KRIMI. To mænd på 29 og 37 år blev mandag eftermiddag taget på fersk gerning i elektronikforretningen POWER på Vejlevej i Kolding, da de forsøgte at stjæle varer for flere tusinde kroner. Det oplyser politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi.
Politiet fik anmeldelsen klokken 14.41, efter at de to mænd havde gemt varer for 13.476 kroner under tøjet og forsøgt at forlade butikken. Personalet reagerede hurtigt og fik tilbageholdt én af de to tyve, mens den anden slap væk til fods.
Den tilbageholdte mand var ifølge politiet stærkt utilfreds med situationen.
»En af gerningspersonerne er flygtet fra stedet til fods, og man har tilbageholdt den tilbageværende butikstyv, som er meget sur over det her,« fortæller Kenneth Skytte Nielsen.
Telefon afslørede gerningssted i Tønder
Ved anholdelsen undersøgte politiet den tilbageholdtes mobiltelefon, og her fandt man en vigtig ledetråd: en adresse på et bed and breakfast i Tønder Kommune.
»Vi kan se, at der har været korrespondance og en lokation på noget bed and breakfast i Tønder Kommune. Derfor kontakter vi vores kolleger hos Syd- og Sønderjyllands Politi, som kører ud på stedet,« siger Kenneth Skytte Nielsen.
På adressen i Tønder blev den anden gerningsmand hurtigt opsporet, og politiet fandt samtidig flere af de stjålne varer.
Rumænske statsborgere anholdt
Ifølge Kenneth Skytte Nielsen er begge mænd rumænske statsborgere på henholdsvis 29 og 37 år. De blev begge anholdt og er sigtet for butikstyveri.
»Vi har anholdt begge gerningsmænd, og de skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af i dag,« siger politikommissæren.
Sydøstjyllands Politi bekræfter på det sociale medie X, at de to mænd fremstilles i Retten i Kolding klokken 12.00.
Politiet arbejder fortsat på at opklare de nærmere detaljer omkring sagen. Imens kunne politikommissær Kenneth Skytte Nielsen endnu ikke oplyse præcist, hvilke varer mændene havde forsøgt at stjæle.
KRIMI. Et ældre ægtepar på henholdsvis 90 og 97 år blev mandag eftermiddag udsat for et tricktyveri på Frederiksberggade i Lunderskov. En kvinde, som parret beskriver som en ”pæn dame”, udgav sig for at komme fra apoteket og fik på den måde adgang til parrets bolig.
Det fortæller politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.
Ifølge anmeldelsen, der kom fra ægteparrets datter klokken 20.40 mandag aften, forklarede den fremmede kvinde, at hun skulle kontrollere opbevaringen af medicin i parrets hjem. Efter kvindens besøg opdagede parret, at et glas med cirka 300 panodiler var forsvundet fra medicinskabet.
»Vi har ikke fået melding om, at der mangler bankkort eller andre værdier. Det ser ud til, at det udelukkende er de cirka 300 panodiler, som er blevet stjålet. Men det er selvfølgelig bekymrende, at man bruger den her fremgangsmåde til at skaffe sig adgang til andres boliger,« siger Kenneth Skytte Nielsen.
Lokale hjemmepleje orienteret
Politiet har orienteret den lokale hjemmepleje i Kolding Kommune om hændelsen, og myndighederne undersøger nu, om der er flere lignende episoder i området.
»Vi kigger ind i sagen, og håber selvfølgelig, at nogen har set noget i tidsrummet omkring klokken 14, hvor tyveriet skulle være sket,« lyder det fra politikommissæren.
Usædvanligt tyveri
Politiet udtrykker bekymring over fremgangsmåden, der er blevet brugt til at skaffe adgang til huset. Samtidig påpeger politiet, at Panodiler er håndkøbsmedicin, som almindelige borgere normalt har let adgang til i mindre mængder.
Kenneth Skytte Nielsen kalder det derfor ”usædvanligt”, at nogen skaffer sig adgang til andres hjem alene for at stjæle noget, der er relativt let tilgængeligt:
»Det er usædvanligt, at man skaffer sig adgang til et hus og stjæler noget, som du og jeg også kan købe. Selvfølgelig kan du og jeg ikke købe cirka 300 panodiler nede på det lokale apotek, medmindre vi har en recept. Men panodiler er jo noget, de fleste mennesker kan købe,« bemærker politikommisæren.
Han afviser dog at spekulere i, hvad tyven eventuelt skulle bruge den store mængde panodiler til:
»Det vil være skud i tågen,« siger han.
