DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

-

16:20 - 24. november 2025

Kaj Piilgaard Nielsen om partihoppet i Middelfart: »Det ligger aldrig kun på overfladen«

Det politiske jordskælv i Middelfart fortsætter med at sende efterrystelser gennem byen. Ulla Sørensens partiskifte vendte på få timer magtbalancen og skabte et nyt flertal – og med det en ny politisk virkelighed, der stadig er ved at finde sin form. Midt i den politiske situation står Venstres Kaj Piilgaard Nielsen, der forsøger at trække linjer i et kaos, som han mener rummer langt mere, end borgerne ser på overfladen.

»Der foregår jo utroligt store forhandlinger, og man skal holde tungen lige i munden,« siger han.
»Den første, der blinker, har tabt.«

Han beskriver en politisk virkelighed i opbrud, hvor ingenting ligger fast, og hvor alt er i bevægelse – ikke mindst menneskene bag beslutningerne.

»Der ligger mere bag, end man umiddelbart ser«

For Piilgaard er partihop aldrig noget, der sker impulsivt eller tilfældigt.

»Jeg tænker, at der ligger mere bagved, end man umiddelbart har kendskab til. Man har gjort sig rigtig mange personlige tanker, når man laver et partihop.«

Han mener, at offentligheden ofte overser, hvem det egentlig er, der skifter parti.

»Det er jo ikke folk, der kun har været med i 14 dage. Hvis man går ind og kigger på, hvad det er for nogle personer, der partihopper lokalhistorisk, så er det folk med erfaring og dybde og et kendskab til arbejdsområdet. Det er jo ikke bare nogen, der har mistet drømte ambitioner.«

For ham handler partihop om udvikling – ikke om opportunisme.

Et chok – men ofte af gode grunde

Piilgaard trækker også paralleller til sin egen erfaring som arbejdsgiver.

»Der er jo mange arbejdspladser, som får sig et chok. Jeg har selv haft folk ansat, og det var et chok, når de fandt noget andet. Men det var nok, fordi der var nogle omstændigheder, hvor man ikke kom længere.«

På den måde ser han partihop som en del af en større menneskelig dynamik, ikke et politisk svigt.

»Så finder man noget andet, og sådan skal det være. Man skal huske at have de dybe samtaler og have fingrene i jorden ved alle bordene. Det tror jeg ville være en forhindring for mange problemer.«

Nyborg-eksemplet og arrogance i politik

Piilgaard peger på andre kommunale eksempler, hvor politiske sammenbrud skyldtes magtarrogance.

»Nyborg-eksemplet, som hele tiden trækkes frem, det var jo arrogance ud over det sædvanlige. Han glemte jo at spørge,« siger han.

Dermed sender han et signal: Hvis man ikke lytter til sit bagland og sine medarbejdere, øger man risikoen for, at noget brister.

Om det var rimeligt i Middelfart: »Ingen kommentar«

På spørgsmålet om, hvorvidt Ulla Sørensens skifte giver mening i denne sag, holder Piilgaard igen.

»Jeg har ingen kommentar til det.«

Men han åbner alligevel for, at partihop kan være fuldt ud legitimt, hvis man kender hele sagen.

»Jeg synes bare, det er svært at have en samlet holdning til det. I nogle sammenhænge, når man kender hele sagen, så giver det god mening.«

Er det demokratisk forsvarligt? »Det sker hver dag«

Spørgsmålet om demokratisk legitimitet deler Middelfart. Er det rimeligt, at et helt nyt flertal dannes på baggrund af ét mandat?

»Det er ikke ulovligt,« svarer Piilgaard.

For ham giver det mening at se på politik som enhver anden branche.

»Hvis man får en dygtig medarbejder i erhvervslivet, så kan det være, man får fremgang på bekostning af konkurrenter. Er det rimeligt? Det sker hver dag.«

Han uddyber med et konkret billede:

»Hvis en sælger skifter firma og tager kunderne med, så er det bare sådan, det er. Jeg kan nævne ti salgskonsulenter, der har ringet til mig og sagt: Vi har haft et godt samarbejde – nu kører jeg et andet sted. Det er der ingen problemer i.«

Venstre har altid åbne arme

Når talen falder på, at Venstre har modtaget en tidligere socialdemokrat, er Piilgaard kort og kontant:

»Vi har altid åbne arme for dem, der melder sig ind i Venstre.«

Han ser ikke problemet i bredde — tværtimod.

