Millionerne fosser ind i familieafdelingen men børnene mærker det ikke

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Millionerne fosser ind i familieafdelingen men børnene mærker det ikke

POLITIK. På fem år er der tilført 150 millioner ekstra til Fredericia Kommunes familieområde. Alligevel er der blot kommet én ekstra medarbejder i afdelingen. Den udvikling vækker ikke bare undren men også dyb bekymring blandt flere politikere. En af dem er Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten som i månedsvis har gravet i tallene og forsøgt at finde en forklaring.

Byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz er en af flere politikere, der undrer sig over, hvad de mange penge som politikere har bevilliget ekstra til familieområdet er gået til. Nu efterlyser hun svar for, hvad de store beløb er gået til.

»Vi har afsat penge til flere ansatte og til konkrete indsatser men vi kan ikke se, at det giver udslag. Når vi i foråret blev præsenteret for udviklingen i antallet af medarbejdere var jeg helt uforstående. Vi taler om store beløb, nogle gange til to stillinger, andre gange til seks. Så har jeg en klar forventning om, at vi kan se det,« siger Cecilie Roed Schultz.

Ifølge hende er der i dag cirka 12 millioner kroner mere i familieafdelingen end i 2020. Alligevel er hverken arbejdsmiljøet eller kvaliteten blevet bedre. Tværtimod er der fortsat familier som klager over manglende hjælp og medarbejdere der bukker under for alt for høje sagstal.

»Vi får straks påbud fra Arbejdstilsynet, og vi kan ikke forsvare det her hverken økonomisk eller menneskeligt. Det føles lidt som at smide penge i et sort hul. Vi giver ekstra midler, men vi ser ikke en bedre kvalitet og vi ser ikke flere ansatte,« siger hun.

Forvaltningen peger selv på flere forklaringer. Halvårlige rammebesparelser på 0,5 procent som et bredt flertal i byrådet har vedtaget, pris- og lønfremskrivninger, administrative omlægninger og nye ledelseslag. Cecilie Roed Schultz køber dog ikke, at det kan forklare så store beløb.

»Så stort er lønbudgettet jo ikke til omkring 50 medarbejdere. Jeg synes simpelthen ikke, de svar vi får, kan matche de mange millioner vi har afsat. Og når man samtidig ser, at medarbejdere presses endnu mere og familierne ikke oplever forbedringer, så bliver bekymringen kun større,« siger hun.

Barnets Lov kræver mere men ressourcerne slår ikke til

Med den nye Barnets Lov er kravene til dokumentation og sagsbehandling skærpet. Det betyder mere arbejde for de socialrådgivere der i forvejen har bunker af sager liggende på skrivebordet.

»Jeg er ekstremt bekymret for, hvad det her betyder for børnene. Når medarbejderne er pressede og tiden bliver brugt på dokumentation, så er det jo børnene og familierne der betaler prisen. Og vi har allerede alt for mange eksempler på, at kvaliteten ikke er god nok,« siger Cecilie Roed Schultz.

Debatten om familieafdelingen har længe fyldt i byrådet. Først i Børn- og Skoleudvalget, siden også i Økonomiudvalget. For Cecilie Roed er det blevet et af de emner hun bruger størstedelen af sin tid på.

»Jeg har siddet i utallige møder, vi har haft temamøder, og jeg har brugt rigtig mange timer på at stille spørgsmål. Men jeg bliver ikke roligere. Tværtimod bliver jeg mere bekymret hver gang jeg finder nye oplysninger. Det er jo ikke småpenge, vi taler om, og jeg synes ikke, vi får de klare svar vi har brug for,« siger hun.

Hun peger på at Enhedslisten som det eneste parti har stemt imod de faste rammebesparelser. »Vi bryder os ikke om sådan nogle grønhøsterbesparelser, hvor man bare tager en procentdel af budgettet år efter år. Men selv de besparelser kan ikke forklare de enorme summer vi mangler svar på,« siger hun.

Cecilie Roeds bekymring handler ikke kun om økonomi men om mennesker. Børn og familier oplever ifølge hende ikke den støtte de har brug for, og de ansatte presses til det yderste.

»Det her handler ikke om at kaste flere penge efter en bundløs brønd. Vi har brug for en helt klar gennemgang af tallene, så vi kan forstå, hvor pengene forsvinder hen. For hver gang vi har fundet ekstra midler, har vi fået at vide, at det var det beløb, der var brug for. Når vi skulle finde 40 millioner, så fandt vi 40 millioner. Og oveni har vi lagt penge til flere ansatte, som forvaltningen ikke engang havde bedt om. Jeg vil ikke bare blindt følge de oplæg, forvaltningen kommer med længere,« siger hun.

Et kald på gennemsigtighed

Spørgsmålet er hvad der kan gøres for at sikre, at næste gang der afsættes penge, så skaber det faktisk en forskel. På det punkt tøver Cecilie Roed Schultz ikke med sin konklusion.

»Det første vi må have styr på er tallene. Hvor mange penge er gået til hvad, og hvorfor ser vi ikke de resultater, der var forudsat. Vi må have en overordnet diskussion om, hvad der sker i familieafdelingen. For konsekvensen af ikke at få styr på det her er, at både medarbejdernes arbejdsmiljø og kvaliteten af sagsbehandlingen lider. Og det rammer i sidste ende børnene og familierne,« siger hun.

Hvilken model leder DU efter?

Af
Erik Schwensen
-
0
Hvilken model leder DU efter?