Politiet undersøger fortsat sagen, og opfordrer vidner, der har set noget mistænkeligt i området omkring Frederiksberggade i Lunderskov mandag eftermiddag, til at henvende sig.
POLITIK. Når vælgerne til november skal sammensætte det nye regionsråd i Region Syddanmark, vil et velkendt navn stå øverst på Dansk Folkepartis liste.
Peter Kofod er nemlig blevet valgt som spidskandidat, og det er en opgave, han går til med både stolthed og alvor.
»Det var en fantastisk oplevelse at mærke den opbakning, vi har i Dansk Folkeparti til den her opgave. Det gør mig både taknemmelig og ydmyg. Det rører mig hver gang, nogen har tillid nok til én til at opstille – det betyder noget,« siger Peter Kofod.
En af Kofods store mærkesager er kampen mod unødvendigt bureaukrati – særligt i sundhedsvæsenet. Han frygter, at den nye sundhedsreform kan fjerne fokus fra kerneopgaven og skabe et system, som fjerner sig fra borgerne.
»Bureaukratiet er vokset voldsomt i de senere år, og det er gået ud over ressourcerne til den egentlige opgave – sundhed. Jeg er bange for, at den nye sundhedsreform bliver en bureaukratireform, og det vil jeg gerne være med til at forhindre. En af de bedste måder at gøre det på er at gå ind i arbejdet selv. Vi står uden for reformaftalen, og det betyder, vi kan sige tingene klart og ærligt,« forklarer han.
Peter Kofod erkender, at regionspolitik kan være et emne, som mange vælgere ikke har tæt inde på livet i hverdagen – men netop derfor mener han, det er vigtigt at tale det op.
»Det er ikke det, TV Avisen handler om til daglig, og derfor er der en særlig opgave i at forklare folk, hvad regionerne egentlig laver. Det handler om sundhed, nærhed og velfærd, og vi har en stærk kandidatliste, som nu skal lægge en god plan frem mod valget.«
Selvom der fra visse politiske sider tidligere har været diskussion om regionernes fremtid, ser Peter Kofod ingen tegn på, at de bliver nedlagt foreløbigt.
»Der er ikke noget, der tyder på, at regionerne er på vej væk. Et stort flertal ønsker noget andet, så vi tager udfordringen op derfra.«
Han understreger, at Dansk Folkeparti ønsker at være en klar stemme for borgerne i debatten om fremtidens sundhedsvæsen.
»Vi skal sikre, at sundhedsvæsenet ikke rykker længere væk fra danskerne, og vi skal undgå beslutninger, der ikke giver mening i virkeligheden. Jeg frygter, at vi ser en bureaukratisk knopskydning ude i regionerne, og hvis det sker, kommer vi til at råbe op.«
Peter Kofod beskriver sig selv som nationalkonservativ og hælder mod en borgerlig konstituering, men han understreger, at valget af samarbejdspartnere ikke er besluttet endnu.
»Vi peger på et borgerligt parti, men det er ikke noget, vi har talt meget om endnu. Det er også noget, kandidaterne skal have indflydelse på. Men ja, jeg betragter mig selv som nationalkonservativ, så vi hælder klart i den retning.«
KULTUR. Ved årets udgang står projektet “Marina For Alle” færdigt i Middelfart, og i den forbindelse får marinaen et nyt vartegn for enden af molen. Det nye element bliver både et arkitektonisk blikfang og et samlingspunkt, og nu inviteres borgere og besøgende til at komme med forslag til, hvad det skal hedde.
Det kommende vartegn bliver ikke blot en konstruktion til pynt. Det får flere funktioner, som skal gøre det til et naturligt stop på en tur langs marinaen. Her kan man tage en pause, nyde udsigten over Fænøsund eller blive klogere på lokalhistorien og naturen i området. Nederst på vartegnet vil der blive indarbejdet information, og det bliver også muligt at komme op i højden og få et vue ud over vandet og marinaens broer.
Middelfart Kommune opfordrer alle interesserede til at sende deres navneforslag på e-mail til marinaforalle@middelfart.dk senest mandag den 28. april 2025. Kommunen forbeholder sig retten til at vælge frit blandt de indsendte forslag, og det endelige navn vil blive godkendt af Teknisk Udvalg.
For den person, hvis forslag bliver valgt, venter der et gavekort til Middelfart Handel som præmie. Vinderen får direkte besked, når afgørelsen er truffet.
EVENTS. Det fredericianske eventbureau EventC har tidligere stået bag populære foredrag med blandt andre Nikolaj Jacobsen. Nu tager de næste skridt – og det er et stort ét. Sammen med Time Out Management sender EventC Mikkel Hansen på turné med foredraget “Mikkel”, der i efteråret 2025 besøger 13 byer i hele landet. For direktør Ulrich Nicolaisen er det ikke bare en ære – men også et bevidst valg om at udvide bureauets profil.