En alliance med lange spænd: »Det bliver spændende og udfordrende«

Om den nye brede alliance siger han:

»Det bliver spændende og udfordrende.«

Og hvordan passer det ind i Venstres værdier?

»Dialog, dialog, højt til loftet og langt til væggene. Det er sådan, jeg opfatter Venstre. Og sådan har jeg selv ageret.«

Han forklarer, at han flere gange har stemt imod sin egen gruppe, når han nåede »kanten«, som han siger.

»Jeg er jo den første, der forstår, hvornår nok er nok, og så står man fast.«

En kommune i politisk transformation

Piilgaards analyse er tydelig: Partihop sker, når mennesker ikke kan komme videre i en struktur. Det gælder i politik, i erhvervsliv og i livet.
Middelfarts udfordring bliver ikke at diskutere, om partihoppet burde kunne ske – men hvordan kommunen omstiller sig til det nye politiske landskab.

Hvis alliancen holder, kan Middelfart blive et eksempel på pragmatisk, fløjkrydset lokalpolitik.

Hvis den bryder sammen, risikerer kommunen at blive et symbol på, hvad der sker, når politiske forskydninger ikke får tid til at lande.

Line Thingberg om magtskiftet i Middelfart: »Det er ikke kønt – men det er vores grundlovssikrede ret«

Af

-

16:19 - 24. november 2025

Line Thingberg om magtskiftet i Middelfart: »Det er ikke kønt – men det er vores grundlovssikrede ret«

Det politiske landskab i Middelfart er vendt på hovedet. Ulla Sørensens partiskifte fra Socialdemokratiet til Venstre ændrede natten over magtbalancen og gav oppositionen flertal. Reaktionerne blandt borgerne har været skarpe, men internt i Venstre er holdningen mere nuanceret. Her forsøger Line Thingberg (V), der er byrådsmedlem, at balancere mellem kritik, realisme og en principiel forståelse af demokratiet.

Da Middelfart AVISEN spørger hende, hvad hun tænker om partihoppet, svarer hun direkte:

»Jeg tænker, ja, det er ikke kønt, men det er jo vores grundlovssikrede ret.«

Hun mener, at rammerne for folkevalgte ikke kan bygges på tvang eller topstyring, og at retten til at forlade sit parti er en beskyttelse af selve demokratiet.

»Alternativet er værre, hvis ikke vi kan det. Hvis man sagde, at det blev forbudt, så fik vi jo først topstyring og vide, at hvis du ikke gør det, jeg siger, så ryger du ud.«

For hende er partihoppet et symptom på noget bredere end Middelfart alene.

Et politisk billede i forandring

Thingberg hæfter sig ved, at dansk politik generelt befinder sig i et omskifteligt øjeblik – nationalt såvel som kommunalt.

»Med det vi har set i de sidste par dage af landspolitik, så tænker jeg, at det er et symptom på noget,« siger hun.

Hun afviser, at Middelfart er en særundtagelse.

»Det, der er sket i Middelfart, er jo ikke værre end alle de andre steder. Der er jo mange.«

Spørgsmålet om, hvorvidt det er demokratisk forsvarligt at danne et helt nyt flertal på baggrund af ét enkelt partiskifte, besvarer hun med forsigtighed, men uden at afvise kritikken.

»Det kan da godt være, at man overordnet skulle se på det. Men jeg ved ikke, hvem der skal se på det, og hvordan man skal se på det.«

Det, hun til gengæld er klar på, er behovet for at værne om demokratiets grundstruktur.

»Vi skal passe på demokratiet, og man skal stoppe med alt det, der er skadeligt. Vi skal bare passe på vores demokrati.«

Venstres åbne dør – og den brede alliance

At Venstre uden tøven tog imod Ulla Sørensen har fået mange vælgere til at løfte øjenbrynene. Men Thingberg tager det ned på et helt lavpraktisk niveau.