Spørgsmålet om ”Hvilken model leder DU efter? ” har mange ledere, ja alle mennesker ofte svært ved at finde svarene på. Ofte gennemføres den daglige ledelse ubevidst ud fra personlige erfaringer og måske for længst gennemførte lederkurser. Mange er heller ikke bevidste om betydningen af at kende svaret og bevidste om at styre den daglige ledelsesproces. Indtil nu har jeg i artikelserien ”Kunsten at lede” primært beskæftiget mig med en række forskellige underliggende ledelses- og kommunikationsværktøjer, som på hver deres måder komplementer den overordnede ledelsesmodel, som denne artikel handler om.

Indledning
Lad mig skrive det med det samme. Der findes ikke kun én rigtig model for alle ledere/mennesker i alle situationer at lede efter. Hverken for at lede sig selv og/eller andre. Men til gengæld er min påstand, på baggrund af mine egne, personlige ledelseserfaringer og indsigt i mange hundreder businesscases gennem mit censorarbejde, at der findes en bestemt, overordnet og enkel ledelsesmodel, som er den bedst mulige for den enkelte leder/det enkelte menneske i den enkelte ledelsessituation.

For den enkelte leder og det enkelte menneske gælder det derfor om, selv at finde ind til den model, som den enkelte (du) leder bedst efter, både generelt og mere situationsbestemt. Jeg er også overbevist om, at vi som ledere og mennesker med stor fordel kan søge inspiration hos andre i deres personlige ledelsesmodeller. Både hos dem, der ligner os, og i høj grad også dem, som vi er forskellige fra.

Rå kopiering ender dog ofte ikke godt, for du og dem, du leder, skal kunne genfinde din personlighed i din lederstil – 1 til 1. Inspirationen udefra giver plads til nye tanker og kreative idéer til udvikling af egen lederstil og ledelsesmodeller. Idéer og tanker som bør testes, afprøves, justeres og måske integreres helt eller delvist i din fremtidige ledelsesværktøjskasse.

Derfor – til inspiration og eftertanke – lidt mere om den model, som jeg selv foretrækker og søger at lede efter hver eneste dag, både af mig selv og i ledelsen af andre.

Modellen jeg ledte efter, fandt og leder efter
Jeg er gennem tiden stødt på mange gode ledelsesmodeller. Både via egne ledelseserfaringer gennem over 40 års ledervirke på både det taktiske, operative og strategiske niveau tæt på det politiske, samt via andres erfaringer gennem et utal af casestudier og afhandlinger via mit mangeårige censorvirke ved det erhvervsøkonomiske censorkorps og Forsvarsakademiet.  De er prøvet af, justeret og fornyet med andre. Noget er blevet hængende, som situationsafhængige delelementer, andre senere forkastet, fordi tiden og samfundet omkring dem havde bevæget sig videre og væk fra dem.

Den model, den strategi eller den helt bestemte ledelsesadfærd, som jeg i dag gør brug af, både når jeg personligt overvejer, beslutter og handler, og når jeg leder andre. Det er en simpel lederadfærdsmodel, som er kernen omkring alle de ledelses- og kommunikationsværktøjer, som jeg skriver om i serien ”kunsten at lede”. Det er en helhedsmodel og overordnet model for ledelse. En model der med stor fordel kan implementeres i alle ledelsesbrancher og på alle ledelsesniveauer.

Jeg stødte på ledelsesmodellens grundelementer under min Business Coach og Transformation Facilitator uddannelse i 2007-11 ved Acuity World, som jeg i dag er tilknyttet som Associated Partner. Acuity World kalder den for ”The Personal Leadership Spiral”. I min egen brug og i en justeret form kalder jeg den for ”4-trinsraketten”. Det gør jeg, fordi jeg, som regimentschef i 2011 – 2013, introducerede, implementerede og testede ledelsesmodellen igennem ved det daværende Telegrafregiment (nu Føringsstøtteregimentet) med hovedkvarter i Fredericia. Regimentet havde på det tidspunkt ca. 650 medarbejdere og på det tidspunkt under transformation til det der senere blev til Føringsstøtteregimentet. Du kan læse mere om dette ”forsøg” i min første bog: ”Chef for Telegrafregimentet – om lederskab og resultater”.

Ledelsesprocessens overordnede ”Loop 4 Leadership”
I dag vil jeg måske hellere kalde modellen for ledelsesprocessens ”Loop 4 Leadership”. Dette for at understrege den iterative, dynamiske og uendelige proces mellem de fire delelementer og helheden i sammenhæng med den omverden, der omkranser den. Når man har gennemført loopets 4 dele, begynder du forfra med 1. del, nu fra et nyt udgangspunkt. I det følgende kan du udskifte jeg/du/dig med vi/jer/os og omvendt.

Det første delelement handler om: ” Hvad har vi styr på? ”
Det første, du gør, er at finde svarene på følgende spørgsmål: Hvilke resultater har vi (du selv som leder) skabt frem til i dag? Hvor gode er de opnåede resultater? Hvorfor er det vigtigt for os (for dig som leder) at opnå disse resultater? Med svarene får du ikke alene styr på og foretaget en evaluering af, hvad du og virksomheden har styr på netop nu, og hvilke resultater der er skabt siden sidste ”Loop”. Du får også bragt dig selv og de involverede medarbejder i ledelsesprocessen i en mentalt god tilstand ved at tænke tilbage på jeres og dine succeser.