»Det startede med, at vi har lavet mange foredrag med Nikolaj Jacobsen, og via det samarbejde opstod dialogen med Mikkel. Han ønskede selv at lave foredrag efter at have været ude med Niklas Landin,« fortæller Ulrich Nicolaisen og fortsætter:
»Nu er vi klar med 13 foredrag, og det er noget, vi er utrolig stolte over at være en del af.«
EventC har fra begyndelsen været involveret i planlægningen, og turnéplanen er sammensat med både storbyer og byer med stærkt foreningsliv – som Grindsted, Mors, Fredericia og Svendborg.
»Mikkel ønsker at komme ud i hele landet – ikke kun til de store arenaer, men også der, hvor håndboldforeningerne lever og ånder. Det handler for ham om at give noget tilbage til sporten. Det er vi glade for at kunne understøtte.«
Foredraget “Mikkel” kommer til at give et personligt indblik i stjernens liv – både på og udenfor banen. Det bliver første gang, han i egne ord fortæller om bagsiden af medaljen, presset som nationalikon og tiden med skader i PSG og Aalborg.
For EventC er samarbejdet med Mikkel Hansen også en del af en strategisk udvikling.
»Det giver os muligheden for at lave noget nyt og mere målrettet mod erhvervslivet og de større byer. Det er både spændende og vigtigt for os som virksomhed,« siger Ulrich Nicolaisen og tilføjer, at aftalen også åbner døre for nye formater og målgrupper.
Turnéen besøger blandt andet Odense, Aarhus, Fredericia, Herning og Helsingør. I Fredericia afholdes foredraget i Fredericia Musicalteater til november.
BOLIG. Fredericia Spildevand ønsker ikke at besvare en række centrale spørgsmål fra AVISEN om gravearbejdet på Nørrebrogade, hvor flere boligejere oplever betydelige skader på deres ejendomme. Et stort graveprojekt, der har strakt sig over tre år, har ført til frustration hos husejerne, som oplever at blive kastet rundt mellem Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand og entreprenøren TC Anlæg – alle med lang svartid, manglende svar og uklart ansvar.
AVISEN har gennemgået en detaljeret geoteknisk rapport fra Franck Miljø- & Geoteknik, der tydeligt anbefalede en række konkrete sikkerhedstiltag og forsikringer, inden arbejdet blev påbegyndt. Derfor stillede AVISEN Fredericia Spildevands administrerende direktør, Peter Daugbjerg Jensen, følgende konkrete spørgsmål, som han har valgt ikke at svare på:
Hvad menes der med »acceptabelt niveau« for vibrationspåvirkning af husene, og hvem har fastsat grænseværdierne?
Hvorfor blev der valgt spuns frem for gravekasser, selvom gravekasser specifikt nævnes i rapporten?
Hvilke problemer opstod ud for nummer 48, som gjorde, at spunsarbejdet måtte udføres flere gange, og hvordan blev disse håndteret?
Hvorfor blev vibrationsmåleren opsat på nummer 55, selvom nummer 48 var få meter fra gravearbejdet?
Hvorfor blev boligejeres ønske om at få måleren opsat på nummer 48 ikke imødekommet?
Den geotekniske rapport anbefaler flere gange specifik forsikring mod vibrationsskader. Har Fredericia Spildevand undersøgt muligheden for denne specifikke forsikring, eller valgte man kun en almindelig entrepriseforsikring?
Hvem vurderede, hvilke bygninger der skulle betragtes som »særligt følsomme«, sådan som rapporten anbefalede?
Blev den anbefalede risikovurdering af nabobygningers funderingsforhold udført? Hvis ja, hvad viste den? Hvis nej, hvorfor ikke?
Svaret fra Fredericia Spildevands direktør Peter Daugbjerg Jensen lød kortfattet:
»Vi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.«
Rapport advarede mod manglende undersøgelser
Rapporten fra Franck Miljø- & Geoteknik indeholder klare anbefalinger, som Fredericia Spildevand ifølge egne oplysninger til AVISEN ikke har fulgt helt op på.