»Jeg hilser da alle velkommen. Jeg har da ikke nogen holdning til, om de er gule, grønne, blå eller røde.«

For hende er den nye alliance, der strækker sig fra Danmarksdemokraterne til Enhedslisten, ikke et problem – men et arbejdsfællesskab, hvor Venstre også skal sætte sit præg.

»Venstres værdier er slår stadigvæk igennem. Det er jo det, vi så skal til at være i gang med at arbejde med.«

Hendes pointe er, at værdier først viser sig i praksis – ikke i overskrifter.

»Jeg tror ikke, man skal være nervøs for, om vi får det aftryk på det, som vi gerne vil have. Men det må tiden vise.«

Thingberg understreger, at Venstre i de fire år, hun har været aktiv, har ønsket et bredt samarbejde – også dengang det ikke lykkedes.

»Vi vil et bredt samarbejde. Det har vi villet i fire år. Det har vi ikke altid fået lov til, men det er jo det, vi vil.«

Vælgernes frustration: »Det har jeg ingen holdning til«

En væsentlig del af kritikken i Middelfart kommer fra vælgere, der stemte personligt på Ulla Sørensen, og som nu oplever, at deres stemme er endt i en helt anden politisk blok.

Men for Line Thingberg er det ikke noget, hun forholder sig til.

»Det har jeg ingen holdning til.«

Hun begrunder sit synspunkt med, at vælgere, der stemmer personligt, bør kende politikeren godt nok til at forstå deres grundlæggende position.

»Man stemmer på en person. Og det ved jeg jo selv hun har sagt. Hvis det havde været mig, der havde gjort det, så ville mine vælgere vide, hvad jeg stod for. Det jeg stod for i går, det står jeg for i dag.«

Det er et anderledes perspektiv end det, mange borgere giver udtryk for – men for Thingberg understreger det, at ansvar og ejerskab følger personen, ikke partiet.

Et lokaldemokrati i bevægelse

Lines svar viser et politisk miljø i Middelfart, hvor både samarbejde og konflikt flakser frem og tilbage i realtid. Hvor vælgere oplever sig snydt, mens politikere taler om grundlov, rettigheder og strukturelle udfordringer. Og hvor nye alliancer opstår hurtigere, end gamle kan nå at gå i opløsning.

Hvis den nye brede alliance lykkes, kan Middelfart ende som et eksempel på, at lokalpolitik kan fungere på tværs af traditionelle skel.

Hvis ikke, kan kommunen stå som et skoleeksempel på, hvor skrøbeligt lokaldemokratiet er, når politiske beslutninger træffes i stormvejr.

For Line Thingberg er én ting dog konstant:

At Venstre – og hun selv – arbejder for det, hun kalder »det bedste for Middelfart Kommune«.

Gratis lørdagsparkering op til jul bliver gentaget i 2025

Af

-

16:12 - 24. november 2025

Gratis lørdagsparkering op til jul bliver gentaget i 2025

Der bliver igen gratis parkering i Fredericias midtby på lørdage op til jul. Teknisk Udvalg besluttede mandag morgen at anbefale, at byrådet godkender ordningen for december 2025 – inklusive lørdag den 29. november, som ligger op til 1. søndag i advent. Det sker efter en ansøgning fra Fredericia Shopping, der ønsker at gentage den model, som var en klar succes i julemåneden sidste år.

Ansøgningen er sendt ind med kort frist, fordi Fredericia Shopping netop har konstitueret sig med ny formand og bestyrelse. Forvaltningen nåede derfor ikke at gennemføre en økonomisk beregning før mødet – præcis som tilfældet var i 2024, hvor ordningen blev vedtaget uden forudgående konsekvensvurdering. Alligevel valgte Teknisk Udvalg at bakke op om ønsket. Udvalgets beslutning betyder, at sagen nu sendes videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget, der derefter anbefaler endelig behandling i byrådet.

Fredericia Shopping har i sin henvendelse lagt vægt på, at gratis parkering i december gør det lettere for borgerne at handle lokalt – og at ordningen sidste år havde en positiv effekt på handelslivet.

