2.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025

Politiske ”korsfæstelser” i medierne

0
Politiske ”korsfæstelser” i medierne

LÆSERBREV. Det moderne mediebillede rummer ikke kun nyheder og analyser, det rummer også skueprocesser. Politikere bliver ikke blot vurderet på holdninger og handlinger, men ofte udstillet i et spil, der får mere opmærksomhed end substans. Den offentlige debat er i stigende grad blevet et sted for politiske ”korsfæstelser”, hvor fejltrin og citater blæses op og får lov at definere hele personer.

Mediernes rolle som demokratisk vagthund er både nødvendig og legitim. Offentlighed omkring magthavere og vi der ønsker at komme i inderkredsen, er en grundpille i ethvert åbent samfund. I medie virkeligheden hvor hastighed og klik er valuta, er der sket et skred. Det, der før var kritisk journalistik, glider i dag nemt over i karaktermord og sensationshunger. Den demokratiske kontrol er blevet til en digital domstol.

Et spørgsmål, der ofte ignoreres i dette sammenhæng, er, om den danske mediestøtte paradoksalt nok bidrager til at begrænse den åbne debat. Når medier i høj grad er afhængige af politisk godkendt finansiering, kan der opstå en ubevidst (eller bevidst) tilpasning til de strømninger, der sikrer fortsat støtte. Kan et medielandskab, der i stigende grad ligner en offentlig institution, også være det sted, hvor magten for alvor bliver udfordret?

I USA er situationen nærmest spejlvendt. Her modtager medierne ingen statsstøtte, men styres i stigende grad af kommercielle platforme, techgiganter som Google, Facebook og X, der både fungerer som distributionskanaler og magtfulde ”gatekeepere”. Disse aktører vælger, hvad der bliver eksponeret, og hvem der får taletid, ofte styret af algoritmer og forretningshensyn snarere end demokratiske idealer.

Samtidig ser man, hvordan disse platforme indirekte former den politiske debat, enten gennem censur, fremhævelse af bestemte synspunkter eller gennem økonomisk støtte til bestemte medier og NGO’er.

Er vi vidne til at både offentlig og privat afhængighed kan bremse den frie og kritiske debat, blot med forskellige midler?

Risikerer vi et folkestyre, hvor debat afløses af performance, og hvor de mest ærlige stemmer tier af frygt. Det er ikke kun et problem for politikerne, det er et problem for os alle. Medierne fyrer folk, bruger kunstig intelligens til meget af deres arbejde, derfor mangler debatten dybde. også fra deres side.

Poul Rand, Calvinsvej 34, 7000 Fredericia

Fredericias Skjulte Skatte: Har du besøgt Rands Fjord?

0
Fredericias Skjulte Skatte: Har du besøgt Rands Fjord?

NATUR: Lidt sydvest for Fredericia, omgivet af vådområder, træer og smuk natur, ligger en af kommunens bedst gemte hemmeligheder: Rands Fjord. Trods navnet er der faktisk slet ikke tale om en fjord, men en ferskvandssø med en fantastisk udsigt og et rigt fugleliv.

Fredericia AVISENs SoMe-team sætter her i foråret fokus på Fredericias skjulte perler, og denne gang er turen nået til det hyggelige lille fugletårn ved Rands Fjord. Et oplagt sted at tage hen, hvis du endnu mangler planer for påskedagene.

»Rands Fjord er et smukt naturområde syd for Fredericia, som måske ikke alle kender til. Her er et lille fugletårn, hvor man kan opleve naturen på en helt speciel måde,« fortæller vores SoMe-kreatør Sasha efter at have besøgt stedet i forbindelse med avisens serie ”Fredericias Skjulte Skatte”.

Fugletårnet ligger diskret placeret, men giver alligevel et helt særligt overblik over det naturskønne område, hvor man i ro og fred kan observere områdets mange fuglearter.

»Det er et perfekt sted til at tage nogle flotte billeder og måske opleve nogle af naturens forskellige fuglearter. Virkelig en oplagt tur, hvis man ikke lige helt ved, hvad man skal lægge i påsken,« lyder opfordringen.

Oplev naturens ro og tag kameraet med

Turen omkring søen er cirka otte kilometer lang og er en oplagt rute, hvis man vil gå en hyggelig tur med familien eller blot ønsker at finde ro og fred væk fra byens larm.

