsdækkende tendens. På landsplan blev der i 2025 registreret 803 repatrieringer, hvoraf 665 var syrere.
Hos Dansk Flygtningehjælp peger man på, at ønsket om at vende hjem ofte handler om mere end sikkerhed.
»Det er meget positivt, når syrere, der gerne vil vende hjem, kan komme tilbage til deres hjemland og få støtte fra Danmark til at etablere sig dér på ny,« siger asylchef Eva Singer.
Hun fremhæver, at mange fortsat føler en stærk tilknytning til deres hjemland.
»Selv om der stadig er usikkert mange steder i Syrien, vil mange gerne hjem til deres familier, deres kultur, deres dufte og alt det andet, som de kender og har savnet,« siger hun.
Langt de fleste, der vælger at rejse, fastholder beslutningen. Kun to af de 75 borgere, der rejste fra Odense i 2025, har efterfølgende henvendt sig med ønske om at vende tilbage til Danmark.
Borgere, der vælger frivillig hjemrejse efter repatrieringsloven, kan som voksne modtage et økonomisk tilskud på 168.258 kroner til at etablere sig i hjemlandet. Derudover er der mulighed for støtte til blandt andet rejseudgifter og medicin.
Hvis man som flygtning fortryder sin hjemrejse, skal den udbetalte støtte betales tilbage.
OPINION. Svar er: Den lokale civilbefolkning og os andre.
Operation Epic Fury mellem USA /Israel og Iran bliver allerede fremstillet som endnu en fortælling om styrke og vilje. USA kan med god grund pege på en militær sejr: Irans flåde er stort set sendt til bunds, produktionen af droner og missiler er hårdt ramt, og centrale militære mål er ødelagt. Iran kan på sin side hævde sin egen form for sejr ved at overleve, bevare regimet og fortsat have evnen til at presse omverdenen – ikke mindst gennem Hormuz-strædet.
Begge parter kan altså finde noget at fejre. Men det ændrer ikke ved, at andre står tilbage med regningen.
Mens generaler og politikere taler om “taktisk succes”, mærker almindelige mennesker konsekvenserne et helt andet sted: ved benzintanken, i supermarkedet og på varmeregningen. Uroen omkring Hormuz har sendt energipriserne op, og inflationen følger med.
Resultatet er enkelt: Vi får mindre for vores løn, fordi krigen æder vores købekraft.
Set fra Washington og Teheran er Hormuz et strategisk værktøj. For resten af verden er det en livsnerve. Når den bliver klemt, rammer det ikke bare olie og gas – det rammer selve fundamentet for den velstand, vi tager for givet: fri handel og stabile forsyningskæder.
Samtidig er forhandlingerne brudt sammen, og nye trusler om blokader hænger i luften. Det er en form for geopolitisk hasardspil, hvor indsatsen er hele verdensøkonomien. Jo mere presset øges, jo højere bliver prisen – og jo hårdere rammer det helt almindelige husholdninger. Man kunne fristes til at sige, at nogen er i gang med at skyde sig selv i foden – men desværre rammer kuglen os andre
først.
Det store paradoks er, at ingen af parterne reelt kan vinde. USA kan demonstrere overlegen militær styrke, men ikke bombe sig til en stabil fred. Iran kan forstyrre og presse, men ikke skabe et alternativ. Resultatet er et fastlåst dødvande, hvor begge hævder styrke, mens den globale økonomi langsomt tappes.
Den moralske pointe, vi ikke siger højt er: Der findes ingen gratis krige. Hver missilaffyring, hver forstyrret forsyningskæde og hver stigning i olieprisen ender hos skatteydere og forbrugere. Civile i krigsområderne, de helt almindelige mennesker – betaler den dyreste regning.
Af Poul Rand, liberal skribent og kommentator