Foreningen beder samtidig kommunen om hjælp til at kommunikere ordningen bredt ud via sociale medier og skilte i byrummet, så både borgere og besøgende får glæde af initiativet.

Ordningen starter lørdag 29. november og gælder samtlige december-lørdage. Kommunen medvirker til at formidle budskabet ud til borgere og besøgende. Dermed er der lagt op til, at julehandlen i Fredericia endnu engang får et løft – og at midtbyen kommer til at summe af liv, hygge og pyntede julefacader, mens parkeringsautomaten får en pause. Sagen behandles nu videre i det politiske system, før byrådet træffer den endelige beslutning.

Lasse Schmücker: »Det kom ud af det blå – der var ingen aftaler«

Af

-

15:54 - 24. november 2025

Lasse Schmücker: »Det kom ud af det blå – der var ingen aftaler«

Mens den politiske debat i Middelfart koger efter Ulla Sørensens partiskifte og et dramatisk magtskifte, står Enhedslistens Lasse Schmücker fast på, at alliancen med Venstre hverken bygger på løfter, underhåndsaftaler eller skjulte planer. Tværtimod beskriver han forløbet som noget, der »er kommet ud af det blå« – og som et eksempel på, at demokrati også rummer retten til at bryde med det bestående.

»Der har ikke på nogen måde været en underhåndsaftale eller noget. Det er jo kommet ud af det blå,« siger han.
»Folk har misforstået det. De tror, det handler om poster. Det gør det ikke. Jeg mangler ikke noget.«

Det er en udmelding, der står i kontrast til de spekulationer og rygter, der har præget ugen, hvor Middelfart gik fra Socialdemokratiets historisk sikre borgmesterflertal til en bred alliance, der spænder fra Danmarksdemokraterne til Enhedslisten.

»Det her er lokalpolitik – ikke Christiansborg«

På spørgsmålet om, hvor idéen om en alliance med Venstre kommer fra, afviser Schmücker, at der lå en strategisk plan bag.

»Det er jo lokalpolitik,« siger han.
»Når man sidder i lokalpolitik, så handler det om, hvem der sidder der, og om vi forhåbentlig alle bliver valgt ind. Det er politikken og alt muligt andet.«

Han sender samtidig et lille stik mod det nationale politiske niveau, som han mener blander sig for meget i de lokale forhold.

»Vi er så topstyret af staten gennem Christiansborg. De bestemmer, og så bliver vi bare sendt ned i rækkerne, og så skal vi eksekvere. Det er dér, jeg synes, at lokalpolitik faktisk er vigtig.«

For Schmücker handler det nye flertal ikke om farver – men om muligheden for at arbejde frit, åbent og uden et system, der låser hierarkisk fast.

Rygterne om mulige løfter fra Venstre preller af på Schmücker.

»Jeg er ikke blevet lovet noget som helst,« siger han.
»Der er ikke nogen poster eller noget. Det er folk, der har misforstået hele debatten.«

Han understreger flere gange, at beslutningen ikke er købt eller presset frem.

»Det her handler ikke om, at nogen skulle give mig noget. Jeg er da ligeglad med det. Jeg mangler ikke noget.«

Med denne pointe forsøger han at tegne et billede af en alliance, der bygger på politisk mulighed, ikke politisk byttehandel.

Om Ulla Sørensen: »Det må hun selv svare på«

Schmücker afviser at spekulere i, om Ulla Sørensens partihop længe havde været undervejs.

»Det vil jeg ikke udtale mig om. Det skal Ulla selv have lov at svare på,« siger han.

Han lægger dog ikke skjul på, at den storm, hun er havnet i, har været voldsom.

»Den mediestorm, hun har været udsat for, og den måde folk har svinet hende til… folk glemmer, at der sidder et menneske bag.«

Han antyder, at hendes beslutning må have haft tung vægt for hende personligt:

»Hvis man er villig til at hoppe ud i den her storm, så må det være, fordi man er kommet for noget, der er meget værre.«

Selv uden at kende detaljerne hælder han til én ting:
At ingen mennesker flytter sig uden grund.