Så er du til frisk luft, fuglekvidder og naturoplevelser, er Rands Fjord et ideelt valg.

»Det er virkelig smukt. Hvis man søger en fredelig naturoplevelse i Fredericia, så synes jeg helt klart, at det er værd at tage ud og se fugletårnet ved Rands Fjord,« fortæller holdet bag Fredericias Skjulte Skatte.

Se videoen herunder og lad dig inspirere til dit næste eventyr i Fredericias natur:

Mental Golfteknik: Find ro og sænk dit handicap

0
Mental Golfteknik - Find ro og sænk dit handicap
Mental Golfteknik - Find ro og sænk dit handicap

Kampen på golfbanen handler ikke kun om svingteknik og det rette udstyr. Mindst lige så vigtigt er det mentale spil – evnen til at fokusere, håndtere pres og lukke tankemylderet ude. En overraskende observation fra en performance coaching-kunde giver et unikt indblik i, hvordan man kan opnå den nødvendige mentale ro før et slag.

Kunden besøgte for nylig et hjem for adfærdsvanskelige og psykisk syge. Her stødte han på et bemærkelsesværdigt syn: en kvinde, der roligt vandrede rundt med et stykke bobleplast i hænderne. Ved hvert skridt stoppede hun op, koncentrerede sig om en enkelt boble, trykkede – og et lille, tilfredsstillende knald fulgte.

Ved første øjekast virkede handlingen tilfældig, men forklaringen var dybere. Kvinden kæmpede med et konstant bombardement af tanker i sit hoved. Hun havde svært ved at finde ro og kontrol over sit eget tankemylder. Men i det korte øjeblik, hvor hendes fulde opmærksomhed var rettet mod den lille plasticboble, der ventede på at springe, skete der noget. Alle de andre tanker forsvandt. I det øjeblik var der kun fokus på den taktile fornemmelse af plastikken, presset fra fingeren og det forventede knald.

Denne simple handling gav hende en kort, men værdifuld pause fra støjen i hendes sind. Og her ligger nøglen til, hvordan denne observation kan hjælpe dig som golfspiller.

Forestil dig nu, at du står over din bold på golfbanen. Tankerne kan nemt begynde at flyve: ”Venstre hofte skal drejes væk”, ”højre hæl skal op”, ”Jeg skal slå igennem”, “Hvad hvis jeg hooker den i roughen?”, “Husk at holde armene strakte!”. Dette tankemylder skaber spændinger og forhindrer dig i at fokusere på det ene, afgørende mål: at udføre dit sving rent og ramme bolden godt.

Tricket er at skabe din egen “bobleplast-effekt”. Lige før du skal slå, skal du bevidst fokusere på en lille, konkret sanselig detalje. Det kan være:

  • At trykke let på din golfbold: Mærk overfladen, de små fordybninger (dimples). Koncentrer dig udelukkende på den taktile fornemmelse.
  • At finde en lille sten under din fod: Mærk hvordan den føles under din sko. Rul eventuelt foden lidt frem og tilbage og mærk bevægelsen.
  • At observere et græsstrå tæt på bolden: Læg mærke til farven, formen, hvordan det bøjer i vinden.

I det øjeblik, hvor din fulde koncentration er rettet mod denne ene, lille ting, sker der det samme som for kvinden med bobleplasten. De mange forstyrrende tanker forsvinder i baggrunden. Din opmærksomhed er nu fokuseret på nuet, på den fysiske fornemmelse. Dette giver dig den mentale ro og koncentration, du har brug for til at udføre dit golfslag med større præcision og kontrol.

Når du har øvet denne simple teknik tilstrækkeligt mange gange på golfbanen og på træningsbanen, vil det gradvist blive en vane. Ligesom kvinden instinktivt søgte bobleplasten for at finde ro, vil du automatisk kunne skifte fokus til en sanselig detalje før dit slag.

Så næste gang du står på teestedet eller fairwayen og mærker tankerne begynde at løbe løbsk, så husk på kvinden med bobleplasten. Find din egen “boble” – en lille ting, du kan fokusere på – og giv dig selv den mentale pause, der kan være forskellen på et godt og et dårligt slag. Prøv det – det kan overraskende nok være nøglen til at sænke dit handicap.