Det andet delelement handler om: ” Hvor vil du/I hen? ”
Med udgangspunkt i den foretagne evaluering og etableringen af den gode mentale tilstand fortsætter du med at finde svarene på følgende spørgsmål: Hvor vil jeg/vi gerne hen med netop denne ledelsesproces? Hvorfor er det vigtigt for os/mig som leder? Hvordan vil vi/jeg vide, at vi/jeg har opnået det? Med svarene får I/du som leder skabt nogle klare, prioriterede og motiverende mål for jeres aktive handlinger. Handlinger som primært er koblet til hovedmålet og eventuelle delmål, og ikke koblet handlingerne til det, du kommer fra og vil væk fra.

Det tredje delelement handler om: ” Hvad skal der til? ”
Når du kender jeres/dine ønsker og forventninger om, hvor I/du vil hen, fortsætter I/du med at svare på spørgsmålene:  Hvilke ting skal der ske for, at den ønskede situation og tilstand opnås? Hvilken prioritering og rækkefølge?

Det er vigtigt i denne tredje del af ledelsesprocessen, at du begynder bagfra. Altså hvad er det sidste, I/du gør, før I/du er i mål? Hvad er det næstsidste? osv. Det er også vigtigt, at ”delmålene” (tingene og adfærden der skal ske) ikke er større og mere omfattende end, at de overskuelige og let kan nås. Det drejer sig om, at få tingene til at ske og nå i mål. Ofte ser jeg, at virksomheders og myndigheders indledende fastlagte delmål er meget omfattende, hvilket fastlåser opgaveløsningen, som dermed har svært ved at kommer i gang. Opstillingen af flere indledende og mindre delmål (nogen kalder dem for ”lavt hængende frugter”), der er lette og hurtige at nå, kan være med til at skabe netop de succesoplevelser og den medarbejdermotivation, der skal til, for at den egentlige opgaveløsning kommer godt i gang.

Det fjerde delelement handler om: ” Hvad er de første skridt/trin? ”
Det fjerde sidste delelement handler det om at sætte fokus på at få igangsat de allerførste skridt og handlinger i processen. At få gjort sig de første erfaringer og evalueringer og få god feedback, som udgangspunkt for det næste loop i ledelsesmodellen.

Alle fire delelementer bør naturligvis dokumenteres i behørigt og relevant omfang. I modelbilledet øverst i artiklen er det illustreret ved ”Resultattavler”, oversigt(er) over ”Aktuelle Opgaver” og deres prioritering, samt ajourførte ”Aktivitetsoversigter” som eksempler herpå.

Afrunding
Loop 4 Leadership har naturligvis lighedspunkter med mange andre ledelsesmodeller. Jeg har jo også ladet mig inspirere af dem. Men forskellen ligger måske mere i de ofte afgørende forskellige udgangspunkter og andre ledelsesgreb og underliggende værktøjer, som min samlede ledelsesværktøjskasse indeholder og som omfavner Loop 4 Leadership Modellens fire delelementer.

Afslutningsvis vil jeg derfor referere til de øvrige artikler i serien ”kunsten at lede”, hvor du kan finde dem. Hvis du klikker på mit navn øverst i denne artikel, så kan du få en oversigt over alle mine indlæg i den af de 26 netaviser, som Danske Digitale Medier udgiver, og som du netop nu befinder det på. Rigtig god læselyst.

Pernelle Jensen: Strukturen er ikke det største problem lige nu

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Pernelle Jensen: Strukturen er ikke det største problem lige nu

POLITIK. Formanden for Unge- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune, Pernelle Jensen (V), ser både plusser og minusser ved distriktskolemodellen. Hun understreger dog, at der er andre udfordringer i folkeskolen, som hun ønsker at tage fat på først.

»Der er både fordele og ulemper ved distriktskolemodellen. En af ulemperne er helt klart, at man skal skifte skole, når man går fra 0-6.klassetrin til 7-9. Det er helt klart en af de svage sider ved distriktskolemodellen,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på, at modellen har nogle økonomiske og faglige styrker. »Det er en ret billig løsning i forhold til ledelsesniveauet. I forhold til hvordan man ledelsesmæssigt driver folkeskole. Det giver også mulighed for lærerne til at sparre med hinanden på en anden måde, end hvis man kun sad som én lærer, der havde matematik i indskolingen. Det giver nogle andre muligheder for at sparre med hinanden,« siger hun.

Selv om hun anerkender problemerne med distriktsmodellen, vil hun ikke gøre en hurtig ændring af strukturen til førsteprioritet. »Man kan jo sige, lige nu har vi jo den struktur, vi har, og jeg synes, at der er så mange andre udfordringer i folkeskolen, end lige præcis strukturen, som jeg egentlig gerne vil håndtere først. Jeg synes, at inklusion er en kæmpe udfordring. Indholdsmæssigt, også for vores karaktergennemsnit og vores trivsel, er det noget af det, vi skulle fokusere på til at starte med,« siger Pernelle Jensen.

Hun åbner dog for en gradvis tilbagevenden til helhedsskoler, når kommunen bygger nyt. »I takt med, at vi bygger nyt, som vi jo også gør på Ullerup Bæk Skolen og Skansevejens Skole i distrikterne, så giver det rigtig god mening at gå tilbage til en 0. til 9. klasse. Men hvis du spørger mig, om vi bare fra den ene dag til den anden skal lave strukturen om, så synes jeg ikke, at vi skal. Det kommer til at tage rigtig mange ressourcer at lave en struktur om, og der er rigtig mange, der bliver bekymrede i den proces. Så det synes jeg ikke, at man skulle. Jeg ser hellere, at vi håndterer indholdet i folkeskolen. Og så i takt med, at vi bygger nyt, laver det tilbage til 0.-9.,« siger hun.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.