»Hvis vi er i noget, der er svært, så flytter vi os forhåbentlig fra det. Det gør jeg i hvert fald selv.«

Kan alliancen fungere? »Menneskerne har hjertet det rigtige sted«

Schmücker er optimistisk.

»Vi kan godt få det her til at fungere,« siger han.
»Det handler om relationer. Og de mennesker, der sidder der – uanset partifarve – har hjertet det rigtige sted.«

Han indrømmer, at det bliver en udfordring, men han ser det som en nødvendig én.

»Vi viser jo, at det kan lade sig gøre. Det håber jeg, det lykkes for os.«

En kommune der skriver historie

Ifølge Schmücker er Middelfart nu centrum for en politisk begivenhed, der allerede er blevet genstand for interesse langt uden for kommunegrænsen.

»Jeg ved godt, at det vi har gjort, er Danmarks historie. Selv forskere i København udtaler sig om det nu, og alle kigger på det.«

Hvis alliancen holder, kan Middelfart blive eksempel på et nyt politisk mønster: brede, fleksible flertal på tværs af partiskel.
Hvis den brister, kan kommunen stå over for en periode med endnu mere ustabilitet.

Fredericia Maskinmesterskole tager historisk skridt

Af

-

15:38 - 24. november 2025

Fredericia Maskinmesterskole tager historisk skridt

Esbjerg er nu et stort skridt tættere på at blive centrum for Danmarks første engelsksprogede maskinmesteruddannelse.
Fredericia Maskinmesterskole står bag initiativet, der skal styrke optaget af maskinmestre i takt med den voksende grønne og digitale omstilling – og nu er en afgørende del af finansieringen faldet på plads.

A/S Dampskibsselskabet Orients Fond har givet et tilsagn på 2 millioner kroner, der sammen med en tidligere bevilling på 2 millioner kroner fra Education Esbjerg bringer projektet markant nærmere realisering. Midlerne skal blandt andet bruges til nyt undervisningsmateriale, rekruttering og international markedsføring.

Rektor Jens Færgemand glæder sig over den stærke opbakning:
»Jeg vil gerne rette en stor tak til både A/S Dampskibsselskabet Orients Fond og Education Esbjerg, der har givet tilsagn om økonomisk støtte. Uden denne store opbakning ville det ikke være muligt at etablere en ny engelsksproget maskinmesteruddannelse i Esbjerg. Vi er ikke helt i mål med finansieringen endnu, men vi er så langt, at vi godt tør sætte projektet i gang.«

Han understreger, at Fredericia Maskinmesterskole nu kan fortsætte forberedelserne med forventning om at åbne for optag i efteråret 2027.

Education Esbjerg: Stor gevinst for Sydvestjylland

Også hos Education Esbjerg er begejstringen tydelig. Direktør Lone Saaby siger:
»Det er enormt positivt, at vi som det første sted i landet kan tiltrække dygtige internationale studerende til en ny engelsksproget udgave af maskinmesteruddannelsen. Vi ved, at der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft blandt de sydvestjyske virksomheder. Med vores E.1 uddannelseskoncept arbejder vi for at skabe stærke bånd mellem de studerende og erhvervslivet – og vi glæder os til at kunne tage imod endnu flere maskinmesterstuderende.«

Den engelsksprogede uddannelse vil få et årligt optag på 30 internationale studerende, og når den er fuldt implementeret, vil der være over 100 studerende tilknyttet udbuddet.

Maskinmesteruddannelsen er en professionsbachelor på 3–4,5 år. Behovet for maskinmestre er stigende – særligt i den grønne omstilling, energisektoren og industrien. Den politiske aftale om 800 nye engelsksprogede studiepladser uden for de største byer gør det muligt at etablere udbuddet. Fredericia Maskinmesterskole er tildelt 30 pladser årligt til internationale studerende.

Med den nye støtte er fundamentet nu lagt til, at Esbjerg bliver hjem for Danmarks første engelsksprogede maskinmesteruddannelse – og Fredericia Maskinmesterskole fortsætter dermed sin centrale rolle i uddannelsen af fremtidens tekniske og maritime nøglekompetencer.