Spørgsmål og opfordring til nye emner rettes til stig.brammer@gmail.com.  

Gå på safari blandt løver, pingviner og guldkalve – Dan er klar til at vise børnene Fredericias skjulte dyr

0
Gå på safari blandt løver, pingviner og guldkalve – Dan er klar til at vise børnene Fredericias skjulte dyr

EVENTS. Har du nogensinde hørt en pingvin sige noget? Eller hvad med en sommerfugl eller en geddefisk? Nej vel? Men det kan du komme til nu. Lørdag den 19. april klokken 14 inviterer Visit Fredericia nemlig på børnesafari i Fredericias gader, hvor dyreskulpturerne bliver vakt til live af byens yngste borgere.

Bag arrangementet står formidler og historiker Dan Ullerup, der gennem 12 år har været guide for Visit Fredericia. Selvom han oftest tager gæster med på klassiske byvandringer, er turen på lørdag rettet direkte mod de mindste – og idéen til turen fik han tæt på hjemmet.

»Jeg har selv en pige på fem og en dreng på syv. De er jo tit med far på tur, og så lægger man mærke til, hvad de synes er sjovt. Dyr er bare nemt tilgængelige i forhold til børn,« siger Dan, mens hans egne børn faktisk leger med en legetøjsgekko i baggrunden.

Han fortæller, at dyrene ganske enkelt er lettere at tale med børn om, end Fredericias historiske personligheder og bygningsværker. Derfor bliver løver, pingviner, vildsvin og sommerfugle også omdrejningspunktet for lørdagens tur, som starter foran Meldahls Rådhus, byens gamle rådhusbygning.

Men før børnene bliver sluppet løs på dyrene, skal de kende én helt særlig regel:

»Når man ser et dyr, må man slet ikke pege på det. Man skal begynde at sige som dyret. Vi starter med en løve ved Meldahls Rådhus, så der får vi øvet løvelyden, og der er faktisk en del løver i Fredericia. Nogle steder står der to løver, og så skal vi jo larme dobbelt så meget,« fortæller han.

På den måde bliver turen interaktiv og sjov, også for forældrene, selvom spørgsmålene mest er rettet mod børnene, forklarer han med et smil.

»Jeg starter altid med at stille børnene nogle nemme spørgsmål. For eksempel ’Hvor gammel er du?’ Selv tre-årige kan svare med fingrene. Så står de 12-årige og synes, at det er lidt nemt, men der kommer jo også sværere spørgsmål senere.«

Når turen bevæger sig længere op ad Vendersgade, har Dan nemlig sørget for, at de lidt ældre børn får nogle ekstra udfordringer undervejs. Her kan man støde på mere end kun dyrelyde:

»Hvis børnene er lidt større, taler vi også om de bogstaver, der ligger i gaden, hvor der står ‘byen for alle’ på forskellige sprog. Så taler vi måske lidt engelsk eller tysk, og jeg kan endda lidt grønlandsk, hvis det skulle være nødvendigt.«

En tur fuld af overraskelser

Noget af det bedste ved at guide børn er for Dan, at børnenes blik på verden ofte afslører ting, som voksne ellers overser. Netop derfor har turen også udviklet sig på en måde, han slet ikke havde forventet, da han første gang gik den sammen med en gruppe børn.

»Jeg har gået og øvet turen mange gange, men første gang, jeg gik den med børn, opdagede vi pludselig, at der var endnu flere dyr i bybilledet. Nogle gange kommer vi forbi private hjem, hvor der står små figurer i vinduerne. Børnene gik fuldstændig amok med dyrelyde.«

Han griner, mens han fortæller, at netop børnenes spontane begejstring giver turen et liv, som ikke kan planlægges på forhånd.

På trods af at Dan har været guide i Fredericia i over et årti og troede, han kendte hver eneste krog af byen, har børnenes opmærksomhed lært ham, at byen gemmer på flere overraskelser, end han havde troet.