Læs også

Fra Humlebæk til Fredericia – Jonas Kruse er vokset sammen med klubben

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Det begynder stille. En dreng på fire år med en bold i hænderne i Humlebæk Håndbold. Dengang handlede det mere om leg end om resultater, mere om fællesskab end om medaljer. Men det blev startskuddet på en rejse, der mange år senere skulle føre Jonas Kruse til Fredericia Håndboldklub og til en central rolle som holdets playmaker.

Jonas Kruse kommer direkte fra træning. Han giver hånd og tager plads i interviewstolen. Kaffe behøver han ikke, men et glas vand, og så taler vi ellers om håndbold. En passion, der er vokset massivt på drengen, der i dag er en ung mand, der er flyttet til Fredericia.

»Jeg starter til håndbold i Humlebæk Håndbold dengang jeg er fire år til noget, der hedder bold og leg. Og så tager det egentlig bare fart derfra. Jeg spiller hele U8-tiden i Øresund Håndbold. Det er sådan rigtig børnehåndboldagtigt, hvor man spiller i hallen, som man også går i skole på. Min håndboldtræner var også min matematiklærer« fortæller han med et smil.

Det var en barndom, hvor hverdagen gled direkte over i sporten. Skole og håndbold var vævet sammen. Samme bygning, samme mennesker, samme rytme. Et miljø, der var trygt, men også begrænset. Det var først, da han kom til Helsingør, at tingene tog fart. Her blev trænerne mere ambitiøse, og Kruse fik smag for det, man kunne kalde et elitemiljø.

Springet til Jylland blev alligevel dramatisk. Som 15-årig valgte han at forlade det kendte og trygge for at starte på efterskole i Vejle.

»Det var et stort spring. Jeg kendte ingen, da jeg mødte op på efterskolen, og jeg kendte ikke engang efterskolen, før jeg søgte ind. Jeg tænkte bare, at jeg skulle prøve noget nyt. Så finder jeg ud af, at de er faktisk rigtig gode til håndbold og skal spille DM. Det havde jeg ikke tænkt over. Det var lidt et tilfælde. Jeg havde bare brug for at prøve noget nyt« siger han.

Det blev en øjenåbner. At stå dér, alene i et nyt miljø, uden venner eller netværk, men med håndbolden som omdrejningspunkt. Og pludselig opdagede han, at miljøet var stærkere, end han havde forestillet sig. Det blev begyndelsen på en ny fase, hvor ambitionen voksede.

Vejen til Fredericia gik gennem Jesper Houmark, der i høj grad var arkitekten bag den udvikling, der samlede en flok unge spillere i klubben.

»Det kan man nok give Jesper Houmark en stor del af skylden for. Han prøver at binde det sammen med, at vi er en flok gutter. Vi er nogle stykker fra Vejle Idrætsefterskole, som finder sammen om at flytte til Vejle og blive boende og gå på gymnasiet der, mens vi spiller i Fredericia. Og så ender vi med at få stablet et hold på benene med et højt niveau og et godt træningsmiljø« fortæller Kruse.

Han fik sin seniordebut kort efter. Det var på papiret en lille rolle, men for en ung spiller, der stadig vejede 15-20 kilo mindre end sine modstandere, føltes det stort.

»Jeg får debut året efter, at jeg går på efterskole. Det var stadig noget, man husker den dag i dag. Jeg var jo en lille knægt, der havde flyttet hjemmefra. Jeg får en opringning om, at jeg skal være med, fordi en anden er blevet skadet. Jeg tænker, at jeg kommer jo aldrig ind. Jeg vejer 15-20 kilo mindre end dem, jeg spiller mod, men jeg får min debut. Det gav blod på tanden til at blive ved med at træne« siger han.

Siden blev Fredericia mere og mere et hjem. Ikke bare en klub, men et sted, hvor han voksede i takt med holdet.

»Det er jo en klub, som jeg synes har været så fed, fordi den har udviklet sig år efter år, ligesom jeg har været med til at udvikle mig år efter år. Jeg har været med i den første kamp i den nye hal, hvor jeg stod bag målet og heppede. Timingen har været perfekt. Jeg kommer til klubben på et tidspunkt, hvor jeg kan træne med og blive en fast del af holdet, og så er vi oppe, hvor det er rigtig sjovt nu« siger han.

Gennembruddet kom for alvor for små to sæsoner siden. Det var dér, han gik fra at være en spiller på kanten af truppen til at være en af profilerne.

»Første halvdel af sæsonen var jeg bare en træningsspiller. Jeg kan godt mærke, at de vil mig, og jeg bliver en fast del af bænken. Men så kommer jeg ind i en kamp og gør det godt, og efter juleferien er jeg pludselig første playmaker. Det gik stærkt. Jeg var vant til at være tredjevalg, og pludselig startede jeg inde i alle kampe. Det var en kæmpe omvæltning« fortæller han.

Fredericia var samtidig i rivende udvikling. Medaljer blev en realitet, og europæiske kampe i Champions League fulgte kort efter.