SF’s Connie Maybrith Eden sygemeldt resten af året

Af

-

15:25 - 24. november 2025

Peter C. Gøtzsche, professor emeritus

SF’s Connie Maybrith Eden sygemeldt resten af året

Byrådsmedlem Connie Maybrith Eden (SF) har sygemeldt sig for resten af 2025 af helbredsmæssige årsager. Det oplyses, at sygemeldingen ikke har sammenhæng med det netop overståede kommunalvalg, hvor hun ikke genopstillede.

Sygemeldingen skyldes udelukkende helbredsmæssige forhold og bliver formelt behandlet og godkendt på byrådsmødet onsdag den 26. november.

De to sidste byrådsmøder i år bliver varetaget af hendes suppleant Malene Søgaard-Andersen, som også er valgt til det nye byråd fra årsskiftet.

Den biologiske psykiatri er en kæmpe fejltagelse

Af

-

13:34 - 24. november 2025

Den biologiske psykiatri er en kæmpe fejltagelse

Det altdominerende paradigme inden for psykiatrien er den biologiske psykiatri, der går ud på, at psykiske lidelser skyldes en fejl i individet, som kan udbedres med medicin.

Der er en kæmpe fejltagelse. Det store og stigende forbrug af psykofarmaka har ført til, at antallet af patienter i Storbritannien med væsentlige psykiske handicap er næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i forventet levealder mellem personer med alvorlige psykiske lidelser og befolkningen er fordoblet. Verdenssundhedsorganisationen og FN har derfor opfordret til radikale ændringer, med vægt på psykosociale interventioner.

I Danmark gør vi mere af det samme, hvilket øger problemerne, hvorimod der er et opbrud på vej internationalt. Jeg er medlem af Kritisk Psykiatrisk Netværk i Storbritannien, hvis medlemmer hovedsagelig er psykiatere fra hele verden.

Vi diskuterer flittigt, hvilken katastrofe den nuværende psykiatri er, og hvad vi skal sætte i stedet. Det er op ad bakke. Da psykiatriprofessor Joanna Moncrieff påviste, at der ikke er belæg for, at depression skyldes en kemisk ubalance i hjernen, blev hun udsat for horrible personangreb og pseudovidenskabelige argumenter fra toneangivende psykiatere.

Løgnen om den kemiske ubalance er helt central for at overbevise patienterne om, at de skal tage medicin, flertallet af dem ikke ønsker, i mange år, ofte endda livslangt. Hvorfor skulle de holde op, hvis de har en hjernefejl, som medicinen kan afhjælpe, lige som insulin ved diabetes, en allegori professor Poul Videbech fremførte ved et offentligt møde i Aarhus, hvor jeg diskuterede depression med ham.

I 2017 klagede jeg til redaktøren af Patienthåndbogen over, at professor Lars Kessing havde skrevet, at antidepressiv medicin ”modvirker den kemiske ubalance, som findes ved depression.” Jeg klagede også over, at Videbech havde skrevet, at symptomerne på depression ”skyldes kemiske forandringer i hjernen.”

Det fik jeg ikke noget ud af. Kessing og Videbech ændrede et par småting og introducerede nye misvisende påstande. De skrev nu, at antidepressiva stimulerer hjernen til at danne nye nerveceller. Hvis det er sandt, betyder det, at pillerne skader hjernen, iden den danner nye celler som reaktion på en hjerneskade. Løgnen om den kemiske ubalance fortsatte bare.

Sundhedsmyndighederne lyver også. I indlægssedlerne for antidepressiva i Storbritannien står der, at depression skyldes en kemisk ubalance. Da jeg bad dem om at rette denne fejl, fik jeg en sang fra de varme lande om, at man skam havde udarbejdet informationen i samarbejde med patienterne! En psykiater skrev til mig, at det var det største bullshit-svar, han nogensinde havde set. Det var fuldt af irrelevante og vildledende betragtninger. Jeg bad også Royal College of Psychiatrists om at hjælpe mig, men de gad ikke engang svare.