»Ved biblioteket hænger der for eksempel sommerfugle i vinduerne i sådan nogle glasmosaikker. Jeg har godt nok været mange gange på biblioteket, men dem havde jeg aldrig bemærket før.«

Dyrene har deres egne historier

Selvom turen primært er henvendt til børn mellem 5 og 12 år, er der også masser at komme efter for de voksne, fortæller Dan Ullerup. Undervejs bliver Fredericias dyreskulpturer nemlig levende gennem fortællinger, der både får smilet frem hos børnene og kan sætte de voksnes viden lidt på prøve.

Et af højdepunkterne er historien om Jens Galschiøts karakterfulde skulptur ”Guldkalven”, som står på Rådhuspladsen. Mange – især børn – forveksler den med en geddebuk, og netop den lille misforståelse giver anledning til en underholdende snak – og en sjov historie om drengestreger »af den søde slags«, som Dan kalder det.

»Mange tror, det er en ged, men det er altså en guldkalv, som henviser til bibelhistorien om guldkalven. Der var engang nogle drenge, der lavede sjov ved at spraymale nogle sten med guldmaling og lægge dem bag guldkalven, så det lignede, den havde lavet nummer to. Den slags historier elsker både børn og voksne,« fortæller Dan grinende.

Og lige præcis dét, tilføjer han, er blot en lille smagsprøve på de sjove historier, der venter familierne på turen gennem byen.

Guideture også for dem, der normalt ikke tør række hånden op

Turen blev gennemført for første gang sidste år med stor succes, og derfor gentages arrangementet nu. Og succesen viste sig især tydeligt, da en mor efter sidste års tur kom hen til Dan Ullerup med en kommentar, som gjorde stort indtryk på ham.

»Hun fortalte, at hun normalt ikke var typen, der gik med på guideture. Hun havde aldrig siddet forrest i skolen og brød sig ikke om at svare på spørgsmål. Men nu havde hun set, at selvom det måske ikke var noget for hende, kunne det godt være, det var noget for børnene. Hun syntes dog, det var lidt irriterende, at kun børn måtte svare på spørgsmålene, for endelig var der en tur, hvor hun faktisk kunne alle svarene. Hun foreslog derfor en dyretur for voksne.«

Dan har endnu ikke arrangeret en sådan tur, men idéen er absolut ikke udelukket, fortæller han igen grinende.

Han opfordrer samtidig familierne til at holde øje med flere kommende tilbud fra Visit Fredericia. Til sommer venter en børnevenlig tur på voldene op til 6. juli, og når skolestarten nærmer sig, vil der også være en helt ny børnevandring med fokus på bogstaver og tal, så børnene kan komme godt i gang med skolen.

»Vi har mange klassiske ture i Fredericia, som især er henvendt til voksne. Det er rigtig gode ture, men jeg synes, vi kan være stolte af, at vi også har noget til børnene, og samtidig noget, der er fagligt formidlet. Der er nogle vitaminer i det, som man siger. Det er ikke bare lette kulhydrater, og så har vi det sjovt imens,« afslutter Dan Ullerup.

Børnesafarien starter lørdag d. 19. april klokken 14 ved Meldahls Rådhus. Turen er gratis for børn op til 16 år i følge med en voksen.

Kort flugt for stol-tyv: Anholdt med tyvekosterne i hånden

0
Kort flugt for stol-tyv: Anholdt med tyvekosterne i hånden

KRIMI. En tyv måtte natten til fredag hurtigt opgive sin kriminelle karriere, da Sydøstjyllands Politi få øjeblikke efter fangede ham, efter han havde begået indbrud i en lejlighed i Fredericia.

Klokken var 02.30, da politiet fik en anmeldelse fra Danmarksgade i Fredericia. Her var en person netop brudt ind i en lejlighed, hvorfra han havde taget en designerstol.

Det oplyser vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi.

Politiets patrulje rykkede hurtigt ud til stedet, men da var tyven allerede forsvundet med den stjålne stol under armen.

Heldigvis for ordensmagten og uheldigvis for den 47-årige indbrudstyv, var stolen nem at genkende og dermed let at spore:

»Der var nogle særlige ting ved den her stol, som gjorde, at vi hurtigt kunne finde frem til personen. Han blev anholdt ikke langt fra gerningsstedet, hvor han stadig havde det stjålne med sig,« siger vagtchef John Skjødt.

Tyven, som er bosat i Vejle Kommune, er en kendt figur hos politiet. Den 47-årige mand er tidligere dømt for lignende kriminalitet, fortæller vagtchefen.