»Det gik jo meget stærkt. Medaljer, så europæisk i Champions League. Det er bare blevet vildere og vildere. Klubben vil mere og mere, og det er fedt« siger han. Men hvor andre måske ville læne sig tilbage og nyde øjeblikket, ser Jonas Kruse opbygningen som en proces, der aldrig stopper. Nye spillere er kommet til, og det kræver tilvænning.

»Vi har mistet to forsvarsspillere sidste år, og vi dækker op på en helt speciel måde. Vi har to nye stregspillere, som jeg som playmaker skal finde ud af, hvordan fungerer. Der vil komme nogle ekstra fejl i starten, men det er spillere af høj kvalitet, så når vi først får dem ind i det, så bliver vi endnu bedre. Det handler om, hvor hurtigt vi kan vende os til de nye spillere og den nye måde at spille på« siger han.

Ambitionerne er klare.

»Vi skal op og have en medalje med hjem. Jeg synes, vi hører til i top tre. Og selvfølgelig skal vi også spille europæisk næste sæson. Det kan jeg ikke se nogen anden mulighed for« siger han.

Personligt ønsker han en større rolle, men han ved også, at konkurrence er en naturlig del af spillet. »Måske at have en lidt større rolle, end jeg havde sidste år. Det arbejder jeg selv med, og jeg har en dialog med trænerstaben om det. Vi har jo også en anden god playmaker, så det veksler lidt. Men det kommer og går« siger han.

Ved siden af spillerkarrieren har han taget en ny rolle på sig som træner.

»Jeg er morgentræner tirsdag og torsdag, både 7. til 9. klasse og på FHK Akademiet. Jeg kan godt lide at træne dem. Det giver mig et frirum fra håndbold inden for håndbold. Det minder mig om dengang, jeg selv bare drømte om at få lov til at spille. Jeg prøver at huske på, at dengang ville jeg give alt for at stå på banen, hvor jeg står i dag« siger han.

Når han ser frem mod kampen mod Nordsjælland, er analysen præcis.

»Nordsjælland er jo det samme hold med nye spillere hver sæson. De har en masse talenter, men har svært ved at holde på dem. Det gør dem farlige, fordi de altid har noget at komme med. Sidst jeg spillede der, blev det en hård kamp. Vi må ikke undervurdere dem. Men vi vinder. Det skal vi gøre. Det kan der ikke være nogen tvivl om« siger Jonas Kruse.

Historien om Jonas Kruse er samtidig historien om en klub, der er vokset i takt med ham. Fra en dreng, der stod bag målet og heppede, til en playmaker med ansvar og ambitioner. Fra de første skridt i Humlebæk til medaljer og europæisk håndbold i Fredericia.

Stig Pedersen før kampen mod OB »Vi skal kunne stå imod deres pres«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Stig Pedersen før kampen mod OB »Vi skal kunne stå imod deres pres«

SPORT. Når FC Fredericia fredag aften løber på banen i Odense for at møde OB, bliver det med udsigt til både tæt kamp og massiv stemning. Direktør Stig Pedersen ser frem til et opgør, hvor marginalerne igen kan blive afgørende.

»Det bliver jo en spændende kamp igen. OB ligger tre point efter os, men vinder de, så er de forbi os. Så tæt er det. Derfor er det selvfølgelig en vigtig kamp« siger han.

OB er kendt som en traditionsklub, og Stig Pedersen lægger ikke skjul på, at det bliver en krævende opgave for Fredericia.

»Vi mødte dem fire gange sidste år. Vi tabte to, vandt en og spillede en uafgjort. Det afspejler meget godt styrkeforholdet. OB er en kæmpe klub, men de har været svingende i deres præstationer. De kan spille rigtig godt, men de kan også have kampe, hvor de falder i niveau« siger han.

Han peger især på, at Fredericia skal være klar fra første fløjt.

»Deres seneste kamp mod Silkeborg viser det meget godt. De scorede efter 40 sekunder og kunne have afgjort kampen i de første 20 minutter. Så voldsomt et pres har vi måske ikke prøvet før. Det skal vi kunne stå imod. Men vi ved også, at de ikke kan holde det tempo hele kampen, det er umuligt. Hvis vi kan ride stormen af, så har vi en god chance for at få noget med hjem« siger han.

Optimismen er intakt i Fredericia-lejren.

»Jeg forventer, at spillerne gør det så godt, som de kan, og det har de gjort i lang tid. Der er en kæmpe tro på tingene i truppen. Vi skal selvfølgelig også have lidt held, men jeg er sikker på, at det bliver tæt, som alle andre kampe, og at det kan gå begge veje« siger Stig Pedersen.

Han håber desuden, at mange fans finder vej til Odense for at bakke holdet op.

»Jeg håber, der kommer rigtig mange. Jeg tror, at en del tager turen. Det er en fed fredag aften, hvor man kan tage til Odense, støtte holdet og derefter tage hjem og feste videre. Det ville være fantastisk« siger han.

»Frederiksodde Skole sætter ind efter straks påbud fra Arbejdstilsynet«

Af
Redaktionen
-
0
»Frederiksodde Skole sætter ind efter straks påbud fra Arbejdstilsynet«

KOMMUNALT. Frederiksodde Skole afdeling B i Fredericia har sat en række tiltag i gang efter at skolen den 12. september modtog et straks påbud fra Arbejdstilsynet. Påbuddet betyder, at skolen skal sikre at arbejdet tilrettelægges og udføres sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Som en del af indsatsen implementerer skolen blandt andet værktøjet »Mit Trafiklys«. Det er et systematisk vurderingsredskab hvor eleverne vurderes i grøn gul eller rød zone afhængigt af deres aktuelle adfærd og risikoprofil.