Eksempelvis står der på side 9 i rapporten:
»Der er ikke foretaget undersøgelse af eksisterende nabobygningers funderingsforhold, og det bør nøje overvejes, om det påtænkte gravearbejde kan have indflydelse på disse. Det anbefales derfor, at der udføres en risikovurdering.«
I rapporten står yderligere:
»Endvidere bør vurderes, om der findes særligt følsomme bygninger, der kræver kontrol.«
Selvom Fredericia Spildevand har oplyst AVISEN, at der er gennemført fotoregistrering og vibrationsmålinger, er det fortsat uklart, hvorfor en egentlig risikovurdering af bygningernes fundering ikke blev foretaget – især i betragtning af anbefalingerne i rapporten.
Boligejere: »Vi bliver sendt rundt mellem aktører«
Sagen har stor betydning for husejerne på Nørrebrogade, som oplever alvorlige skader på ejendomme – revner i murværk, sætningsskader og usikkerhed omkring husenes fremtidige værdi.
Boligejerne føler sig overladt til sig selv og sendt rundt mellem Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand og entreprenøren TC Anlæg, der alle giver lange svartider eller uklare svar omkring ansvaret.
Rikke Lundsgaard Breckling, en af de berørte husejere, beskrev over for AVISEN den nuværende situation således:
»Vi bliver sendt rundt mellem aktørerne og skal selv kæmpe for alt her. Der er ingen hjælp. Vi møder enten tavshed eller tom snak.«
Snart borgermøde om sagen
Den 28. april kl. 18.30-20.30 afholdes der et offentligt borgermøde, hvor de frustrerede beboere på Nørrebrogade og i området omkring får mulighed for at få svar på deres spørgsmål – og måske et tydeligere billede af, hvem der bærer ansvaret for skaderne.
AVISEN følger sagen tæt og fortsætter arbejdet med at få svar på de mange spørgsmål, Fredericia Spildevand hidtil har valgt at lade stå ubesvarede.
POLITIK. Det er en eftermiddag i Fredericia, midt mellem hverdagens myldretid og aftenens ro. På gaden udenfor Føtex-butikken, hvor Jens Schou bruger de fleste af sine sabbatårstimer, pakker folk mælk, rugbrød og ugens tilbud i deres stofposer. På Fredericia Gymnasium, få kilometer derfra, er de fleste klasseværelser allerede stille. Men oppe på anden sal hænger enkelte 2.g’ere stadig over en matematikaflevering. Det er her, Sara Saleme har brugt størstedelen af dagen, inden hun om lidt trækker mod centrum.
På overfladen virker Jens og Sara som ganske almindelige unge mennesker i en mellemstor dansk provinsby, men kradser man lidt i overfladen, dukker der andet frem. Noget konservativt, noget politisk og ikke mindst noget lokalt. For ifølge de to kandidater selv har politikken i Fredericia på det seneste slået store revner. Nu skal noget nyt ske, mener de. Men inden vi når til politikken, begynder det først og fremmest med en erkendelse fra Jens:
»Nu har jeg bare ramt et punkt, hvor jeg ikke længere kan blive ved med at ytre mine holdninger uden selv at begynde at gøre noget ved det. Fordi hvis jeg kan kritisere andre, så må jeg jo selv kunne have et modsvar på noget, jeg synes kunne være bedre.«
Og sådan er det måske altid med politik. Man begynder med en erkendelse af, at man ikke længere blot kan se på fra sidelinjen, og at næste skridt fører direkte mod rådhuset.
Fredericia set med konservative øjne
Hvis man spørger Jens Schou, hvem han er uden for politikken, er svaret først helt enkelt. Han er 19 år, fylder 20 til september, arbejder i Føtex i midtbyen og bruger fritiden sammen med familien. Han dyrker sport og gør det, mange unge i en by som Fredericia gør, når de står med sabbatåret mellem hænderne: forsøger at finde ud af, hvor de egentlig hører hjemme, og hvad der er næste skridt.
Men når han først begynder at tale, kan han ikke skjule, at han er politisk. Måske er det derfor, han efter en ganske kort pause kalder sig selv »ærkekonservativ«. For Jens er ikke blot konservativ, han lever det og mener det alvorligt, og hans valg af Det Konservative Folkeparti handler derfor ikke bare om politik som karrierevej, men om et værdisæt, som han er vokset op med.
»Det ærlige svar er jo, at jeg er konservativ. Jeg er ærkekonservativ. Det har jeg altid været. Jeg tror på de værdier, som partiet altid siger, snakker om, ytrer sig. Og jeg tror på, at for at være konservativ, så er man nogle gange nødt til at tænke en ekstra gang over, hvad er det egentlig, jeg er ved at sige nu, og det synes jeg, det er en fantastisk måde at formidle sig selv på, at man har behov for lige at tænke over, kan jeg stå inde for det, der foregår lige nu.«
Jens står ikke alene med den oplevelse af, at konservative værdier er noget, der sidder dybt i kroppen. Sara Saleme, 17 år og elev i 2.g på Fredericia Gymnasium, beskriver præcis samme følelse, når hun forklarer, hvorfor hun også valgte at engagere sig i Det Konservative Folkeparti. For hende har konservatismen været med hele vejen fra barndommen.