Manden er nu blevet sigtet for indbruddet, men han er blevet løsladt igen, da der ikke er fundet grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør.

Alle oplysninger stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag formiddag klokken 10.00.

44-årig mand får straksdom for trusler mod politiker

0
44-årig mand får straksdom for trusler mod politiker

KRIMI. En 44-årig mand er i dag blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel for at have skrevet trusler rettet mod en folkevalgt politiker.

Retten i Horsens har i dag idømt en 44-årig mand fra Kolding 50 dages fængsel. Manden blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor han var sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 119, hvilket han blev kendt skyldig i.

Paragraffen vedrører vold eller trusler om vold i anledning af offentlig tjeneste eller hverv. Mere specifikt var manden sigtet for via sin Messenger-profil at have truet med at øve vold mod en politiker. Beskedens indhold var relateret til den verserende debat omkring bestanden af ulve i Danmark.

Ifølge sigtelsen skulle den 44-årige mand blandt andet have skrevet: ”Skyder du et fredet dyr, skyder jeg dig”. På baggrund af en anmeldelse, der blev indgivet til politiet onsdag aften, foretog Sydøstjyllands Politi torsdag en ransagning på den 44-åriges bopæl. I den forbindelse blev der beslaglagt flere computere.

Den 44-årige blev efterfølgende anholdt klokken 02.38 natten til fredag. Dommen blev modtaget, og manden blev fængslet efter dom.

Små fisk – stor klang

0

KULTUR. Et fredericiansk band med rødder, riff og rå ærlighed fylder 30 år, det skal fejres med manér.

Bandet Littlefish er måske ikke et navn, der lyser op på de nationale hitlister, men i Fredericia lyser de op i hjerterne hos dem, der har fulgt dem gennem tre årtier. Det lokale band har siden midten af 90’erne leveret rå, melodisk rock med personlighed, autencitet og ikke mindst et stærkt venskab i kernen. Nu fejrer de 30 års jubilæum, det bliver med både nye numre (Ups. Det måtte jeg vist ikke sige?), gamle hits og anekdoter fra et langt musikliv.

»Vi startede egentlig som et countryband, men det ændrede sig hurtigt, der kom distortion på, og så røg vi over i grungen, melodien har altid været vigtig, selv når vi larmer mest, skal det kunne nynnes,« siger 2/3 dele af det fremmødte orkester, Dennis og Fridi.

Littlefish har aldrig været et band, der jagtede den store pladekontrakt. Tværtimod valgte de fra starten at klare det meste selv, indspille, udgive og booke. Det er måske netop det, der har holdt dem kørende så længe.

»Vi bor spredt, vi har familie og job, så vi når ikke at blive trætte af hinanden,« lyder det tørt fra begge. »Når vi mødes, er det med gensynsglæde. Og så spiller vi.«

En trio med troværdighed

Bandet består i dag af tre faste medlemmer, men gennem årene har der været mange med på rejsen. Flere kendte musikere har haft fingrene i guitaren og fødderne på scenen og ved jubilæums-koncerten i Tøjhuset får publikum lov at opleve både nuværende og tidligere medlemmer.

»Vi tager publikum med på en rejse fra dengang vi øvede på Lydmuren til i dag, hvor vi har både børn og voksenliv ved siden af musikken. Det bliver nostalgisk, energisk og helt nede på jorden.«

Rockens refleksioner

Musikken i dag er anderledes. Mere moden, mere reflekteret. I gamle dage tænkte de meget på, om numrene kunne komme i radioen. I dag laver de det, de selv har lyst til. Det må gerne være skævt, langt og med guitarflader, man kan forsvinde ind i. Publikum elsker det og det gør de selv også.

Jubilæumskoncert i Tøjhuset

Koncerten bliver afholdt i Tøjhuset, naturligvis. Det er her bandet har sine rødder, og hvor opbakningen altid har været størst.

»Fredericia har altid været vores hjem. Vi har spillet mange steder, men der er noget særligt over Tøjhuset. Det er dér, vi hører til.«

Koncerten vil byde på både nye og gamle sange, historier fra scenekanten og måske endda billeder fra arkivet. Der arbejdes på et visuelt bagtæppe, som skal fortælle bandets historie i levende billeder.