Karen Heebøll, der er direktør for Familie Børn og Læring i Fredericia Kommune siger:

»Det er altid ærgerligt at modtage et straks påbud fra Arbejdstilsynet da det betyder, at der er nogle arbejdsmiljømæssige krav som vi ikke har levet op til. Det skal vi naturligvis handle på. Derfor er der allerede igangsat en række initiativer for at imødekomme Arbejdstilsynet straks påbud. Derfor er det min forventning at straks påbuddet ophæves snarest muligt«.

Magnus te Pas der er chef for Børn og Læring i Fredericia Kommune fremhæver at påbuddet også giver anledning til læring

»Det er også vigtigt for mig at sige at vi altid hilser Arbejdstilsynet velkomment da det giver anledning til at vores procedurer og adfærd bliver spejlet i forhold til lovgivning og praksis fra andre steder hvilket der er stor læring i. Men det er også vigtigt at huske på at eleverne på Frederiksodde Skolen afdeling B er nogle af vores mest sårbare og udfordrede børn der har brug for specialpædagogisk støtte. Derfor skal vi både have fokus på både at sikre et trygt arbejdsmiljø for vores medarbejdere der hver dag yder en stor indsats samtidig med at vi skal sikre høj specialpædagogisk kvalitet for eleverne. De to ting kan godt udfordre hinanden og derfor arbejder vi hele tiden med vores arbejdsgange og praksis de pædagogiske værktøjer oplæring af nye medarbejdere og løbende efter og videreuddannelse«.

Han understreger at medarbejderne skal opleve at det er sikkert og trygt at gå på arbejde og at både forældre og børn oplever Frederiksodde Skole afdeling B som et godt sted at være og lære selvom forholdene ikke kan sammenlignes med en almindelig folkeskole.

»Når man på Frederiksodde Skole samler de mest udfordrede elever i Fredericia Kommune så vil adfærd og risiko være anderledes end på vores almene skoler. Det er vigtigt at have en forståelse for at de her elever kræver noget specielt og ikke i alle tilfælde tænker rationelt«.

Fakta om Frederiksodde Skole afdeling B

– En del af Fredericia Kommunes specialskole
– Cirka 75 elever og 50 medarbejdere pr. 1. august 2025
– Elever visiteres af Fredericia Kommunes visitationsudvalg
– Eleverne har socio emotionelle vanskeligheder samt ADHD problematikker
– Afdeling B arbejder med handicapforståelse sociale færdigheder og målstyret undervisning
– Eleverne undervises i alle Folkeskolens fag og kan gå til Folkeskolens afgangsprøver

Debatindlæg om frivillige   

Af
John Rasmussen
-
0
Debatindlæg om frivillige   

Hvis vi vil styrke velfærden og gøre den mere nærværende, menneskelig og effektiv, så skal vi som politikere tage samarbejdet med civilsamfundet alvorligt. Kommunalpolitik handler også om retning og værdier. Vi skal turde tro på, at de bedste løsninger ikke altid kommer fra rådhuset, men fra borgere og foreninger, som er tæt på virkeligheden. Civilsamfundet skal ikke være en nødløsning, det skal være en ligeværdig del af velfærdens infrastruktur.

Det starter med den politiske vilje. Når byrådet melder klart ud, at civilsamfundet skal tænkes ind i politikker og strategier, så skaber vi det mandat og den kultur, som gør samarbejde muligt. Frivillighed skal ikke være noget, man husker i sidste øjeblik. Det skal med fra starten, f.eks. med hjælp fra Frivilligrådet eller lignende. Kommunen bør lave konkrete handleplaner for samarbejdet med frivillige. Ikke som rigide styringsværktøjer, men som levende rammer for et samarbejde, hvor begge parter ved, hvad de kan forvente af hinanden. Det gælder både i forhold til opgaver og de interne kompetencer og strukturer, som skal understøtte samarbejdet.

Den frivillige sociale sektor skal inddrages tidligt. Ikke bare som høringspart, men som medskaber af løsninger. Det skaber både bedre beslutninger og mere ejerskab. Ingen kender behovene bedre end dem, der møder dem til daglig. Alt for ofte glemmer vi, at der allerede findes netværk og vidensmiljøer, som kan hjælpe os. Lokale frivilligråd kan være vigtige samarbejdspartnere både for embedsmænd, politikere og foreninger. Hvis de ikke findes, så opret dem. Giv dem en tydelig rolle.

Derudover skal der selvfølgelig følges op. Samarbejde er ikke en kampagne, det er en relation. Der skal være løbende kontakt og en kultur for gensidig feedback. Det kunne være gennem faste møder med relevante udvalg.

I Liberal Alliance ønsker vi en velfærd med færre regler og mere frihed. Et system hvor tillid og lokal handlekraft står over kontrol og centralstyring. Derfor mener jeg, at samarbejdet med civilsamfundet er en nøgle til at skabe mere velfærd for pengene og mere mening for borgerne. Hvis vi skal styrke fællesskabet, så kræver det, at vi tør give mere ansvar og frihed til dem, der vil løfte opgaverne. Civilsamfundet skal ind på scenen.