»Jeg kommer fra en meget konservativ familie, og derfor har jeg naturligvis også valgt Det Konservative Folkeparti, fordi jeg elsker de konservative værdier. Jeg er super konservativ og ser mig selv som et meget traditionelt menneske, så det har bare været det naturlige for mig,« fortæller hun.
For de to unge konservative stemmer handler politik altså ikke bare om et partiprogram, men om en identitet, der går helt tilbage til hjemmets fire vægge og opdragelsen ved middagsbordet.
Men det er ikke alene af den grund, at de nu stiller op til kommunalvalget. For konservatisme kan hurtigt blive reduceret til blot en værdidebat, hvis ikke den følges op af handling. Både Jens og Sara ønsker netop handling, og når snakken falder på, hvad dét konkret betyder, fremhæver Jens hurtigt Mona Juuls mantra om »mindre snak, mere handling« som en rettesnor for sit eget politiske arbejde.
For de to unge konservative kandidater handler det nu om at omsætte værdierne fra middagsbordet til konkret politik i Fredericia, og ikke mindst at vise, at unge mennesker kan føre ord til handling.
– Jeg har valgt at gå ind i lokalpolitik, fordi jeg gerne vil ændre noget i Fredericia. Hvis man er uenig med noget, så skal man også kunne turde stå til ansvar for det. Altså man skal kunne turde handle. Jeg vil gerne forandre Fredericia med min stemme og mit unge perspektiv, konstaterer Sara.
»Vi skal ikke gætte, vi skal spørge de unge«
Når de to kandidater taler om, hvorfor Fredericias lokalpolitik har brug for flere unge, handler det om, at deres generation helt konkret savnes, når beslutninger bliver taget. Ifølge kandidaterne selv er unge ganske enkelt bedst til at formulere deres egen virkelighed, og derfor bør de også være en naturlig del af Fredericias demokratiske samtale.
Jens Schou oplever ofte, at de unge overses i de politiske beslutninger – ikke af ond vilje, men simpelthen fordi perspektivet mangler ved bordet.
»Der er selvfølgelig nogen, der mener, at politik kun er for de garvede mennesker, der har været igennem det i mange år. Men det er jo ikke rigtigt, fordi rigtig mange af de beslutninger, vi tager, især lokalpolitisk, påvirker de unge mennesker. Hvis ikke vi spørger de unge mennesker til råds, får vi aldrig nogensinde noget svar på, hvad det egentlig er, de vil have, og så sidder vi og gætter på, hvad de ønsker,« pointerer han.
Sara supplerer senere Jens og peger på sine egne erfaringer fra Fredericias skoler, hvor minderne om frikvartererne og de støjende gange endnu står klart. Netop dét perspektiv giver hende, mener hun selv, en særlig troværdighed, når hun skal forklare, hvordan det opleves at være ung i skolegården.
»Jeg ved jo, hvordan det er at være ung i Fredericia, og derfor kommer jeg med et helt nyt perspektiv på det. Der er behov for en, der ved, hvordan folkeskolen fungerer indefra. Hvordan børnene har det, hvordan det er at være ung og gå i folkeskole. Altså, hvordan det er fra et elevs perspektiv.«
For Jens handler det også om at sikre, at politik ikke kun bliver noget, der tales om i lukkede lokaler, men noget, der faktisk opleves. Han vil insistere på dialogen med de unge selv, simpelthen fordi han stadig befinder sig tæt nok på deres hverdag til at forstå dem uden oversættelse.
»Jeg kan relatere direkte til det her. Jeg kan faktisk sætte mig ned og snakke med de unge mennesker, der oplever det lige nu, og faktisk forstå, hvad det egentlig er, de snakker om. Fordi jeg har selv været igennem det. Derfor kommer jeg til, for det første, at holde alt, hvad jeg lover, men også til at sætte mig ned og tale med unge mennesker om, hvad det egentlig er, de føler, de har behov for.«
På den måde ser begge kandidater deres alder som en helt konkret styrke, snarere end en svaghed, når Fredericia fremover skal træffe beslutninger, der direkte påvirker byens unge.
Sara og Jens ønsker et borgerligt skifte
Men Jens Schou og Sara Saleme stiller ikke kun op for at bringe de unge med til mødebordet. De ønsker også at skabe en mere overordnet forandring i Fredericia, en by som de begge holder af, men som de mener trænger til at bevæge sig i en mere konservativ retning.
