KRIMI. To piger på kun 13 og 14 år blev søndag aften taget på fersk gerning, da de forsøgte at stjæle makeup og kunstige negle fra Føtex på Helligkorsgade i Kolding.
Episoden fandt sted omkring klokken 18.19, hvor pigerne forsøgte at forlade butikken med varer til en samlet værdi af 115 kroner uden at betale. De nåede dog ikke længere end kasselinjen, før en butiksdetektiv greb ind og tilbageholdt dem.
Ifølge viceinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd hos Sydøstjyllands Politi blev politiet hurtigt tilkaldt til stedet sammen med sociale myndigheder, grundet pigernes unge alder:
»Vi har med to unge piger at gøre, en pige på 14 år og en på 13 år, begge fra Kolding. De forsøgte at stjæle makeup og kunstige negle for 115 kroner, men blev stoppet lige efter kasselinjen af butikkens detektiv,« siger Arno Rindahl Petersen.
På grund af pigernes alder blev sagen overdraget til sociale myndigheder, som nu skal vurdere, hvordan der skal følges op.
Varerne blev tilbageleveret til butikken, og de to piger blev efterfølgende overdraget til forældrene.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.
Student på Fredericicia Gymnasium, Vitus Foged Møller, tale den 4. maj 2025
Som Jørgen siger er frihed et flertydigt begreb og fortolkningen af det har ændret sig meget over de sidste 80 år. For de unge for 80 år siden handlede frihed om at blive befriet fra noget – at blive befriet fra besættelsesmagten. Men hvad er frihed for ungdommen i dag? I dag handler frihed om friheden til noget. Vi unge har i dag blandt andet friheden til at begå alle de fejl vi kan, uden at det har de store konsekvenser for os. Vi har friheden til at vælge vores egne venner, og vi skal ikke være bange for om det er en tysker eller en jøde vi bliver venner med. Og vi har friheden til at bestemme vores egen vej i livet, og gøre lige præcis det der giver mening for os. Vi skal dog huske at være taknemmelige for den utrolige mængde frihed vi har i dagens Danmark, for den er dyrekøbt, af folk der for 80 år siden ofrede alt for at kæmpe for lige netop friheden.
Så nu når de sidste frihedskæmpere forlader os, er det vigtigt at vi ikke lader historien gå tabt med dem. For selvom det er forfærdeligt tragiske historier, er det netop historier som dem, der skal holde menneskeligheden fra i fremtiden at skabe sådanne forfærdelige konflikter. For hvorfor? Hvorfor bruge vores ressourcer på død og ødelæggelse. Når fællesskab og fælles udvikling burde være øverst på dagsordenen.
Ikke en individuel udvikling på bekostning af andre mennesker, men en udvikling der gavner hele menneskeligheden. Vi bør samarbejde om de problemer vi har, som for eksempel klimakrisen, der truer os alle sammen. Og lad os give en ekstra hånd til dem der er i den største nød.
Så lad os huske historien og lad os lære af den.
Foto: AVISEN
Det er dog også vigtigt at huske de positive ting som historierne om frihedskæmperne indeholder. De indeholder nemlig også utrolige aspekter af mod, et mod til at tackle tilsyneladende uovervindelige problemer, et mod til at gå forrest imod ondskabens magter selvom de vidste at de kunne gå deres død i møde. Det kræver noget helt specielt at tilsidesætte sit eget liv for noget større, for de værdier de stod inde for og for dem de elskede. Det er noget vi kan lære noget af. Så lad os huske at stå op for vores værdier og stå op for vores kære, selvom det kan være ubehageligt, for hvem skal ellers gøre det?
Det utrolige mod som frihedskæmperne udviste synes jeg også, at vi skal have I baghovedet i dagligdagen. For hvis Hans Eeg og hans kammerater turde bekæmpe Nazityskland med hjemmelavede bomber, så skal vi vist ikke være bange for at gå til en eksamen og vi skal ikke være bange for ikke at være gode nok.