Jonas René Jensen: Vi skal starte i børnehaven hvis vi vil løfte de unge

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Jonas René Jensen: Vi skal starte i børnehaven hvis vi vil løfte de unge

POLITIK. 320 unge i Middelfart står uden job eller uddannelse. Det svarer til 8,14 procent af de 15-24-årige i kommunen og placerer dermed Middelfart over landsgennemsnittet på 6,6 procent. Det viser den seneste analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For Danmarksdemokraternes spidskandidat og byrådsmedlem, Jonas René Jensen, er tallene et tydeligt advarselssignal.

»Jeg synes, at det er tal, der viser, at der er nogle unge mennesker, som har det svært ved enten at komme i job eller i uddannelse. Man behøver ikke have en fin uddannelse for at få et godt liv, men når der næsten er en ud af ti unge, der ikke er i gang med noget som helst, så er det bekymrende,« siger han.

En udfordring større end uddannelsesinstitutionerne

Analysen peger på, at kommuner med store uddannelsessteder ofte har lavere andel unge uden fodfæste. Men Jonas René Jensen tror ikke, at det er hele forklaringen. »Hvis du ser på Fredericia, Nordfyns og Assens, så er der jo uddannelsesinstitutioner, og alligevel ligger tallene højt. Jeg tror ikke, det er institutionerne, der er afgørende. Jeg tror, det handler om, at vi ikke formår at fange de unge mennesker på den rigtige måde.«

Han peger på, at unge i dag møder andre udfordringer end tidligere generationer. »Jeg har selv tre børn i alderen, og jeg kan se, at det kan være svært at være ung i dag. Hvis man har det svært psykisk, er det også svært at tage stilling til job og skole. Vi har for få tilbud til de unge, som har det svært psykisk. Og hvis man ikke får hjælp, så kommer man hverken i uddannelse eller job.«

Folkeskolen og rygsækken til livet

For Jonas René Jensen er folkeskolen et afgørende knudepunkt. »Jeg tror, vi ikke formår at give de unge den rette rygsæk med, når de går ud. Mange passer måske ikke rigtig ind i de kasser, vi har opsat for dem, og derfor bliver de tabt. Hvis vi ikke bryder mønstret i folkeskolen, så bryder vi det heller ikke efterfølgende. Derfor skal der ligges betydeligt flere kræfter i folkeskolen.«

Han understreger, at indsatsen skal starte tidligt. »Hvis vi ikke lægger nok kræfter i daginstitutionerne, så får vi heller ikke lagt nok kræfter i folkeskolen. Og så står vi med unge, der går ud af 9. klasse uden mod på at starte noget nyt. Vi skal støtte dem hele vejen, helt fra de små af.«

Ingen hurtige løsninger

Regeringens nationale målsætning er, at andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres til 3,5 procent i 2030. Men Jonas René Jensen tror ikke, at målet er realistisk for Middelfart. »Det er altid en fin hensigtserklæring, når man siger, at vi skal ned på 3,5 procent. Men der følger sjældent penge med. Det koster at løfte unge mennesker, og de penge ser jeg ikke, at vi har i Middelfart.«

Han mener, at udfordringen handler om generationer. »Hvis vi sætter ind nu, kan vi måske se resultater om 10-15 år. Det er ikke noget, vi løser to år før de unge fylder 18. Vi skal bygge modet og chancen ind i dem helt fra begyndelsen. Jeg tror ikke på, at de unge bare er dovne eller dårlige. Jeg tror, at mange har det svært, og det er det, vi skal løfte.«

Et kald til langsigtet investering

For Jonas René Jensen er konklusionen klar. »Hvis vi vil ændre tallene, skal vi starte i børnehaven, fortsætte i skolen og støtte de unge hele vejen. Det er generationer, vi skal flytte. Og det kræver, at vi investerer langt mere i børn- og ungeområdet, end vi gør i dag.«

Vibe Dyhrberg: Distriktskolemodellen skal undersøges grundigt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Vibe Dyhrberg: Distriktskolemodellen skal undersøges grundigt

POLITIK. Socialdemokratiets 1. viceborgmester i Fredericia, Vibe Dyhrberg, holder fast i, at en evaluering af distriktskolemodellen er helt nødvendig, før man kan træffe beslutninger om fremtiden.

»Min holdning er, at jeg har været med til at sige, at det skal lige undersøges i den analyse, vi skal i gang med at have lavet. Der er gode ting i distriktsmodellen, men der er naturligvis også ting, hvor jeg er i tvivl om, det er godt. Og det er jo også derfor, jeg har sagt, at det vil jeg gerne have undersøgt i den her analyse,« siger hun.

Hun fremhæver, at modellen på papiret har nogle kvaliteter, men at virkeligheden kan være mere kompleks. »Hvis man kigger på papiret, så er sammenhængskraften, at man som skole er en del af noget større. Rent praktisk, hvordan det fungerer i virkeligheden, det kan man stille spørgsmålstegn ved, fordi det er nogle store områder, og der er store forskelle på mennesker, der bor i de forskellige områder. Så på papiret er det en meget sympatisk løsning. Af ulemper er jo, at der er stor forskel på de her skoler, hvordan man driver dem, og hvad værdien er på den enkelte skole,« siger Vibe Dyhrberg.

