Hvorfor vedtager vi i Fredericia Kommune planer, som vi allerede næste år ved kan vise sig at være direkte forældede? Det er meningsløst at lave politik, der ikke holder i længden.

I Fredericia Byråd har netop vedtaget en ny kommunalplan. Den giver mulighed for, at store arealer kan bruges til VE-anlæg – altså solceller og vindmøller. I Danmarksdemokraterne stemte vi imod.

Det gjorde vi, fordi vi ikke vil have, at nogen steder i kommunen – som i dette tilfælde Herslev – skal ende som et kludetæppe af jernmarker. Vores landbrugsjord og åbne landskaber er for vigtige til, at vi bare giver grønt lys til at dække dem med stål og teknik, når der findes et langt bedre alternativ: de mange tusind kvadratmeter tagflader, vi allerede har i byen.

Problemet er, at den nuværende lovgivning spænder ben. Derfor kan vi i dag ikke udnytte tagene fuldt ud til solenergi. Men i Danmarksdemokraterne arbejder vi på højtryk i vores folketingsgruppe for at få ændret reglerne, så barriererne fjernes. Allerede næste år forventes det at ske, og så kan tagene udnyttes langt mere effektivt. Når den dag kommer, vil de planer, vi lige har vedtaget her i Fredericia, stå tilbage som gammeldags og klodsede.

Jeg spurgte for nylig Inger Støjberg, hvad hun tænkte om situationen. Hendes svar til mig var kort og klart: “Bare klø på!” – og det tager jeg til mig. For det her er værd at kæmpe for.

Det handler ikke om at være imod grøn energi. Tværtimod. Vi skal have mere grøn energi, men vi skal gøre det på en klog måde. Ved at udnytte de tage, vi allerede har, undgår vi at belaste naturen, vi generer ikke naboer, vi tager ikke landbrugsjord ud af drift – og vigtigst af alt: folks huse falder ikke i værdi.

Og her er jeg også helt klar – det jeg siger på den her side af valget, mener jeg også på den anden side af valget. Hvis jeg bliver valgt ind i byrådet, vil jeg gå til opgaven med mod og handlekraft for at leve op til det, vi har lovet.

“Hvis vi får flertallet efter valget den 18. november, vil vi med et tillæg til kommuneplanen sikre, at mulighedsområder for VE-anlæg i den vestlige del af kommunen – Herslev området – udgår.”

Derfor sagde vi i Danmarksdemokraterne nej til kommunalplanen. For vi vil ikke være med til skrivebordsbeslutninger, der allerede næste år ligner en ommer.

Fredericia har brug for politikere, der tør sige fra, når noget ikke giver mening – og som hellere vil satse på fremtidens løsninger end på gårsdagens.

Vores marker og grønne områder skal vi passe på – solcellerne hører til på tagene.

Med venlig hilsen
Emil Fredslund Rasmussen
Nr. 2 på listen
Kandidat til KV25 Fredericia

Af Sune Nørgaard Jakobsen og Mette Marie de Place, byrådskandidater, Dansk Folkeparti

Poul Rand (LA) vil have ”arbejdsro” i Familieafdelingen. Han skriver pænt om tillid, færre regler og stærkere ledelse. Men mellem linjerne står der noget helt andet: ”Lad os ikke tale for højt om problemerne. Lad os få fred.”
Det er en klassiker i kommunalpolitik: Når et område sejler, er det ikke styrmanden, men dem der råber op, der bliver talt i rette.

Familieafdelingen står over for en opgave, der kræver alt andet end arbejdsro. Det er tid til at smøge ærmerne op og tage arbejdshandskerne på. At hævde, at opgaven er “for vigtig” til, at ”eksperter”bør blande sig udenom, er en larmende lussing til børn og deres familier.

I torsdags arrangerede og deltog en gruppe partier, herunder Dansk Folkeparti, i et ”Lyttemøde” med forældre og pårørende til børn og unge, som er blevet fejlbehandlet eller tvangsfjernet på et meget spinkelt grundlag. En stor del af de fremmødte kunne bekræfte, at neurodivergente udfordringer ofte ligger til grund for mange af disse anbringelser og fejlbehandlinger.

”Frihed under ansvar.” ”Mindre bureaukrati.” ”Valgfrihed.” Poul Rand slynger liberale slagord ud, som om de i sig selv skaber bedre vilkår for børn i mistrivsel. Men børn og familier har ikke brug for slogans. De har brug for dén rette sagsbehandling, af en sagsbehandler, der bliver, får klar besked og får en politisk ledelse, der tør tage ansvar.