Selvom nogle problemer kan virke utroligt uoverskuelige, så husk på at nogen før os har gennemgået de selv samme problemer og dem der var værre. Så angrib dine problemer, hvor komplekse de end er, med et ubetinget mod, for selv hvis du fejler, er det okay at fejle, du har nemlig friheden til at fejle.
Så lad os huske på de gode kvaliteter som frihedskæmperne stod for. Og lad os hylde dem der lagde grundstenene for det samfund af frihed vi lever i i dag. Lad os hylde frihedskæmperne.
Rektor for Fredericicia Gymnasium, Jørgen Lassen, tale den 4. maj 2025
I aften fejrer vi friheden, vi fik for 80 år siden – friheden, som blev annonceret i radioen den 4. maj 1945 kl. 20.36, oplæst på BBC af Johannes G. Sørensen, og som vi lige har hørt.
Den 9. april 1940 mistede vi i Danmark vores frihed, da tyskerne besatte vores land, og vi fik først friheden tilbage den 4. maj 1945.
Mange kæmpede i besættelsesårene for vores frihed – alle kender historier om frihedskæmpere eller har læst historier om frihedskæmpere – vi skylder dem alt. Det kan være svært at forstå for de fleste danskere i dag, hvordan det må have været at være besat og blive frataget retten til selvbestemmelse. Det må ikke ske igen. Derfor er det vigtigt at mindes – som i aften.
Desværre har vi siden 1945 været vidne til mange krige verden over og er i nyere tid vidner til begivenheder, som kalder på undren: Lærte vi ikke noget af krigen dengang?
Ruslands invasion af Ukraine har destabiliseret Europa, og mange opfatter truslen om at miste vores frihed som nær. USA’s ændrede retorik har også bekymret mange – hvordan kan en nær allieret, og netop en ven i 2. Verdenskrig, tale om at overtage et land, bare fordi de kan?
Samtidig tror jeg, at mange ser vores verden bryde sammen under et klimaftryk, vi ikke kan vende – og som måske ender med at fratage os den ultimative frihed: retten til at bestemme, hvor, hvordan og om vi overhovedet får lov til at leve på vores planet.
Frihed som begreb er flertydigt og afhænger af øjnene, der ser. Begrebet benyttes i teologi, filosofi, etik og politik – og i en lang række andre sammenhænge. For mig som rektor på Fredericia Gymnasium er uddannelse også et udtryk for frihed. Hold befolkninger hen i uvidenhed, hold specifikke køn hen i uvidenhed, hold bestemte grupper hen i uvidenhed – så har de mistet deres mulighed for at forstå, for at relatere, for at tage stilling og for at deltage i debatten om at skabe det gode liv for alle. Det er en bekendtgørelsesfastsat opgave for lærerne på Fredericia Gymnasium at danne vores elever til at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund – samt til deres egen udvikling. Lærerne skal derudover udvikle elevernes kreative og innovative evner – og ikke mindst deres kritiske sans.
Hans Eeg er tidligere student fra Fredericia Gymnasium. Han blev født den 28. maj 1925, og når jeg læser Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaards bog om Hans Eeg, slår det mig, at mange elever i dag kunne være ligesom Hans – gode sønner eller døtre, videbegærlige, flittige og forelskede her i forårsmånederne, ligesom Hans var det i Karen. Hans blev som 19-årig student fra gymnasiet her henne på 6. Julivej i sommeren 1944. Han blev arresteret i begyndelsen af marts måned 1945 og henrettet den 19. april 1945 – altså for 15 dage siden, for 80 år siden. Hans og hans kammerat havde en videnskabelig tilgang og en viden om kemi, der gjorde dem i stand til at producere sprængstof, detonatorer og tændinger med forsinkelse. De kunne kæmpe for frihed med evner, de havde lært i skolen. Vi er stolte af, hvad Hans og hans kammerater lærte – og vi er også stolte af, at de tog stilling og kæmpede for os alle.