Når Jens beskriver sin by, gør han det med respekt, men også med en bekymring, der ikke er til at tage fejl af. Fredericia har været styret af røde partier længe, siger han, og selvom beslutningerne kan virke fjerne, når man blot betragter rådhuset udefra, er det ifølge ham tydeligt i hverdagen, at byen trænger til nye idéer og den mere konservativ kurs.
»Jeg føler på mange måder nogle gange, at det er tydeligt at mærke, at byen har været præget af et rødt styre i mange år. Og jeg føler, at vi lige nu godt kan mærke, at vi har en rød borgmester. Det var nærmest et mirakel, at man kunne få lavet det nuværende budget uden om det røde styre,« siger han.
Han fremhæver især folkeskolerne som et område, hvor kommunens politik længe har været på retræte, og hvor det røde styre efter hans mening har forsømt at lytte til de faktiske behov hos byens unge.
»Hvis vi generelt kigger på de statistikker, karakterer og trivselsmålinger, vi lige nu leverer i Fredericia, så kan man jo se, at der er et eller andet sted, hvor det er gået galt blandt de unge mennesker, især blandt de folkeskoler, vi har i Fredericia. Jeg ved måske på nogle punkter, hvor det er gået galt henne, fordi jeg selv har været igennem det system. Jeg har tilbragt hele min folkeskoletid i Fredericia. Hvor er det, vi svigter? Hvad er det, vi skal begynde at gøre bedre?«
Sara nikker omme bagved. For hende handler det konservative perspektiv også om at skabe tryghed, stabilitet og om at sikre, at Fredericias institutioner ikke bare holder sammen, men også udvikler sig i en retning, hvor unge føler sig hørt og trygge. Det er en hverdag, hun håber, et konservativt skifte vil føre med sig.
»Jeg vil helst kæmpe for sikkerhed og børn og unges trivsel. Der er nogle områder, hvor der virkelig mangler en konservativ stemme i Fredericia. Især i de danske folkeskoler,« understreger hun.
Unge kandidater vil mærke forandringen i hverdagen
Når man spørger Jens Schou og Sara Saleme, hvad de drømmer om at se tilbage på om fem år, hvis de efter kommunalvalget får lov at træde ind i byrådssalen på Fredericia Rådhus, er svaret egentlig ganske enkelt. De ønsker begge at kunne pege på konkrete forandringer, ting man kan se, mærke og opleve i byen. Det handler ikke kun om beslutninger på et stykke papir, men om forandringer, der går helt ind i skolegårdene, hjemmene og gaderne i Fredericia.
»Det vigtigste for mig er selvfølgelig, at den politik og de ting, jeg tror på, faktisk bliver en realitet. At vi kan få nogle af de ting, jeg går og arbejder med, implementeret over tid. Jeg vil virkelig ønske, at man kan se et aftryk fra mig i det Fredericia, som vi nu skal skabe sammen,« siger Jens.
For Sara handler det især om en konkret forbedring i Fredericias folkeskoler. Om at kunne mærke, at børn og unge trives bedre, og at hendes egen generation oplever byen som mere tryg, når hun en dag kigger tilbage på sit politiske arbejde.
»Mit største ønske er selvfølgelig, at de fredericianske unge og børn får det lidt bedre med at gå i skole, og at deres trivsel bliver gevaldigt bedre. Det er mit allerstørste ønske,« siger Sara uden tøven.
Men for begge kandidater handler det også om at vise, at unge faktisk interesserer sig for politik – måske endda mere, end man tror. Jens understreger, at det er en misforståelse, hvis man tror, unge ikke bekymrer sig om, hvad der foregår lokalt:
»Jeg kender mange mennesker, mig selv inklusiv selvfølgelig, som går rigtig meget op i lokalpolitik. Det er den form for politik, vi har lettest ved selv at påvirke, og det er der, hvor vi lettest selv kan gøre noget. Lokalpolitik påvirker os enormt meget. Det påvirker vores børn, vores ældre, hele vores trivselssektor. Selvfølgelig er der mange, der går op i det. Der er måske nogen, der ikke går op i det eller ikke ser det store billede, men på en eller anden måde går de alligevel op i, hvordan det ender med at påvirke dem. For lokalpolitik rører alle mennesker, der bor i det område. Det er lige meget, hvor gammel du er, hvor ung du er, om du er mand, kvinde, arbejder eller arbejdsløs. Det vil altid påvirke dig, hvordan politikken lokalt ser ud.«
KULTUR. 2024 blev et år, som museet Trapholt sent vil glemme. Over 108.000 besøgende gik igennem dørene i det populære kunstmuseum i Kolding, og museets gæster var mere tilfredse end nogensinde før. Nu ser Trapholt frem til næste store skridt: en omfattende udvidelse og modernisering til over 100 millioner kroner.