Littlefish har aldrig været større end de var ægte. Netop derfor, kan de stadig svømme mod strømmen, med hinanden, og med et grin og et guitarlick i baglommen.

FAKTABOKS: LITTLEFISH

Dannet: 1994 i Fredericia
Genre: Rock med grunge-rødder og melodisk nerve
Kendte for: God energi, stærke melodier, ingen pladeselskaber. Inspireret af Foo Fighters og hele DIY-bølgen som selv at lave plader, booke jobs, betale regningerne og det lykkedes.

Natten sluttede med blå blink for unge råbehalse ved arresten

0
Natten sluttede med blå blink for unge råbehalse ved arresten

KRIMI. Nogle gange kan festen blive lidt for højlydt. Det måtte fire unge mænd sande, da de natten til fredag klokken 02.07 valgte at tage opstilling foran Kolding Arrest på Tingvejen.

Sydøstjyllands Politi blev alarmeret, da mændene begyndte at råbe og skrige højlydt foran fængslet.

»Vi får en anmeldelse fra Kolding Arrest om, at fire personer umiddelbart står og råber ind mod nogle af de indsatte,« fortæller vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi.

En patrulje blev hurtigt sendt til stedet, og her mødte betjentene ganske rigtigt de fire unge mænd, som havde mere end almindeligt svært ved at dæmpe sig.

»Vi kommer ret hurtigt derned, og vi træffer også fire personer. Vi har ikke umiddelbart kunne bevise, at de har forsøgt at tage direkte kontakt til nogle af de indsatte, men de har råbt og skreget ude foran, så vi har valgt at sigte dem for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen,« forklarer vagtchefen.

Kom langvejs fra for at lave ballade

De fire personer viste sig ikke at være lokale festaber fra Kolding, men var i stedet rejst langvejs fra for at stille sig op foran fængslet midt om natten. Tre af de anholdte er bosiddende i Aarhus Kommune, mens den fjerde person er fra Nørresundby.

»Ham fra Nørresundby er 19 år. De tre andre er henholdsvis to på 18 år og en på 19 år,« fortæller John Skjødt.

Præcis hvad de unge mænd råbte ind mod fængslets mure og indsatte, ønsker politiet ikke at oplyse. Men John Skjødt understreger, at det i sig selv er en overtrædelse af loven at forsøge at kontakte indsatte i et fængsel:

»Det må man ikke,« understreger han.

Arresten holder øje med uromagere

John Skjødt oplyser, at det sandsynligvis var personalet fra Kolding Arrest, der valgte at tilkalde politiet, da de unge mænd begyndte at skabe uro midt om natten.

»Det fremgår ikke direkte af anmeldelsen, men det tør jeg næsten godt lægge hovedet på blokken og sige, at det er det. De er opmærksomme på, hvad der foregår ude ved deres hegn og mure,« siger John Skjødt.

De fire unge mænd er nu blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kan formentlig se frem til en bøde efter nattens larmende episode foran Kolding Arrest.

Er FHK-spiller ligaens mest formstærke?

0

SPORT. Der er for alvor ild i armen på Fredericia Håndboldklubs Mads Kjeldgaard. Intet forsvar synes at kunne stoppe ham for tiden, og han fremstår nærmest ustoppelig på håndboldbanen. De seneste fire ligakampe har Kjeldgaard været i absolut topform og fuldstændig brændt banen af med imponerende 32 mål.

Den formstærke periode kommer belejligt for Kjeldgaard, som tidligere på sæsonen ikke fik samme tillid og ofte måtte se til fra sidelinjen, mens Reinier Taboada fik chancen på venstre back-positionen. Taboada, som snart skifter til Benfica, har imidlertid haft en svær periode på det seneste, hvilket har åbnet døren for Kjeldgaard – og han har i den grad grebet chancen.

Da Mads Kjeldgaard kom til FHK, var der store forventninger til ham. Han kom med erfaring fra både Bjerringbro-Silkeborg og den tyske Bundesliga-klub Bergischer, hvor han havde vist prøver på sit enorme potentiale. Alligevel tog det noget tid, før han for alvor fik sat sit aftryk i Fredericia. Den manglende kontinuitet og begrænsede spilletid gjorde, at han havde svært ved at finde rytmen og vise sit fulde niveau.