Foto: AVISEN
Vores elever er ikke bare elever – de er enkeltindivider, unge mennesker, som vi kender og holder af. Kirstine Eeg skriver i sine erindringer fra 1985 om sin søn Hans, den aften han blev arresteret:
“Da han var klædt på og kom ned for at sige farvel og gav mig et kys, følte jeg, at han var den stærkeste af os. Han var blevet mand. Og så gik de med ham!”
Kirstine Eeg så aldrig sin søn i live igen.
Den 25. november 1943 blev den 19-årige Arlette Lévy arresteret i Clermont-Ferrand på grund af sin jødiske herkomst. Få måneder efter, i januar 1944, blev hun deporteret til koncentrationslejren Auschwitz i det besatte Polen, hvor hun fik nummeret 74.853 tatoveret på sin arm. Mads Ilsø, fransklærer på Vesthimmerlands Gymnasium, har skrevet en undervisningsbog om Arlette, der senere kom til at hedde Andersen.
Han citerer fra et af Arlettes breve til sine forældre – ikke fra Auschwitz, for derfra kunne man ikke kommunikere med omverdenen – men fra det første sted, hvor hun sad i fangenskab, før hun blev deporteret til Auschwitz.
”Sikke en smuk nat! Klokken 10 i går aftes og igen her til morgen kl.7 kom vi udenfor: luften var mild, og himlen var vidunderligt oplyst af månen og stjernerne. Tænk, at det var de samme, der skinnede oven over jer, på fri jord! Hvor ville det have været skønt at gå i bjergene langt, lang væk herfra. Hver ting til sin tid … alt godt kommer til den, der kan vente.”
Arlette havde mange umenneskelige prøvelser foran sig, da hun skrev dette. I særdeleshed selvfølgelig Auschwitz, men hun tålte det, var modig og ikke mindst tålmodig.
Hun overlevede, og kom som I alle ved hjem til Paris og blev genforenet med sine forældre. Den drøm om frihed, hun beskriver i sit brev, blev igen en realitet.
Fra 1961 til 1994 var Arlette Andersen gymnasielærer på Fredericia Gymnasium. Fra ca. 1990 – i slutningen af sin arbejdstid – og helt frem til 2015, holdt Arlette Andersen 426 foredrag. Da mennesker som Jean-Marie Le Pen begyndte at sige, at Holocaust var en parentes i verdenshistorien, og andre endda gik så langt som til at fornægte, at det overhovedet var sket, følte Arlette, at det var vigtigt at begynde at fortælle sin historie. Når der kommer mennesker og personlige vinkler på historien, bliver den relaterbar og virkelig – og ingen, der har hørt Arlette fortælle sin historie, glemmer, hvad hun og mange andre gik igennem. Derfor hylder vi friheden med Arlette Andersen Frihedspris, som bliver overrakt for ottende gang på Rådhuset i aften – og i morgen indvier vi Arlette Andersens Plads ved Fredericia Gymnasium.
Hans Eeg og Arlette Andersen er to skæbner med stærke bånd til min skole – som på hver deres måde har kæmpet for friheden, der betyder så meget for os alle.
Foto: AVISEN
Vi skylder dem at blive ved med at kæmpe – for Danmark og for friheden!
Fordi det er så mange år siden, at Danmark blev frit igen, har arrangørerne af denne mindehøjtidelighed ønsket at inddrage unge mennesker i vores begivenhed. Det er vigtigt at unge mennesker husker, når vi ikke længere er her til at fortælle vores historie. Derfor vil Vitus Foged Møller, som er 2. g elev på Fredericia Gymnasium, få overdraget ordet. Men før Vitus får ordet, vil jeg læse et digt af den norske forfatter Nordahl Griegs, som I kender fra digtet ”Ungdommen” som er teksten til sangen Kringsat af fjender.