Det fremgår af museets netop offentliggjorte årsberetning, der viser en rekordhøj gæstetilfredshed. I Slots- og Kulturstyrelsens nationale brugerundersøgelse fik Trapholt en såkaldt Net Promoter Score på hele 80 – langt over gennemsnittet for danske museer. Publikum roser særligt museets udstillinger, gode atmosfære og medarbejdernes imødekommenhed.
»Det går rigtig godt på Trapholt. Vi har haft et fantastisk år med mange besøgende, høj gæstetilfredshed og stor opbakning til vores projekter. Vi er dybt taknemmelige for den støtte, vi har modtaget til at udvide og transformere museet, så vi også i fremtiden kan tilbyde kunst- og kulturoplevelser af høj kvalitet,« siger direktør Karen Grøn, der glæder sig over resultatet.
Borgerprojekter og trivsel gennem kunsten
2024 var præget af udstillinger og projekter med stærke budskaber, hvor publikum ikke blot kunne opleve kunst, men også selv deltage. Særligt populært var kunstprojektet TID 8098:30, hvor hele 800 borgere sammen med kunstner Kristine Mandsberg skabte et imponerende, 455 meter langt kunstværk.
Trapholt satte også fokus på trivsel og samfundsrelevans i projekter som Kunstkraft – National strategi for unges trivsel, hvor fem danske kunstmuseer gik sammen om at undersøge, hvordan kunst kan skabe bedre trivsel for unge. Museet arbejdede ligeledes med projektet Kultur i arbejde, målrettet sygemeldte med stress, angst og depression, samt særlige kunstforløb på to plejecentre for mennesker med demens og deres pårørende.
Historisk udvidelse med stor lokal opbakning
Trapholts stigende popularitet har betydet, at museets lokaler længe har været presset til det yderste. Det skal der nu gøres noget ved. Museet har modtaget 102,5 millioner kroner fra Kolding Kommune, Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden, Augustinus Fonden og Villum Fonden, der gør det muligt at udvide og transformere museet betydeligt.
Museet får med udvidelsen sit første dedikerede formidlingsområde, og parken omkring museet, som i dag består af flere adskilte dele, skal forvandles til én sammenhængende park med kunst og aktiviteter.
Ombygningen betyder, at Trapholt må lukke dørene midlertidigt fra den 31. december 2025 og ca. 15 måneder frem. Men museumsdirektør Karen Grøn lover, at museet fortsætter aktiviteterne ude i byen.
»Selvom vi lukker dørene for en periode, betyder det ikke, at vi forsvinder. Trapholt vil være til stede mange andre steder gennem pop-up formidling, samarbejder og digitale initiativer. Vi glæder os til at bringe kunsten ud til endnu flere i denne overgangsperiode,« bemærker hun.
Bred appel fra Kolding til udlandet
Selvom Trapholt har dybe lokale rødder i Kolding og Region Syddanmark, viser årsberetningen også, at museet formår at række langt ud over kommune- og landegrænser. I 2024 kom 17 procent af gæsterne fra Sjælland, mens 10 procent tog turen fra Tyskland.
POLITIK. Et bredt flertal af Folketingets partier har besluttet at nedsætte en ny kriminalitetsforebyggelseskommission. Kommissionen skal undersøge, hvordan kriminalitet blandt børn og unge bedst kan forebygges, samt sætte særligt fokus på vold og overgreb i hjemmet og betydningen af etniske minoritetsmiljøer for kriminalitetsbilledet i Danmark.
Beslutningen sker som led i den politiske aftale ”Bandepakke IV – Trygge nabolag i hele Danmark”, som regeringen har indgået med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Justitsminister Peter Hummelgaard har udpeget Torben Tranæs som formand for kommissionen, der nu begynder sit arbejde. Justitsministeren udtaler i forbindelse med lanceringen af kommissionens arbejde:
– Ingen børn fødes kriminelle. Som velfærdssamfund har vi ansvar for at sikre, at vores børn og unge ikke ender i en kriminel løbebane. Derfor er der repræsentanter fra et bredt udsnit af vores velfærdinstitutioner i kommissionen, som blandt andet skal komme med konkrete anbefalinger til den tidlige forebyggende indsats. Vi kan ikke bryde den kriminelle fødekæde med straf alene. Hvis vi reelt vil have nedbragt kriminaliteten i vores samfund, skal vi også forebygge.