Overgangen fra 6. til 7. klasse er en af de udfordringer, hun især peger på. »Jeg har et indtryk af, at lærerne arbejder meget med overgangen. Jeg har selv tre børn, der har været igennem den. Jeg har oplevet tre forskellige måder at gøre det på, og jeg synes, personalet lægger utrolig mange kræfter i at finde ud af, hvordan skal vi danne klasser, og hvordan får vi en god overgang. Men det er faktuelt et kritisk tidspunkt i et barns og et ungt menneskes liv. Derfor er det også noget af det, vi vil have undersøgt. På udvalgsmødet havde vi besøg af en fra VIVE, hvor vi direkte spurgte, om der er forskning på området, og det har man ikke. Det er interessant, for vi kører med en model, som ikke er undersøgt. Hvis det ikke betyder noget for de unge mennesker med overgangen, så er det meget fint. Problemet er, at vi hører jo også meget om nogen, der virkelig ikke trives med det her skift. Så det skal helt klart undersøges,« siger hun.

Om en tilbagevenden til helhedsskoler fra 0. til 9. klasse er en mulighed, vil hun ikke afvise, men hun understreger, at det må bygge på dokumentation. »Det kommer an på, hvad analysen viser. Der er også nogle børn i det her, som kan blive testkaniner på en eller anden måde, og det kan jeg da godt have lidt ondt i maven over. Men ja, nu ser vi, hvad forskningen viser, og så tager jeg det lidt derfra. Jeg tænker med børnene og deres ve og vel i baghovedet, for det er altså dem, der skal igennem det,« siger Vibe Dyhrberg.

Det er en hån at kalde Herslev et område med ”grønne gyllemarker” 

Af
Karsten Byrgesen
-
0
Det er en hån at kalde Herslev et område med ”grønne gyllemarker” 

I kommunalvalgets første politiske debatmøde hos Danmarks Radios studie i Vejle, var Fredericias spidskandidater 17. september 2025 inviteret til at debattere krydstogtsturisme, udvikling af Fredericia kommune og solceller i Herslev. 

Borgernes Liste forklarede at politikerne skal have mindre magt. Det ønsker vi fordi, det er magt (misbrug) grænsende til overgreb når 19 ud af 21 politikere – imod ønsket fra landsbyen Herslev – alligevel vedtager at stille et meget stort område til rådighed for opførelse af vedvarende energianlæg (VE) omkring Herslev. Jeg stemte imod, men beslutningen understreger fraværet af hensynet til borgerne og det rejser et stort spørgsmål om demokrati.

Mine argumenter fik borgmesteren til at sige direkte i DR`s mikrofon og kamera, at han hellere ville have VE anlæg i Herslev end grønne gyllemarker. GRØNNE GYLLEMARKER – det er altså sådan socialdemokratiets borgmester opfatter Herslev. I det nye grøn-røde Konservative-Socialdemokratiske forbund forklarede den konservative spidskandidatTommy Nielsen, at han prioriterer Fredericia centrum højere end kommunen som helhed og dermed aktivt nedprioriterer landsbyerne med alt, hvad det indebærer af støtte til infrastruktur, idræt, skoler, børnehaver og meget mere.

Jeg kræver hensyn til, og respekt for de borgere, der skal leve med en dårlig politisk beslutning om VE-anlæg, som rækker mindst 30 år ud i fremtiden. Det er den tidsramme der normalt garanteres en solcelle opstiller. 

Der er ikke nogen, der har bedt Fredericia Kommune og de solcellebegejstrede politikere om at lave et kæmpestort VE-anlæg ved Herslev, med mindre, der stikker noget under som f.eks. strømforsyning af et ny stort datacenter, som Herslev og Fredericia skal betale prisen for. 

Virkeligheden er, at Fredericia kommune er kendt og anerkendt som en kommune der producerer rigtig rigtig meget energi. Crossbridge raffinaderiet er det ene eksempel og det andet er Ørsted værket. lokalt kendt som Skærbæk Værket. 

Vi producerer allerede gigantiske mængder af brændstof af alle slags og el og varme.

Det skal holdes op imod at vi størrelsesmæssigt er en af de mindste kommuner i Danmark. Kun to ø-kommuner og nogle små omegnskommuner i Storkøbenhavn er arealmæssigt mindre end Fredericia.

Over 50 % af Fredericias areal er i forvejen dækket af veje og alle former for infrastruktur som industri og beboelse. 

Det er utroværdigt, ikke at beskytte den smule resterende natur vi har i form af, skove og fredede områder, samt grønne marker – det som borgmesteren kalder ”grønne gyllemarker”. Det er også uansvarligt at hegne enorme arealer inde, så naturens dyr bliver afskåret fra deres frie bevægelighed. Det giver ingen mening og det er ikke sund fornuft. 

1...413414415...2.024Side 414 af 2.024
Troels Lund Poulsen advarer mod rød regering midt i forhandlinger

Troels Lund Poulsen advarer mod rød regering midt i forhandlinger

Mille Dyhrberg - 0
Midt i de igangværende regeringsforhandlinger retter Venstres formand Troels Lund Poulsen en skarp kritik mod udviklingen. Han frygter, at Danmark står over for en...
Foto: Lillebælt Halvmarathon

Halvmarathon lukker bro og giver ekstra trafik over Lillebælt

Rekordår i Aarhus trods global uro

Rekordår i Aarhus trods global uro

Lærere sender klar besked til politikerne midt i forhandlinger

Lærere sender klar besked til politikerne midt i forhandlinger

Vejarbejde lukker central gade i Kolding i en måned

Vejarbejde lukker central gade i Kolding i en måned