Digtet der står hugget ind i mindetavlen for de fem elever fra Fredericia Gymnasium der døde under 2. verdenskrig lyder:
De kunne blitt i sin hverdag De måtte gå. De var kalt. Og alle bragte en gave; Den samme. For det var alt.
Kilder ”På sporet af en frihedskæmper – Hans Eeg og besættelsestiden”, Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard, lokalhistorisk forlag, Fredericia 19. april 2020 ”Témoignages”, Mads Ilsøe og Line Faden-Babin, Systime, 2024
HISTORIE. I samarbejde med Fredericia Kommune kunne Fredericia Gymnasium indvie en ny plads til ære for Arlette Andersen. Efterfølgende blev der også afsløret en mindeplade på gymnasiet, der hver dag vil erindre eleverne om historien.
BUSINESS. Et godt samarbejde mellem Fredericia Jobcenter og lokale virksomheder skaber nye muligheder for både borgere og erhvervslivet i kommunen.
Jobcentret er afhængigt af, at lokale virksomheder åbner dørene og tilbyder praktikforløb, arbejdsprøvning, fleksjob eller fastansættelser til borgere, der har brug for en håndsrækning til at komme tættere på arbejdsmarkedet. Én af virksomhederne, der har taget imod flere borgere, er Andresens VVS. Direktør og ejer, Stig Andresen, er tilfreds med samarbejdet med jobcentret:
»Vi har haft flere borgere i arbejdsprøvning og praktik. Den seneste har været i praktik her, er færdig med grundforløbet på uddannelsen inden længe, og han begynder i lære hos os til efteråret. Vi kan ikke tage alle i lære eller ansætte dem, men vi kan hjælpe dem videre,« siger Stig Andresen.
Han understreger, at han sammen med sine medarbejdere gør meget for at sikre, at borgerne får meningsfyldte opgaver under deres praktikforløb:
»I arbejdsprøvning laver man det samme som lærlingene. Vi har ikke nogen, der bare fejer eller står og kigger. De får lov til selv at være med,« fastslår han.
For Jobcenter Fredericia er det gode samarbejde med lokale virksomheder afgørende for at løse opgaven med at hjælpe borgerne i job:
»Vi samarbejder med vores virksomheder på en række forskellige områder. Vi hjælper med at skaffe ordinær arbejdskraft, vi hjælper ved opkvalificering enten i forbindelse med, at der ansættes nyt personale, eller at medarbejdere skal opkvalificeres eksempelvis via voksenlærlingeordningen,« siger Lene Jul Mønsted, leder af Jobcenter Fredericia.
Også for borgere, der står længere fra arbejdsmarkedet, har virksomhederne en særlig rolle, fortæller hun:
»Vi har borgere, der af den ene eller anden grund står uden for arbejdsmarkedet og som har brug for en ekstra støtte for at opnå fodfæste på jobmarkedet igen. Den indsats virksomhederne gør i de forløb kan vi ikke som jobcenter levere på samme måde. På virksomhederne oplever borgerne ‘virkeligheden’ og får mulighed for at træne og udvikle kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet indenfor en tryg og afgrænset ramme. Vi oplever, at mange virksomhedsejere er interesserede i at gøre en forskel og bidrage til et fælles mål om at få fredericianere i job,« fastslår Lene Jul Mønsted.
Ricky Kenbjerg fra Byens Rens fremhæver værdien i samarbejdet: »Det handler om at hjælpe et menneske til at få et job og et godt liv.«
En anden lokal virksomhed, som har gode erfaringer med samarbejdet, er Byens Rens:
»Jeg vil helst ansætte folk, der ikke har et job i forvejen, det giver mere mening for mig, både samfundsmæssigt og personligt. Det har betydet noget, at vi har haft mulighed for at få folk i praktik, hvor vi har kunnet se hinanden an. Min tilgang har været, at man kun kommer i praktik, hvis det er med henblik på at skabe et job,« siger Ricky Kenbjerg, direktør og ejer af Byens Rens.