Også SF’s retsordfører Karina Lorentzen, der har base i Kolding, glæder sig over, at kriminalitetsforebyggelse nu får den nødvendige opmærksomhed:
– Det var vigtigt for SF, at vi fik nedsat en forebyggelseskommission som led i forhandlingerne om bandepakken, fordi vi endnu ikke har knækket koden til, hvordan vi stopper deres tiltrækningskraft overfor unge. For os handler det om, at vi får bedre redskaber til at forebygge og stoppe en kriminel løbebane, både for den unges, men også for samfundets skyld, siger Karina Lorentzen.
Vold i hjemmet og ungdomskriminalitet vækker bekymring
Baggrunden for kommissionens arbejde er blandt andet en række tal, der tegner et billede af udfordringer i forhold til børn, unge og kriminalitet.
Tal fra organisationen Børns Vilkår viser blandt andet, at næsten hver femte elev i 8. klasse har oplevet fysisk vold fra deres forældre i løbet af det seneste år. Samtidig har næsten hver fjerde været udsat for psykisk vold.
Også udviklingen i bande- og rockerkriminaliteten skaber bekymring. Knap halvdelen af registrerede bandemedlemmer er under 25 år, og gennemsnitsalderen blandt dem er kun 26 år.
Kommissionens anbefalinger ventes med spænding blandt politikerne på Christiansborg, der håber på konkrete tiltag til at vende udviklingen på området.
DANMARK. Aflever dine gamle pengesedler nu, eller stå tilbage med værdiløse sedler efter den 31. maj 2025. Det er budskabet fra Danmarks Nationalbank, som mandag skyder sin sidste store kampagne i gang for at gøre danskerne opmærksomme på, at både ældre sedler og 1000-kronesedler bliver ugyldige.
Nationalbanken annoncerede for cirka halvandet år siden, at 1000-kronesedlerne samt de ældre seddelserier fra 1944, 1952, 1972 og 1997 ville blive udfaset. Alligevel skønner banken, at der fortsat er sedler for op til 4,6 milliarder kroner i omløb, som danskerne endnu ikke har fået indleveret.
»Det er vigtigt for os at få så mange sedler ind i tide, som det kan lade sig gøre, så udfasningen af sedlerne bliver så gnidningsfri som muligt for borgerne,« siger Camilla Penn, chef for Sekretariat, Kommunikation og Strategi i Nationalbanken.
Hun peger på, at danskerne generelt er klar over, at sedlerne snart bliver ugyldige, men præcis hvornår det sker, er en dato mange stadig har vanskeligt ved at huske.
»Rigtigt mange ved, at 1000-kronesedler og ældre sedler bliver ugyldige. Men det kniber lidt mere med at huske, helt hvornår det sker. Derfor er fokus for denne kampagne udløbsdatoen og en opmærksomhed på, at det er ved at være oppeover,« siger Camilla Penn.
Omfattende kampagne skal nå danskerne
Den omfattende kampagne sættes i gang mandag den 14. april i hele Danmark, mens Grønland og Færøerne følger trop den 28. april. Danskerne vil kunne møde kampagnebudskabet på tv, radio, i indkøbscentre og på DSB-stationer. Desuden samarbejder Nationalbanken med flere butikskæder, banker og kommuner om at få spredt budskabet.
Nationalbanken forventer, at hele 95 procent af befolkningen over 18 år møder kampagnebudskabet mere end fem gange i løbet af kampagnens fire uger lange løbetid.
Sidste chance for indlevering nærmer sig
På trods af stor opmærksomhed og tidligere kampagner, regner Nationalbanken stadig med, at sedler for omkring tre milliarder kroner ikke når at blive afleveret inden fristen.
»Vi har oplevet en meget høj indleveringsgrad, i forhold til hvad man har oplevet ved udfasning af gamle sedler i andre lande, og vi ved også godt, at vi nok ikke får alle sedler ind, men vi prøver alligevel at komme så tæt på som muligt,« siger Camilla Penn.
Hvis danskerne ikke når at aflevere deres sedler inden fristen den 31. maj, kan pengene stadig omveksles – dog kun ved Nationalbankens egne indleveringssteder i Aarhus, Odense og København. Denne mulighed vil være tilgængelig i ét år frem til maj 2026.
Nationalbanken opfordrer derfor alle danskere til at tjekke deres skuffer, skabe og lommer for gamle pengesedler og få dem afleveret i tide.
-trapholt-kenneth-stjernegaard-1-scaled.jpg "Trapholt sætter publikumsrekord og gør klar til den store udvidelse")