Da jeg sidst tjekkede det, i 2022, nævnte den hospitalsbaserede psykiatri i Region Midtjylland den kemiske ubalance i relation til skizofreni, depression, affektive lidelser og AHDH på sin hjemmeside.

Langt de fleste patienter har hørt om den kemiske ubalance, som nok er den værste af alle de løgne, psykiaterne benytter sig af for at opretholde deres speciale, som det er, til stor skade for patienterne. Der er så mange løgne om psykofarmakas velsignelser og manglende skadevirkninger, at jeg har skrevet en hel lærebog, ”Critical Psychiatry Textbook”, om, hvad der er forkert i de lærebøger, de medicinstudende benytter i Danmark, samt artiklen ”The Only Medical Specialty That Survives on Lies.”

En anden skadelig løgn, det er umuligt at få udryddet, er, at antidepressiva beskytter mod selvmord. Det hævdede både Videbech, børnepsykiater og professor Per Hove Thomsen, og psykiater Poul Erik Buchholtz, efter jeg i Jyllands-Posten (3/2 2018) havde beskrevet et selvmord hos en 19-årig mand, der højst sandsynligt skyldtes pillerne. Anders Beich, formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, mente, at den lange ventetid hos psykiatere kunne være katastrofal, fordi depression kan føre til selvmord. Det forholder sig lige omvendt. Lodtrækningsforsøgene har vist, at depressionspiller fordobler selvmord, og myndighederne advarer imod netop dette i indlægssedlerne.

En tredje løgn er, at antidepressiva og andre psykofarmaka er sikre. Det kan de umuligt være, når psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag, efter hjertekarsygdomme og kræft. En vigtig årsag er, at mange ældre mister balancen, når de får antidepressiva. Når man brækker hoften, dør omkring en femtedel inden for det næste år.

Jeg har lige udgivet artiklen, ”The Pandemic of Fake Psychiatric Diagnoses,” hvor især ADHD er i fokus. De diagnostiske kriterier er så vage og uspecifikke, at når jeg underviser og beder tilhørerne om at prøve testen for voksen-ADHD, slår det aldrig fejl, at mellem en fjerdedel og halvdelen tester positive.

Børne- og ungepsykiater Sami Timimi fra vores netværk har skrevet, at han er imponeret over den ekstraordinære evne, selv de hårdest ramte af de unge patienter, han ser, har til at genvinde funktionalitet og mening i deres liv. Hans råd til forældre med børn med problemer er, at de ikke skal gå med til at få deres børn vurderet for ADHD, autismespektrumforstyrrelse eller angst. Vi bør være i stand til at tale om, hvordan vi har det, uden at gå i panik og forestille os, at det, vi beskriver, kunne være begyndelsen på en psykisk lidelse.

Der er for tiden et væld af folk i aviser og i Aftenshowet, der fortæller om, hvordan deres ADHD-diagnose har hjulpet dem til at forstå, hvad der er galt med dem, og hvor meget medicinen hjælper dem. Men diagnosen kan ikke forklare noget som helst. Det er bare et navn for en subjektiv beskrivelse af symptomer og adfærd, mange af os har. Man kan derfor ikke “have” ADHD, selvom det er det, folk siger. Vi har allesammen et navn, men det forklarer jo heller ikke noget.

Lodtrækningsforsøgene viser, at de positive virkninger af ADHD-medicin er beskedne, og at medicinen er skadelig på langt sigt. Den hæmmer længdetilvæksten og fører ikke til, at folk begår mindre kriminalitet, undgår at blive stofmisbrugere, eller får en bedre uddannelse, hvilket psykiatere ofte hævder. Vi skal huske på, at ADHD-medicin er narkotika på recept, idet langt de fleste præparater indeholder amfetamin eller har effekter som amfetamin.

Bent Furman fra vores netværk har fortalt, at han engang underviste i en kommune i Sverige, hvor de stolt fortalte ham, at de havde haft succes med at ændre deres modus operandi i psykiatrien til en løsningsfokuseret og familieorienteret model. De havde foretaget en organisatorisk ændring, hvor chefen, der altid plejede at være læge, blev erstattet af en person uddannet i samfundsvidenskab og familieterapi.