Byens Rens har over 60 medarbejdere, blandt dem chauffører og ungarbejdere. Virksomheden har haft stor glæde af samarbejdet med jobcentrets virksomhedskonsulenter, fortæller Ricky Kenbjerg:
»Jeg har sparet tid ved, at jeg ikke selv skulle ud og søge og tage første samtale. Den hurtigste ansættelse tog tre timer fra første opkald til stillingen var besat. Den proaktive del fra jobcentrets side er supergod, det gælder om at vi hjælper hinanden. I sidste ende handler det om at hjælpe et menneske til at få et job og et godt liv.«
KRIMI. Middelfart har haft en weekend med flere politisager, der blandt andet tæller tyveri fra en bil og en sag om spirituskørsel. Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.
Lørdag formiddag klokken 10.02 standsede politiet en 61-årig mand fra Middelfart Kommune på Højgårdvej. Manden blev sigtet for spirituskørsel.
Senere på dagen blev politiet igen kaldt ud, denne gang til en usædvanlig sag på Strib Landevej. Her ringede en anmelder på vegne af bilejeren og oplyste, at selve spejlglasset i bilens sidespejle var blevet fjernet af ukendte gerningsmænd. Episoden skete mellem klokken 15.00 og anmeldelsestidspunktet.
Politiet oplyser ikke nærmere om de to hændelser, men undersøger fortsat sagen om det specielle tyveri fra bilen.
Har man observeret noget mistænkeligt omkring Strib Landevej, kan man kontakte Fyns Politi på telefon 114.
Den 18. november 2025 skal vi til stemmeurnerne igen. Her er der nemlig valg til by- og regionsråd. For mig er valget et velfærdsvalg. Et valg, der handler om, hvilket samfund vi ønsker og hvordan vi investerer i vores børn, i vores sundhedssystem og i vores ældrepleje.
I Fredericia ser vi behovene for investeringer. Valhalla, Kobbelgården og vores folkeskoler. Alle områder hvor vi skal gøre mere for at skaffe ressourcer og bedre vilkår for de medarbejdere, der hver dag møder ind og passer deres arbejde disse steder.
SF mener, at vores børn skal møde voksne i daginstitutioner, skoler og klubber, som har tid og overskud til dem. Vores ældre, der har slidt og slæbt for at bygge vores velfærdssamfund op, skal opleve en alderdom, der er værdig og tager hensyn til, at ældre i dag har meget forskellige behov.
Hvis vi skal udvikle vores samfund, skal vi også udvikle vores velfærdssamfund. Dette kræver investeringer i kompetenceudvikling, fysiske rammer og et ordentligt arbejdsmiljø for de medarbejdere, som hver dag møder ind på arbejde i velfærdens tjeneste. I alt for mange år har velfærdssamfundet været udsat for politiske eksperimenter, omstruktureringer og besparelser, hvilket har udfordret kvaliteten og frustreret medarbejderne.
Så den 18. november 2025 handler om velfærd – vi skal investere i!
LOKALT. Søndag blev Fredericia igen centrum for den verdensomspændende løbebegivenhed Wings for Life World Run, som byen nu har været vært for tre år i træk. Det særlige løb, der samler penge ind til forskning i rygmarvsskader, havde trukket deltagere fra både nær og fjern, der alle løb, gik eller rullede afsted for dem, der ikke selv kan.
Det specielle ved Wings for Life er, at der ikke findes en almindelig målstreg. I stedet bliver deltagerne jagtet af en såkaldt »Catcher Car«, som starter en halv time efter løberne og langsomt øger farten. Når bilen indhenter en deltager, slutter løbet for vedkommende. Denne form sikrer, at alle, uanset fysisk formåen, kan deltage på lige fod.