Men nu har Kjeldgaard endelig fundet fodfæste og udfylder netop den rolle, som både klubben og fansene har håbet på. Den øgede spilletid og ikke mindst den ubetingede tillid fra trænerteamet betyder, at Kjeldgaard nu tør tage chancer på banen uden frygt for at blive sat ud igen efter enkelte fejl. Han har dermed fået lov til at vokse med opgaven, og hans selvtillid er eksploderet på banen. Resultatet er tydeligt: Han har udviklet sig til én af ligaens absolut farligste skytter, som gang på gang udfordrer og overvinder modstandernes forsvar.

For Kjeldgaard selv og for Fredericia Håndboldklub betyder det enormt meget, at han nu lever op til det potentiale, som klubben så i ham ved skiftet. Tidligere var han en spiller med tydelige kvaliteter, men som ofte manglede den nødvendige kontinuitet og tillid fra trænerstaben. Nu har han fundet den rette balance mellem at tage chancer og levere stabile præstationer.

Et eksempel på Kjeldgaards eksplosive form var senest tydeligt i kampene op til grundspillets afslutning, hvor han virkelig foldede sit talent ud og blev en vigtig brik i at sikre tredjepladsen til Fredericia Håndboldklub. Hans skarpe skud, gode overblik og offensive initiativ gjorde ham til en konstant trussel.

Med denne imponerende formkurve er der ingen tvivl om, at Kjeldgaard vil være en central figur i Fredericias bestræbelser på at nå langt i slutspillet, som starter allerede på søndag med en svær udekamp mod Bjerringbro-Silkeborg. Her får Kjeldgaard endnu en mulighed for at vise sit værd og fortsætte sin målstime.

Fredericia-fansene håber naturligvis, at Kjeldgaard kan fastholde sin forrygende form gennem slutspillet. Hvis han fortsætter på denne måde, vil han uden tvivl være én af de absolut største profiler i ligaen – og måske endda hele slutspillets mest afgørende spiller.

Gav fuck-fingeren til politiet: 21-årig fra Fredericia endte i håndjern

0
Gav fuck-fingeren til politiet: 21-årig fra Fredericia endte i håndjern

KRIMI. Det kan være dyrt at vise fingeren til politiet. Det lærte en 21-årig lokal mand fra Fredericia på den hårde måde natten til fredag.

Klokken var 01.35, da en patruljevogn fra Sydøstjyllands Politi roligt kørte ned ad Prinsessegade i det centrale Fredericia. Her valgte den unge mand pludselig at rette en provokerende hilsen mod betjentene ved at række en ‘fuck-finger’ i vejret.

Patruljen kvitterede straks for gestussen ved at bremse op og tage fat i den unge mand, fortæller vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi.

»Han gjorde lidt uheldigt opmærksom på sig selv ved at række fuck mod patruljen. Patruljen henvendte sig derfor for at påtale forholdet, men han ønskede ikke at oplyse sin identitet, selvom betjentene bad ham om det flere gange,« siger vagtchefen.

Dermed endte nattens lille provokation med, at den 21-årige blev lagt i håndjern og anholdt. Han blev herefter taget med på stationen, indtil han – efter en tænkepause – endelig valgte at afsløre, hvem han var.

Efter at have opgivet sin identitet, blev manden sigtet for hele to forseelser:

»Han er blevet sigtet for overtrædelse af retsplejeloven ved ikke at opgive navn og fødselsdato. Derudover er han også blevet sigtet efter ordensbekendtgørelsen for at have rakt den fuck-finger til politiet,« fortæller John Skjødt.

Den 21-årige fredericianer blev løsladt senere på natten, men politiets afskedshilsen bliver af den økonomiske slags. Han kan nu se frem til at modtage en bøde for sin opførsel.

Alle oplysninger stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag formiddag klokken 10.00.

Mand og kvinde varetægtsfængslet for indbrud i Middelfart

Mand og kvinde varetægtsfængslet for indbrud i Middelfart

0
KRIMI. En 31-årig mand fra Esbjerg og en 49-årig kvinde fra Odense blev anholdt den 21. december 2025 sigtet for to indbrud begået den...