Wow, tænkte han. Når lederne erstattes af psykologer, socialrådgivere eller familieterapeuter, der ikke har købt den fejlslagne medicinske model, vil tingene automatisk ændre sig.

Bent mindede om et gammelt ordsprog: “Spørg ikke en frisør, om du har brug for en klipning” (spørg ikke en psykiater, om du har brug for psykofarmaka).

Vi skal heller ikke spørge psykiaterne, hvad de selv synes, de har brug for, men patienterne, og sætte en ikke-læge i spidsen for alle psykiatriske institutioner. Det er uomgængeligt nødvendigt, hvis vi ønsker en bedre psykiatri.

Dokumentationen for ovenstående findes i gratis tilgængelige bøger og artikler, se min hjemmeside https://www.scientificfreedom.dk/.

Direktør forlader Fredericia: Bliver hospitalsdirektør på Sygehus Lillebælt

Af

-

11:36 - 24. november 2025

Direktør forlader Fredericia: Bliver hospitalsdirektør på Sygehus Lillebælt

Efter fire år i spidsen for Unge-, Voksen- og Seniorområdet i Fredericia Kommune skifter Mette Heidemann nu job. Hun tiltræder som direktør på Sygehus Lillebælt den 1. januar 2026, oplyser kommunen mandag formiddag.

Efter fire år i Fredericia Kommune skifter direktør Mette Heidemann nu til en topstilling i sundhedsvæsenet. Region Syddanmark oplyser i en pressemeddelelse mandag formiddag, at hun tiltræder som ny direktør på Sygehus Lillebælt fra 1. januar 2026.

Med hendes ansættelse udvides sygehusets direktion fra tre til fire direktører. Den nye ledelse kommer til at bestå af administrerende direktør Christian Sauvr, sygeplejefaglig direktør Hanne Andersen, lægelig direktør Jane Stab Nielsen og nu også Mette Heidemann.

Region Syddanmark fremhæver, at den udvidede direktion skal styrke Sygehus Lillebælt i arbejdet med sundhedsreformens krav om et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. »Jeg glæder mig over, at Mette Heidemann har sagt ja til at være direktør på Sygehus Lillebælt og til at bidrage til den store opgave med både at udvikle sygehuset og gøre det klar til at levere på sundhedsreformens centrale mål om et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Mette kommer med bred ledelseserfaring og et solidt kendskab til det kommunale område og det tværsektorielle arbejde,« siger Regionsdirektør Jane Kraglund.

Mette Heidemann ser frem til skiftet og de nye opgaver i en mere regional kontekst: »Jeg glæder mig til sammen med den øvrige direktion at trække i arbejdstøjet og bidrage til, at det lykkes Sygehus Lillebælt at levere på sundhedsreformens helt centrale mål om mere nær sundhed til borgerne. Jeg har i Fredericia arbejdet med nære sundheds- og velfærdsindsatser for kommunens borgere. Nu gælder det gode og nære sundhedstilbud i hele Sygehus Lillebælts område.«

I Fredericia Kommune forlader Mette Heidemann stillingen som direktør for Unge, Voksen og Senior – en rolle hun også har varetaget som en del af den øverste direktion. Her siger hun farvel med ordene:

»Jeg har haft fire spændende og travle år i Fredericia, som jeg har lært at kende som en kommune med masser af dygtige og engagerede medarbejdere og ledere. Fredericia har masser af potentiale for at skabe god velfærd for og sammen med kommunens borgere.«

Kommunaldirektør Thomas Jaap ærgrer sig over at miste en direktør, men roser hende for samarbejdet: »Jeg har fuld forståelse for hendes ønske om at ville noget andet og spændende. Mette har set en mulighed, og det er ikke et fravalg af Fredericia Kommune, men et tilvalg af noget andet.« Fredericia Kommune iværksætter nu processen for at finde hendes afløser.

Anders Møllegård efter dramatisk døgn: »Jeg håber, folk falder til ro og ser, hvad vi vil«

Af

-

11:03 - 24. november 2025