Løbet startede ved Kulturkasernen klokken 13.00, og ruten gik gennem byens velkendte gader som Danmarksgade, Vendersgade og Gothersgade. Undervejs sørgede lokale musikgrupper, jazzbands og kor for feststemningen, og fredericianere havde taget opstilling langs ruten for at heppe på deltagerne. Der var smil, højt humør og god stemning hele vejen rundt – og heldigvis viste vejret sig fra sin bedste side uden en dråbe regn.
Efter løbet mødtes deltagere og tilskuere ved Kulturkasernen, hvor arrangementet sluttede med hyggelige stunder med mad, drikke og musik.
Har man lyst til at opleve eller genopleve dagen, har Fredericia AVISENs SoMe-team lavet en lille stemningsvideo.
Når Henning Overgaard fra 3F i dagspressen raser over, at “de rigeste får de største skattelettelser”, glemmer han én væsentlig ting: Det er også dem, der betaler mest i skat.
I Danmark betaler de 10 procent mest vellønnede allerede omkring 30 procent af alle personskatter. Hvis man så vælger at sænke skatten ja, så er det ikke bare rimeligt, men decideret nødvendigt, at lettelserne også gavner dem, der trækker det tungeste læs.
Det er ganske enkelt sund fornuft. Hvis du betaler for tre flasker vin og får rabat, så får du selvfølgelig mere ud af rabatten end én, der kun køber en flaske. Det handler ikke om forskelsbehandling, men om respekt for det princip, at yde skal følges af nyde.
Liberal Alliances plan handler om at gøre Danmark rigere, ikke fattigere. Vi vil have flere i arbejde, færre på overførsler og en offentlig sektor, der fokuserer på kernevelfærd i stedet for at vokse på statstilskud. Hvis vi skal sikre penge til både forsvaret, sundhed og ældre, så kræver det et samfund, hvor det kan betale sig at gøre en ekstra indsats, ikke et system, hvor man straffes for at tjene mere.
Henning Overgaard vil gerne beskytte “arbejderne”, men hvad med alle dem, der slider og slæber i det private erhvervsliv, som betaler både deres egen løn, skatten og regningen for en offentlig sektor, der ofte vokser hurtigere end produktiviteten?
Jeg siger: Vi skal investere i fremtiden, med respekt for dem, der betaler. Når vi skærer i skatten, skærer vi ikke i velfærd. Vi skaber vækst, frihed og råderum. Det har Danmark brug for.
KRIMI. Fredag aften udviklede en ellers fredelig bilvask på Ørbækvej i Odense sig til et vaskeægte kaos.
Klokken 20.34 måtte Fyns Politi nemlig rykke ud til Wash World, efter at en kø-træt bilist valgte at tage sagen i egen hånd – bogstaveligt talt.
Den ophedede stemning opstod, da en bilist, der ellers holdte tålmodigt og ventede på sin tur, pludselig blev overhalet af en anden utålmodig bilist. Da han gjorde opmærksom på, at han ikke just var tilfreds med at blive sprunget over i vaskekøen, gik det helt galt.
Den forreste bilist tog nemlig kritikken tungt, steg ud af bilen og kvitterede med en knytnæve direkte mod anmelderens siderude. Resultat: en ordentlig ridse i glasset, men heldigvis ikke nogen personskade.
Men det stoppede ikke der. Efter knytnæveslaget skulle gerningsmanden tydeligvis have travlt med at forsvinde fra gerningsstedet, men heller ikke dét gik efter planen. Under manøvren bakkede den hidsige chauffør nemlig direkte ind i anmelderens bil, og det hele endte med både buler og ridser.
Fyns Politi har noteret sig hændelsen og undersøger sagen.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag middag ud efter en anmeldelse om mistænkelig adfærd ved Vejlevej i Kolding.
Klokken 12.33 modtog politiet en henvendelse om,...