Den seneste mediedækning af Familieafdelingen har netop haft en positiv effekt. Der er kommet øget fokus på det arbejdspres Familieafdelingen ligger under længe før pressen italesatte udfordringerne, med de mange fejlbehæftede sagsbehandlinger. Så at bede pressen holde op med at skrive kritisk er ikke en løsning; hverken for Familieafdelingen eller børn og deres familier. Det er symptombehandling. Kritikken opstår ikke ud af ingenting den opstår, fordi noget er gået galt. Vi forstår Rands bekymring, om medarbejdernes trivsel, men hvis vi eller pressen tier, er det som at sætte tape over en røgalarm: Man slipper for lyden, men huset brænder stadig.

Vi deler fuldt ud sympatien for de ansatte i Familieafdelingen. Men hvis man vil hjælpe dem, kræver det mere end Rand’s varme ord. Det kræver færre sager, færre skift, ordentlig supervision og en ledelse, der ikke gemmer sig bag konsulenter, mens medarbejderne står alene i stormen.

Vi kan ikke reparere årtiers svigt med klichéer. Vi kan kun gøre det med:

Forvaltnings og politisk mod – ikke flere papirtigre, men chefer og politikere, der stiller sig forrest.

Familiehus – Hvor familier kan få hjælp og støtte og hvor udredninger kan laves i forløbet.

Åbenhed og borgerinddragelse – kritik skal bruges som brændstof, ikke frygtes.

Poul Rand vil have ro. Vi vil have resultater. Det skylder vi både de ansatte og først og fremmest de børn og familier, som alt dette handler om.

Børn og unges skolefravær og omfattende skærmforbrug er stærkt bekymrende og skal tages langt mere alvorligt i debatten om børn og unges trivsel og skolegang. Højt skolefravær handler ikke kun om, at børn og unge mister værdifuld læring og sociale fællesskaber, det er samtidig ødelæggende for mange familier. Derfor er det en mærkesag for Det Konservative Folkeparti, at vi får sat skolefravær og skærmforbrug langt højere på dagsordenen. 

I debatten om styrkelse af folkeskolen står vi også over for to store udfordringer, som kræver vores opmærksomhed og handling: skolevægring og det stigende skærmforbrug blandt unge. 

Det handler først og fremmest om at sikre rammer for en god trivsel og sundhed for hele familien, og det er en afgørende forudsætning for at hæve karaktergennemsnit i dansk og matematik, at vi samtidig får forholdt os til skolefravær og skærmforbrug. For hvis de grundlæggende forudsætninger ikke er på plads, når vi ingen vegne. Derfor er det helt essentielt for Det Konservative Folkeparti, at vi tager et langt større ansvar, både politisk og i fællesskab. Der skal findes flere løsninger, der kan hjælpe børn, unge og familier, der er påvirket af højt skolefravær og højt skærmforbrug.  

I Fredericia er der igangsat en række initiativer mod skolevægring, men vi skal sikre, at det virker. Forebyggelse af højt skolefravær bør prioriteres højere, så vi kan undgå at det forværres. For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at vi styrker samarbejdet yderligere mellem forældre, skole og andre aktører, og så ser vi positivt på muligheder for praktik i udskolingen og at dette udbredes endnu mere. Vi skal samtidig have fokus på, om der er de rigtige ressourcer til at tage hånd om skolevægring og højt skærmforbrug, men hvor det samtidig er noget, vi løser i samarbejde med alle aktører og civilsamfundet. 

Det handler om at give den enkelte elev de bedste forudsætninger for at lære og udfolde sine kompetencer bedst muligt. Derfor skal vi støtte og fremme aktiviteter, som ikke involverer skærmefor netop at give børn og unge mulighed for at engagere sig i forskellige former for læring. 

Børn og unge skal have de bedste rammer for at have lyst til at gå i skole og reducere deres skærmforbrug. Det Konservative Folkeparti arbejder derfor også for at disse udfordringer og mulige løsninger kommer højt på den politiske dagsorden i Fredericia Kommune. I første omgang vil jegbringe det ind i sundhedsudvalget, da det i høj grad handler om den mentale sundhed. 

En ting er sikkert, det kalder på handling for at sikre børn og unges trivsel nu og fremover. 

Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti.